Skal vi gifte os? KRONPRINSESSEGADE 28 1306 KØBENHAVN K TLF. 33 96 97 98 FAX 33 36 97 50 Skal vi gifte os, når vi flytter sammen? Den overvejelse kan både yngre og ældre par stå i, når de skal til at opbygge et fælles hjem. En femtedel af de par, der lever sammen i dag, er ikke gift. Når man overvejer, om man skal gifte sig, er der en række praktiske og juridiske forhold, det kan være godt at være klar over. F.eks. er det vigtigt at vide, at et samliv uden vielsesattest ikke er reguleret af loven på samme måde som ægteskab. Det kræver derfor, at man tager stilling til en række spørgsmål, som vedrører dagligdagen samt til en række spørgsmål, som får betydning, hvis forholdet går i stykker, eller hvis en af parterne dør. Denne vejledning indeholder oplysninger om, hvad det betyder at bo sammen, både når man er gift, og når man er ugift. Den fortæller om reglerne og om, hvordan man kan sikre sig selv og hinanden, hvis man vælger ikke at gifte sig. En vejledning af denne størrelse giver dog ikke svar på alle spørgsmål, og den vil aldrig kunne erstatte en advokats professionelle viden og bistand. Vejledningen er bagest forsynet med en ordliste. Ordene er i teksten markeret med *. I DAGLIGDAGEN Forældremyndighed Der er fælles forældremyndighed over fælles børn, hvis forældrene har afgivet en erklæring om, at de sammen vil varetage omsorgen og ansvaret for barnet, eller de har lavet en aftale om fælles forældremyndighed. Hvis dette ikke er gjort, har moderen forældremyndigheden alene. Der er fælles forældremyndighed over fælles børn i ægteskabet. Forsørgelse Faderen eller moderen til et barn, der er født uden for ægteskab, skal betale bidrag til barnet, hvis han eller hun ikke selv forsørger det. Bidragets størrelse bliver fastsat af statsforvaltningen. Et ugift par, der bor sammen, har ikke nogen juridisk pligt til at forsørge hinanden. Ægtefæller har forsørgelsespligt over for hinanden og de fælles børn. Selvom man ikke er separeret eller skilt, kan statsforvaltningen (efter ansøgning) fastsætte bidrag til både den af ægtefællerne, der eventuelt ikke kan forsørge sig selv, og til de fælles børn. Sociale ydelser 1
Ved beregning af sociale ydelser fra det offentlige, er husstandsindkomsten afgørende. Det er uden betydning, om parterne er gift eller bor sammen uden at være gift med hinanden. Hvis man modtager førtidspension, kan der dog være forskel på de tillæg, man får til pensionen. Spørg på socialforvaltningen. Formueforhold Parterne ejer hver især det, de selv har købt eller har fået som gave eller arv. Parterne ejer i sameje kun det, som de begge har betalt for eller begge har fået forærende. Ifølge ægteskabslovgivningen er der formuefællesskab* (fælleseje)i ægteskabet*, medmindre ægtefællerne aftaler særeje i en ægtepagt* eller har fået særeje som gave eller som arv. Fælleseje betyder dog ikke, at man ejer i fællesskab, men dette er en meget udbredt misforståelse blandt ægtefæller. Et fælles ejerskab kaldes derimod et sameje. En undtagelse hertil er ægtefællernes pensioner, hvor der er kommet nye regler, der trådte i kraft den 1. januar 2007. Disse regler betyder, at ægtefæller ved skifte i tilfælde af separation og skilsmisse kan udtage egne rimelige pensionsrettigheder forud for den deling, der ellers skal ske mellem ægtefællerne. Det indebærer, at værdien af en rimelig ordning ikke indgår i skiftet mellem ægtefællerne, selv om ordningen er omfattet af formuefællesskabet. Har en ægtefælle pensionsrettigheder, der har præg af ekstra opsparing, skal værdien af den ekstra opsparing derimod deles mellem ægtefællerne. I nogle tilfælde kan der også tilkendes et kompensationsbeløb. Ægtefæller kan ved ægtepagt aftale, at rate- og kapitalpensioner