Sygeplejetildeling hvordan?

Sygeplejetildeling hvordan? (Version 2, 9. juni 2016) Fra den 8. februar 2016 vil alt tildeling af sygepleje foregå centralt. Nedenstående beskriver arbejdsgangene og hvem der handler på hvad Ved udskrivning Myndighed har kontakten til sygehuset, og Tildelerne sender opgaverne i tekstform ud til sygeplejerskerne der så vurderer og planlægger sygeplejen. Når der er overblik anmodes om en tildeling hos Sygeplejetildeleren. Korrespondance fra lægen - sendt til visi-kommune Hvis henvendelsen omhandler både SEL 83 og SL 138 videresendes til leverandørerne, der planlægger og anmoder. Hvis henvendelsen kun omhandler 138 videresendes til Sygeplejetildeler (advis). Herefter bestilles ved leverandøren. - sendt til pleje-kommune Leverandører planlægger og anmoder. Henvendelse fra vagtlæge til sygeplejersken om 138 sygepleje Sygeplejersken planlægger og anmoder Telefonisk henvendelse til Sygeplejetildeler Sygeplejetildeleren vurderer omfanget af hjælpen og bestiller en indsats ved leverandøren Telefonisk henvendelse til Sygeplejersken Sygeplejersken planlægger, vurderer og anmoder Henvendelse fra plejepersonalet til Sygeplejersken Sygeplejersken planlægger, vurderer og anmoder

Indsatser på sygepleje Indsatskataloget er opbygget efter de 12 sygeplejeområder. Hvert område er underinddelt i specifikke fagområder og under disse ligger indsatserne (bilag 1). Indsatserne er klassificeret efter kompleksitet ex: 3.1.1 Sondeernæring kompliceret 3.1.2 Sondeernæring ukompliceret 3.1.3 Sondeernæring simpel Disse indsatser er kun synlige for sygeplejetildeler i indsatskataloget. Der er dog en ikke tidsbærende indsats under alle fagområder der kun bruges til planlægning (uden tildeling) samt til anmodning. Ex: 3.1.0 Sonderenæring Anmodning: Planlægning uden tildeling sker med 0-indsatserne og anmodning om tildeling af ny indsats skal herfra. I notat feltet beskrives opgavens omfang og tidsforbrug, ex: Henvendelsesskema Ved alle henvendelser udfyldes Henvendelsesskema. Det er leverandørens ansvar at udfylde bl.a. møde med borgeren og oplysning om sag Valg af leverandør Der er ikke frit valg på sygepleje og som udgangspunkt bestilles alle ny indsatser ved den kommunale sygepleje. Har borgeren i forvejen indsatser fra en privat leverandør,

eller er der et ønske fra borgeren om en privat leverandør, efterkommes borgerens ønske med mindre andet taler herimod. Uddelegerede sygeplejeopgaver Der er enkelte opgaver der umiddelbart kan uddelegeres af Sygeplejetildeler (bilag 2). Den udførende sygeplejerske kan altid afgøre hvilke opgaver der efterfølgende kan delegeres. Delegationen sker ved anmodning til sygeplejetildeler. Alle indsatser delegeret af en sygeplejerske skal beskrives i en handleplan.

Bilag 1 KL s Sygeplejekatalog 0. Udredning og opfølgning 0.1 Sygeplejefaglig udredning Ved sygeplejefaglig udredning forstås en beskrivelse af patientens aktuelle situation med henblik på de problemer og behov, som skal behandles med en sygeplejeindsats i relation til de 12 sygeplejefaglige problemområder samt medicin. - Aktivitet. - Bevægeapparatet - Ernæring. - Hud og Slimhinder. - Kommunikation. - Psykosociale forhold. - Respiration og cirkulation. - Seksualitet. - Smerte og sanseindtryk. - Søvn og hvile. - Viden og udvikling. - Udskillelse af affaldsstoffer. Samt - Medicin observation af virkning og evt. bivirkninger. Der skal udarbejdes en sygeplejefaglig udredning og anamnese: Når vi får en ny pt. Ved ændringer i pt. tilstand. En sygeplejefaglig udredning og anamnese skal altid være aktuel, derfor disponeres indsatsen til minimum en gang årligt. 0.1.1 Sygeplejefaglig udredning kompliceret 30 minutter 0.1.2 Sygeplejefaglig udredning ukompliceret 0.3 Koordinering (Kvalitetsbesøg) Ved koordination forstås en indsats til patienter, der modtager indsatser fra flere forskellige samarbejdsparter, og hvor der er et særligt behov for koordinering mellem samarbejdsparterne i relation til det enkelte patientforløb fx den ældre medicinske patient (DÆMP), borgere med misbrug og psykiatriske diagnoser. Denne indsats gives i komplicerede situationer, hvor den almindelige koordinering, der ligger implicit i alle indsatser, skal suppleres med en særlig koordineringsindsats. 0.3.1 Koordinering kompliceret 60 minutter 0.3.2 Koordinering ukompliceret (kvalitetsbesøg) 45 minutter

