Stabiliserende rygoperation med implantat

Patientinformation Stabiliserende rygoperation med implantat - TLIF / PLIF Velkommen til Middelfart Sygehus Rygkirurgisk sektor 1 Rygcenter Syddanmark - en del af Sygehus Lillebælt

Velkommen til Rygkirurgisk afdeling I denne pjece finder du oplysninger, du har brug for i forbindelse med din operation. Du kan læse om rygsøjlens opbygning, og om de forandringer, der fører til behovet for en rygstabiliserende operation. Endvidere beskrives operationen, den forventede effekt og risiko for komplikationer. Der er en huskeliste over dine egne forberedelser til operationen, og et afsnit om, hvad du kan forvente under indlæggelsen. Til sidst omtales de forholdsregler, du skal være opmærksom på efter udskrivelsen, og øvelsesprogrammet, du skal arbejde med, når du kommer hjem. For at få det bedste resultat af operationen er det vigtigt, at du hurtigt kommer hjem i vante omgivelser. Vi ønsker at få et godt samarbejde om dit indlæggelsesforløb, hvor du selv er aktiv, og vi opfordrer dig derfor til at læse pjecen godt igennem inden indlæggelsen, og at medbringe den til indlæggelsen. 2

Rygsøjlens opbygning Lænderygsøjlen er opbygget af 5 ryghvirvler, som danner en kanal omkring nerverne. Imellem ryghvirvlerne er der i begge sider en åbning (rodkanalen), hvor nerverne passerer ud og videre ned til benene Ryghvirvlerne forbindes med to styreled bagtil og en elastisk båndskive (discus) fortil. Båndskiverne giver rygsøjlen bevægelighed, samtidig med at de fordeler vægttrykket på ryghvirvlerne. Bevægeligheden er størst ved for- og bagoverbøjning. Båndskiverne består af en fast ring af bindevæv, der omkranser en blød kerne. Båndskiverne er den svageste del af rygsøjlen, samtidig med at bevægeligheden og vægtbelastningen på båndskiverne gør dem mest udsatte for at blive overbelastede og beskadiget. 3

Rygsøjlens aldersbestemte forandring Efter tyveårsalderen begynder den aldersbestemte forandring af ryggens strukturer, degenerationen. Hvor hurtigt degenerationen sker, afgøres mest af arvelige, familiære forhold og vævstype (80 pct.). Herudover skyldes degenerationen ydre påvirkning, hvoraf nogle af de vigtigste faktorer er inaktiv livsstil, overvægt, rygning og uhensigtsmæssige arbejdsbelastninger. Fremadglidning af en hvirvel, spondylolistese kan være medfødt, men kan også forekomme i forbindelse med degenerationstilstande som følge af tidligere operationer. Normal båndskive Begyndende degeneration Begyndende discusprolaps eller discusudbuling Discusprolaps Degenereret båndskive Forskydning af ryghvirvel Degenereret båndskive med knogleudvækst Fig. 1: Lænderygsøjlen med degenerative forandringer set fra siden 4

Degenerationen gør, at vandindholdet i midten af båndskiven langsomt falder, og dermed at båndskivens tykkelse og elasticitet aftager. Herved ændres belastningen på styreled og ryghvirvler som reagerer med at danne nye knogleudvækster, osteofytter. Dette indsnævrer pladsen til nerverødderne og rygmarv, hvilket medfører symptomer i det område, nerverne sender impulser til. Pladsen kan derudover være forringet af en egentlig discusprolaps. Rygsøjlens tre nederste niveauer rammes hyppigst af degeneration. Symptomer på nerverods- og rygmarvspåvirkning Lændesmerter, udstrålende smerter og føleforstyrrelser i benene, som tiltager trods stabilitetstræning og som er funktionsbegrænsende i dagligdagen Symptomer som kræver akut lægelig vurdering: Manglende kontrol over vandladning og/eller afføring. Lammelser i ben. Føleforstyrrelser i skridtet og på lårenes inderside. Disse symptomer skyldes tryk på lænde-rygmarvsforlængelsen, caudu equina syndrom. Kontakt på hverdage Rygkirurgisk Ambulatorium på telefon 63 48 41 22, også selv om din operation er nært forestående. Weekend/nat kontaktes Lægevagten. Følgevirkninger af degeneration af rygsøjlen Discusdegenerationen medfører øget belastning af muskulaturen i ryg, hofte og balde. Det kan føre til smerter, som minder om smerter fra tryk på rygmarv og nerverødder. Smerterne skyldes muskelspændinger og kan stadig være til stede og i enkelte tilfælde forværrede efter operationen. 5

