A R T I K E L Sparekrav må ikke forringe sikker I kampen for at minimere stink - skabenes energiforbrug, kan ar - bejdsmiljøet blive et offer. Af Gunnar Lomborg Fotos: Claus Bjørn Hansen Har man et stinkskab, har man nok også en stor elregning. Har man 1700 stinkskabe som Kø ben havns Universitet, har man en kæmpe el - regning, og så er der ik ke noget at sige til, at der gø res en indsats for at nedbringe ener gi for bru get. På KU FARMA alene står ca. 400 stinkskabe, som benyttes af forskere, laboranter og studerende. KU LIFE har et tilsvarende antal. Jørgen Stage Johansen (tv) evaluerer sammen med Svend Erik Dam og Susanne Her man - sen to forsøg med stinkskabe fra Waldner og Labmodul. Det koster et større millionbeløb at holde skabene kørende, men det er nødvendigt af hensyn til ar - bejdsmiljøet, da det ofte er far li - ge og kræftfremkaldende stoffer, der arbejdes med. Mens pen ge - folkene gerne vil have suget i ska - bene minimeret, så energifor bru - get falder, slås arbejdsmiljøfol ke - ne for at sikre, at spareiveren ik ke går ud over brugernes helbred. Billige løsninger giver stor gevinst Vi vil alle gerne nedsætte energiforbruget både af økonomiske og miljømæssige hensyn men det må ikke være på be kost - ning af arbejdsmiljøet. Vi har gen - nemført en række forsøg, som viser, at man med ret små midler kan minimere energiforbruget. Et af problemerne har været, at der ikke er nogen faste retningslinjer fra Arbejdstilsynet om, hvor meget sug der skal være i et stink - skab de retningslinjer har vi selv måttet lave, siger arbejdsmiljøleder Jørgen Stage Johansen fra KU FARMA, og tilføjer at op hæ - vel se af den danske stinkskabsnorm (DS 457) og indførelsen af en ny europæisk norm (EN/DS 14175) har skabt ekstra uklarhed. Sammen med Susanne Her man - sen, som er laboratoriekoordi na - tor og medlem af Ar bejds mil jø - rådet på KU, og Svend Erik Dam, som er ventilationsrådgiver på KU LIFE, har han i nogle år gennemført forsøg med stinkskabe af forskellige fabrikater. Her prø - ver man med både simple og me - re komplicerede former for auto - matik at styre energiforbruget. Ofte sker det største energispild, fordi brugerne glemmer at lukke skabet, så det suger på fuld kraft, også når det ikke anvendes. Nedsæt forbruget til en femtedel Erfaringerne fra KU LIFE viser, at et standardstinkskab, som kører i døgndrift, typisk har et forbrug på 2.600.000 m 3 /år ved en front - hastighed på 0,5 m/s. Hvis stink - skabet kun kører 10 timer i døgnet, og man reducerer front ha - stig he den, når det ikke er i brug, kan luft forbruget nedsættes til en fem tedel, viser beregninger, som Svend Erik Dam har foretaget (se grafik på side 12). Og det er den mest simple løs ning. An - dre løsninger kan yderligere re - ducere forbruget, og det er det, forsøgene på KU FARMA skal væ re med til at vise. En simpel føler kan registrere, hvornår skabet bruges, og kan ef ter to minutter uden bruger - 8
heden Waldner stinkskabet har været testet med sporgas flere gange, men opnåede ikke de lovede re sultater ved lave lufthastigheder. 9
A R T I K E L Erfaringen er at skiltning med luk lugen eller DONG-målebånd har meget begrænset effekt, vurderer Svend Erik dam (forrest), Susanne Hermansen og Jørgen Stage Johansen, mens specialestu - derende Claus Jensen drøfter et forsøg med en medstuderende. Specialestuderende Claus Jen sen i gang med medicinalkemiske forsøg. Stinkskabets sug og rude beskytter mod skadelige påvirkninger. aktivitet udløse en alarm, der gør opmærksom på, at man skal lukke skabet. Andre forsøgsskabe fra Labmodul og Labvent har me - re avanceret automatik, der selv sænker lugen og lufthastigheden efter en tid uden aktivitet. Svend Erik Dam fremhæver og så, at der er rigtigt mange penge at spare ved varmegenindvinding, men det kræver investeringer i anlæg. Det vil være mest relevant at indføre ved nybyggerier. Adfærd er problemet Alt skal naturligvis tilpasses til de opgaver, som løses i skabene, men en kombination af automatik og god adfærd hos brugerne kan nedsætte energiforbruget drastisk, fortæller Svend Erik Dam. Det er jo ofte brugernes ad færd, der udgør problemet, ty