Patientinformation Værd at vide om sociale forhold 2010/2011
Patientforeninger Patientforening for: hiv-smittede i Danmark KræftensBekæmpelse Skindergade 44, 2 Strandboulevarden 49 1159 København K 2100 København Ø Tlf. 33 32 58 68 Tlf. 35 25 75 00 www.hiv-danmark.dk www.cancer.dk Aids-fondet Nyreforeningen Carl Nielsens Alle 15a Herlufsholmvej 37 st. 2100 København Ø 2720 Vanløse Tlf. nr. 39 27 14 40 Tlf. 43 52 42 52 www.aidsfondet.dk www.nyreforeningen.dk Hjerteforeningen Danmarks bløderforening Hauser Plads 10 Frederiksholms kanal 2, 3 1127 København K 1220 København K Tlf: 33 93 17 88 Tlf. nr. 33 14 55 05 www.hjerteforeningen.dk www.bloderforeningen.dk Lungeforeningen Strandboulevarden 47B 2100 København Ø Tlf. nr. 38 74 55 44 www.lungeforening.dk 19
Ved tvivlsspørgsmål kan du rette henvendelse til egen læge eller gå på internettet på www.europaeisk.dk eller tlf. 33 25 25 25 (Europæisk Rejseforsikring). Indhold Forord... 4 Sygedagpengeregler... 5 Revalidering, fleksjob og førtidspension... 7 Regler for tilskud til medicin m.m... 9 Fysioterapi, hjælpemidler, invalidebil og parkeringskort... 12 Befordring, psykologhjælp og rekreation... 14 Klagesag, pligter, patientklagenævnet, patientforsikringen og rejsesygeforsikringen... 16 Patientforeninger... 18 18 3
Forord Det kan være en stor omvæltning at være indlagt på et hospital ikke blot fysisk og psykisk, men også socialt. Denne pjece gennemgår nogle af de muligheder, rettigheder og pligter, man har når man er i behandling/indlagt. Pjecen indeholder kun de overordnede regler. Du bør derfor altid søge yderligere råd og vejledning om netop din situation hos socialrådgiveren på hospitalet eller hos din kommune. Klagesager Hvis du vil klage over en afgørelse behandlet af kommunen eller regionen Har du evt. fået afslag på en ansøgning, har du mulighed for at anke afgørelsen. Du skal blot huske, at anken skal være kommunen eller regionen i hænde inden 4 uger fra afgørelsestidspunktet. Pligter Efter retssikkerhedslovens 11, stk. 2 har du pligt til straks at underrette kommunen om ændringer i de oplyste helbredsforhold, økonomiske forhold eller merudgifter og eventuelle handicapkompenserende tilskud, du måtte være bevilget. Patientklagenævnet Hvis du mener, at du er blevet fejlbehandlet på hospitalet, kan du henvende dig hos patientklagenævnet. Patientklagenævnet kan tage stilling til, om der er grundlag for at kritisere den faglige behandling, som er udøvet af de sundhedspersoner, der klages over. Patientklagenævnet: tlf. nr. 33 38 95 00. Patientforsikringen Patientforsikringsloven giver patienter mulighed for at få erstatning for skader, som er påført i forbindelse med behandling på offentlige hospitaler i Danmark. Patientforsikringen: tlf. nr. 33 12 43 43. Udgivet af socialrådgivergruppen, på Århus Universitetshospital, Skejby Best.nr. 15 10 00 50 Rejsesygeforsikring Har du en kronisk lidelse eller blot en eksisterende lidelse, der kræver behandling under udlandsophold, gælder særlige forsikringsregler. 4 17
6 måneder, efter begivenheden, der er årsag til henvisningen, indtrådte. Der vil være mulighed for at ansøge om dækning af egenbetalingen efter aktivlovens 82. Er du medlem af Sygeforsikringen danmark, er der mulighed for at søge tilskud til behandlingen. Rekreation Efter et måske alvorligt og langvarigt hospitalsforløb kan der opstå et behov for et rekreationsophold for at komme sig efter en operation eller behandling. Du må påregne selv at skulle betale.typisk koster et sådant ophold mellem kr. 5 800,00 pr. døgn. Hvis du er medlem af Sygeforsikringen danmark i gruppe 1 og 2 er der mulighed for at søge om tilskud til rekreationsophold. Sygedagpengeregler Sygemelding - hvem kontakter jeg? Hvis du er i arbejde, skal du så hurtigt som muligt sygemelde dig hos din arbejdsgiver. Det er vigtigt, da fraværet ellers kan betragtes som udeblivelse og i værste fald medføre afskedigelse. Er du arbejdsløs, skal du sygemelde dig hos din A-kasse. Hvis du ikke sygemelder dig, kan du risikere at stå uden dagpenge i en periode. Din A-kasse sender et sygedagpengeskema, som skal udfyldes og sendes til kommunens sygedagpengekontor, der orienterer Jobcentret om din sygemelding. Sygedagpenge, lønmodtagere Der kan udbetales sygedagpenge til lønmodtagere, selvstændige erhvervsdrivende, og ledige