af anmeldte arbejdsulykker inden for Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser Ulykker inden for Rengøring og
|
|
- Karl Kristoffersen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 5Baggrundsanalyse af anmeldte arbejdsulykker inden for Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser Ulykker inden for Rengøring og vinduespolering
2 Ulykker inden for Rengøring og vinduespolering 5.0 Forekomsten af ulykker 5.0 Forekomsten af ulykker Hvilket arbejde giver anledning til skade? De typiske ulykker Ulykker ved fald Ulykker ved uhensigtsmæssige bevægelser Ulykker ved håndtering af enkeltelementer Ulykker ved brug af håndværktøj/håndmaskiner Ulykker ved udskridning og nedfald Ulykker ved transportmidler Trafikulykker 11 r 5.10 Ulykker ved stationære maskiner Andre ulykker 13 I perioden er der anmeldt i alt 4053 arbejdsulykker inden for Rengøring og vinduespolering, dvs. mellem 470 og 680 ulykker om året. Med en gennemsnitsbeskæftigelse på personer (DS 95-98) udgør branchens gennemsnitlige incidens 17,1 ulykker pr beskæftigede. Tabel I alt Dødsfald Andre alvorlige ulykker Anmeldte ulykker i alt Tabel 5 viser antallet af anmeldte ulykker til Arbejdstilsynet for Rengøring og vinduespolering i perioden r og andre alvorlige ulykker Rengørings- og vinduespoleringsbranchen har haft 9 dødsulykker i perioden og 464 andre alvorlige ulykker, hvoraf 18 er mistede legemsdele, 375 er knoglebrudsskader og 71 er skader på omfattende dele af legemet. Den gennemsnitlige ulykkesincidens for de alvorlige skader inden for denne branche er på 2,0 ulykker pr beskæftigede. De 9 dødsulykker er 3 trafikulykker, 2 ulykker ved brand, 1 faldulykke, 1 ulykke ved brug af transportmiddel og 2 ulykker af anden art. De 18 mistede legemsdele er fingre (16), hænder (1) og tæer (1). De fleste knoglebrudsskader er ligeledes sket på hænder og fingre (209). Der er dog også knoglebrudsskader på ben og fødder (123) og på andre kropsdele (43), som må medtages i overvejelserne om forebyggelsestiltagene. Ulykker med andre væsentlige skadetyper Det er desuden væsentlig at bemærke antallet af forstuvninger (1576), hvoraf der i 35% af tilfældene er tale om rygskader (553) i en eller anden form. Ellers vedrører forstuvningerne overvejende traditionelle forstuvninger på ben og fødder (564) og på arme, hænder og fingre (380) samt på andre kropsdele (79). Sårskaderne er den næsthyppigste skadetype i denne branche med 746 tilfælde, hvoraf en stor del rammer fingre (358), men sårskader på arme/hænder (105) og ben/fødder (97), samt andre kropsdele (186) forekommer dog også. Bløddelsskaderne (684) fordeler sig med flest tilfælde på andre kropsdele (282), samt på arme/hænder/fingre (200) og på ben/fødder (202). Der er et relativt stort antal ætsningsskader i denne branche (213). Desuden er der registreret brandsårsskader (48), forgiftningstilfælde (42) og uoplyste skader (342). Forfatter: Kirsten Jørgensen, Civ. ing. Ph.D, Langesø Analyse Udgiver: Branchearbejdsmiljørådet for Service og Tjenesteydelser Design og grafisk tilrettelæggelse: Grinsted Public a/s September
3 5.1 Hvilket arbejde giver anledning til skade? 5.3 Ulykker ved fald Med arbejde er ment den type arbejdsopgave, som er angivet på ulykkesanmeldelserne. Arbejdsopgaven er registreret efter Danmarks Statistiks klassifikation, som kaldes DISCO. Inden for rengørings- og vinduespoleringsbranchen sker 93% af ulykkerne ved følgende arbejde: Rengøringsarbejde Vinduespoleringsarbejde Administrativt arbejde Salgs- og servicearbejde Diverse håndværksarbejde 5.2 De typiske ulykker 3289 ulykker 234 ulykker 113 ulykker 69 ulykker 51 ulykker Der er 8 typiske ulykker, som omfatter 80 % af de anmeldte ulykker inden for denne branche. Der er tale om følgende ulykkestyper: 1. Ulykker ved fald (1486), herunder fald til lavere niveau (564), fald i samme niveau (676) og snubleulykker (246). 2. Ulykker ved uhensigtsmæssige bevægelser (489). 3. Ulykker ved håndtering af enkeltelementer (390). 4. Ulykker i forbindelse med brug af manuelt håndværktøj (236). 5. Ulykker med udskridning og nedfald (216). 6. Ulykker med transportmidler (160). 7. Trafikulykker (133). 8. Ulykker ved stationære arbejdsmaskiner (121). De 1486 ulykker ved fald dækker både over fald til lavere niveau med 564 tilfælde, fald til samme niveau med 676 tilfælde og snubleulykker med 246 tilfælde. Faldulykkerne rummer 1 dødsulykke, 1 amputation og 203 knoglebrud. De øvrige skadetyper er 745 forstuvninger, 91 sårskader, 333 bløddelsskader, 5 ætsningsskader, 1 forgiftningstilfælde, 1 brandsårsskade samt 105 uoplyste skader. Aktiviteten i ulykkesøjeblikket Fald til samme niveau og snubleulykkerne sker primært i forbindelse med skadelidtes almindelige færden på især trapper og gulve. Fald til lavere niveau sker især ved arbejde på stiger eller på andre genstande, man kan stille sig op på, fx kasser, skamler, borde mv. Fald i samme niveau sker primært, fordi skadelidte glider i noget, der ligger på gulvet eller trappen (371). Desuden sker mange af faldene i samme niveau, fordi man falder over genstande, der ligger på gulvet (195). I en meget stor del af disse ulykker skyldes faldet våde og glatte gulve eller trapper. I en del tilfælde er der angivet sne- og isbelagte overflader. Endvidere sker en del af faldulykkerne i samme niveau, fordi den skadelidte mister balancen (41). Stort set samtlige snubleulykker sker, fordi den skadelidte kommer til at træde skævt eller snubler over noget, der ligger på gulvet (238). Faldulykkerne til lavere niveau sker også, fordi man snubler over genstande (151), glider i noget (160) eller på anden måde mister balancen (107). Desuden sker en del fald til lavere niveau, uden at der bliver angivet hvorfor (119). Langt størsteparten af disse ulykker sker ved fald på trapper, fra stiger, fra transportmidler eller fra forskellige møbler, som fx skamler og borde. For snubleulykkerne er skademåden primært forvridninger dvs. overbelastningsskader af ben eller fødder (192). For faldulykker i samme niveau er det selve faldet, der forvolder skaden (431), samt at skadelidte i faldet er ramt imod genstande (109). For fald til lavere niveau er det ligeledes selve faldet, dvs. nedstyrtningen, der forvolder skaden (428), eller at skadelidte er ramt imod en genstand i faldet (73). Hvor falder man henne? Langt de fleste fald- og snubleulykker sker indendørs på gulve og arealer (518). En stor del af ulykkerne sker ved fald på trapper (428). En del ulykker sker udendørs på veje og pladser (189). En række faldulykker sker ved brug af stiger (128). En række faldulykker er sket i eller fra togvogne (28). En række faldulykker er sket fra møbler som skamler eller borde (38). I en meget stor del af faldulykkerne skyldes våde og glatte flader (316). Desuden sker en del ulykker på grund af sne- og isbelagte flader (78). I de fleste tilfælde er der ikke angivet, hvorfor man er faldet, eller hvad man er faldet over. Faldet på gulv i badeværelse, fundet livløs. Hændelsen ikke kendt. 4 5
