NYHEDER FRA PLESNER APRIL 2009 CORPORATE COMMERCIAL Lovforslag om den nye selskabslov Af Advokat Jacob Christensen og Advokatfuldmægtig Husna Sahar Jahangir I forsættelse af vores nyhedsbrev af november 2008 om den udsendte betænkning fra Udvalget for Modernisering af Selskabsretten vedrørende revision af den gældende selskabslovgivning, kan vi oplyse, at lovforslaget om den nye selskabslov (L 170) nu er blevet fremsat i Folketinget den 25. marts 2009. Det fremgår af lovforslaget, at Økonomi- og erhvervsministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden. Som nævnt i vores nyhedsbrev af november 2008 indeholdt betænkningen forslag til en gennemgribende revision af en række selskabsretlige områder. Det nu fremsatte forslag til ny selskabslov, bygger i vidt omfang på de forslag, som er afgivet i ovennævnte betænkning. I det følgende præsenteres lovforslaget i hovedtræk. Lovforslagets overordnede formål og indhold Det nye lovforslag samler aktie- og anpartsselskabslovene i en lov og gør dem mere sammenhængende. Formålet er at lette de administrative byrder og gøre de danske virksomheder mere konkurrencedygtige. Selskabets ejere får fuld fleksibilitet med hensyn til valg af selskabets struktur og ledelse. Der lægges op til en større handlefrihed dog under ansvar for ledelsen. Der tilsigtes en øget åbenhed omkring ejerforholdene i et selskab. Stiftelse Der foreslås en forenkling af proceduren for stiftelse af aktieselskaber, herunder at krav om afholdelse af en konstituerende generalforsamling og udarbejdelse af tegningslister afskaffes. Det foreslås endvidere, at det skal være muligt at beslutte, at stiftelsen Med 195 jurister og en samlet medarbejderstab på 345 er Plesner et af landets førende internationale advokatfirmaer med specialer inden for alle erhvervs- og offentligretlige områder. Plesners vision er at være Danmarks bedste advokatfirma det naturlige valg for enhver dansk og udenlandsk virksomhed med behov for erhvervsjuridisk rådgivning. 1
af et kapitalselskab skal have virkning på et senere tidspunkt end beslutningstidspunktet. Selskabet kan dog ikke påtage sig forpligtelser inden den dato, hvorfra stiftelsen skal have virkning. Der tilsigtes gennemført et system i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens itsystem, som gør det muligt ved anmeldelsen af en stiftelse at overføre de registrerede oplysninger til et sæt standardiserede vedtægter. Kapital Det foreslås, at der skal gælde et krav om et legalt minimum for anpartskapitalen for anpartsselskaber på kr. 50.000. For aktieselskaber foreslås det nuværende krav om en minimumskapital på kr. 500.000 fastholdt. Der skal i henhold til forslaget gives adgang til udskudt indbetaling af selskabskapitalen, dog således at der skal indbetales mindst 25% af selskabskapitalen, dog minimum kr. 50.000 med tillæg af en eventuel overkurs. Kapitalandele Det foreslås, at det fremover skal være muligt at udstede stykaktier og stykanparter, og at kapitalselskaberne kan vælge, om kapitalandelene i selskabet skal udstedes med nominel værdi eller som stykkapitalandele. Forslaget ophæver forbuddet mod stemmeløse aktier og begrænsningen i, hvor stor forskel der må være på stemmeretten for aktier. Kravet om udstedelse af aktiebreve i visse situationer foreslås afskaffet. Generalforsamlingen vil dog forsat have mulighed for med simpelt stemmeflertal at beslutte udstedelse af aktiebreve, og tilsvarende vil anpartsselskaber fremover kunne beslutte at udstede anpartsbeviser. Registrering af ejeroplysninger foreslås fremover ført i en ejerbog, som erstatter de hidtidige aktiebøger og anpartshaverfortegnelser. Samtidig foreslås det, at selskabet skal have mulighed for at føre ejerbogen ved direkte indberetning til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Indløsning og omsættelighedsbegrænsninger Det foreslås at tillægge anpartshavere de samme rettigheder og pligter som aktionærer for så vidt angår tvangsindløsning og indløsningsret. Det foreslås endvidere, at beslutning om tvangsindløsning fremover alene træffes af majoritetsaktionæren/majoritetsanpartshaveren og ikke 2
som hidtil i fællesskab med selskabets ledelse. Generalforsamling Ifølge forslaget skal det fremover være muligt for aktionærerne i et aktieselskab at beslutte fravigelse af et eller flere formkrav til afholdelse af generalforsamling, således som tilfældet allerede er for anpartsselskaber. For aktieselskaber foreslås det, at der fastsættes en såkaldt registreringsdato, der skal være skæringsdag for, hvem der må møde og stemme på generalforsamlingen. Det foreslås, at fristen bliver 1 uge før generalforsamlingens afholdelse. Efterfølende afståelser og erhvervelser vil som udgangspunkt ikke kunne påvirke stemmeretten på generalforsamlingen. I den nye lov foreslås det præciseret, at et selskab ikke kan blive bundet af en ejeraftale (aktionæroverenskomst), og at selskabet heller ikke kan være part i en ejeraftale. En sådan ejeraftale vil endvidere ikke kunne