Stabiliserende rygoperation med implantat (TLIF/PLIF) Formålet med operationen er at stabilisere ryggen og lette trykket på nerverødderne. Operationen tager fra 1½ til flere timer afhængig af hvor omfattende operationen er, og foretages fra ryggen, så du skal ligge på maven under indgrebet. Båndskivens indhold fjernes, lænderyghvirvlerne trækkes en smule fra hinanden, og der indsættes en kasse som er fyldt op med dit eget eller donor knoglevæv. Derefter stabiliseres med stave og skruer, så der i løbet af de næste 3 måneder kan dannes en stabil knoglebro mellem ryghvirvlerne. Der bruges røntgengennemlysning under operationen, så implantatets placering bliver korrekt. Der er god sandsynlighed for at tilstanden bedres væsentlig efter operationen, men operationens forventede effekt vurderes og oplyses altid af den kirurg, som indstiller dig til operationen. Fig. 2: Lændehvirvler med indsat implantat 6

Risici og komplikationer ved operationen Ryg operationer forløber normalt planmæssigt uden komplikationer. De kan dog medføre forbigående eller blivende forværring af lammelser, føleforstyrrelser og smerter som var til stede før operationen. Der også en lille risiko for, at hinden, der omgiver og beskytter nervefibrene i rygkanalen, beskadiges, durarift. Ved durarift kan nerverne i nogle få tilfælde (under 1 pct.), beskadiges. Dette kan medføre forbigående eller blivende lammelser, føleforstyrrelser og smerter i ben og eller bækkenbunden. Der er en tilsvarende grad af risiko for blødning og betændelse i operationssåret efter operationen. I meget sjældne tilfælde kan en ukompliceret rygoperation uden påviselig årsag medføre, at der kommer forbigående eller blivende nye lammelser og føleforstyrrelser, og smerter i ben og eller bækkenbund. 7

Egne forberedelser inden operation Mange faktorer har betydning for et godt resultat af operationen, bl.a. er det påvist, at rygning, stort forbrug af alkohol, overvægt, lav fysisk aktivitet og usund kost øger risikoen for komplikationer. De vigtigste komplikationer er infektioner og dårlig heling af sår- og knogler. For at minimere komplikationerne kræves: Rygestop senest 6 uger før operation og et halvt år efter operationen. Det er den tid, det tager for kroppen at normalisere hjertelungefunktionen, og det tager et halvt år efter operationen før knoglehelingen er begyndende stabil. Alkoholforbrug Dit indtag af alkohol må ikke være større end Sundhedsstyrelsens genstandsgrænser i 4 uger inden operationen: dvs. 7 genstande pr. uge for kvinder og 14 for mænd, og heraf max. 4 genstande dagligt. Drikker du normalt mere end 4 genstande om dagen, skal du helt ophøre med at indtage alkohol 4 uger før operationen. Kropsvægt Du bør hverken være undervægtig eller svært overvægtig inden en rygoperation. Det anbefales, at BMI skal være over 17, men under 30 BMI er et udtryk for forholdet mellem vægt og højde og udregnes til forundersøgelsen. Fysisk aktivitet I ventetiden inden operationen er det vigtigt, at du er aktiv og holder din kondition og styrke ved lige, så vidt det er muligt. Aktiviteterne kan være daglige gåture, øvelser, cykling eller svømning, men må ikke provokere til yderligere smerter i ryg eller ben. Kost Du kan selv forberede dig på den forestående operation ved at indtage energirig kost, med fokus på rigelige proteiner. Protein bruges bl.a. til genopbygning af muskler og bindevæv, og det styrker immunforsvaret. Protein findes fx i kød, æg og mælkeprodukter. 8