4 5.4 Ulykker ved uhensigtsmæssige bevægelser 5.5 Ulykker ved håndtering af enkeltelementer I 489 tilfælde er ulykkerne sket alene ved uhensigtsmæssige bevægelser i forbindelse med løft, træk eller skub, og hvor der ikke har været nogen form for teknologi indblandet i ulykkeshændelsen. Der er sket 5 knoglebrud, 428 forstuvninger, heraf mange rygskader, 18 sårskader, 11 bløddelsskader samt 27 uoplyste skader. Aktivitet i ulykkesøjeblikket I langt de fleste tilfælde har skadelidte været i færd med at løfte en genstand, da skaden sker, bl.a. løft af støvsugere, spande, sække, møbler mv. (196). I en række tilfælde har skadelidte foretaget en håndteringsbevægelse, som fx tage fat om, gribe, åbne, lukke osv. (75). I en række tilfælde har skadelidte været i færd med at bøje sig, rejse sig, vende sig mv. (69). I en række tilfælde har skadelidte været i færd med at arbejde med et rengøringsredskab (48). I de øvrige tilfælde har skadelidte blot flyttet sig fra et sted til et andet. Denne type af ulykker er afgrænset ved alene at omhandle overbelastning af kroppen sket ved skadelidtes egenbevægelse, dvs. i forbindelse med løft, færden, håndtering e.l. Langt de fleste af ulykkerne er sket i forbindelse med et uhensigtsmæssigt løft (207), en uhensigtsmæssig vridning af kroppen (55), et uhensigtsmæssigt skub/træk (54) eller anden uhensigtsmæssig bevægelse (173). Der er generelt tale om akutte overbelastningsskader primært ved løft, men også ved skub og træk, samt vridning af kroppen. Hvad er det, der løftes? Det er mange forskellige typer genstande, der løftes. De typiske er her nævnt i flæng: Rengøringsredskaber, klude, højtryksrensere, støvsuger, transportable rengøringsmaskiner, rengøringsvogne, spande, kasser, sække, borde, senge, døre, stiger mv. I 390 tilfælde er ulykkerne sket i forbindelse med håndtering af enkeltelementer, hvor ulykken alene er opstået ved håndteringen af emnet. Der er sket 1 amputation, 20 knoglebrud, 61 forstuvninger, 129 sårskader, 11 brandsårsskader, 43 bløddelsskader, 95 ætsningsskader, 7 forgiftningstilfælde samt 23 uoplyste skader. Aktiviteten i ulykkesøjeblikket Aktiviteten i ulykkesøjeblikket dækker over en lang række af handlinger, som at gribe fat om, vride, hænge op, tage ned, pakke ud eller ind, åbne, tømme, hælde op, hvor det er måden, det enkelte element håndteres på eller enkeltelementet i sig selv, der skaber ulykkessituationen (232). I en række tilfælde er ulykken sket i forbindelse med selve løftet af enkeltelementet (51). I en række tilfælde har skadelidte blot opholdt sig eller haft sin færden, hvor ulykken er sket (49). I en række tilfælde er ulykken med enkeltelementet sket under bearbejdning med et håndværktøj (23). I en stor del af ulykkerne er der tale om mistet kontrol eller utilsigtet bevægelse i håndteringen af enkeltelementet, dvs., det glider, vælter e.l. (133). I en række tilfælde har skadelidte tabt noget, bl.a. spande, dunke, møbler, kasser mv. (52). I en stor del af tilfældene skyldes ulykken, at enkeltelementerne er gået i stykker, haft brud o.l., som regel flasker og glas, men forskellige møbler optræder også (33). I en række tilfælde skyldes ulykken, at der er sket sprøjt, udsivning, spild, dampsprøjt, overkogning o.l., der har ført til skaden (106). I en række tilfælde er skadelidte blevet fanget af noget, som regel møbler af forskellig art eller søm mv. (22). En lang række af skaderne sker ved kontakt med skarpe, spidse eller ru genstande, primært knive, splinter og glasskår (97). Derudover sker skaderne enten ved, at skadelidte bliver ramt af enkeltelementer, der er i bevægelse (69), eller ved at skadelidte selv er ramt imod (29), eller ved at skadelidte er klemt under et enkeltelement (44). I en række tilfælde er ulykkerne brandsårsskader, dvs. kontakt med kogende vand mv. (9). I en række tilfælde er skaderne sket ved kontakt med kemikalier som rengøringsmidler, affedtningsmidler mv. (87). I en række tilfælde forvolder tyngden af enkeltelementerne en akut overbelastning af skadelidte (28). I en række tilfælde har skadelidte fået et fremmedlegeme i øjet (25). Hvilke typer af enkeltelementer? De enkeltelementer, der er tale om i forbindelse med disse ulykker, er af meget forskellig karakter. De typiske er her nævnt i flæng: Kasser, dunke, sække, flasker, spande, containere, andre beholdere, borde, stole, senge, låger, møbler og inventar, vinduer, plader, knive, kanyler, splinter, kemikalier, ætsende baser, klor, kogende vand, affedtningsmidler, sæber, andre rengøringsmidler mv. 6 7
5 5.6 Ulykker ved brug af håndværktøj/håndmaskiner 5.7 Ulykker ved udskridning og nedfald I 236 tilfælde er ulykkerne sket i forbindelse med brug af et manuelt håndværktøj. Der er sket 5 knoglebrud, 18 forstuvninger, 136 sårskader, 5 brandsårsskader, 18 bløddelsskader, 36 ætsningsskader, 6 forgiftningstilfælde samt 12 uoplyste skader. De 216 ulykker ved udskridning eller nedfald dækker over ulykker, hvor enten det, skadelidte står på, er skredet ud/brudt sammen og styrtet ned sammen med skadelidte, eller hvor noget er skredet ud/brudt sammen eller på anden måde styrtet ned og ramt skadelidte. Aktiviteten i ulykkesøjeblikket Denne type ulykker er kendetegnet ved, at skadelidte i ulykkesøjeblikket har været i færd med at arbejde med et håndværktøj. De håndværktøjer, der har være anvendt, er overvejende knive, manuelle rengøringsredskaber samt højtryksspulere. Det generelle ulykkesbillede er, at den skadelidte på den ene eller anden måde har mistet kontrollen over sit håndværktøj. I en række tilfælde er ulykken sket, fordi det bearbejdede materiale eller håndværktøjet er kastet tilbage og har ramt den skadelidte (48). I en række tilfælde er der foretaget en utilsigtet håndtering af værktøjet (108). I en række tilfælde er der sket et sprøjt eller spild fra værktøjet eller fra det, der blev behandlet (41). Den hyppigste skademåde