Ryknings- og Relaksations- Vejledning. Statslån og Statsgaranterede lån Til jorbrugere

Ryknings- og Relaksations- Vejledning Statslån og Statsgaranterede lån Til jorbrugere

Vejledningen er udgivet af: Statens Administration Landgreven 4 1301 København K Telefon 33 92 98 00 E-post: statens-adm@statens-adm.dk Hjemmeside: www.statens-administration.dk Ansøgning om rykning og relaksation med statslån og statsgaranterede pengeinstitutlån skal sendes til: Statens Administration, Landgreven 4 1301 København K Ansøgning om rykning og relaksation med statsgaranterede realkreditlån skal sendes til det långivende realkreditinstitut, se punkt 1.2.

Denne vejledning samler Statens Administrations retningslinier for rykning og relaksation m.v. for statsgaranterede lån og statslån på jordbrugsområdet. (Respekt af nye foranstående lån og accept af frastykning/reduceret pant m.v.) Reglerne har udgangspunkt i de enkelte love og bekendtgørelser m.v., der vedrører lånene. Herudover afspejler retningslinierne i væsentligste grad de erfaringer og den praksis, som er udviklet på området gennem de senere år. Retningslinierne kan fraviges, hvor særlige forhold gør sig gældende. Vejledningen afløser Hypotekbankens (Statens Administrations) ryknings- og relaksationsvejledning af april 1997. Der er foretaget en række ændringer bl.a. som følge af den nye lov om støtte til udvikling af landdistrikterne. (Lov nr. 338 af 17. maj 2000) De væsentligste ændringer er følgende: Flere realkreditinstitutter kan yde statsgaranterede yngre jordbrugerlån, se punkt 1.2. En del af de afgørelser, der tidligere blev truffet af DLR på yngre jordbrugerområdet, træffes nu af Statens Administration. Der er nu mulighed for at omlægge (konvertere) yngre jordbrugerlån til nyt kontantlån med fortsat statsgaranti og eventuelt ydelsestilskud, se afsnit 9.

1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...2 1.1. Overordnede retningslinier...2 1.2. Vejledningens område...2 1.3. Lånenes lovgrundlag samt rykningsgrænser...3 2. Rykningsberettigede formål...5 2.1 Bygningsinvesteringer...6 2.2. Besætningsinvesteringer...6 2.3. Driftsinventar og driftsmateriel...6 2.4. Køb af yderligere ejendom eller jordareal...6 2.5. Køb af yderligere anpart af ejendom...6 2.6. Øget driftskapitalbehov...7 2.7. Indfrielse af foranstående lån (konvertering)...7 3. Materiale der indsendes sammen med ansøgning om rykning...8 3.1. Materiale der indsendes sammen med ansøgning om forhåndstilsagn...8 3.2. Endelig dokumentation...9 3.3. Rykning for lån til driftskapital...10 4. Rykning med statshusmands- og jordkøbslån...10 5. Relaksation og ekspropriation...11 5.1. Krav til anvendelsen af provenuet fra relaksation eller ekspropriation...12 5.2. Særlige regler for anvendelse af provenu af beskeden størrelse...12 6. Materiale der indsendes sammen med ansøgning om frigivelse af provenuet fra relaksation/ekspropriation...12 7. Overførsel af lån til anden ejendom...13 8. Driftsfællesskaber...13 9. Konvertering af yngre jordbrugerlån...14 10. Gebyrer...15 Prioritetsskema (bilag)...16 Investeringserklæring (bilag)...18

2 1. Indledning 1.1. Overordnede retningslinier Der er som hidtil tale om vejledende retningslinier. Hvor helt særlige omstændigheder gør sig gældende, vil retningslinierne kunne fraviges. Ved rykning for lån til finansiering af større investeringer set i forhold til bedriftens hidtidige handelsværdi anbefales det, at ansøgning herom fremsendes, før investeringen påbegyndes, og samtidig med at finansierings- og investeringsplan foreligger. Der vil i øvrigt blive lagt vægt på, at investeringerne bidrager positivt til bedriftens indtjeningsevne og tilsvarende øger bedriftens/pantets værdi. Endvidere forudsættes, at løbetiden/afdragsprofilen på de i ejendommen indestående lån er afpasset de finansierede aktivers levetid. Provenu fra relaksation, ekspropriation mv. vil som udgangspunkt skulle anvendes til ekstraordinær nedbringelse af foranstående lån og/eller de statslige engagementer. Provenuet kan dog helt eller delvist frigives til rykningsberettigede formål, se afsnit 2, hvis det samtidig godtgøres, at bedriftens økonomi viser balance. Ved relaksation og ekspropriation mv. vil der blive lagt vægt på, at værdiforringelsen og indskrænkningen i produktionsgrundlaget ikke forringer lånets sikkerhed i pantet og bedriftens/ejernes økonomi. Dette gælder tillige, når der ønskes respekt af tinglyste deklarationer og servitutter på ejendommen. Som udgangspunkt kræves, at erstatningerne for varige indskrænkninger og ulemper anvendes til ekstraordinær nedbringelse af foranstående lån og/eller statslige engagementer. 1.2. Vejledningens område Retningslinierne omfatter samtlige ydede statslån og statsgaranterede lån. De statsgaranterede lån kan være ydet af pengeinstitutter eller følgende realkreditinstitutter: Dansk Landbrugs Realkreditfond Nykredit A/S

