Side 3
Side 4
Side 5
Side 6
Side 7
Side 8
Side 9
Side 10
Side 11
Side 12
Side 13
Side 14
Side 15
Side 16
Side 17
Side 18
Side 19
Side 20
Side 21
Side 22
Side 23
Side 24
Side 25
Side 26
Side 27
Side 28
Side 29
Side 30
Økonomiske konsekvenser af de 7 mulige scenarier: 1. Bruttobudget til Amagerskolens SFO 1.997.000 - forældrebetaling -1.018.000 Øget tilskud til Katholt for 30 skolebørn a 11.132 kr. -333.960 Samlet årlig besparelse ved pkt. 1 645.040 Det forudsættes, at den ekstra tildelte pædagogstilling til Amagerskolens SFO, som er indeholdt i bruttobudgettet på 1,997 mio. kr. ikke genbesættes. 2. Bruttobudget til Amagerskolens SFO 1.997.000 - forældrebetaling -1.018.000 Opnormering af Kirkeskolens SFO med 30 børn -421.000 1 ekstra pædagogstilling til centerklassen -442.000 - forældrebetaling 440.000 Samlet årlig besparelse ved pkt. 2 556.000 Det forudsættes, at den ekstra tildelte pædagogstilling til Amagerskolens SFO, videreføres til Kirkeskolens SFO. 3. Ingen økonomiske konsekvenser 0 4. Nedsættelse af tilskud til 31 børn a 4.532 kr. 140.492 Det forudsættes, at tilskuddet også nedsættes for de øvrige private institutioner med skolebørn. Der er p.t. ingen af de 4 øvrige private institutioner, der har over 59 skolebørn. 5. Nedsættelse af tilskud til 90 skolebørn i Katholt a 4.532 kr. 407.880 Besparelse af søskende- og fripladstilskud til børn i friskolernes SFO 300.000 Samlet årlig besparelse ved pkt. 5 707.880 Det forudsættes, at de øvrige 4 private institutioner, der har skolebørn, ændrer den private institution til en SFO under Friskolen. Derved bortfalder kommunens udgift til søskende- og fripladstilskud, men tilskuddet på 11.132 kr. vil fortsætte uændret. 6. Forslaget om ophør af udbetaling af tilskud til skolebørn i private institutioner er tidligere beregnet til en besparelse på 1,1 mio. kr. Side 32
Besparelsen er beregnet ud fra: Forskellen mellem nettotilskuddet til et skolebarn i privat institution og det direkte nettodriftsudgift til et skolebarn i en kommunal skolefritidsordning. Udnyttelse af de nuyværende afsatte ressourcer til opretholdelse af minimumsnormeringen på 59 børn på Amagerskolens Skolefritidsordning Der ydes ikke søskende- og fripladstilskud til skolebørn ved skiolefritidsordninger ved friskoler. 7. Ophør med tilskud til 90 skolebørn i privat institution a 11.132 kr. 1.001.880 Bruttobudget til Amagerskolens SFO 1.997.000 - forældrebetaling -1.018.000 Ny SFO i Katholt med 120 skolebørn -2.875.000 - forældrebetaling 1.466.000 Samlet årlig besparelse ved pkt. 7 571.880 Side 33
Kvalitetsrapport 2015 Ringkøbing-Skjern Kommune Omhandlende skoleåret 2014/2015 Dagtilbud og Undervisning edoc 15-008305 Side 35
K v a l i t e t s r a p p o r t 2 0 1 5 S i d e 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 4 2.1. Opsamling, anvendelse og handling på data og viden... 7 3. Mål og resultatmål... 8 3.1. Nationalt fastsatte mål og resultatmål... 8 3.2. Kommunalt fastsatte mål og resultatmål... 10 4. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan... 11 4.1. Mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test... 11 4.2. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år... 12 4.3. Andelen af elever med dårlige resultater i dansk og matematik skal falde år for år... 12 5. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater... 13 5.1. Andelen af elever med dårlige læseresultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år... 13 Karaktergennemsnit og socioøkonomisk reference... 14 6. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis... 15 6.1. Elevernes trivsel skal øges... 15 6.2 Klager til Klagenævnet for Specialundervisningen... 29 6.3 Forældretilfredshed... 29 7. Eleverne skal opnå et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen... 31 7.1 Karaktergennemsnit i 9. klasses prøver... 31 8. Alle elever skal forlade folkeskolen med mindst karakteren 2 i dansk og matematik... 33 9. Folkeskolen skal understøtte opfyldelsen af 95 %-målsætningen... 35 9.1. 95 % af alle unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse... 35 9.2. 25 % af alle unge skal tilmeldes en erhvervsuddannelse efter 9. og 10. klasse i 2020.... 40 10. Eventuelle fokuspunkter og indikatorer... 42 10.1. Kompetencedækning... 42 10.2. Inklusion... 48 11. Skolebestyrelsernes udtalelse... 53 Side 36
K v a l i t e t s r a p p o r t 2 0 1 5 S i d e 3 1. Indledning Kvalitetsrapporten er et kommunalt mål- og resultatstyringsværktøj, der skal understøtte en systematisk evaluering og resultatopfølgning på kommunalt niveau og fungere som grundlag for lokal dialog og kvalitetsudvikling. Ringkøbing-Skjern Kommune har udarbejdet en kommunal Børne- og familiepolitik med delpolitik på skoleskoleområdet som er politisk behandlet i Byrådet i marts 2015. Implementering af Børne- og familiepolitikkens målsætninger er sat i gang. Kvalitetsrapporten indeholder en beskrivelse af nationalt og kommunalt fastsatte mål for skolevæsenet med tilhørende resultatmål. Kvalitetsrapporten indeholder desuden de resultater, der ligger til grund for kommunalbestyrelsens vurdering af niveauet i kommunens skolevæsen og de opfølgende initiativer, som kommunalbestyrelsen har vedtaget. Herudover indeholder kvalitetsrapporten selve vurderingen af niveauet samt en redegørelse for de opfølgende initiativer. For de nærmere krav til udarbejdelse af kvalitetsrapporten henvises til bekendtgørelse nr. 698 af 23. juni 2014 om kvalitetsrapporter samt bemærkningerne til L150 (Forenkling af regelsættet Fælles Mål, kvalitetsrapporter og elevplaner samt opfølgning på mål for folkeskolen m.v.). Kvalitetsrapport 2015 er udarbejdet i det andet skoleår efter indførslen af folkeskolereformen. Den sammenfattende helhedsvurdering tager udgangspunkt i de obligatoriske kvalitetsindikatorer, som er nævnt i bekendtgørelsen vedrørende kvalitetsoplysninger i folkeskolen og i Børne- og familiepolitikken 2015-2018. De obligatoriske kvalitetsindikatorer 1 omfatter: 1 De obligatoriske kvalitetsindikatorer indeholder alle relevante oplysninger om folkeskolerne i Ringkøbing-Skjern Kommune. Alligevel er der grund til at fortolke resultaterne med forsigtighed. For det første giver kvalitetsindikatorerne ikke et fuldt dækkende billede af undervisningskvaliteten og elevernes trivsel. Der fokuseres f.eks. på faglige resultater i dansk og matematik. I folkeskolen undervises dog også i mange andre fag, og folkeskolen har stadig som en af hovedopgaverne at forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre, jf. folkeskolelovens 1. For det andet knytter der sig et element af vilkårlighed til nogle af kvalitetsindikatorerne. Det gælder ikke mindst til karaktergivningen ved 9. klasseprøverne. Med forholdsvis få elever i 9. klasse på nogle skoler vil det gennemsnitlige karakterniveau i et enkelt år være påvirket af lærers og censors vurdering af, hvad der i det enkelte fag kræves for at opnå en bestemt karakter. For det tredje vil kvalitetsindikatorerne ikke kun afspejle undervisningskvaliteten her og nu men være et resultat af den læring, som eleverne har opnået i hele deres skoletid. Årsagen til gode eller dårlige resultater kan således til dels tilskrives forhold i fortiden. Side 37
K v a l i t e t s r a p p o r t 2 0 1 5 S i d e 4 Karaktergennemsnit i 9. klasseprøver. Socioøkonomisk reference af de bundne prøver i 9. klasse. Andele af elever med karakteren 2 eller derover i både dansk og matematik. Resultater af nationale test i dansk og matematik. Resultater fra den obligatoriske trivselsmåling. Overgang til og fastholdelse i ungdomsuddannelse. Oplysninger om klager til Klagenævnet for Specialundervisning. Oplysninger om undervisningskompetence. Oplysninger om andelen af folkeskoleelever, der undervises i den almene undervisning. 2. Sammenfattende helhedsvurdering Selv om skolerne i Ringkøbing-Skjern Kommune endnu ikke har nået resultatmålene i folkeskolereformen, er det administrationens vurdering, at niveauet generelt er tilfredsstillende, og der har været en positiv udvikling fra skoleåret 2013/2014 til skoleåret 2014/2015. Skolerne opnår dog meget forskellige resultater. Enkelte skoler og enkelte klasser står på visse områder over for store udfordringer, mens andre skoler og klasser til fulde opfylder målsætningerne. Med udgangspunkt i den Dialog Baserede Aftalestyring (DBA) samarbejder skolerne med administrationen om at vende udviklingen dér, hvor det skønnes nødvendigt. Dagtilbud og Undervisning, Ringkøbing-Skjern Kommune har desuden med projekt Kompetenceudvikling i Folkeskolen indgået aftale med Teach Aps ved Jesper Kvist Mølgaard om realisering af en praksisfunderet udviklingsindsats, som omfatter alle kommunens skoler. Hovedformålet med indsatsen er at styrke alle elevers læringsudbytte gennem udvikling af eksisterende undervisningspraksis. I efteråret 2015 er der tillige udarbejdet en god praksis undersøgelse i samarbejde med Viden og Strategi. Undersøgelsen fokuserer på skoler, som på forskellige parametre har gjort det bedre end andre. Hensigten er at få afdækket, hvad de gør, for at blive gode og derefter at stille denne viden til rådighed for andre skoler. Resultatmål Ringkøbing-Skjern Kommune mangler stadig en del i at nå folkeskolereformens resultatmål. Udviklingen går dog den rigtige vej. På flere områder ses en positiv udvikling. Det gælder ikke mindst, når resultaterne for 2014/2015 sammenlignes med resultaterne for de to seneste skoleår. Side 38
K v a l i t e t s r a p p o r t 2 0 1 5 S i d e 5 Karaktergennemsnittet i de bundne prøvefag for 9. klasse er således steget fra 6,2 i 2012/2013 til 6,9 i 2014/2015. I samme periode er karaktergennemsnittet i de bundne prøvefag for 9. klasse for hele landet vokset fra 6,7 til 7,0. Karaktergennemsnittet i de bundne prøvefag er således kun lidt under landsgennemsnittet, før der er korrigeret for socioøkonomisk baggrund. En tilsvarende udvikling kan konstateres for fagene dansk og matematik. Den positive udvikling viser sig igen, når man ser på andelen af elever med mindst 2 i både dansk og matematik. Andelen er steget fra 82,1 % i 2012/2013 til 90,7 % i 2014/2015 og er i dag på niveau med landsgennemsnittet. Korrigeres for elevernes socioøkonomiske baggrund kan man konstatere, at eleverne i Ringkøbing-Skjern Kommune generelt klarer sig godt. Eleverne på 7 ud af kommunens 9 overbygningsskoler har i skoleåret 2014/2015 opnået et karaktergennemsnit i de bundne prøvefag for 9. klasse, som er på eller over den socioøkonomiske reference. For en enkel af disse, Kirkeskolen, er forskellen statistisk signifikant. På Amagerskolen opnår eleverne et gennemsnit på 6,4 mod 5,6 i skoleåret 2013/2014. Kun på to skoler, Hvide Sande Skole og Lem Stationsskole opnår eleverne et karaktergennemsnit, som er under den socioøkonomiske reference. Forskellene er dog ikke statistisk signifikante. Ringkøbing-Skjern Kommune er som landets øvrige kommuner - et stykke vej fra at nå målet om, at mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. En stor del af skolerne når ikke dette resultat i dag. Flere skoler er dog tættere på målet i skoleåret 2014/2015 end i skoleåret 2013/2014. For alle elever i hele kommunen udgør andelen af gode læsere i 2014/2015 81 % i 2. klasse, 71 % i 4. klasse, 77 % i 6. klasse og i 79 % 8. klasse, hvilket er lidt højere end i det foregående skoleår og lidt højere end på landsplan. Andelen af elever med gode resultater i matematik i skoleåret er steget fra skoleåret 2013/2014 til skoleåret 2014/2015 fra 67 % til 77 % for 3. klasse og fra 74 % til 81 % for 6. klasse. Andelen af elever med gode resultater i matematik er klart højere end på landsplan. For omkring halvdelen af kommunens skoler er det lykkedes at nå målet om at andelen af de allerdygtigste elever i dansk, læsning og matematik skal stige fra 2013/2014 til 2014/2015. De nationale testresultater viser, at Ringkøbing-Skjern Kommune i forhold til landsgennemsnittet generelt har en lavere andel af de allerdygtigste elever, når man undtager dansk, læsning og matematik i 6. klasse, hvor Ringkøbing-Skjern Kommune har en højere andel af de allerdygtigste elever. I matematik er andelen af de allerdygtigste elever stigende. I dansk, læsning tegner der sig ikke et entydigt billede af udviklingen. Side 39
