Midtvejsevaluering af målopfyldelsen i strategien
|
|
- Arnold Toft
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 9. marts 2015 Midtvejsevaluering af målopfyldelsen i strategien J.nr Ifølge den politiske aftale En strategi for arbejdsmiljøindsatsen frem til 2020 skal der i 2014 og 2017 i samarbejde med Arbejdsmiljørådet foretages midtvejsevalueringer af, hvordan det går med målopfyldelsen. Dette notat udgør den første midtvejsevaluering. Midtvejsevalueringen omfatter den første måling af udvikling, og resultaterne skal derfor tages med forbehold. Over tid bliver der bedre mulighed for at vurdere tendensen, fordi det med flere målinger bliver muligt at finde ud af, hvad der er naturlige udsving, og hvad der rent faktisk er ændringer. Mål for arbejdsmiljøet Det fremgår af 2020-arbejdsmiljøstrategien, at der er enighed om følgende mål for arbejdsmiljøet i 2020: At antallet af alvorlige arbejdsulykker set i forhold til antallet af beskæftigede, er reduceret med 25 pct. At andelen af beskæftigede, der er psykisk overbelastede, er reduceret med 20 pct. At andelen af beskæftigede, der har muskelskeletoverbelastninger, er reduceret med 20 pct. Alvorlige arbejdsulykker Metode og måleperiode ift. arbejdsulykker Alvorlige arbejdsulykker defineres i denne sammenhæng som arbejdsulykker, der har ført til, at tilskadekomne har fået varigt mén og/eller resulteret i et længerevarende sygefravær på fra arbejdet (Arbejdstilsynet 2013). Målingen er baseret på oplysninger om anmeldte arbejdsulykker til Arbejdsskadestyrelsen og Arbejdstilsynet. Arbejdsskadestyrelsen tilkender erstatning ved en méngrad på 5 procent og derover for ulykkestilfælde, som kan anerkendes som en arbejdsulykke. Alle ulykkestilfælde inden for arbejdsmiljølovens område, der har ført til erstatning for en méngrad på 5 pct. og derover, indgår i målingen. Arbejdsulykker, der har ført til et længerevarende sygefravær, identificeres ved at koble anmeldte arbejdsulykker til Arbejdstilsynet med oplysninger om udbetalinger af sygedagpenge. Tilfælde, som har ført til et sygefravær på over 30 dage indgår i målingen.
2 I målingen af udviklingen i alvorlige arbejdsulykker er referenceåret Resultat Status for målopfyldelsen er at: Alvorlige arbejdsulykker er reduceret med 4 pct. fra 2011 til Fra 2011 til 2012 er antallet af alvorlige arbejdsulykker set i forhold til beskæftigelsen ifølge prognosen reduceret fra 3,9 arbejdsulykker pr beskæftigede i 2011 til 3,7 i Det er positivt, men det er endnu for tidligt at konkludere, at der er tale om en faldende tendens på basis af alene to år inden for arbejdsmiljøstrategiens periode (Arbejdstilsynet 2014). Niveauet i 2012 er ifølge prognosen lavere, end det har været i perioden , hvor antallet af alvorlige arbejdsulykker pr beskæftigede har varieret mellem 3,8 og 4,3 (figur 1). Det bemærkes i den forbindelse, at der er tale om en prognose for 2012, som derfor er behæftet med usikkerhed (Arbejdstilsynet 2014). Der beregnes en prognose fordi, tallene for 2012 ikke er endelige. Det skyldes, dels at en del arbejdsulykker anmeldes for sent i forhold til anmeldereglerne, dels at der går en vis tid fra en arbejdsulykke anmeldes til der kan foreligge en afgørelse fra Arbejdsskadestyrelsen om, hvorvidt ulykken giver anledning til varigt mén. I 2015 vil der blive udarbejdet en status for måltallene til og med I den forbindelse vil prognosen for 2012 blive erstattet af det faktiske tal, og der vil på tilsvarende vis blive beregnet en prognose for Figur 1 Anmeldte arbejdsulykker, der har ført til varigt mén og/eller længerevarende sygefravær, pr beskæftigede (ulykkesår) (2012 er baseret på en prognose) Brancher Forekomsten af alvorlige arbejdsulykker i branchegrupper belyses på baggrund af anmeldte arbejdsulykker sket i For branchegrupper er der ikke beregnet prognoser for 2012, da det vil være for usikkert i hver enkelt branchegruppe. 2
3 I forhold til antal årsværk, anmeldes der i 2011 flest arbejdsulykker, der har ført til varigt mén og/eller længerevarende sygefravær, i branchegruppen Opførelse og nedrivning af byggeri herefter følger branchegrupperne Anlægsarbejde, Vand, kloak og affald samt Slagterier (figur 2). Dermed er bygge- og anlæg den sektor, hvor der anmeldes relativt flest arbejdsulykker, der har ført til varigt mén og/eller længerevarende sygefravær. Figur 2 Anmeldte arbejdsulykker for lønmodtagere, der har ført til varigt mén og/eller længerevarende sygefravær, pr årsværk fordelt på Arbejdstilsynets 36 branchegrupper
4 Årsager til udvikling / forbehold Prognosen for 2012 beregnes ved at anvende tidligere års informationer om hvor lang tid der går fra arbejdsulykken sker, til den bliver anmeldt og der foreligger en afgørelse i Arbejdsskadestyrelsen. Det har vist sig, at den tidligere beregnede prognose for det endelige antal alvorlige arbejdsulykker i 2011, var meget præcis. Det har derfor ikke været nødvendigt at justere referencepunktet i 2011, som var baseret på prognosen. For 2012 kan det endelige tal blive højere end prognosen for Det skyldes, at antallet af sager, som endnu ikke er afgjort på opgørelsestidspunktet, er relativt højere på opgørelsestidspunktet, end det var tilfældet i det foregående år. Det vurderes, at der aktuelt ikke er grundlag for at ændre i metoden til at beregne prognosen, men det vil også fremover løbende blive vurderet om metoden skal justeres. Psykisk arbejdsmiljø Metode og måleperiode ift. psykisk arbejdsmiljø Reduktionsmålene for psykisk arbejdsmiljø måles ved hjælp af den store spørgeskemaundersøgelse Arbejdsmiljø og helbred i Danmark som Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø gennemfører hvert andet år. Der er udviklet et belastningsindeks, som drejer sig om at måle, hvor mange personer der både er udsat for bestemte arbejdsmiljøpåvirkninger, og samtidig har bestemte belastningsreaktioner: 1. Hvor mange, der er udsat for en høj grad af psykosociale påvirkninger (fx følelsesmæssige krav og tidspres), som samtidig oplever en relativt høj grad af stress. 