arbejds- ulykker Anmeldte arbejdsulykker 2005-10 Arbejdstilsynets årsopgørelse 2010 2. udgave

arbejds- ulykker Anmeldte arbejdsulykker 2005-10 Arbejdstilsynets årsopgørelse 2010 2. udgave

Anmeldte arbejdsulykker 2005-2010 Årsopgørelse 2010 2. udgave Arbejdstilsynet, oktober 2011 ISBN nr. 87-7534-618-4

Forord Arbejdstilsynets årsopgørelse 2010 (2. udgave) adskiller sig fra 1. udgave (marts 2011) ved at indeholde oplysninger om ulykkesincidenser, dvs. antallet af anmeldte arbejdsulykker i forhold til beskæftigelsen. Herudover findes oplysninger om skadetyper, skademåder, branchegrupper, køn, aldersgrupper, statsborgerskab og ansættelsesperiode for arbejdsulykker, der er anmeldt i perioden 2005-2010. Bagerst i årsopgørelsen findes forklaringer og definitioner på anvendte begreber. I Arbejdstilsynets interaktive tabeller på nettet, http://www.at.dk/sw11075.asp, for perioden 2005-2010 er der mulighed for at finde oplysninger om anmeldte arbejdsulykker bl.a. inden for særlige brancher eller jobgrupper. Arbejdstilsynet, oktober 2011 2

Indholdsfortegnelse 1 ANMELDTE ARBEJSULYKKER 2005-2010... 4 1.1 SKADETYPER... 4 1.1.1 Alvorlige arbejdsulykker, bortset fra dødsulykker... 5 1.1.2 Andre arbejdsulykker... 6 1.1.3 Anmeldte arbejdsulykker, der har medført døden... 5 1.2 BRANCHEGRUPPER... 9 1.3 ANSÆTTELSESPERIODE... 11 1.4 SKADEMÅDE... 13 1.5 ALDERSGRUPPER... 15 1.6 KØN... 17 1.7 STATSBORGERSKAB... 20 2 TEMA: ARBEJDSULYKKER VED FALD I 2010... 22 2.1 OBSERVATIONER... 22 2.2 DISKUSSION OG KONKLUSION... 24 3 FORKLARINGER... 25 3.1 AFGRÆNSNING AF ANMELDTE ARBEJDSULYKKER... 25 3.2 DEFINITIONER... 26 3

1 Anmeldte arbejsulykker 2005-2010 Der er i 2010 anmeldt 44.382 arbejdsulykker til Arbejstilsynet. Det er 1.853 flere end i 2009 svarende til en stigning på 4 pct. Fra 2008 til 2009 faldt antallet af anmeldte arbejdsulykker med 14 pct., hvilket var det største fald fra et år til et andet siden 1986-1987, hvor karensdagen blev afskaffet. I hele perioden 2005-2010 er der sket et fald i antallet af anmeldte arbejdsulykker på 6 pct. Ifølge Danmarks Statistiks Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik (RAS) er der samlet set sket en tilbagegang i beskæftigelsen på 4 pct. fra 2009 til 2010 1. Beskæftigelsen i RAS opgøres årligt i november, så beskæftigelsen 2010 er status ultimo november 2009. Danmarks Statistik udarbejder tillige kvartalsstatistikker i det såkaldte arbejdstidsregnskab (ATR), der har noget lavere datakvalitet end RAS, især med hensyn til fordeling på brancher. Beskæftigelsestal fra ATR for 3. kvartal 2009 og 3. kvartal 2010 peger på, at der samlet set er sket en tilbagegang i beskæftigelsen på 1,4 pct. 1. I en undersøgelse af antallet af faldulykker i 2010 og deres mulige sammenhæng med det hårde vintervejr især i januar, februar og december (se kapitel 2) vurderes det som overvejende sandsynligt, at en stor del af stigningen i antallet af anmeldte arbejdsulykker fra 2009 til 2010 hænger sammen med en stigning i antallet af faldulykker på grund af is og sne. 1.1 Skadetyper Skadetypen beskriver, hvad der ved arbejdsulykken skete med skadelidte, og hvor på legemet skaden er placeret. Disse informationer hentes fra anmeldelsernes oplysninger om skadens art, skadet legemsdel og skadens følger. Sidstnævnte giver oplysning, om at arbejdsulykken medførte skadelidtes død. Tabel 1 viser antallet af anmeldte arbejdsulykker 2005-2010 fordelt på skadetype i tre grupper (alvorlighed) og registreringsår. Arbejdsulykker, der har medført døden, er omtalt i afsnit 1.1.1. Tabel 1: Arbejdsulykker anmeldt til Arbejdstilsynet 2005-2010, fordelt på skadetype (alvorlighed) og registreringsår Skadetype (alvorlighed) 2005 2006 2007 2008 2009 2010 I alt Død 59 61 66 44 44 39 313 Andre alvorlige ulykker 5.249 5.778 5.536 5.664 4.843 5.641 32.711 Andre ulykker 41.798 42.865 43.212 43.811 37.642 38.702 248.030 I alt 47.106 48.704 48.814 49.519 42.529 44.382 281.054 Tabel 2 viser incidens af anmeldte arbejdsulykker 2005-2010 fordelt på skadetype i tre grupper (alvorlighed) og registreringsår. Incidenser fordelt på skadetyper er angivet pr. 10.000 beskæftigede i forhold til den samlede beskæftigelse for de enkelte år. Ulykkesincidensen er steget med 9 pct. fra 2009 til 2010. 1 Danmarks Statistik, Statistikbanken 2011, http://www.statistikbanken.dk 4

Tabel 2: Arbejdsulykker anmeldt til Arbejdstilsynet 2005-2010 pr. 10.000 beskæftigede (incidens*), fordelt på alvorlighed og registreringsår. Skadetype (alvorlighed) 2005 2006 2007 2008 2009 2010 Død 0,22 0,22 0,23 0,15 0,16 0,15 Andre alvorlige ulykker 19 21 20 20 17 21 Andre ulykker 154 156 153 153 134 144 I alt 174 177 173 173 152 165 *) Se afsnittene om Beskæftigelsestal og om Incidens i kapitlet om Definitioner, side 26. 1.1.1 Anmeldte arbejdsulykker, der har medført døden I 2010 blev der anmeldt 39 arbejdsulykker med døden til følge (dødsulykker), til Arbejdstilsynet. I perioden 2007-2010 har antallet ligget mellem 66 tilfælde i 2007 og 39 i 2010, hvilket svarer til et gennemsnit på 51 tilfælde om året. Det er langt færre end i anden halvdel af 1990 erne, hvor antallet lå på 80 tilfælde i gennemsnit om året. Tabel 3 viser antallet af arbejdsulykker med døden til følge, som er anmeldt i perioden 2007-2010 fordelt på 36 branchegrupper og registreringsår. Tabellen er rangeret som top 5 efter branchegrupper med flest dødsulykker i de 4 år. De fem branchegrupper dækker ca. halvdelen af de anmeldte arbejdsulykker med døden til følge. Tabel 3: Arbejdsulykker anmeldt til Arbejdstilsynet med døden til følge 2007-2010, fordelt på branchegrupper (top 5) og registreringsår Branchegruppe (37 grupper) 2007 2008 2009 2010 I alt 18 Landbrug, skovbrug og fiskeri 9 10 4 6 29 02 Opførelse og nedrivning af byggeri 8 4 5 5 22 29 Transport af gods 5 6 7 4 22 01 Anlægsarbejde 6 5 3 14 10 Metal og maskiner 5 1 4 1 11 Øvrige branchegrupper 27 16 23 18 84 37 Uoplyst og andet 6 2 1 2 11 I a l t 66 44 44 39 193 1.1.2 Alvorlige arbejdsulykker, bortset fra dødsulykker Ifølge Arbejdstilsynets definition omfatter andre alvorlige arbejdsulykker ulykker, der har medført amputationer, knoglebrud eller skader på flere legemsdele. Der er i 2010 anmeldt 5.641 andre alvorlige ulykker (tabel 1) svarende til 12,7 pct. af samtlige anmeldte arbejdsulykker. Dette svarer til, at ca. hver ottende anmeldte arbejdsulykke i 2010 var så alvorlig, at den medførte amputation, knoglebrud eller skader på omfattende dele af legemet. Andelen af alvorlige arbejdsulykker i 2010 er 1,3 procentpoint højere end de foregående 3 år. 5