K v a l i t e t s r a p p o r t 2 0 1 5 S i d e 6 Det er lykkedes flere skoler at nå målet om, at andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år. Der er dog også skoler, hvor andelen af elever med dårlige resultater er steget. Andelen af elever med dårlige resultater i dansk, læsning og matematik er lavere i Ringkøbing-Skjern Kommune end på landsplan. Der tegner sig ikke et klart billede af udviklingen. På nogle årgange/fag er andelen stigende. På andre er den faldende. Trivselsmål De første trivselsmålinger blev gennemført i skoleåret 2014/2015. Om Ringkøbing-Skjern Kommune lever op til målet om, at elevernes trivsel skal øges, er derfor ikke muligt at afklare endnu. Det er imidlertid muligt at sammenligne elevernes trivsel i Ringkøbing-Skjern Kommune med trivslen på landsplan, og skolerne kan også sammenlignes indbyrdes. Det overordnede indtryk er, at eleverne i Ringkøbing-Skjern Kommune generelt trives godt og på mindst samme niveau som eleverne i landet som helhed. Undersøgelsen viser oven i købet, at eleverne i Ringkøbing-Skjern Kommune i visse henseender trives bedre end eleverne på landsplan. Enkelte skoler klarer sig flot på stort set alle målinger. Det gælder f.eks. Borris Skole og Alkjærskolen. For en del skolers vedkommende er resultaterne forskellige afhængig af, om det handler om social trivsel, faglig trivsel eller andet og afhængig af, om resultaterne vedrører 4. 9. årgang eller 0. 3. årgang. Eventuelle trivselsproblemer i en enkelt klasse eller hos enkelte elever vil på skoler med forholdsvis få elever kunne få stor betydning for det samlede resultat. En enkelt skole, Rindum Kjærgaard, skiller sig klart ud med resultater, der på de fleste områder er klart dårligere. Rindum Kjærgaard er en specialskole for blandt andre børn i trivselsproblemer. Det betyder, at skolens resultater ikke umiddelbart kan sammenlignes med resultaterne for de øvrige skoler. Overgang til ungdomsuddannelse Med folkeskolereformen følger et mål, om at mindst 95 % af en ungdomsårgang skal gennemføres mindst én ungdomsuddannelse. Dette mål er stort set nået i Ringkøbing- Skjern Kommune. De seneste prognoser viser således, at 94,7 % af en årgang forventes at gennemføre en ungdomsuddannelse. I forhold til landsgennemsnittet forventes en større andel af en årgang i Ringkøbing-Skjern Kommune at gennemføre mindst en ungdomsuddannelse. I Ringkøbing-Skjern Kommune gennemfører en klart større andel end på landsplan desuden en erhvervsfaglig uddannelse. Medregnes efterskoleelever er andelen, som tilmeldes en erhvervsuddannelse dog kun 22 %, og da målet er 25 % i 2020, er der således en mangel på 3 procentpoint. Side 40
K v a l i t e t s r a p p o r t 2 0 1 5 S i d e 7 Inklusion Målsætningen er, at andelen af elever som er i den almindelige folkeskole skal øges til 96 % af alle elever. Skolernes resultater for inklusionsgraden for skoleåret 2014/2015 placerer sig med 95,3 % lige over landsgennemsnittet på 95,2 % På landsplan er der fra 2013/2014 til 2014/2015 tale om en lille stigning fra 95 % til 95,2 %. I Ringkøbing- Skjern Kommune er der tale om et lille fald fra 95,4 % til 95,3 % fra 2013/2014 til 2014/2015. Udviklingen giver dog ikke anledning til bekymring. Kompetencedækning Målet er, at alle elever i folkeskolen i 2020 skal undervises af lærere, som enten har undervisningskompetencer (tidligere linjefag) fra læreruddannelsen i de fag, de underviser i, eller har opnået en tilsvarende faglig kompetence via deres efteruddannelse mv. Skolernes resultater for kompetencedækning for skoleåret 2014/2015 ligger med 81,6 % samlet set højere end i skoleåret 2013/2014, hvor den samlede kompetencedækning var på 73,5 % Således har skolernes samlede resultat rykket sig fra at være under landsgennemsnittet til at ligge på landsgennemsnittet. 2.1. Opsamling, anvendelse og handling på data og viden I juni måned 2015 udarbejdede ledelse og medarbejdere fra Dagtilbud og Undervisning i samarbejde med dagtilbuddenes og skolers ledelser en DialogBaseret Aftale (DBA). DBA en udarbejdes i en skabelon, hvor der er fortrykt en del punkter, som bl.a. er hentet fra Børne- og familiepolitikken, der er vedtaget af Byrådet i marts 2015. Når punkterne er fortrykte betyder det, at de skal indgå i DBA en. Børne- og Familieudvalget udpegede på et møde senere i marts 2015 følgende 3 elementer fra Børne- og familiepolitikken, som skulle prioriteres højt, og som kom til at indgå i DBA en: Indsatsen for at revitalisere Fælles børne- og ungesyn. Indsatsen for at sikre en fælles retning i dagtilbuddenes og skolernes faglige arbejde. Indsatsen for at sikre helhed og gode overgange. Det blev det også besluttet, at følgende temaer fra Direktionens Strategiplan skulle fremgå af den fortrykte DBA: Vi skaber høj kvalitet sammen med den aktive borger. Side 41
K v a l i t e t s r a p p o r t 2 0 1 5 S i d e 8 Vi skaber vækst sammen med borgere og virksomheder. Det 3. element i arbejdet med DBA en er de mange data, der findes om den enkelte skole. Mange af de samme data fremgår også af denne kvalitetsrapport. Arbejdsprocessen har været, at konsulenter fra Dagtilbud og Undervisning har gennemgået eksisterende data og trukket de områder frem i nogle opmærksomhedspunkter, hvor der er muligheder for forbedringer. Opmærksomhedspunkterne er sendt til skolen forud for mødet, således skolen selv har haft mulighed for at gennemgå materialet og forberede sig til mødet. På mødet om DBA en blev tiltag i forhold til opmærksomhedspunkterne aftalt og indskrevet. På denne måde har Dagtilbud og Undervisning sikret, at skolerne har fået fokus på at arbejde med de områder, som er fremgået af opmærksomhedspunkterne. Når DBA en er udarbejdet laver ledelsen på skolen sammen med personalet de nødvendige handleplaner for at håndtere opmærksomhedspunkterne. Der findes nu individuelle DBA er for samtlige skoler. DBA en, der blev udarbejdet i juni måned 2015, følges op ved et møde i december 2015 og endelig ligger der i processen, at der i efteråret 2016 skal evalueres på de eksisterende DBA er og nye 2½ årige DBA er skal udarbejdes. Hele denne proces sikrer, at der konstant er fokus på skolernes anvendelse af de data, der er tilgængelige. I samarbejde med Dagtilbud og Undervisning udarbejdes planer for, hvorledes kvaliteten på skolerne konstant kan forbedres. Planerne vil fremgå af den til enhver tid gældende DBA, der jævnligt følges op på. 3. Mål og resultatmål 3.1. Nationalt fastsatte mål og resultatmål Med aftalen af 7. juni 2013 om et fagligt løft af folkeskolen er der fastsat en række nationale mål og resultatmål for folkeskolen (behandles i afsnit 4-6 i kvalitetsrapporten). Disse mål og resultatmål er et centralt udgangspunkt for den opfølgning, der skal ske på alle niveauer i forhold til udviklingen i elevernes faglige niveau, og er derfor også retningsgivende for kommunalbestyrelsens arbejde for at højne kvaliteten i folkeskolen. Opfyldelsen af målene sigter mod, at eleverne i den danske folkeskole opnår et højere Side 42
K v a l i t e t s r a p p o r t 2 0 1 5 S i d e 9 fagligt niveau, når de forlader folkeskolen herunder at flere elever opnår karakteren 2 i dansk og matematik samt at folkeskolen i højere grad understøtter opfyldelsen af målsætningen om, at 95 % af en ungdomsårgang gennemfører mindst en ungdomsuddannelse (behandles i afsnit 7-9 i kvalitetsrapporten). Det er en vigtig del af Børne- og familiepolitikken, at leve op til resultatmålene i folkeskolereformen. Indikatoren Andel elever med gode resultater i dansk, læsning og matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som godt, rigtigt godt eller fremragende på den kriteriebaserede skala. Indikatoren Andel af de allerdygtigste elever i dansk, læsning og matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som fremragende på den kriteriebaserede skala. Indikatoren Andel elever med dårlige resultater i dansk, læsning og matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som mangelfuld eller ikke tilstrækkelig på den kriteriebaserede skala. Definition af faglige niveauer Elevernes præstationer i de nationale test opgøres med udgangspunkt i en kriteriebaseret skala med seks faglige niveauer. De tre nationale resultatmål er operationaliseret på følgende måde: Udveksling af testresultater Testresultater kan udveksles mellem personer, i det omfang der er brug for oplysningerne i de pågældendes arbejde. Videregivelsen af testresultater kan ske, når det er sagligt Side 43
K v a l i t e t s r a p p o r t 2 0 1 5 S i d e 10 begrundet, og når adgangen til testresultater er nødvendig for udførelsen af en arbejdsopgave. 3.2. Kommunalt fastsatte mål og resultatmål Børne- og Familieudvalget forventer, at skolerne i Ringkøbing-Skjern Kommune når målene med folkeskolereformen, herunder at, mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år. elevernes trivsel skal øges. Igangsatte indsatser: Børne- og Familieudvalget følger udviklingen og holder skolernes ledelse ansvarlig for, at målene nås. På baggrund af blandt andet kvalitetsrapporten holdes dialogmøder årligt med ledelsen for Dagtilbud og Undervisning med henblik på at iværksætte individuelle handlingsplaner som en del af de DialogBaserede Aftaler. Børne- og Familieudvalget ønsker, at der udarbejdes en fælles strategi for, hvorledes skolerne kan indfri folkeskolereformens mål om en mere varieret skoledag, hvor der arbejdes fokuseret med læringsmålstyring og med elevernes læring. Skolelederne har ansvaret for udviklingen af skolens og SFO ens pædagogik og forventes at deltage i systematiske processer med henblik på udvikling af god praksis. Børne- og Familieudvalget har besluttet, at 3 indsatser fra Børne- og familiepolitikken får den højeste prioritet: Indsatsen for at revitalisere Fælles Børne- og ungesyn. Indsatsen for at sikre en fælles retning i dagtilbuddenes og skolernes faglige arbejde. Indsatsen for at sikre helhed og gode overgange. Der er udarbejdet kommissorier for indsatserne og arbejdet er påbegyndt. Side 44
K v a l i t e t s r a p p o r t 2 0 1 5 S i d e 11 4. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Hvad tester de nationale test? Testen hverken kan eller skal give et komplet billede af elevens kompetencer inden for det givne fag. Det er kun færdigheder, der er egnede til en it-baseret test, som testes. Selvstændig formulering i skrift og tale kan for eksempel ikke evalueres med denne type it-baserede test. Her er andre evalueringsmetoder mere egnede. 4.1. Mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test Resultater fra nationale test i Ringkøbing-Skjern Kommune Dansk, læsning Andel med gode resultater i dansk, læsning 2. klasse 2014/2015: 14 ud af 22 skoler er lykkedes med at 80 % har opnået resultater i de nationale test, der karakteriseres som godt, rigtigt godt eller fremragende på den kriteriebaserede skala. I 2013/2014 var tallet 13 ud af 22 skoler. Andel med gode resultater i dansk, læsning 4. klasse 2014/2015: 7 ud af 22 skoler er lykkedes med at 80 % har opnået resultater i de nationale test, der karakteriseres som godt, rigtigt godt eller fremragende på den kriteriebaserede skala. I 2013/2014 var tallet 4 ud af 22 skoler. Andel med gode resultater i dansk, læsning 6. klasse 2014/2015: 11 ud af 22 skoler er lykkedes med at 80 % har opnået resultater i de nationale test, der karakteriseres som godt, rigtigt godt eller fremragende på den kriteriebaserede skala. I 2013/2014 var tallet 10 ud af 22 skoler. Andel med gode resultater i dansk, læsning 8. klasse 2014/2015: 5 ud af 22 skoler er lykkedes med at 80 % har opnået resultater i de nationale test, der karakteriseres som godt, rigtigt godt eller fremragende på den kriteriebaserede skala. I 2013/2014 var tallet 4 ud af 22 skoler. Matematik Andel med gode resultater i matematik 3. klasse 2014/2015: 10 ud af 22 skoler er lykkedes med at 80 % har opnået resultater i de nationale test, der karakteriseres som godt, rigtigt godt eller fremragende på den kriteriebaserede skala. I 2013/2014 var tallet 6 ud af 22 skoler. Side 45