2. Hvor mange, der er udsat for vold og/eller trusler om vold, som samtidig har symptomer på depression. 3. Hvor mange, der er udsat for mobning, som samtidig har symptomer på depression. Belastningsindekset kan ikke opgøre, hvor mange der er overbelastede i klinisk forstand. Det kan en spørgeskemaundersøgelse ikke anvendes til. Den nærmere definition af belastningsindekset er beskrevet i Målemetode til vurdering af reduktion af muskel-skelet-overbelastede og psykisk overbelastede i arbejdsmiljøstrategien (NFA og Arbejdstilsynet 2013). 1 For psykisk arbejdsmiljø identificerer metoden en gruppe på 14,5 pct. af de beskæftigede lønmodtagere i AH2012. Denne andel skal falde til 11,6 pct. i AH2020, for at målet om en 20 pct. reduktion er nået. 1 Kilden kan findes her: overvaagning/metoder-overvaagning- 2020/metode%20til%20opg%C3%B8relse%20af%20reduktionsm%C3%A5lene%20vedr% 20%20muskel-skelet%20og%20psykisk%20arbejdsmilj%C3%B8%20pdf.ashx 4
5 Referencepunktet er 2012, da målopfyldelsen tager udgangspunkt i undersøgelsen Arbejdsmiljø og Helbred, som gennemføres hvert 2. år, første gang i Resultat Andelen af personer, der udpeges af belastningsindekset for psykisk arbejdsmiljø er steget fra 14,5 pct. i 2012 til 15,1 pct. i Således er andelen af lønmodtagere, der udpeges af indekset for psykisk arbejdsmiljø steget med 4,5 pct. Tabel 1 viser denne udvikling samt konfidensintervaller og p-værdi. Ændringen er ikke statistisk signifikant, og der er dermed ikke statistisk sikkerhed for, at der rent faktisk er sket en ændring. Tabel 1: Udviklingen af indeks for psykisk arbejdsmiljø Baseret på NFAs arbejdsmiljø og helbred kalibreret til landsgennemsnit. Andel Nedre 95% konfidensinterval Øvre 95% konfidensinterval Belastningsindeks 2012, pct 14,46 pct. 13,90 15,03 Belastningsindeks 2014, pct 15,11 pct. 14,61 15,62 Difference ( ) = 0,65 pct. point. Procentvis ændring: 0,65/14,46 *100 % = 4,5 pct. P-værdi = 0,092 Risikofaktorer Udviklingen inden for risikofaktorer, der indgår i belastningsindekset for psykisk arbejdsmiljø, fremgår af tabel 2 og tabel 3 Tabel 2: Udviklingen af enkelte risikofaktorer der indgår i belastningsindekset for psykisk arbejdsmiljø, Baseret på NFAs arbejdsmiljø og helbred kalibreret til landsgennemsnit. Arbejdsmiljø-faktor Hjælp og støtte fra nærmeste leder? Kollegial anerkendelse Kollegialt samarbejde * Indflydelse på, hvordan arbejdsopgaver løses * Følelsesmæssigt berørt af arbejdet * Nok information, for at udføre arbejdet * Vejledning og instruktion * Klare arbejdsopgaver * Modsatrettede krav i arbejdet * Nok tid til arbejdsopgaver Tidsfrister, som er svære at holde *Statistisk signifikant på 0,05-niveau Kilde: Arbejdsmiljø og helbred 2012 og Gn.snit Gn.snit 2014 Ændring af gn.snit. P-værdi 2,44 2,44 0 0,9870 1,98 1,97-0,01 0,3267 1,81 1,78-0,02 0,0152 1,65 1,68 0,02 0,0206 2,87 2,8-0,07 0 2,15 2,13-0,02 0,0108 2,26 2,24-0,02 0,0421 1,67 1,7 0,02 0,0043 2,72 2,75 0,03 0,0075 2,61 2,6-0,01 0,1907 3,11 3,13 0,01 0,1879 De enkelte risikofaktorer, der indgår i belastningsindekset for psykisk arbejdsmiljø, er ikke forandret betydende fra 2012 til
6 Selv om faktorerne vejledning og instruktion, kollegialt samarbejde, indflydelse på hvordan arbejdsopgaver løses, følelsesmæssige krav, information i arbejdet, klarhed om arbejdsopgaverne og modsatrettede krav i arbejdet noteres for en signifikant forandring i forskellige retninger, kan forskellene dog ikke betragtes som særligt store. At de små forskelle alligevel er signifikante kan skyldes, at spørgeskemaundersøgelserne er udført på meget store stikprøver, og således kan en ændring være statistisk signifikant, selvom ændringen er uden praktisk betydning. Det skal her tilføjes, at det ikke muligt matematisk/statistisk ud fra to målinger alene at afgøre/teste hvilke af de estimerede ændringer, der er bemærkelsesværdigt store set i forhold til de tilfældige udsving, der altid vil være over tid. Det vil kræve en længere tidsserie at kunne vurdere den typiske ændring over to år, som den nu estimerede ændring skulle sammenlignes med. Mange af de ændringer, der her ses at være signifikante på 5 pct. niveau, vil derfor sandsynligvis være resultater af tilfældige variationer over tid. Tabel 3: Udviklingen af risikofaktorerne mobning, vold og trusler om vold, der indgår i belastningsindekset for psykisk arbejdsmiljø, Baseret på NFAs arbejdsmiljø og helbred 2014 kalibreret til landsgennemsnit. Arbejdsmiljø-faktor Pct Pct Ændring i pctpoint P-værdi Udsat for mobning 11,75 11,57-0,18 0, Udsat for vold 5,40 5,78 0,38 0, Truet med vold 8,49 8,37-0,12 0, Vi kan heller ikke slutte, at der skulle være sket en ændring, når det kommer til andelen, der har været udsat for mobning, vold eller trusler om vold. Tabel 3 viser, at der er sket meget små ændringer i andelen af lønmodtagere, der har været udsat for hhv. mobning, vold og trusler om vold. Samtidig viser analysen, at ændringerne ikke er statistisk signifikante. 6
7 Belastningsreaktioner De enkelte elementer, der indgår i belastningsindekset for psykisk arbejdsmiljø, er som beskrevet ikke forandret mærkbart fra 2012 til 2014 heller ikke hvad angår belastningsreaktionerne. Tabel 4: Udviklingen af belastningsreaktioner, der indgår i belastningsindekset for psykisk arbejdsmiljø, Baseret på NFAs arbejdsmiljø og helbred 2014 kalibreret til landsgennemsnit. Belastningsreaktion Pct Pct Ændring i pctpoint P-værdi Relativ høj depressions-score 22,05 22,29 0,24 0,61 Relativ høj stres-score 20,84 21,11 0,27 0,55 Som det er tilfældet med udviklingen for selve indekset for psykisk arbejdsmiljø, er der ikke nogen af belastningsreaktionerne, der har forandret sig signifikant i perioden fra 2012 til Det gælder også for målet for depression og stress. Brancher Fordelinger på branche viser at der i branchegrupperne Hospitaler, undervisning samt døgninstitutioner og hjemmepleje findes størst andel af personer, der udpeges af belastningsindekset. Det fremgår at flere branchegrupper, der omfatter arbejde med og blandt mennesker, topper listen. Derudover er der særligt store andele, der udpeges af belastningsindekset, inden for brancherne transport af gods, slagterier og rengøring. Kun for branchen Daginstitutioner er der sket en statistisk signifikant udvikling i andelen af personer, der udpeges af indekset for psykisk arbejdsmiljø. Denne andel var i 2012 på 14,4 pct., mens den i 2014 er steget til 17,4 pct. 7
