Interaktionen mellem individ, rum og oplevelse - set i forhold til performancelitteratur. Bachelor opgave i informationsvidenskab og kulturformidling

D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Interaktionen mellem individ, rum og oplevelse - set i forhold til performancelitteratur. Bachelor opgave i informationsvidenskab og kulturformidling 06/01-2013 Iben Helding Ersgaard Antal ord: 11042 Vejleder : Gitte Balling KU/ IVA

Abstract: Interaction between human- and space- experience relation has been investigated and the interaction between these three forms of experience relations. the example in this thesis is literature and dissemination of this on stage and three spaces has been chose: A library, a cafe and a literature house. It is analyzed using different theories about space and experience and are held up against some open facebook questions to answer and observation studies of the three spaces The discussion is about the following question: " why does the individual person want experience and how does that affect the literature dissemination?" This thesis conclude that person's experience an event like a dissemination differently, and will because of this seek what gives them the best experience and therefore shall a event have in mind what type of users they are trying to acquire. 1

Indholdsfortegnelse INTRODUKTION... 4 Rum og oplevelse i fokus... 4 Problemfelter... 4 Opgavens tre dele... 5 METODEOVERVEJELSER... 5 Emnevalg og afgrænsning... 5 Primær litteratur... 5 Omkring rum... 5 Omkring oplevelse... 6 Omkring metode... 6 Empiriindsamling - til - og fravalg... 7 Observationsstudie... 7 Fordele og ulemper... 8 Interview - kvalitativt eller kvantitativt?... 8 BEGREBSAFKLARING... 9 Materialitet og tilstedevær... 9 Betydningskultur vs. tilstedeværelseskultur... 11 Det er ikke enten eller, men både og?... 12 Teori i praksis... 12 Tim Ingolds materialitetsbegreb... 12 Germot Böhme - The art of the stage set as a paradigm for an aesthetics of atmospheres.... 13 Atmosfære - hvorfor spiller det en rolle?... 13 Ekstase hvad?... 14 Oplevelse... 14 Formidling - hvad er det?... 14 Patos formidling i fokus... 14 Oplevelsen som videnskabeligt glossar... 15 Oplevelse økonomi - Vinkler på forbrug... 17 Pine og Gilmore... 18 2

ANALYSE AFSNIT... 19 3 rumanalyser... 19 Sundby bibliotek... 19 LiteraturHaus... 22 Cafe Nutid... 24 Ligheder i de tre rum analyser... 26 Forskelle i de tre rum analyser... 26 Subjektive ytringer omkring oplevelse... 26 DISKUSSION :... 28 Hvilke faktorer er der på spil i rummet, og hvilken betydning har det for oplevelsen? Og hvordan er det en anden oplevelse for individet?... 29 Hvilke konsekvenser har det for den måde, vi tænker litteraturformidling på?... 32 KONKLUSION... 34 LITTERATURLISTE:... 36 BILAGS OVERSIGT... 37 3

Introduktion Rum og oplevelse i fokus Oplevelser kan sætte aftryk, og på den måde få en betydning for et enkelt individ. En måde, at få disse oplevelser på, er gennem litteratur formidlet på scenen også kaldet Performancelitteratur. I dag er litteratur mere end det trykte eksemplar og kan mere end bare at blive læst hjemme i stolen. Det er de ovenstående overvejelser, der ligger til grund for emnevalget i denne opgave. Omdrejningspunktet er at undersøge interaktionen mellem individ, rum og oplevelse. Opgaven har to fokusområder, som er rummet og oplevelsen, samt hvad denne mulige interaktion kan betyde for individet. Problemfelter Så på den ene side handler denne opgave om rummet, og hvilke faktorer der kan være i spil. På den anden side handler det om oplevelsen: Hvorfor er oplevelser vigtige? Hvad kan oplevelser gøre ved individet.? Helt specifikt - hvad kan oplevelsen af performancelitteratur betyde for individet? For at prøve teori af i praksis, er der valgt tre rum, hvor dette mulige samspil bliver belyst: Sundby bibliotek, Litteraturhaus på Nørrebro og til sidst nonprofit Cafe Nutid i Indre by. Derudover kommer opgavens fokus til at ligge på det enkelte individ, og hvad en oplevelse kan betyde for den enkelt, f.eks. følelsesmæssigt. Derfor tager del af min analyse udgangspunkt i nogle spørgsmål, som jeg har sendt til forskellige mennesker. Opgavens sidste del, kommer til at handle om følgende tre omdrejningspunkter: Hvilke faktorer er der på spil i rummet, og hvilken betydning har det for oplevelsen? Hvordan er det en anden oplevelse for individet? Hvilke konsekvenser har det for den måde, vi tænker litteraturformidling på? 4