skal deles i tilfælde af separation/skilsmisse, og det kan være en god idé at kontakte en advokat, hvis der er usikkerhed og tvivl omkring pensionsforholdene. Ved skifte i forbindelse med den ene ægtefælles død udtager længstlevende ægtefælle egne pensionsrettigheder og lignende rettigheder, før fællesboet skiftes, jf. nedenfor under afsnittet Hvis den ene dør. Formuefællesskabet viser sig først, når ægteskabet ophører, enten som følge af separation/ skilsmisse eller som følge af dødsfald, jf. afsnittene "Hvis den ene dør" og"hvis forholdet går i stykker". Mens ægteskabet består, råder hver af ægtefællerne fortsat selv over det, de har købt eller fået forærende. Dette gælder, hvad enten det er købt før eller efter, at ægteskabet er indgået. Ejerægtefællen må ikke disponere til skade for den anden ægtefælle. F.eks. må man ikke sælge eller pantsætte et hus eller sommerhus, der tilhører fællesejet, og som familien benytter, uden at den anden ægtefælle har givet tilladelse til det. Den ene ægtefælle må heller ikke sælge eller pantsætte indboet i det fælles hjem eller ting, som den anden ægtefælle bruger i sit erhverv uden at få tilladelse fra den anden, hvis der er tale om ting, der tilhører fællesejet. Ønsker den ene eller begge ikke disse begrænsninger i adgangen til at råde over egen formue, må man aftale særeje i ægteskabet. En sådan aftale, der kaldes en ægtepagt, skal være skriftlig. Den skal underskrives af begge ægtefæller, og den skal tinglyses. 2
Særejet har først og fremmest betydning for fordelingen af formuen ved ægteskabets ophør som følge af separation/skilsmisse eller ved død. Skilsmissesæreje* betyder, at hver af ægtefællerne beholder sin egen formue ved separation eller skilsmisse uden at skulle dele med den anden, mens der er formuefællesskab ved død. Fuldstændigt særeje* betyder, at hver af ægtefællerne beholder sin egen formue ved separation, skilsmisse og død uden at skulle dele med den anden. Ved begge typer særeje arver ægtefællerne hinanden. Man kan variere og kombinere særejerne på mange måder, ligesom det f.eks. kan begrænses til at omfatte en del af formuen. Sameje Uanset om man lever sammen uden at være gift, eller om man er gift, kan parterne eje noget i fællesskab, f.eks. hvis de sammen har købt et hus, og begge er anført på skødet. Det kaldes sameje*. Fælles hæftelse Når man bor sammen uden at være gift, hæfter den ene ikke for den andens gæld. Kun hvis parterne har optaget lån sammen, f.eks. i et realkreditinstitut, et pengeinstitut eller lignende, hæfter man for hinanden. Denne hæftelse er som oftest solidarisk*, hvilket betyder, at man hver især hæfter for det fulde beløb over for långiver. Ægtefæller hæfter som hovedregel ikke for den andens gæld. Dette gælder, uanset om gælden er fra før ægteskabets indgåelse, eller om gælden er opstået under ægteskabet, og uanset om der er formuefællesskab eller særeje i ægteskabet. Skat Når man bor sammen uden at være gift, beskattes man hver for sig. Man kan ikke bruge den andens fradrag, underskud mv., uanset hvor meget økonomien er blandet sammen. Hvis begge hæfter for et lån, har hver af dem fradrag for sin del af lånet. Hvis man giver hinanden gaver, bortset fra lejlighedsgaver (jul og fødselsdag mv.), skal modtageren betale enten skat eller gaveafgift af gavens værdi, men giveren har ikke fradrag for gavens værdi. Når man er gift, beskattes hver ægtefælle af sin egen indkomst. Ægtefæller kan dog bruge hinandens uudnyttede fradrag og skattemæssige underskud mv. Hvis ægtefæller sammen driver en virksomhed, er der specielle regler om fordeling af overskuddet af virksomheden. Ægtefæller, der bor sammen, hæfter for den andens skat, hvis den anden ikke kan betale. Det er en betingelse, at skattegælden er opstået under ægteskabet, og at skattevæsenet gør sit krav gældende, mens samlivet består. Ægtefæller kan give hinanden gaver uden at skulle betale skat eller gaveafgift*. Ved større gaver skal der oprettes en tinglyst ægtepagt, for at gaven er gyldig. 3