8 Figur 3: Andelen af lønmodtagere omfattet af belastningsindeks for psykisk arbejdsmiljø, fordelt på Arbejdstilsynets 36 branchegrupper. Baseret på NFAs arbejdsmiljø og helbred 2014 kalibreret til landsgennemsnit. Årsager til udvikling / forbehold De enkelte elementer, der indgår i belastningsindekset for psykisk arbejdsmiljø, er ikke forandret signifikant fra 2012 til 2014, præcis som det er tilfældet med udviklingen for selve indekset for psykisk arbejdsmiljø, og vi kan ikke konkludere, at der skulle være sket forandringer af andelen af personer, der er omfattet af de forskellige kriterier i indekset. De her angivne p-værdier er beregnet ved standardmetoder ud fra de foreliggende tal. Resultaterne bør tolkes med forbehold for, at spørgeskemaundersøgelserne er udført på meget store stikprøver, og således kan en lille ændring være statistisk 8
9 signifikant på 5 pct. niveau, selvom ændringen er uden praktisk betydning. Det er derfor vigtigt at holde ændringens størrelse for øje, når resultaterne tolkes. Det skal her tilføjes, at det ikke muligt matematisk/statistisk ud fra to målinger alene at afgøre/teste hvilke af de estimerede ændringer, der er bemærkelsesværdigt store set i forhold til de tilfældige udsving, der altid vil være over tid. Det vil kræve en længere tidsserie at kunne vurdere den typiske ændring over to år, som den nu estimerede ændring skulle sammenlignes med. Mange af de ændringer, der her ses at være signifikante på 5 pct. niveau, vil derfor sandsynligvis være resultater af tilfældige variationer over tid. Muskel-skelet Metode og måleperiode ift. muskel-skelet Reduktionsmålene for muskel-skelet måles også ved hjælp af den store spørgeskemaundersøgelse Arbejdsmiljø og helbred i Danmark som Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø gennemfører hvert andet år, første gang var i Der er udviklet et belastningsindeks for muskel-skelet, hvor det måles, hvor mange personer der er udsat for muskel-skelet-påvirkninger i arbejdet (fx dårlige arbejdsstillinger eller tunge løft), og som samtidig har flere belastningsreaktioner (smerte og træthed). Belastningsindekset kan ikke opgøre, hvor mange der er overbelastede i klinisk forstand. Den nærmere definition af belastningsindekset er beskrevet i Målemetode til vurdering af reduktion af muskel-skelet-overbelastede og psykisk overbelastede i 2020-arbejdsmiljøstrategien (NFA og Arbejdstilsynet 2013). 2 For muskelskelet indekset identificerer metoden en gruppe på 9,7 pct. i baseline fra AH2012. Denne andel skal falde til 7,7 pct. i AH2020, for at målet om en 20 pct. reduktion er nået. 2 Kilden kan findes her: overvaagning/metoder-overvaagning- 2020/metode%20til%20opg%C3%B8relse%20af%20reduktionsm%C3%A5lene%20vedr% 20%20muskel-skelet%20og%20psykisk%20arbejdsmilj%C3%B8%20pdf.ashx 9
10 Resultater Andelen af personer, der udpeges af belastningsindekset for muskelskelet er faldet fra 9,7 pct. i 2012 til 8,5 pct. i Således er andelen, der har muskelskeletoverbelastninger reduceret med 11,8 pct. Nedenstående tabel viser denne udvikling samt konfidensintervaller og p-værdi. Tabel 5: Udviklingen af indeks for muskel-skelet , baseret på NFAs arbejdsmiljø og helbred kalibreret til landsgennemsnit. Andel Nedre 95% konfidensinterval Øvre 95% konfidensinterval Belastningsindeks 2012, pct 9,68% 9,13 10,25 Belastningsindeks 2014, pct 8,54% 8,13 8,97 Difference ( ) = -1,14 pct. point. Procentvis ændring: -1,14/9,68 *100 % = -11,77 % P-værdi = 0,001 10
11 Brancher Fordelinger på branche viser, at der i branchegrupperne anlægsarbejde, opførelse og nedrivning af byggeri samt rengøring findes særligt store andele af personer, der udpeges af belastningsindekset. Nedenstående figur viser endvidere, at en række andre brancher præget af manuelt arbejde har andele tæt på det dobbelte af andelen på 8,5 pct. blandt alle i
12 Figur 4: Andelen af lønmodtagere omfattet af belastningsindeks for muskelskelet, fordelt på Arbejdstilsynets 36 branchegrupper. Baseret på NFAs arbejdsmiljø og helbred 2014 kalibreret til landsgennemsnit. Dette afspejler bl.a. at fysiske krav i arbejdet generelt varierer meget mellem branche- og jobgrupper med en tydelig todeling: Job- og branchegrupper præget af manuelt arbejde har høje fysiske krav, mens det modsatte er tilfældet for jobgrupper præget af stillesiddende arbejde. 12
13 Kun for brancherne engros og transport af passagerer, er der sket en statistisk signifikant udvikling i andelen af personer, der udpeges af indekset for muskelskelet. For engros er andelen faldet fra 8,2 pct. i 2012 til 5 pct. i 2014, mens der for transport af passagerer er sket et fald fra 9 pct. i 2012 til 3,7 pct. i Risikofaktorer For flere af arbejdsmiljøfaktorerne i belastningsindekset for muskelskelet er der tale om en reduktion i andelen af personer der opfylder kriterierne for at kunne omfattes af indekset. Vi kan således se fald på mere end 1 pct. point for stående arbejde, vrid, løftede arme og gentagne bevægelser også når der tages højde for den statistiske usikkerhed. Andelen af personer med typiske løft på mere end 30 kg er ligeledes faldet. Tabel 6: Udviklingen af risikofaktorerne, der indgår i belastningsindekset for muskel-skelet, Baseret på NFAs arbejdsmiljø og helbred 2014 kalibreret til landsgennemsnit. Arbejdsmiljø-faktor Pct Pct Ændring i pctpoint P- værdi Står mindst 3/4 af tiden* 41,01 39,29-1,72 0,0018 Sidder på hug mindst 1/4 af tiden 17,21 17,2-0,01 0,9894 Skubber eller trækker mindst 1/4 af tiden 21,1 20,9-0,2 0,6804 Løfter mindst 1/4 af tiden 31,4 30,68-0,72 0,1795 Typiske løft vejer mindst 30 kg.