1. UBST arbejde med kravspecifikationerne/revision af vejledninger 2. Inspirationskatalog 3. Basiskrav 4. Udbud af stinkskabe 5.

Transkript

1 DUA seminar 5. oktober UBST arbejde med kravspecifikationerne/revision af vejledninger 2. Inspirationskatalog 3. Basiskrav 4. Udbud af stinkskabe 5. Spørgsmål Bygherrerådgiver Erik Krøll, NNE Pharmaplan Arkitekt Liv K. Lyskjær, Universitets- og Bygningsstyrelsen

2 KRAVSPECIFIKATIONER PÅ VEJ

3 RELEVANTE KRAV? ENERGI MILJØ INDEKLIMA TILGÆNGELIGHED BASISKRAV

4 EKSEMPLER - ENERGI

5 EKSEMPLER - MILJØ

6 EKSEMPLER - INDEKLIMA

7 EKSEMPLER - TILGÆNGELIGHED Revideres og tilføjes 2 nye områder

8 EKSEMPLER - BASISKRAV

9 STRUKTUR OG ANVENDELSE Bæredygtighed Energi Miljø Indeklima Tilgængelighed Laboratorier (basiskrav) Eksisterende byggeri Nybyggeri... Tjeklister KS-procedurer Digitalisering...

10 ORGANISATION KOORDINERING UBST COWI KRAVUDFORMNING RÅDGIVERE COWI NNE SBi gruppeansvarlige projektledere UBST UNIVERSITETERNE Energi Miljø Indeklima Tilgængelighed Basiskrav IMPLEMENTERING

11 FREMTIDENS LABORATORIER ca m 2 laboratorier skal renoveres 6 mia. kr. fordelt over de kommende år. vi har travlt!

12 Inspirationskatalog

13 Inspirationskatalog Udgangspunktet for kataloget er, at det skal være et inspirationsværktøj for UBST-projektledere, lejere / brugere og rådgivere i forbindelse med nybygning og renovering af laboratorier. Indholdet i kataloget kan på den baggrund spænde fra visioner og tendenser i forskning og undervisning, over planlægning og arkitektur til konkrete bud på tekniske og funktionelle forhold. Fælles for emnerne er at de så vidt muligt skal dokumenteres gennem referenceprojekter.

14 Fakta-ark

15 Inspirationsblade Grundstenen i idekataloget er inspirationsblade, som hver især behandler et velafgrænset emne og illustrerer det med et projekt. Når man åbner idekataloget mødes man af en oversigt med ikoner af disse inspirationsblade, som man enten kan vælge at åbne direkte, eller man via menuen kan lave et udvalg efter en række fastlagte temaer. Man kan ligeledes vælge at sortere inspirationsbladene efter en række parametre samlet etageareal, anlægssum, arkitekt mv. ved hjælp af sorteringsfunktionen

16 Referenceprojekt

17 Faglige søgemuligheder

18 Gode erfaringer til inspiration

19 Basiskrav til nybygning

20 Basiskrav til modernisering

21 Basiskrav 1.0. OM BASISKRAV I forbindelse med håndteringen af et stort antal laboratoriebyggerier har Universitets- og Bygningsstyrelsen (UBST) opstillet et sæt krav og specifikationer, der er fælles for disse projekter, og som fremover benævnes Basiskrav. Basiskravene omfatter de krav, der udgør en skærpelse i forhold til gældende love, normer og standarder mm. inkl. UBST's egne standarder og vejledninger. Udover at opstille generelle krav og specifikationer til brug for projekterende og udførende, vil basiskrav naturligt være delgrundlag for bygherrerådgivning efter programfasen.

22 Basiskrav PROCEDURER VED ANVENDELSE AF BASISKRAV Basiskravene skal anvendes som minimumskrav i projekteringen. Kan et basiskrav derimod ikke overholdes i et konkret projekt, er det proceduren, at afvigelsen skal fremlægges og endeligt godkendes af styregruppen i det konkrete projekt.

23 Basiskrav for nybyggeri RUMHØJDER / ETAGEHØJDER Tværsnitarealet over nedhængt loft sikrer muligheden for ændringer i eksisterende føringer samt muligheden for at udvide med nye installationer i fremtiden, hvilket er nøglen til, at man hurtigt og effektivt kan skabe forandringer og tilpasninger til nye laboratorieindretninger.

24 Basiskrav TRANSPORTVEJE I BYGNINGEN Birum Laboratorier GMO-Flow, Personer GMO-flow, vare Skakt Birum Skakt

25 Basiskrav MINIMUMSKRAV TIL LABORATORIER F1/U1 Flader skal være rengøringsvenlige og lukkede Flytbart inventar/fuget inventar Flytbart inventar: Borde på ben Fast inventar: fuget

26 Checkskema til nybyggeri udarbejdes i alle projektes faser

27 Baggrund for at UBST kommende indkøbskrav til stinkskabe Danske tilsyn og myndigheder forholder sig ikke konkret til EN standarden og der er ikke defineret præcise målbare krav til stinkskabe. Der eksisterer ikke en funktionel norm om typegodkendelse eller udformning af stinkskabe i Danmark. Energiforbruget til stinkskabe er den største forbruger i de fleste af UBSTs våde bygninger. Ergonomi og tilgængelighed er et overset punkt i relation til hæve / sænke af stinkskabet

28 Nuværende myndighedskrav til stinkskabe DS/ EN for stinkskabe er blevet introduceret af EU i 2004,og er fuldt gældende i Danmark siden DS/ EN erstatter DS457, og er den eneste norm i markedet som stiller specifikke krav til stinkskabe. DS 457 er ikke længere gældende i Danmark, og den er i februar 2007 trukket tilbage af Dansk Standard. (AT anvender stadig DS 457 ift. afprøvning af stinkskabe)

29 Nuværende myndighedskrav til stinkskabe DS/ EN er en rammenorm med mulighed for lokal tilpasning for at være funktionel. Acceptgrænser skal defineres lokalt - det er endnu ikke sket i Danmark. Energi, godt arbejdsmiljø og bæredygtighed er ikke en del af EN14175.

30 Stinkskabsudbud Min egen gamle handlingsplan i forhold til EN 14175: Vores beskrivelser/specifikationer skal opdateres. Der skal stilles krav til lufthastighed eller udenlandsk reference, så længe AT ikke har sat danske krav. Husk at test/dokumentation omfanget skal aftales med kunden. Vi kan ikke bare design/konstruere et skab som vi vil, men skal fremover regne med at købe skabe i standard mål. Husk, stinkskab er skabet, ventilationsanlæg, automatik, el og VVS. Der er rigtig mange penge og spare på energien.

31 Spørgsmål