Realkredit Danmark A/S Unikredit Realkreditaktieselskab Visse statslån indeholder i deres pantebreve en automatisk rykningsklausul, hvilket indebærer, at lånene rykker for nye lån uden særligt samtykke fra Statens Administration. Disse statslån er omtalt i afsnit 4. Statens Administration behandler ansøgninger og træffer afgørelse i sager vedrørende statslån og statsgaranterede pengeinstitutlån. Realkreditinstitutterne behandler ansøgninger i sager vedrørende statsgaranterede realkreditlån. Institutterne skal dog indhente tilladelse/vedståelseserklæring i Statens Administration, inden de træffer afgørelse i sagen. Realkreditinstitutterne træffer uden Statens Administrations tilladelse afgørelse om 3 1) rykning og relaksation i sager vedrørende statsgaranterede yngre jordbrugerlån, ydet i henhold til 1985- og 1990 lovene, foreløbig indtil udgangen af 2001, se punkt 1.3, side 5. (DLR) 2) Rykning og relaksation i sager vedrørende statsgaranterede høsttabslån, se punkt 1.3, side 5. (DLR) 3) statsgaranterede realkreditlåns respekt af nye foranstående realkreditlån til konvertering af eksisterende realkreditlån, se punkt 2.7. 4) konvertering af yngre jordbrugerlån uden samtidig kreditorskifte, se afsnit 9. 1.3. Lånenes lovgrundlag samt rykningsgrænser Nedenfor anføres lovgrundlaget for de lån, der omfattes af vejledningen. For hvert lån er anført den populære betegnelse for lånet, Statens Administrations forkortelse for lånet samt lånets rykningsgrænse. Lånets rykningsgrænse er den grænse, inden for hvilken lånet skal være sikret efter rykning. Grænsen opgøres i procent af den aktuelle, kontante handelsværdi. For lån med automatisk rykningsklausul opgøres grænsen dog i procent af ejendommens kontantejendomsværdi (den offentlige vurdering), se afsnit 4.

Den kontante handelsværdi er den samlede værdi af den faste ejendom med besætning, driftsinventar og driftsmateriel. Kontantværdien ansættes ud fra en vurdering til låneefterretning, foretaget af et realkreditinstitut. Vurderingen skal være foretaget mindre end tolv måneder forud for anmodningen om rykning m.v. og skal afspejle ejendommens aktuelle tilstand. Vurderingen skal dog altid være foretaget af DLR, hvis det er et gældssaneringslån (GÆS) og/eller et høsttabslån (HTG), der skal rykkes med. For så vidt rykning med yngre jordbrugerlån (YJ og YJL) gælder, at vurderingen altid skal være foretaget af ét af de realkreditinstitutter, der er omfattet af aftalen med Fødevareministeriet om at yde yngre jordbrugerlån, jf. punkt 1.2. Det behøver således ikke være det realkreditinstitut, der har ydet yngre jordbrugerlånet. 4 Statslån Yngre landmandslån, UL Rykningsgrænse: 90 % Lovbekendtgørelse nr. 96 af 26. februar 1981 om udlån til yngre jordbrugere. Jordkøbslån, HL Rykningsgrænse: 90% - automatisk rykningsklausul Lov nr. 181 af 28. april 1971 om statens fremskaffelse af jord til jordbrugsmæssige formål med senere ændringer, senest bekendtgjort ved lovbekendtgørelse nr. 493 af 13. juni 1997, samt Fødevareministeriets bekendtgørelser i medfør heraf. Statshusmandslån, HL/JL Rykningsgrænse: 120% - automatisk rykningsklausul Lovbekendtgørelse nr. 117 af 10. juni 1967 samt Fødevareministeriets bekendtgørelser i medfør heraf. Statsgaranterede pengeinstitutlån Miljølån, NPO Rykningsgrænse: 90% Lovbekendtgørelse nr. 1172 af 16. december 1992 om støtte til miljøforbedrende investeringer i mindre landbrug m.v. Forbedringslån, MG Rykningsgrænse: 90%