Opgavens tre dele Derfor kan man sige, at opgaven består at tre dele: Først foldes den teoretiske bund ud, derefter bliver begreberne fra første del af opgaven brugt at til analysere de 3 rum, samt subjektive holdninger omkring performancelitteratur. Dette fører til den tredje og sidste del, som på baggrund af de to første dele diskuterer, hvorfor trenden inden for litteraturformidling ser sådan ud, og hvad betyder det for formidlingen, individet og rummet? Metodeovervejelser Emnevalg og afgrænsning Jeg vidste, at jeg ville skrive om et emne med litteratur som fokus, men da jeg var til første vejledning var det ikke med et konkret emne, men med en masse ideer. På 6. semester skrev jeg en opgave om LiteraturHaus, og siden da har gerne ville skrive mere omkring dette hus. Samtidig har bogbranchen altid interesseret mig, og det er et af de steder, hvor jeg godt kunne se mig selv arbejde i fremtiden. Det var for svært at kombinere disse 100%, så derfor var mine første problemstilling, hvorfor der er flere som går til digtoplæsning end folk, der køber digtsamlinger? Men sammen med min vejleder fandt jeg ud af, at det faktisk var selve oplevelseselementet, der fængede mig, og at det ikke bare var digte, men også litteraturoplæsning på en scene i forskellige udformninger - og jeg valgte at kalde det performancelitteratur. Derfor endte jeg ved det emne, som jeg har beskrevet i indledning; altså med den spændende kobling: Individ - rum oplevelse, som er omdrejningspunktet for opgaven. Primær litteratur For at besvare på de problemstillinger, som der er nævnt i min problemstilling, er det nødvendigt også at have noget litteratur: Min primærlitteratur er delt op i to dele, en del om omkring rum og den anden del omkring oplevelse. Omkring rum Mine primære kilder omkring rum er Camille Mordhorsts tekst Museer, materialitet og tilstedevær, det er et bidrag til antologien Materialiseringer - nye perspektiver på materialitet og kulturanalyse. 5

Den anden primærtekst er Germot Böhmes tekst The art of the stage set as a paradigm for an aesthetics of atmospheres. Disse to tekster omkredser forskellige begreber, som kan være med til at belyse vigtige faktorer i et rum. Det er begreber som materialitet, tilstedevær og at skabe en atmosfære. De begreber som de tager udgangspunkt i, er gode at have i bagagen, når jeg skal analysere tre konkrete rum. Omkring oplevelse I forhold til primær litteratur omkring oplevelse, er der tale om tre tekster som jeg vil nævne nedenfor. I forhold til et formidlings aspekt, er Kirsten Drotners tekst Formidlingens kunst - Formidlingsformer og børnekultur god. Da denne tekst er en del af antologien Når børn møder kultur - en antologi om formidling i børnehøjde. Som det fremgår af titlen, er hendes fokus på børn, men jeg mener sagtens, at man kan bruge hendes overvejelser omkring formidling, og sætte dem i et perspektiv, der er mere rettet mod formidling til voksne. De to andre tekster jeg vil benytte har oplevelsen som fokus: Hvor og hvornår skabes de bedste oplevelser, og hvordan kan det påvirke individet? Der er tale om Christian Jantzen og Tove Arendt Rasmussen antologi Oplevelsesøkonomi - vinkler på forbrug, samt Christian Jantzen og Jens F. Jensens bog Oplevelser, koblinger og transformationer. Sidstnævnte med fokus på bidrag fra Christian Jantzen og Mikael Vetner. Disse to tekster belyser oplevelsesbegrebet og oplevelsessamfundet rigtig godt. I den første af de to tekster, er der meget fokus på forbrug, hvilket jeg ikke vil have fokus på, da det ikke er relevant her, men det ændrer ikke ved deres teoriers relevans for min opgave. Omkring metode Derudover har jeg Thomas Harboes bog Metode og projektskrivning en introduktion, der er en bog omkring metode og empiri, som kan være med til at belyse mine til og fravalg i forhold til dette emne. Det er en meget generel metodebog, men jeg vil primært bruge afsnittet omkring observation og interview. Så var min tanke at bruge Steinar Kvales bog Interview, men som det fremgår nedenfor, er mit interview ikke så klassisk, hvilket gjorde det var det svært at finde en 6