0.4 Opfølgende hjemmebesøg Ved opfølgende hjemmebesøg forstås et fælles hjemmebesøg med den praktiserende læge og sygeplejerske. Kriterierne for opfølgende hjemmebesøg kan eksempelvis være: Behov for lægefaglig opfølgning på medicinændringer, fx som følge af polyfarmaci/multimedicinering, dvs. seks eller flere lægemidler. Ved vurderet behov for lægefaglig opfølgning på det videre forløb fx smerteproblematik, sygdomsforløb, livets afslutning Pt. med stort funktionstab. Terminale borgere. Risiko for genindlæggelse. DÆMP (den ældre medicinske patient). Indholdet i et opfølgende hjemmebesøg er som følger: Hvis patienten har været indlagt, gennemgås planen beskrevet i epikrisen inkl. medicin-ændringer og specifikt opfølgningsbehov, paraklinisk m.m. Generel helbredsvurdering inkl. funktionsevne, fx rejse-sætte-sig-test. Vurdering af behov for at inddrage visitationen med henblik på visitering af f.eks. personlig og praktisk hjælp og/eller hjælpemidler. Medicingennemgang inkl. gennemgang af medicinskab. Fælles fremadrettet plan. Hvem gør hvad, herunder fortsat ansvar for opfølgning. 0.4.1 Opfølgende hjemmebesøg kompliceret 60 minutter 1. Funktionsniveau 1.2 Rehabilitering Ved rehabilitering forstås en målrettet og tidsbegrænset indsats i forhold til patienter med kroniske lidelser. Rehabilitering gives som en sygeplejefaglig indsats i de tilfælde, hvor sygdom bevirker, at der er komplekse opgaver forbundet med den rehabiliterende indsats, og hvor der er behov for et helhedssyn på patientens helbredssituation fx ved sygdom, infektioner smerter. 1.2.1 Rehabilitering kompliceret 60 minutter 1.2.2 Rehabilitering ukompliceret 30 minutter 2. Bevægeapparat 2.1 Forflytning og mobilisering Her forstås indsatser observationer, vurderinger, handlinger vedrørende den medicinske behandling af patienter med en neurologisk lidelse og/eller reumatologiske lidelser. Forflytning og mobilisering gives som en sygeplejefaglig indsats i de tilfælde, patientens sygdom bevirker, at der er behov for et helhedssyn på patientens helbredssituation. 2.1.1 Forflytning og mobilisering kompliceret 30 minutter