Inden indlæggelsen Hvis der er afvigende resultater af de prøver, der blev taget til forundersøgelsen, ringer vi til dig, når svaret foreligger. Medicin Du skal holde pause fra smertestillende NSAID-præparater, også kaldet gigtmedicin, og med blodfortyndende medicin, i fem dage før operationen. Al naturmedicin og kosttilskud skal pauseres i 14 dage før operationen Visse midler mod forhøjet blodtryk og diabetes må ikke tages dagen før eller på selve operationsdagen. Du kan læse mere om, hvordan du skal forholde dig op til operationen i pjecen Medicinindtagelse i forbindelse med bedøvelse og operation. Er du i tvivl om, hvilke præparater du må tage op til din operation, kan du kontakte din egen læge eller på hverdage kontakte Rygkirurgisk Ambulatorium - telefon 63 48 41 22. Infektioner Du må ikke have sår eller andre tegn på infektion som f.eks. tandbyld, forkølelse eller feber inden operationen. Hvis du har en eller anden form for infektion eller er i tvivl, bedes du kontakte Rygkirurgisk Ambulatorium. 9

Indlæggelsen Du får tilsendt eller udleveret et brev med indlæggelsestidspunkt fra ambulatoriet. Du møder direkte i Sengeafsnit R aftenen før operationen eller på selve operationsdagen om morgenen, hvor plejeper-sonalet vil byde dig velkommen og vise dig til rette. Medbring gerne Toiletsager To par sko: et par hjemmesko som er nemme at få af og på + et par fastsiddende sko Løstsiddende tøj, evt. joggingtøj Den medicin du normalt benytter i originale indpakninger Mobiltelefon - må benyttes i sengeafsnittet Denne pjece Der er fri besøgstid i sengeafsnittet i dagtiden, bortset fra i middagsstunden mellem kl. 12-14. Sengeafsnittet har direkte telefon 63 48 41 00. Bemærk, at Middelfart Sygehus er røgfrit. 10

Operationsdagen Personlig hygiejne Du skal i brusebad aftenen før eller om morgenen inden operationen. Der skal evt. fjernes hår på operationsområdet, hvilket plejepersonalet vil være behjælpelige med. Herefter får du udleveret tøj til operationen. Alle piercinger, også intimpiercinger, skal fjernes inden bedøvelse og operation, da de ellers kan medføre svære forbrændinger og andre skader.neglelak skal fjernes på både hænder og fødder. Fasteregler Du må normalt spise indtil 6 timer før bedøvelsen, og du må drikke tynde væsker som saft, vand og kaffe indtil 2 timer før, men ikke mælkeprodukter. Det er meget vigtigt, at du overholder disse regler for at undgå komplikationer i forbindelse med bedøvelsen. Medicin Et par timer før operationen får du lidt smerte- og kvalmestillende medicin, som du kan blive lidt sløv af. Operationstidspunkt Du vil få information om forventet tidspunkt for operationen. Kort før portøren kører dig i sengen til operationsafdelingen, vil du få besked, så du kan nå at blive helt klar. Medbring gerne Briller, høreapparater og tandproteser må gerne medbringes til operationsafdelingen. Medbring ikke Ure, smykker, ringe og mobiltelefoner. Tingene bliver låst inde i dit sengebord. Bedøvelse og operation Du vil blive bedøvet, liggende på ryggen og du vil vågne op i din seng, liggende på ryggen. Bedøvelse, operation og opvågning tager 3-5 timer. 11

