Er fremtiden sikret i Aalborg Skolevæsen?

Transkript

1 Henrik Mortensen August 2006 Temadag 2006 Aalborghallen 8. august 2006 Indledende oplæg Er fremtiden sikret i Aalborg Skolevæsen? Velkommen tilbage fra sommerferie velkommen tilbage til et nyt skoleår og specielt velkommen til ca. 100 nye medarbejdere, som for første gang er med her i Aalborghallen. Det var dejligt her ude i forhallen at høre den summen gensynet med kollegaerne både fra egen skole og også mødet med gode venner og kollegaer fra andre skoler. Der er altid noget spændende og forventningsfyldt ved at starte et nyt skoleår måske skal du nu starte en ny klasse, have nye fag eller nye kollegaer. Hvordan vil det gå i år? Hvordan tager eleverne imod de planer, som du har lagt for dem? Hvordan mon jeres nye team vil komme til at fungere? Og mon det kommende projektarbejde bliver en succes (det arbejde, som der allerede er brugt så mange kræfter på at tilrettelægge). Men det er selvfølgelig allermest spændende for de godt 1600 elever, som nu skal begynde i børnehaveklassen for allerførste gang. Hvilken skolegang vil de komme til at opleve hvordan ser verden ud om 10 eller 11 år, når de igen forlader skolen? Har vi i skolen givet dem en ballast, således de kan være optimalt rustede til at klare de udfordringer, som de vil møde i år 2016 og årene derefter? Det er et kolossalt stort ansvar, der bliver lagt på skolen - på os, der er ansat i skolesystemet og specielt på dig, som er tæt på det enkelte barn. Er det de rigtige ting, vi gør er det de rigtige kundskaber, som børnene tilegner sig, og er det de rigtige værdier og holdninger, som vi præger dem med? Helt afgørende spørgsmål, men som det er overmådelig vanskeligt at give de rigtige entydige svar på. 1

2 Nu er det jo man fristes næsten til at sige heldigvis ikke os, der bare er ansat i skolesystemet, som skal bestemme disse overordnede elementer i skolens indhold. Det er naturligvis i bund og grund et spørgsmål om, hvad samfundet ønsker der skal ske, og vi har derfor et folketing og en regering, som så skal tage de nødvendige beslutninger. MEN det er vel fornuftigt, at man - inden man træffer beslutningerne - konsulterer fagfolkene, altså dem som arbejder i og med skoleverdenen, og henter gode råd og hjælp, viden og indsigt, erfaringer og forskningsresultater, således beslutningerne bliver fornuftige, fremadrettede og svarer til den virkelighed, som foregår i skolen. Der er i det seneste års tid besluttet en række forskellige ændringer af folkeskoleloven og taget en række landspolitiske initiativer, som har betydning for den måde, som vi i fremtiden skal/bør tænke skole og undervisning på. Lad mig nævne nogle eksempler: o Indførelse af nationale test og efterfølgende udarbejdelse af landsgennemsnit og profil. o Kommende kommunale kvalitetsrapporteringer, som skal bygge på skolernes testresultater og med en efterfølgende indberetninger til Undervisningsministeriet. o Afskaffelse af gruppeeksamener en eksamensform, hvor det også er muligt at vurdere elevens evne til at samarbejde med andre. o Indførelse af flere prøver og så det underlige, at kun lige i 2007 skal alle prøver være skriftlige også i f.eks. kristendomskundskab og tysk. o Der skal fra i år være obligatoriske elevplaner. o Ændring af formålsparagraffen, således der nu skal gives eleverne kundskaber, og ikke som før, at eleverne tilegner sig kundskaber. o Mere faglighed og mindre vægt på kreative og praktiske fag, f.eks. ændres liniefagene i den nye læreruddannelseslov. o Flere forsøg (dog foreløbig uden resultat) på at ændre 10. klasse til kun at være for de aller svageste. 2

3 o Og så vil regeringen vil have afskaffet det såkaldte fjumreår. Det skal være slut med at rejse et år eller to til udlandet inden de videre studier en holdning som er i modsætning til f.eks. mange erhvervsfolk, som netop ønsker modne unge, der kender til globaliseringens græsmarker. Man kan med rette stille meget store spørgsmålstegn ved, om det er disse tiltag, der er de rigtige og nødvendige i forhold til at udvikle en skole, som skal forberede eleverne til et fremtidigt samfund, der ligger mindst 10 år forude! Karakteristisk for alle ændringerne er, at de bygger på myter, som hverken er videnskabeligt funderet eller erfaringsbegrundet, men blot er udtryk for en tro på, at det nytter og har en effekt på skolens kvalitet. De officielle begrundelser for ændringerne hentes først og fremmest i resultaterne i PISA-rapporterne. På trods af massive faglige indvendinger og påvisning af direkte fejltolkninger er der blevet tegnet et billede af, hvor dårlige de danske elever er i forhold til andre landes niveau. Og samtidig placeres den danske folkeskole som verdens dyreste underforstået uden at det kan ses på PISA resultaterne. Der er vil jeg tillade mig at sige skabt et billede en såkaldt sandhed som stort set alle efterhånden tror på. Vi er på vej til en landspolitisk detaljestyring af skolen i et hidtil ukendt omfang. Den teoretisk baserede viden og den erfaringsbegrundede indsigt bliver brugt i et meget lille omfang, og ændringerne synes at ske alene af politiske grunde, og som desværre ser ud til at være baseret på mistillid til skolen og et ønske om mere kontrol. Forhåbentlig vil der også fremover være plads i Aalborg Kommune og i vores Skolevæsen til en anden og supplerende tænkning. Vi har fortsat i Danmark en kommunal skole, og det skal vi både benytte os af og værne om. Det er naturligvis helt, som det skal være, at det politiske system stiller krav og har forventninger til de ydelser, som skolen skal præstere. Og vi må som ansatte lige så naturlig gøre alt for at leve op til disse krav og forventninger. Det er vores professionelle job! 3