3. Ernæring 3.1 Sondeernæring Ved sondeernæring forstås en indsats hvor ernæring gives via en nasal - eller PEG-sonde. Indsatsen omfatter anlæggelse af sonde, rengøring af sprøjter, indgift af sondemad samt bestilling af diverse remedier. Indsatsen består også i observationer af diarre, opkast, forstoppelse, hudproblemer og smerter. 3.2 Parenteral ernæring 3.1.1 Sondeernæring kompliceret 20 minutter 3.1.2 Sondeernæring ukompliceret 3.1.3 Sondeernæring simpel 10 minutter Indsatsen består fx i hel eller delvis varetagelse af den instrumentelle sygeplejeindsats. For eksempel til og frakobling af ernæringsposer med evt. anvendelse af pumpe, kateterpleje, pleje af huden omkring indgang, skift af forbinding, sikre ensartet indtagelse af parenteral ernæring, støtte op om god døgnrytme og evt. oplæring i selvadministration. Observation af virkning og bivirkning af behandlingen bl.a. vægt, kvalme, opkastning, fx kontakt til læge og kontrol af elektrolytter. 3.3 I.V. væskebehandling 3.2.1 Parenteral ernæring kompliceret 30 minutter Ved IV væskebehandling forstås en indsats med anlæggelse, pleje, observation og seponering af i.v. adgang. Til- og frakobling af tynde infusionsvæsker (fx Nacl, glukose), skift af slange og pose samt skift af forbinding samt kontrol af indløbshastighed. I.V. -væskebehandling gives udenfor mave-tarm kanalen, via CVK eller perifer venflon. 3.3.1 I.V. væskebehandling kompliceret 3.3.2 I.V. væskebehandling ukompliceret 10 minutter 3.4 Subcutan (s.c.) væskebehandling Indsatsen består bl.a. i at anlægge en subkutan kanyle, skift af forbinding, pleje, samt observation af dråbehastighed, væskeoptagelse, tegn på ødemer, rødme, blødning, almentilstand eller tegn på infektion. 3.4.1 Subcutan (s.c.) væskebehandling ukompliceret 10 minutter 3.5 Væske per os (p.o.) skjules 3.6 Ernæringsindsats Ved ernæringsindsats forstås en indsats, som eksempelvis omfatter ernæringsscreening, tandstatus, regelmæssig vægtmåling, BMI, blodsukkermåling, proteindrik, kostvejledning, undervisning og vejledning i ernærings- og væskeskema. 3.6.1 Ernæringsindsats kompliceret 30 minutter 3.6.2 Ernæringsindsats ukompliceret 10 minutter 3.6.3 Ernæringsindsats simpel 5 minutter

4A. Hud og slimhinde SÅR 4A.1 Kirurgisk sår Indsatsen består bl.a. i at sikre optimale betingelser for sårheling, forebygge infektion i sår, observere omkring sår, udført sårbehandling, fjernelse af agraffer, gøre såret så smertefrit som muligt og VAC-behandling. 4A.1.1 Kirurgisk sår kompliceret 4A.1.2 Kirurgisk sår ukompliceret 4A.1.3 Kirurgisk sår simpel 30 minutter 10 minutter 4A.2 Diabetiske sår Ved diabetiske sår forstås en indsats ift. senkomplikation til diabetes. Sårbehandlingen og sårhelingen er stærkt afhængig af trykaflastning, metabolisk kontrol, ernæring, samt forebyggelse og behandling af infektion. 4A.2.1 Diabetiske sår kompliceret 4A.2.2 Diabetiske sår ukompliceret 4A.2.3 Diabetiske sår simpel 30 minutter 10 minutter 4A.3 Cansersår Ved cancersår forstås en indsats ift. sår forårsaget af cancer. Behandling af sådanne sår har hovedsageligt til formål at håndtere væske, lugt, blødning samt minimere smerte. 4A.3.1 Cansersår kompliceret 4A.3.2 Cansersår ukompliceret 4A.3.3 Cansersår simpel 30 minutter 10 minutter 4A.4 Tryksår Sårbehandlingen består i at sikre optimale betingelser for sårheling, iværksætte forebyggende tiltag for at begrænse omfanget af skaden, sikre trykaflastning, forebygge nye tryksår, intensiv hudpleje, ernæringsrigtig kost, fysioterapi eller fysisk aktivitet 4A.4.1 Tryksår kompliceret 4A.4.2 Tryksår ukompliceret 4A.4.3 Tryksår simpel 30 minutter 10 minutter 4A.5 Arterielle sår Ved arterielle sår forstås en indsats ift. sår som følge af reduceret blodtilførsel Sårbehandlingen skal være skånsom, der skal anvendes forbindinger, som ikke hænger i såret, som har en optimal håndtering af sårvæsken og som forbygger infektion. 4A.5.1 Arterielle sår kompliceret 4A.5.2 Arterielle sår ukompliceret 4A.5.3 Arterielle sår simpel 30 minutter 10 minutter 4A.6 Venøse- /blandingssår Ved venøs-/blandingssår forstås en indsats til sår ift. venøst tilbageløb som følge af defekte veneklapper. Sårbehandling til disse personer er en balancegang, idet handlinger, som gavner det venøse element, skader det arterielle og omvendt, hvorfor heling af såret er meget