166 af de anmeldte arbejdsulykker i 2010 medførte amputationer (ca. 1/3 pct.). Heraf var 89 pct. amputation af én eller flere fingre (tabel 4 og 6). I 2010 udgjorde knoglebrud 10 pct. af alle anmeldte arbejdsulykker. Heraf udgjorde knoglebrud på øvre ekstremiteter (skulder, arm, håndled, hånd og finger/ fingre) 55 pct. (tabel 4 og 6). Knoglebrud på nedre ekstremiteter (hofteled, knæ, ben, ankel, fod og tå/tæer) udgjorde 32 pct. af alle knoglebrud. Tabel 4 viser antallet af anmeldte arbejdsulykker 2005-2010 fordelt på skadetype i 14 grupper og registreringsår. Tabel 4: Arbejdsulykker anmeldt til Arbejdstilsynet 2005-2010, fordelt på skadetype (14 grupper) og registreringsår Skadetype (14 grupper) 2005 2006 2007 2008 2009 2010 I alt Død 59 61 66 44 44 39 313 Mistet legemsdel 206 222 228 186 166 166 1.174 Knoglebrud 4.265 4.717 4.500 4.591 3.839 4.435 26.347 Ledskred, forstuvninger mv. 20.166 21.059 20.991 21.832 17.726 18.902 120.676 Sårskade 8.272 8.612 8.400 7.820 5.689 5.344 44.137 Bløddelsskade 4.385 3.642 3.859 3.877 2.957 2.727 21.447 Hjernerystelse og indre skade 1.361 1.433 1.466 1.547 1.302 1.577 8.686 Termisk skade 649 662 670 637 469 524 3.611 Ætsning (kemisk) 256 250 251 201 130 129 1.217 Forgiftning og infektion 337 326 366 355 379 420 2.183 Skade som følge af lyd, vibrationer og tryk 157 175 200 238 213 260 1.243 Chok 1.607 1.662 1.665 1.941 1.995 1.983 10.853 Øvrige skader 672 939 913 1.022 1.024 1.237 5.807 Andre oplyste skader 2.590 2.630 2.446 2.476 4.172 5.109 19.423 Skadetype uoplyst 2.124 2.314 2.793 2.752 2.424 1.530 13.937 I alt 47.106 48.704 48.814 49.519 42.529 44.382 281.054 1.1.3 Andre arbejdsulykker I 2010 udgjorde forstuvninger mv. 43 pct. af de anmeldte arbejdsulykker, sårskader udgjorde 12 pct. og bløddelsskader udgjorde 6 pct. (tabel 3 og 5). Andelen af forstuvninger har i hele perioden ligget nogenlunde konstant på 43 pct. I 2009 udgjorde andelen af forstuvninger mv. dog kun 42 pct. Andelen af sårskader er i perioden faldet fra knapt 18 pct. i 2005 til 12 pct. i 2010, medens andelen af bløddelsskader er faldet fra 9 pct. i 2005 til 6 pct. i 2010. Andelen af anmeldte arbejdsulykker med skadetypen Andre oplyste skader, det vil sige tilfælde, hvor skadetypen er kendt, men hvor den ifølge anmelderen ikke findes som valgmulighed (tabel 4 og 6), er steget fra 5 til 12 pct. gennem de seneste 5 år. Dette slører billedet af udviklingen inden for de forskellige typer af skader. Af de anmeldte sårskader i 2010 udgjorde 42 pct. sårskader på finger/fingre (tabel 6). 6

Af de anmeldte bløddelsskader i 2010 udgjorde bløddelsskader på øvre ekstremiteter 32 pct. og bløddelsskader på nedre ekstremiteter 26 pct. (tabel 6). Af de anmeldte forstuvninger mv. i 2010 udgjorde forstuvning mv. af ryg og rygrad 33 pct., forstuvning mv. af nedre ekstremiteter (ben, ankler og fødder) 33 pct. og forstuvning mv. af øvre ekstremiteter (arme, hænder og fingre) 24 pct. (tabel 6). Antallet af anmeldte arbejdsulykker med skadetypen Chok har været jævnt stigende i en årrække (tabel 4). Andelen af chok-tilfælde er steget med godt 25 pct. i løbet af perioden 2005-2010. Chok inkluderer såvel chok som følge af aggression (fx vold) og trusler samt traumatisk chok (fx overværelse af ulykke). Tabel 5 viser incidens af anmeldte arbejdsulykker 2005-2010 fordelt på skadetype i 14 grupper og registreringsår. Incidenser fordelt på skadetyper er angivet pr. 10.000 beskæftigede i forhold til den samlede beskæftigelse for de enkelte år. Tabel 5: Arbejdsulykker anmeldt til Arbejdstilsynet 2005-2010 pr. 10.000 beskæftigede (incidens*), fordelt på skadetype (14 grupper) og registreringsår. Skadetype (14 grupper) 2005 2006 2007 2008 2009 2010 Død 0,22 0,22 0,23 0,15 0,16 0,15 Mistet legemsdel 1 1 1 1 1 1 Knoglebrud 16 17 16 16 14 17 Ledskred, forstuvninger mv. 74 76 74 76 63 70 Sårskade 31 31 30 27 20 20 Bløddelsskade 16 13 14 14 11 10 Hjernerystelse og indre skade 5 5 5 5 5 6 Termisk skade 2 2 2 2 2 2 Ætsning (kemisk) 1 1 1 1 0 0 Forgiftning og infektion 1 1 1 1 1 2 Skade som følge af lyd, vibrationer og tryk 1 1 1 1 1 1 Chok 6 6 6 7 7 7 Øvrige skader 2 3 3 4 4 5 Andre oplyste skader 10 10 9 9 15 19 Skadetype uoplyst 8 8 10 10 9 6 I alt 174 177 173 173 152 165 *) Se afsnittene om Beskæftigelsestal og om Incidens i kapitlet om Definitioner, side 26. Tabel 6 viser antallet af anmeldte arbejdsulykker 2005-2010 fordelt på skadetype i 23 grupper og registreringsår. Af tabellen fremgår, hvilken legemsdel der er blevet beskadiget ved ulykken. Visse skadetyper, der ikke kan fordeles på legemsdele, er samlet i Uoplyst og andet. 7

Tabel 6: Arbejdsulykker anmeldt til Arbejdstilsynet 2005-2010, fordelt på skadetype (23 grupper) og registreringsår Skadetype (23 grupper) 2005 2006 2007 2008 2009 2010 I alt Død 59 61 66 44 44 39 313 Amputation af finger, fingre 189 206 211 170 139 147 1.062 Amputation af håndled, hånd 1 1 1 2 6 2 13 Amputation af nedre ekstremiteter 7 8 10 9 6 6 46 Amputation af andre kropsdele 9 7 6 5 15 11 53 Knoglebrud på øvre ekstremiteter 2.411 2.647 2.546 2.568 2.094 2.442 14.708 Knoglebrud på nedre ekstremiteter 1.321 1.467 1.384 1.441 1.251 1.441 8.305 Knoglebrud på andre kropsdele 533 603 570 582 494 552 3.334 Forstuvning af øvre ekstremiteter 4.949 5.182 5.359 5.369 4.322 4.618 29.799 Forstuvning af nedre ekstremiteter 6.360 6.802 6.769 7.156 5.972 6.265 39.324 Forstuvning af ryg og rygrad 7.246 7.339 7.120 7.471 5.968 6.283 41.427 Forstuvning af andre kropsdele 1.611 1.736 1.743 1.836 1.464 1.736 10.126 Sårskade på finger, fingre 3.871 3.756 3.903 3.614 2.525 2.240 19.909 Sårskade på håndled, hånd 1.221 1.280 1.251 1.220 880 870 6.722 Sårskade på nedre ekstremiteter 1.043 1.118 1.072 956 795 715 5.699 Sårskade på andre kropsdele 2.137 2.458 2.174 2.030 1.489 1.519 11.807 Termisk skade 649 660 668 635 468 522 3.602 Bløddelsskade på øvre ekstremiteter 1.682 1.256 1.272 1.211 896 874 7.191 Bløddelsskade på nedre ekstremiteter 1.058 937 981 1.028 781 703 5.488 Bløddelsskade på andre kropsdele 1.645 1.449 1.606 1.638 1.280 1.150 8.768 Ætsning 256 250 251 201 130 129 1.217 Forgiftning 337 326 366 355 379 420 2.183 Uoplyst og andet 8.511 9.155 9.485 9.978 11.131 11.698 59.958 I alt 47.106 48.704 48.814 49.519 42.529 44.382 281.054 8