med ret til arbejdsløshedsdagpenge, hvis de på grund af egen sygdom ikke kan arbejde, og arbejdsgiveren ikke udbetaler løn under sygefraværet. Hvis arbejdsgiveren ikke udbetaler fuld løn under sygdom, udbetaler kommunen sygedagpenge efter de tre første ugers sygdom. Du har ret til dagpenge fra arbejdsgiveren, hvis du har været ansat hos pågældende arbejdsgiver i mindst 8 uger forud for sygdommens indtræden, forudsat at du i denne periode har været beskæftiget i mindst 74 timer. For at få udbetalt sygedagpenge fra kommunen, skal du have været ansat hos en arbejdsgiver de seneste 13 uger og have arbejdet mindst 120 timer i denne periode. Sygedagpenge, selvstændige Hvis du har været selvstændig i mindst 6 af de forudgående 12 måneder, og har drevet selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang heraf mindst 1 måned umiddelbart forud for sygdommens indtræden har du mulighed for at søge sygedagpenge hos din kommune. Som selvstændig eller medarbejdende ægtefælle har du ret til dagpenge efter to ugers sygdom. 16 5
Du har dog også mulighed for, at få sygedagpenge for de første to uger, hvis du har tegnet en frivillig forsikring og betalt en forhøjet præmie. Sygedagpengeopfølgning Kommunen skal i sygedagpengesager følge op på sygeforløbet inden udgangen af den 8. uge, hvor du har været sygemeldt. Herefter vil der løbende blive fulgt op på sygeforløbet. Opfølgningen foregår som en personlig samtale, medmindre sygdommen forhindrer det. Inden opfølgningssamtalen indhenter kommunen et oplysningsskema fra dig. Det er vigtigt at fristen for afleveringen af skemaet overholdes, da det ellers kan få betydning for udbetalingen af dagpengene. Arbejdsgivers opfølgning Arbejdsgiveren skal indkalde en sygemeldt lønmodtager til en personlig samtale om, hvordan og hvornår lønmodtageren kan vende tilbage til arbejdet. Samtalen skal holdes senest 4 uger efter den første sygedag. Arbejdsgiveren skal på baggrund af samtalen give oplysninger til kommunen. Varighedsbegrænsninger Når der er udbetalt dagpenge i mere end 52 uger inden for de seneste 18 måneder, ophører udbetaling af sygedagpenge. Kommunen kan dog i nogle tilfælde forlænge sygedagpengeperioden yderligere. Delvis uarbejdsdygtig Såfremt du i en periode kun kan klare dit arbejde delvist, har du mulighed for at være delvist sygemeldt. Det er en betingelse at fraværet er på mindst 4 timer pr. uge. Din arbejdsgiver betaler løn for de timer, du arbejder, mens du får udbetalt sygedagpenge for de resterende timer. Befordring, Psykologhjælp og Rekreation Befordring Du skal normalt selv betale for at komme til og fra hospitalet, når du ikke behøver liggende transport. Der er dog nogle undtagelser fra hovedreglen, hvor du enten kan få befordringsgodtgørelse eller blive befordret med taxa. Hvis du er pensionist og udgiften overstiger kr. 25,00, kan man få befordringsgodtgørelse til det billigste offentlige transportmiddel. Hvis du bor mere end 50 km fra det hospital, du skal behandles på, kan du få refunderet dine udgifter til den billigste offentlige transport. Psykologhjælp Når du bliver ramt af en alvorlig sygdom eller kronisk lidelse kan det være en svær og angstfremkaldende oplevelse. Ligeledes kan ens pårørende være meget berørte heraf. I den situation er der mulighed for at få tilskud til psykologhjælp. Psykologhjælp kan ydes i forhold til følgende personkreds: Personer ramt af en alvorligt invaliderende sygdom Pårørende til personer, der er ramt af alvorligt invaliderende sygdom Pårørende ved dødsfald Tilskuddet udgør 60% af psykologens honorar. Der kan højst ydes tilskud til op til 12 konsultationer. Henvisningen kan udstedes af alment praktiserende læge herunder vagtlæger. Henvisningen skal normalt udstedes senest 6 15