vanskelig. Ofte skal der lægges vægt på forebyggelse af forværring. Sårbehandlingen skal sikre optimal håndtering af sårvæske og forbygge infektion. 4A.6.1 Venøse- /blandingssår kompliceret 4A.6.2 Venøse- /blandingssår ukompliceret 4A.6.3 Venøse- /blandingssår simpel 30 minutter 10 minutter 4A.7 Traumatiske sår Ved traumatiske sår forstås en indsats til sår som følge af traumer på hårdt væv og/eller bløddele, herunder knogler, muskler, ligamenter og sener, fx ved fald eller andre ulykke. Behandlingen af traumatiske sår består bl.a. i at sikre en optimal sårrensning så risikoen for infektion mindskes. Ofte er kompression relevant pga. lokalt ødem omkring traumesåret 4A.7.1 Traumatiske sår kompliceret 4A.7.2 Traumatiske sår ukompliceret 4A.7.3 Traumatiske sår simpel 30 minutter 10 minutter 4A.8 Indsats for hudproblemer Ved hudproblemer forstås en indsats ift. fx eksem, rødme, udslæt, svamp, lus, mider, fnat. Endvidere pleje af hud og omgivelser i forbindelse med tunneleret CVK, dræn og sonder. Indsatsen retter sig mod årsagen til helbredsproblemet. 4A.8.1 Indsats for hudproblemer kompliceret 4A.8.2 Indsats for hudproblemer ukompliceret 4A.8.3 Indsats for hudproblemer simpel 30 minutter 10 minutter 4B. Hud og slimhinde PERSONLIG PLEJE 4B.1 Personlig Pleje Personligpleje gives som en sygeplejefaglig indsats i de tilfælde, hvor sygdom bevirker, at der er komplekse opgaver forbundet med plejen, og hvor der er behov for et helhedssyn på patientens helbredssituation fx ved sygdom, infektioner smerter, læsioner i huden, svækket bevidsthedstilstand. 4B.1.1 Personlig pleje kompliceret 5. Kommunikation 6. Psykosociale forhold 5.1 Samarbejde med netværk Ved samarbejde med netværk forstås en særlig selvstændig indsats herunder inddragelse af pårørende, frivillige og interesseorganisationer 5.1.1 Samarbejde med netværk kompliceret 5.2 Kommunikation med patienten Kommunikation med patienterne indgår i alle indsats. Særlige omstændigheder kan dog bevirke at kommunikationen kræver en særlig indsats. Indsatsen kan fx omfatte inddragelse af tolk, håndtering af kulturforskelle og indvirke på familiemønstre. 5.2.1 Kommunikation med patienten kompliceret

6.1 Misbrugsindsats Ved misbrugsindsats forstås en indsats til patienter med et misbrugsproblem, som fx alkoholisme, ludomani, stofmisbrug. (Eksklusiv medicinadministration). Indsatsen kan fx omfatte afrusning, vurdering af medicinsk behandling, observation, vejlede omkring mulige sociale indsatser, støtte til at mestre hverdagen, rådgivning, relations arbejde, supervisere plejepersonalet i den svære samtale og viden om misbrugsproblematikken. 6.2 Psykiatriske sygepleje 6.1.1 Misbrugsindsats kompliceret Ved psykiatrisk sygepleje forstås en indsats der gives til patienter med diagnosticeret psykiatrisk sygdom. Indsatsen omfatter hjælp til at få struktur og forudsigelighed på en ofte kaotisk hverdag, samt behandling af psykiatriske symptomer som f.eks. depression, psykose og angst. (Eksklusiv medicinadministration). 6.3 Psykisk pleje og støtte 6.2.1 Psykiatriske sygepleje kompliceret Ved psykisk pleje og støtte forstås en indsats, der gives til patienter som pga. midlertidige eller varige psykiske/mentale problemer, livskriser, særlige sociale problemer, har vanskeligt ved eller er ude af stand til selv at klare hverdagen. 7. Respiration og cirkulation 7.1 Respirationsbehandling 6.3 Psykisk pleje of støtte kompliceret Ved respirationsbehandling forstås en indsats der gives til patienter med lungesygdomme, som fx KOL, tracheostomi, lungekræft, astma. Indsatsen omfatter fx iltbehandling, C- PAP, tracheostomi, sugning, Peep- maske, telemedicinske indsatser, samt oplæring, vejledning og støtte i relation til, fx rygestop, takle åndenødsrelaterede og udløsende faktorer. 7.1.1 Respirationsbehandling kompliceret 7.1.2 Respirationsbehandling ukompliceret 10 minutter 7.2 Kompressionsbehandling Ved kompressionsbehandling forstås en indsats til patienter med cirkulationsproblemer. Indsatsen gives fx til patienter med venøs insufficiens og lymfødem. Kompressionsbehandlingen skal være lægeordineret. Måltagning og bestilling af kompressionsstrømper varetages af ressourcesygeplejersken. 7.2.1 Kompressionsbehandling kompliceret 45 minutter 7.2.2 Kompressionsbehandling ukompliceret 7.2.3 Kompressionsbehandling simpel 10 minutter