Lovbekendtgørelse nr. 192 af 26. marts 1999 om støtte til jordbrugets strukturudvikling og til økologisk produktion inden for jordbrug og fiskeri mv. Gældssaneringslån, GS Rykningsgrænse: 90% Lov nr. 131 af 9. april 1980 om statsgaranti for lån og rentetilskud til visse landmænd, senest bekendtgjort ved lovbekendtgørelse nr. 15 af 13. januar 1988. Gældssaneringslån, refinansiering, RGS Rykningsgrænse: 90% Lov nr. 372 af 6. juli 1988 om refinansiering af realkreditlån m.v. i landbrugsejendomme. 5 Statsgaranterede realkreditlån Gældssaneringslån, GÆS (kun DLR) Rykningsgrænse: 100% Lov nr. 268 af 6. maj 1993 om statsgaranti for gældssaneringslån til jordbrugere. Høsttabslån, HTG (kun DLR) Rykningsgrænse: 95% Lov nr. 918 af 25. november 1992 om statsgaranti og ydelsestilskud vedrørende høsttabslån til tørkeramte landmænd. Yngre jordbrugerlån (1985-loven), YJG (kun DLR) Rykningsgrænse: 90% Lov nr. 150 af 17. april 1985 om statsgaranti og rentetilskud m.m ved udlån til yngre jordbrugere. Yngre jordbrugerlån (1990-loven), YJG (kun DLR) Rykningsgrænse: 95% i tilskudsperioden og 85% efter tilskudsperiodens udløb Lov nr. 416 af 13. juni 1990 om statsgaranti og rentetilskud m.m. ved udlån til yngre jordbrugere. Yngre jordbrugerlån (1995-loven), YJ Rykningsgrænse: 95% Lov nr. 397 af 14. juni 1995 om statsgaranti og ydelsestilskud ved lån til yngre jordbrugere. Yngre jordbrugerlån (2000-loven),YJL Rykningsgrænse: 95% Lov nr. 338 af 17. maj 2000 om støtte til udvikling af landdistrikterne. (Landdistriktsstøtteloven)

2. Rykningsberettigede formål Rykning kan tillades for nye lån til finansiering af: 6 Investeringer på ejendommen, se punkt 2.1.,2.2. og 2.3. Køb af yderligere ejendom eller jordareal,se punkt 2.4. Køb af yderligere anpart af den belånte ejendom (kun statsgaranterede yngre jordbrugerlån),se punkt 2.5. Driftskapital, se punkt 2.6. Indfrielse af foranstående lån (konvertering og omlægning), se punkt 2.7. Rykning kan søges for lån til planlagte eller allerede foretagne investeringer i bygninger, besætning, driftsinventar eller driftsmateriel. Der kan ikke godkendes rykning for lån til investeringer, der er påbegyndt tidligere end 2 år forud for ansøgningen. Hvis det nye lån sikres ved ejerpantebrev, kræves sekundær oprykkende panteret heri. 2.1. Bygningsinvesteringer Investering i bygninger, der er nødvendige til ejendommens jordbrugsmæssige drift og investeringer i en rimelig modernisering, forbedring, udvidelse eller fornyelse af stuehuset. 2.2. Besætningsinvesteringer Nettoinvestering i besætning enten ved indkøb eller ved eget tillæg, herunder ændringer i besætningens alderssammensætning. 2.3. Driftsinventar og driftsmateriel Nettoinvestering i driftsinventar og driftsmateriel, der er nødvendig til ejendommens drift. Rykning kan også godkendes til udvidelse eller forbedring af driftsinventaret eller driftsmateriellet. 2.4. Køb af yderligere ejendom eller jordareal Rykning vil altid være betinget af, at pantet for hele pantegælden eller en del af pantegælden - udvides til at omfatte tilkøbt ejendom/areal. Ved tillægspantsætning skal indplaceringen ske efter overtagne lån på ejendommen og nødvendige lån til finansiering af købet. Herudover vil det kunne godkendes,