Personer, der opfylder betingelserne for at få støtte til køb af invalidebil, og personer der har en invalidebil, har ret til parkeringskort. Andre grupper med ret til parkeringskort er personer med stærkt reduceret gangdistance, og personer, der af kommunen er godkendt til at deltage i den individuelle handicapkørsel for svært bevægelseshæmmede fx HT s handicapkørsel. Den indsendte dokumentation må højst være et år gammel. Parkeringskortet giver ud over retten til parkering på p- pladser til handicappede mulighed for længere parkering. Hvis du har behov for at parkere i længere tid foran din bolig eller arbejdsplads, kan du hos politiet søge om en afmærket parkeringsbås. Mange sygedage - 56 aftale Lider du af en langvarig eller kronisk lidelse kan det være en mulighed at indgå en 56 aftale mellem din arbejdsgiver og din bopælskommune. Når en lønmodtagers sygdomsrisiko er væsentligt forøget på grund af en langvarig eller kronisk lidelse, kan der indgås en 56-aftale mellem arbejdsgiveren og lønmodtageren, som skal godkendes af kommunen. Denne aftale giver arbejdsgiveren ret til dagpengerefusion fra først sygedag. Forudsætningen er, at den kroniske lidelse skønnes at medføre mindst 10 fraværsdage inden for et år. Parkeringskortet søges hos Danske Handicaporganisationer brugerservice, tlf. nr. 36 75 17 93, e-mail: service@handicap.dk. Parkeringskorter koster kr. 425,00 og 250,00 ved fornyelse. Kortet er gyldigt i 10 år. 14 7
Revalidering, Fleksjob og Førtidspension Har du p.g.a. din sygdom en nedsat arbejdsevne er der flere forskellige muligheder for støtte. Fælles for dem alle er, at ydelserne udelukkende kan tilkendes af din kommune på baggrund af kommunens vurdering af din situation. Revalidering Revalidering er en erhvervsrettet aktivitet med økonomisk hjælp, der kan bidrage til, at en person med begrænsninger i arbejdsevnen, fastholdes eller kommer ind på arbejdsmarkedet. Målet er at forbedre den pågældendes mulighed for at forsørge sig selv og sin familie. Tildeling af revalidering sker efter kommunens vurdering af situationen og vil oftest indebære, at den pågældende gennemgår en række afklarende eller erhvervsmodnende aktiviteter (forrevalidering) før det erhvervsmæssige sigte er afklaret, og den egentlige revalidering kan igangsættes (forudsat at din kommune skønner dig berettiget til revalidering). Fleksjob - ansættelse med løntilskud Fleksjob er et job på særlige vilkår til personer med varig nedsat arbejdsevne, som ikke kan arbejde på normale vilkår. Der kan oprettes fleksjob hos både private og offentlige arbejdsgivere. Endvidere kan der oprettes fleksjob til selvstændige erhvervsdrivende til fastholdelse i egen virksomhed. Et fleksjob kan først etableres, når mulighederne for at arbejde på almindelige vilkår har været afprøvet. Det kan fx ske i et revalideringsforløb. Lønnen fastsættes efter gældende overenskomst. Et fleksjob kan udelukkende tilkendes af din kommune efter en forudgående arbejdsprøvning og vurdering af din situation. Ønsker du yderligere oplysninger kan du læse Det Centrale Handicapråd og Beskæftigelsesministeriets pjece om fleksjob. Pjecen er meget læsevenlig og kan downloades på www.dch.dk/udgivelser/fleksjob. 8 Fysioterapi, Hjælpemidler, Invalidebil og Parkeringskort Fysioterapi Som patient på Århus Universitetshospital, Skejby kan nogle have god gavn af fysioterapibehandling. Når du er indlagt på hospitalet, er behandlingen gratis. Såfremt der fortsat er behov for fysioterapibehandling efter udskrivelsen fra hospitalet, kan du henvende dig hos din egen læge, og få en henvisning til en fysioterapeut. Disse behandlinger ydes med støtte fra Sygesikringen. Sygesikringen dækker dog ikke hele beløbet, hvorfor du må regne med en egenbetaling. For nogle patientgrupper kan den behandlende læge bevilge vederlagsfri behandling, hvis patienten er svært fysisk handicappet. Hjælpemidler Hjælpemidler til varigt brug søges efter servicelovens 112, ofte efter lægeanbefaling. Ofte vil det være nødvendigt med en afprøvning hos fysio- eller ergoterapeut. Invalidebil I servicelovens 114 kan der ydes støtte til køb af bil til personer med en varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der i væsentlig grad forringer evnen til at færdes, eller i væsentlig grad vanskeliggør muligheden for at opnå eller fastholde et arbejde eller gennemføre en uddannelse uden brug af bil. Tal med din læge, da det ofte er lægen, der skal anbefale dette. Det er din kommune, der afgør om du er berettiget til støtte til bil. Parkeringskort Det gamle invalideskilt er i dag afløst af et parkeringskort. Det gælder i hele EU. Kortet er personligt og følger ejeren og ikke bilen. 13