form for interview som min udgave passer under- Derfor har jeg også brugt Thomas Harboe i forhold til interview. Empiriindsamling - til - og fravalg Som det kort er blevet nævnt, har jeg indsamlet empiri på to måder: Ved hjælp af observationsstudier og nogle kvalitative interviews. Jeg har valgt disse to metoder, fordi at jeg dels gerne vil undersøge forskellige rum, og fordi jeg samtidig gerne ville vide hvordan rummet, samt aktiviteten, kan påvirke individet og på hvilken måde? Observationsstudie For at kunne beskrive et rum, er observationsstudier, den oplagte metode, og for mig var det ingen undtagelse. Jeg har observeret tre rum og været til tre forskellige begivenheder, hvor litteratur bliver formidlet på en scene. Jeg havde på forhånd nogle parametre, som jeg ville observere udfra. Det var dels for at gøre observationen mere målrettet, men også for at kunne sammenligne stederne bedre. Derfor var det nemmere, hvis jeg observerede ud fra de samme punkter alle tre steder. De 4 observations punkter er: 1. Omgivelserne, 2. Publikum, 3. Rammer for oplæsning, f.eks. om der er en scene osv. 4. Andet, som er de observationer, der ikke passer ind i de tre andre, men som stadig er bemærkelsesværdige, og som måske gør, at det pågældende rum skiller sig ud og er noget helt særligt. I sin metodebog, som jeg har nævnt tidligere i afsnittet, skriver Thomas Harboe omkring observationsstudier. For når man laver disse, er der nogle afgrænsninger, som der skal foretages. For det første skal det afgøres, hvilken form for observation, der er tale om, dvs. hvilke omgivelser der er for observationen. Her skildrer han mellem feltobservation eller laboratorieobservation. Min undersøgelse er en feltobservation, fordi jeg har observeret en tendens eller flere i kendte og vante omgivelser. Altså fordi jeg har undersøgt tre rum i forhold til litteraturformidling for at finde ud af, hvordan dette fandt sted og hvordan rammerne var, var laboratoriemetoden ikke relevant, da den primært benyttes inden for naturvidenskab, f.eks. når der skal laves forsøg. 7

Det næste parameter handler om min egen deltagelse: Jeg var til stede til alle tre arrangementer, hvor jeg observerede på afstand, derfor var jeg ikke en deltagende observatør og påvirkede ikke de andre tilhørende med spørgsmål eller anden form for henvendelse. Jeg var der som en analytisk observatør, da jeg foretog en passiv observation. Der var samtidig tale om en skjult observation, da jeg ikke fortalte andre i rummet at jeg observerede. Samtidig havde jeg nogle klare parametre at gå ud fra i min observation, og derfor er der tale om en kvantitativ observation, da det var meget klart, hvad jeg ville observere. Fordele og ulemper Fordelen ved denne metode er, at jeg fik nogle meget umiddelbare observationer på observationsstedet, hvor de tilhørende opførte sig, som de plejede, da de ikke var klar over at min undersøgelse fandt sted. Men den selektive perception kan også være en ulempe, da observationenspunkter kun er valgt og lavet af mig, hvilket gør at det er nemt at overse noget. Det er vigtigt at være opmærksom på det, når det kommer til observation (Harboe, 2010) Interview - kvalitativt eller kvantitativt? Den anden metode, som jeg har benyttet er interview, og denne empiri indsamling blev ikke helt som jeg havde forudset. Mit udgangspunkt var at jeg ville indsamle interviewmateriale i de tre rum, hvor jeg observerede. Det var meningen, at jeg ville spørge de tilhørende i de tre rum, hvordan de havde oplevet den pågældende litteratur performance. Men desværre kunne dette ikke lade sig gøre, og derfor måtte jeg finde interviewpersoner på en lidt anden måde. Jeg eftersøgte interviewpersoner på min facebook, hvor jeg skrev, om der var nogen der havde været til en form for performancelitteratur, og hvis de havde, spurgte jeg, om jeg måtte sende dem nogle spørgsmål til deres facebook-indbakke, som de kunne svare på. Det var der heldigvis nogle, som gerne ville hjælpe med. Jeg har skrevet til både literaturhaus og cafe nutid, for at høre om det var okay at jeg postede et opslag på deres facebookside, hvor jeg søgte interview personer. Men jeg har intet hørt. I forhold til Sundby bibliotek, kunne jeg ikke finde frem til en facebookside. Jeg benyttede derfor denne lidt atypiske interviewmetode via min egen facebook, hvor det ikke foregik som en reel samtale, men var en korrespondance på skrift, hvor de fik alle spørgsmålene på én gang. Dette var en let måde at indsamle empiri på, og selvom jeg ikke har fået empiri fra 8