1.2 Branchegrupper Tabel 7: Arbejdsulykker anmeldt til Arbejdstilsynet, antal beskæftigede* og incidenser* 2007-2010, fordelt på 36 branchegrupper og registreringsår Branchegruppe (37 grupper) Antal anmeldte arbejdsulykker Antal beskæftigede (Kilde: Danmarks Statistik) Incidens pr. 10.000 beskæftigede* 2007 2008 2009 2010 I alt 2007 2008 2009* 2010 2007 2008 2009* 2010 01 Anlægsarbejde 720 801 640 672 2.833 20.467 20.618 18.684 16.939 352 388 343 397 02 Opførelse og nedrivning af byggeri 3.128 3.021 2.310 2.190 10.649 101.437 101.474 91.022 77.743 308 298 254 282 03 Færdiggørelse af byggeri 1.829 2.067 1.719 1.660 7.275 69.352 71.335 68.121 61.821 264 290 252 269 04 Butikker 2.021 2.345 2.079 2.230 8.675 243.024 249.542 253.449 241.761 83 94 82 92 05 Engros 2.200 2.096 1.874 1.657 7.827 164.268 168.579 166.294 150.575 134 124 113 110 06 Elektronik 487 457 311 297 1.552 37.774 38.888 36.456 31.387 129 118 85 95 07 Energi og råstoffer 217 216 212 227 872 16.303 16.021 17.223 16.602 133 135 123 137 08 Installation og reparation af maskiner og udstyr 189 284 194 174 841 16.336 14.696 13.048 11.932 116 193 149 146 09 Kemi og medicin 448 433 414 378 1.673 27.417 30.270 30.012 29.385 163 143 138 129 10 Metal og maskiner 4.183 4.355 2.595 2.275 13.408 109.441 115.292 116.732 93.672 382 378 222 243 11 Plast, glas og beton 1.382 1.380 893 774 4.429 43.151 43.316 39.536 32.885 320 319 226 235 12 Tekstil og papir 314 314 202 226 1.056 15.610 15.307 14.373 11.803 201 205 141 191 13 Transportmidler 948 905 566 546 2.965 32.506 33.186 31.750 28.119 292 273 178 194 14 Træ og møbler 1.120 859 551 469 2.999 31.429 30.252 25.141 20.242 356 284 219 232 15 Film, presse og bøger 238 291 193 183 905 49.720 47.650 45.004 42.002 48 61 43 44 16 IT og telekommunikation 207 201 200 210 818 61.316 64.877 65.768 63.134 34 31 30 33 17 Kontor 3.970 3.942 3.419 4.443 15.774 449.590 467.537 444.221 428.316 88 84 77 104 18 Landbrug, skovbrug og fiskeri 894 844 832 846 3.416 85.011 84.897 84.035 79.277 105 99 99 107 19 Slagterier 2.120 1.764 1.093 1.229 6.206 19.717 19.768 18.006 18.202 1075 892 607 675 20 Nærings- og nydelsesmidler 1.566 1.582 1.204 1.021 5.373 48.876 46.670 44.061 39.856 320 339 273 256 21 Politi, beredskab og fængsler 1.159 1.260 1.122 1.534 5.075 60.199 59.184 62.199 63.726 193 213 180 241 22 Religiøse institutioner og begravelsesvæsen 141 142 152 152 587 18.795 18.556 19.291 19.454 75 77 79 78 23 Vand, kloak og affald ** 495 546 527 635 2.203 17.957 19.039 11.712 11.592 276 287 450 548 24 Frisører og anden personlig pleje 38 38 44 32 152 17.517 18.154 16.450 16.403 22 21 27 20 25 Hotel og camping 280 238 231 195 944 22.122 22.437 19.934 17.841 127 106 116 109 26 Kultur og sport 591 665 716 739 2.711 46.684 47.589 48.462 49.424 127 140 148 150 27 Rengøring ** 1.151 1.149 1.236 1.362 4.898 58.516 53.696 62.611 61.842 197 214 197 220 28 Restauranter og barer 599 628 575 602 2.404 67.697 70.274 64.843 63.466 88 89 89 95 29 Transport af gods 3.146 3.118 2.596 2.877 11.737 94.861 93.969 88.364 79.498 332 332 294 362 30 Transport af passagerer 1.179 1.372 1.419 1.308 5.278 42.269 42.543 42.464 41.624 279 322 334 314 31 Daginstitutioner 1.877 2.020 2.049 2.277 8.223 154.495 153.912 151.177 156.556 121 131 136 145 32 Døgninstitutioner og hjemmepleje 4.821 5.100 5.254 5.456 20.631 181.997 180.941 178.976 184.314 265 282 294 296 33 Hospitaler 1.505 1.583 1.725 1.747 6.560 107.200 109.247 109.946 113.139 140 145 157 154 34 Læger, tandlæger og dyrlæger 225 216 277 323 1.041 54.351 54.769 57.974 60.016 41 39 48 54 35 Undervisning 2.015 2.216 2.149 2.545 8.925 185.312 182.549 181.935 185.606 109 121 118 137 36 Universiteter og forskning 168 176 158 195 697 37.880 38.427 43.024 45.923 44 46 37 42 37 Uoplyst og andet 1.243 895 798 696 3.632 11.044 12.104 19.221 18.915 I a l t 48.814 49.519 42.529 44.382 185.244 2.821.641 2.857.565 2.801.519 2.684.992 173 173 152 165 *) Se afsnittene om Beskæftigelsestal og om Incidens i kapitlet om Definitioner, side 26. **) Ændringer i grundlaget for fastsættelse af beskæftigelsen har bl.a. medført en række forskydninger af beskæftigelsen mellem brancher (og dermed branchegrupper). Her skal fremhæves branchegruppe 23 Vand, kloak og affald, hvorfra en række af de beskæftigede inden for branchen renovation med RAS 2009 er flyttet til branchegruppe 27 Rengøring, hvilket har medført et tilsyneladende fald i beskæftigelsen og stigning i incidensen fra 2008 til 2009 for branchegruppe 23 *. 9

Tabel 7 viser antallet af anmeldte arbejdsulykker, antallet af beskæftigede samt beregnede incidenser 2007-2010 fordelt på 36 branchegrupper og registreringsår. Incidenserne er beregnet pr. 10.000 beskæftigede. Danske virksomheder kategoriseres fra 2007 efter brancheklassifikationen Dansk Branchekode 2007 (DB07). DB07 er en dansk udgave af EU s standardbrancheklassifikation, Nomenclature générale des Activités économique dans les Communautés Européennes (NACE, Rev. 2.0). Der er samlet set sket en stigning på 4 pct. i antallet af anmeldte arbejdsulykker fra 2009 til 2010, men der er store forskelle mellem forskellige branchegrupper. Den procentvise stigning i antallet af anmeldte arbejdsulykker er størst inden for branchegrupperne Politi, beredskab og fængsler (37 pct.), Kontor (30 pct.) og Vand, kloak og affald (21 pct.). Stigningen inden for Kontor kan bl.a. hænge sammen med, at nogle af de arbejdsulykker, der sker på kommunale institutioner, anmeldes centralt. Der ses dog også en stigning i antallet af arbejdsulykker inden for branchegrupper, der i overvejende grad er præget af kommunale institutioner, såsom Daginstitutioner (11 pct.), Døgninstitutioner og hjemmepleje (4 pct.) samt Undervisning (18 pct.). Fra 2008 til 2009 ses et markant fald i antallet af anmeldte arbejdsulykker på 14 pct. Det procentvise fald i antallet af arbejdsulykker fra 2008 til 2009 er størst inden for branchegrupperne Metal og maskiner (41 pct.), Slagterier (38 pct.), Transportmidler (37 pct.), Træ og møbler (36 pct.), Plast, glas og beton (35 pct.) samt Bygge- og anlægsbranchegrupperne (17 23 pct.). Fra 2009 til 2010 ses et yderligere fald inden for branchegrupperne Metal og maskiner (12 pct.), Plast, glas og beton (13 pct.) og Træ og møbler (15 pct.). Inden for Transportmidler og Byggeog anlægsbrannchegrupperne er niveauet fra 2009 stort set fastholdt i 2010. Inden for Slagterier ses en stigning på 12 pct. fra 2009 til 2010. Andelen af anmeldte arbejdsulykker, hvor branchen er uoplyst er faldet i hele perioden. I Arbejdstilsynets interaktive tabeller på nettet, http://www.at.dk/sw11075.asp, for perioden 2005-2010 er der mulighed for at finde oplysninger om anmeldte arbejdsulykker inden for de enkelte branchegrupper fordelt på brancher. 10