* 5,14 4,28-0,86 0,0011 Vrider mindst 1/4 af tiden* 29,32 27,93-1,39 0,0080 Arme løftet mindst 1/4 af tiden* 19,46 18,33-1,13 0,0148 Gentagne bevægelser mindst 1/4 af tiden* 22,23 20,45-1,78 0,0001 *Statistisk signifikant på 0,05-niveau Kilde: Arbejdsmiljø og helbred 2012 og Belastningsreaktioner Det overordnede fald for muskelskelet afspejler sig i delelementerne i målet. De kan i tabel 6 ses signifikante og relativt store fald i andelen af personer, der omfattes af målet på de enkelte arbejdsmiljøfaktorer. Det er ikke så entydigt i henhold til belastningsreaktionerne i tabel 7. Tabel 7: Udviklingen af belastningsreaktionerne, der indgår i belastningsindekset for muskelskelet, Baseret på NFAs arbejdsmiljø og helbred 2014 kalibreret til landsgennemsnit. Belastningsreaktion Pct. Pct. Ændring P-værdi i pctpoint Høj anstrengelse i arbejdet (scorer 6-10 i spm. 23) 31,5 27,43-4,07 < 0,0001 Noget træt, meget træt, helt udmattet efter arbejde 64 64,3 0,3 0,58 Begrænset i arbejde pga. smerter inden for de sidste tre måneder* 24,9 23,5-1,4 0,003 *Statistisk signifikant på 0,05-niveau Kilde: Arbejdsmiljø og helbred 2012 og
14 Der ses et stort signifikant fald i andelen af personer, der angiver at have høj anstrengelse i arbejdet, et mindre statistisk signifikant fald af personer begrænset af smerter i arbejdet, men der kan ikke konkluderes nogen udvikling for træthed eller smerte. Noget tyder på, at det er faktorerne i arbejdet og graden af anstrengelse, der bærer det store fald. Årsager til udvikling / forbehold Også for resultaterne for muskel-skelet, gælder det forbehold, at det ikke muligt matematisk/statistisk ud fra to målinger alene at afgøre/teste hvilke af de estimerede ændringer, der er bemærkelsesværdigt store set i forhold til de tilfældige udsving, der altid vil være over tid. Det vil kræve en længere tidsserie at kunne vurdere den typiske ændring over to år, som den nu estimerede ændring skulle sammenlignes med. Mange af de ændringer, der her ses at være signifikante på 5 pct. niveau, vil derfor sandsynligvis være resultater af tilfældige variationer over tid. Kilder Arbejdstilsynet Status for mål om reduktion i alvorlige arbejdsulykker i 2020-arbejdsmiljøstrategien Arbejdstilsynet Målemetode og referencepunkt for mål om reduktion i alvorlige arbejdsulykker i 2020-arbejdsmiljøstrategien Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø og Arbejdstilsynet Målemetode til vurdering af reduktion af muskel-skelet-overbelastede og psykisk overbelastede i 2020-arbejdsmiljøstrategien Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Opgørelse af belastningsindeks for psykisk arbejdsmiljø og muskelskelet Midtvejsevaluering af målopfyldelsen i 2020-strategien. 14
3. evaluering af målopfyldelsen i 2020-strategien
3. evaluering af målopfyldelsen i 2020-strategien Ifølge den politiske aftale En strategi for arbejdsmiljøindsatsen frem til 2020 skal der i og 2017 i samarbejde med Arbejdsmiljørådet foretages midtvejsevalueringer
Læs mere2. Midtvejsevaluering af målopfyldelsen i strategien
2. Midtvejsevaluering af målopfyldelsen i 2020- strategien April 2017 J.nr. 20175000361 Ifølge den politiske aftale En strategi for arbejdsmiljøindsatsen frem til 2020 skal der i og 2017 i samarbejde med
Læs mereAH Vægte, resultater og belastningsmål. V. analytiker Jesper Møller Pedersen
AH 2014 Vægte, resultater og belastningsmål V. analytiker Jesper Møller Pedersen Svar på undersøgelsen Jobgrupper med højest svarprocent Procent Jobgrupper med lavest svarprocent Procent Fysio- og ergoterapeuter
Læs mereNOTAT: psykisk arbejdsmiljø
NOTAT: Belastningsindeks for psykisk arbejdsmiljø og muskel-skeletbesvær Belastningsindeks for psykisk arbejdsmiljø og muskelskeletbesvær Midtvejsevaluering af målopfyldelsen i 2020-strategien Indhold
Læs mereStatus for arbejdsmiljøindsatsen frem mod 2020
Status for arbejdsmiljøindsatsen frem mod Andel af beskæftigede med væsentlige psykiske belastninger og symptomer 1 1 1 1 1 1 1 1 År Udvikling 1-1 De blå søjler viser andelen af beskæftigede, der har væsentlige
Læs mereBelastningsindeks for psykisk arbejdsmiljø og muskelskeletbesvær
Belastningsindeks for psykisk arbejdsmiljø og muskelskeletbesvær 2018 INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse... 1 Resumé... 2 Baggrund... 4 Belastningsindeks for psykisk arbejdsmiljø... 5 Definition...
Læs mereBehov for fornyet og forstærket indsats for et godt arbejdsmiljø
NOTAT 17-0407 - LAGR - 02.05.2017 KONTAKT: LARS GRANHØJ - LAGR@FTF.DK - TLF: 33 36 88 78 Behov for fornyet og forstærket indsats for et godt arbejdsmiljø Evalueringen af regeringens arbejdsmiljøstrategi
Læs mereStatus for arbejdsmiljøet og fremtidens arbejdsmiljøindsats Jacob Buch
Status for arbejdsmiljøet og fremtidens arbejdsmiljøindsats Jacob Buch Tilsynschef Tilsynscenter Nord www.arbejdstilsynet.dk 1 Det vil jeg komme ind på Det politiske grundlag- Arbejdsmiljøstrategien 2020
Læs mereOvervågning af arbejdsmiljø og arbejdsmiljøindsats
Overvågning af arbejdsmiljø og arbejdsmiljøindsats Særlige fokusområder: Arbejdsulykker Psykisk arbejdsmiljø Muskel- og skeletbelastninger Støj i arbejdsmiljøet SAMMENFATNING Overvågningsrapport 2007 Overvågning
Læs mereAnders Just Pedersen. Temperaturen på arbejdsmiljøet. 08. mar. 16. Arbejdsmiljøchef, DI
Anders Just Arbejdsmiljøchef, DI Hvad skete der i 2015? Midtvejsmåling af 2020-plan ISO 45001 næsten færdig Vold uden for arbejdstiden Anbefalinger om nano Ny minister Forligsgruppe fortsætter Reform af
Læs mereHvordan er danskernes arbejdsmiljø?