4 Men det ideelle læringsgrundlag for skolen består efter min mening af en blanding af, hvad jeg vil kalde politiske synsninger og så de videnskabelige resultater og erfaringer, som man ved, at læring bygger på. I Aalborg Kommunale Skolevæsen har vi forsøgt os med denne kombination. Fælles Skolebeskrivelse består, som I formodentlig allerede ved, af politiske krav og forventninger til alle skolerne i Aalborg men krav og forventninger, som er baseret på dialog med og mellem alle skolens parter: elever, lærere, pædagoger, ledere, forældre og politikere. Disse krav og forventninger er klart formuleret i en række temaer og handlepunkter, som det fremgår af det materiale, som alle skolens ansatte og forældre har modtaget. Det er så den enkelte skole, som selv afgør, hvordan man i praksis vil omsætte de pæne ord, kravene og forventningerne til den almindelige skoledag på netop jeres skole et arbejde, som alle skolens ansatte har lod og del i. Men der er selvfølgelig ingen tvivl om, at der eksisterer en række fælles kvalitetskrav, som alle kommunens skoler skal leve op til. - Der er her tale om en kvalitetssikring, som er baseret på dialog. Denne dialog følges konkret op her i efteråret, idet skoleforvaltningens repræsentanter afholder dialogmøder med den enkelte skoles ledelse og udvalgte medarbejde. På disse møder vil der blive rejst og svaret på spørgsmål, som; Hvor langt er I kommet i.f.t. Fælles Skolebeskrivelse? Hvad skal der arbejdes videre med? Hvilke problemstillinger er mest påtrængende lige nu? osv. osv. Når det nu er de helt forkerte landspolitiske signaler, der sendes ud til landets skoler, er det så bare et spørgsmål om at der skal siges nej til ændringer i folkeskolen? Nej, selvfølgelig er det ikke det. Fælles Skolebeskrivelse med de mange punkter giver vel i sig selv dette tydelige svar. Naturligvis skal der evalueres, og selvfølgelig skal der være test og prøver i folkeskolen, men vel at mærke lokale test, som er tilpasset den aktuelle undervisningssituation, og som direkte kan bruges til at undersøge om den ønskede effekt er opnået, og som kan være retningsgivende for, hvilke initiativer læreren eller pædagogen efterfølgende skal sætte ind med. Men prøver og eksamener skal naturligvis afspejle den daglige undervisningspraksis, hvor f.eks. projektarbejdet, gruppearbejder og holddelinger er helt normale elementer. 4

5 Vi har ikke brug for testresultater uden nuancer, som blot skal anvendes til rangordning af skoler, men vi har brug for en dialogbaseret kvalitetssikring, hvor hver enkelt aktør tager ansvar for at nå de opstillede mål. Elevplaner kan være et udmærket værktøj. Det er bare vigtigt, at formålet og dermed vurderingen af relevansen er udgangspunktet, og der ikke blot er tale om en national unødvendig detailstyring af folkeskolen. Vi vil gerne være med til at udvikle en skole, hvor børnene bliver kreative i tanke og handling, hvor de kan lære at tage selvstændig stilling, og hvor de kan arbejde og løse problemstillinger sammen med andre. Vi skal give dem sådanne redskaber, så de kan være i stand til at begå sig i et uforudsigeligt og givet hurtigt forandrende samfund. Vi vil stadig holde fast i, at vi skal ha en rummelig skole. Der skal være plads til alle i hvert fald næsten alle børn. Og det må vi så indrette skolen efter selvom det ofte er besværligt - så der også er tilbud til dem, som ikke bare lige hører under det begreb, som vi forstår ved det helt normale. Herunder skal der naturligvis også være et 10. klassetilbud for alle, som ønsker at modne eller dygtiggøre sig til ungdomsuddannelsesniveauet. Et 10. klasses tilbud, som jo netop er blevet så stor en succes her i Aalborg. I Aalborg vil vi og det kommer forhåbentlig også til at gælde i den nye Aalborg Kommune, når vi nu fra januar bliver i alt 56 folkeskoler og specialskoler fortsat forsøge at leve op til den overordnede kommunale vision, nemlig at give børnene mulighed for at udvikle sig til selvstændige og livsduelige mennesker, der aktivt kan indgå i et demokratisk samfund i stadig forandring Temadagen i dag har overskriften Innovation & globalisering. Det er selvfølgelig ikke tilfældigt, men netop valgt, fordi de er to helt centrale begreber, når man taler om fremtidens samfund og dagens skole. Programmet i dag består af en række indlæg af markante debattører og meningsdannere, som hver giver deres bud på, hvad der er brug for, når man skal leve i et fremtidens samfund og ikke mindst, hvad der så kræves af skolen i den forbindelse. Nyd dagen lyt og sug til dig, og brug den nye viden og de nye impulser i dit fremtidige skolevirke og meget gerne allerede her i det nye skoleår. Rigtig god fornøjelse. 5