pisk fordi man glemmer at lukke skabet. Derfor kan man nå et stykke ved god uddannelse, ved at indskærpe, at man lukker skabene osv. Men ofte virker sådanne kampagner kun i kort tid så falder man tilbage i de vante mønstre, og derfor er automatikken en god måde at styre brugeradfær - den på, understreger Svend Erik Dam. Erfaringerne på både KU LIFE og KU FARMA er, at skiltning og DONG-energimålebånd har marginal og kortvarig effekt. Forsøgene på KU viser, at de op - timale løsninger afhænger af, om det er gamle eller nye stink - skabe, ventilationsanlæggenes sty ring osv. På KU FARMA har man udført forsøg med skabe i flere laboratorier. Firmaet Net - avent har på 10 år gamle Stri boltstinkskabe installeret bevægel - sessensor, lugesensor, elektro nik - boks og nyt betjeningspanel. Der udløses en alarm, hvis lugen er hævet mere end 1-2 cm uden, at der er registreret aktivitet i to mi - nutter. Alarmen kan både hø res og ses. Der er desuden installeret en funktion, så stinkskabets sug helt kan slukkes i perioder, hvor ska bet er tomt og ikke an vendes. 10
En række udfordringer I skabene med automatisk lugelukning har der været en række praktiske udfordringer. Lugerne skal lukke ned, men skal stoppe ved modstand, så udstyr ikke kom mer i klemme under lu g en, og der måske væltes farlige stoffer. I to laboratorier har Labvent og Labmodul installeret såkaldte PIRfølere og automatisk lugelukning. Lugen lukkes efter to mi nut ters in - aktivitet, og lufthastigheden sæn - kes fra 0,5 m/s til 0,3 m/s. Hvis driftserfaringerne er positive, vil disse lugestyringer være oplagte, specielt på nye stinkskabe. Foruden de forsøg, der er gjort med at forsyne eksisterende skabe med automatik, har flere pro ducenter opstillet forsøgsskabe på KU FARMA. Et af skabene er et tysk fabrikat, Waldner Se cu flow, som ifølge producenten skulle kunne klare udsugningen med kun 0,15 m/s, men de optimistiske meldinger holder ikke. Waldner-skabet som har indblæsning af hjælpeluft i sider og bund er blevet testet flere gange med sporgas, hvor det har op - nået dårlige resultater ved la ve lufthastigheder. Det lykkedes at få en acceptabel måling ved luft - hastighed på ca. 0,35 m/s samtidig med, at en indblæsning blev blændet. Men suget må være så kraftigt, at en sikkerhedsmargen kan tage hensyn til forstyrrelser af luft i laboratoriet, siger Jør gen Stage Johansen. Forsøgene har været værdifulde og givet et godt beslutnings - grund lag. De har vist, at der er god økonomi i at installere PIRfølere og alarmer, ligesom for - søgene med automatisk luge luk - ning viser, at det er en god vej at gå. Der er heller ingen tvivl om, at fabrikanterne vil konkurrere om at udvikle mere energiven - lige skabe fremover, og på KU vil man derfor fortsat udføre forsøg med nye tekniske løsninger. Ingen faste krav til stinkskabe Som situationen er i dag, findes der ingen faste retningslinjer el - ler kravspecifikationer til proces - ventilation i laboratorier. Ar bejds - tilsynet anbefaler en luftgen nem - strømning på 0,5 m/s, som man Forskelligt udstyr til test af stinkskabssug: Det billige vaneometer (th) kan bruger - ne selv benytte til måling af lufthastighed en. Ane mo me - ter (tv) måler lufthastigheden mere nøj ag tigt, mens røgudvikleren (nederst) gør luftens be væg else synlig. 11
A R T I K E L gør det i vore nabolande Sveri ge, Finland og England, men det er kun anbefalinger ikke lovkrav. Derfor har forskellige parter på KU talt for at nedsætte luft ha stig - m 3 /år 3.000.000 Å R L I G T L U F T F O R B R U G P Å S TA N D A R D S T I N K - S K A B V E D F O R S K E L L I G E F O R U D S Æ T N I N G E R % heden for at spare ener gi, men det har fået arbejdsmiljøfolkene op af stolene. Der er en europæisk norm, EN/ DS 14175, som ikke nævner specifikke krav til lufthastighed. Den bygger på tyske og franske krav, som er lavere end de krav, vi me - ner man skal stille. Derfor har vi ud arbejdet vore egne krav spe - cifikationer til ventilationen, som skal sikre, at arbejdsmiljøet står øverst på dagsordenen ik ke mindst, når der i de kommende år skal bygges mange nye la bo - ra torier på universiteterne, hvor