Hvordan er danskernes arbejdsmiljø? Direktør Inger Schaumburg & senioranalytiker Nina Føns Johnsen, NFA AM2017, Nyborg Strand, 28. november 2017 NFA s formål - At forske, formidle og uddanne for at bidrage
Læs mereArbejdstilsynets tilsynspraksis og reduktionsmål
Arbejdstilsynets tilsynspraksis og reduktionsmål Oplæg på arbejdsmiljødagene 2015 for Frederikshavn, Hjørring og Brønderslev Kommuner Torsdag d. 26. marts 2015 v. Tilsynschef i Arbejdstilsynet Thomas N.
Læs mereNFA s arbejdsmiljøovervågning, indtil 2020. Direktør Inger Schaumburg / Forskningschef Elsa Bach
NFA s arbejdsmiljøovervågning, indtil 2020 Direktør Inger Schaumburg / Forskningschef Elsa Bach Arbejdsmiljøindsatsen i Danmark og Europa 15.00-15.20 NFAs arbejdsmiljøovervågning, nu og til 2020 Ved direktør
Læs mereHver femte med hårdt arbejdsmiljø er på overførsler fire år efter
Hver femte med hårdt arbejdsmiljø er på overførsler fire år efter Ca. 420.000 lønmodtagere mellem 18 og 60 år havde et hårdt fysisk eller psykisk arbejdsmiljø i 2012. Fire år senere i 2016 modtog hver
Læs mereGenerelt er korrelationen mellem elevens samlede vurdering i forsøg 1 og forsøg 2 på 0,79.
Olof Palmes Allé 38 8200 Aarhus N Tlf.nr.: 35 87 88 89 E-mail: stil@stil.dk www.stil.dk CVR-nr.: 13223459 Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet 26.02.2016 Sammenfatning I efteråret 2014 blev
Læs mereStress, mobning og tunge løft sender folk ud af arbejdsmarkedet. Tema: Arbejdsmiljø
Stress, mobning og tunge løft sender folk ud af arbejdsmarkedet Tema: Arbejdsmiljø Udgivet af AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1. sal 161 København V. Telefon: 33 77 11 E-mail: ae@ae.dk
Læs mereOvervågning af arbejdsmiljø og arbejdsmiljøindsats
Overvågning af arbejdsmiljø og arbejdsmiljøindsats Særlige fokusområder: Arbejdsulykker Psykisk arbejdsmiljø Muskel- og skeletbelastninger Støj i arbejdsmiljøet Overvågningsrapport 2009 BILAG Overvågning
Læs mereEr du kommet til skade på jobbet?
Er du kommet til skade på jobbet? 2 Er du kommet til skade på jobbet? Det kan være vældig indviklet at finde ud af reglerne omkring en arbejdsskade. Men du behøver ikke finde ud af det hele selv. Der er
Læs mereHver fjerde lønmodtager har smerter på arbejdet
Hver fjerde lønmodtager har smerter på arbejdet Mere end hver tiende lønmodtager mellem 8 og år er fysisk overbelastet, og over hver fjerde er begrænset i arbejdet på grund af smerter. Værst står det til
Læs mereMange lønmodtagere har et hårdt arbejdsmiljø
Mange lønmodtagere har et hårdt arbejdsmiljø Mere end hver 1. lønmodtagere har et hårdt fysisk arbejdsmiljø. Blandt faglærte og ufaglærte er andelen endnu højere, nemlig 1-1 Endnu flere danskere oplever
Læs mereResumé af tidsudvikling ( ) i Arbejdsmiljø og Helbred
Resumé af tidsudvikling (2012-2014) i Arbejdsmiljø og Helbred Undersøgelsen Arbejdsmiljø og Helbred 2014 er baseret på en stikprøve på 50.000 beskæftigede lønmodtagere i Danmark mellem 18 og 64 år. Disse
Læs mereAftale om Forebyggelsesfonden
Aftale om Forebyggelsesfonden 421 millioner kroner til at forebygge nedslidning i 2010 Regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre er enige
Læs mereMTU 2016 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse
MTU 16 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 92% ( besvarelser ud af 66 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion
Læs mereTips til fremgangsmåder for indhentning af data om psykisk arbejdsmiljø i ovenstående branchegruppe
Spørgeguide til praktiserende læger, speciallæger, tandlæger, kliniske tandteknikere, fysioterapeuter, fodterapeuter, kiropraktorer, alternative behandlere, praktiserende psykologer, jordemødre og dyrlæger
Læs mereVirksomhedernes arbejdsmiljøindsats 2017 (VAI2017)
September 2018 Rapport: Fakta om Virksomhedernes arbejdsmiljøindsats 2017 (VAI2017) En spørgeskemaundersøgelse på arbejdspladser i Danmark Fakta om Virksomhedernes arbejdsmiljøindsats 2017 (VAI2017) Institution:
Læs mereLov om arbejdsskadesikring
Lov om arbejdsskadesikring og andre erstatningsmuligheder Ved Socialpædagogernes Arbejdsskadeteam Formål med arbejdsskadeloven At yde erstatning til personer der bliver påført en personskade, som skyldes
Læs mereFysioterapeutklinikker og kiropraktorer
Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Fysioterapeutklinikker og kiropraktorer Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering
Læs mereHar du pga. smer- ter været be- de sidste 12 må- Psykisk arbejdsmiljø. grænset på dit. arbejde inden for (4,651) Ingen sammen- hæng (1,929)
Daginstitutioner Som resultat af gennemgangen af krydstabellerne ses det, at der på "Daginstitutioner" formentlig kan være nedenstående sammenhænge mellem de forskellige variable. Tabel 1 e mellem MSB-variable
Læs mereHvad har Arbejdstilsynet fokus på ved tilsyn. Indlæg på årskonference BAR tranport og engros. 22. Oktober 2015. Tilsynsdirektør. Jan Møller Mikkelsen
Hvad har Arbejdstilsynet fokus på ved tilsyn Indlæg på årskonference BAR tranport og engros 22. Oktober 2015 Tilsynsdirektør Jan Møller Mikkelsen Emner ved dagens indlæg. Udfordringer for Arbejdstilsynet
Læs mereAfsluttende statusnotat for den særlige indsats i branchen for Træ og Møbler
Træ og møbler Afsluttende statusnotat for den særlige indsats i branchen for Træ og Møbler Arbejdstilsynet gennemfører i perioden 2011til og med 2015 særlige tilsynsindsatser med mere fokus på dialog og
Læs mereHver sjette er blevet mobbet på arbejdet
5. marts 2015 Hver sjette er blevet mobbet på arbejdet FOA gennemførte i januar 2015 en undersøgelse, der viste, at hver sjette FOA-medlem inden for de seneste 12 måneder har været udsat for mobning, mens
Læs mereCenter For Ledelse og Personale 2012
Center For Ledelse og Personale 212 Trivsels og apv målingen 212 Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø,
Læs mereAkademi uddannelse i Arbejdsmiljø. Arbejdstilsynet
Akademi uddannelse i Arbejdsmiljø mandag den 29. marts 2010 Ved tilsynsførende Per Stegler Markussen Arbejdstilsynet Tilsynscenter 2 1 Arbejdstilsynets struktur 2 Tilsynsgrupper i Arbejdstilsynet TG1:
Læs mereNOTAT Målemetode til vurdering af reduktion af muskel-skelet-overbelastede og psykisk overbelastede i 2020- arbejdsmiljøstrategien
NOTAT Målemetode til vurdering af reduktion af muskel-skelet-overbelastede og psykisk overbelastede i 2020- arbejdsmiljøstrategien Side 1 af 13 Indhold Operationalisering af reduktionsmål i 2020-arbejdsmiljøstrategien...