nogen, der har været i de konkrete rum, kan jeg stadig godt bruge det. Dog skal jeg være opmærksom på, hvordan jeg gør det, og hele tiden have det førnævnte i mente. Derfor er der nogle faktorer, som gør, at det ikke er et traditionelt interview, dels fordi der ikke foregik ansigt til ansigt kommunikation, og fordi jeg ikke havde mulighed for at bryde ind. Det er fordi nogle af metoderne, som er kvantitative og som minder meget om et spørgeskema, samtidig er der nogle faktorer som er kvalitative og minder om et interview.. Samtidig er der tale om at personen får spørgsmålene samtidig, og der er derfor ikke nogen påvirkning fra mig eller andre deltagere. Et kvantitativt træk ved undersøgelsen er, at mine spørgsmål var meget strukturerede. Alle fik de samme spørgsmål i den samme rækkefølge, og der var ikke mulighed for at stille opklarende spørgsmål. Derfor kan man sige, at der er blevet brugt både kvalitative og kvantitative spørgeteknikker. (Harboe, 2010) Så der er blevet brugt, det bedste fra begge metoder, for at give det bedst mulige resultat. Begrebsafklaring Emnet vil blive belyst ved hjælp af to forskellige vinkler, henholdsvis rum og oplevelse. Først følger begreber i forhold til rummet og derefter forhold til oplevelsen. Rum Materialitet og tilstedevær Først vil jeg gå i dybden med teoretiker Hans Ulrich Gumbrechts( Gumbrecht) teorier og begreber, hvilket jeg gør ud fra Camilla Mordhorst s tekst Museer, materialitet og tilstedevær, hvor hun redegør for Hans Ulrich Gumbrechts begreber, og analyserer dem i forhold til en museumsoplevelse, som hun har haft. Camilla Mordhorst, beskriver Gumbrechts begreb virkelighedens tilstedevær, som det at være til stede, dvs. at være i rummet og opleve det, der sker i rummet og både den fysiske og psykisk dimension. En god beskrivelse, er følgende citat: Det er den dimension af vores omverdensoplevelse, hvor kulturelle fænomener og begivenheder bliver fysiske og håndgribelige og dermed påvirker vores sanser og kroppe (Mordhorst, 2009 p.119 afs 6-8). Med 9

dette citat menes, at bl.a. kulturelle arrangementer kan give en anden dimension af forståelse for omverdenen, fordi sådanne arrangementer og fænomener, kan sætte omverdenen og ens eget liv i relief. Det kan påvirke vores kroppe og vores sanse, fordi vi måske ser vores eget liv i et eget lys pga. det formidlende. Et eksempel i forhold i emnet performancelitteratur, kunne være, at individet går til en digtoplæsning. Forinden har den pågældende læst digtsamlingen, og forestillet sig, hvordan teksten skulle læses op, men samtidig han/hun læst bogen for at kunne forholde sig til det skrevne. Så går individet til en litteraturoplæsning og oplever, hvordan forfatteren synes teksten skal læses op. Måske fortæller forfatteren sine tanker omkring teksten, og hvorfor den er skrevet? Denne formidling, kan påvirke lytteren både i forhold til sanserne og kroppen. Måske vækker den nogle følelser, fordi det sætter individets eget liv i perspektiv. Samtidig er det et afbræk fra hverdagen, og samtidig kan hele arrangementet føles meget intim. Men det er ikke alle kulturelle oplevelser, som påvirker os, og det begreb hedder i følge Gumbretch Verdens fysiske tilstedevær. Det ikke altid, at den tilhørende bliver berørt eller påvirket på en anden måde af det, de oplever. Det kan også være, at det ikke er hele øjeblikket, som føles intenst, og nogle gange stikker verden sit hoved frem i de mest intense øjeblikke. Dette kan være en stærk oplevelse for individet, men det er nogle gange noget der sker i glimt, og som ikke er en konstant tilstand. Dette kalder Gumbretch production of prensence. Det betyder, at tilstedevær som regel ikke er tilstede hele tiden, men viser sig som intense øjeblikke. (Mordhorst, 2009) Camilla Mordhorst mener, at Grumbretchs teori omkring verdens tilstedevær er god til at beskrive de der intense øjeblikke, som kommer og går uden nogen særlig rytme. Men der er et aspekt, hvor det er nødvendigt at benytte en anden mands teorier, og det er, når det handler om, hvordan livet passerer og livets udvikling og hvordan livet (og andet) kan ændre sig over tid. Sagt på en anden måde, er verdens tilstedevær god til at beskrive 10