er, at skadelidte kommer i kontakt med skarpe dele af håndværktøjerne, igen primært knive (90). I en række tilfælde er skaderne sket ved, at skadelidte er blevet ramt af håndværktøjet eller på anden måde i hændelsen stødt imod det (52). I en række tilfælde er skaden sket ved kontakt enten på huden eller gennem luftvejene af forskellige former for rengøringsmidler (58). Hvilke typer håndværktøjer og rengøringsmidler? En del ulykker sker ved brug af knive (45) og hobbyknive (13). En del ulykker sker ved brug af forskellige rengøringsredskaber (40) samt koste (13) og svabere (18). En del ulykker sker ved brug af højtryksspulere (34). En del af skaderne skyldes kontakt med kogende vand (14). En del af skaderne skyldes kontakt med forskellige former for rengøringsmidler (32). Der er sket 1 dødsulykke, 47 knoglebrud, 55 forstuvninger, 41 sårskader, 45 bløddelsskader, 1 brandsårsskade samt 26 uoplyste skader. Aktivitet i ulykkesøjeblikket Den skadelidte har i en række tilfælde stået på det, der er skredet ud, primært stiger (116). I de fleste tilfælde har skadelidte været i færd med en eller anden form for håndtering af materialer, emner, produkter af meget forskellig karakter (40). I de øvrige tilfælde har skadelidte bare opholdt sig det forkerte sted på det forkerte tidspunkt. En række af disse ulykker er sket ved, at noget er væltet eller skredet ned over eller sammen med skadelidte, især stiger, men også bygningsmaterialer som vægge og vinduer mv. (132). I en række tilfælde er møbler mv. væltet eller faldet ned over skadelidte (67). I langt de fleste tilfælde er skaden sket ved at skadelidte er blevet ramt af det, der er faldet ned (90). I andre tilfælde er det nedstyrtningen, dvs. faldet, der er den skadevoldende del (94). Hvilke genstande skrider ud eller falder ned? I et stort antal af disse ulykker har skadelidte stået på en stige (85). I en række tilfælde er det vægge/mure, der er væltet (17). I en række tilfælde er det borde, senge, reoler og andre møbler, der er væltet (20). En stige er væltet og har ramt afdøde i hovedet. 8 9
6 5.8 Ulykker ved transportmidler 5.9 Trafikulykker I 160 tilfælde er der sket en ulykke i forbindelse med brug af et transportmiddel, hvor der ikke er tale om en trafikulykke, dvs. ulykke udenfor offentlig vej. Der er 3 amputationer blandt disse ulykker, samt 21 knoglebrud, 48 forstuvninger, 31 sårskader, 41 bløddelsskader, 3 ætsninger, 1 brandsårsskade og 12 uoplyste skader. Aktiviteten i ulykkesøjeblikket I en række tilfælde har skadelidte været fører af et transportmiddel, da ulykken sker, hvor det enten har været et internt transportmiddel som gaffeltruck, løftevogn, snerydningsmaskine, cykel eller også en personbil (31). I en række tilfælde har skadelidte haft sin færden på transportvejen eller blot opholdt sig i nærheden heraf, da ulykken skete, dvs. han har ikke selv betjent transportmidlet (40). I en række tilfælde har skadelidte trukket, skubbet eller på anden måde håndteret et manuelt transportmiddel, bl.a. rengøringsvogne, eller også har skadelidte blot været i gang med at håndtere et rengøringsredskab e.l. (65). I de fleste tilfælde mister skadelidte kontrollen over eller foretager en uhensigtsmæssig håndtering af transportmidlet. Dette gælder især diverse vogne til intern transport, men det gælder i en række tilfælde også motoriserede transportmidler (88). I en række tilfælde er skadelidte blevet fanget af dele på transportmidlet, bl.a. båndtransportører (33). I en række tilfælde er noget gået i stykker eller skredet ud fra transportmidlet (19). I en række tilfælde er skadelidte blevet klemt under en nedfaldende byrde eller under dele af et transportmiddel (65). Derudover er en del skader sket ved, at skadelidte er blevet ramt af genstande i bevægelse (35). I en række tilfælde er skaden sket i forbindelse med, at skadelidte selv er stødt imod transportmidlet (34). I en række tilfælde er skadelidte blevet overbelastet ved forkert håndtering af transportmidlet (12). Hvilke typer transportmidler? Der er sket en del ulykker ved båndtransportører og transportsnegle (37). Der er sket en del ulykker i forbindelse med brug af elevatorer (9). Der er sket en del ulykker ved brug af diverse typer af vogne, herunder rengøringsvogne (41). Der er sket en del ulykker ved brug af mobile løftematerialer, herunder trucks (13). Der er sket en del ulykker med cykler (6). Der er sket en del ulykker med diverse motorkøretøjer, herunder biler, lastvogne, traktorer (21). Der er sket en del ulykker i tilknytning til togmateriel, herunder ophold i togvogne (10). De er registreret 133 trafikulykker i branchen, heriblandt 5 dødsulykker. De øvrige skader er 12 tilfælde med knoglebrud, 57 forstuvninger, 9 sårskader, 26 bløddelsskader samt 24 uoplyste skader. Trafikulykker er ulykker sket på offentlig vej i forbindelse med transport. Aktivitet i ulykkesøjeblikket I de fleste tilfælde har skadelidte været fører af en bil (93) eller passager (19). I de fleste tilfælde har skadelidte mistet kontrollen over sit køretøj (62). I en række tilfælde er det anden person, der har mistet kontrollen over et køretøj og er kørt ind i skadelidte (56). Skaderne er sket ved, at skadelidte er ramt imod eller kollideret med et anden køretøj. Hvilke typer transportmidler? Der er sket en del ulykker ved kørsel i personbiler (56). Der er sket en del ulykker ved kørsel i lastbiler (18). Der er sket en del ulykker ved kørsel med andre motoriserede køretøjer, ikke nærmere angivet (33). Der er sket en række ulykker med brug af cykler (10). r Glatføreulykke, hvor afdøde kørte mod et træ. Aquaplaning, der førte til trafikulykke. Trafikulykke med frontalt sammenstød. Glatføreulykke med frontalt sammenstød. Eneulykke, ikke nærmere oplyst
