D3 Oversigt over geologiske forhold af betydning ved etablering af jordvarmeboringer i Danmark



Relaterede dokumenter
Web-baseret værktøj til vurdering af jordens varmeledningsevne. -ved etablering af nye anlæg

Energianlæg baseret på jordvarmeboringer - udvikling af markedsfremmende værktøjer og best practice

Hvordan skaffes relevante hydrogeologiske data til sagsbehandling

Overfladetemperaturer og temperaturgradienter i jorden

Elektriske modstande for forskellige jordtyper

Brugen af seismik og logs i den geologiske modellering

Geofysik som input i geologiske og hydrostratigrafiske modeller. Jette Sørensen og Niels Richardt, Rambøll

Introduktion til lukkede jordvarmeboringer

Geologisk detailmodellering til brug for risikovurderinger af grundvand overfor forureningstrusler

GEUS-NOTAT Side 1 af 3

Geologi i råstofgrave Claus Ditlefsen, GEUS

Termiske egenskaber i jord og grundvand. Forskningschef Lotte Thøgersen og Ph.D studerende Tillie Madsen Forskergruppen Energi og Miljø

Jette Sørensen PRØVEBESKRIVELSE I FELTEN

Region Sjælland. Juni 2015 RÅSTOFKORTLÆGNING FASE 1- GUNDSØMAGLE KORTLÆGNINGSOMRÅDE

LER. Kastbjerg. Randers Kommune RÅSTOFKORTLÆGNING. Region Midtjylland Regional Udvikling. Jord og Råstoffer

Bilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC).

Undergrunden. Du står her på Voldum Strukturen. Dalenes dannelse

STORE BREDLUND, UDLÆG TIL RÅSTOFPLAN 2016 Råstofindvindingens påvirkning på grundvand 1 POTENTIALEFORHOLD VED STORE BREDLUND

Dette notat beskriver beregningsmetode og de antagelser, der ligger til grund for beregningerne af BNBO.

Geotekniske undersøgelser af sedimenter og fast fjeld i Nuuk og omegn

Region Sjælland. Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Holbæk Kommune HOLBÆK INTERESSEOMRÅDE I-50

Dette notat beskriver beskrives beregningsmetode og de antagelser, der ligger til grunde for beregningerne af BNBO.

Denne rapport gengiver resultaterne af et Elforsk-projekt j.nr med titlen "Varmepumper med lodrette boringer som varmeoptager".

GeoEnergi projektet opgaver der berører sagsbehandlingen

National Vandressourcemodel (Dk-model) Torben O. Sonnenborg Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser (GEUS)

Begravede dale på Sjælland

Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense

Notat. Hydrogeologiske vurderinger 1 INDLEDNING. UDKAST Frederikshavn Vand A/S ÅSTED KILDEPLADS - FORNYELSE AF 6 INDVINDINGSBORINGER VED LINDET.

4. Geologisk oversigt

Geofysikkens anvendelse i gebyrkortlægningen hvad har den betydet for vores viden om geologien?

Modellering af strømning og varmeoptag

Ryegaard Grusgrav Vådgravning 1. Vurdering af miljøpåvirkninger fra råstofgravning under grundvandsspejlet I Ryegaard Grusgrav, Frederikssund Kommune.

Sammentolkning af data i den geofysiske kortlægning.

FAKTA Alder: Oprindelsessted: Bjergart: Genkendelse: Stenen er dannet: Oplev den i naturen:

Kollund Sand og Grus Aps Gunnar Vestergaard Okkelsvej 21 Kollund 7400 Herning

BEGRAVEDE DALE I NORDSJÆLLAND. Søndersø, Alnarp og Kildbrønde dalene Af Nick Svendsen

Søndergade 57A, Hundested ORIENTERENDE GEOTEKNISK UNDERSØGELSESRAPPORT

Region Hovedstaden. Råstofkortlægning i 5 råstofinteresseområder RÅSTOFINTERESSEOMRÅDE SENGELØSE

GROBSHULEVEJ, ODDER OMFARTSVEJ

Geologi. Sammenhæng mellem geologi og beskyttelse i forhold til forskellige forureningstyper GRUNDVANDSSEMINAR, 29. AUGUST 2018