påvirke selskabets ledelsesmedlemmers selskabsretlige kompetence til at udøve deres hverv. En beslutning om afholdelse af generalforsamlingen på andet sprog end dansk skal ifølge forslaget som udgangspunkt optages i vedtægterne. Selskabets ledelse Det foreslås, at selskaber fremover får mulighed for at vælge mellem forskellige ledelsesmodeller, f.eks. ved at etablere sig med både en direktion og en bestyrelse eller med en direktion og et tilsynsråd. Et vigtigt fælles træk for alle de mulige ledelsesstrukturer er, at selskabets øverste ledelsesorgan vælges eller ansættes af kapitalejerne på generalforsamlingen. Medarbejderrepræsentation Det foreslås, at de gældende bestemmelser om medarbejderrepræsentation i vidt omfang videreføres, men at flere af bestemmelserne fremover skal kunne fraviges i enighed mellem ledelse og medarbejdere. Som noget nyt foreslås mulighed for valg til koncernrepræsentation gennem direkte valg. Endvidere foreslås, at generalforsamlingen kan træffe beslutning om at 3
lade medarbejdere i udenlandske datterselskaber deltage i valg til koncernrepræsentation i moderselskabets ledelse. Fusion, spaltning og flytning af hjemsted Lovforslaget lægger op til, at selskabsdeltagerne i enighed kan beslutte, at visse tidligere lovpligtige dokumenter ikke længere skal udarbejdes i forbindelse med nationale fusioner og spaltninger. For anpartsselskaber foreslås der desuden en væsentligt forenklet proces for nationale fusioner og spaltninger. Lovforslaget giver endvidere mulighed for, at aktie- og anpartsselskaber skal kunne flytte deres hjemsted til og fra Danmark. Kapitalafgang Det foreslås, at kapitalejerne får mulighed for i enighed at fravælge de procedurer, der skal sikre grundlaget for deres beslutninger i forbindelse med kapitalens afgang. Eksempelvis indebærer dette muligheden for at fravige kravet om, at ledelsen skal fremlægge en redegørelse for kapitalejerne, når ledelsen ønsker at gennemføre en kapitalnedsættelse. Ledelsen får endvidere mulighed for under ansvar at fravælge udarbejdelse af f.eks. en mellembalance i forbindelse med en kapitalafgang, hvis de finder det forsvarligt. Dog foreslås kravet om udarbejdelse af en vurderingsberetning ved udlodning og kapitalnedsættelse i andre værdier end kontanter opretholdt. Egne kapitalandele Anpartsselskaber foreslås fremover at have de samme muligheder som aktieselskaber for at erhverve egne kapitalandele. Det foreslås, at aktieselskaber og anpartsselskaber får øget mulighed for at erhverve egne kapitalandele gennem afskaffelse af begrænsningen på 10%. Aktionærlån og selvfinansiering Det foreslås, at der under visse betingelser gives adgang for både aktieog anpartsselskaber til at yde lån til eller stille sikkerhed for selskabets kapitalejere og ledelse. Med hensyn til selvfinansiering foreslås det, at der under visse nærmere 4
bestemte betingelser gives adgang for kapitalselskaberne til at yde lån mv. til finansiering af erhvervelser af kapitalandele i selskabet. En vigtig betingelse er, at lånene og selvfinansieringen kan ske inden for de frie reserver. Statslige selskaber Med hensyn til de særlige regler for statslige aktieselskaber foreslås det, at det alene er de selskaber, som staten direkte ejer aktier i, som skal underlægges de særlige regler for statslige aktieselskaber. For aktieselskaber, der er datterselskaber af statslige aktieselskaber, vil de særlige regler for statslige aktieselskaber således fremover ikke være obligatoriske. De statslige aktieselskaber skal ved opfyldelse af de særlige regler anlægge en koncernbetragtning, herunder vedrørende meddelelsesreglerne, således at der også medtages informationer om datterselskaberne, hvis dette er relevant for offentlighedens mulighed for at vurdere udviklingen i den samlede koncern. Såfremt det statslige selskab har aktier optaget til handel på et reguleret marked, foreslås det, at selskabet alene skal følge reglerne for de selskaber, der har aktier optaget til handel på et reguleret marked. Likvidation Det foreslås, at fristen for anlæggelse af sag ved domstolene i tilfælde af, at likvidators bedømmelse af et krav mod selskabet ikke kan anerkendes, reduceres fra de nuværende 3 måneder til 4 uger for at skabe overensstemmelse mellem denne regel og den tilsvarende regel i konkursloven. Vi vil nøje følge lovforslagets behandling i folketinget og på den baggrund vil vi løbende udsende opdaterede nyhedsbreve derom. 5
Kontakt vores medarbejdere på telefon 33 12 11 33, eller på nedenstående e-mail adresser: Advokat, partner Jacob Christensen Advokat Shaina Jabbar Advokat Frederik Lassen Advokatfuldmægtig Husna Sahar Jahangir Advokatfuldmægtig Johanna Wickenberg jch@plesner.com sja@plesner.com fla@plesner.com hsj@plesner.com jwi@plesner.com Dette nyhedsbrev er kun til generel oplysning og kan ikke erstatte juridisk rådgivning. Plesner påtager sig intet ansvar for tab som følge af fejlagtig information i nyhedsbrevet eller andre forhold i forbindelse hermed. 6