K v a l i t e t s r a p p o r t 2 0 1 5 S i d e 12 Andel med gode resultater i matematik 6. klasse 2014/2015: 16 ud af 22 skoler er lykkedes med at 80 % har opnået resultater i de nationale test, der karakteriseres som godt, rigtigt godt eller fremragende på den kriteriebaserede skala. I 2013/2014 var tallet 8 ud af 22 skoler. Der er således en markant fremgang i antal skoler, der lykkes med at mindst 80 % af eleverne får Gode resultater. Der er i materialet stor spredning mellem på den ene side skoler, hvor det kræver en langsigtet indsats at nå målsætningen og på den anden side skoler, der ligger hårfint op ad målsætningen og forventes snarest at nå målsætningen. 4.2. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år Resultater fra nationale test i Ringkøbing-Skjern Kommune Dansk fra 2. kl. 2012/2013 til 4. kl. 2014/2015: 11 ud af 22 skoler er lykkedes med i perioden at øge antallet af allerdygtigste læsere. Dansk fra 4. kl. 2012/2013 til 6. kl. 2014/2015: 8 ud af 22 skoler er lykkedes med i perioden at øge antallet af allerdygtigste læsere. Matematik 3. kl 2011/2012 til 6. kl. 2014/2015: 14 ud af 22 skoler er lykkedes med i perioden at øge antallet af de allerdygtigste til matematik. 4.3. Andelen af elever med dårlige resultater i dansk og matematik skal falde år for år Resultater fra nationale test i Ringkøbing-Skjern Kommune Dansk, læsning - 2. kl. 2012/2013 til 4. kl. 2014/2015: 6 ud af 22 skoler er lykkedes med i perioden at nedbringe antallet af dårlige læsere. Dansk, læsning - 4. kl. 2012/2013 til 6. kl. 2014/2015: 11 ud af 22 skoler er lykkedes med i perioden at nedbringe antallet af dårlige læsere. Matematik 3. kl. 2011/2012 til 6. kl. 2014/2015: 13 ud af 22 skoler er lykkedes med i perioden at nedbringe antallet af dårlige til matematik. De elever der i 2012/2013 gik i 2. klasse er for de flestes vedkommende samme elever, der i 2014/2015 går i 4. klasse ligesom de elever, der i 2011/2012 er for de flestes vedkommende samme elever, der i 2014/2015 går i 6. klasse. Side 46
K v a l i t e t s r a p p o r t 2 0 1 5 S i d e 13 Der er i materialet stor spredning mellem på den ene side skoler, hvor antallet af dårlige læsere er steget og på den anden side skoler, hvor antallet af dårlige læsere er faldet drastisk. Der er i materialet også eksempler på skoler, hvor antallet af dårlige læsere/dårlige til matematik ikke er faldet, fordi man ikke tidligere år har haft elever i kategorien dårlige læsere/dårlige til matematik. 5. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater 5.1. Andelen af elever med dårlige læseresultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år Socioøkonomisk reference Den socioøkonomiske reference for gennemsnittet af karaktererne for de bundne prøver for 9. klasse for folkeskoler er en obligatorisk indikator i Kvalitetsrapporten. Formål Indikatoren giver mulighed for at følge op på, om eleverne opnår et højere fagligt niveau - uanset social baggrund, når de forlader folkeskolen Hvad er socioøkonomiske reference? Den socioøkonomiske reference er et statistisk beregnet udtryk, som viser, hvordan elever på landsplan med samme baggrundsforhold, som skolens elever har klaret afgangsprøverne. Socioøkonomisk refererer til elevernes sociale og økonomiske baggrund, mens reference fortæller, at tallet kan bruges som et sammenligningsgrundlag for skolens faktisk opnåede karakterer. Hvordan kan man bruge den socioøkonomiske reference? I langt de fleste tilfælde vil en skoles elever have klaret prøverne på niveau med andre elever på landsplan med samme baggrundsforhold. Hvis skolens gennemsnitskarakter er højere end den socioøkonomiske reference, og der er en (*) ud for forskellen, betyder det, at skolens elever har klaret prøven bedre end elever på landsplan med samme baggrundsforhold. Forskellen er statistisk signifikant. Side 47
K v a l i t e t s r a p p o r t 2 0 1 5 S i d e 14 Hvis skolens gennemsnitskarakter er lavere end den socioøkonomiske reference, og der er en (*) ud for forskellen, betyder det, at skolens elever har klaret prøven dårligere end elever på landsplan med samme baggrundsforhold. Forskellen er statistisk signifikant. Hvis der er en forskel mellem skolens karakter og dens socioøkonomiske reference, som der ikke er en (*) ud for, kan forskellen skyldes statistisk usikkerhed. I så fald kan man ikke sige, at skolens elever har klaret prøven bedre eller dårligere end andre elever på landsplan med tilsvarende baggrundsforhold. Karaktergennemsnit og socioøkonomisk reference Opnået karaktergennemsnit i bundne prøvefag i alt og socioøkonomiske referencer, 9. klasse, Ringkøbing-Skjern Kommune Skole Skoleår Skoleår Skoleår 2014/2015 2013/2014 2012/2013 Socioøk. Forskel reference Socioøk. Forskel reference Karaktergennemsnit Karaktergennemsnit Karaktergennemsnit Socioøk. Forskel reference Amagerskolen 6,4 6,2 0,2 5,6 6,0-0,4 5,0 5,8-0,8* Hvide Sande Skole 6,6 6,7-0,1 7,0 6,6 0,4 6,3 6,3 0,0 Kirkeskolen 7,4 6,7 0,7* 6,4 6,5-0,1 6,2 6,1 0,1 Lem Stationsskole Ringkøbing Skole 6,8 7,1-0,3 7,4 6,6 0,8* 6,2 6,2 0,0 6,9 6,9 0,0 6,9 6,6 0,3 6,4 6,5-0,1 Spjald Skole 6,8 6,7 0,1 6,9 6,7 0,2 6,1 6,4-0,3 Tarm Skole 6,8 6,4 0,4 6,2 6,0 0,2 5,9 6,2-0,3 Tim Skole 7,1 6,7 0,4 7,4 6,7 0,7* 7,4 6,7 0,7* Videbæk Skole 7,0 6,5 0,5 6,0 6,0 0,0 6,3 6,2 0,1 Karaktergennemsnittet i de bundne prøvefag for 9. klasse er således steget fra 6,2 i 2012/2013 til 6,9 i 2014/2015. I samme periode er karaktergennemsnittet i de bundne prøvefag for 9. klasse for hele landet steget fra 6,7 til 7,0. Karaktergennemsnittet i de bundne prøvefag placerer sig således kun lidt under landsgennemsnittet, før korrektionen for socioøkonomisk baggrund. Det bemærkes, at Amagerskolen har gennemgået en positiv udvikling fra i skoleåret 2012/2013 at have været signifikant underpræsterende med 0,8 karakterpoint til i skoleåret 2014/2015 at være overpræsterende med 0,2 karakterpoint. Side 48
K v a l i t e t s r a p p o r t 2 0 1 5 S i d e 15 Ligeledes bemærkes, at Kirkeskolen har gennemgået en positiv udvikling fra i skoleåret 2012/2013 at have været let overpræsterende med 0,1 karakterpoint til i skoleåret 2014/2015 at være signifikant overpræsterende med 0,7 karakterpoint. 6. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis Afsnit 6.1 belyser elevernes trivsel i Ringkøbing-Skjern Kommune sammenlignet med landsgennemsnittet og i de enkelte skoler. Ringkøbing-Skjern Kommune råder ikke over tilsvarende data for tidligere skoleår. Som følge heraf vil det først være muligt at registrere en udvikling, når trivselsmålingen gentages i skoleåret 2015/2016. Afsnit 6.2 omhandler klagesager til Klagenævnet for specialundervisning. I afsnit 6.3 belyses tilliden til skolerne i Ringkøbing-Skjern Kommune ved hjælp af resultater fra en brugertilfredshedsundersøgelse blandt forældrene i foråret 2015. 6.1. Elevernes trivsel skal øges I afsnit 6.1.1 og 6.1.2 præsenteres forskellige grafer, som belyser trivslen for elever i henholdsvis 4.-9. klasse og 0.-3. klasse. Der er også grafer, som gør det muligt at sammenligne elevernes trivsel på kommunens forskellige skoler. Der er ingen tvivl om, at skolens medarbejdere og ledelse har stor betydning for, hvor godt elever trives. Forskellene mellem skolerne kan dog også være påvirket af tilfældigheder, da der kan være få elever på de enkelte årgange. Elevernes trivsel afhænger desuden af forhold, som skolen ingen indflydelse har på herunder elevernes sociale baggrund, som kan variere meget fra skole til skole. 6.1.1 Elever i 4.-9. klasse I figur 1 er trivselsniveauet belyst ved hjælp af 4 indikatorer: Indikatoren Social trivsel bygger på 10 spørgsmål. Spørgsmålene omhandler elevernes opfattelse af deres tilhørsforhold til skolen, klassen og fællesskabet, samt tryghed og mobning. Indikatoren Faglig trivsel består af 8 spørgsmål. Spørgsmålene omhandler elevernes oplevelse af egne faglige evner, koncentrationsevne og problemløsningsevne. Indikatoren Støtte og inspiration i undervisningen består af 7 spørgsmål. Spørgsmålene omhandler elevernes oplevelse af motivation og medbestemmelse, samt af lærernes Side 49
K v a l i t e t s r a p p o r t 2 0 1 5 S i d e 16 hjælp og støtte. Indikatoren Ro og orden indeholder 4 spørgsmål. Spørgsmålene omhandler elevens oplevelse af ro og støj i klassen samt klasseledelse. For alle 4 indikatorer gælder, at 1 er den laveste og 5 er den højeste score. Figur 1 Trivsel, differentierede indikatorer, gennemsnit pr. indikator, Ringkøbing- Skjern, 2014/2015 Figur 1 viser, at eleverne i Ringkøbing-Skjern Kommune målt på de 4 indikatorer generelt trives godt og på sammen niveau som eleverne i landet som helhed. Indikatoren for social trivsel får den højeste gennemsnitlige score, og indikatoren for støtte og inspiration i undervisningen får den laveste. Figur 2 belyser spredningen i elevernes trivsel, dvs. hvor mange procent af eleverne, der scorer 1-2, 2, 1-3, 3, 1-4, 4 og 1-5 for hver af de 4 indikatorer. Igen er konklusionen at resultaterne fra Ringkøbing-Skjern Kommune i høj grad ligner resultaterne på landsplan. Andelen af elever med forholdsvis høj trivselsscore, dvs. 4, 1-5, er lidt højere i Ringkøbing-Skjern Kommunen end på landsplan. Tilsvarende er andelen med laveste score lidt mindre i kommunen. Side 50
K v a l i t e t s r a p p o r t 2 0 1 5 S i d e 17 Figur 2 Trivsel, differentierede indikatorer, fordeling pr indikator, 2014/2015 Figur 3 Skoleår: 2014-2015 Kommune: Ringkøbing-Skjern Institutionstype: alle folkeskoler og specialskoler Kilde: Styrelsen for It og Læring Figur 4 7 viser den gennemsnitlige score på kommunens skoler for hver af de 4 trivselsindikatorer. Der er en vis variation i skolernes gennemsnitlige trivselsscore for hver af de 4 indikatorer. Dog ikke mere end at trivslen må siges at være god på alle skoler. Laveste gennemsnitlige score er således 3,0 på indikatoren Støtte og inspiration i undervisningen på Rindum Kjærgaard og Fjelstervang Skole. Borris Skole ligger i top på alle 4 indikatorer, men også Alkjærskolen har rigtig fine resultater. De dårligste resultater findes på Rindum Kjærgaard, Kirkeskolen, Amagerskolen, Fjelstervang og Ådum Skole. Forskellene mellem skolerne er dog forholdsvis små. Side 51
K v a l i t e t s r a p p o r t 2 0 1 5 S i d e 18 Rindum Kjærgaard er en specialskole for blandt andet børn i trivselsproblemer. Det betyder, at skolens resultater ikke umiddelbart kan sammenlignes med resultaterne for de øvrige skoler. Når man sammenligner skolernes resultater, skal man være opmærksom på, at kun ca. halvdelen af skolerne har elever i 7.-9. klasse, og at der er en tendens til, at trivslen blandt elever på de ældste klassetrin er lidt ringere end blandt elever på yngre klassetrin. Alt andet lige må man derfor forvente lidt dårligere resultater af trivselsmålingerne for overbygningsskolerne. Som tidligere nævnt kan der være en sammenhæng mellem trivsel og elevernes sociale baggrund. Det betyder, at en del af variationen mellem skolerne kan skyldes forskelle i elevernes sociale baggrund. Figur 4 Social trivsel, gennemsnit pr institution, Ringkøbing-Skjern, 2014/2015 Side 52
K v a l i t e t s r a p p o r t 2 0 1 5 S i d e 19 Figur 5 Faglig trivsel, gennemsnit pr institution, Ringkøbing-Skjern, 2014/2015 Side 53
K v a l i t e t s r a p p o r t 2 0 1 5 S i d e 20 Figur 6 Støtte og inspiration i undervisningen, gennemsnit pr institution, Ringkøbing- Skjern, 2014/2015 Side 54
K v a l i t e t s r a p p o r t 2 0 1 5 S i d e 21 Figur 7 Ro og orden, gennemsnit pr institution, Ringkøbing-Skjern, 2014/2015 Elevernes trivsel kan også opgøres efter køn og klassetrin for hver af de 4 indikatorer, men resultaterne er ikke medtaget her. Tendenserne i Ringkøbing-Skjern Kommune er dog også her de samme som på landsplan. Trivslen er således generelt lidt højere på de lavere klassetrin end på de højere, og drengene trives generelt en lille smule bedre end pigerne især på de højere klassetrin. 6.1.2 Elever i 0. 3. klasse Eleverne i 0. -3. klasse har svaret på i alt 20 spørgsmål inden for de 4 kategorier: Social trivsel, Faglig trivsel, Støtte og inspiration i undervisningen og Ro og orden. De yngste elever har kun fået 3 svarmuligheder (mod 5 for eleverne i 4. 9. klasse). Der er ikke obligatoriske indikatorer for de laveste klassetrin, og Ministeriet for børn, undervis- Side 55
K v a l i t e t s r a p p o r t 2 0 1 5 S i d e 22 ning og ligestilling har ikke beregnet indikatorer ud fra svarene på spørgsmålene inden for de 4 forskellige kategorier for 0. 3. klasse. Af pladshensyn er der her alene medtaget svarene på det første spørgsmål inden for hver kategori. Social trivsel Figur 8-10, svarfordeling på trivselsspørgsmål pr. køn og klassetrin, 0.-3. klassetrin, 2014/2015. Figur 8 Hele landet Figur 9 Ringkøbing-Skjern Kommune Figur 10 Side 56