7 5.10 Ulykker ved stationære maskiner 5.11 Andre ulykker I 121 tilfælde er ulykken sket i forbindelse med brug af en stationær maskine. Der er sket 8 amputationer, 10 knoglebrud, 10 forstuvninger, 67 sårskader, 2 brandsårsskader, 15 bløddelsskader, 3 ætsninger, 1 forgiftningstilfælde samt 5 uoplyste skader. Aktiviteten i ulykkesøjeblikket Der er overvejende tale om betjening af maskiner, igangsætning såvel som at føde og tage fra maskinerne mv. I langt de fleste tilfælde er der tale om en uhensigtsmæssig håndtering af maskinen (87). I en række tilfælde er skadelidte blevet fanget af maskindele (16). Skaderne er i mange tilfælde sket ved, at skadelidte er blevet ramt af skarpe dele af maskinen (54). En række af skaderne er sket ved, at skadelidte er kommet i klemme i maskinen (26). Hvilke typer af stationære maskiner? En række af ulykkerne er sket ved hakkemaskiner (15). En række ulykker er sket ved blande- og røremaskiner (7). En række ulykker er sket ved brug af save (9). En række ulykker er sket ved pålægsmaskiner (14). En række ulykker er sket ved opskærings- eller afskæringsmaskiner (24). En del ulykker er sket ved brug af vaske- eller opvaskemaskiner (17). Andre ulykker rummer et antal ulykkestyper, som der kun er sket ganske få tilfælde af i denne branche, samt et stort antal ulykker, hvor oplysningerne har været så mangelfulde, at det ikke har været muligt at angive ulykkestypen. Der er sket 21 ulykker med apparater, bl.a. gryder med varmt vand og varmtvandsbeholdere. Der er sket 40 ulykker med mobile arbejdsmaskiner, bl.a. transportable arbejdsmaskiner, støvsugere, græsslåmaskiner, snerydningsmaskiner mv. Der er sket 13 ulykker med kraftmaskiner og transmissionssystemer, bl.a. pumper og kompressorer. Der er sket 68 ulykker med maskindele og styresystemer, bl.a. med håndtering af slanger. Der er sket 4 ulykker med akut overbelastning af kroppen ved håndtering og løft af andre mennesker. Der er sket 26 ulykker med vold fra mennesker. Der er sket 9 ulykker forvoldt af dyr, især hunde. Der er sket 8 ulykker ved brand, hvoraf 2 er dødsulykker. Der er sket 11 ulykker med elektrisk stød. Der er sket 43 ulykker med sprøjt, støvudsendelse eller fordampning af kemiske stoffer. Ved overfladerengøring af en tank aftørres denne med opvredne acetoneklude. Da en ellers etableret udsugning er fjernet, stiger acetonedampkoncentrationen. En gnist antænder dampene, hvorved der sker en eksplosion. 2 personer afgår ved døden
8 14 15
9 16
10
Baggrundsanalyse af anmeldte arbejdsulykker inden for Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser 1993-1999 Ulykker inden for Kloakvæsen
0 Baggrundsanalyse af anmeldte arbejdsulykker inden for Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser 1993-1999 Ulykker inden for Kloakvæsen og rensningsanlæg Ulykker inden for Kloakvæsen og
Læs mereBaggrundsanalyse af anmeldte arbejdsulykker inden for Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser 1993-1999 Ulykker inden for Vaskerier
3 Baggrundsanalyse af anmeldte arbejdsulykker inden for Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser 1993-1999 Ulykker inden for Vaskerier og renserier Ulykker inden for Vaskerier og renserier
Læs mereaf anmeldte arbejdsulykker inden for Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser 1993-1999 Ulykker inden for Skorstensfejning
6Baggrundsanalyse af anmeldte arbejdsulykker inden for Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser 1993-1999 Ulykker inden for Skorstensfejning Ulykker inden for Skorstensfejning 6.0 Forekomsten
Læs mereBaggrundsanalyse af anmeldte arbejdsulykker inden for Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser Ulykker inden for Bedemænd
5 Baggrundsanalyse af anmeldte arbejdsulykker inden for Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser 1993-1999 Ulykker inden for Bedemænd og begravelsesvæsen Ulykker inden for Bedemænd og begravelsesvæsen
Læs mereaf anmeldte arbejdsulykker inden for Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser Ulykker inden for Detektiv- og
4Baggrundsanalyse af anmeldte arbejdsulykker inden for Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser 1993-1999 Ulykker inden for Detektiv- og overvågningsvirksomhed Ulykker inden for Detektiv-
Læs mereaf anmeldte arbejdsulykker inden for Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser 1993-1999 Ulykker inden for Politiskoler
8Baggrundsanalyse af anmeldte arbejdsulykker inden for Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser 1993-1999 Ulykker inden for Politiskoler Ulykker inden for Politiskoler 8.0 Forekomsten af
Læs mereBaggrundsanalyse af anmeldte arbejdsulykker inden for Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser Ulykker inden for Øvrige
7 Baggrundsanalyse af anmeldte arbejdsulykker inden for Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser 1993-1999 Ulykker inden for Øvrige service- og tjenesteydelser Ulykker inden for Øvrige
Læs mereBaggrundsanalyse af anmeldte arbejdsulykker inden for Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser 1993-1999 Ulykker inden for Frisør,
4 Baggrundsanalyse af anmeldte arbejdsulykker inden for Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser 1993-1999 Ulykker inden for Frisør, skønhed, hudpleje, sol- og motionscentre Ulykker inden
Læs mereBaggrundsanalyse af anmeldte arbejdsulykker inden for Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser 1993-1999 Ulykker inden for Privat
6 Baggrundsanalyse af anmeldte arbejdsulykker inden for Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser 1993-1999 Ulykker inden for Privat husholdning med privathjælp Ulykker inden for Privat
Læs mereBaggrundsanalyse af anmeldte arbejdsulykker inden for Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser 1993-1999 Ulykker inden for Forsvaret
Baggrundsanalyse af anmeldte arbejdsulykker inden for Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser 1993-1999 Ulykker inden for Forsvaret Ulykker inden for Forsvaret 7.0 Forekomsten af ulykker
Læs mereaf anmeldte arbejdsulykker inden for Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser Ulykker inden for Politi og fængselsvæsen
9Baggrundsanalyse af anmeldte arbejdsulykker inden for Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser 1993-1999 Ulykker inden for Politi og fængselsvæsen Ulykker inden for Politi og fængselsvæsen
Læs mereaf anmeldte arbejdsulykker inden for Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser Ulykker inden for Hotel og restauration
2Baggrundsanalyse af anmeldte arbejdsulykker inden for Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser 1993-1999 Ulykker inden for Hotel og restauration Ulykker inden for Hotel og restauration
Læs mereBaggrundsanalyse af anmeldte arbejdsulykker inden for Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser Ulykker inden for Vand- og
Baggrundsanalyse af anmeldte arbejdsulykker inden for Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser 1993-1999 Ulykker inden for Vand- og gasforsyning Ulykker inden for Vand- og gasforsyning
Læs mereaf anmeldte arbejdsulykker inden for Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser Ulykker inden for Ejendomsservice