Ved medlemskab af Sygeforsikringen danmark Du vil få dækket en vis procentdel af dine medicinindkøb i forhold til den forsikringsgruppe, du er medlem af. Sygesikringen skal som udgangspunkt anvendes før ansøgning om ovenstående. Førtidspension Siden den 1. januar 2003 har pensionslovgivningen haft 2 regelsæt. De gamle regler og de nye regler. De gamle regler gælder for de personer som er tilkendt pension før 2003. De nye regler for personer, som søger pension efter 2003. For at få tilkendt pension skal arbejdsevnen være varigt nedsat og nedsættelsen skal være af et sådant omfang, at den pågældende ikke vil være i stand til at vende tilbage til arbejdsmarkedet under nogen form. Der lægges således ikke vægt på af hvilken årsag, arbejdsevnen er nedsat det kan både være af fysiske, psykiske eller sociale årsager. Før tilkendelse af førtidspension er kommunen forpligtet til at vurdere alle muligheder for at hjælpe den pågældende i beskæftigelse/ fastholdelse på arbejdsmarkedet. Først når kommunen vurderer, at det er udelukket, at den pågældende kan vende tilbage på arbejdsmarkedet, kan der tilkendes førtidspension. En borger har også mulighed for at anmode kommunen om, at der alene bliver taget stilling til spørgsmålet om førtidspension. Kommunen træffer så afgørelse udelukkende på baggrund af den dokumentation, der allerede foreligger. Job med løntilskud til førtidspensionister (skånejob) Personer, der modtager førtidspension, kan få tilbud om ansættelse med løntilskud hos offentlige eller private arbejdsgivere. Skånejob oprettes af kommunen. Hvis du er førtidspensionist, men gerne vil have et skånejob, skal du henvende dig hos din kommune. 12 9
Regler for tilskud til medicin m.m. Som syg kan der være store udgifter til medicin. Der findes flere forskellige muligheder for at få tilskud til medicin. Merudgifter i henhold til servicelovens 100 Kommunen yder dækning af nødvendige merudgifter til den daglige livsførelse til personer mellem 18 og 65 år med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Det er en betingelse, at merudgiften er en følge af den nedsatte funktionsevne, og ikke kan dækkes efter anden lovgivning eller andre bestemmelser i Serviceloven. Personer der modtager førtidspension, som er tilkendt efter 1. januar 2003, kan også være berettiget til ydelser efter Servicelovens 100. Dette gælder også personer, der er tilkendt førtidspension før den 1. januar 2003, såfremt de tillige er bevilget personlig hjælperordning efter Servicelovens 96. Sygesikringsloven Sygesikringen giver tilskud til receptpligtig medicin, som vist nedenfor (år 2010 tal): Årlige udgifter pr. person til tilskudsberettigede lægemidler før tilskuddet er trukket fra Tilskud fra sygesikringen Årlig udgift under 850 kr 0 % børn under 18 år: 60 % Årlig udgift: 850-1385 kr 50 % børn under 18 år 60 % Årlig udgift: 1385-2990 kr 75 % Årlig udgift over 2990 kr 85 % Enkelt tilskud Er præparatet ikke tilskudsberettiget efter sygesikringsloven, kan den behandlende læge indsende ansøgning til Lægemiddelstyrelsen med henblik på, at der bevilges tilskud. Kronikertilskud Hvis du er kronisk syg, og har et stort medicinforbrug lægges der et loft over dine udgifter, hvis du bevilges et kronikertilskud. Din egenbetaling bliver så højst 3.490 kr. om året (2010 priser). Det er din læge, der skal søge Lægemiddelstyrelsen om at du tildeles kronikertilskud. Lægemiddelstyrelsen lægger vægt på, at din behandling er velbegrundet, og at dine samlede årlige udgifter til medicin med tilskud ser ud til at overstige 16.131 kr. (din CTR saldo for 2010). Hvis du er under 18 år, skal din CTR saldo i 2010 overstige 19.888 kr. Som pensionist tilkendt før den 1. januar 2003 (medicinkort) Pensionister kan få et medicinkort til egenbetalingen af medicinudgiften som et personligt tillæg til pensionen, såfremt de økonomiske forhold taler for det. Tillægget er indtægtsbestemt og formuebestemt. Lov om aktiv socialpolitik 82 Kommunen kan yde hjælp til udgifter til sygebehandling, medicin, tandbehandling eller lignende, der ikke kan dækkes efter anden lovgivning, hvis ansøgeren ikke har økonomisk mulighed for at betale udgifterne. Der kan kun ydes hjælp, hvis behandlingen er nødvendig og helbredsmæssigt velbegrundet. Undtagelsesvis kan der ydes hjælp til udgifter til behandling uden for det offentlige behandlingssystem. Dette forudsætter, at der ikke er behandlingsmuligheder inden for det offentlige behandlingssystem, og at behandlingen i hvert enkelt tilfælde er lægeligt velbegrundet. 10 11