K v a l i t e t s r a p p o r t 2 0 1 5 S i d e 23 Figur 9 viser, at eleverne i 0.-3. klasse i Ringkøbing-Skjern Kommune generelt er glade for deres skole og mindst lige så glade for deres skole, som i landet som helhed. Trivslen synes især at være høj i Vorgod-Barde, Tim, Lem og Holmsland skoler, hvorimod eleverne på Rindum Kjærgaard, Bork og Faster skoler synes at være knap så glade for deres skoler. Rindum Kjærgaard er som allerede nævnt en specialskole for blandt andet elever, som er i trivselsproblemer. Derfor er det ikke så overraskende, at en forholdsvis høj andel af eleverne svarer, at de ikke eller kun er lidt glade for deres skole. Det ses også, at pigerne tilsyneladende trives lidt bedre end drengene, og at eleverne i de yngste klasser trives bedst. Dette gælder både for Ringkøbing-Skjern Kommune og for landet som helhed. Faglig Trivsel Figur 11-13, svarfordeling på trivselsspørgsmål pr. køn og klassetrin, 0.-3. klassetrin, 2014/2015. Figur 11 Side 57
K v a l i t e t s r a p p o r t 2 0 1 5 S i d e 24 Hele landet Figur 12 Ringkøbing-Skjern Kommune Figur 13 Side 58
K v a l i t e t s r a p p o r t 2 0 1 5 S i d e 25 Når det gælder den faglige trivsel er der også her - om end i mindre grad - en tendens til, at trivslen er højere i Ringkøbing Skjern Kommune end i landet som helhed. Drengene synes i lidt højere grad end pigerne, at de er gode til at løse deres problemer. Der er ikke den store forskel mellem klassetrinene. En sammenligning mellem skolerne viser en vis spredning. På Vorgod-Barde Skole er der således kun 2 %, som har svaret nej til spørgsmålet: Er du god til at løse dine problemer? I 9 skoler er den tilsvarende andel mellem 6 10 %. Der er dog også 4 skoler med en andel på 20 % eller derover: Rindum Kjærgaard, Videbæk Skole, Bork Skole og Amagerskolen. Igen skiller Rindum Kjærgaard sig ud med en nej-andel på hele 33 %. En anden af disse Bork Skole har dog også en forholdsvis høj andel af elever, som svarer: Ja, for det meste. Støtte og inspiration i undervisningen Figur 14-16, svarfordeling på trivselsspørgsmål pr. køn og klassetrin, 0.-3. klassetrin, 2014/2015. Figur 14 Side 59
K v a l i t e t s r a p p o r t 2 0 1 5 S i d e 26 Hele landet Figur 15 Ringkøbing-Skjern Kommune Både i Ringkøbing-Skjern Kommune og i landet som helhed er pigerne lidt gladere for deres lærere end drengene, og de yngste elever er generelt mest glade for deres lærere. Der er kun meget små forskelle mellem niveauet i Ringkøbing-Skjern Kommune og niveauet i landet som helhed. Det overordnede billede er, at eleverne er glade for deres lærere på alle kommunens skoler. Det er dog bemærkelsesværdigt, at der er 5 skoler, hvor andelen, der svarer nej, er 0 %. Rindum Kjærgaard har igen en høj nej-andel. Der kan imidlertid være grund til at gøre opmærksom på, at en del af kommunens skoler har forholdsvis få elever i 0. 3. klasse. En enkelt elev svarer måske til 2-3 % eller mere! Forskelle mellem skolerne kan derfor i en vis udstrækning bero på tilfældigheder. Figur 16 Side 60
K v a l i t e t s r a p p o r t 2 0 1 5 S i d e 27 Ro og orden Figur 17-19, svarfordeling på trivselsspørgsmål pr. køn og klassetrin, 0.-3. klassetrin, 2014/2015. Figur 17 Hele landet Figur 18 Side 61
K v a l i t e t s r a p p o r t 2 0 1 5 S i d e 28 Ringkøbing-Skjern Kommune Figur 19 Der er ikke forskel mellem årgangene i forhold til, om det er svært at høre, hvad læreren siger i timerne. Generelt synes eleverne i Ringkøbing-Skjern Kommune at have let- Side 62
K v a l i t e t s r a p p o r t 2 0 1 5 S i d e 29 tere ved at høre, hvad der bliver sagt, end eleverne i landet som helhed. Nej-andelen er generelt lidt større hos drengene både på landsplan og i Ringkøbing-Skjern Kommune. På Stauning Skole er det kun 2 % af eleverne, som svarer, at de tit har svært ved at høre, hvad læreren siger i timerne. Hee Skole har også en flot placering. På næsten halvdelen af skolerne er der imidlertid 10 % eller flere af eleverne, som svarer, at de tit har svært ved at høre, hvad læreren siger i timerne. 6.2 Klager til Klagenævnet for Specialundervisningen Der har i skoleåret 2014/2015 været indgivet 1 klage til Klagenævnet for Specialundervisning fra Ringkøbing-Skjern Kommune. I 2013/2014 var der ikke indgivet klager fra Ringkøbing-Skjern Kommune. 6.3 Forældretilfredshed Forældrenes opbakning og tillid til folkeskolen er også af stor betydning. Børne- og Familieudvalget i Ringkøbing-Skjern Kommune besluttede derfor, at der skulle gennemføres en forældretilfredshedsundersøgelse i foråret 2015. I undersøgelsen blev forældrene spurgt til deres tilfredshed med en række forhold på skolerne herunder tilfredsheden med undervisningskvaliteten, den pædagogiske indsats, skole-hjem samarbejdet, de fysiske faciliteter og skolefritidsordningen. I figur 20 herunder er gengivet svarene på spørgsmålet: På en skala fra 0 til 10 hvor tilfreds eller utilfreds er du samlet set med dit barns skole? (0 angiver MEGET utilfreds og 10 angiver MEGET tilfreds. Svarene er efterfølgende omkodet til at gå fra 1 til 5.) Figur 20 Side 63
K v a l i t e t s r a p p o r t 2 0 1 5 S i d e 30 Alkjærskolen Amagerskolen Bork Skole Borris Skole Faster Skole Fjelstervang Skole Hee Skole Holmsland Skole Hvide Sande Skole Højmark Skole Kirkeskolen Lem Stationsskole Nr. Virum-Troldhede Skole Rindum Kjærgaard Ringkøbing Skole Rækker Mølle Skole Skjernåskolen Spjald Skole Stauning Skole Tarm Skole Tim Skole Videbæk Skole Vorgod-Barde Skole Ådum Skole Gennemsnit Samlet forældretilfredshed 4,14 3,51 3,45 4,49 4,09 4,15 4,46 4,52 3,85 3,88 3,65 3,70 4,37 4,32 3,69 4,25 4,04 3,88 4,43 3,64 4,05 3,50 4,22 4,03 4,01 0,00 0,50 1,00 1,50 2,00 2,50 3,00 3,50 4,00 4,50 5,00 Blandt forældrene til børn i kommunens folkeskoler, er der generelt stor tilfredshed med skolerne. På en skala der går fra 1 til 5 er gennemsnittet på 4,01. Alle skoler ligger over middel, hvilket kan fortolkes således, at der er en betydelig større tilfredshed end utilfredshed gældende for alle skoler. Der er forbedringspunkter for alle skoler. Der er en variation på 1,07 (3,45 4,52) mellem den højest og lavest rangerende skole, hvilket antyder, at nogle skoler er mere udfordret end andre. Forældretilfredsheden er typisk højst på små eller mellemstore skoler. Holmsland Skole har den højeste score (4,52) i forældrenes tilfredshed. Bork Skole udgør en undtagelse fra den generelle tendens, ifølge hvilken forældretilfredsheden er højst på de små skoler. På de store skoler med mere end 400 elever er forældretilfredsheden generelt lavere. I fordelingen af tilfredshed på klassetrin, ses at jo ældre eleverne bliver, desto dårligere bliver skolen oftest vurderet. Forældrenes tilfredshed med skolen indgår som et vigtigt element i den Dialog Baseret Aftalestyring, dvs. i dialogen mellem skolernes ledelse og ledelsen af Dagtilbud og Undervisning. Side 64
K v a l i t e t s r a p p o r t 2 0 1 5 S i d e 31 7. Eleverne skal opnå et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen 7.1 Karaktergennemsnit i 9. klasses prøver Bundne prøvefag Karaktergennemsnittet i bundne prøvefag, 9. kl. Ringkøbing-Skjern har udviklet sig positivt fra 6,2 i 2012/2013 via 6,6 i 2013/2014 til 6,9 i 2014/2015. Karaktergennemsnittet i de bundne prøvefag i 2014/2015 ligger således atter minimalt under landsgennemsnittet, inden der er korrigeret for socioøkonomisk baggrund. I modsætning til tidligere ses en minimal spredning blandt skolerne spændende fra et gennemsnit på 6,8 til 7,1 i 2014/2015 mod 5,6 til 7,4 2013/2014. Figur 21 Karaktergennemsnit i bundne prøvefag, 9. kl. Ringkøbing-Skjern Note 1: Elevernes karaktergennemsnit beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Det viste karaktergennemsnit er et gennemsnit af disse elevgennemsnit. Note 2: Af diskretionshensyn vises ikke værdier baseret på færre end 3 individer. Dansk Karaktergennemsnittet i dansk, 9. kl. Ringkøbing-Skjern har udviklet sig positivt fra 6,1 i 2012/2013 via 6,5 i 2013/2014 til 6,7 i 2014/2015. Der ses en spredning blandt skolerne spændende fra et gennemsnit på 6,0 til 7,0 i 2014/2015 mod 6,0 til 6,9 2013/2014. 2 af 9 skoler ligger på eller over landsgennemsnittet. Figur 22 Side 65
K v a l i t e t s r a p p o r t 2 0 1 5 S i d e 32 Dansk i 9. kl., Ringkøbing-Skjern: Figur 23 Note 1: Elevernes karaktergennemsnit i dansk er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 1 prøve i dansk. Det viste karaktergennemsnit er et gennemsnit af disse elevgennemsnit. Note 2: Af diskretionshensyn vises ikke værdier baseret på færre end 3 individer. Matematik Karaktergennemsnittet i matematik, 9. kl. Ringkøbing-Skjern har udviklet sig positivt fra 6,3 i 2012/2013 via 6,4 i 2013/2014 til 7,2 i 2014/2015. Der ses en spredning blandt skolerne spændende fra et gennemsnit på 6,1 til 8,0 i 2014/2015 mod 4,5 til 7,9 2013/2014. 6 af 9 skoler ligger på eller over landsgennemsnittet. Figur 24 Side 66
K v a l i t e t s r a p p o r t 2 0 1 5 S i d e 33 Figur 25 Note 1: Elevernes karaktergennemsnit i matematik er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 1 prøve i matematik. Det viste karaktergennemsnit er et gennemsnit af disse elevgennemsnit. Note 2: Af diskretionshensyn vises ikke værdier baseret på færre end 3 individer. 8. Alle elever skal forlade folkeskolen med mindst karakteren 2 i dansk og matematik Indikatoren Andel af elever med mindst 2 i gennemsnit i både dansk og matematik beskriver, hvor stor en andel af 9. klasse årgangen fra et givet skoleår, der fik mindst 2 i gennemsnit i både dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver. Side 67
K v a l i t e t s r a p p o r t 2 0 1 5 S i d e 34 Formål Indikatoren giver mulighed for at følge op på folkeskolereformens målsætning om, at alle elever forlader skolen med et karaktergennemsnit på mindst 2 i både dansk og matematik. Indikatoren kan desuden bruges til at følge op på, hvor stor en andel af eleverne, der kan påbegynde en erhvervsuddannelse efter erhvervsuddannelsesreformens indførelse af adgangskrav. Blandt Undervisningsministeriets målsætninger er, at alle elever ved afgangsprøven i 9. klasse i fagene dansk og matematik mindst skal opnå karakteren 2 som gennemsnit. Andel af elever med mindst 2 i både dansk og matematik, 9. klasse, Ringkøbing- Skjern Antal elever med mindst 2 i både dansk og matematik, 9. klasse Ringkøbing-Skjern har udviklet sig positivt fra 82,1 i 2012/2013 via 89,6 i 2013/2014 til 90,7 i 2014/2015. Der ses en mindre spredning blandt skolerne spændende fra et gennemsnit på 84,6 % til 100 % i 2014/2015 mod 81,3 % til 100 % forrige år. 6 af 9 skoler ligger på eller over landsgennemsnittet. Figur 26 Andel elever med mindst 2 i både dansk og matematik pr. skole, 9. klasse, Ringkøbing-Skjern i skoleåret 2014/2015 Side 68
K v a l i t e t s r a p p o r t 2 0 1 5 S i d e 35 Figur 27 Note 1: Andelen beregnes som antallet af elever, der har opnået et karaktergennemsnit på mindst 2 i både dansk og matematik i forhold til alle elever, der kendes fra karakterindberetningen. For hver elev beregnes et karaktergennemsnit af prøverne i dansk og et karaktergennemsnit i matematik. Elever, der har aflagt alle prøver i både dansk og matematik og som mindst har opnået et karaktergennemsnit på 2 i begge fag opfylder kriteriet. Elever, der ikke har aflagt alle prøver i dansk og matematik opfylder ikke kriteriet. Elever som har været tilmeldt eksamen og af forskellige årsager ikke har aflagt alle prøver, tæller som ikke at have opnået kriteriet for et karaktergennemsnit på mindst 2 i både dansk og matematik. Ved samkøring af karakterdata med Danmarks Statistiks elevregistre, er det erfaret, at der er et antal elever på 9. klassetrin, som ikke indberettes i karakterindberetningen. Det er derfor sandsynligt, at den reelle andel af elever, som på landsplan ikke opfylder kriteriet om mindst 2 i dansk og matematik, er højere end i det, der vises her - skønsmæssigt ca. 5 procentpoint. Der er dog ikke sikker registermæssig dækning for disse manglende elever, og de kan ikke fordeles på kommuner og skoler. De indgår derfor ikke i opgørelserne. Note 2: Af diskretionshensyn vises ikke værdier baseret på færre end 3 individer. 9. Folkeskolen skal understøtte opfyldelsen af 95 %- målsætningen 9.1. 95 % af alle unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse Hvorvidt 95 % af en ungdomsårsgang får en ungdomsuddannelse beregnes via undervisningsministeriets profilmodel. Denne er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang forventes at uddanne sig over de følgende 25 år. Dette foretaget på baggrund af analyse af bl.a. uddannelsessystem og uddannelsesadfærd. 94,7 % af 2014 årgangen i Ringkøbing-Skjern Kommune får ifølge profilmodellen en ungdomsuddannelse. Side 69