HVIS DEN ENE DØR Forældremyndighed Dør den ene af forældrene, og der er fælles forældremyndighed, er den længstlevende automatisk indehaver af forældremyndigheden. Hvis afdøde havde forældremyndigheden alene, kan den længstlevende ansøge statsforvaltningen om at få den overført til sig. Den længstlevende får forældremyndigheden, medmindre noget taler imod det. Det er statsforvaltningen, der træffer afgørelsen. Der er fælles forældremyndighed over fællesbørn i ægteskabet, og den længstlevende af forældrene har automatisk forældremyndigheden over de fælles børn. Retten til boligen Dette afsnit handler kun om lejeboliger. Hvis der er tale om en ejerbolig indgår den i den almindelige formueopgørelse. Hvis begge står på lejekontrakten, og den ene af parterne dør, kan den længstlevende fortsætte lejemålet på uændrede vilkår. Står kun den ene på lejekontrakten, kan den længstlevende blive boende, hvis parret har boet sammen i mere end to år umiddelbart forud for dødsfaldet. Har samlivet varet mindre end to år, kan udlejeren nægte at lade den længstlevende samlever beholde boligen. Den efterladte ægtefælle har ret til at fortsætte et lejemål til en beboelseslejlighed uanset hvem af ægtefællerne, der er anført på lejekontrakten. Indbyrdes arveret Par, der bor sammen uden at være gift, arver ikke hinanden. Dette gælder uanset, hvor længe de har boet sammen. Der skal oprettes testamente, hvis man skal arve hinanden. Ugifte samlevende har under visse betingelser mulighed for at oprette et såkaldt udvidet samlevertestamente, hvor de kan opnå nogle rettigheder, der ellers kun tilkommer ægtefæller. Du kan få mere at vide herom ved at rette henvendelse til en advokat. Ægtefæller arver hinanden ifølge arveloven. Ægtefællens arv er en tredjedel, hvis der er børn. Er der ingen børn, arver ægtefællen det hele. En fjerdedel af det, den afdøde efterlader, kaldes tvangsarven*. Den går til tvangsarvingerne*, som er ægtefællen og eventuelle børn. Med et testamente kan man bestemme over tre fjerdedele af arven (friarven*). Fordelingen af afdødes formue Samlevende kan eje aktiver i sameje. Der kan derfor ved dødsfald blive tale om en afklaring af ejerforhold og opgørelse af værdier. Ved uklarhed eller uenighed om ejerforholdet kan domstolene afgøre spørgsmålet. Når den ene af ægtefællerne dør, kan fællesboet skiftes*. Ved skifte opgøres den samlede 4
formue. Halvdelen af nettoformuen udgør den længstlevendes boslod*, og den anden halvdel udgør den afdødes boslod. Det er kun afdødes boslod, der skal deles mellem arvingerne. Ægtefællen og afdødes livsarvinger arver hver halvdelen af afdødes boslod, hvis der ikke er oprettet testamente. Ægtefællen får således halvdelen af boet som sin egen boslod og arver halvdelen af den afdøde ægtefælles boslod. Dette svarer i alt til tre fjerdedele af hele nettoformuen. Efterlader afdøde sig ingen børn, børnebørn, oldebørn mv., arver ægtefællen det hele. Den længstlevende ægtefælle har som hovedregel mulighed for at hensidde i uskiftet bo. Det betyder, at han eller hun overtager det samlede økonomiske fællesskab uden at skulle udbetale arv til børnene. Arven udbetales så først, når den sidste ægtefælle dør. Bortset fra en mindre afgift til skifteretten betales ingen afgifter ved overtagelse af boet til uskiftet bo. Hvis afdøde har særbørn, kan ægtefællen kun sidde i uskiftet bo med særbørnenes samtykke. Efterlader afdøde sig særeje, deles dette med halvdelen