Renseteknologi- et eksempel



Relaterede dokumenter
Renseteknologi- et eksempel

Mermiss. Miljø og Energieffektiv Rensing af MIljøfremmende. Stoffer i Særligt belastet industrispildevand. Christina Sund Krüger A/S

Miljø og energieffektiv rensning af hospitalsspildevand

Økonomisk rensning af hospitalsspildevand med biofilm

Biologisk vandbehandling af medicinrester - Lokalt eller centralt?

Hvad med de miljøfremmede stoffer, vi ikke leder efter? ENVINA: Hvad er nødvendig grundvandsbeskyttelse Odense den 9. oktober 2014

Et MBBR og ozon baseret pilotrenseanlæg til behandling af hospitalsspildevand i Skejby

Miljøeffektiv rensning af højpotent medicin i sygehusspildevand - MERMISS

Spildevandsrensning på Herlev Hospital Resultater midtvejs i testperioden. Ulf Nielsen Danske Regioner,

DNV-C NOT-Spildevandsafledning DNV-Gødstrup, strategi-0001 Strategi for håndtering af spildevand fra DNV-Gødstrup

Miljø- og energieffektiv rensning af miljøfremmede stoffer i særligt belastet spildevand


Chr. Graver cand. scient. biologi

Evaluering af spildevandsrensning på Herlev Hospital Ulf Nielsen, DHI Dansk Vand,

Driftberetning. Stege Renseanlæg. Stege renseanlæg Skydebanevej Stege

Fjordbundens betydning for omsætningen af næringsstoffer

BioKube kan benyttes i et sommerhus.

Lægemiddelrester i spildevand og deres skæbne gennem renseanlæg

Petersværft Renseanlæg

METANFJERNELSE I VANDVÆRKER- UNDERSØGELSE AF MIKROBIEL VÆKST

Hvordan overvåger og styrer vi biogasprocessen -

Fra spildevand... -til til badevand KOMMUNE. Hey! Slå rumpen i sædet, og lær om spildevand og rensningsanlæg. Horsens Kommune TEKNIK OG MILJØ

Miljøfremmede stoffer i renseanlæg

Kompetenceprofil. Aarhus Universitetshospital (AUH) generelt:

Beluftning reducerer energiforbruget med 30-50%

REFA - Renseteknologier til fremtidens akvakultur. Kenneth F. Janning Urban and Industry, DHI-DK

Driftberetning. Damsholte Renseanlæg. Damsholte Renseanlæg Sivvej Stege

Biologisk rensning i recirkulerede opdrætsanl

Ensartet kommunalt administrationsgrundlag

Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum.

Udledningstilladelse til beplantet filteranlæg for Strynø 400 PE

Det åbne land Overløbsbygværker Renseanlæg

RØGGASKONDENSAT MULIGHEDER OG BARRIERER. Kate Wieck-Hansen

Sektion for Mikrobiologi & Center for Geomikrobiologi

Målinger i tanken til styring og optimering af beluftning

Hvad er udfordringen. Lattergasudfordringer ved drift af deammonifikationsanlæg EUREAU 1

2. Spildevand og rensningsanlæg

Fra gennemstrøms-teknologi via genbrug af vand til anvendelse af recirkuleringsteknologi. Bjarne Hald Olsen, Adm. Direktør i Billund Aquaculture

Iltindholdet i vandløb har afgørende betydning for ørreden

Hvad er de praktiske og teknologiske udfordringer for en større biogasproduktion Henrik B. Møller

Optimering af energi renseanlæg / kloaksystemet v/ Niels Henrik Johansen - EnviClean og Kaj Stjernholm- Stjernholm

EXPO-NET Danmark A/S Phone: Georg Jensens Vej 5 Fax: Kontaktfiltrering

Muligheder for optimering af nitrifikation og denitrifikation på Modeldambrug

RENS-TEK - Andre Renseteknologier

Hospitalsspildevand. Bedste tilgængelige teknik og udvikling af renseteknologier. Reningstekniker för läkemedel i avloppsvatten och slam

ICEU: Intelligent udnyttelse af kulstof og energi på renseanlæg

Fibre fra gylleseparering hvor stor er forskellen i deres kvalitet, og hvordan anvendes de optimalt?