K v a l i t e t s r a p p o r t 2 0 1 5 S i d e 36 Landsdækkende er der et spænd fra 88 % til 96 %. Ringkøbing-Skjern Kommune placerer sig i en gruppe på 16 kommuner, som Ministeriet for børn, undervisning og ligestilling placerer i kategorien 95-96 %. Der afrundes i ministeriet til hele procenttal. Følgende data understøtter vejen til dette resultat. Figur 28 Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse, Ringkøbing-Skjern 42,3 % af de elever, som forlod 9. klasse i 2014, er i gang med en ungdomsuddannelse 3 måneder efter afslutningen på 9. klasse. Det er en stigning på 1,2 pct.points fra forrige år, men et fald fra 42,9 % for 2012. Der er en stor tradition i Ringkøbing-Skjern Kommune, for at tage på efterskole efter afslutningen på 9. klasse. Ydermere er 10 eren blevet etableret, som det nye kommunale tilbud for 10. klasse. Det er ikke nødvendigvis negativt, at en ung ikke tilmelder sig en ungdomsuddannelse efter 9. klasse. Forberedende aktiviteter, som eksempelvis 10. klasse, er klargørende modningsmæssigt og fagligt i bestræbelserne på at blive klar til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Hvorvidt den enkelte elev har behov for forberedende aktiviteter, planlægges i grundskolen. Uddannelsesparathedsvurderingen foretages af Ungdommens Uddannelsesvejledning i samarbejde med grundskolens lærere. Antallet af elever, som er i gang med en ungdomsuddannelse 3 måneder efter afsluttet 9. klasse, er højere end landsgennemsnittet i 2014. Figur 29 Fastholdelse i ungdomsuddannelse 9 måneder efter, at de unge forlader grundskolen. Ringkøbing-Skjern Side 70
K v a l i t e t s r a p p o r t 2 0 1 5 S i d e 37 Andelen af elever, som er fastholdt i en ungdomsuddannelse 9 måneder efter afsluttet grundskole er steget fra 94,3 % til 95,1 %. Landsgennemsnittet i 2012/2013 er på 94,0 %. Med den nye erhvervsskolereform kan man kun begynde på en erhvervsuddannelse 3 gange. Dette for at mindske afbrud. Af samme årsag er afklaringen en stadig væsentlig del af vejledningsopgaven i grundskolen. Ungdommens Uddannelsesvejledning har en mentor til at hjælpe frafaldstruede unge. Desuden samarbejdes med mentorer på uddannelsesinstitutioner omkring denne gruppe af unge. Ydermere deltager UU i overleveringer til og fra ungdomsuddannelser. Der er en tendens til, at det i højere grad er kvinder end mænd, som laver afbrud. 96,7 % af drengene er fastholdt efter 9 måneder hos kvinderne er det 93,3 %. Figur 30 Andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse, Ringkøbing-Skjern Side 71
K v a l i t e t s r a p p o r t 2 0 1 5 S i d e 38 89,3 % af de unge, som forlod 9. klasse i 2013, er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter afslutningen på 9. klasse. Det er en stor stigning fra 84,8 % året før, og en stigning på 1,6 % procentpoint fra 2011. De resterende 11 % af unge kan være på forskellige uddannelsesforberedende aktiviteter såsom arbejde, VUC, højskole, produktionsskole, udenlandsophold mv. Nedenfor ses andel af elever, som er i gang med en ungdomsuddannelse efter 15 måneder fordelt på afgangsskoler. Figur 31 Procenttallene svinger fra 79,3 % til 100 %. Ungdommens Uddannelsesvejledning varetager vejledningen til Særlig tilrettelagt Undervisning (STU)-uddannelsen. Blandt andet fra Skjernåskolen. Det skal medtages, at der på Spjald Skole, Ringkøbing Skole og Amagerskolen findes specialcentre, hvor en stor del af kommunens specialelever samles. Denne gruppe af unge har ofte brug for en længere startbane i bestræbelserne på at kunne påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse efter eksempelvis 10. klasse. Andelen af specialelever ud af den samlede mængde elever på skolen, varierer selvfølgelig afhængig af skolens størrelse. At de tre skoler løfter denne opgave, skal tages in mente i aflæsningen af grafen. I samme forbindelse skal det bemærkes, at Kirkeskolen løfter opgaven med modtageklasser i udskolingen. Side 72
K v a l i t e t s r a p p o r t 2 0 1 5 S i d e 39 Andelen af elever, der har fuldført mindst en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter 9. klasse, Ringkøbing-Skjern Figur 32 Antallet af unge, som har fuldført en ungdomsuddannelse 6 år efter afsluttet 9. klasse er over landsgennemsnittet. Målsætningen om 80 % på dette parameter er et delmål på vejen mod at 95 % har gennemført en ungdomsuddannelse 25 år efter afslutningen på 9. klasse. Dette er faktuelle tal, og ikke en fremskrivning. Ungdommens Uddannelsesvejledning arbejder målrettet med unge under 25 år, som ikke har gennemført en ungdomsuddannelse. Dette igennem opsøgende arbejde og blandt andet tæt samarbejde med Jobcentrets ungerådgivning. Herunder etableringen af Unge på Broen, som søger at gøre ikke-uddannelsesparate unge under 30 år klar til uddannelse. Andelen af 9. klasse årgang, der forventes at fuldføre mindst en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter 9. klasse, Ringkøbing-Skjern Figur 33 Det forventes at 81,8 % af de unge, som forlod 9. klasse i 2014, har en ungdomsuddannelser 6 år senere. Det er et lille fald på 0,1% point i forhold til 2013, og et fald på 1,7 % Side 73
K v a l i t e t s r a p p o r t 2 0 1 5 S i d e 40 point i forhold til 2012. Fremskrivningen er beregnet på baggrund af føromtalte profilmodel. Som tidligere nævnt er målsætningen om 80 % på dette parameter, et delmål på vejen mod 95 %, 25 år efter afslutningen på 9. klasse. 23 kommuner opfylder med 2014- årgangen denne målsætning. Ringkøbing-Skjern Kommune er én af de kommuner. Ungdommens Uddannelsesvejledning er opmærksom på faldet fra 2012 til 2014. Der etableres blandt andet Team Tværs samarbejde, som inkluderer forskellige fagområder, til at yde en helhedsorienteret indsats vedrørende mere udsatte unge. Ydermere varetager Ungdommens Uddannelsesvejledning vejledningsopgaven på kommunens specialcentre og skoler. Herunder blandt andet et tæt samarbejde med vejlederne inden for Erhvervs Grunduddannelser (EGU) og STU, hvor der laves meget gode forløb for unge, som ikke er i stand til at gennemføre en ordinær ungdomsuddannelse. 9.2. 25 % af alle unge skal tilmeldes en erhvervsuddannelse efter 9. og 10. klasse i 2020. I sammenhæng med erhvervsskolereformen fra august 2015, er ovenstående målsætning udstukket. Det faglige niveau på uddannelsen skal hæves, og man kan nu kun påbegynde en erhvervsuddannelse 3 gange. Reformen er blandt andet et forsøg på at vende udviklingen af søgningen til ungdomsuddannelserne, som udvikler sig væk fra erhvervsuddannelserne, imod de gymnasiale uddannelser. Denne udvikling er en landsdækkende tendens. Fordeling af elever, som forlader grundskolen, efter tilmelding til ungdomsuddannelse som første prioritetsvalg, Ringkøbing-Skjern Figur 34 Side 74
K v a l i t e t s r a p p o r t 2 0 1 5 S i d e 41 Fordelingen på søgningen til ungdomsuddannelserne udvikler sig væk fra erhvervsuddannelserne, imod de gymnasiale uddannelser. Denne udvikling er en landsdækkende tendens, som er eskaleret siden gymnasiereformen i 2005. Målsætningen er, at 25 % af de unge, som forlader grundskolen i 2020 skal tilmeldes en erhvervsuddannelse. I 2025 skal tilmeldingen være 30 %. I 2014/2015 var tilmeldingen på 27 %, hvilket er meget flot, og et godt stykke over landsgennemsnittet. Dog er det ikke det retvisende billede i forhold til 25 %-målsætningen. Målsætningen omfatter de unge, som har bopæl i Ringkøbing-Skjern Kommune, og ovenstående graf er udelukkende udviklet på baggrund af de kommunale skoler. Det vil sige, at efterskoleeleverne, som udgør en stor del, ikke er medtaget. Tages efterskoleeleverne med i beregningen, er det senest 22 %, som tilmeldes en erhvervsuddannelse. Det er stadig et flot tal, sammenlignet med de 18,5 % på landsplan. Målsætning er dog stadig ikke indfriet. Ministeriet for børn, undervisning og ligestilling skønnede at søgningen til erhvervsuddannelserne ville falde med ca. 11-12 % i 2014/2015, og skønner det vil falde yderligere i 2015/2016. Det forventes derimod at denne udvikling vil vende i takt med indførelsen og implementeringen af erhvervsskolereformen. I Ungdommens Uddannelsesvejledning arbejdes der målrettet med at udfordre eleverne på uddannelsesvalget, så flere får øjnene op for erhvervsuddannelsernes muligheder. Som følge heraf er opfyldelsen af denne målsætning en del af DBA en inden for Ungdommens Uddannelsesvejledning. Der samarbejdes med grundskolen og Uddannelses- Side 75
K v a l i t e t s r a p p o r t 2 0 1 5 S i d e 42 center Ringkøbing-Skjern om forskellige vejledningsaktiviteter og tiltag, som kan styrke anerkendelsen og anseelsen ved erhvervsuddannelserne. 10. Eventuelle fokuspunkter og indikatorer Fokuspunkter fastsat af undervisningsministeren samt de tilhørende indikatorer for kommunens skolevæsen. 10.1. Kompetencedækning Kompetencedækningen er et udtryk for, hvor stor en andel af elevernes undervisningstimer, der varetages af undervisere med undervisningskompetence eller tilsvarende kompetencer. Indikatoren er obligatorisk i kvalitetsrapporten indtil skoleåret 2021/2022. Formål Indikatoren giver mulighed for at følge op på, om kommunen overholder målet om fuld kompetencedækning som beskrevet i aftalen af folkeskolereformen. Målet er, at alle elever i folkeskolen i 2020 skal undervises af lærere, som enten har undervisningskompetencer (tidligere linjefag) fra læreruddannelsen i de fag, de underviser i, eller har opnået en tilsvarende faglig kompetence via deres efteruddannelse mv. Målsætningen om fuld kompetencedækning indeholder alle fag og alle klassetrin og skal gælde på kommuneniveau. Definition af undervisningskompetence og tilsvarende kompetencer At have undervisningskompetence i et fag betyder, at underviseren har haft det pågældende fag som linjefag på læreruddannelsen. At have kompetencer svarende til undervisningskompetence betyder, at underviseren for eksempel har en efteruddannelse, videreuddannelse, kompetencegivende uddannelse eller et længerevarende kursusforløb, der vurderes at give kompetencer svarende til undervisningskompetence. Skolens leder må foretage et skøn i denne forbindelse. Side 76
K v a l i t e t s r a p p o r t 2 0 1 5 S i d e 43 Skolernes resultater for kompetencedækning for skoleåret 2014/15 ligger med 81,6 % samlet set højere end i skoleåret 2013/2014, hvor den samlede kompetencedækning var på 73,5 %. Således har skolernes samlede resultat rykket sig fra at være under landgennemsnittet til at ligge på landsgennemsnittet. I forhold til undervisningstimer med kompetencedækning pr. fag ligger skolernes samlede resultat bedre i 2014/2015 end i 2013/2014. Således placerer skolerne sig i 2014/2015 med 13 af 16 fag tæt på landsgennemsnittet, på landsgennemsnittet eller over landsgennemsnittet. I skoleåret 2013/2014 gjaldt dette for 9 af 17 fag. De tre fag, der placerer sig markant under landsgennemsnittet, er samfundsfag, geografi og biologi. Eftervidereuddannelsesudvalget i Dagtilbud og Undervisning tager højde herfor i deres planlægning af, hvilke undervisningsfag der fremadrettet udbydes. I forhold til undervisningstimer med kompetencedækning pr. skole er der ligeledes sket en forbedring sammenlignet med det foregående skoleår. Forbedringen skyldes dels uddannelse men derudover også det forhold, at skolerne ved dette års indberetning har taget udgangspunkt i samme vurderingsmodel udsendt af KL, Skolelederforeningen, Børne- og Kulturchefforeningen og Danmarks Lærerforening. Der er få skoler, der ligger væsentligt under såvel kommune- som landsgennemsnit. Dette forhold har været en del af dialogen i forbindelse med DBA og der vil fra administrationens side blive fulgt op herpå ved næste indberetning af skolernes kompetencedækning. Figur 35 Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning, Ringkøbing- Skjern over 3 skoleår Skoleår: 2012/2013, 2013/2014, 2014/2015 Side 77