3Baggrundsanalyse af anmeldte arbejdsulykker inden for Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser 1993-1999 Ulykker inden for Ejendomsservice Ulykker inden for Ejendomsservice 3.0 Forekomsten
Læs mereAnmeldte arbejdsulykker 2007-12 Arbejdstilsynets årsopgørelse 2012
arbejds- ulykker Anmeldte arbejdsulykker 2007-12 Arbejdstilsynets årsopgørelse 2012 Anmeldte arbejdsulykker 2007-2012 Årsopgørelse 2012 Arbejdstilsynet, september 2013 ISBN nr. 87-7534-623-0 Forord Arbejdstilsynets
Læs mereDet tilsyneladende ufarlige - ulykker med fald og snublen til samme niveau
Det tilsyneladende ufarlige - ulykker med fald og snublen til samme niveau Indsatsen mod arbejdsulykker har i mange år særligt været rettet mod de situationer, hvor maskiner og tekniske hjælpemidler spiller
Læs mereUlykker ved fald og snublen til samme niveau Anmeldte arbejdsulykker 1994-2002
Ulykker ved fald og snublen til samme niveau Anmeldte arbejdsulykker 1994-2002 At-rapport 5 2003 Ulykker ved fald og snublen til samme niveau Anmeldte arbejdsulykker 1994-2002 At-rapport 5 2003 Arbejdstilsynet
Læs mereDenne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).
Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Engros Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle virksomheder
Læs mereDenne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).
Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering VVS-installatører Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).
Læs mereDenne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).
Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Autobranchen Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).
Læs mereUlykker med stationære arbejdsmaskiner Anmeldte arbejdsulykker 1994-2002
Ulykker med stationære arbejdsmaskiner Anmeldte arbejdsulykker 1994-2002 At-rapport 2 2004 Ulykker med stationære arbejdsmaskiner Anmeldte arbejdsulykker 1994-2002 At-rapport 2 2004 Arbejdstilsynet Oktober
Læs mereDenne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).
Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Kemi og medicin Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle
Læs mereUlykker ved fald til lavere niveau Anmeldte arbejdsulykker 1994-2002
Ulykker ved fald til lavere niveau Anmeldte arbejdsulykker 1994-2002 At-rapport 3 2003 Ulykker ved fald til lavere niveau Anmeldte arbejdsulykker 1994-2002 At-rapport 3 2003 Arbejdstilsynet November 2003
Læs merearbejds- ulykker Anmeldte arbejdsulykker 2005-10 Arbejdstilsynets årsopgørelse 2010 2. udgave
arbejds- ulykker Anmeldte arbejdsulykker 2005-10 Arbejdstilsynets årsopgørelse 2010 2. udgave Anmeldte arbejdsulykker 2005-2010 Årsopgørelse 2010 2. udgave Arbejdstilsynet, oktober 2011 ISBN nr. 87-7534-618-4
Læs mereICF tjekliste til anvendelse ved forflytning af svært overvægtige / bariatriske personer
ICF tjekliste til anvendelse ved forflytning af svært overvægtige / bariatriske personer Sidst redigeret 1310100 Grå felter: Kort tjekliste Hvide felter: Omfattende tjekliste Data Eks. Køn, alder, højde,
Læs mereDenne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).
Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering El-installatører Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).
Læs mereLANDBRUG. Tjekliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering
Tjekliste til LANDBRUG Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). APV en skal udarbejdes i samarbejde mellem virksomhedens ledelse og ansatte, og APV en er virksomhedens
Læs mereReparation af landbrugsog skovbrugsmaskiner
Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Reparation af landbrugsog skovbrugsmaskiner Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en
Læs mereDenne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).
Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Sten, ler og glas Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).
Læs mereButikker, supermarkeder og varehuse
Tjekliste til arbejdspladsvurdering i Grønland Butikker, supermarkeder og varehuse Indledning Arbejdstilsynet har lavet denne tjekliste, fortrinsvis til virksomheder med færre end ti ansatte. Den er et
Læs mereDenne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).
Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Butikker Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle virksomheder
Læs mereDenne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).
Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Træ og møbler Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle
Læs mereOpgørelse over arbejdsskader med fravær Teknisk Forvaltning
Teknisk Forvaltning Beredskab Beredskabet Autonummer: 138 Dato for skade og forventet fraværstid: 18-01-2007 Uarbejdsdygtighed 7-13 dage Fod Under madudbringning skal skadelidte op af en trappe. En rist
Læs mereDenne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).
Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Museer Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle virksomheder
Læs mereRestauranter og barer
Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Restauranter og barer Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).
Læs mereVaskerier og renserier
Tjekliste til arbejdspladsvurdering i Grønland Vaskerier og renserier Indledning Arbejdstilsynet har lavet denne tjekliste, fortrinsvis til virksomheder med færre end ti ansatte. Den er et redskab, som
Læs mereDenne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).
Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Døgninstitutioner Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).
Læs mereA R B E J D S T I L S Y N E T Å R S O P G Ø R E L S E ANMELDTE ARBEJDSULYKKER
A R B E J D S T I L S Y N E T Å R S O P G Ø R E L S E 2 0 1 7 ANMELDTE ARBEJDSULYKKER 2012-2017 Bilag B: Supplerende tabeller Dette bilag indeholder tabeller, der supplerer indholdet i hovedrapporten Arbejdstilsynets
Læs mereBørne- og ungdomsulykker i Danmark 2011
21. NOVEMBER 2012 Børne- og ungdomsulykker i Danmark 2011 AF ANN-KATHRINE EJSING Resumé Blandt børn og unge i alderen 0-24 år skete der i 2011 270.000 ulykker, hvilket afspejler, at 13,6 pct. var udsat
Læs mereaf 5 10-12-2005 10:37
Førstehjælp At-meddelelse nr. 4.04.19 Oktober 1995 Erstatter: December 1991 Baggrund Bekendtgørelse om byggepladsers og lignende arbejdssteders indretning. Bekendtgørelse om faste arbejdssteders indretning.