at eksisterende lån på den oprindelige ejendom overføres til ny ejendom med samme indbyrdes prioritetsorden som på den oprindelige ejendom. 7 2.5. Køb af yderligere anpart af ejendom (statsgaranterede yngre jordbrugerlån) Der kan rykkes for lån til køb af yderligere anpart af den belånte ejendom under forudsætning af, at det statsgaranterede yngre jordbrugerlån efter tilbagerykningen fortsat er sikret inden for rykningsgrænsen. 2.6. Øget driftskapitalbehov Rykning kan ske for forhøjelse af driftskredit eller lån til nødvendig finansiering af driften. Det øgede driftskapitalbehov forudsættes begrundet i enten en øget produktion eller en driftsomlægning, som sikrer en bedre økonomisk overlevelsesevne. Hvis forhøjelsen af driftskreditten er sikret ved ejerpantebrev, kræves der sekundær oprykkende panteret heri. Bemærk, at et allerede finansieret driftskapitalbehov ikke efterfølgende kan forventes respekteret, blot fordi der aktuelt vil være plads inden for rykningsgrænserne. Der vil endvidere kunne rykkes for helt uforudsete, opståede behov for finansiering af driftstab i forbindelse med høsttab, sygdom i besætning og lignende forhold. Det er en forudsætning, at det dokumenteres, at forholdet som bevirkede det ekstraordinære driftstab er ophørt, og det i øvrigt godtgøres, at bedriftens økonomi herefter viser balance. Hvis der opstår helt ekstraordinære forhold, f.eks. store omkostningsstigninger som følge af stigende energipriser eller kraftige prisfald som følge af faldende afregningspriser på svin eller andre lignende begivenheder, der rammer erhvervet bredt, og som må antages at være af absolut midlertidig karakter, kan Statens Administration - efter en konkret vurdering - rykke tilbage med statslån og statsgaranterede lån for lån til finansiering af øget driftskapitalbehov, der er en følge heraf. Det forudsættes, at eventuel ubalance i virksomhedens økonomi alene tilskrives ovennævnte ekstraordinære omstændigheder, og at låntager i øvrigt kan sandsynliggøre økonomisk overlevelsesevne fremover.

2.7. Indfrielse af foranstående lån (konvertering) Rykning kan ske for lån til konvertering og omlægning, hvis provenuet anvendes fuldt ud til indfrielse af foranstående lån. I provenuanvendelsen kan indgå sædvanlige låneomkostninger, herunder differencerenter, tinglysningsafgifter, lånesagsgebyrer, kurtage m.v. I forbindelse med låneombytningen kan forlængelse af afviklingsperioden tillades under forudsætning af, at afdragsprofilen for pantegælden til og med statslånet/det statsgaranterede lån er afpasset de finansierede aktivers levetid. Det er en forudsætning, at statslånet/det statsgaranterede lån bevarer sin prioritetsstilling, som den var umiddelbart forud for konverteringen. For så vidt angår statsgaranterede lån underretter det långivende institut Statens Administration om konverteringen ved indsendelse af en prioritetsoversigt, hvoraf lånets nye prioritetsstilling fremgår. For så vidt angår statslån og statsgaranterede pengeinstitutlån sender penginstituttet dokumentation for, at provenuet af det nye lån er anvendt fuldt ud til indfrielse af det gamle lån. 8 3. Materiale der indsendes sammen med ansøgning om rykning Ansøgning om rykning kan sendes inden den rykningsberettigede investering eller låneomlægning foretages. Ansøger vil så modtage et forhåndstilsagn om rykning. Til brug ved behandling af ansøgning om forhåndstilsagn skal det i punkt 3.1. nævnte materiale indsendes. Når den rykningsberettigede investering eller låneomlægning er afsluttet, må den i punkt 3.2. nævnte endelige dokumentation indsendes, hvorefter moderationserklæring/vedståelseserklæring kan udfærdiges. Ansøges der om rykning uden forudgående forhåndstilsagn må både det i punkt 3.1. og det i punkt 3.2. beskrevne materiale indsendes. I forbindelse med rykningssagen kan det være nødvendigt, at der indsendes en redegørelse eller erklæring fra debitors økonomiske rådgiver. Der tænkes i denne forbindelse på en økonomikonsulent, en statsautoriseret revisor eller en registreret revisor.