intense øjeblikke, øjeblikke der betyder noget for nuet og de følelser dette kan vække bagefter. Men men når det kommer til at beskrive de ændringer der kan ske i et menneske liv f.eks. fødsler, bryllupper osv., er der en anden teori som er mere dækkende. Camilla Mordhorst ser dette i forhold til Tim Ingolds teori omkring verdens materielle flow. Med dette menes, at det materielle tit får en isoleret passiv rolle og sættes som modsætning til individet og det mentale. Men han mener, at dette skel bør nedbrydes. Tim Ingold mener ikke, at noget er aktivt i sig selv, bare fordi de indgår i en relation eller muligvis påvirker individet på den ene eller anden måde. Både mennesket og det materielle ser Tim Gold, som substanser, der muteres og forandres til nye substanser og overflader.det vil sige at både mennesket og det materielle andre sig fra tid til. Det materielle og det mentale(mennesket) og relationen mellem disse er noget som er i verden og livet, og lige som tilstedevær, er det noget som nogle gange gør sin entre og er aktiv. Hele tiden kan der forekomme møder mellem noget materielt og et menneske, men det er ikke altid at der skabes en interaktion, derfor er det materielle passivt i sådanne situationer. (Mordhorst, 2009) Betydningskultur vs. tilstedeværelseskultur. Grumbrecht opstiller to kulturer som kan bruges som analyseelement i forhold til verden, herunder det materielle, det mentale og verdens tilstedevær. Der er tale om en betydningskultur og en tilstedeværelseskultur. Den første forskel er kroppen vs. tanken i forhold til individet selv. Det betyder, at betydningskulturen ser selvet som en adskilt del fra omverdenen. Hvorimod tilstedeværkulturen ser selvet som en del af omverdenen, altså som en integreret del af verden. Den næste forskel omhandler viden, og om viden skal kunne fortolkes som i betydningskulturen, eller om viden bare er utilsløret tilstede i verden og derfor er en tolkning ikke nødvendigt. Det sidste er tilstedeværelseskulturens syn på viden, og dette tror jeg kan forstås med følgende eksempel. (Mordhorst, 2009) I det moderne samfund, er der viden alle vegne, individet får input mange steder fra, derfor kan man tale om at viden er tilstede. Der er meget viden, som er der, og meget viden som måske tages forgivet.samtidig er viden der bare ligesom individet eller ilt. Det er noget, som benyttes uden den store tanke omkring hvorfor? Det er ikke noget der behøves tolkning, mange gøre det uden at skænke det en nærmere tanke. 11

Den sidste forskel er i forhold til tiden og rummet, hvor det førstnævnte er betydningskulturen, og det sidstnævnte er tilstedeværelseskulturen. Tiden er vigtig i betydningskulturen, fordi det tager lang tid at opbygge relation og kontakt mellem individet og omverdenen. Dette er helt det omvendte med tilstedeværelseskulturen, hvor det er kroppen og rummet, som er de vigtigste faktorer. Rummet har så stor en betydning, fordi det er der, hvor verden og mennesket mødes og finder en relation til hinanden. Derfor er rummet vigtigt, og samtidig hvilket rum der er tale om. Det er ikke enten eller, men både og? Men disse to kulturer skal ikke ses adskilt, men som to idealtyper, der er afhængige af hinanden. De hænger sammen og den ene kan ikke være der uden den anden, altså har de betydning for hinanden. Så det er ikke enten eller. Det kan sagtens være begge dele. (Mordhorst, 2009) Teori i praksis Det er et spørgsmål om at være i verden og være en del af den; denne kommentar skriver Camilla Mordhorst i forbindelse med en udstilling British Museum. Installationen på udstillingen viser en mand og en kvindes pilleforbrug gennem et helt liv, og derudover er der små kommentarer omkring deres helbred. Denne oplevelse er meget stærk for forfatteren, fordi et lidt svært emne bliver gjort meget virkeligt. Det bliver udformet på en måde, at genstanden i sig selv, altså det materielle, fremstår så stærkt, at det kan påvirke den oplevende. (Mordhorst, 2009) Hun mener, at den oplevelse hun havde på British Museum er således: Det er dette spil mellem tilstedevær og betydning, mellem væren i verden og den mening, vi skaber ud af den, der skaber en del af den særlige intensitet, som findes i dette museale rum (Mordhorst, 2009 p. 127-128 øverst). Dette citat bruges det museale rum som eksempel, men det kan også sagtens finde sted i andre rum. Denne intensitet, kan også opstå, måske som tilstedevær i det litterære rum. Tim Ingolds materialitetsbegreb Som nævnt tidligere, tror arkæologen Tim Ingold ikke på en opdeling mellem det materielle og det mentale. Der er nærmere tale om en form for sammensmeltning, da individet er en del af omverdenen, og omverdenen er en del af os. I stedet for at se individet og verden som to forskellige ting. Han mener, at det materielle skal være omdrejningspunktet for en analyse og ikke en del af den samlede analyse. Den skrevne tekst og litteraturen er en del af en oplevelsen og 12