Læs mere2014 Rengøring. APV-spørgeskema
Side 1 APV-spørgeskema 2014 Rengøring Virksomhed: Afdeling: Dato: 23-06-2014 12:53 Medarbejder: 1. Fysiske forhold 1.01. Temperatur (varme, kulde) 1.02. Trækgener 1.03. Luftkvalitet (f.eks. støv, lugt,
Læs mereEn trafikulykke (øvelse)
En trafikulykke (øvelse) Naja står på ski i vejkanten, da hun pludselig ser en hund komme løbende. Hun trækker lidt ud på vejen for ikke at køre ind i hunden. Arqalo og Bendo kommer kørende på snescooter.
Læs mereForebyggelsesplan bidrag - fra sygehusene
Forebyggelsesplan bidrag - fra sygehusene Overlæge Jens Lauritsen, Odense Universitetshospital, Ulykkes Analyse Gruppen Ortopædkirurgisk afd. uag@rsyd.dk Samlet Region Syddanmark 1.1 mio indbyggere. Hvis
Læs mereTandlæger, kliniske tandteknikere og klinikassistenter
Tjekliste til arbejdspladsvurdering i Grønland Tandlæger, kliniske tandteknikere og klinikassistenter Indledning Arbejdstilsynet har lavet denne tjekliste, fortrinsvis til virksomheder med færre end ti
Læs mereVridskader i knæ- og fodled tillægsnotat til ulykkesvejledningen
1 Vridskader i knæ- og fodled tillægsnotat til ulykkesvejledningen Der er tale om et vridtraume, når tilskadekomne har været udsat for en relevant belastning, der kan medføre et vrid i leddet. Der kan
Læs mereOplæg om ulykkesfarerne ved Vejgodstransport Transporterhvervets Uddannelser 8. maj Holger Delfs - Arbejdstilsynet
Oplæg om ulykkesfarerne ved Vejgodstransport Transporterhvervets Uddannelser 8. maj 2018 Holger Delfs - Arbejdstilsynet Derfor fokus på Godstransport Årligt antal anmeldte arbejdsulykker i forhold til
Læs mereInstruktionsmanual for TEK-ZW1005
Instruktionsmanual for TEK-ZW1005 Forsigtig: Læs venligst denne manual før du bruger produktet. Sikkerhedsadvarsel 1. Sørg for at bruge apparatet i overensstemmelse med hvad der står i denne manual, og
Læs mereAlle tilskadekomne efter ulykke behandlet på Skadestuen OUH i årene 2009-2010
Alle tilskadekomne efter ulykke behandlet på Skadestuen OUH i årene 2009-2010 Af 67.910 er 7218 trafikulykker fordelt således: Alle ulykker pr.år måned 2009 2010 Total 01 2.495 2.887 5.382 02 2.311 2.340
Læs mereEASY-vejledning Region Syddanmark. Vejledning til brug ved anmeldelse af arbejdsulykker i EASY
EASY-vejledning Region Syddanmark Vejledning til brug ved anmeldelse af arbejdsulykker i EASY HR-Personaleudvikling Version 3 Februar 2015 1 Indledning EASY er Arbejdstilsynets og Arbejdsskadestyrelsen
Læs mereSådan indberetter du arbejdsulykker
Vejledning til indberetning af arbejdsulykker 12. juni 2019 Sådan indberetter du arbejdsulykker 144213 Denne vejledning henvender sig til brugere, der skal indberette Arbejdsulykker til Ulykkesstatistikken.
Læs mereSådan indberetter du arbejdsulykker
Sådan indberetter du arbejdsulykker Denne guide henvender sig til brugere, der skal indberette Arbejdsulykker. For at vi kan anvende indberettede data i statistikken er det afgørende at de er korrekte
Læs mereDenne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).
Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Rengøring Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle
Læs mereLEDSAGEORDNINGENS ARBEJDSMILJØHÅNDBOG Udarbejdet af Ledsageordningen
10.1. Ledsageordningens vejledning vedr. løft (Kilde: Tænk før du løfter, Arbejdsmiljørådets Service Center) Som medarbejder i Ledsageordningen må du ikke løfte på personer. Personer, der har behov for
Læs mereBrugsanvisning. Flishugger, 13 HK benzin Varenr.: 90 35 973. Sdr. Ringvej 1 I 6600 Vejen I Tlf. 70 21 26 26 I Fax 70 21 26 30 I www.p-lindberg.
Brugsanvisning Flishugger, 13 HK benzin Varenr.: 90 35 973 Sdr. Ringvej 1 I 6600 Vejen I Tlf. 70 21 26 26 I Fax 70 21 26 30 I www.p-lindberg.dk Tillykke med dit produkt fra P. Lindberg! Inden installering
Læs mere25282 Hæve/Sænke skammel Design synsvinkel: Bruger synsvinkel: Produktion, konstruktion: Andre overvejelser:
Hæve/Sænke skammel. Vi har valgt at tage fat i den problemstilling, som hedder Faldulykker i hjemmet. Langt de fleste ulykker sker i og omkring hjemmet. Stød og slagskader pga. fald, er på toppen af listen
Læs mereKOMMANDOER. 15.1 Formål. 15.2 Indledning. At give viden om hvilke kommandoer der anvendes i forskellige rosituationer.
15.1 Formål KOMMANDOER At give viden om hvilke kommandoer der anvendes i forskellige rosituationer. 15.2 Indledning En god styrmand skal kunne give sit mandskab korrekte, præcise og klare kommandoer i
Læs mereBilag 1 3 til. 5.3 Sikkerhedsorganisationens værktøj til læring af ulykker
Bilag 1 3 til 5.3 Sikkerhedsorganisationens værktøj til læring af ulykker 1 Bilag 1: Definition af Arbejdsskadebegrebet Arbejdsulykker og arbejdsbetingede lidelser er forskellige former for Arbejdsskader.
Læs mereForebyg arbejdsulykker!