3.1. Materiale der indsendes sammen med ansøgning om forhåndstilsagn Til brug ved behandling af sagen skal der fremsendes: 9 Kopi af lånetilbud Oplysning om provenuanvendelse i hovedposter og beløb Prioritetsskema, se bilag, skal kun indsendes ved ansøgninger vedrørende statslån og statsgaranterede pengeinstitutlån Kopi af restgældskvitteringer på foranstående lån Driftsregnskab for seneste regnskabsår Ved rykning for lån til finansiering af større investeringer samt i sager med snæver økonomisk balance må den medvirkende konsulents eller revisors bemærkninger til investeringsprojektet med beregninger over investeringens rentabilitetsog likviditetsvirkning tillige indsendes. Herudover må det forventes, at der efter konkret vurdering kræves indsendelse af yderligere/supplerende materiale. Som led i sagens behandling rekvirerer Statens Administration/realkreditinstituttet selv den seneste, kontante vurdering af ejendommens handelsværdi med besætning og løsøre inkl. eventuelle merværdier. Hvis den seneste vurdering ikke medtager de planlagte investeringer, og lånet derfor kommer til at skulle rykke ud over rykningsgrænsen, kan der være behov for, at der foretages en ny vurdering. Det forudsættes i øvrigt, at den anvendte vurdering er foretaget inden for de seneste 12 måneder. Forhåndstilsagn om rykning kan afgives, når ovennævnte materiale/oplysninger er modtaget og ikke giver anledning til bemærkninger. Ved rykning for lån til køb af jordareal kan pantebrevet påtegnes, når skematisk redegørelse foreligger. Moderationserklæring kan i øvrigt afgives straks mod indeståelse fra et pengeinstitut eller en advokat om indfrielse af det nye lån, hvis den i punkt 3.2. nævnte endelige dokumentation ikke modtages og er fyldestgørende. 3.2. Endelig dokumentation

Såfremt der ikke er søgt om forhåndstilsagn til rykning, skal der ud over det nedenfor indsendte materiale tillige indsendes det i punkt 3.1. nævnte. For lån til investeringer skal senest 1 år fra tilsagnet indsendes en erklæring, se bilag 1, fra den regnskabsførende konsulent eller revisor. For lån til køb af yderligere en ejendom skal der indsendes kopi af skøde eller slutseddel samt oplysning om, hvor i den nye ejendom statslånet/garantien kan placeres. For lån til køb af jordareal skal der indsendes kopi af skøde eller slutseddel samt endelig udstyknings- og sammenlægningsapprobation. For lån til konvertering og omlægning skal der indsendes omprioriteringsforslag eller endelig afregnings-/indfrielsesnotaer. 10 3.3. Rykning for lån til driftskapital eller forhøjelse af driftskredit Der skal indsendes det i punkt 3.1. nævnte materiale. Herudover må der indsendes resultat- og likviditetsbudgetter for indeværende og næste regnskabsår samt en redegørelse for årsagen til det opståede kapitalbehov. Regnskabs- og budgetmateriale skal være udarbejdet efter sædvanlige driftsøkonomiske principper. Herudover kan der efter konkret vurdering kræves indsendelse af yderligere/supplerende materiale. 4. Rykning med statshusmands- og jordkøbslån Statshusmands- og jordkøbslån er omfattet af en automatisk rykningsklausul, hvilket bevirker, at de uden særligt samtykke fra Statens Administration rykker for nye lån. Indexlån er ikke omfattet af den automatiske rykningsklausul. Rykning for sådanne lån skal derfor ske i henhold til retningslinierne i de foregående kapitler. For lån i henhold til statshusmandslovgivningen gælder, at disse lån automatisk rykker for nye realkredit- eller sparekasselån. Lånet skal efter rykningen være sikret inden for 120 pct.

af den offentlige kontantejendomsværdi. Der er ikke hjemmel til at fravige anvendelsen af den automatiske rykningsklausul. For lån i henhold til lov om udlån til jordbrugsmæssige formål (jordkøbslån) gælder, at disse lån automatisk rykker for nye lån ydet af realkreditinstitutter. Lånet skal efter rykningen være sikret inden for 90 pct. af den offentlige kontantejendomsværdi. I pantebrevene for visse jordkøbslån er rykningsgrænsen anført som ejendomsværdien med tillæg på 10 pct. Denne er dog ændret ved bekendtgørelse nr. 468 af 22. juni 1989, således at rykningsgrænsen for disse lån fra 15. august 1989 er 90 pct. af den offentlige kontantejendomsværdi. For jordkøbslån med en restgæld på over 40.000 kr. kan Statens Administration - hvor omstændighederne, herunder låneformålet og vilkårene tilsiger det - efter ansøgning tillade rykning efter de retningslinier, der gælder for lån uden automatisk rykningsklausul. Ved tinglysning af pantebrevet for det nye lån skal der vedlægges opgørelse over den kontante restgæld på samtlige foranstående lån og statslånet. Opgørelsen skal beregnes på grundlag af de omregningstabeller, der udsendes af Realkreditrådet. Den anvendte omregningstabel skal være udsendt mindre end 2 måneder før indlevering til tinglysning. Opgørelsen skal være påført et realkredit- eller pengeinstituts indeståelse for opgørelsens rigtighed. Endvidere skal den senest foreliggende ejendomsværdiattest (offentlig vurdering) medsendes. 11 5. Relaksation og ekspropriation Ved relaksation, det vil sige frastykning af en del eller hele arealet eller bygningsparcellen fra en ejendom, skal lånenes rykningsgrænser fortsat overholdes. Det samme gælder ved løsøresalg og lignende, fordi der her sker en reduktion af pantets værdi. Til bedømmelse af den fortsatte overholdelse af rykningsgrænserne, kan det være nødvendigt at få foretaget en ny vurdering af ejendommen. Efter relaksationen skal de lånebetingelser, der kræves opfyldt i lånenes løbetid fortsat være opfyldt. Som eksempel herpå