Sammenfatning af de geologiske/geotekniske undersøgelser

Brabranddalens geologiske udvikling og de resulterende grundvandsmagasiner DGF. Indledning. Prækvartære forhold

Fase 1 Opstilling af geologisk model. Landovervågningsopland 6. Rapport, april 2010 ALECTIA A/S

Råstofkortlægning fase 2

Geologien i motorvejsstrækningen ved Silkeborg

SILKEBORG FORSYNING A/S NEDSIVNING AF REGNVAND, HÅRUP Rekvirent

Gennemgang af den geologiske og hydrostratigrafiske model for Jylland

Thue Weel Jensen. Introduktion

SILKEBORG TORV PARKERINGSKÆLDER GEOTEKNISK UNDERSØGELSE

Langt størstedelen af plantagerne under Thy Statsskovdistrikt ligger i klitlandskabet i den kystnære bræmme af flyvesand.

NYHEDSBREV Grundvandskortlægning i Hadsten kortlægningsområde

Rekvirent. Rådgiver. Silkeborg Kommune Søvej Silkeborg. Malene Caroli Juul Telefon Malene.CaroliJuul@silkeborg.

Transkript:

Work Package 1 The work will include an overview of the shallow geology in Denmark (0-300 m) Database and geology GEUS D3 Oversigt over geologiske forhold af betydning ved etablering af jordvarmeboringer i Danmark Disposition Introduktion til Danmarks geologi Etableringen af jordvarmeboringer i Danmark, hvor og hvornår Varmeledningsevnen i danske jordarter og almindelige lagfølger Søgning af geologiske oplysninger til planlægning

Jordart Varmeledningse vne W/mK Anbefalet varmeledningsevne W/mK Specifik varmekapacitet (Volumetrisk) MJ/K m 3 Densitet 10 3 kg/m 3 Ler og silt (tør) 0,4 1,0 0,5 1,5 1,6 1,8 2,0 Ler og silt (vandmættet) 1,1 3,1 1,8 2,0 2,8 2,0 2,2 Sand, tørt 0,3 0,9 0,4 1,3 1,6 1,8 2,2 Sand, fugtigt 1,0 1,9 1,4 1,6 2,2 1,9 2,3 Sand, vandmættet 2,0 3,0 2,4 2,2 2,8 1,9 2,3 Grus, vandmættet 1,6 2,0 1,8 Moræne 1,1 2,9 2,4 1,5 2,5 1,8 2,3 Skrivekridt vandmæt. *) 1,3 2,3 1,8 Kalksten 2,0 3,9 2,7 2,1 2,4 2,4 2,6 Sandsten 1,3 5,1 2,3 Skifer 1,5 2,6 2,1 Kvartsit 5,0 6,0 5,5 Granit 2,1 4,1 3,4 Eksempler på termiske egenskaber for relevante jordarter. Primært fra VDI (2010)

Bornholms undergrund. Fowlie (2009) på baggrund af Bruun-Petersen et al. (1977).

Geologisk oversigt Bløde sedimenter og let hærdnet kalk

Oversigt over den geografiske fordeling af jordvarmeboringer

Boringsoplysninger kan søges på nettet

140 120 100 80 Antal Jordvarmeboringer 60 40 20 0 1972 1974 1976 1978 1980 1982 1984 1986 1988 1990 1992 1994 1996 1998 2000 2002 2004 2006 2008 2010 Årstal Udvikling i etablering af jordvarmeboringer.

250 200 Boredybde (m) 150 100 Boring ej filtersat Boring, filtersat 50 0 1970 1975 1980 1985 1990 1995 2000 2005 2010 2015 Årstal Boredybde som funktion af udførelsesår, Jupiter databasen november 2011