Effektiv rensning af spildevand med SBR

Prisoverslag for private renseanlæg til spildevand

Minirens - også til sommerhuse!

HALM, DYBSTRØELSE OG ANDRE TØRSTOFRIGE BIPRODUKTER TIL BIOGAS FORBEHANDLING OG POTENTIALER

Kuvettetest LCK 380 TOC Total organisk kulstof

Decentral rensning af spildevand fra danske hospitaler. Fagtreff ved Miljødirektoratet 10. oktober 2016 Jakob Søholm

National Rådgivningstjeneste for MRSA fra dyr

Resultater fra vandkemiske undersøgelser i forbindelse med EU LIFE projekt Mere liv i Susåen

Måleprogram for lægemiddelstoffer i spildevand og vandmiljø i Slagelse Kommune

Brancheblad for. Slagterier. Oversigt over emissioner, bedste tilgængelige teknik (BAT) og nyttiggørelse af restprodukter

KÆRGÅRD PLANTAGE PILOTFORSØG MED KEMISK OXIDATION

Biogastemadag 5. April 2016 V/ Kaj Stjernholm Stjernholm A/S. Ultralydsbehandling. en mulig teknologi til åbning af celler

Effekter af bioforgasning på kvælstofudnyttelse og udvaskning

BIOLOGI HØJT NIVEAU. Onsdag den 10. maj 2000 kl

Handlingsplan for hospitalsspildevand

Anitha K. Sharma Postdoc DTU Environment. Medforfattere: (fhv. Udviklingsingeniør på Spildenvandscenter Avedøre og

CIP-optimering uden risiko for fødevaresikkerheden

Undersøgelse af korrosion, belægninger og vandbehandling i varmeanlæg

Rensning af byspildevand med alger efterår 2012

Hvordan slipper man af med spildevandet i områder, hvor der ikke er kloakker? v/ Inge Faldager, Teknologisk Institut, Rørcentret

Desinfektion og genbrug af vand i fødevarevirksomheder

Helsingør Kommune, Center for Økonomi og Ejendomme, Bjarne Johansen

CO 2 - og energiregnskab 2014 for BIOFOS

Rensning af røg fra brændeovne

Optimeret nitrifikation i biofiltre på modeldambrug, type 3

BRÆDSTRUP HORSENS CENTRALRENSEANLÆG CENTRALRENSEANLÆG

Hvad betyder kvælstofoverskuddet?

DANVA Temadag 21. juni 2012 Procesoptimering på renseanlæg. Ændret drift på Viby renseanlæg. Flemming B. Møller, Aarhusvand

Lavet af: Det moderne renseanlæg Kim F. Hansen

FREMTIDENS PRODUKTION

FRA SPILD TIL RESSOURCER

Balanceret vandpleje

Vand parameter beskrivelse

Transkript:

Renseteknologi- et eksempel Miljø og energieffektiv rensning af miljøfremmede stoffer fra særlig belastet spildevand- MERMISS Senior Konsulent Caroline Kragelund Rickers Teknologisk Institut, Sektion for Vand og Ressourcer cakr@teknologisk.dk

Agenda Præsentation Baggrund og formål med projektet Labskala container Biologisk nedbrydning i MBBR (Moving Bed Biofim Reactor) Kemisk oxidation Omsætning af lægemidler Delkonklusion Nyt større Mermiss projekt Opsummering og perspektivering