kan nævnes fortsat opfyldelse af kravet om jordbrug som hovederhverv. Der vil endvidere blive stillet krav til anvendelsen af provenuet fra salget eller ekspropriationen, såfremt dette ikke er af en beskeden størrelse, se punkt 5.1. og 5.2. Ved ekspropriation stilles der ikke krav til anvendelsen af den eventuelle del af provenuet, der ydes som erstatning for midlertidige ulemper/driftstab. 12 5.1. Krav til anvendelsen af provenuet fra relaksation eller ekspropriation Provenuet beregnes som det kontante provenu, der fremkommer efter fradrag af sædvanlige handelsomkostninger mv. Det skal anvendes som: 1) ekstraordinært afdrag på lånet, 2) ekstraordinært afdrag på foranstående lån, 3) og/eller anvendes til rykningsberettigede investeringer på ejendommen. En eventuel automatisk rykningsklausul vil blive krævet ophævet, hvis provenuet anvendes som anført ovenfor under 2) og 3). For gældssaneringslån ydet af DLR, yngre jordbrugerlån (1990-loven) og høsttabslån gælder, at der altid kan stilles betingelse om en forholdsmæssig nedbringelse, der svarer til den nedbringelse af ejendommens kontantværdi, der sker ved relaksationen. For yngre jordbrugerlån (1995- og 2000 lovene) gælder, at lånet skal nedbringes forholdsmæssigt, hvis ejendommens kontantværdi nedbringes ved relaksation af en del af ejendommen, og den derved reducerede kontantværdi ville danne udmålingsgrundlag for et mindre lån end restgælden på det ydede lån. 5.2. Særlige regler for anvendelse af provenu af beskeden størrelse Hvis salgsprisen er mindre end 50.000 kr. eller erstatningen fra en ekspropriation er mindre end 100.000 kr. kan provenuet frigives til debitor uden særlige betingelser for anvendelsen.

Det er dog altid en betingelse, at der ikke er restancer på den i ejendommen indestående belåning. 13 6. Materiale der indsendes sammen med ansøgning om frigivelse af provenuet fra relaksation/ekspropriation Til brug ved bedømmelse af sagen skal der fremsendes: 1) Kopi af skøde eller slutseddel/meddelelse om ekspropriation/jordfordelingsoverenskomst 2) Skematisk redegørelse 3) Oplysning om salgsprovenuets anvendelse i hovedposter og beløb 4) Driftsregnskab for det seneste regnskabsår Ved provenu af beskeden størrelse, se punkt 5.2., skal kun det under 1) og 2) nævnte materiale indsendes. Når oplysningerne/materialet er modtaget og ikke giver anledning til bemærkninger, kan der afgives relaksationserklæring/vedståelseserklæring, forhåndstilsagn om relaksation/accept af jordfordeling eller tilladelse til frigivelse af ekspropriationserstatning. Skal provenuet anvendes til rykningsberettigede investeringer på ejendommen, vil relaksationserklæring dog kunne afgives straks mod indeståelse fra et pengeinstitut eller en advokat om lånets indfrielse, såfremt den endelige dokumentation, nævnt i afsnit 3, ikke fremsendes. 7. Overførsel af lån til anden ejendom( yngre jordbrugerlån) Restgælden på et statsgaranteret yngre jordbrugerlån kan tillades overført til en ny ejendom, hvis låntageren erhverver anden jordbrugsbedrift eller anpart heraf. Det forudsættes, at lånet overføres på de hidtidige vilkår herunder betingelserne om hovederhverv og arbejdstid/arbejdskraftbehov - og at lånets sikkerhed ikke forringes. Restgælden på det overførte lån må ikke overstige, hvad der maksimalt ville kunne udmåles i den nye ejendom.