Læs mereStatus til og med 2013 for mål om reduktion i alvorlige arbejdsulykker i 2020-arbejdsmiljøstrategien
NOTAT Status til og med 2013 for mål om reduktion i alvorlige arbejdsulykker i 2020-arbejdsmiljøstrategien 26. november 2015 J.nr. 20130036182 ADA/UB Dette notat beskriver den årlige status for mål om
Læs mereSundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010
FOA Kampagne og Analyse 18. juni 2012 Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 Statens Institut For Folkesundhed (SIF) har udarbejdet en omfattende rapport om FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på
Læs mereDeltidsfag har hårdere fysisk arbejdsmiljø og lavere timeløn
1 Deltidsfag har hårdere fysisk arbejdsmiljø og lavere timeløn I fag hvor deltidsansættelser er udbredte, får man en lavere timeløn end i fag, hvor deltidsansættelser ikke er særligt udbredte. Samtidig
Læs mereTandlæger, kliniske tandteknikere og klinikassistenter
Tjekliste til arbejdspladsvurdering i Grønland Tandlæger, kliniske tandteknikere og klinikassistenter Indledning Arbejdstilsynet har lavet denne tjekliste, fortrinsvis til virksomheder med færre end ti
Læs mereSeksuel chikane på arbejdspladsen. En undersøgelse af oplevelser med seksuel chikane i arbejdslivet blandt STEM-ansatte
Seksuel chikane på arbejdspladsen En undersøgelse af oplevelser med seksuel chikane i arbejdslivet blandt STEM-ansatte Juni 2018 Seksuel chikane på arbejdspladsen Resumé Inden for STEM (Science, Technology,
Læs mereKvinder er mere udsat for chikane på jobbet
r er mere udsat for chikane på jobbet Knap hver. kvinde har været udsat for sexchikane, mobning, vold og/eller trusler om vold på jobbet inden for det seneste år, mens det blandt mændene er knap 1 procent.
Læs mereGymnasielærernes arbejdsmiljø hvad siger NFA s undersøgelse af arbejdsmiljø og helbred i Danmark?
November, 2017 Gymnasielærernes arbejdsmiljø hvad siger NFA s undersøgelse af arbejdsmiljø og helbred i Danmark? Tage Søndergård Kristensen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø har i årene 2012,
Læs mereINDHOLD. Indledning 2
INDHOLD Indledning 2 Tabel 1: Anmeldelser fordelt på dækningsområder 4 Tabel 2: på udvalgte områder 5 Tabel 3: på offentlige hospitaler 6 Tabel 4: fordelt på private hospitaler 7 Tabel 5: fordelt på afgørelsestyper
Læs mereReparation af landbrugsog skovbrugsmaskiner
Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Reparation af landbrugsog skovbrugsmaskiner Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en
Læs mereDenne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).
Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Museer Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle virksomheder
Læs mereARBEJDSTILSYNETS ÅRSOPGØRELSE 2016 ANMELDTE ARBEJDSULYKKER
ARBEJDSTILSYNETS ÅRSOPGØRELSE 2016 ANMELDTE ARBEJDSULYKKER 2011-2016 Antallet af anmeldte arbejdsulykker er stort set uændret i 2016 sammenlignet med 2015. Men antallet af dødsulykker er steget fra 27
Læs mere6 % ARBEJDSTILSYNET ÅRSOPGØRELSE 2017 ANMELDTE ERHVERVSSYGDOMME
ARBEJDSTILSYNET ÅRSOPGØRELSE 2017 ANMELDTE ERHVERVSSYGDOMME 2012-2017 Antallet af anmeldte erhvervssygdomme er faldet med 6 pct. mellem 2016 og 2017, fra ca. 20.000 i 2016 til lidt færre end 19.000 i 2017.
Læs mereFlere oplever stress især blandt offentligt ansatte
Flere oplever stress især blandt offentligt ansatte Langt flere danskere har symptomer på arbejdsrelateret stress. Særligt blandt offentligt ansatte er andelen, der udviser stresssymptomer steget med i
Læs mereDøgninstitutioner og hjemmepleje
Døgninstitutioner og hjemmepleje Afsluttende statusnotat for den særlige indsats i Døgninstitutioner og hjemmepleje 2011 Arbejdstilsynet gennemfører fra 2011 nye særlige tilsynsindsatser med mere fokus
Læs mereSygeplejersker og stikskader
Louise Kryspin Sørensen Oktober 2012 Sygeplejersker og stikskader - Hver tyvende sygeplejerske stikker sig årligt på en forurenet kanyle. Det estimeres, at 2.900 sygeplejersker årligt pådrager sig stikskader
Læs mereDenne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).
Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering VVS-installatører Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).
Læs mereDenne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).
Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering El-installatører Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).
Læs merePsykisk arbejdsmiljø. AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Ny udgave
Psykisk arbejdsmiljø AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø Ny udgave 6 Spørgeskemaet Dette spørgeskema er udviklet af Arbejdsmiljøinstituttet som et redskab til vurdering
Læs merearbejdsmiljø En strategi for arbejdsmiljøindsatsen frem til 2020
Nye veje til et bedre arbejdsmiljø En strategi for arbejdsmiljøindsatsen frem til 2020 Årskonference arbejdsmiljønet 13. april 2011 Dagsorden 2020-strategien og de politiske forhandlinger Indholdet i 2020-initiativerne
Læs mereARBEJDSPLADSVURDERING
ARBEJDSPLADSVURDERING Kortlægning KORTLÆGNING IDRÆTSEFTERSKOLEN KLINTSØGAARD Introduktion Alle virksomheder har pligt til at gennemføre en Arbejdspladsvurdering (APV) minimum hvert 3. år, der omfatter
Læs mereNedenfor gennemgås status for det risikobaserede tilsyn (RT) og det udvidede risikobaserede
FAKTA Juli 2017 Resultaterne af det risikobaserede tilsyn (RT) og det udvidede risikobaserede tilsyn (URT) i 2016 J.nr. 20175200179 Metoder og Virkemidler (MV) TR Nedenfor gennemgås status for det risikobaserede
Læs merePOLITIETS TRYGHEDSINDEKS
POLITIETS TRYGHEDSINDEKS EN MÅLING AF TRYGHEDEN I: DE SÆRLIGT UDSATTE BOLIGOMRÅDER DE FEM STØRSTE BYER I DANMARK DE 12 POLITIKREDSE I DANMARK HELE DANMARK DECEMBER 2015 1. INDHOLD 2. INDLEDNING... 3 3.