formidlingen, men der ville ikke være noget at formidle, hvis der ikke fandtes en tekst. Altså et materiale, i den ene eller anden form, som et arrangement og et materiale kan tage form ud fra. Bl.a. Carl Knappert, kritiserer Ingolds fremhævelse af det materielle som kritisk, da det kan smide de sociale relationer væk eller de træder i baggrunden. Dog finder Camilla Mordhorst han tanker spændende også inde for andre felter end arkæologien. Hans fokus på noget håndgribeligt får materialerne med ind i materialeanalyserne, og det slås fast, at der findes noget uden for teksten. Dette falder godt i tråd med denne opgave og litteraturformidlingen; her bliver det sociale aspekt ikke glemt, og det mentale er en vigtig del af analysen i denne opgave. (Mordhorst, 2009) Camilla Mordhorst, slutter sin tekst af med at skrive, at tilstedevær og materialitet skal opleves. Det virker stærkere, når individet selv er i oplevelsen i stedet for at læse analyser. Det er et godt analyseredskab, men som mange teorier er det noget, som skal opleves, så er det stærkest. Germot Böhme - The art of the stage set as a paradigm for an aesthetics of atmospheres. Atmosfære - hvorfor spiller det en rolle? De temaer, som Germot Böhmes tekst handler om, er atmosfære: Hvad er dette, hvorfor er vigtigt, og hvad kan det betyde for en oplevelse? Som Germot Böhme udtrykker det : In general, it can be said that atmospheres are involved wherever something is being staged, wherever design is a factory - and that now means almost everywhere (Böhme, 2013 p. 2).Når noget skal formidles, lige meget hvad der er tale om, skabes der en atmosfære og den er mere betydningsfuld end som så. Men hvad er meningen i at skabe en atmosfære, hvis der ikke er nogle mennesker til at være tilstede i den. Samtidig er det subjektivt, hvordan det enkelte individ opfatter en atmosfære. Samtidig kan atmosfære få individet til at føle et bestemt humør eller stemning. Så på den måde er atmosfære også noget objektivt, det er ikke subjektivt alene. Det er samspillet mellem disse to, der er en del af atmosfære skabelsen. 13

Ekstase hvad? Men atmosfære er mere end lys og indretning i et rum; det handler om at tilhørerne skal føle det som Germut Böhme kalder ekstase. Med det mener han, at individet træder ud af sig selv, fordi at atmosfæren rykker noget i individet, og derfor betyder noget. (Böhme, 2013) Derfor er atmosfæren en vigtig faktor, og dette kommer til at lyse igennem i min analyse. Især i forhold til mine observationsstudier, hvor jeg bla. Har observeret atmosfæren. Oplevelse Formidling - hvad er det? Kristen Drotner, starter med at definere, hvad formidling er for en størrelse, og det første som hun slår fast er, at det kræver mindst to personer. Der skal være mindst en formidler og mindst en modtager af formidlingen. Disse mennesker får en forbindelse gennem formidlingen, og det kan opfylde et mål eller ændre individets psykiske og fysiske situation. Disse tanker omkring formidling kan nemt overføres til litteraturformidling, og herunder også f.eks. oplæsning. Der er stor forskel på at læse en bog hjemme og alene, at læse sammen med andre eller måske få læst en bog op. Derfor er formidling en vigtig ting at have i baghovedet. (Drotner, 2006) Patos formidling i fokus Kirsten Drotner mener at patosformidling er en positiv ting og benytter her det klassiske begreb fra retorik. Hun mener i kombination med dette, at der i formidlingen skal være mere fokus på tilhøreren og ikke så meget på afsenderen. Patosformidling er vigtig, fordi det er den, som taler til individets følelser, tanker osv. og evt. kan påvirke tilhøreren på den ene eller anden måde. Dette falder godt i spænd med Gumbrechts begreb tilstedevær. Det med at det er vigtigt med de øjeblikke, hvor vi føler os ramte, påvirkede eller måske berørte af noget som formidles. Samtidig skriver Kirsten Drotner om, at det er vigtigt at have fokus på tilhøreren, dels kan en løsning være at inddrage tilhørerne om muligt. Ellers handler det om at tænke på, hvad ens tilhørere gerne vil have. Hun har mange problemstillinger og eksempler omkring børn, men hvis fokuspunkterne skulle omhandle formidling af litteratur kunne de lyde således. (Kirsten Drotner, 2006). Hvordan vil tilhørerne gerne have rammerne for formidlingen? Hvordan skal rummet være indrettet? Meget lys eller dæmpet lys? Skal der være pauser osv.? Det er vigtigt, at tænke 14