til hver, hvis der ikke er oprettet testamente. Man kan heller ikke sidde i uskiftet bo med særeje. Man kan både ved fælleseje og særeje ændre på den nævnte fordeling af arven ved at lave et testamente. Ægtefæller med børn kan råde over ¾ af det de efterlader sig ved testamente, derfor kan de fleste ægtepar kan med fordel oprette testamente. Dette må absolut tilrådes, hvis der er børn, som ikke er fælles. Skiftefordele Skiftefordelene vedrører alene en ægtefælle en samlever har ingen af disse. Er afdødes og længstlevende ægtefælles samlede formue under 630.000 kr. (2009), har ægtefællen ret til at overtage det hele. De øvrige arvinger får så intet. (De skattemæssige konsekvenser ved brug af denne regel bør altid overvejes). Endvidere har ægtefællen ret til at udtage alle aktiver mod at betale de andre arvinger kontant. Dette gælder dog ikke, hvis afdøde havde bestemt noget andet i et testamente. Ægtefællepension Lovgivningens regler om ægtefællepension og udbetaling af løn til længstlevende finder kun anvendelse på gifte personer. Hvis afdøde var omfattet af funktionærloven, tjenestemandsloven eller sømandsloven, skal ægtefællen i tre måneder efter dødsfaldet have udbetalt den samme bruttoløn, som afdøde fik. Lønnen bliver beskattet hos den efterladte ægtefælle. I nogle ansættelsesforhold er der pension til den efterlevende ægtefælle. Denne beskattes også hos efterlevende. Den længstlevende ægtefælle har også ofte mulighed for at sidde i uskiftet bo og dermed slippe for at udrede arv og skifteomkostninger ved den andens død. Forsikringer og pensionsordninger 5
En samlever kan kun få udbetalt sådanne ordninger ved at blive indsat som begunstiget, og der skal gives meddelelse herom til forsikringsselskab eller pengeinstitut. Det er ikke nok at lave testamente. Hvis der ikke er givet meddelelse, vil beløbene blive udbetalt til afdødes arvinger. En begunstigelse kan enten være genkaldelig eller uigenkaldelig. På begunstigelsesindsættelser i pensioner og forsikringer anses en samlever som afdødes nærmeste pårørende forud for afdødes børn, hvis de på dødstidspunktet har levet sammen i et ægteskabslignende forhold i de sidste 2 år. Hvis samlivet bliver ophævet, bør man huske at få ophævet begunstigelsen, hvis man ønsker dette. Der er kommet nye regler vedrørende pensioner i tilfælde af den ene ægtefælles død. De nye regler trådte i kraft den 1. januar 2007 og betyder, at den længstlevende ved skifte udtager egne pensionsrettigheder og lignende rettigheder før skifte af fællesboet. Endvidere udtager den længstlevende ægtefælle beløb fra kapitalpensionsrettigheder eller lignende rettigheder samt supplerende engangsydelser, der allerede er udbetalt i det omfang, beløbene ikke må anses for at være forbrugt. Tilsvarende gælder indtægter af og det, der træder i stedet for beløbene. I tilfælde af tvivl om retsstillingen i forbindelse med pensioner og lignende rettigheder bør man kontakte en advokat eller advokatvagten. Boafgifter Boafgiften* er det, man tidligere kaldte arveafgift. Hvis samlivet har varet i mere end to år, betaler en samlever boafgift med 15 procent af det beløb, der overstiger et særligt pristalsreguleret bundfradrag (I 2009: 264.400). Har samlivet varet under to år, skal der betales tillægsboafgift på 25 %. Der bliver ikke givet bundfradrag ved beregningen af tillægsaftgiften. Afgift bliver betalt af beløb fra livsforsikringer mv. Den længstlevende ægtefælle betaler ikke boafgift hverken af arv eller af beløb, der kommer til udbetaling fra forsikringsselskaber, kapitalpensioner mv. HVIS FORHOLDET GÅR I STYKKER Ved ophævelse af samlivet skal der træffes afgørelse om, hvor barnet skal bo og om samvær med den, der ikke har barnet boende. Hvis man ikke kan blive enige, kan spørgsmålet indbringes først for Statsforvaltningen og ved fortsat uenighed for domstolene. Parterne skal også tage stilling til, hvem der skal fortsætte et eventuelt fælles lejemål. Såfremt parterne ejer ting i fællesskab, skal der tages stilling til fordelingen af dem. Hvis parret er uenige om fordelingen, må denne afgøres af domstolene. Dette gælder også fordelingen af eventuel fælles gæld. Man skal være opmærksom på, at 6