8. Seksualitet 7.3 Cirkulationsbehandling Ved cirkulationsbehandling forstås en indsats der gives til patienter med problemer relateret til kredsløbet. Behandling af patienter med cirkulationsproblemer omfatter ex. blodtryksmåling, puls, temperatur, venepumpeøvelser, anlæggelse af stumpforbinding efter amputation og justering af AK-behandling. 8.1 Indsats ift. seksualitet 7.3.1 Cirkulationsbehandling kompliceret 7.3.2 Cirkulationsbehandling ukompliceret 10 minutter 7.3.3 Cirkulationsbehandling simpel 5 minutter Indsatsen gives til patienter med seksualitetsproblemer forårsaget af fx sygdom, operation, alderdom, bivirkning efter medicin. Indsatsen kan fx bestå i oplæring og vejledning i relation til den givne problemstilling, fx hjælpemidler, fysiske symptomer, samlivsforstyrrelser. 9. Smerte og sanseindtryk 10. Søvn og hvile 8.1.1 Indsats ift. seksualitet kompliceret 9.1 Smerteudredning og lindring Ved smerteudredning og lindring forstås en indsats der gives til patienter med henblik på at afdække sammenhængen mellem smerteklager, adfærd og objektive kliniske fund, fx ved at registrer smerternes location, karakter, styrke, tidsrelation mv., for at finde frem til smerternes oprindelse, og den rette metode til smertelindring. Smertelindring kan gives som følge af fx psykiske, fysiske, eksistentielle, sociale og kroniske helbredsproblemer. 9.2 Indsats ift. sanser 9.1.1 Smerteudredning og lindring kompliceret Indsatsen gives til patienter med fx hørelses-, syns-, føleforstyrelser eller nedsat balanceevne. Indsatsen kan bl.a. omfatte hjælp til høreapparat, pleje af glasøjne, rådgivning om hjælpemidler samt rådgivning om træning og massage som følge af sygdom fx hjerneskade. 9.2.1 Indsats ifht. sanser kompliceret 10.1 Indsats ifht. søvn og hvile Indsatsen gives til patienter med fx kronisk træthed, ustabil døgn- og søvnrytme forårsaget af sygdom, medicin, miljø. Behandling af patienter med søvnproblemer omfatter fx søvnudredning, regulering af medicin, observation og vurdering af døgnrytme, samt indsatser i forhold til andre faktorer der påvirker søvn og hvile. 10.1.1 Indsats ifht. søvn og hvile kompliceret

11. Viden og udvikling 11.1 Palliation Ved palliation forstås en koordinerende indsats som gives til patienter med henblik på at forebygge og lindre lidelser i forbindelse med livstruende sygdom. Palliativ indsats er tværfaglig og foretages i et samarbejde mellem relevante fagpersoner/den syge og de nærmeste pårørende. Fx møde med palliativteam, praktiserende læger, fys- og ergoterapeut og plejen. 11.1.1 Palliation kompliceret 60 minutter 11.1.3 Palliation simpel 10 minutter 11.2 Indsats til hukommelsesvækkede Ved indsats til hukommelsessvækkede forstås en indsats som gives til patienter med hukommelsesproblemer, diagnosticeret demens eller senhjerneskadede. Indsatsen er afdækkende, koordinerende og planlæggende. 11.3 Kognitiv kompensation 11.2.1 Indsats til hukommelsesvækkede kompliceret 20 minutter Indsatser som kompenserer for kognitive vanskeligheder, gives fx til patienter med cerebrale sygdomme, senhjerneskadede, psykisk udviklingshæmning, afasi, samt til personer der har problemer med at bevare koncentrationen og opmærksomheden, eller som har sproglige vanskeligheder fx vanskeligheder med at bruge sproget til at kommunikere med. Kognitive vaskeligheder kan være udløst af fysiske lidelser. 11.3.1 Kognitiv kompensation kompliceret 20 minutter 11.4 Sundhedspædagogisk indsats Ved en sundhedspædagogisk indsats forstås en indsats, der gives til patienter, der vurderes til at kunne oplæres til at varetage hele eller dele af deres behandling selv. Det vil fx sige patienter der får insulin, blodsukkermåling, dryppet øjne. 11.4.1 Sundhedspædagogisk indsats kompliceret 11.4.2 Sundhedspædagogisk indsats ukompliceret 10 minutter 11.4.3 Sundhedspædagogisk indsats simpel 5 minutter 11.5 Sundhedsfremme og forebyggelse Sundhedsfremme består i sundhedsrelateret aktiviteter, der søger at fremme den enkeltes sundhed og folkesundheden ved at skabe rammer og muligheder for at mobilisere patienters og andre patientens ressourcer og handlekompetence. Forebyggelse består i sundhedsrelateret aktiviteter, der søger at forhindre opståen og udvikling af sygdomme, psykosociale problemer, eller ulykker og dermed fremmer folkesundheden. 11.5.1 Sundhedsfremme og forebyggelse kompliceret