Caroline Kragelund Rickers Biolog fra Aarhus Universitet Speciale i Mikrobiologi Ph.D. fra Aalborg Universitet ved Per Halkjær Nielsen Afhandling i trådformede bakterier i spildevand Ansat på Teknologisk Institut som konsulent indenfor mikrobiologi Spildevand: hospitalsspildevandsprojekt i Skejby, Ecodesign- bakterier i renseanlæg med membraner, desinfektion af udløbsvand Biogas: BIOMAN optimeret forarbejdning af bl.a. udrådnet gylle

Baggrund Hospitaler forurener grundet udledning af lægemidler Forventning om regulering efter 33+3 listen Hjertemedicin, antibiotika, smertestillende, antipsykotika etc. Ca. 5 % af det samlede medicinforbruget sker på hospitaler, resten sker i private hjem Uklart hvilken teknologi der skal bruges og hvilke spildevandsstrømme der skal renses

Baggrund Spildevand fra hospitaler er overvejende alm. sanitær spildevand Ambulante behandlinger, færre sengepladser De mest problematiske lægemidler kommer fra enkelte afdelinger Kræft afdeling (cytostatika, smertestillende medicin, antibiotika) Infektionsmedicinsk afdeling (antibiotika, smertestillende) Billeddiagnostisk afdeling (kontrastmidler) Intern medicin (hjertemedicin, smertestillende)

Baggrund Effektiv fjernelse af lægemidler fra hospitalsspildevand med minimale omkostninger- delstrømsrensning Projekt Miljø og energieffektiv rensning af miljøfremmede stoffer fra særlig belastet spildevand- MERMISS Det Nye Universitetshospital Start 1 februar 2013-30 juni 2014

Baggrund Udvikling af rensekoncept med både biologisk og kemisk oxidation Ca. 25% af spildevandet fra DNU skal behandles Delstrømsrensning på onkologisk afdeling- det sværeste spildevand! Det Nye Universitetshospital

Formål med MERMISS Store besparelser på anlægsomkostninger. Effektiv biologiske behandling kræver væsentlig mindre energi til beluftning (30-50 % mindre energi). Optimeret kemiske efterpolering med ozon (30 % mindre oxidationsmiddel). Samlede energiforbedring på ca. 50-85 % i forhold til totalbehandling.

Projekt oversigt I. Analyse og kortlægning af behov II. Udvikling af biologiske teknikker III. Udvikling af kemiske poleringsteknikker IV. Analyser V. Skitseprojekt

hhh Biologisk renseprincip MBBR Biofilm Forskellige grupper til stede Heterotrofe bakterier Nitrifikanter (Denitrifikanter) (Fermenterende bakterier) Andre

Organisme C => produkt c Organisme B => produkt b Organisme A => produkt a Natur & Miljø 20. maj 2014. Caroline Kragelund Rickers-Teknologisk Institut hhh Biologisk renseprincip MBBR Biofilm Ilt (O2) Højspecialiseret biomasse Graduering afhængig af dybde i biofilmen Stor overflade

hhh Container opstilling i labskala Natur & Miljø 20. maj 2014. Caroline Kragelund Rickers-Teknologisk Institut

hhh Staged MBBR anlæg Natur & Miljø 20. maj 2014. Caroline Kragelund Rickers-Teknologisk Institut

Delprocesser Delprocesser og Proces-styring Let nedbrydelig COD skal omsættes i første reaktortrin Omsætning af ammonium (NH4) til nitrat via nitrit skal være næsten fuldstændig afsluttet efter andet reaktortrin Svær nedbrydelig COD blandt andet lægemidler omsættes i de sidste reaktortrin, efter let nedbrydelig organisk materiale er omsat Proces-styring Der sikres tilstrækkelig ph, ilt-koncentration, samt konstant temperatur Indstilling for COD-nedbrydning og nitrifikation gennem belastning med organisk stof pr. dag (=> tilløbsflow) Kontrol af nitrifikations-sted med fotometrisk cell-test og hurtig-test

Biologisk nedbrydning i MBBR COD NH4-N NO3-N M0 3 l 3 l 3 l M1 M2 M3

Omsætning af COD i MBBR Natur & Miljø 20. maj 2014. Caroline Kragelund Rickers-Teknologisk Institut