1.3 Ansættelsesperiode Tabel 8 viser anmeldte arbejdsulykker i årene 2005-2010 fordelt på ansættelsesperiode og registreringsår. Ansættelsesperiode er perioden fra ansættelse på virksomheden til ulykken sker. Tabel 8: Arbejdsulykker anmeldt til Arbejdstilsynet 2005-2010 fordelt på ansættelsesperiode og registreringsår Ansættelsesperiode 2005 2006 2007 2008 2009 2010 I alt 1 års ansættelse eller mindre (Nyansatte) 12.902 14.838 16.117 15.367 10.324 10.708 80.256 Mere end 1 års ansættelse 26.201 26.707 26.061 27.420 25.601 29.943 161.933 Uoplyst *) 8.003 7.159 6.636 6.732 6.604 3.731 38.865 I a l t 47.106 48.704 48.814 49.519 42.529 44.382 281.054 *) Uoplyst ansættelsesperiode skyldes manglende oplysning om ansættelsesdato i anmeldelserne. Tabel 9 viser årlige andele af anmeldte arbejdsulykker i årene 2005-2010 fordelt på ansættelsesperiode og registreringsår. Fra 2007 er antallet af anmeldte arbejdsulykker, hvor skadelidte er kommet til skade inden for sit første ansættelsesår (nyansatte), faldet fra at udgøre 33 pct. af arbejdsulykkerne til at udgøre ca. 25 pct. i 2009 og 2010. Årsagen kan være, at der er sket færre nyansættelser. I gennemsnit for perioden udgør andelen af arbejdsulykker for nyansatte ca. 29 pct. Fra 2009 til 2010 er andelen af tilfælde, hvor ansættelsesperioden er uoplyst fx på grund af manglende oplysning om ansættelsesdato, - næsten halveret. Tabel 9: Andele af arbejdsulykker anmeldt til Arbejdstilsynet 2005-2010 fordelt på ansættelsesperiode og registreringsår Ansættelsesperiode 2005 2006 2007 2008 2009 2010 I alt 1 års ansættelse eller mindre (Nyansatte) 27,4 30,5 33,0 31,0 24,3 24,1 28,6 Mere end 1 års ansættelse 55,6 54,8 53,4 55,4 60,2 67,5 57,6 Uoplyst 17,0 14,7 13,6 13,6 15,5 8,4 13,8 I a l t 100 100 100 100 100 100 100 Antallet af anmeldte arbejdsulykker er større i tidsintervaller, der ligger i starten af ansættelsen, end i tidsintervaller, der ligger senere i ansættelsen (figur 1). For eksempel anmeldes der ca. dobbelt så mange arbejdsulykker for personer med under 1 måneds ansættelse end for personer med 6 måneders ansættelse (figur 1). Der sker næsten lige så mange arbejdsulykker på første ansættelsesdag som i hele den følgende ansættelsesuge. 11

Figur 1: 2.500 Antal arbejdsulykker anmeldt til Arbejdstilsynet 2005-2010 (gennemsnit) sket inden for det første ansættelsesår fordelt på ansættelsesperiode i intervaller á 1 måneds varighed 2.000 1.500 1.000 500 0 0.-1. måned 1.-2. måned 2.-3. måned 3.-4. måned 4.-5. måned 5.-6. måned 6.-7. måned 7.-8. måned 8.-9. måned 9.-10. måned 10.-11. måned 11.-12. måned 12

1.4 Skademåde Tabel 10 viser antallet af anmeldte arbejdsulykker i årene 2005-2010 fordelt på skademåde og registreringsår. Tabel 10: Arbejdsulykker anmeldt til Arbejdstilsynet 2005-2010 fordelt på skademåde (10 grupper) og registreringsår Skademåde 2005 2006 2007 2008 2009 2010 I alt Akut/kortvarig kontakt med elspænding, temperaturer, farlige stoffer 1.345 1.406 1.481 1.379 1.067 1.048 7.726 Druknet, begravet, omsluttet af med iltmangel til følge 14 20 15 10 12 13 84 Fald, stødt imod en stationær genstand (tilskadekomne er i bevægelse) 11.164 12.567 11.596 12.088 10.662 13.621 71.698 Ramt af genstand og/eller person i bevægelse, kollidere med 7.856 8.099 8.422 8.382 6.318 6.225 45.302 Kontakt med skarp, spids, grov eller ru genstand 5.327 4.844 5.060 4.619 3.515 3.339 26.704 Klemt, mast etc. 3.432 3.595 3.619 3.428 2.690 2.505 19.269 Akut fysisk overbelastning af legemet eller dele heraf 13.394 12.920 13.417 13.914 11.158 10.596 75.399 Akut psykisk overbelastning 1.246 1.173 1.135 1.433 1.432 1.338 7.757 Bid, spark etc. (fra dyr og personer) 1.080 1.123 1.163 1.328 1.184 1.182 7.060 Anden kontakt/skademåde 1.526 2.023 1.815 2.019 3.502 4.144 15.029 Uoplyst 722 934 1.091 919 989 371 5.026 I a l t 47.106 48.704 48.814 49.519 42.529 44.382 281.054 Figur 2: Arbejdsulykker anmeldt til Arbejdstilsynet 2010 fordelt på skademåder (andele i %) 80 Bid, spark etc. (fra dyr og personer) 3% 99 Anden kontakt/skademåde 9% 00 Uoplyst 1% 10 Akut/kortvarig kontakt med elspænding, temperaturer, farlige stoffer 2% Akut psykisk overbelastning 3% 20 Druknet, begravet, omsluttet af med iltmangel til følge 0% Akut fysisk overbelastning af legemet, 24% 30 Fald, stødt imod en stationær genstand (tilskadekomne er i bevægelse) 30% 60 Klemt, mast etc. 6% 50 Kontakt med skarp, spids, grov eller ru genstand 8% 40 Ramt af genstand og/eller person i bevægelse, kollidere med 14% 13

Figur 2 viser, hvordan de anmeldte arbejdsulykker i 2010 fordeler sig procentvis på skademåder. Faldulykker, herunder såvel lodret og vandret fald som støden imod, kollision med (genstand), udgør 31 pct. af samtlige anmeldte arbejdsulykker i 2010. I 2009 udgjorde faldulykker mv. 25 pct. Der er anmeldt 2.959 flere faldulykker mv. i 2010 end i 2009. Den absolutte stigning i antallet af anmeldte faldulykker fra 2009 til 2010 er på 28 pct. Denne stigning i antallet af faldulykker mv. er nærmere behandlet i kapitel 2. Der ses ingen stigning i antallet af arbejdsulykker med andre navngivne skademåder end fald mv. Antallet af anmeldelser, hvor der er angivet Anden kontakt/skademåde, er steget med 18 pct. fra 2009 til 2010. Til gengæld er antallet af tilfælde, hvor skademåde er Uoplyst faldet med 62 pct. Arbejdsulykker, hvor skadelidte er kommet til skade ved akut overbelastning af legemet (fx løft, træk, skub, vridning, drejning og gribning), udgør 24 pct. af samtlige anmeldte arbejdsulykker i 2010. Arbejdsulykker, hvor skadelidte er kommet til skade ved akut psykisk overbelastning udgør 3 pct. Ulykker, hvor skadelidte er blevet ramt af (en genstand eller person) udgør 15 pct. Ulykker, der har medført akut overbelastning, fald eller, at vedkommende er blevet ramt (af en genstand eller lignende) udgør således tilsammen ca. 70 pct. af samtlige anmeldte arbejdsulykker i 2010. 14

1.5 Aldersgrupper Tabel 11 viser antallet af anmeldte arbejdsulykker i årene 2005-2010, fordelt på aldersgruppe og registreringsår. Tabel 11: Arbejdsulykker anmeldt til Arbejdstilsynet 2005-2010 fordelt på 17 aldersgrupper og registreringsår Alder (17 grupper) 2005 2006 2007 2008 2009 2010 I alt 0-9 år 4 9 5 9 3 2 32 10-12 år 3 2 2 5 4 5 21 13-14 år 31 33 35 42 34 43 218 15 år 57 61 57 80 48 49 352 16-17 år 501 481 555 551 486 425 2.999 18-24 år 5.434 6.037 6.545 6.578 5.157 4.866 34.617 25-29 år 5.018 4.993 5.037 4.881 3.992 4.098 28.019 30-34 år 5.755 5.826 5.777 5.569 4.599 4.661 32.187 35-39 år 6.397 6.165 5.991 6.072 5.176 5.409 35.210 40-44 år 6.434 6.675 6.679 6.812 5.756 5.829 38.185 45-49 år 5.768 5.978 5.761 6.167 5.500 6.086 35.260 50-54 år 5.082 5.303 5.370 5.494 4.923 5.459 31.631 55-59 år 4.620 4.912 4.736 4.726 4.425 4.691 28.110 60-64 år 1.575 1.758 1.734 1.924 1.855 2.151 10.997 65-69 år 206 213 218 252 291 366 1.546 70-74 år 45 54 50 55 55 74 333 75 + år 37 46 37 30 33 54 237 Uoplyst 139 158 225 272 192 114 1.100 I alt 47.106 48.704 48.814 49.519 42.529 44.382 281.054 Blandt aldersgrupperne fra 18 år til 59 år udgør de 18-24 årige og de 55-59 hver 10 pct. af de anmeldte arbejdsulykker. De øvrige aldersgrupper mellem 25 og 54 år udgør fra 12 til 13 pct. Der er ingen nævneværdig variation i andele i perioden 2005-2010. I 2010 udgør arbejdsulykker blandt personer under 25 år 12 pct. af de anmeldte arbejdsulykker. Gennemsnittet for hele perioden 2005-2010 er 14 pct. Tabel 12 viser incidens af anmeldte arbejdsulykker 2005-2010 fordelt på 17 aldersgrupper og registreringsår. Tabel 13 viser den procentvise fordeling af anmeldte arbejdsulykker i årene 2005-2010 på aldersgruppe inden for hver skadetype. For hver skadetype er den aldersgruppe markeret, som udgør den største andel af de anmeldte tilfælde. For eksempel fremgår det, at 26 pct. af de arbejdsulykker, der har medført døden, ligger i aldersgrupperne mellem 50 og 60 år. 15