Læs mereMobning på arbejdspladsen. En undersøgelse af oplevelser med mobning blandt STEM-ansatte
Mobning på arbejdspladsen En undersøgelse af oplevelser med mobning blandt STEM-ansatte September 2018 Mobning på arbejdspladsen Resumé Inden for STEM (Science, Technology, Engineering & Math) var der
Læs mereBrøndby Kommune. Medarbejdertrivselsundersøgelse 2008
Brøndby Kommune Medarbejdertrivselsundersøgelse 2008 Høj tilfredshed og stor fastholdelsesgrad drevet af glæde ved de nærmeste forhold ved arbejdet 1.950 medarbejdere deltog fin svarprocent på 75 totalt,
Læs mereB I L A G t i l b e s v a r e l s e a f B E U - s p ø r g s m å l n r ( a l m. d e l )
Beskæftigelsesudvalget 2016-17 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 656 Offentligt B I L A G t i l b e s v a r e l s e a f B E U - s p ø r g s m å l n r. 6 5 6 ( a l m. d e l ) Bilag 1: oversigter over
Læs mereMobning blandt djøferne
Mobning blandt djøferne Resultater fra Djøfs stress- og mobbeundersøgelse 2010 v/chefkonsulent Lisbeth Kjersgård Djøfs Politiske Afdeling Om undersøgelsen Mini stress- og mobbeundersøgelse gennemført i
Læs mereINDHOLD. Indledning 2
INDHOLD Indledning 2 Tabel 1: Anmeldelser fordelt på dækningsområder 4 Tabel 2: på udvalgte områder 5 Tabel 3: på offentlige hospitaler 7 Tabel 4: fordelt på private hospitaler 8 Tabel 5: fordelt på afgørelsestyper
Læs mereANMELDTE ERHVERVS- SYGDOMME 2011
ANMELDTE ERHVERVS- SYGDOMME 2011 Arbejdstilsynets årsopgørelse 2011 over anmeldte erhvervssygdomme og sundhedsskadelige påvirkninger i arbejdsmiljøet Anmeldte erhvervssygdomme 2011 Arbejdstilsynets årsopgørelse
Læs mereDenne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).
Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Døgninstitutioner Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).
Læs mereVejledning til brugere af. AMI s korte spørgeskema om. psykisk arbejdsmiljø
Vejledning til brugere af AMI s korte spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø 2. Udgave 2 Baggrunden for det korte skema om psykisk arbejdsmiljø AMI s korte spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø er udviklet
Læs mereRestauranter og barer
Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Restauranter og barer Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).
Læs mereEn reduktion af alvorlige arbejdsulykker, set i forhold til antallet af beskæftigede, på 25 pct.
NOTAT Sag 20175000777 Status til og med 2016 for mål om reduktion i alvorlige arbejdsulykker i 2020- arbejdsmiljøstrategien Der laves årligt en status for målet om reduktion i alvorlige arbejdsulykker
Læs merePsykisk arbejdsmiljø Hvor står vi i dag, og hvordan ser fremtiden ud?
Psykisk arbejdsmiljø Hvor står vi i dag, og hvordan ser fremtiden ud? Arbejdstilsynet ved: Peter Vesterheden Direktør Den 24. marts 2015 BAR Social & Sundhed - Konference om kerneopgaven og det psykiske
Læs mereArbejdstilsynet aflægger besøg
Arbejdstilsynet aflægger besøg Tilsynsbesøget - processkitse (Kilde AT) Hvad ønsker arbejdstilsynet at undersøge? I er varslet et risikobaseret tilsyn fra Arbejdstilsynet (AT). AT s opgave er at gennemgå
Læs mereSEPTEMBER 2016 BAR SOSU FOKUSOMRÅDER TIL FOREBYGGELSE AF MSB
SEPTEMBER 2016 BAR SOSU FOKUSOMRÅDER TIL FOREBYGGELSE AF MSB FOKUSOMRÅDER TIL FOREBYGGELSE AF MSB 3 ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk
Læs mereNOTAT SAMMENFATNING AF EXIT-PROSTITUTION FORELØBIGE RESULTATER
NOTAT 9. MARTS 2016 SAMMENFATNING AF EXIT-PROSTITUTION FORELØBIGE RESULTATER Denne sammenfatning belyser foreløbige resultater og tendenser for projekt Exit Prostitution. 1 Projektet bliver afprøvet i
Læs mereHver 4. kvinde udsat for chikane på jobbet
Hver. kvinde udsat for chikane på jobbet 1 pct. af lønmodtagere har været udsat for chikane på jobbet indenfor de seneste 1 måneder. Det viser tal fra det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. De
Læs mereAnmeldte arbejdsulykker 2007-12 Arbejdstilsynets årsopgørelse 2012
arbejds- ulykker Anmeldte arbejdsulykker 2007-12 Arbejdstilsynets årsopgørelse 2012 Anmeldte arbejdsulykker 2007-2012 Årsopgørelse 2012 Arbejdstilsynet, september 2013 ISBN nr. 87-7534-623-0 Forord Arbejdstilsynets
Læs mereSyddanmark 2007 2011. Monitorering og effektmåling Strukturfondsindsatsen i
Monitorering og effektmåling Strukturfondsindsatsen i Syddanmark 2007 Design og kreative erhverv Energieffektivisering Offshore Sundheds- og velfærdsinnovation Turisme Brede indsatser DEN EUROPÆISKE UNION
Læs mereDenne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).
Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Rengøring Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle
Læs mereFaktaark: Iværksættere og jobvækst
December 2014 Faktaark: Iværksættere og jobvækst Faktaarket bygger på analyser udarbejdet i samarbejde mellem Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Djøf. Dette faktaark undersøger, hvor mange jobs der er
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 4 UIndhold:U HTUgens analyseth HTUgens temath HTFærre ledige og aktiverede i august TH Ny strategi skal sikre arbejdsmiljø HTUgens tendenserth HTal om konjunktur og arbejdsmarkedth
Læs mereA R B E J D S T I L S Y N E T Å R S O P G Ø R E L S E ANMELDTE ARBEJDSULYKKER
A R B E J D S T I L S Y N E T Å R S O P G Ø R E L S E 2 0 1 7 ANMELDTE ARBEJDSULYKKER 2012-2017 Antallet af anmeldte arbejdsulykker er stort set uændret i 2017 sammenlignet med 2015 og 2016. Samtidigt
Læs mereSpørgsmålene er inden for rammerne: Arbejdsmiljø, privatliv og familieliv, helbred og velbefindende.