Statens Administration kan forlange, at der stilles en pengeinstitutgaranti i forbindelse med, at det for lånet udstedte pantebrev aflyses af tingbogen. 14 8. Driftsfællesskaber Statens Administration kan efter en konkret vurdering tillade, at bedriften drives i et driftsfællesskab eller lignende. Det vil være en betingelse, at de lovbestemte vilkår for den enkelte ordning fortsat forbliver opfyldte, uanset ændringer i driftsformen. Således må gældssaneringsordningens krav om hovederhverv eller 900 timers arbejdstidsforbrug i lånets løbetid og yngre jordbrugerordningens beskæftigelseskrav på mindst 833 timer pr. år ( 2000 - ordningen)på den af låntager ejede ejendom være opfyldt, uanset den skete omlægning af driftsformen. Hvis etablering af driftsfællesskabet indebærer, at besætning og maskiner ikke længere er omfattet af tilbehørspantet til den af låntager ejede jordbrugsbedrift, kan der blive tale om at kræve et ekstraordinært afdrag og/eller særskilt sikkerhed i besætning og maskiner i form af et løsøreskadesløsbrev eller løsøreejerpantebrev. Hvis løsøret er overført til anden ejendom, kan der blive tale om at udvide pantet til at omfatte den ejendom, hvortil løsøret er overført. 9. Konvertering af yngre jordbrugerlån Yngre jordbrugerlån, udbetalt på grundlag af konverterbare obligationer, kan med fortsat statsgaranti og eventuelt ydelsestilskud omlægges til et nyt kontantlån med en højere eller lavere obligationsrente, herunder eventuelt i et nyt realkreditinstitut. Det nye lån kan alene udgøre et beløb, svarende til kontantværdien af restgælden på det lån, der konverteres, opgjort på tilbudstidspunktet for konverteringen. Omkostninger, der er forbundet med konverteringen, kan ikke indgå i udmålingen af det nye lån. Løbetiden for det ny lån kan overstige restløbetiden på det lån, der konverteres, med højst én termin.

Det nye lån skal have samme vilkår og prioritetsmæssige stilling som det lån, der konverteres. Særlige pantebrevsvilkår fra det hidtidige lån overføres til det nye lån. Statsgarantien overføres automatisk til det nye lån på tidspunktet for indfrielsen af det gamle lån. Ovennævnte regler gælder også for yngre jordbrugerlån efter 1995 ordningen og yngre jordbrugerlån, ydet på baggrund af udstedte konverterbare obligationer, efter 1985- og 1990 ordningen. Yngre jordbrugerlån, ydet efter 1985- og 1990 ordningen kan ikke kreditorskiftes. Hvis der samtidig med konverteringen sker kreditorskifte, skal Statens Administration godkende konverteringen og kreditorskiftet. Realkreditinstituttet sender anmodning om fortsat statsgaranti og ydelsestilskud til Statens Administration, bilagt oplysninger om det konverterede lån og det nye lån. Anmodning om konverteringslån indgives til ét af de realkreditinstitutter, der kan yde yngre jordbrugerlån, se punkt 1.2. 15 10. Gebyrer For ekspeditioner i henhold til denne vejledning, foretaget af Statens Administration og de i punkt 1.2 nævnte realkreditinstitutter, opkræver Statens Administration og realkreditinstitutterne gebyr efter de til enhver tid gældende regler.

16 PRIORITETSSKEMA TIL STATENS ADMINISTRATION Bilag til ansøgning om tilbagerykning Ejendom (Hoved matr. nr.) Sagsnummer: Navn Cpr.nr. Handelsværdi Dato I alt kr. Oversigt over prioritetsstilling for statens lån og garantier til og med sidst placerede statslån /garanti. (Om udfyldelse, se vejledningen på bagsiden) Tinglyste lån og ejerpantebreve i prioritetsorden (hidtidige og nye) Tinglyste lån efter tilbagerykning Notat Nr. Kreditor ( 1) Hovedstol (2) Restløbetid (3) Rente (4) Kontantværdi (5) Kontantværdi i alt inkl. sidst placerede statslån/garanti Sikkerhedsgrænse for sidst placerede statslån / garanti i pct. af handelsværdien pct. Indsender Navn Tlf. nr. Adresse Underskrift Dato Forbeholdt Statens Administration Nye lån kr. Dokumentation (art, beløb) kr. kr. I alt kr. Provenuets anvendelse (hovedposter, beløb) / 200 / 200