Tabel 12: Arbejdsulykker anmeldt til Arbejdstilsynet 2005-2010 til Arbejdstilsynet pr. 10.000 beskæftigede* (inci dens*), fordelt på 17 aldersgrupper og registreringsår Alder (17 grupper) 2005 2006 2007 2008 2009* 2010 0-9 år * * * * * * 10-12 år * * * * * * 13-14 år * * * * * * 15 år * * * * * * 16-17 år * * * * * * 18-24 år 194 207 212 204 171 171 25-29 år 189 191 193 188 169 186 30-34 år 184 183 180 177 155 168 35-39 år 185 182 178 181 159 171 40-44 år 192 192 183 183 159 171 45-49 år 188 192 181 190 168 188 50-54 år 174 181 179 182 165 188 55-59 år 159 170 166 168 160 176 60-64 år 132 134 119 123 109 128 65-69 år 55 51 48 51 57 66 70-74 år 26 31 27 29 29 37 75 + år 27 34 28 23 25 41 I alt 174 177 173 173 152 165 *) Se afsnittene om Beskæftigelsestal og om Incidens i kapitlet om Definitioner, side 26. Tabel 13: Arbejdsulykker (andele) anmeldt til Arbejdstilsynet 2005-2010 fordelt procentvis på 17 aldersgrupper og 14 skadetyper Skadetyper (14 grupper) Død Mistet legemsdel Knoglebrud Ledskred, forstuvninger mv. Sårskade Bløddelsskade Hjernerystelse og indre skade Termisk skade Ætsning (kemisk) Forgiftning og infektion Skade som følge af lyd, vibrationer og tryk Aldersgruppe 0-9 år 1,9 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,1 0,0 0,0 0,0 10-12 år 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,1 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 13-14 år 0,6 0,3 0,1 0,0 0,1 0,1 0,1 0,1 0,2 0,0 0,1 0,0 0,2 0,1 0,1 0,1 15 år 0,6 0,1 0,2 0,1 0,2 0,1 0,1 0,4 0,1 0,0 0,0 0,2 0,2 0,1 0,2 0,1 16-17 år 1,0 2,6 1,3 0,6 1,9 1,2 1,2 2,4 1,9 0,3 1,0 1,7 0,8 0,8 1,3 1,1 18-24 år 9,6 11,6 10,5 11,0 16,2 15,1 15,0 17,4 16,9 8,8 10,1 10,0 10,1 10,9 12,6 12,3 25-29 år 5,1 8,3 8,6 9,9 11,0 10,9 10,4 10,8 11,9 11,0 8,3 9,9 8,9 9,4 9,6 10,0 30-34 år 6,1 9,0 9,4 11,8 11,6 11,7 12,0 11,5 13,0 11,3 11,0 12,6 10,6 11,5 10,7 11,5 35-39 år 8,3 10,1 10,7 13,3 12,3 12,1 11,9 12,2 14,5 12,4 11,3 12,3 11,2 12,9 11,5 12,5 40-44 år 11,8 11,7 12,2 14,2 13,1 13,1 12,0 13,3 15,2 14,5 14,9 14,0 13,6 14,0 12,9 13,6 45-49 år 10,2 11,4 12,2 13,4 11,1 11,4 11,0 11,5 9,8 13,4 13,8 13,7 12,3 13,4 11,9 12,5 50-54 år 13,1 11,6 12,4 11,7 9,3 9,9 11,1 9,1 9,0 13,1 14,0 12,2 12,9 12,0 11,2 11,3 55-59 år 12,8 11,4 13,8 9,7 8,7 9,5 9,4 7,9 4,6 10,0 10,9 9,9 12,2 10,3 10,0 10,0 60-64 år 9,9 7,2 6,2 3,5 3,6 3,8 4,3 2,5 2,2 4,6 3,9 3,2 5,4 3,7 4,8 3,9 65-69 år 3,2 1,8 1,2 0,4 0,5 0,5 0,8 0,3 0,2 0,3 0,3 0,2 1,0 0,6 1,1 0,6 70-74 år 1,9 0,9 0,3 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,0 0,0 0,2 0,0 0,2 0,1 0,3 0,1 75 + år 3,8 0,7 0,3 0,0 0,1 0,1 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,1 0,1 0,2 0,1 Uoplyst 0,0 1,4 0,6 0,3 0,3 0,4 0,4 0,4 0,7 0,3 0,2 0,2 0,4 0,3 1,6 0,4 I a l t 100 100 100 100 100 100 100 100 100 100 100 100 100 100 100 100 Chok Øvrige skader Andre oplyste skader Skadetype uoplyst I alt 16

1.6 Køn Tabel 14 viser antallet af anmeldte arbejdsulykker i årene 2005-2010 fordelt på skadens alvor, køn og registreringsår. Af de anmeldte arbejdsulykker i perioden udgør ca. 60 pct. af tilfældene mænd, og 40 pct. vedrører kvinder. Der anmeldes 10 gange så mange arbejdsulykker med døden til følge for mænd end for kvinder, og knapt dobbelt så mange alvorlige arbejdsulykker. Tabel 14: Arbejdsulykker anmeldt til Arbejdstilsynet 2005-2010 fordelt på alvorlighed, køn og registreringsår Alvorlighed / Køn 2005 2006 2007 2008 2009 2010 I alt Død Kvinder 3 6 6 1 3 3 22 Mænd 56 55 60 43 41 36 291 I alt 59 61 66 44 44 39 313 Andre alvorlige ulykker Kvinder 1.712 2.001 1.765 1.938 1.798 2.241 11.455 Mænd 3.517 3.745 3.730 3.685 3.009 3.383 21.069 Uoplyst 20 32 41 41 36 17 187 I alt 5.249 5.778 5.536 5.664 4.843 5.641 32.711 Andre ulykker Kvinder 16.183 16.722 16.553 17.259 15.937 16.565 99.219 Mænd 25.506 26.024 26.481 26.325 21.554 22.045 147.935 Uoplyst 109 119 178 227 151 92 876 I alt 41.798 42.865 43.212 43.811 37.642 38.702 248.030 Alle ulykker Kvinder 17.898 18.729 18.324 19.198 17.738 18.809 110.696 Mænd 29.079 29.824 30.271 30.053 24.604 25.464 169.295 Uoplyst 129 151 219 268 187 109 1.063 I alt 47.106 48.704 48.814 49.519 42.529 44.382 281.054 Tabel 15: Arbejdsulykker anmeldt til Arbejdstilsynet 2005-2010 pr. 10.000 beskæftigede (incidens*), fordelt på alvorlighed, køn og registreringsår Alvorlighed / Køn 2005 2006 2007 2008 2009 2010 Død Kvinder 0,02 0,05 0,05 0,01 0,02 0,02 Mænd 0,39 0,38 0,40 0,28 0,28 0,25 I alt 0,22 0,22 0,23 0,15 0,16 0,14 Andre alvorlige ulykker Kvinder 13 15 13 14 14 17 Mænd 24 26 25 24 20 24 I alt 19 21 20 20 17 21 Andre ulykker Kvinder 127 130 125 128 120 128 Mænd 177 178 177 174 146 158 I alt 154 156 153 153 134 144 Alle ulykker Kvinder 141 145 138 143 134 146 Mænd 202 204 202 199 167 183 I alt 174 177 173 173 152 165 *) Se afsnittene om Beskæftigelsestal og om Incidens i kapitlet om Definitioner, side 26. 17

Tabel 15 viser incidens af anmeldte arbejdsulykker 2005-2010 fordelt på skadens alvor, køn og registreringsår. Tabel 16 viser antal anmeldte arbejdsulykker i årene 2005-2010 fordelt procentvis på skadetype i 14 grupper og køn. Tabel 16: Arbejdsulykker (andele) anmeldt til Arbejdstilsynet 2005-2010 fordelt procentvis på 14 skadetyper for hhv. kvinder og mænd Køn Skadetype (14 grupper) Kvinder Mænd Uoplyst I alt Død 0,0 0,2 0,0 0,1 Mistet legemsdel 0,1 0,6 1,6 0,4 Knoglebrud 7,7 10,4 14,3 9,4 Ledskred, forstuvninger mv. 48,6 39,3 28,1 42,9 Sårskade 9,3 19,9 13,1 15,7 Bløddelsskade 6,9 8,1 7,7 7,6 Hjernerystelse og indre skade 3,9 2,5 3,0 3,1 Termisk skade 1,1 1,4 1,1 1,3 Ætsning (kemisk) 0,2 0,6 0,7 0,4 Forgiftning og infektion 0,8 0,8 0,7 0,8 Skade som følge af lyd, vibrationer og tryk 0,4 0,5 0,2 0,4 Chok 6,2 2,3 1,7 3,9 Øvrige skader 2,3 1,9 2,4 2,1 Andre oplyste skader 8,0 6,2 5,1 6,9 Skadetype uoplyst 4,2 5,3 20,3 5,0 I a l t 100 100 100 100 Ud af samtlige arbejdsulykker, der er anmeldt for kvinder, udgør forstuvninger mv. næsten 49 pct. Sårskader udgør 9 pct.. Knoglebrud udgør 8 pct. Bløddelsskader udgør 7 pct., og chok udgør 6 pct. Ud af samtlige arbejdsulykker, der er anmeldt for mænd, udgør forstuvninger mv. 39 pct. Sårskader udgør 20 pct. Knoglebrud udgør 10 pct. Bløddelsskader udgør 8 pct., og chok udgør 2 pct. Tabel 17 viser antal anmeldte arbejdsulykker i årene 2005-2010 fordelt procentvis på 36 branchegrupper og køn. 25 pct. af de anmeldte arbejdsulykker blandt kvinder ligger inden for Døgninstitutioner og hjemmespleje, 12 pct. inden for Kontor, 9 pct. inden for Daginstitutioner, 8 pct. inden for Undervisning og 7 pct. inden for Hospitaler. 11 pct. af de anmeldte arbejdsulykker blandt mænd ligger inden for Metal og maskiner, 9 pct. inden for Opførelse og nedrivning af byggeri, 8 pct. inden for Transport af gods, 7 pct. inden for Kontor, og 6 pct. inden for såvel Færdiggørelse af byggeri som Engros. Blandt mænd udgør anmeldte arbejdsulykker på Bygge- og anlægsområdet i alt 18 pct. 18