K v a l i t e t s r a p p o r t 2 0 1 5 S i d e 44 Figur 36 Fordeling af undervisningskompetencer på fag Skoleår: 2014/2015 Side 78
K v a l i t e t s r a p p o r t 2 0 1 5 S i d e 45 Figur 37 Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning, pr. skole, Ringkøbing-Skjern Skoleår: 2014/2015 Side 79
K v a l i t e t s r a p p o r t 2 0 1 5 S i d e 46 Fag: Dansk, Engelsk, Tysk (tilbudsfag), Fransk (tilbudsfag), Kristendomskundskab, Historie, Samfundsfag, Idræt, Musik, Billedkunst, Håndarbejde, Håndværk og design, Sløjd, Madkundskab, Matematik, Fysik/kemi, Geografi, Biologi, Natur/teknik Note 1: Kompetencedækningen er et udtryk for, hvor stor en andel af elevernes undervisningstimer, der varetages af undervisere med undervisningskompetence eller tilsvarende kompetencer. Kompetencedækningen er opgjort på timeniveau og undersøgelsesenheden er klokketimer. Timerne er beregnet ved at gange antallet af klasser i et fag på et klassetrin med det vejledende timetal i det pågældende fag og klassetrin. I 10. klasse er der vægtet med samme timetal som i 9. klasse. Ved tolærerordninger og holddelt undervisning indgår kun læreren med flest klokketimer. Datakilde: Styrelsen for It og Læring Side 80
K v a l i t e t s r a p p o r t 2 0 1 5 S i d e 47 Om data Andelen af planlagte undervisningstimer med kompetencedækning baserer sig på skolernes indberetninger fra deres administrative systemer til Styrelsen for It og Læring. Kompetencedækningen er opgjort på timeniveau og undersøgelsesenheden er klokketimer. Timerne er beregnet ved at gange antallet af klasser i et fag på et klassetrin med det vejledende timetal i det pågældende fag og klassetrin. I 10. klasse er der vægtet med samme timetal som i 9. klasse. Kun normalklasser i folkeskolen indgår i opgørelserne. Der er kun medtaget fag på klassetrin, hvor der på landsplan er mere end 50 klasser, som har undervisning i det pågældende fag. Lærere, der ikke står registreret med undervisning i mindst ét fag, indgår ikke i opgørelserne. Tilsvarende er lærere, der ikke står registreret med undervisningskompetence eller tilsvarende kompetencer i mindst ét fag, udeladt fra opgørelserne. Ved tolærerordninger og holddelt undervisning indgår kun læreren med flest klokketimer. Hvis de to lærere har lige mange timer, indgår læreren med højest kompetenceniveau. Kompetencedækning i Ringkøbing-Skjern Kommune I Ringkøbing-Skjern Kommune er der indgået partnerskabsaftale med VIA University College omkring særlige tilrettelagte forløb i undervisningsfag. Der er i skoleåret 2014/2015 gennemført moduler i kristendom, engelsk, dansk 1.-6. klasse og matematik 1.-6. klasse. I indeværende skoleår gennemføres moduler i natur/teknologi. Eftervidereuddannelsesudvalget har udarbejdet en plan, så de øvrige fag over en årrække vil blive tilbudt som forløb. I kommende skoleår 2016/2017 udbydes ikke uddannelse i undervisningsfag i Ringkøbing-Skjern Kommune. I stedet fokuseres der i dette skoleår på at opfylde andre elementer af folkeskolereformen. Side 81
K v a l i t e t s r a p p o r t 2 0 1 5 S i d e 48 Således deltager alle kommunens skoler både i Krop & Kompetencer 2, et projekt støttet af A.P. Møller Mærsk Fonden og et projekt TEACH - Kompetenceudvikling i Folkeskolen 3. Desuden har Ringkøbing-Skjern Kommune indgået en samarbejdsaftale med omegnskommunerne Holstebro, Skive, Lemvig, Struer, Herning og Varde, med hvilken det bliver muligt at deltage på uddannelse i undervisningsfag på tværs af kommunerne. Således vil der også i 2016/2017 være mulighed for at deltage på uddannelse i undervisningsfag blot i andre kommuner. 10.2. Inklusion Indikatoren Inklusionsgrad beskriver, hvor stor en andel af eleverne der er inkluderet i den almindelige undervisning. Indikatoren er obligatorisk i kvalitetsrapporten indtil 2019/2020. Formål Indikatorerne følger op på, om folkeskolen er indrettet, så der er plads til alle børn i fællesskabet. Mere konkret anvendes indikatoren vedrørende inklusionsgrad til at følge op på målsætningen om, at andelen af elever i den almindelige folkeskole skal øges til 96 % af eleverne. Skolernes resultater for inklusionsgraden for skoleåret 2014/2015 placerer sig med 95,3 % lige over landsgennemsnittet på 95,2 % På landsplan er der fra 2013/2014 til 2014/2015 tale om en lille stigning fra 95 % til 95,2 % I Ringkøbing-Skjern Kommune er der tale om et lille fald fra 95,4 % til 95,3 % fra 2013/2014 til 2014/2015 2 Dagtilbud og Undervisning, Ringkøbing-Skjern Kommune har med projekt Krop & Kompetencer indgået aftale med VIA University College, Skolen i Bevægelse, DGI og DIF. Hovedformålet med indsatsen er et kommunalt kompetenceløft i idræt og bevægelse i fagene, hvor ledere, lærere, pædagoger, elever og foreninger i lokalområdet gennem et fælles forløb kan fremme og kvalitetssikre idræt og bevægelse i folkeskolen. 3 Dagtilbud og Undervisning, Ringkøbing-Skjern Kommune har med projekt Kompetenceudvikling i Folkeskolen indgået aftale med Teach Aps v. Jesper Kvist Mølgaard om realisering af en praksisfunderet og skoleomfattende udviklingsindsats. Hovedformålet med indsatsen er at styrke alle elevers læringsudbytte gennem udvikling af eksisterende undervisningspraksis. Indsatsen er således direkte forankret til Folkeskolereformens overordnede målsætninger og rettes mod udvikling af de professionelle i og omkring Ringkøbing-Skjern Kommunes samlede skolesystem med fokus på fornyelse af eksisterende praksis. Side 82
K v a l i t e t s r a p p o r t 2 0 1 5 S i d e 49 Inklusionsgrad Andel elever, der modtager undervisning i den almene undervisning, hele landet Figur 38 Andel elever, der modtager undervisning i den almene undervisning, Ringkøbing-Skjern (bopælskommune) Figur 39 Note 1: Af diskretionshensyn vises ikke værdier baseret på færre end 5 individer. Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre Om data Inklusionsgraden beregnes alene på baggrund af elever i kommunale skoler. Indikatoren beregnes som antal elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning i forhold til det samlede elevtal. Det vil sige elever, der ikke modtager undervisning i specialklasser i forhold til det samlede antal elever. Inklusionsgraden opgøres i forhold til elevernes bopælskommune. De øvrige indikatorer opgøres i forhold til institutionens beliggenhedskommune. Side 83
K v a l i t e t s r a p p o r t 2 0 1 5 S i d e 50 De kommunale skoler omfatter folkeskoler, specialskoler, kommunale ungdomsskoler og dagbehandlingstilbud. Private skoler omfatter friskoler og private grundskoler samt efterskoler. Oplysninger om elevtal og elevernes modtagelse af specialundervisning stammer fra to forskellige registre hos Danmarks Statistik. Det ene register, der omfatter hele uddannelsessystemet, opdateres hvert år - også bagud i tid. Det andet register, der indeholder særlige oplysninger vedrørende grundskoleområdet fx klassetype, specialundervisning og dansk som andetsprog, opdateres ikke. Det betyder, at der kan være forskel i elevtallet i de forskellige rapporter, hvor der indgår elevtal. Inklusion i Ringkøbing-Skjern Kommune I Ringkøbing-Skjern Kommune er der i 2012 på baggrund af en statusanalyse 4 indgået et forpligtende arbejde med Inklusionsudvikling under Ministeriet for Børn og undervisning i dag Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, Inklusionsafdelingen. Som samarbejdskommune har Ringkøbing-Skjern Kommune forpligtet sig til, i samarbejde med Inklusionsudvikling at styrke samspillet og samarbejdet mellem ledelse, medarbejdere og ressourcepersoner, så det understøtter en refleksiv inkluderende praksis, hvor alle både centralt og decentralt har ejerskab og agerer professionelt med henblik på, at alle børn deltager aktivt i børnefællesskaber. Som en del af dette arbejde, blev der opsat indsatser med fokus på: 4 Statusanalysen er udarbejdet og udført af Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) for rådgivnings-teamet for inklusion under Ministeriet for Børn og Undervisning. Statusanalysen tager udgangspunkt i en spørgeskemaundersøgelse på skole- og fritidsområdet gennemført i august 2012. 178 personer besvarede spørgeskemaet, hvilket giver en svarprocent på 30 % for skole - fritidsområdet i Ringkøbing-Skjern Kommune. Svarprocenten bygger på det samlede antal svar, der er modtaget for området, i afrapporteringen indgår dog ikke kategorier med under 20 % svar. Statusanalysen er et internt redskab til Ringkøbing-Skjern Kommune, der giver en status på inklusionsindsatsen og pejlemærker for, hvilke områder, der skal prioriteres i det videre arbejde. Statusanalysen kan blandt andet vise, i hvilket omfang der er fælles retning og forståelse af inklusionsindsatsen, og om lærere og pædagoger føler, at de er klædt godt nok på og har adgang til viden, og om rammerne er hensigtsmæssige. Side 84
K v a l i t e t s r a p p o r t 2 0 1 5 S i d e 51 Ressourcepersonernes opgaver såvel decentrale som centrale, og på tværs af skoler. Fælles kompetenceudvikling. De enkelte skolers systematiske arbejde med udvikling af det enkelte individs potentiale; inklusion. På baggrund af disse fokuspunkter er der truffet beslutning om at etablere kommunalt faglige netværk; den såkaldte Netværksstruktur, der omfatter kommunale dagtilbud, selvejende institutioner og folkeskoler i Ringkøbing-Skjern Kommune. Målet med netværksorganiseringen er, at der på længere sigt bliver skabt en virkelighed, hvor alle medarbejdere, ledere og ressourcepersoner/vejledere ved benyttelse af refleksion, samarbejde og videndeling i en tværprofessionel praksis understøtter, at alle børn bliver så dygtige, de kan. Således skal netværksstrukturen understøtte folkeskolereformens overordnede mål. I henhold til Ringkøbing-Skjern Kommunes Fælles børne- og ungesyn er udgangspunktet den systemiske, anerkendende og narrative tilgang, hvor den forebyggende og tidlige indsats vægtes. Dialogen med forældrene er helt afgørende, når der skal ske udvikling og læring. Læring ses som en proces, hvor barnet og den unge aktivt konstruerer sin viden i et samspil med andre. I efteråret 2015 er foretaget en Statusanalyse på samme vis som i 2012. Når resultaterne fra 2015 foreligger sammenlignes de med resultaterne fra 2015. På baggrund af disse resultater udarbejdes der en forankringsplan for at sikre, at tiltag med en positiv virkning på inklusion i praksis fastholdes. Desuden har Ringkøbing-Skjern Kommune nedsat Eftervidereuddannelsesudvalget bestående af to repræsentanter fra Administrationen ved Dagtilbud og Undervisning, tre repræsentanter fra skolerne, tre repræsentanter fra dagtilbuddene og tre repræsentanter fra de faglige organisationer DLF, BUPL og FOA. Udvalgte skoler i Ringkøbing-Skjern Kommune har ligeså deltaget i forsknings- og udviklingsprojektet Feedback som didaktisk metode v. Preben Olund Kirkegaard, UCN. Herigennem arbejdede de udvalgte skoler med udfordringen at skabe praksisnær viden om, hvordan anvendelsen af løbende feedbackkommunikation kan øge elevernes læringsudbytte i undervisningen. 5 5 Forsknings- og udviklingsprojektet tager afsæt i den newzealandske professor John A. C. Hatties forskning herunder en feedbackmodel (Hattie 2009) om effektiv feedback gennem tre forskellige feedbackniveauer. Side 85
K v a l i t e t s r a p p o r t 2 0 1 5 S i d e 52 Fokus, i det nu afsluttede projekt, er på videndeling med alle kommunens skoler og dagtilbud med afsæt i en udarbejdet plakat til formålet. Formålet hermed er at styrke et fælles læringssprog i arbejdet med at styrke alle elevers faglige progression. Side 86