Forebyg arbejdsulykker! INDLEDNING Arbejdsulykker kan medføre alvorlige konsekvenser som sygefravær, tab af erhvervsevne, varige mén og tab af livskvalitet for dem, ulykken rammer. Heldigvis er antallet
Læs mereArbejdsskadestatistik 1. kvartal 2012. Personale / HR
Arbejdsskadestatistik 1. kvartal 212 Personale / HR 14 12 1 8 6 4 2 29 21 211 212 Indledning Hermed foreligger arbejdsskadestatistikken efter første kvartal i 212. Statistikken indeholder kun arbejdspladser
Læs mereFysioterapeutklinikker og kiropraktorer
Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Fysioterapeutklinikker og kiropraktorer Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering
Læs mereSådan træner du i hverdagen, efter du er blevet opereret i mavesækken
Sådan træner du i hverdagen, efter du er blevet opereret i mavesækken Du er blevet opereret i mavesækken gennem et snit i din mave og brystkasse. Operationen er foregået tæt på dit mellemgulv, og det betyder,
Læs mereUdspring. - Inspiration til udspringsaktiviteter (svømmeskolen, tweens og teens)
Udspring - Inspiration til udspringsaktiviteter (svømmeskolen, tweens og teens) - Sikkerhed: Det første, man starter med at gøre, når man skal lave udspring med en gruppe, er at definere nogle færdselsregler,
Læs mereArbejdsteknik. Daglig erhvervsrengøring
Daglig erhvervsrengøring Undervisningshæftet handler om, hvordan rengøringsassistenten kan planlægge og udføre sit arbejde, så det slider mindst muligt på kroppen. SUS, Serviceerhvervenes Efteruddannelsesudvalg
Læs mereSKEMA TIL ANALYSE AF ARBEJDSULYKKER
SKEMA TIL ANALYSE AF ARBEJDSULYKKER 0. Grunddata Skema udfyldt af: Dato: Af: Og: Skadelidte: Navn: Ansættelsestidspunkt: Stilling: Tjenestested: Ulykkessted: Adresse: Præcist sted: Tidspunkt: Har ulykken
Læs mereEASY-vejledning Region Syddanmark. Vejledning til brug ved anmeldelse af arbejdsulykker i EASY
EASY-vejledning Region Syddanmark Vejledning til brug ved anmeldelse af arbejdsulykker i EASY HR-Personaleudvikling Version 2 Januar 2015 1 Indledning EASY er Arbejdstilsynets og Arbejdsskadestyrelsen
Læs mereUdfordringer og bidrag (fra sygehusene)
Manglende registrering af arbejdsulykker Udfordringer og bidrag (fra sygehusene) Overlæge Jens Lauritsen, Odense Universitetshospital, Ulykkes Analyse Gruppen Ortopædkirurgisk afd. www.uag.dk - jens.lauritsen@ouh.regionsyddanmark.dk
Læs mereAfsluttende statusnotat for den særlige indsats i branchen for Træ og Møbler
Træ og møbler Afsluttende statusnotat for den særlige indsats i branchen for Træ og Møbler Arbejdstilsynet gennemfører i perioden 2011til og med 2015 særlige tilsynsindsatser med mere fokus på dialog og
Læs mereARBEJDSTEKNIK. God instruktion og oplæring APV ARBEJDETSTEKNIK
APV ARBEJDETSTEKNIK ARBEJDSTEKNIK Medarbejdere skal have modtaget en god og fyldestgørende instruktion i, hvordan de løfter og håndtere varer ifm. deres arbejdsopgaver. Det er købmandens pligt at sørge
Læs mereSådan træner du benet, når du har fået et kunstigt hofteled
Sådan træner du benet, når du har fået et kunstigt hofteled Du har fået indsat et kunstigt hofteled. Det er afgørende for resultatet af operationen, at du hurtigt kommer i gang med genoptræningen, så du
Læs mereARBEJDSTILSYNETS ÅRSOPGØRELSE 2016 ANMELDTE ARBEJDSULYKKER
ARBEJDSTILSYNETS ÅRSOPGØRELSE 2016 ANMELDTE ARBEJDSULYKKER 2011-2016 Antallet af anmeldte arbejdsulykker er stort set uændret i 2016 sammenlignet med 2015. Men antallet af dødsulykker er steget fra 27
Læs mere2014 Vaskerier. APV-spørgeskema
Side 1 APV-spørgeskema 2014 Vaskerier Virksomhed: Afdeling: Dato: 21-05-2014 12:26 Medarbejder: 1. Fysiske forhold 1.01. Temperatur(varme, kulde) 1.02. Trækgener 1.03. Luftkvalitet (f.eks. støv, lugt,
Læs mereBranchevejledning. distribution. af varer. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros
Branchevejledning distribution af varer Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros branchevejledning om distribution af varer Indhold Indledning... 1 Transport- og adgangsveje.... 2 Parkering...
Læs mereYTONG - Gør godt byggeri endnu bedre LEVERANDØRBRUGSANVISNING FOR YTONG MASSIVBLOKKE
YTONG - Gør godt byggeri endnu bedre LEVERANDØRBRUGSANVISNING FOR YTONG MASSIVBLOKKE YTONG Gør godt byggeri endnu bedre for YTONG MASSIVBLOKKE Indhold Indledning 3 Formål Projektering Levering & Produktindhold
Læs mereTræningsprogram når du skal have et kunstigt hofteled med bevægerestriktioner
Træningsprogram når du skal have et kunstigt hofteled med bevægerestriktioner EFTER OPERATIONEN Efter operationen hjælper plejepersonalet dig op at sidde på sengekanten, samt op og stå og gå, hvis det
Læs mereArbejdsmiljøopgørelse 3. kvartal 2012. Personale / HR
Arbejdsmiljøopgørelse 3. kvartal 2012 Personale / HR 1 1. Indledning Tidligere har denne rapport udelukkende været en status over antallet af arbejdsulykker. Denne rapport indeholder desuden en oversigt
Læs mereKØKKENER. Tjekliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering
Tjekliste til KØKKENER Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). APV en skal udarbejdes i samarbejde mellem virksomhedens ledelse og ansatte, og APV en er virksomhedens
Læs mereOvervågning af arbejdsmiljø og arbejdsmiljøindsats
Overvågning af arbejdsmiljø og arbejdsmiljøindsats Særlige fokusområder: Arbejdsulykker Psykisk arbejdsmiljø Muskel- og skeletbelastninger Støj i arbejdsmiljøet Overvågningsrapport 2009 BILAG Overvågning
Læs mereFilm, presse og bøger
Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Film, presse og bøger Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).
Læs mereArbejdsskadestatistik for perioden 1. marts 2015 til 31. maj 2015 - Hovedudvalget
Arbejdsskadestatistik for perioden 1. marts 2015 til 31. maj 2015 - Hovedudvalget Anmeldt P-enhed Jobtype Skadens art Skadet legemsdel Ulykkens afdeling Ulykkestidspunkt Hændelsesforløb 11-03-2015 18-03-2015
Læs mereArbejdsulykker inden for BAR-SOSU
Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 03, 2016 Arbejdsulykker inden for BAR-SOSU Jørgensen, Kirsten Publication date: 2012 Document Version Publisher final version (usually the publisher pdf) Link to publication
Læs mereBilag 6 Kvalitetsevalueringsskema
Version: 8.0.05 Testparametre ved pos.nr. Bondegård, hvor lågen kan åbnes Hvordan er kanterne (afrundede, bløde kanter)? Inspirerer bondegården til leg (flere legemuligheder såsom at åbne, lukke, tage
Læs mereAnmeldte arbejdsulykker Arbejdstilsynets årsopgørelse 2011
arbejds- ulykker Anmeldte arbejdsulykker 2006-11 Arbejdstilsynets årsopgørelse 2011 Anmeldte arbejdsulykker 2006-2011 Årsopgørelse 2011 Arbejdstilsynet, august 2012 ISBN nr. 87-7534-603-6 Forord Arbejdstilsynets
Læs mereDyrker du også. ekstrem sport? En pjece for elektrikere og blikkenslagere om risikoen ved arbejde i højden.