Arbejdsmiljøundersøgelse Arbejdspladsvurdering af det fysiske og psykiske arbejdsmiljø (APV). Undersøgelsen er rettet mod hele medarbejderstaben (lærere, pedeller, rengøring og teknisk adm. personale),
Læs mere28. april 2009 den internationale arbejdsmiljødag Sikkert og sundt arbejde for alle. Fakta om arbejdsmiljøet
28. april 2009 den internationale arbejdsmiljødag Sikkert og sundt arbejde for alle Fakta om arbejdsmiljøet LO og FTF markerer igen den internationale arbejdsmiljødag. Dagen gennemføres i samarbejde med
Læs mereDenne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).
Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Autobranchen Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).
Læs mereFaktaark om stress, grænseløst arbejde, psykisk arbejdsmiljø og nedslidning
4. december 2012 Faktaark om stress, grænseløst arbejde, psykisk arbejdsmiljø og nedslidning Denne undersøgelse omhandler danskernes vurdering af stress, grænseløst arbejde, psykisk arbejdsmiljø og risiko
Læs mereSagstal i kommunale forvaltninger. Undersøgelse af socialrådgivernes sagstal i kommunale forvaltninger 2013
Sagstal i kommunale forvaltninger Undersøgelse af socialrådgivernes sagstal i kommunale forvaltninger 2013 November 2013 Undersøgelse af socialrådgivernes sagstal i kommunale forvaltninger, november 2013
Læs mereFOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet
F O A f a g o g a r b e j d e Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet FOA-medlemmernes sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig:
Læs mere2. maj 2011. Åbne fængsler '11. Kriminalforsorgen '11
2. maj Åbne fængsler '11 Læservejledning I denne rapport er det psykiske arbejdsmiljø beskrevet ved hjælp af en række dimensioner. Hver dimension er belyst ved at stille nogle spørgsmål om den samme egenskab
Læs mereArbejdsmiljøindsatsen frem mod 2020 og anmeldelse af erhvervssygdomme
Arbejdsmiljøindsatsen frem mod 2020 og anmeldelse af erhvervssygdomme Oplæg om Arbejdstilsynets tilsynspraksis den 4. oktober 2016 på fyraftensmøde om sikre og sunde arbejdspladser for alle aldre v/ Jens
Læs mereArbejdsmiljø En undersøgelse af socialpædagogers arbejdsmiljø
Arbejdsmiljø En undersøgelse af socialpædagogers arbejdsmiljø Maj 2014 RAPPORT Arbejdsmiljø En undersøgelse af socialpædagogers arbejdsmiljø Udgivet af Socialpædagogerne, Maj 2014 ISBN: 978-87-89992-88-4
Læs mereDet fremgår af rapporten, at der er afgivet meget få reaktioner inden for passiv
Beskæftigelsesministerens besvarelse af 20-spørgsmål nr. S 3241 af 29. august 2005 stillet af Jørgen Arbo-Bæhr (EL). Spørgsmål nr. S 3241: Vil ministeren oversende evalueringen af Arbejdstilsynets kontrolindsats
Læs mereVridskader i knæ- og fodled tillægsnotat til ulykkesvejledningen
1 Vridskader i knæ- og fodled tillægsnotat til ulykkesvejledningen Der er tale om et vridtraume, når tilskadekomne har været udsat for en relevant belastning, der kan medføre et vrid i leddet. Der kan
Læs mereAnkestyrelsens afgørelser på arbejdsskadeområdet
Ankestyrelsens statistikker Ankestyrelsens afgørelser på arbejdsskadeområdet Årsstatistik 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 Sammenfatning 2 1 Sagsantal og sagsbehandlingstider 5 1.1 9 procent flere
Læs mereFOA-medlemmernes sundhed
FOA Kampagne og Analyse 9. juni 2015 FOA-medlemmernes sundhed Statens Institut for Folkesundhed (SIF) har for FOA foretaget en undersøgelse af FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på den store nationale
Læs mereArbejdsmiljø & Helbred 2014 samlet resume
Arbejdsmiljø & Helbred 2014 samlet resume Undersøgelsen Arbejdsmiljø og Helbred 2014 er baseret på en stikprøve af befolkningen på 50.000 beskæftigede lønmodtagere i Danmark mellem 18 og 64 år. Disse personer
Læs mereARBEJDSMILJØ I DANMARK 2005 HERMANN BURR OG EBBE VILLADSEN. Støj og vibrationer i arbejdsmiljøet. Hvem er udsat?
ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2005 HERMANN BURR OG EBBE VILLADSEN Støj og vibrationer i arbejdsmiljøet Hvem er udsat? Både positiv og negativ udvikling fra 2000 til 2005 Denne pjece beskriver udsættelsen for
Læs mereSyddanmark 2007 2010. Monitorering og effektmåling Strukturfondsprojekter
Monitorering og effektmåling Strukturfondsprojekter i Syddanmark 2007 2010 Design Energieffektivisering Offshore Sundheds- og velfærdsinnovation DEN EUROPÆISKE UNION Den Europæiske Socialfond DEN EUROPÆISKE
Læs mereDaginstitutioner brancheundervisningsnotat
Arbejdstilsynet, januar 2014 Daginstitutioner brancheundervisningsnotat Målgruppen for et brancheundervisningsnotat (BUN) er Arbejdstilsynets tilsynsførende med fokus på erfarne generalisttilsynsførende.
Læs mereNOTAT Sygeplejersker med højt arbejdspres
Louise Kryspin Sørensen November 15 NOTAT Sygeplejersker med højt arbejdspres - Sygeplejersker oplever et større arbejdspres i 15 i forhold til sidste måling i 12. Dobbelt så mange sygeplejersker oplever,
Læs mereAMK-Øst 11. januar 2016. Status på reformer og indsats RAR Sjælland
AMK-Øst 11. januar 2016 Status på reformer og indsats RAR Sjælland Januar 2016 Status på beskæftigelsesreformen Beskæftigelsesreformen er trådt i kraft hhv. 1. januar og 1. juli 2015. Reformen sætter fokus
Læs mereOvervågning af arbejdsmiljø og arbejdsmiljøindsats
Overvågning af arbejdsmiljø og arbejdsmiljøindsats Særlige fokusområder: Arbejdsulykker Psykisk arbejdsmiljø Muskel- og skeletbelastninger Støj i arbejdsmiljøet samt øvrige fysiske og kemiske faktorer
Læs mereBRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE
BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE Brugertilfredshedsundersøgelse beboere i plejebolig 2015 Totalundersøgelse Antal beelser: 471 Svarprocent: 51,64% Frederiksberg 2015 Side 1 ud af 15 sider Introduktion Frederiksberg
Læs mereNotat om kønsforskelle
Notat om kønsforskelle Hvad tilbyder kommuner og arbejdsgiver mænd og kvinder, der har været udsat for en arbejdsulykke? Socialforskningsinstituttet har på foranledning af Arbejdsskadestyrelsen udarbejdet
Læs mereOm konjunkturindikator
Konjunkturindikatoren steg i august til -10 fra -16 i juli. Således mener et flertal af virksomheder i branchen stadig, at ordrebeholdningen er utilstrækkelig, om end den negative stemning er blevet mindre
Læs mere