K v a l i t e t s r a p p o r t 2 0 1 5 S i d e 53 11. Skolebestyrelsernes udtalelse Alkjærskolen Alkjærskolens skolebestyrelse vurderer, at rapportens resultater for Alkjærskolens vedkommende generelt er tilfredsstilende, men skolebestyrelsen er også af den opfattelse, at rapportens resultater og konklusioner rejser nogle spørgsmål eksempelvis i forhold til forældre, der har børn på mere end én skole, som det kan være interessant at analysere nærmere på: Er der f.eks. markante forskelle i forældres tilfredsopfattelse afhængigt af hvilken skole, deres barn går på? og i givet fald inden for hvilke områder? Analysen af svarene på disse spørgsmål vil alt andet lige give den enkelte skole et indtryk af hvilke tiltag, skolen med fordel kan igangsætte for at højne tilfredshedsgraden blandt forældrene. Tilsvarende vil det også være interessant, når trivselsundersøgelserne blandt eleverne er gennemført i en årrække, at undersøge og analysere på, om den enkelte elevs trivselsoplevelse ændrer sig markant i forbindelse med skoleskift? og igen inden for hvilke områder? Analysen af svarene på disse spørgsmål vil alt andet lige give den enkelte skole et tydeligere indtryk af, om der er forhold den enkelte skole bør ændre for at fremme elevtrivslen. Ligeledes kan der også være spørgsmål i forhold til resultaterne af elevernes faglige udbytte, som de afspejler sig i nationale test og senere karakterer, der bør analyseres på, ikke mindst for de elever, der har et tvungent skoleskifte, f.eks. ved overgangen fra en skole med udelukkende elever på 0. 6. klassetrin til den skole, hvor elevernes obligatoriske folkeskoleforløb afsluttes. Alkjærskolens skolebestyrelse håber, at de kommende års kvalitetsrapporter tager disse forhold i betragtning. Svarene vil givet også være konstruktive at anvende i dialogen om at optimere elevernes overgange fra skoler med udelukkende elever på 0. 6. klassetrin til skoler, hvor elevernes obligatoriske folkeskoleforløb afsluttes. Med venlig hilsen Ole Graversen, Skoleinspektør, Alkjærskolen Amagerskolen Bestyrelsen anerkender og roser det arbejde, som skolen og lærerne har lagt for dagen gennem de senere år og håber på en fortsat progression bl.a. i forhold til det faglige niveau. Bestyrelsen anerkender desuden, at man fra centralt hold har forholdt sig til tallene og kommenteret med uddybende forklaringer. Side 87
K v a l i t e t s r a p p o r t 2 0 1 5 S i d e 54 Bork Skole Borris Skole Skolebestyrelsen har intet at bemærke. Skolebestyrelsen på Borris Skole har gennemgået og drøftet Kvalitetsrapport for folkeskolerne i Ringkøbing-Skjern Kommune 2015. Det er glædeligt at se, at mange skoler i kommunen har forbedret sig på flere af de fastsatte mål i forhold til sidste års kvalitetsrapport, og der generelt er en positiv udvikling. Ligeledes glæder vi os over, at resultaterne viser en god kvalitet på mange områder på Borris Skole. På vegne af skolebestyrelsen Ole Ehmsen Kronborg, Skoleleder Majbritt Lomholt Nielsen, Skolebestyrelsesformand Faster Skole Fællesbestyrelsen for Fasters børn (herunder Faster skole) har gennemgået kvalitetsrapporten, og taget den til efterretning. Vi synes, det er glædeligt, at det nu mere er et kvalitetsværktøj fremfor, som tidligere, et statistisk-opslagsværk. Vi undrer os dog over nogle af konklusionerne undervejs. Ikke ift. det faktuelle i konklusionerne, men mere vinklerne på konklusionerne. Med venlig hilsen Merete P. Bilberg, Formand Fasters Børn Fjelstervang Skole Hee Skole Fællesbestyrelsen har drøftet Kvalitetsrapporten 2015 og kan i år konstatere, at den enkelte skole genkendes i rapporten. Bestyrelsen bakker op om skolens indsatsområder, som er indarbejdet i skolens DBA. Det er med tilfredshed at vi, efter at have gennemgået kvalitets rapporten 2015, kan se at skolerne i Ringkøbing-Skjern Kommune generelt set klarer sig godt og på rigtig mange områder - også bedre end landsgennemsnittet. Vi fæstner os dog samtidig ved det faktum at kommunens små skoler, tydeligvis klarer sig bedst! Det er i den forbindelse også med stor glæde og stolthed vi, som Skolebestyrelse for Hee Skole, konstaterer, at netop Hee Skole ved stort set samtlige af rapportens parametre ligger helt i top. Det vidner om den høje kvalitet, tryghed og ikke mindst høje faglighed, som kendetegner Hee Skole. Kvaliteter, som vi i høj grad tilskriver skolens yderst kompetente medarbejdere. Følgende dele af rapporten finder vi specielt interessante at bemærke: Støtte og Inspiration i undervisningen Vi har, som sagt, utrolig dygtige og engagerede Lærer på Hee Skole, dette udmønter sig i en undervisning af højeste kvalitet, som motiverer og inspirerer skolens elever. Ro og orden Udover lærerkvaliteten og det forholdsvis få antal elever i hver klasse, som på naturlig vis fordrer den gode ro og orden, så er der desuden blevet gjort en aktiv indsats og investeret i skolens undervisningsmiljø. Dette er bl.a. sket for at imødekomme særlige behov hos en elev med et høre-handicap. Investeringerne, har betydet forbedret akustik samt lyse og indbydende undervisningslokaler, hvilket bidrager til et behageligt og støjsvagt undervisningsmiljø til glæde for alle skolens elever og lærer. Samlet forældretilfredshed Sidst men ikke mindst må vi ikke glemme forældrene glade og tilfredse forældre findes nemlig kun i kraft af ligeså glade og tilfredse Side 88
K v a l i t e t s r a p p o r t 2 0 1 5 S i d e 55 børn! Og glade forældre, det har vi på Hee Skole, det viser rapporten os med størst tydelighed! Faktisk ligger Hee Skoles scorer på dette parameter blandt de allerhøjeste i kommunen, og det kan vi som skolebestyrelse naturligvis kun være tilfredse med, og ved samme lejlighed endnu engang krediterer skolens dygtige og engagerede medarbejdere. På ét punkt, har Hee Skoles forældre imidlertid givet dumpekarakter det drejer sig om de trafikale sikkerhedsforhold omkring skolen! Det bliver desværre nok svært for Hee Skole, på egen hånd, at få ændret disse forhold inden næste kvalitetsrapport Vi vil derfor atter og på det kraftigste opfordrer til at Myndighederne får sikret vores skolevej nu, så forældrene i og omkring Hee trygt kan sende deres børn af sted til skole både til fods og på cykel!! Vi tror på, at hvis det ikke havde været for punktet omkring trafiksikkerheden, så ville Hee Skoles forældre-tilfredshed have lagt som nummer 1 i hele Ringkøbing-Skjern Kommune! Til trods for tilfredsheden omkring Hee Skoles gode resultater, er vi dog opmærksomme på, at kvalitetsrapporten blot tegner et øjebliksbillede, og at statistiske forskydninger samt andre forhold let får stor, men ikke nødvendig retvisende indflydelse, på rapportens samlede resultat. Vi stiller os derfor noget undrende omkring formålet med kvalitetsrapporten i hele taget? Lad os derfor også slutteligt understrege, at kvalitetsrapport eller ej, så vil det for Skolebestyrelsen på Hee Skole, fortsat være vort væsentligste fokus, at tilse at Hee Skole tilstræber en undervisning, som tilgodeser og sikrer den enkelte elevs faglige samt sociale trivsel og udvikling. Skolebestyrelsen, Hee Skole Holmsland Skole Hvide Sande Skole Ingen bemærkninger modtaget ved deadline. Vi har læst rapporten og samlet set er den en god rapport som vi bruger aktivt. Med venlig hilsen Jeannette Andersen, formand for Skolebestyrelsen, Hvide Sande Skole Højmark Skole Det er med glæde, vi ser en positiv udvikling i kvaliteten af RKSK s undervisnings- og dagtilbud. Især glæder det os at læse, hvorledes de små og mindre skoler igen i 2015 viser bedre tendenser i elevernes trivsel, faglighed og motivation for undervisningen end de lidt større skoler. Vi er jo af den overbevisning af, man på en mindre enhed kan give en mere nærværende og nutidig undervisning, idet elevtallet pr. klasse er lavere, og støtten til skolen er større i lokal samfundet. Man kan dog frygte større varians i tallene for 2016, som et udtryk for meget vikar dækning og en for høj arbejdsmængde blandt skolernes lærer, som resultat af at RKSK oven i folkeskole reformen krav om linjefagskompetence, og dermed mange lærer på efteruddannelse, også har startet flere forskellige projekter uden helt at lade økonomiske ressourcer følge med til vikardækning. Vi opfordre derfor forvaltning til at give lærere, pædagoger og ledelsen arbejdsro til at implementere de igangværende projekter og den nye skolereform. Vi ser Kvalitetsrapporten som et fint værktøj for at danne et overblik, det var dog ønskeligt rapporten for 2015 var ensrettet i forhold til rapporten for 2014, hvorved sammenligning nemmere ville kunne laves. Side 89
K v a l i t e t s r a p p o r t 2 0 1 5 S i d e 56 MVH Thomas Vanting, Formand f. Forældrebestyrelsen, Højmark Børneverden/Højmark Skole mv. Kirkeskolen Lem Stationsskole Vores skole ligger flot og er rigtig godt på vej. Derfor fortsat fokus på trivsel, faglighed og bevægelse. Udtalelse fra Bestyrelsen ved Lem Stationsskole vedr. Kvalitetsrapporten. I kapitel 3.2 står der: "Børne- og Familieudvalget følger udviklingen og holder skolernes ledelse ansvarlig for, at målene nås. Pa baggrund af kvalitetsrapporterne holdes dialogmøder mindst hvert andet år om målene og resultaterne med ledelsen for Dagtilbud og Undervisning. " Nr. Vium - Troldhede Skole Bestyrelsen mener, at der skal være lige dele ansvar for at nå de mål som sættes ved at tilføje: Børne- og Familieudvalget skal holdes ansvarlig for at resurserne er tilstede for at nå målene (uddannelse, økonomi, osv.) Skoler, lærere og ledelse ved hvad det kræver at komme i mål med rapporten. Vi synes, det er vigtigt at bemærke, at det er hele skolegruppen der ikke bare skal løfte, men hele tiden skal alle blive dygtigere. Venlig hilsen Skolebestyrelsen på Lem Stationsskole Skolebestyrelsen ved Nr. Vium-Troldhede Skole har nu vendt kvalitetsrapporten fra 2015, og har følgende bemærkning til den: Kvalitetsrapporten for 2015 er taget til efterretning. Ringkøbing Skole Bestyrelsen ved Ringkøbing skole har på et ordinært møde den 25. januar behandlet det fremsendte materiale. Bestyrelsen ønsker at udtale følgende: Materialet synes fint gennemarbejdet, med hovedvægten lagt på en gennemgang af, hvordan skolerne i vores kommune klarer sig ud fra de kvalitetsindikatorer, som er nævnt i bekendtgørelsen vedrørende kvalitetsoplysninger i folkeskolen. Dog undrer vi os over, at note 1 på side 3 tager så store forbehold for de opnåede resultater, som den gør: Hvis resultaterne virkelig har så ringe en validitet, som det antydes, må man nødvendigvis spørge sig selv, om man kan læse noget som helst ud af dem. Vi bemærker, at resultater opnået af elever fra specialcentrene tæller med i resultaterne for de skoler, som huser specialcentrene. Dette kan give et misvisende billede af, hvordan elever fra normalområdet klarer sig på de pågældende skoler. Vi savner her en særlig kvalitetsrapport for det specialiserede område, separeret fra normalområdet, og man vil som nytænkning kunne spørge, om succeskriterierne for disse specialcentre virkelig skal være de samme som for kommunens øvrige skoler. Udtalelsen fremsendes hermed. Med venlig hilsen Thomas Faaborg, Formand for skolebestyrelsen Ringkøbing Skole Side 90
K v a l i t e t s r a p p o r t 2 0 1 5 S i d e 57 Rækker Mølle Skolen Vi kan som skolebestyrelse for Rk. Mølle Skole, umiddelbart være tilfreds med mange af de punkter der er blevet målt på i forbindelse med tilblivelsen med denne rapport. Dog vil vi forholde os skeptiske til mange af resultaterne, da vi mener at de er fremkommet på et forholdsvis lavt statistisk materiale. Derfor tror vi, at der kan være store variationer fra år til år på resultaterne, hvilket gør det svært at sige noget om skolens reelle udvikling. Derudover kan vi være bekymret for, om især de mindre elever, kan svare på spørgsmål der kan betragtes som målbare, da de er meget letpåvirkelige i forhold til umiddelbare indtryk. Med venlig hilsen Jon S. Hansen, Skolebestyrelsesmedlem for Rk. Mølle Skole Spjald Skole Kvalitetsrapport omhandlende skoleåret 2014/2015 Skolebestyrelsen har følgende bemærkninger til rapporten: Under punkt 8 figur 27 fremgår det, at andelen af skolens drenge, der har opnået mindst 2 i både dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver er 75%. Dette er ikke korrekt, idet det faktuelle procenttal er 100%. Alle drenge, som har været til afgangsprøve i dansk og matematik har scoret 2 eller derover. Fejlen er sket, idet to elever har været tilmeldt eksamen, men af forskellige årsager ikke har gennemført alle prøver. De opfylder hermed ikke kriteriet om et karaktergennemsnit på mindst 2 i både dansk og matematik. Kriteriet er kun opnået såfremt alle tilmeldte opnår et samlet gennemsnit i alle prøver i både dansk og matematik på mindst 2, såfremt én prøve ikke er gennemført registreres kriteriet som ikke opfyldt. Gennemsnitstallet trækker således det fælles gennemsnit ned i en lille årgang af drenge. Den pågældende specialelev har scoret både 4 og 7, hvilket vi betegner, som varende en succes. Dette eksempel henleder os på et ønske, som også er et kommunalt ønske fra ledelserne på specialcentre og specialskoler drøftet d. 25. januar 2016. Tallene i kvalitetsrapporten kan være misvisende ift. Special- og almenområdet, også selvom der er mulighed for at skrive noter. Der ønskes frem over udarbejdelse af 2 rapporter fordelt på almen delen og specialområdet. Der er andre parametre/succeskriterier, der gør sig gældende ift. specialskoleeleverne. Pt. kan man eksempelvis ikke i kvalitetsrapporten se, i hvor høj grad specialcentrene generelt formår at føre eleverne igennem afgangsprøverne. Skolernes lokale indsatsområder, som fremgår af de udarbejdede DBAer udspringer i høj grad af resultaterne i kvalitetsrapporten både i Specialcenter Øst og Spjald Skole almen. Vi har derfor et stort ønske om fremover at få et mere retvisende og sammenlignelig datagrundlag at arbejde ud fra. Med venlig hilsen Skolebestyrelsen ved Spjald Skole Hulda Bladt Hansen, Formand Helle Lundsgaard, Skoleleder Stauning Skole Fællesbestyrelsen for Stauning Skole, SFO og børnehave har drøftet rapporten på bestyrelsesmøde den 18/1 2016. Bestyrelsen har ingen kommentarer til rapporten. På bestyrelsens vegne Side 91