12. Udskillelse af affaldsstoffer 12.1 Stomi Stomi pleje gives fx til patienter med uro-, nefro- colo- og/eller ileostomi. Behandling omfatter fx observation, stomipleje, poseskift/-tømning, pladeskift, i oplæring og vejledning i stomipleje samt kost og væskeindtag. 12.1.1 Stomi kompliceret 12.1.2 Stomi ukompliceret 10 minutter 12.2 Behandling af urinvejsinfektion Ved urinvejsinfektioner forstås en indsats til patienter med urinvejsinfektion omfatter fx observation af symptomerne, observation af feber, forebyggelse af urinvejsinfektion og urinprøver. 12.3 Kontinensbehandling 12.2.1 Behandling af urinvejsinfektion kompliceret 12.2.2 Behandling af urinvejsinfektion ukompliceret 10 minutter Indsatsen gives fx til patienter med prostata problemer og urin inkontinens, forårsaget af fødsel, operationer, miljø, sygdom. Behandlingen omfatter fx kontinensudredning, medicinskbehandling, oplæring og vejledning om blæretømning, bækkenbundtræning, toiletvaner. Kontinensudredningen varetages kun af ressourcesygeplejerskerne. 12.3.1 Kontinensbehandling kompliceret 60 minutter 12.3.2 Kontinensbehandling ukompliceret 10 minutter 12.4 Indsats ifht. kateter og dræn Ved kateter og dræn forstås en indsats der omfatter anlæggelse, fiksering og pleje af kateter og dræn. 12.5 Dialyse 12.4.1 Indsats ifht. kateter og dræn kompliceret 20 minutter 12.4.2 Indsats ifht. kateter og dræn ukompliceret 12.4.3 Indsats ifht. kateter og dræn simpel 10 minutter Ved dialyse forstås en indsats til patienter med nedsat eller manglende nyrefunktion. Håndtering af posedialyse, udføre pleje af pose dialysekatheter og bestilling af dialyseprodukter. 12.5.1 Dialyse kompliceret (opsæt) 40 minutter 12.5.2 Dialyse ukompliceret (nedtag) 10 minutter 12.5.3 Dialyse simpel (rengøring) 10 minutter 12.6 Behandling af mavetarmproblemer Ved mavetarmproblemer forstås en indsats til patienter med fx, afføringsproblemer. 12.6.1 Behandling af mavetarmproblemer kompliceret 12.6.2 Behandling af mavetarmproblemer ukompliceret 10 minutter