tilhøreren ind i sine formidlingsovervejelser og ikke glemme dem i sin iver på at få promoveret afsenderen på den bedst mulige måde. Oplevelsen som videnskabeligt glossar Overskriften på dette afsnit er også titlen på en tekst af Christian Jantzen og Mikael Vetner. Denne tekst berører bl.a. begrebet oplevelse, hvad det er osv. I teksten fremføres der nogle faktorer som oftest er tilstede i en oplevelse. For det første er det noget, som kræver mindst et individ, og samtidig skabes disse oplevelser fra individets erindringer, f.eks. ved hjælp af emotionelle refleksioner. I oplevelser er individet den vigtigste faktor, og oplevelser kunne ikke skabes uden individet. En anden ting som er vigtig er, at en oplevelse kræver et aktivt bidrag fra den oplevende, og dette kan tolkes på mange måder. For hvad er et aktivt bidrag, og hvordan tager det form? Men et eksempel kunne være, at der til forfatterforedraget, som jeg observerede på Sundby bibliotek, var der sidst i foredraget sat tid af til spørgsmål til forfatteren og hendes værker. Det var der nogle som der benyttede sig af, og på den måde var de med til at præge arrangementet, og det mener jeg er et aktivt bidrag. Til sidst mener de, at oplevelser har erkendelsesskabende materiale. Oplevelser kan gøre, at individet måske får perspektiver på sin tilværelse og på den måde lærer sig selv bedre at kende og måske tager nogle erfaringer og ytringer med sig fra oplevelsen. Man kan sige at oplevelser kan være en form for erfaringsdannelse, og eller hvert fald en del af det. (Jantzen et al., 2006a) To slags oplevelser Der opstilles to slags oplevelser i teksten, og disse nævner jeg nedenfor. Den første slags er dem, der har betydning for individet og dens liv, som der tages afsæt af i livsfilosofien. Den anden slags oplevelser er dem, som har gjort indtryk på en og pirket til en, og denne form for oplevelse tager afsæt i lægmandsforståelse. (Jantzen et al., 2006a) Livsfilosofi og lægmands forståelse i dag Begge former for oplevelser, har været afsæt, for videre forskning og undersøgelse i dag. I forhold til den sidstnævnte lægmandsforståelse er den i de seneste år blevet videnskabeligt underbygget, 15

bl.a. i forhold til psykologiske studier, som omhandler individets mentale velvære, altså meget med et psykisk fokus. Inden for livsfilosofien er det en tankerække, som har rødder til 1800 tallet og romantikken, men det betyder ikke at den er blevet glemt i år 2013. Inden for denne forståelse er der et begreb, som hedder normative oplevelser. Dette betyder, at oplevelser er umiddelbare sansninger, som giver nogle nye og umiddelbare input til individet. Derfor er der tale om, at oplevelser viser, hvem individet i virkeligheden er, og som kan være stor betydning for individet - og her er der også tale en normativ oplevelse. Det påpeges, at oplevelser er et afbræk fra hverdagen og er noget helt andet end hverdagsoplevelser. (Jantzen et al., 2006a) Der er mange syn på oplevelsesbegrebet, og der er mange studier omkring dette, derfor har jeg måtte vælge det mest relevante ud, og det er det ovenstående. Derfor er det på sin plads at se på oplevelsens struktur, hvordan er det bygget op og hvorfor. Dette redegøres for nedenfor. I forhold til oplevelsens struktur eller opbygning mener Jantzen og Vetner, at der kan defineres tre niveauer. Nedenfor ses en model, som viser navnene på de tre niveauer og deres sammenspil. Denne model er fundet på google, men den ligner til forveksling den model, som er at finde på side 246 i Vetner og Jantzens tekst. Tabel 1: oplevelsens struktur(jantzen et al., 2006b) Modellen viser som sagt de tre niveauer, og hvordan de spiller sammen. Niveau 1 er det neurofysiologiske niveau, her behandles de emotionelle indtryk, som individet får fra verden. 16