17 Vejledning til udfyldelse af prioritetsskema Kreditor: Kreditor kan angives som DLR, NK, RD, BRF, UK og lignende. Renten: Renten er den i gældsbrevet anførte rente, fx ved kontantlån, kontantlånsrenten og ved obligationslån, den nominelle rente. Kontantværdien: Kontantværdien beregnes i henhold til Realkreditrådets omregningsregler. Prioritetsrækkefølge: Foranstående pantebreve og ejerpantebreve angives i prioritetsrækkefølge, jf. tingbogsattest, dog således: Nyt lån: Nyt lån indplaceres på den ønskede fremtidige plads og markeres med Nyt i rubrikken Notat. Lån der indfries: Lån, der indfries anføres i rubrik 1 og 2 med det hidtidig tinglyste beløb og markeres med Indfriet i rubrikken Notat. Lån der nedlyses: Lån, der nedlyses anføres i rubrik 1 og 2 med det fremtidige tinglyste beløb og markeres med Nedlyst i rubrikken Notat. I rubrik 5 anføres den nye kontantværdi. Ejerpantebreve: Ejerpantebreve udstedt til sikkerhed for statsgaranterede lån markeres med navn, fx Moderniseringslån. Ejerpantebreve angives iøvrigt som andre tinglyste pantebreve. I rubrik 5 optages de aktuelle underliggende låneforhold. Oprykning i ejerpantebreve: Hvor oprykning ikke allerede er noteret, vil krav blive fremsat, hvis statslånet er placeret udenfor 80 pct. af vurderingen, medmindre ejerpantebrevet ikke er over 100.000 kr. og fuldt anvendt til kassekredit, hvis max. ikke nedskrives.

INVESTERINGSERKLÆRING TIL STATENS ADMINISTRATION 18 Navn Sagsnummer: Adresse I anførte periode har nævnte gårdejer foretaget følgende investeringer. Alle investeringer, undtagen vedrørende stuehus, er eksklusiv moms. (Om udfyldelse, se vejledningen på bagsiden) Periode for gennemførte investeringer / 20 til / 20 INVENTAR: BYGNINGER OG GRUNDFORBEDRING: Investeringsområde i hovedposter Inventarkøb i perioden kr. kr. Inventarsalg i perioden - kr. kr. 15 pct. af Inventarkøb i perioden - kr. kr. Rykningsberettiget investering = kr. Bygninger og grundforbedring i alt A = kr. Investering inventar overført B = kr. BESÆTNING: Aldersfordeling: Primo Ultimo Skattemæssig normalværdi Forskydning i perioden Kvæg over 2 år stk. stk. kr. kr. Kvæg 1-2 år stk. stk. kr. kr. Kvæg 0-1 år stk. stk. kr. kr. Avlssvin stk. stk. kr. kr. Slagtesvin >60 kg stk. stk. kr. kr. Grise 30-60 kg stk. stk. kr. kr. Smågrise <3 kg stk. stk. kr. kr. Besætningsinvestering i perioden C = kr. Besætningsudvidelsen er sket ved Indkøb Eget tillæg Indkøb + eget tillæg Merpris for indkøbte dyr i forhold til normalværdi stk. à kr. = kr.. stk. à kr. = kr. Merpris i alt D = kr. JORDKØB: ha à kr. E = kr. Fradrag for offentlige kontanttilskud F = kr. Fradrag for skadeserstatning G = kr. Andet H = kr. Investeringer i alt A+B+C+D+E-F-G-H = kr. Dato Underskrift Stempel

Nye investeringer 19 Vejledning til udfyldelse af investeringserklæring På investeringserklæringen må kun medtages investeringer, der ikke tidligere er rykket for. Endvidere må kun medtages investeringer i inventar og besætning, hvori der ikke er ejendomsforbehold, løsørepant eller andre trediemandsrettigheder. Investering i inventar Den rykningsberretigede investering opgøres som nettoinvesteringen i perioden med fradrag af 15 pct. af inventarkøbet. Nettoinvesteringen opgøres som det samlede inventarkøb fratrukket det samlede inventarsalg i perioden. Eksempel på beregning af rykningsberettiget investering: Køb af ny traktor 500.000,- kr. Salg af gammel traktor -150.000,- kr. Salg af andet inventar - 50.000,- kr. - 15 pct. af 500.000 kr - 75.000,- kr. Rykningsberettiget investering 225.000,- kr. Investering i besætning Der kan medtages værdiforøgelsen af besætningen, dels ved udvidelse af antal dyr, og dels ved ændring af dyrenes alderssammensætning. Der foretages en opgørelse på ansøgningstidspunktet efter de på det tidspunkt gældende skattemæssige normalhandelsværdier. En tilsvarende opgørelse - og med samme normalværdi - foretages ved investeringsperiodens begyndelse eller indgangsstatus i det regnskabsår, hvori investeringen påbegyndes. Ved indkøbt besætning kan der tillige medregnes merpris herfor i forhold til den skattemæssige normalværdi. Jordkøb I erklæringen skal anføres om der er tale om køb af ny selvstændig ejendom eller tillægsjord der sammenlægges med den oprindelige ejendom. Supplerende materiale Ønskes der rykning for investeringer, som ikke er anført i erklæringen, skal en tilsvarende opgørelse udarbejdes og vedlægges. Investeringsklæringen Erklæringen afgives under strafansvar jf. straffelovens 163.