Jordart Reference min W/mK max W/mK avg W/mK Varmeledningsevnen i danske sedimenter -Et litteratur-studie SAND, fint, siltrigt (w = 20.59%) B 1,95 2,004 1,97 SAND, fint, siltrigt (w = 15%) B 1,704 1,713 1,71 SAND, fint, siltrigt (w = 19.41%) B 1,943 2,122 1,94 SAND, mellemk., d. sort., silth. (w = 17.%) B 1,89 1,9 1,9 SAND, gruset, vådt (w = 9.99) C 2,34 2,5 2,43 GRUS, groft, vådt (w = 25.37) C 1,18 1,25 1,21 GRUS, sandet, vådt (w = 10.86) C 2,54 3,21 2,83 MORÆNLER, sandet, gruset (w = 12.4 %) B 2,18 2,31 2,21 MORÆNLER, ret fed, sandet, gruset (w = 16%) B 2,18 2,21 2,21 MORÆNLER, sandet, gruset (w = 17%) B 2 2,09 2,06 MORÆNLER, st. sandet, gruset (w = 12%) B 2,2 2,31 2,27 MORÆNELER, Langmarksvej ( w = 12%) C 2,04 2,34 2,23 Kvartsand m. glim. Vådt (w = 19.89) C 2,31 2,77 2,55 Ler, Oligocæn (vandmættet) Viborg 5, 215 m A 1.39 Ler Oligocæn (vandmættet) Vinding 1, 340 m A 1.48 Ler, Eocæn Paleocæn (vandmættet) Viborg 5, 243 312 m A 1,34 1,40 1.38 Ler Paleocæn (vandmættet) Viborg 1, 434 m A 1.56 Skrivekridt (vandmættet) Gasum 1 (136 267 m) A 1,7 1,86 1,8 Skrivekridt (vandmættet) Rønnebjerg 1 (171 283m ) A 1,55 1,67 1,61 Skrivekridt (vandmættet) Svenstrup (124 198 m) A 1.45 1.52 1,49 Skrivekridt (vandmættet) Vemb 1 (127 m) A 1,57

Sediment Anslået varmeledningsevne W/mK Let fugtigt sand 1,0 Moræneler 2,2 Smeltevandssand 2,3 Smeltevandsler og glacialt marint ler 1,7 Glimmersand 2,0 Kvartssand 2,5 Glimmerler 1,7 Plastisk ler 1,5 Danienkalk 1,7 Skrivekridt 1,7 Granit og gnejs 3,4 Anslået varmeledningsevne anvendt ved overslagsberegninger.

Overslag over spændviden af varmeledningsevnen i forskellige typeområder Geologisk typeområde W/mK 1 Områder med glaciale aflejringer over palæogent ler og mergel 1,50 1,90 2 Områder domineret af smeltevandsler og marint glacialt ler 1,70 1,95 3 Områder med glaciale aflejringer over skrivekridt og kalk 1,70 2,0 4 Områder med glaciale aflejringer over vekslende miocæne aflejringer 1,7 2,25 5 Vekslende glaciale aflejringer til stor dybde (primært begravede dale) 1,7 2,23 6 Områder med glaciale aflejringer over grundfjeld (Bornholm) 3,0 3,40 Et område med sandede aflejringer og varierende dybde til grundvandsspejlet 1,6 2,3

Sedimenttyper, hvor måling af varmeledningsevnen på danske prøver anbefales. Sedimenttype Skrivekridt Forskellige typer af kalk fra Danien Palæogent ler og mergel Glimmersand Glimmerler Kvartssand Moræneaflejringer Bemærkning Vigtig bjergart, få data lavere end internationale værdier P.t. ingen kendte målinger. Kalk fra Danien varierer en del i kornstørrelse, porøsitet og hårdhed. Få målinger foretaget af Balling et al. Behov for nærmere undersøgelse og differentiering Upublicerede målinger indikerer at varmeledningen er som i fin, siltet sand er omkring 2,0 W / mk P.t. ingen kendte målinger Et enkelt sæt målinger foretaget af VIA UC indikerer at varmeledningsevnen er højere for kvartssand end for smeltevandssand. Værdier er lidt lavere end angivet i de internationale referencer. Udbredt men varierende. Smeltevandssand, groft, gruset Smeltevandssand, fint, siltet Det har vist sig vanskeligt at måle på grovkornede sedimenter under realistiske vandmættede forhold. Et udbredt sediment, danske målinger foreligger allerede,

Pejlepunkter, potentialelinjer og strømningsretning (efter Winther et al., 1998).

Interaktivt temakort med drikkevandsinteresser. Fra http://kort.arealinfo.dk/.

http://geuskort.geus.dk/geusmap/index_jupiter.jsp Kort til opsøgning af boringer i Jupiter databasen.