Derefter er der niveau 2, som er det evaluerende niveau, hvor der bearbejdes de evalueringer, som individet gør ud fra niveau 1. Til sidst niveau 3, som er de vaner og rutiner, som individet får fra forskellige kanter, og derfra erfarer, hvornår der er noget at opleve. Som det også er illustreret på billedet ovenfor, er der pile mellem de forskellige niveauer. Dette henviser til at niveauer er afhængige af hinanden, og det ene niveau er ikke mere betydningsfuldt end det andet. (Jantzen et al., 2006a) Oplevelse økonomi - Vinkler på forbrug Et års tid efter at Christian Jantzen skrev Oplevelsen som videnskabeligt glossar udgav han i 2007 en antologi. Den har samme navn som overskriften på dette afsnit og den er redigeret sammen med Tove Arendt Rasmussen. Jeg har valgt en tekst fra antologien som de to har skrevet sammen, som hedder Er oplevelsesøkonomi gammel vin på nye flasker? Som det fremgår af antologiens titel, er der fokus på forbrug og oplevelsesøkonomi set i forhold til dette. Som nævnt tidligere passer denne vinkel ikke til opgavens fokus, men begrebet oplevelsesøkonomi bliver præsenteret på en måde, som jeg godt kan bruge i opgaven. Men der fremlægges forskellige modeller for oplevelses økonomien, og dem vil jeg præsenterer nedenfor. 17

Pine og Gilmore Den første er Pine og Gilmores model, som viser, hvilke aspekter en ideel oplevelse skal indeholde. Tabel 2: Den ideelle oplevelse i følge Pine og Gilmore (Jantzen, Østergaard, et al., 2007) Den ovenstående model er en sammenlægning af to af Pine og Gilmores modeller, den ene omkring oplevelsens to akser og den anden omkring oplevelsens fire aspekter. Den vandrette akse, viser deltagelsesniveauet i en oplevelse, om der er tale om aktiv eller passiv deltagelse. På den lodrette akse er der i den ene ende absorption, som er stor mental indlevelse i den pågældende deltagelsessituation, f.eks. hvis man læser en bog, der er rigtig god og bliver grebet så meget med, at tid og sted glemmes for et øjeblik. I den anden ende er der tale om immersion, hvor man virtuelt eller fysisk bliver en del af den præsenterede oplevelse. Man kommer til at have en aktiv rolle i situationen, måske er man medvirkende eller arrangøren bag, eller måske konferencier. Disse to ovennævnte dimensioner skaber 4 sektorer, som er underholdning, læring, æstetik og eskapisme. Den ideelle oplevelse, bør derfor ligge i midten af cirklen på billedet, der hvor de 4 sektorer mødes. 18

Begrebsdefinering eller mangel på samme? I teksten påpeger Christian Jantzen m.fl. at navngivning af de fire sektorer ikke altid virker helt præcist. Et eksempel er, at sektoren eskapisme, som betyder virkelighedsflugt ligger i modellen i den side at cirkelen, hvor der er tale om aktiv deltagelse. Måske er sektorerne ikke klart defineret, men det ændrer ikke ved, at modellen godt kan bruges med dette i mente. (Jantzen & Arendt Rasmussen, 2007) Den kan bruges, som en model, hvorpå jeg kan vurdere de forskellige rum, især i forhold til de to akser, hvor det er mere underordnet med sektorerne. Analyse afsnit Dette er opgavens analyse afsnit, det er her de ovennævnte teorier og metoder bliver analyseret i sømmene. Dette gør de i forhold til konkrete eksempler. Analysen er delt i to, først tre rum analyser og derfor en analyse af subjektive ytringer omkring oplevelse. 3 rumanalyser Som nævnt flere gange tidligere har jeg valgt tre rum. I dette afsnit bliver de analyseret i forhold til mine observationsstudier og mine ovennævnte teorier. Sundby bibliotek For det første skal det nævnes, at det er tilfældigt, at det blev Sundby bibliotek og et forfatterforedrag med Anne - Cathrine Riebnitzsky. Sundby bibliotek ligger tæt på mit hjem, og samtidig er biblioteket et klassisk rum for litteratur og oplæsning af dette. Derfor er det interessant at analysere dette rum med det i baghovedet, at det er et klassisk rum, og hvad gør dette for rummet, forventningen, oplevelserne og publikummet. Mine observationer fra den aften kan ses i bilag 1. Der er som nævnt fire punkter, som der blev gået ud fra i alle tre observationer. Disse punkter er: Omgivelserne, publikum, rammer for oplæsning og andet. Det især de tre første, som de havde 19