Efter operationen Opvågning Efter operationen bliver du kørt på opvågningsafsnittet, hvor du bliver modtaget af sygeplejersken, der skal passe dig. Her skal du regne med at være ca. 2 timer, afhængig af hvordan du har det efter operationen. Ved behov får du medicin mod smerter og kvalme, bliver tilbudt mad og drikke og prøver at komme ud af sengen for første gang efter operationen. Der vil under operationen være lagt en slange, som leder blod væk fra såret, et dræn, som bliver taget ud dagen efter operationen. Der vil også være anlagt et urinkateter og evt. et smertekateter i ryggen. I opvågningen er besøg normalt ikke tilladt, og mobiltelefoner må ikke benyttes af hensyn til apparaturet. Tilbage i sengeafsnittet Tilbage i Sengeafsnit R hjælper vi dig med at ringe til dine pårørende. Du bliver så hurtigt som muligt hjulpet ud af sengen for at genvinde dit normale aktivitetsniveau. Det mindsker risikoen for komplikationer efter operationen. Man kan være svimmel efter operationen. Derfor er det vigtigt, at du ikke selv står ud af sengen første gang. Når du har været oppe nogle gange med hjælp og du er sikker i bevægelserne, kan du selv gå på badeværelset og gå ture på afdelingen. Find en balance mellem aktivitet og hvile. Kirurgen vil informere dig om operationens forløb, og du kan altid henvende dig til plejepersonalet med spørgsmål. Fysioterapeuten vil instruere dig i hensigtsmæssige siddestillinger og bevægelser. Smerter Efter operationen kan der være forværring af kendte smerter og gener. Der kan være nye smerter fra operationssåret, selvom der er lagt lokalbedøvelse i såret. Du vil få fast smertestillende medicin, men det er stadig vigtigt, at du siger til, hvis du får ondt. Det kan godt være, du ikke kan sove om natten efter operationen, men det må ikke være på grund af smerter Behov for ekstra smertestillende kan bl.a. vurderes ud fra en skala, hvor du bliver bedt om at beskrive din smerte fra 0-10, hvor 0 er ingen smerte og 10 den værst tænkelige smerte du kan forestille dig. Smerter i lænd, hofte og balle skyldes, som tidligere nævnt, ofte muskelspændinger. Ud over smertestillende medicin bruger vi isposer og udspændingsøvelser som smertelindring, og vi opfordrer til, at man holder hyppige hvil. 12

Udskrivelse Du kan forvente udskrivelse 3-5 dage efter din operation. Kirurgen sender besked til din praktiserende læge om operationen og indlæggelsesforløbet, med mindre du frabeder dig det. Plejepersonalet holder udskrivelsessamtale med dig, hvor tiden efter operationen og hvad du selv kan gøre gennemgås. Behovet for medicin og evt. udtrapning af medicinen klarlægges. Fysioterapeuten informerer dig om øvelser og forholdsregler efter udskrivelsen. Ved udskrivelsen får du en kontroltid i Rygkirurgisk Ambulatorium 3 måneder efter operationen, hos den læge der har opereret dig. Hjemmepleje Hvis du har behov for hjælp fra hjemmeplejen, vil afdelingen sørge for kontakten. Hjemmeplejen vurderer derefter, hvilken hjælp der kan tilbydes. Hjælpemidler Fysioterapeuten vurderer sammen med dig, om du har behov for hjælpemidler for at klare dine daglige gøremål. Du låner enten hjælpemidlerne med hjem her fra eller de bestilles på dit hjemsygehus. Genoptræning Du bliver instrueret i et træningsprogram, du selv skal arbejde med derhjemme de første 3 måneder. Fysioterapeuten udarbejder endvidere en genoptræningsplan med henblik på genoptræning, som skal starte i din hjemkommune når de 3 måneder er gået. Hjemtransport Du skal selv sørge for at komme hjem fra sygehuset. Du må gerne sidde i en bil, men hold pauser ca. hver halve time undervejs, hvor du kommer ud af bilen og strækker ben og ryg. 13