Tabel 17: Arbejdsulykker (andele) anmeldt til Arbejdstilsynet 2005-2010 fordelt procentvis på 36 branchegrupper for hhv. kvinder og mænd Køn Branchegrupper (36 grupper) Kvinder Mænd Uoplyst I alt 01 Anlægsarbejde 0,1 2,4 2,4 1,5 02 Opførelse og nedrivning af byggeri 0,2 9,4 9,2 5,8 03 Færdiggørelse af byggeri 0,5 5,9 5,0 3,8 04 Butikker 5,2 4,0 4,8 4,5 05 Engros 2,2 5,6 3,9 4,2 06 Elektronik 0,9 0,8 0,4 0,9 07 Energi og råstoffer 0,1 0,7 0,6 0,5 08 Installation og reparation af maskiner og udstyr 0,0 0,7 0,8 0,4 09 Kemi og medicin 0,8 1,0 0,8 0,9 10 Metal og maskiner 2,2 10,6 4,8 7,3 11 Plast, glas og beton 1,1 3,4 1,6 2,5 12 Tekstil og papir 0,3 0,8 0,1 0,6 13 Transportmidler 0,4 2,5 2,0 1,7 14 Træ og møbler 1,0 2,3 0,6 1,8 15 Film, presse og bøger 0,4 0,6 0,7 0,5 16 IT og telekommunikation 0,3 0,5 0,1 0,4 17 Kontor 11,9 6,6 8,9 8,7 18 Landbrug, skovbrug og fiskeri 1,1 2,3 3,6 1,8 19 Slagterier 2,2 5,1 1,3 3,9 20 Nærings- og nydelsesmidler 2,8 3,1 1,0 3,0 21 Politi, beredskab og fængsler 1,0 3,9 2,1 2,7 22 Religiøse institutioner og begravelsesvæsen 0,4 0,3 0,5 0,3 23 Vand, kloak og affald 0,2 1,8 0,6 1,2 24 Frisører og anden personlig pleje 0,1 0,0 0,5 0,1 25 Hotel og camping 0,8 0,3 0,8 0,5 26 Kultur og sport 1,4 1,4 2,8 1,4 27 Rengøring 2,8 2,5 2,1 2,6 28 Restauranter og barer 1,9 0,8 2,0 1,2 29 Transport af gods 3,9 7,7 11,9 6,2 30 Transport af passagerer 1,8 3,2 2,6 2,6 31 Daginstitutioner 8,7 1,5 2,9 4,3 32 Døgninstitutioner og hjemmepleje 24,7 2,1 3,7 11,0 33 Hospitaler 7,2 1,1 1,4 3,5 34 Læger, tandlæger og dyrlæger 1,1 0,1 0,5 0,5 35 Undervisning 7,5 2,8 2,7 4,6 36 Universiteter og forskning 0,5 0,3 0,3 0,4 37 Uoplyst og andet 2,0 2,2 10,4 2,1 I a l t 100 100 100 100 19

1.7 Statsborgerskab Tabel 18-21 viser anmeldte arbejdsulykker i årene 2005-2010 fordelt på skadelidtes statsborgerskab og registreringsår. I tabellerne er der tale om skadelidtes statsborgerskab på det tidspunkt, hvor ulykken blev anmeldt. I tabel 18 er statsborgerskab opdelt i, om skadelidte er statsborger i Danmark, i de øvrige gamle EU-lande, i de nye EU-lande eller i et land uden for EU. Tabel 18: Arbejdsulykker anmeldt til Arbejdstilsynet 2005-2010 fordelt på statsborgerskab og registreringsår Statsborgerskab (EU) 2005 2006 2007 2008 2009 2010 I alt Danmark 44.869 46.108 45.514 45.460 38.964 40.706 261.621 Gamle EU-lande - undt. Danmark (før 2004)* 568 674 947 1.296 1.001 881 5.367 Nye EU-lande (efter 2004)** 97 135 322 523 446 458 1.981 Lande uden for EU 1.411 1.608 1.776 1.845 1.533 1.512 9.685 Statsborgerskab uoplyst*** 161 179 255 395 585 825 2.400 I a l t 47.106 48.704 48.814 49.519 42.529 44.382 281.054 *) Gamle EU-lande i perioden 1995-2004 omfatter: (Vest)Tyskland, Frankrig, Italien, Belgien, Nederlandene, Luxembourg, Danmark, Irland, Storbritannien, Grækenland, Spanien, Portugal, Østrig, Finland og Sverige. **) Nye EU-lande omfatter: Tjekkiet, Estland, Cypern, Letland, Litauen, Ungarn, Malta, Polen, Slovenien og Slovakiet (fra 2004), samt Rumænien og Bulgarien (fra 2007). ***) Statsborgerskab kan være uoplyst, hvis skadelidte ikke har et CPR-nummer, og statsborgerskabet ikke fremgår af anmeldelsen, eller hvis CPR-nummeret er forkert eller ufuldstændigt. Tabel 19 viser i årlige andele, om skadelidte er dansk statsborger eller andet. Andelen af tilfælde, hvor skadelidte er statsborger i et andet land end Danmark er steget fra 4 pct. i 2005 til 7 pct. i 2008 og 2009. I 2010 udgør statsborgere fra andre lande end Danmark 6,4 pct. Tabel 19: Arbejdsulykker (andele) anmeldt til Arbejdstilsynet 2005-2010 fordelt procentvis på statsborgerskab og registreringsår Statsborgerskab (DK eller andet) 2005 2006 2007 2008 2009 2010 I alt Danmark 95,3 94,7 93,2 91,8 91,6 91,7 93,1 Andre lande 4,4 5,0 6,2 7,4 7,0 6,4 6,1 Statsborgerskab uoplyst 0,3 0,4 0,5 0,8 1,4 1,9 0,9 I alt 100 100 100 100 100 100 100 Tabel 20 viser anmeldte arbejdsulykker 2005-2010 fordelt på statsborgerskab (Danmark eller andet land), alvorlighed og registreringsår. Der er i 2010 registreret ét tilfælde, hvor en ikke-dansk statsborger er omkommet ved en arbejdsulykke. Tabel 21 viser anmeldte arbejdsulykker 2005-2010 fordelt på skadelidtes statsborgerskab (enkeltlande) og registreringsår. Landene er rangeret som top 10 efter det samlede antal anmeldelser i perioden 2005-2010. Efter Danmark følger landene Tyskland, Tyrkiet, Polen og Sverige. 20