Omsætning af lægemidler i MBBR Spiking forsøg med 6 lægemidler, hvis nedbrydning monitoreres over 24 timer Modelstoffer der repræsentere forskellig nedbrydningsgrad Let omsættelige stoffer: Ibuprofen, Naproxen Middel: gemfibrozil, Ketoprofen Svært omsættelige: Diclofenac, clofibrinsyre Det der ikke kan omsættes biologisk, skal ozoneres bort. Omvendt proportionalitet mellem ozon og omsættelighed.

Omsætning af COD i MBBR Natur & Miljø 20. maj 2014. Caroline Kragelund Rickers-Teknologisk Institut

Ozonering i Labskala Natur & Miljø 20. maj 2014. Caroline Kragelund Rickers-Teknologisk Institut

15 mg/l 12 mg/l 9 mg/l 3 mg/l Z spez. = mg O 3 /mg DOC 0 up 1.4 1. 2 1. 0 0. 8 0. 6 0. 4 0. 2 Ozonerings dosis af lægemidler Effects af forskellig ozonerings doser (12 mg DOC/L) lille DOC- effekt 60% fald i UV-T(254 nm) > 1.2 max. 60% fjernelse af Iopromid, Iopamidol 30-40% fjernelse af Iohexol, Diatrizoat, AOI fjernelse af metabolitter AMDOPH, AMPH 90% fjernelse af Clofibrin acid, Ketoprofen fjernelse af Bezafibrat, Ibuprofen, Indomethacin fjernelse af Carbamazepin, Phenazon, Propyphenazon, Diclofenac, Naproxen, AAA, FAA Disinfektions effekt fjernelse af Estrogens, Estrone, Ethinylestradiol Natur & Miljø 20. maj 2014. Caroline Kragelund Rickers Kilde: C. Bahr, TU Berlin, PILOTOX

Omsætning af lægemidler Omsætning af lægemidler i MBBR Forventet ozoneringsdosis mellem 15-20 mg O 3 /l God omsætning i MBBR 1 og 2 Både god COD fjernelse og nitrifikation Effektiv fjernelse af letomsættelige og middel sværtomsættelige lægemidler Ibuprofen, Naproxen Gemfibrozil, Ketoprofen Lille reduktion af sværtomsætteligt Diclofenac, clofibrinsyre Mindre effektiv performance i MBBR 3 Sultet?

Stabil drift af systemet Delkonklusion af MERMISS Stor reduktion af COD Effektiv nitrifikation fungerer fint med høj indløbskoncentration. Nedbrydning af lægemidler dokumenteret Letomsættelige og middelsvære lægemidler omsættes effektivt Lille reduktion af sværtomsættelige lægemidler

Nyt Mermiss projekt Nuværende projekt: Proof of concept i labskala Hvor skal der renses for problematiske stoffer? Projekt Miljøeffektiv rensning af højpotente lægemiddelstoffer i hospitalsspildevand- MERMISS Fra 1 april 2014-30 september 2016

S1 Nyt Mermiss projekt Placering af spildevandsrensning for lægemiddelstoffer på hospitalet S1 Delstrøms rensning- onkologisk afdeling S2 Total rensning af alt spildevand fra hospitalet S3 Efterpolering af udløbsvand fra renseanlæg S2 S3

Opsummering og perspektivering Benchmarking af teknologi Delstrøm Hovedstrøm Efterpolering Udvikling af rensekoncept til pilotskala (M3) på hovedstrøm Udvikling og optimering af teknologi til efterpolering på renseanlæg (Viby renseanlæg) Demonstration af rensekoncept på Herning Renseanlæg

Tak for opmærksomheden Caroline Kragelund Rickers cakr@teknologisk.dk 7220 2940 Projekterne er finansieret af Miljøstyrelsen NST 404 00159/00217