der skal indkøbes nye stink ska - be, siger Jørgen Stage Jo han sen. 2.500.000 100 KU stiller egne krav 2.000.000 1.500.000 1.000.000 500.000 0,5 m/s, 24h 0,5/0,3 m/s, 24h 0,3 m/s, 24h 0,5/0,3 m/s,10h 0,5 m/s, 24h Stinkskab kører i døgndrift med en fronthastighed på 0,5 m/s. 0,5/0,3 m/s, 24h Stinkskab kører i døgndrift med en fronthastighed på 0,5 m/s. Når der ikke er aktivitet i eller foran stinkskabet reduceres hastighed til 0,3 m/s. 0,3 m/s, 24h Stinkskab kører i døgndrift med en fronthastighed på 0,3 m/s. 0,5/0,3 m/s, 10h Stinkskab kører 10 timer i døgnet med en fronthastighed på 0,5 m/s. Når der ikke er aktivitet i eller foran stinkskabet re - du ceres hastighed til 0,3 m/s. Ifbm. opsætning af DONG-energimålebånd på KU LIFE blev skabsåbning, og hvorvidt skabet var i brug registreret. Denne registrering ligger til grund for definitionen af et standard KU LIFE stinkskab og dermed for de oplyste luftmængder. Standard stinkskabet suger 1200 m 3 /h ved 50 cm lugeåbning. Ska - bet er åbnet 50 cm 2 timer om dagen og lukket til 10 cm den resterende tid. Der er aktivitet i eller foran skabet 2 timer om dagen. Til sammenligning kan næv nes at et stinkskab, som står åbent 24 timer 365 dage om året, suger 10.512.000 m 3 /år. 80 60 40 20 - Kravene er godkendt af Arbejds - miljørådet på KU i marts i år og indeholder en lang række detaljer om, hvordan stinkskabe skal væ re indrettet både hvad an - går udsugningen og ergonomien. I kravspecifikationerne slår vi fast, at lufthastigheden i luge - åb ningen skal være 0,5 m/s, når der arbejdes i skabet, og at hastig - heden kan sænkes til 0,3 m/s, når der ikke arbejdes. Vi nævner og så, at hastigheden ikke må overstige 0,7 m/s, da for høj hastighed kan give turbulens, som kan hvirv le farlige stoffer ud i lokalet, un der - streger Susanne Hermansen, der som laboratoriekoordinator og medlem af Arbejdsmiljørådet har været dybt involveret i ar bej det med de nye kravspecifikati o ner. Forsøgene på KU FARMA går vi - dere, og foreløbig kan man støtte sig op af universitetets egne krav til ventilationen, som både sikrer arbejdsmiljøet og tilgodeser ener - giforbruget i laboratorierne. 12
Røg visualiserer luftes bevægelser en vigtig metode ved vurdering af stinkskabets funktion. Jørgen Stage Johansen blæser røg, overvåget af Susanne Hermansen og Svend Erik Dam. K R AV T I L P R O C E S V E N T I L AT I O N P Å K Ø B E N H AV N S U N I V E R S I T E T Københavns Universitet vedtog i marts 2011 Krav spe - ci fikationer for procesventilation i laboratorier. Kra - ve ne fokuserer primært på stinkskabe (sugeevne, kontrol, ergonomi, energiforhold m.m.), men der er også krav til punktsug, biologiske sikkerhedskabinetter, støjog lysforhold, ventilationsanlæggenes samtidighedsfaktor m.m. Herunder er plukket enkelte punkter. De samlede krav kan findes på: http://arbejdsmiljo.ku.dk/kemiskarbejdsmiljo/paavirkogvaerne/ventilation/ Stinkskabe skal være typegodkendt efter DS/EN 14175, del 3 Lufthastighed i stinkskabenes lugeåbning er 0,5 m/s, når der pågår arbejde. Når der ikke er aktivitet i el - ler foran stinkskabet, kan fronthastigheden i luge - åb ningen sænkes til 0,3 m/s. Fronthastigheden må ikke overstige 0,7 m/s på grund af risiko for turbulens. Stinkskabe kan udstyres med automatisk lugestyring. Den løsning bør overvejes ved indkøb af nye stinkskabe Stinkskabe uden automatisk lugestyring skal være forsynet med en personføler, som aktiverer det aku stiske signal i stinkskabets alarm, såfremt lugen er hævet, og såfremt der efter 1-2 min. ikke regi stre - res brugere foran skabet Ved aflevering af nye stinkskabe udføres sporgasmåling efter principperne i den ophævede norm for stinkskabe DS 457 Stinkskabet skal have en sikkerhedsfaktor >40, så - fremt stinkskabet skal kunne anvendes til kræftfremkaldende stoffer. Som udgangspunkt skal stink - skabe kunne anvendes til arbejde med kræftfremkaldende stoffer Arbejdsmiljøorganisationen skal sammen med drifts - organisationen sikre, at brugerne har adgang til in - formation om testresultater, og at brugerne har skrift lige vejledninger i funktion og anvendelse af stinkskabe og andre processug. 13