Tabel 20: Arbejdsulykker anmeldt til Arbejdstilsynet 2005-2010, fordelt på statsborgerskab, alvor og registreringsår Statsborgerskab / Alvor 2005 2006 2007 2008 2009 2010 I alt Danmark Død 58 52 56 37 38 38 279 Andre alvorlige ulykker 5.007 5.464 5.176 5.175 4.444 5.205 30.471 Andre ulykker 39.804 40.592 40.282 40.248 34.482 35.463 230.871 I alt 44.869 46.108 45.514 45.460 38.964 40.706 261.621 Andre lande Død 5 6 5 5 1 22 Andre alvorlige ulykker 214 276 312 436 335 345 1.918 Andre ulykker 1.862 2.136 2.727 3.223 2.640 2.505 15.093 I alt 2.076 2.417 3.045 3.664 2.980 2.851 17.033 Statsborgerskab uoplyst Død 1 4 4 2 1 12 Andre alvorlige ulykker 28 38 48 53 64 91 322 Andre ulykker 132 137 203 340 520 734 2.066 I alt 161 179 255 395 585 825 2.400 I a l t 47.106 48.704 48.814 49.519 42.529 44.382 281.054 Tabel 21: Arbejdsulykker anmeldt til Arbejdstilsynet 2005-2010, fordelt på statsborgerskab (top 10) og registreringsår Statsborgerskab 2005 2006 2007 2008 2009 2010 I alt Danmark 44.869 46.108 45.514 45.460 38.964 40.706 261.621 Tyskland, Forb. Rep. 169 255 462 743 525 468 2.622 Tyrkiet 260 260 278 298 261 245 1.602 Polen 58 85 241 398 316 315 1.413 Sverige 95 126 191 241 203 179 1.035 Bosnien-Hercegovina 133 154 134 142 116 97 776 Irak 110 124 150 170 112 101 767 Storbritannien 133 132 131 134 130 91 751 Norge 93 90 99 96 77 86 541 Jugoslavien * 105 95 103 69 68 67 507 Øvrige lande 920 1.096 1.256 1.373 1.172 1.202 7.019 Uoplyst 161 179 255 395 585 825 2.400 I a l t 47.106 48.704 48.814 49.519 42.529 44.382 281.054 *) Statsborgerskab i et land, der ikke længere findes, kan forekomme, hvis skadelidte på anmeldelsestidspunktet fortsat har det pågældende statsborgerskab. 21

2 TEMA: Arbejdsulykker ved fald i 2010 I 2010 er der et tidsmæssigt sammenfald mellem måneder med hårdt vintervejr, dvs. is og sne, og måneder, hvor en stor del af årets faldulykker er sket. Der kan opstilles den hypotese, at det store antal faldulykker i 2010 hænger sammen med det hårde vintervejr i januar, februar og december 2010. I det følgende efterprøves denne tese. 2.1 Observationer Tabel 10 viste, at der i 2010 blev anmeldt 13.621 arbejdsulykker, hvor skademåden er Fald mv.. Det er 2.959 flere anmeldte faldulykker mv. end i 2009, hvilket svarer til en stigning på 28 pct. Det samlede antal anmeldte arbejdsulykker er 1.853 højere end i 2009 svarende til en stigning på 4 pct. I 2010 udgør antallet af faldulykker 31 pct. af det samlede antal anmeldte arbejdsulykker, hvilket ligger over gennemsnittet på ca. 25 pct. for hele perioden 2005-2010. Figur 3: % 50 Andele af faldulykker af samtlige anmeldte arbejdsulykker 2010 sket i de enkelte måneder (søjler) sammenlignet med gennemsnittet (kurve) for de foregående 5 år (2005-2009) 45 40 35 30 25 20 15 10 5 0 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Mdl. andel 2010 Mdl. Normal 2005-09 Figur 3 viser, hvor stor en andel faldulykker udgør af det samlede antal anmeldte arbejdsulykker, der er sket i hver af årets 12 måneder. Kurven viser gennemsnittet for perioden 2005-2009, og søjlerne viser den månedlige andel af faldulykker for 2010. Fx udgør faldulykker i gennemsnit 29 pct. af samtlige arbejdsulykker i januar måned for ulykkesårene 2005-2009. Til sammenligning udgør andelen af faldulykker 43 pct. af samtlige arbejdsulykker i januar 2010. Næsten samme billede ses i februar måned. I december måned 2010 udgør faldulykker næsten halvdelen af alle anmeldte ar- 22

bejdsulykker, hvor gennemsnittet i de foregående år ligger på 29 pct. I 2010 ser det derfor ud til, at faldulykkerne i vintermånederne udgør en væsentlig større andel af samtlige arbejdsulykker end i de foregående 5 år. Det er ikke ved hjælp af ulykkesregistret muligt direkte at vise forekomsten af arbejdsulykker, der er sket på grund af is og sne. Selv om det er muligt ved anmeldelse at angive, hvilket underlag skadelidte faldt på, kan det ikke registreres, hvilken beskaffenhed underlaget har. Det er dog muligt ved anmeldelse at give en yderligere beskrivelse i et tekstfelt, men dette anvendes ikke til statistik. I registret er der således oplysninger om den genstand, maskine eller det underlag (teknik), skadelidte er kommet til skade på, i dette tilfælde den teknik vedkommende faldt på eller ramte under faldet, herunder forskellige typer underlag. I en tredjedel af de 13.621 faldulykker mv., der er anmeldt i 2010 (tabel 8), er det angivet, at der ingen teknik er involveret. I yderligere 14 pct. af tilfældene er følgende teknikker angivet som skadevoldende: Arealer i al almindelighed, Andre arealer, gangarealer i terrænniveau, Motorcykler, knallerter, scootere og Naturfænomener og atmosfæriske fænomener (herunder hagl, sne, is, storm mv.) Disse 4 kategorier samt Ingen teknik udgør tilsammen næsten halvdelen (6.353) af de anmeldte faldulykker i 2010, og er de kategorier af teknikker, hvor stigningen i antallet af faldulykker har været størst fra 2009 til 2010. Da der ved anmeldelse af arbejdsulykker hverken kan angives en årsag til faldet eller en oplysning om underlagets beskaffenhed, er der blandt disse anmeldelser udtaget en tilfældig stikprøve på 100 med henblik på læsning af anmeldelsernes fritekstfelt til beskrivelse af ulykken. Denne manuelle optælling viser, at det i 75 ud af 100 tilfælde er angivet, at faldet er sket på grund af is og sne ( fordi det var glat ). Hvis en arbejdsulykke ikke er sket på virksomheden, hvor skadelidte er ansat, skal der ved anmeldelse angives et ulykkessted. For de anmeldte faldulykker mv. er antallet af tilfælde, hvor ulykkesstedet er angivet til at være Transport på veje som led i arbejdet steget med 125 pct. fra 2009 til 2010. Det er desuden undersøgt, for hvilke jobtyper stigningen i antallet af faldulykker fra 2009 til 2010 er størst. 30 pct. af stigningen i anmeldte faldulykker fra 2009 til 2010 vedrører jobtyperne: Social- og sundhedspersonale i private hjem, hvor antallet er steget med 88 pct., Postarbejde, hvor antallet er steget med 77 pct., samt Last- og tankbilchauffører, hvor antallet er steget med 43 pct. Inden for Renovationsarbejde og Politiarbejde, der hver for sig ikke har bidraget væsentligt til den samlede stigning i antallet af faldulykker, er antallet af anmeldte faldulykker mere end fordoblet fra 2009 til 2010. De nævnte jobtyper er karakteriseret ved, at en del af arbejdet eller transporten mellem skiftende arbejdssteder foregår udendørs. 23

2.2 Diskussion og konklusion I 2010 er der et tidsmæssigt sammenfald mellem måneder med hårdt vintervejr, dvs. is og sne, og måneder, hvor faldulykker udgør en væsentlig del af det samlede antal skete arbejdsulykker. I 2010 udgør faldulykkerne i vintermånederne (januar, februar og december) en væsentlig større andel af samtlige arbejdsulykker end i de foregående 5 år. I en stikprøve af de anmeldte faldulykker i 2010 er det i 75 ud af 100 tilfælde angivet på anmeldelsen, at de er sket på grund af is og sne. Antallet af faldulykker ved transport på veje som led i arbejdet er steget med 125 pct. fra 2009 til 2010. De jobtyper, hvor stigningen i antallet af anmeldte faldulykker fra 2009 til 2010 er størst, er karakteriseret ved bl.a. at foregå udendørs, og omfatter postbude, hjemmehjælpere, lastbilchauffører, renovationsarbejdere og politifolk. Det vurderes som overvejende sandsynligt, at en stor del af stigningen i antallet af faldulykker i 2010 hænger sammen med det glatte føre i vintermånederne i 2010. I 2010 udgør faldulykker 31 pct. af det samlede antal anmeldte arbejdsulykker. Havde antallet af faldulykker i 2010 udgjort samme andel (25 pct.) af det samlede antal anmeldte arbejdsulykker som gennemsnittet for hele perioden 2005-2010, ville der i 2010 være blevet anmeldt ca. 1.000 færre ulykker end i 2009. 24