13. Medicinhåndtering 13.1 Dosisdisponering Ved dosisdispensering forstås, at lægemiddel fyldes på en doseringsbeholder/pose. Når patienterne modtager dosisdispenseret medicin fra apoteket, afføder det en række opgaver, som fx omfatter dokumentation af ordination, modtagelse af medicin, kontrol af medicin, observation, opfølgning på medicinsk behandling 13.1.1 Dosisdisponering ukompliceret 10 minutter 13.1.2 Dosisdisponering simpel 5 minutter 13.2 Dispensering Ved dispensering forstås en indsats, hvor sygeplejersken udelukkende varetager den konkrete dosering af ordineret medicin. Yderligere indbefatter indsatsen modtagelse og kontrol, opbevaring, bortskaffelse af medicin, dokumentation samt receptfornyelser. Der skal altid tages stilling til, om borgeren selv kan dispensere sin medicin, om medicinen kan dosisdispenseres eller om dispenseringen kan videredelegeres 13.3 I.V. medicin 13.2.1 Dispensering kompliceret (14 dage) 30 minutter 13.2.2 Dispensering ukompliceret (7 dage) 13.2.3 Dispensering simpel (behandling) 10 minutter Ved I.V.-medicin forstås medicin der gives intravenøst til patienter efter lægeordination. Indsatsen består fx i anlæggelse af venflon, og/eller sikre at I.V.-adgangen fungerer, gripper nål, sikre korrekt styrke/blandingsforhold, observation, dokumentation. Ved hver gangs indgift skal der medbringes adrenalin og instruks for anvendelse, i tilfælde af anafylaksis shock. 13.4 Medicinadministration 13.3.1 I.V. medicin kompliceret 45 minutter 13.3.2 I.V. medicin ukompliceret Ved medicinadministration forstås en indsats, hvor personalet udleverer medicin og hjælper patienter med at indtage medicinen samt observerer patienten. Indsatser der både omfatter medicinadministration og dispensering, som fx insulingivning, øjendrypning, injektioner, registres under medicinadministration. 13.4.1 Medicinadministration kompliceret 13.4.2 Medicinadministration ukompliceret 10 minutter 13.4.3 Medicinadministration simpel 5 minutter

Bilag 2 Delegerede sygeplejeydelser i SOSU grupperne - indsatser der umiddelbart kan delegeres ved første visitation 0. Udredning og opfølgning 0.1 Sygeplejefaglig udredning 0.3 Koordinering 0.4 Opfølgende hjemmebesøg 1. Funktionsniveau 1.2 Rehabilitering 2. Bevægeapparat 2.1 Forflytning og mobilisering 3. Ernæring 3.1 Sondeernæring 3.2 Parenteral ernæring 3.3 I.V. væskebehandling 3.4 Subcutan (s.c.) væskebehandling 3.6 Ernæringsindsats 4A. Hud og slimhinde SÅR 4A.1 Kirurgisk sår 4A.2 Diabetiske sår 4A.3 Cansersår 4A.4 Tryksår 4A.5 Arterielle sår 4A.6 Venøse- /blandingssår 4A.7 Traumatiske sår 4A.8 Indsats for hudproblemer

4B. Hud og slimhinde PERSONLIG PLEJE 4B.1 Personlig Pleje 5. Kommunikation 5.1 Samarbejde med netværk 5.2 Kommunikation med patienten 6. Psykosociale forhold 6.1 Misbrugsindsats 6.2 Psykiatriske sygepleje 6.3 Psykisk pleje og støtte 7. Respiration og cirkulation 7.1 Respirationsbehandling Ilt praktiske opgaver Rengøring af behandlingsmasker 7.2 Kompressionsbehandling 7.3 Cirkulationsbehandling Lange støttestrømper på og af Støttestrømper på og af Dauerbind på og af Stumpforbinding 8. Seksualitet 8.1 Indsats ift. seksualitet 9. Smerte og sanseindtryk 9.1 Smerteudredning og lindring 9.2 Indsats ift. sanser 10. Søvn og hvile 10.1 Indsats ifht. søvn og hvile 11. Viden og udvikling 11.1 Palliation

11.2 Indsats til hukommelsesvækkede 11.3 Kognitiv kompensation 11.4 Sundhedspædagogisk indsats 11.5 Sundhedsfremme og forebyggelse 12. Udskillelse af affaldsstoffer 12.1 Stomi 12.2 Behandling af urinvejsinfektion 12.3 Kontinensbehandling 12.4 Indsats ifht. kateter og dræn 12.5 Dialyse Skift af kateterpose Bemærk Speciel rengøring ved dialysepatienter - 83 (ej sygepleje) 12.6 Behandling af mavetarmproblemer 13. Medicinhåndtering 13.1 Dosisdisponering 13.2 Dispensering 13.3 I.V. medicin 13.4 Medicinadministration Medicindosering i æsker til 14 dage Give suppositorier Medicingivning finde frem og tjekke Medicingivning sikre at borgeren får medicinen Hudpleje som behandling jpla