Dyrker du også ekstrem sport? En pjece for elektrikere og blikkenslagere om risikoen ved arbejde i højden. Hvem siger at arbejde i højden er farligt? Det siger Henriette på 7 år - og hun ved hvad hun
Læs mereLov om arbejdsmiljø. Sag nr. 1 Hjemvisning af rådgiverpåbud givet på grundlag af påbud om at sikre forsvarlig manuel håndtering af frugt og grønt
Nyhedsbrev nr. 6/2013 Arbejdsmiljøklagenævnet har i juni måned 2013 truffet følgende afgørelser af almen eller principiel interesse. rne vil kunne læses i deres helhed i Retsinformation. Nyhed: Klik på
Læs mereDaginstitutioner brancheundervisningsnotat
Arbejdstilsynet, januar 2014 Daginstitutioner brancheundervisningsnotat Målgruppen for et brancheundervisningsnotat (BUN) er Arbejdstilsynets tilsynsførende med fokus på erfarne generalisttilsynsførende.
Læs mereHvilke ulykker skal anmeldes? Alle ulykker hvor der sker en personskade og/eller hvor der er fravær i forbindelse med hændelsen skal anmeldes.
Guide til at indberette arbejdsulykker i Høje-Taastrup Kommune Hvilke ulykker skal anmeldes? Alle ulykker hvor der sker en personskade og/eller hvor der er fravær i forbindelse med hændelsen skal anmeldes.
Læs mereInstruks Håndtering af arbejdsskader
2007/19723 10.04.08 tive Godk. Hoved-MED 14.05.08 rev 16. april 2009 Godk. Hoved-MED 18.06.09 Instruks Håndtering af arbejdsskader Formål Formålet med denne instruks og de 4 vedlagte bilag er, at sikre
Læs mere2014 Dyrepassere. APV-spørgeskema
Side 1 APV-spørgeskema 2014 Dyrepassere Virksomhed: Afdeling: Dato: 21-05-2014 11:18 Medarbejder: 1. Fysiske forhold 1.01. Temperatur (varme, kulde) 1.02. Trækgener, kuldenedfald eller kuldestråling 1.03.
Læs mereInformation til forældre. Modermælkserstatning. Om flaskeernæring til spædbørn
Information til forældre Modermælkserstatning Om flaskeernæring til spædbørn Kvalitet Døgnet Rundt Gynækologisk/obstetrisk afdeling At give mad på flaske Hvorfor flaske? At skulle give sit barn modermælkserstatning
Læs mereBørn i bevægelse. Legekoncept med 14 sjove lege. Baggrund. Brug legene hver dag. Legene kan du også finde på: Idé. Sådan kommer I/du i gang.
Børn i bevægelse Legekoncept med 14 sjove lege Legene stimulerer børns motoriske udvikling og kan gøre bevægelse til det lette valg i hverdagen for professionelle, der arbejder med udvikling af børns motorik.
Læs mereSådan træner du skulderen ved brud på kravebenet behandlet med armslynge
Sådan træner du skulderen ved brud på kravebenet behandlet med armslynge Du har et brud på kravetbenet, og du har derfor fået en armslynge på til at aflaste bruddet. I begyndelsen skal du bruge armslyngen
Læs mereArbejdsulykker og nærved-ulykker
Arbejdsulykker og nærved-ulykker ARBEJDSULYKKER OG NÆRVED- ULYKKER Hvad er forskellen på arbejdsulykker, erhvervsbetingede lidelser og nærvedulykker? Det får du viden om i denne pjece. Du kan også blive
Læs mereUdarbejdelse af udbudsmateriale
Checkliste til udbydere Udarbejdelse af udbudsmateriale ved afhentning af dagrenovation Indledning Checklisten kan bruges ved udarbejdelse af udbudsmateriale for afhentning af dagrenovation. Checklisten
Læs merekøkken Inspirationsbog Om kunsten at gøre køkkenarbejde belastende og farligt Nu til både daginstitutioner og kommunens tekniske afdeling!
Inspirationsbog Om kunsten at gøre køkkenarbejde belastende og farligt I denne lille kogebog har vi samlet en række spændende opskrifter på, hvordan man indretter et køkken i en daginstitution så køkkenmedarbejderen
Læs mereDenne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).
Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Kontor Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle virksomheder
Læs mereSådan træner du, når du har fået et halvt kunstigt hofteled efter hoftebrud
Sådan træner du, når du har fået et halvt kunstigt hofteled efter hoftebrud Du har fået indsat et halvt kunstigt hofteled. Det er afgørende for resultatet af operationen, at du hurtigt kommer i gang med
Læs mereAPV for HoptrupBrandstation
Navn:Fælles Hoptrup PSYKISK ARBEJDSMILJØ ARBEJDSMÆNGDE OG TIDSPRES Har du konstant en stor arbejdsmængde, eller udsættes du for stort tidspres? Bringer arbejdet brandmændene i følelsesmæssigt belastende
Læs mereInspektion af legepladsredskaber udarbejdet for Grundejerforeningen Plantagen I Horsens
Legepladsinspektør Kent S. Pedersen Certifikat nr. 105 fra Teknologisk Institut gældende til 31.12.2009 www.legepladskontrollen.dk Legepladsinspektør Kent S. Pedersen Symfonialle 18 DK 8700 Horsens E-mail
Læs mereSådan træner du skulderen efter operation af skulderbrud sat sammen med skinne
Sådan træner du skulderen efter operation af skulderbrud sat sammen med skinne Du er blevet opereret i skulderen, hvor dit knoglebrud er blevet opereret med en aluminiumsskinne, en såkaldt Philosskinne.
Læs mereOvervågning af arbejdsmiljø og arbejdsmiljøindsats
Overvågning af arbejdsmiljø og arbejdsmiljøindsats Særlige fokusområder: Arbejdsulykker Psykisk arbejdsmiljø Muskel- og skeletbelastninger Støj i arbejdsmiljøet SAMMENFATNING Overvågningsrapport 2007 Overvågning
Læs mere