3 Forklaringer 3.1 Afgrænsning af anmeldte arbejdsulykker Ved en arbejdsulykke forstås en pludselig, uventet og skadevoldende hændelse, der sker i forbindelse med arbejdet, og som medfører personskade. Arbejdsgiveren har pligt til at anmelde arbejdsulykker og forgiftningstilfælde, som har givet anledning til arbejdsudygtighed i én dag eller mere ud over tilskadekomstdagen, til Arbejdstilsynet. Anmeldelse skal ske senest 9 dage efter første fraværsdag. Tilsvarende skal ejere/brugere af tekniske hjælpemidler mv. anmelde arbejdsulykker mv., der er sket ved brugen af et teknisk hjælpemiddel, til Arbejdstilsynet, selv om der ikke er tale om arbejde for en arbejdsgiver. Arbejdstilsynet opgør arbejdsulykkerne efter det år, hvor ulykken er anmeldt og registreret, dvs. registreringsår. Årsopgørelsen omfatter de arbejdsulykker, der er anmeldt fra 1. januar 2005 til 31. december 2010. Arbejdstilsynet kan udarbejde særskilte opgørelser af arbejdsulykker efter det år, hvor ulykken er sket. Opgørelserne omfatter anmeldte arbejdsulykker på land i Danmark. Det betyder bl.a., at arbejdsulykker til søs, i luften eller på off-shore anlæg samt i udlandet ikke er omfattet af statistikken. Antallet af anmeldte arbejdsulykker til Arbejdstilsynet afspejler dels antallet af faktisk skete arbejdsulykker dels andelen af disse ulykker, der bliver anmeldt, - to forhold, der ikke umiddelbart kan skelnes imellem i ulykkestallene. På grund af underrapportering er det reelle antal arbejdsulykker højere end antallet af anmeldelser. Undersøgelser 2 viser, at der anmeldes under halvdelen af de anmeldepligtige arbejdsulykker. Niveauet kan variere afhængig af faktorer som skadelidtes alder, virksomhedens branche og skadens alvorlighed. Ved brug af ulykkestallene skal man være opmærksom på den usikkerhed, der er på grund af underrapportering. 2 Underrapportering af arbejdsulykker 1990-1995 - en undersøgelse af 5 skadestuers registrering af behandlede arbejdsulykker. At-rapport nr. 16, Arbejdstilsynet 1996. 2 Arbejdsulykker. Nyt fra Danmarks Statistik nr. 451. Danmarks Statistik 1999. 2 Analyse af stigning i anmeldte arbejdsulykker 2003 til 2006 Baggrundrapport, bilag 3, Arbejdstilsynet 2008. Se: http://www.at.dk/sw49337.asp,. 25

3.2 Definitioner mv. Alder Skadelidtes alder bestemmes ud fra CPR-nummeret og ulykkesdatoen. Ansættelsesperiode Ansættelsesperiode er antallet af dage fra ansættelse på virksomheden til ulykken sker. Personer med en ansættelsesperiode på et år eller derunder betegnes som nyansatte. Beskæftigelsestal Arbejdstilsynet modtager årlige beskæftigelsestal fra Danmarks Statistiks registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS), som er en opgørelse over antallet af personer, der i november måned året før var i beskæftigelse. Det betyder fx, at beskæftigelsen 2010 er fastsat ultimo november 2009. Beskæftigelsestallene omfatter såvel ansatte som selvstændige og er beregnet ud fra personernes hovedbeskæftigelse. I 2009 ændredes datagrundlaget for den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS), hvilket medfører et databrud i tidsserien. I 2009 gik Danmarks Statistik over til at benytte eindkomstregistret som kilde til fastsættelse af beskæftigelsen. Dette giver en større sikkerhed i bestemmelsen af, om den enkelte person er i beskæftigelse eller ej i november, men betyder som følge heraf, at beskæftigelsesniveauet i 2009 falder med omkring 70.000 beskæftigede i forhold til i 2008 alene som følge af overgangen til den nye datakilde. Med udarbejdelse af RAS 2010 har Danmarks Statistik revideret RAS 2009 for at forbedre kvaliteten af statistikken for 2009. Revisionen betyder, at der er ca. 30.000 færre beskæftigede i 2009 i forhold til forrige offentliggørelse af RAS 2009. Følgelig er den samlede ulykkesincidens i 2009 revideret til 152 pr. 10.000 beskæftigede i nærværende årsopgørelse mod 150 i forrige årsopgørelse. Overgangen til eindkomstregistret har medført, at beskæftigelsesniveuaet har ændret sig afhængig af aldersgrupper, og at der er sket en række forskydninger af beskæftigelsen mellem brancher (og dermed branchegrupper). Her skal fremhæves branchegruppe 23 Vand, kloak og affald, hvorfra en række af de beskæftigede inden for branchen renovation med RAS 2009 er flyttet til branchegruppe 27 Rengøring. Sammenligninger af beskæftigelsen fra år til år og de beregnede incidenser skal derfor foretages med forsigtighed - især med hensyn til overgangen fra 2008 til 2009. Danmarks Statistik oplyser, at der med hensyn til oplysningerne om branchen for den beskæftigede er visse usikkerheder i statistikken, som skyldes, at der i eindkomstregistret - især inden for den kommunale sektor - er mangelfulde oplysninger fra arbejdsgiverne om, hvilket arbejdssted det enkelte job foregår på. Danmarks Statistik har derfor været nødsaget til at foretage store opretninger af data med henblik på at muliggøre, at statistikken kan fordeles på geografiske områder og detaljerede brancher. Danmarks Statistisk oplyser, at der inden for den kommunale sektor særligt kan være usikkerhed omkring, hvorvidt man arbejder indenfor administration, inden for undervisning, på plejehjem eller inden for hjemmehjælp 3. 3 KOMMENTAR TIL NYT FRA DANMARKS STATISTIK Nr. 369 10. august 2011. Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik 2010, Arbejdsmarked. Ændret opgørelse af den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik 2010 (www.dst.dk/nytkom/14349) 26

Branche og branchegruppe Danske virksomheder kategoriseres efter Dansk Branchekode 2007 (DB07). DB07 er en dansk udgave af EU s standardbrancheklassifikation, Nomenclature générale des Activités économiques dans les Communautés Européennes (NACE, Rev. 2). Arbejdstilsynet har ud fra en arbejdsmiljømæssig synsvinkel inddelt DB07-brancherne i de 36 grupper, der fremgår af årsopgørelsens tabeller. Oplysninger om virksomhedens branchetilhørsforhold stammer fra Det Centrale Virksomhedsregister (CVR). Incidens Incidenser for anmeldte arbejdsulykker beregnes ved at sammenholde antal anmeldte arbejdsulykker til Arbejdstilsynet med beskæftigelsestal (RAS) fra Danmarks Statistik. Årets ulykkesincidens beregnes således ved at sætte antallet af årets anmeldte arbejdsulykker i forhold til antallet af beskæftigede i november året før. Til belysning af langsigtede tendenser i udviklingen af antallet af anmeldte arbejdsulykker i forhold til beskæftigelsen har denne metode vist sig velegnet i analysearbejdet. Den afspejler dog ikke ændringer i beskæftigelsen over kort tid. I tabellerne angives incidenser som antallet af anmeldte arbejdsulykker pr. 10.000 beskæftigede for de enkelte år. Der er udarbejdet tabeller, der viser incidenser for branchegrupper, køn og alder samt relative incidenser for skadetyper. Incidenser er angivet med to betydende cifre. I tabeller over aldersfordeling af arbejdsskader er ikke medtaget incidenser for aldersgrupperne under 18 år, da beskæftigelsesdata for disse aldersgrupper vurderes at være usikre. Incidenser for de unge er derfor ikke umiddelbart sammenlignelige med incidenserne for de ældre aldersgrupper. Tabellerne skal tolkes med stor forsigtighed på grund af usikkerheden ved beregning af incidens. Incidenser er beregnet på baggrund af RAS-beskæftigelsen, der ikke fuldt ud afspejler antallet af beskæftigede på ulykkestidspunktet. Som følge af de ændringer, der er sket i opgørelsen af beskæftigelsesdata (se ovestående afsnit om beskæftigelsestal), bør incidenstabellerne i Årsopgørelsen læses som to tidsserier: 2005-2008 og 2009-2010. Jobtype Jobtype beskriver skadelidtes arbejdsfunktion (og uddannelsesniveau) og sker på baggrund af oplysninger i anmeldelsen og i henhold til den danske udgave af den internationale klassifikation ISCO (International Standard Classification of Occupations). Den danske udgave af klassifikationen benævnes DISCO (Dansk ISCO). Køn Oplysninger om køn stammer fra skadelidtes CPR-nummer. 27

Skademåde Skademåde beskriver, hvordan skaden skete under ulykkens hændelsesforløb og betegner det trin i ulykkeshændelsesforløbet, hvor skadelidte kommer i kontakt med en skadevoldende genstand. Skadetype Skadetype beskriver ulykkens fysiske/fysiologiske konsekvenser for skadelidte og er en kombination af anmeldelsens oplysninger om skadens art (fx knoglebrud, sårskade eller forstuvning), om skadet legemsdel og i tilfælde af skadelidtes død om skadens følger (arbejdsudygtighedens varighed). Statsborgerskab Skadelidtes statsborgerskab på registreringstidspunktet findes ud fra CPR-nummeret. Teknik Teknik betegner den genstand, den maskine, det redskab, det værktøj, det stof eller lignende, der forårsagede skaden. Teknik knytter sig til skademåde og er en del af det trin i ulykkeshændelsesforløbet, hvor skadelidte kommer i kontakt med en skadevoldende genstand. Ulykkessted Ulykkessted betegner det arbejdsområde eller de omgivelser, hvor arbejdsulykken skete. Ved anmeldelse af arbejdsulykker skal der kun angives et ulykkessted, hvis ulykken ikke er sket på virksomheden. 28