fordelingen af fælles gæld ikke kan gennemføres uden kreditors accept af fordelingen. Eventuelle kautionsforpligtelser skal også drøftes med kreditor. Ægteskabet består, indtil parterne er skilt, uanset om ægtefællerne er flyttet fra hinanden eller er blevet separeret forinden. Dog bortfalder forskellige retsvirkninger allerede ved separationen, for eksempel arveretten. Ved separation/skilsmisse er der fortsat fælles forældremyndighed. Det skal besluttes, hvem af ægtefællerne, der skal fortsætte et eventuelt lejemål, uanset hvem af dem der står på lejekontrakten. Endvidere skal der tages stilling til, om den ene ægtefælle skal betale bidrag til den anden og i hvor lang tid. Er der særeje i ægteskabet, skal man også beslutte, om den ene ægtefælle skal betale et beløb til den anden ægtefælle. Er ægtefællerne enige om de nævnte punkter, kan de blive separeret/skilt ved bevilling fra Statsforvaltningen. Kan ægtefællerne ikke blive enige, kan de kun blive separeret/skilt efter en retssag med dom. Den fælles formue skal opgøres og fordeles mellem parterne ved separation eller skilsmisse. Særeje skal ikke deles i forbindelse med separation eller skilsmisse. HVOR KAN DU FÅ HJÆLP? Det er ikke altid nødvendigt at henvende sig til en advokat, når man vil flytte sammen eller gifte sig. Der kan dog være tilfælde, hvor man bør tale med en advokat. Det gælder især, hvis parterne har børn hver for sig eller sammen. Det kan også være, hvis den ene eller begge har gæld. Det er altid klogt at få formueforhold og arveforhold talt igennem med en advokat. Advokatvagt I de fleste byer findes der en såkaldt Advokatvagt. Man behøver ikke at opgive sit navn i Advokatvagten, og rådgivningen er gratis. Det lokale dommerkontor kan oplyse, hvor Advokatvagten er, og hvornår den er åben. I Advokatvagten kan man få mundtlig rådgivning, men ikke en egentlig sagsbehandling. Retshjælp Mange advokater yder offentlig retshjælp. Det betyder, at man selv skal betale en mindre del af advokatens salær, mens det offentlige betaler resten. Den offentlige retshjælp omfatter kun enkle problemer. Advokaten kan fortælle nærmere om ordningen. Den retshjælpsforsikring, som de fleste mennesker har i tilknytning til deres familieforsikring (indbo), dækker ikke rådgivning og retssager om samliv og ægteskab, eller forældremyndighedssager i 1. instans 7
Hvad koster det? Man kan altid spørge en advokat om, hvad det cirka vil koste at få en sag behandlet. Hvis man har en indtægt, der ligger under en vis beløbsgrænse, kan man måske få fri proces. Det betyder, at staten betaler ens omkostninger ved sagen. Det er dog en betingelse for at få fri proces, at der føres en reel sag i retten. REGISTRERET PARTNERSKAB To personer af samme køn kan lade deres partnerskab registrere. Herved opnår de registrerede partnere samme retsstilling som ægtefæller og er som hovedregel omfattet af de regler, der er beskrevet om ægtefæller i pjecen. Dog er der ikke ligestilling mellem ægtefæller og registrerede partnere på følgende områder: Inden for adoptionslovgivningen, idet de registrerede partnere ikke kan adoptere andre børn end partnerens biologiske børn eller partnerens danske adoptivbørn, inden for lov om forældremyndighed og samvær, idet registrerede partnere