Udskrivelseskriterier Når du udskrives, forventer vi at følgende punkter er opfyldt: Du klarer selv at komme ud og ind af seng, og kan gå 50 meter med eller uden gangredskab. Du klarer selv af- og påklædning, toiletbesøg og personlig hygiejne. Hvis du har behov for hjælp til dette kontaktes hjemmeplejen. Du spiser og drikker som du plejer, ellers er der lagt en plan. Din vandladning fungerer, ellers lægges der en plan for behandling. Din mave fungerer ellers lægges der en plan for behandling. Du kender planen for din smertebehandling, har fået et medicinskema og evt. udtrapningsskema. Operationssåret eller plastret er vurderet. Du er vejledt i et hensigtsmæssig bevægemønster. Du er instrueret i hjemmetræningsprogram. Der er taget stilling til om du har behov for hjælpemidler. Dit genoptræningsbehov er vurderet og der er lagt en plan for videre træning. Du er tilset af den læge, der har opereret dig, eller en anden læge fra afdelingen. Du har haft en udskrivelsessamtale med plejepersonalet Eft 14

Efter udskrivelsen De første 3 måneder Du kan forvente at være træt efter operationen, og du vil have behov for hvile i løbet af dagen. Behovet kan svinge fra dag til dag, ligesom humøret kan veksle og hukommelsen kan være påvirket. Humør og bekymringer kan desuden påvirke din opfattelse af smerter. Du kan forvente smerter i lænd og ben de første 3-6 måneder som følge af operationen, de irriterede nerver samt muskelspændinger. Dette er normalt og kræver tålmodighed. Det kan tage uger til måneder før nervevævet er helet. Vær opmærksom på at veksle mellem aktivitet og hvile og undgå samme stilling i længere tid ad gangen. Du kan evt. løsne musklerne ved hjælp af øvelsesprogrammet og benytte dig af en ispose til at dæmpe smerterne. Hvis du får Morfin-præparater er det vigtigt at du trapper forbruget langsomt ned for at undgå stærke abstinenser. Personalet vil instruere dig, og du får et vejledende udtrapningsskema med hjem. Selv om du trapper langsomt ud, kan du opleve abstinenssymptomer såsom dårlig nattesøvn, rastløshed, uro i kroppen og svedudbrud. Det er vigtigt at holde gang i maven. Så længe du får Morfin-præparater, vil det sandsynligvis være nødvendigt at tage afføringsmidler, men derudover er det også vigtigt, at du spiser groft og fiberrigt samt drikker rigeligt. Såret er oftest syet med selvopløselige tråde. Hvis dette ikke er tilfældet, vil du blive informeret om det. For at lukke det alleryderste lag er der påsat små strips på tværs af såret. Disse kan fjernes efter 10-14 dage. Du kan gradvist genoptage dine hverdagsaktiviteter. Gå langsomt frem. Vær opmærksom på, at hverken øvelser eller andre aktiviteter må fremkalde stærke eller jagende smerter i lænd eller ben. 15

Træning Vi anbefaler, at du arbejder med hjemmeprogrammet dagligt. I begyndelsen udfører du få gentagelser af hver øvelse 2-3 gange om dagen. Når du kan udføre 15 gentagelser af hver øvelse, kan du lave øvelser 1 gang dagligt. Spring de øvelser over, der giver smerter. Suppler hjemmeprogrammet med gåture, som du gør længere, efterhånden som du kan klare det. Du kan også bruge en kondicykel. Efter 3 måneder kan genoptræningen og belastningen af kroppen øges lidt. Først efter 1 år forventes det at knoglehelingen er solid og ryggen helt stærk og stabil. 16