ikke kan tillægges fælles forældremyndighed og i internationale relationer, idet ægteskab her forstås i traditionel forstand. ORDLISTE Boafgift/gaveafgift: En afgift på dødsboets nettobeholdning eller på gaver til livsarvinger (børn og børnebørn mv.) og til visse andre i afgiftsloven anførte personer. Bodel: Den del af fællesboet, som en ægtefælle selv ejer, kan råde over og hæfter med. Boslod: Den del af fællesboet, som en ægtefælle har tilbage efter formuefællesskabets ophør og skifte heraf ved separation/skilsmisse eller død. Friarv: Den del af arven, som man frit kan råde over ved testamente. Hvis man har ægtefælle eller livsarvinger (børn og børnebørn mv.) er friarven tre fjerdedele af det, man selv efterlader sig. Den sidste fjerdedel er tvangsarv til ægtefælle og livsarvinger. Formuefællesskab: Den almindelige formueordning mellem ægtefæller eller registrerede partnere med hver sin andel af formuen (bodel), som ægtefællen selv råder over og hæfter med. Fuldstændigt særeje: En særejetype, som blandt andet indebærer, at dette ikke skal deles ved separation/skilsmisse eller død, og som man ikke kan sidde i uskiftet bo med. Registreret partnerskab: En retlig forbindelse mellem to personer af samme køn, der er stiftet ved registrering hos myndighederne med næsten samme retsvirkninger som et ægteskab. Sameje: Fælles ejerskab til en formue eller til enkelte formuegenstande, for eksempel en fast ejendom. 8
Solidarisk hæftelse: At flere hæfter for den samme gæld med pligt til hver for sig at betale hele gælden til kreditor. Skifte: Opgørelse og afvikling af en formuemasse, for eksempel et formuefællesskab, i forbindelse med separation/skilsmisse eller død. Skilsmissesæreje: En særejetype, som blandt andet indebærer, at dette ikke skal deles ved separation eller skilsmisse, men bliver til en del af formuefællesskabet ved død med mulighed for at kunne sidde i uskiftet bo. Tvangsarv: Den fjerdedel af arven, som visse arvinger har krav på, selv om der er rådet over hele arven ved testamente. Tvangsarvinger: Ægtefælle og livsarvinger (børn og børnebørn mv.). Ægtepagt: En skriftlig aftale mellem ægtefæller om skilsmissesæreje, fuldstændigt særeje eller større gaver mv. En ægtepagt skal tinglyses for at være gyldig. Ægteskab: En retlig forbindelse mellem en mand og en kvinde, der er stiftet ved en vielse for de borgerlige eller kirkelige myndigheder. VIGTIGE ADRESSER Familiestyrelsen Kristineberg 6 2100 København Ø Tlf. 33 92 33 02 www.familiestyrelsen.dk Advokatsamfundet Kronprinsessegade 28 1306 København K Tlf. 33 96 97 98 Statsforvaltningen Hovedstaden Borups Allé 177, blok D_E 2400 København NV Tlf.: 72 56 70 00 Statsforvaltningen Sjælland Storetorv 1Dronningensgade 30 4800 Nykøbing F Tlf.: 72 56 76 00 Statsforvaltningen Syddanmark Storetorv 10 6200 Aabenraa Tlf.: 72 56 79 00 9
Statsforvaltningen Midtjylland St. Blichers Vej 6 Postboks 151 6950 Ringkøbing Tlf.: 72 56 83 00 Statsforvaltningen Nordjylland Aalborghus Slot Slotspladsen 1 9000 Aalborg Tlf.: 72 56 87 00 Statsforvaltningerne har fælles hjemmeside: www.statsforvaltning.dk De ca. 100 lokale advokatvagter. Adresser og åbningstider kan fås ved henvendelse til en af de lokale advokatvagter, til det lokale dommerkontor eller til Advokatsamfundet tlf. 38 96 97 98. Du kan også finde din lokale advokatvagt på. Hertil kommer retshjælpen i en lang række byer samt diverse komiteer og rådgivningsgrupper mv. På Advokatsamfundets hjemmeside kan du endvidere finde oplysninger om blandt andet retshjælp og advokatvalg. Justitisministeriet har lavet en pjece om den nye arvelov, som trådte i kraft den 1. januar 2008. Advokatsamfundet Kronprinsessegade 28 1306 København K Tlf. 33 96 97 98 Fax 33 36 97 50 10