Gode råd Vent 12 uger med at bøje meget forover, til siderne eller at vride i ryggen Løft ikke mere end mere end 2-5kg de første 6 uger, derefter må vægten langsomt øges til maximalt 1/5 af egen vægt efter 1 år Sid ikke så længe at det giver smerter Nedsæt forbruget af stærk smertestillende medicin inden du øger dit aktivitetsniveau Tag ikke smertestillende gigtmedicin de første 6 måneder efter operationen Vent med selv at køre bil til du er ude af stærk smertestillende medicin Vent 3-6 måneder med almindelig idræt, cykling på almindelig cykel og tungere hus og havearbejde Vent 1 år med kontaktsport Genoptag erhvervsarbejdet når du er klar til det, fysisk belastende først efter 3 måneder. Tilpas seksuelle aktiviteter i forhold til smerterne Vær opmærksom på tegn på betændelse ved operationssåret Kontakt egen læge eller vagtlæge, hvis der opstår rødme, hævelse, ømhed eller feber. Hvis du får tiltagende jagende smerter, lammelser i ryg eller ben, eller manglende kontrol over vandladning og afføring må du kontakte Rygkirurgisk Ambulatorium i Middelfart på telefon 63 48 41 22 indtil du har været til ambulant kontrol. Uden for åbningstid kontaktes Lægevagten. Hvis du senere får nye rygproblemer, skal du kontakte din egen læge. 17

Øvelsesprogram efter stabiliserende operation Venepumpe-øvelse Vip kraftigt med fodleddene. op og ned i cirkler Rygstabilisering Spænd og træk den nederste del af maven lidt ind mod rygsøjlen. Mærk spændingen med hænderne. Vejrtrækningen skal kunne foregå frit, og andre musklerskal være afslappede. Spændingen holdes i 10 sekunder. Rygstabilisering med bevægelse af benene. Spænd mavemusklerne som i øvelsen før. Hold spændingen mens du bøjer og strækker det ene ben. Mavebøjning Lig med armene ned langs siden. Spænd mavemusklerne som i øvelsen før. Træk hagen ind til brystet og løft hovedet. Hold stillingen i 5 sekunder og og slap af. 18

Bækkenløft Bøj begge ben. Spænd mavemusklerne som i øvelsen før. Spænd ballerne og løft langsomt bagdelen op. Hold spændingen på vej ned. Udspænding af baldemusklen Lig på ryggen med den ene ankel på det modsatte knæ. Træk roligt med hånden det bøjede knæ op mod modsatte skulder. Strækket skal mærkes dybt inde i balden. Hold udspændingen i 30 sekunder. Nervemobilisering Lig på siden med bøjede ben. Anbring en pude mellem knæene. Foden på det øverste ben vippes helt op. Bøj og stræk det øverste knæ i roligt tempo. Gentag bevægelsen 10-15 gange 19

Tå og hæl Stå med lille afstand mellem fødderne. Stå skiftevis på tæer og hæle. Knæbøjning Stå med lille afstand mellem fødderne. Hold ryggen ret. Lav knæbøjninger. Vægtoverføring Stå med god afstand mellem fødderne. Læg vægten til den ene side samtidig med at du bøjer lidt i knæet. Stræk langsomt i knæet og læg vægten over på det andet ben. 20

Dynamisk rygstabilisering Stå i let bredstående stilling. Spænd og træk den nederste del af maven ind mod rygsøjlen. Hold spændingen medens du træder et skridt fremad. Før benet tilbage til udgangsstillingen. Gentag bevægelsen med det andet ben. Dynamisk rygstabilisering Tag en vandflaske med vand i hver hånd. Stå i let bredstående stilling. Spænd og træk den nederste del af maven ind mod rygsøjlen. Hold spændingen, medens du løfter en arm ad gangen roligt i roligt tempo til lodret og roligt nedad igen. 21 Udspænding af læg Træd bagud med det ene ben. Benet skal være strakt, foden skal pege lige frem og hælen skal presses i gulvet. Læg vægten fremover til strækket mærkes i læggen på det bagerste ben. Hold udspændingen i 30 sekunder.

22

23

Middelfart Sygehus Østre Hougvej 55 5500 Middelfart Telefon 6348 4000 www.middelfartsygehus.dk Rygcenter Syddanmark, Rygkirurgisk sektor, rev. dec. 2013 813116 24