K v a l i t e t s r a p p o r t 2 0 1 5 S i d e 58 Anne-Mette Andersen Tarm Skole Skolebestyrelsen ved Tarm Skole foreslår, at der sker differentieret tildeling af økonomiske midler til skolerne i forhold til socioøkonomiske forudsætninger inklusionsopgavernes omfang Desuden kan skolebestyrelsen stille spørgsmålstegn ved, om skolerne har svaret ud fra de samme præmisser med hensyn til eksempelvis omfang af lærere, der har undervisningsfag i de fag, de underviser i. Venlig hilsen skolebestyrelsen ved Tarm Skole Mogens Krejbjerg Madsen, skolebestyrelsesformand Tim Skole I skolebestyrelsen for Tim skole kunne vi godt tænke os at; der i rapportens afsnit 6.3 blev ændret i vurderingens angivelse af forældretilfredshed så den blev delt op i 2, én gruppe hvor man kunne sammenligne alle skolerne, altså 0.-6. klasse, og én gruppe hvor man kunne sammenligne skolernes 7.-9. klasse. man kunne se resultaterne fra 9. kl i de seneste 3 år puljet for de enkelte overbygningsskolerne. Herved vil man måske kunne opnå en bedre sammenlignelighed, da man mindsker år-til-år variationer i karaktergennemsnittene. der kunne aflæses noget om økonomien omkring skolerne. Hvad er udgiften pr. elev i kommunen? Er udgifterne til folkeskolen faldet eller steget de seneste år? Hvordan ligger kommunen i forhold til landsgennemsnittet? Inklusionspengene etc. blev medtaget noget omkring kommunens/skolernes vejledere har alle skoler vejledere og hvilke mål har man for at uddanne vejledere i nye fag? der beskrives noget om tidlig indsats. Er der eksempelvist konkluderet noget på baggrund af testene i 0. klasse? der beskrives noget omkring inklusionstiltag og effekten af tiltagene der beskrives noget omkring kompetencedækning er der konkluderet noget, som kan få betydning for den måde, man vil rekruttere lærere på i kommunen Videbæk Skole Kvalitetsrapporten høringssvar. Vi har læst og gennemgået rapporten, men vi ser ikke grund til at bruge meget tid på den. Den giver ikke for os et brugbart billede. Det er ikke alt, det kan tælles, der tæller, og ikke alt, der tæller, der kan tælles. Sekretær i skolebestyrelsen på Videbæk skole Karina Degryr, Skoleleder Vorgod-Barde Skolebestyrelsen glæder sig over, at resultaterne i Kvalitetsrapporten Side 92
K v a l i t e t s r a p p o r t 2 0 1 5 S i d e 59 Skole 2015 afspejler den hverdag, lærerne kender fra skolen. Det er godt at se, at skolen klarer sig godt, at både faglig og social trivsel er på et højt niveau, set i lyset af den forandring folkeskolereformen har medført for elever, forældre og personale. Ådum Skole Ådum mangler i statistikke om faglærerfordeling (figur 37). Med hensyn til resultatet omkring trivselsundersøgelsen blandt børnene tager Skolebestyrelsen resultatet ad notam og følger udviklingen. Skolebestyrelsen igangsætter ingen øjeblikkelige handlinger da billedet ikke afspejles i forældrenes besvarelser. Med venlig hilsen Skolebestyrelsen ved Ådum Skole Side 93
Renovering af Tømrervej 2 6900 Skjern Rum nr. Opgave M² Total 10 Optage gammel gulv 94,3 4000,00 Nyt linoleum gulv 94,3 37000,00 Male vægge 200 7500,00 Nye loftlamper ca 15 stk 11500,00 11 Optage gammel gulv 85 3500,00 Nyt linoleum gulv 85 33500,00 Male vægge 100 4000,00 Nye terrasse dør 35000,00 12 Etablering af brændeovn 10000,00 16 Nyt epoxy gulv 92 32000,00 Lofter Males 92 14000,00 Ny lydvæg mellem 16 og 16A 30 27000,00 16A Nyt linoleum gulv 61 25000,00 Optage gammel gulv 61 2500,00 Revne i gulv rep. 5000,00 Lofter Males 61 10000,00 Skydedør fra skrovbrynet opsættes 15000,00 17 Nyt linoleum gulv 7,5 3500,00 Optage gammel gulv 7,5 300,00 Lofter Males 7,5 1500,00 18 Nyt linoleum gulv 61 25000,00 Optage gammel gulv 61 2500,00 Lofter Males 61 10000,00 Ny lyddør 10000,00 Lille rum nedtages 10000,00 32 Optage gammel gulv 70 3000,00 Nyt linoleum gulv 70 28000,00 Lofter Males 70 10500,00 Skydedør med glas 9000,00 Ny væg mellem rum nr 32 og 35 med skydedør 30 27000,00 33 Optage gammel gulv 10,5 500,00 Nyt linoleum gulv 10,5 5000,00 Lofter Males 10,5 2000,00 34 Optage gammel gulv 9 500,00 Nyt linoleum gulv 9 4000,00 Lofter Males 9 1500,00 Vægge males 33 1500,00 35 Optage gammel gulv 69 3000,00 Nyt linoleum gulv 69 28000,00 Lofter Males 69 10000,00 Vægge males 87 3500,00 Øvrig arbejde: Diverse udluftning, naturgas, kraft føring i loft nedtages 70000,00 To stk vaskemaskiner monteres 2000,00 Nøgle system til 20 stk døre 14000,00 Maling af restenrende lofter 269 20000,00 Maling af restenrende vægge 958 40000,00 Varmestyring 50000,00 50 stk loft lamper rum nr. 16, 16A, 17 og 18 75000,00 10 stk. skabe flyttes fra skovbrynet 10000,00 2 stk vaske flyttes fra Skovbrynet og monteres 2000,00 Internet opkobling rum nr 32 eller 35 5000,00 Udenoms arealer: Belægningssten 210 50000,00 Brøndring 2000,00 Fjerne bede 10000,00 Til uforudsete udgifter 100000,00 926300,00 Side 95
Ringkøbing-Skjern Kommune Telefon 9974 2424 Direktionen E-post post@rksk.dk Ved Fjorden 6 Hjemmeside www.rksk.dk 6950 Ringkøbing Sendes til kommunen Udfyldes af kommunen Modtaget dato Journalnummer Ringkøbing-Skjern Kommune Ved Fjorden 6 6950 Ringkøbing Ansøgning til vækstpulje til projekter, der understøtter vækst og udvikling i Ringkøbing-Skjern Kommune Økonomi- og Erhvervsudvalget behandler projektansøgninger løbende. Det udfyldte ansøgningsskema sendes per mail til viden.strategi@rksk.dk Bagerst er en vejledning til at udfylde ansøgningsskemaet. 1. Ansøgers navn og adresse Firma/institution/forening (evt. webadresse) Foreningen FOLKESKIBET CVR/SE-nummer Adresse Postnummer og postdistrikt Mailadresse clskov@gmail.com Telefonnummer Telefon: 2224 0704 2. Kontaktperson Navn Gunnar Madsen/Carsten Ege Møller Mailadresse byro.b.dk@gmail.com eller carsten@cant.dk Telefonnummer 28580281 3. Projektets titel Folkeskibet 2016 4. Økonomi Ansøgt tilskud eksklusiv moms 110.000 Beskriv eller vedlæg projektets samlede økonomi og finansiering. Samt specificeret projektbudget med forslag til finansiering af de enkelte aktiviteter Ringkøbing-Skjern Kommune Side 18 Side 97
Ringkøbing-Skjern Kommune Telefon 9974 2424 Direktionen E-post post@rksk.dk Ved Fjorden 6 Hjemmeside www.rksk.dk 6950 Ringkøbing BUDGET vedlagt Ringkøbing-Skjern Kommune Side 28 Side 98
Ringkøbing-Skjern Kommune Telefon 9974 2424 Direktionen E-post post@rksk.dk Ved Fjorden 6 Hjemmeside www.rksk.dk 6950 Ringkøbing 5. Projektets idé og formål Beskriv hvad projektet handler om, og hvordan det understøtter vækst og udvikling i Ringkøbing-Skjern kommune Folkeskibet 2015 satte i den grad Ringkøbing-Skjern Kommune på landkortet. Og nu vil den nyetablerede forening FOLKESKIBET forsøge at gentage successen. I 2015 lavede Folkeskibet events i Aalborg, i København og på Bornholm, nogle var store succeser, og specielt på Bornholm lykkedes det at ramme noget tilskuerne kunne lide. Foreningen FOLKESKIBET ønsker at gentage successen, samt at drage fuld udbytte af de erfaringer man fik med Folkeskibet 2015. Derfor vil foreningen FOLKESKIBET nu i samarbejde med skipper på Maja, sætte et togt sammen der i højere grad fokuserer på Bornholm, men også som en nyskabelse starter i Århus. Her kunne man med fordel afholde eksilistfester - ligesom dem man har afholdt i forbindelse med Ligakampe i håndbold. Starten i Århus forudsætter dog at at de eventblokke der er til salg i Århus, kan sælges, ellers vil togtet starte i København. Formålet med togtet er at lave lobbyvirksomhed over for nationale beslutningstagere, sætte vores egen Ringkøbing-Skjern-dagsorden, der kan handle om uddannelse, infrastruktur, turisme eller andet vores interessenter er interesseret i at få promoveret. Herudover at brande vores område som et sted, hvor anderledes skæve projekter ikke alene fødes, men også bliver til virkelighed gennem handlekraft og virkelyst. Det lykkedes i 2015 at tage første spadestik til et netværk om Folkeskibet, der i høj grad styrker sammenhængskraften på tværs i kommunen, hvilket Ringkøbing-Skjern Kommune allerede nu har gavn af. Ambitionen bag foreningen FOLKESKIBET er at man ikke nøjes med at lave Folkeskibet sammen, men at lave aktiviteter i løbet af året, der går på tværs af kommunen. Det kunne være tværgående events/møder/ foredrag, sådan at togtet ikke står alene. For at styrke den lokale netværksdannelse vil blive reserveret et antal køjepladser til lokale ildsjæle, der ikke har blokke på skibet. Folkeskibet 2016 vil udnytte de mange erfaringer togtet i 2015 kastede af sig, og derved vil man i højere grad kunne målrette kommunikationen, og der vil efter al sandsynlighed heller ikke ligge et folketingsvalg oveni Folkemødet 2016, hvilket vil styrke lobbyaktiviteterne. Folkeskibet styrker sammenhængskraften mellem de interessenter der deltager, og brander Ringkøbing-Skjern Kommune. Ringkøbing-Skjern Kommune Side 38 Side 99
Ringkøbing-Skjern Kommune Telefon 9974 2424 Direktionen E-post post@rksk.dk Ved Fjorden 6 Hjemmeside www.rksk.dk 6950 Ringkøbing 6. Resultater Hvilke resultater skal projektet opnå? Projektet skal brande Ringkøbing-Skjern Kommune som en energisk og aktiv kommune. Projektet som helhed og Skonnerten Maja i særdeleshed giver mulighed for rigtigt gode tv-billeder, og derfor vil Foreningen FOLKESKIBET arbejde hårdt på at komme i regionale og nationale medier. Når Folkeskibet er på Bornholm vil de forskellige interessenter, gennem events og debatter påvirke meningsdannere, til at dagsordensætte lokale problemstillinger. Hvornår kan der foreligge resultater? Umiddelbart efter Folkemødet vil man gennem Infomedia få et klart billede af mediedækningen af Folkeskibet 2016. De længerevarende effekter af lobbyismeaktiviteterne kan være svære at måle, samt at sætte en deadline på hvornår resultaterne foreligger. 7. Projektets organisering Hvordan er projektet organiseret? Eksempelvis hvilke samarbejdspartnere, der er tilknyttet projektet? Projektet er organiseret under den nystartede forening FOLKESKIBET, der er en sammenslutning af interessenter, institutioner og ildsjæle i Ringkøbing-Skjern Kommune. (Se vedlagte vedtægter) Foreningen vil hyre en projektleder til at stå for arbejdet med projektet. Ringkøbing-Skjern Kommune Side 48 Side 100
Ringkøbing-Skjern Kommune Telefon 9974 2424 Direktionen E-post post@rksk.dk Ved Fjorden 6 Hjemmeside www.rksk.dk 6950 Ringkøbing 8. Aktiviteter og tidsplan Giv en kort beskrivelse af de aktiviteter, der skal gennemføres, for at projektet når sine resultater og opfylder sine mål Vedlæg en tidsplan for projektets forskellige faser og aktiviteter Skonnerten MAja skal sejle fra Århus/København til Allinge og retur til København. På Folkemødet skal der afholdes aktivitetsblokke, der sætter fokus på emner af særlig interesse for borgerne i Ringkøbing-Skjern Kommune. Tidsplanen er fra d. 14. juni til d. 21. juni 2016 9. Markedsføring Hvordan fortælles den gode historie fra projektet? Både lokalt, regionalt og nationalt Foreningen har et godt samarbejde med Dagbladet Ringkøbing-Skjern, som forventes at dække togtet. Samtidig vil det blive forsøgt at få et nationalt medie til at rapportere dagligt fra Folkeskibet, ligesom opholdet i KBH vil blive forsøgt brugt til et for-folkemødeindslag. På Folkemødet vil Folkeskibet være aktivt på de sociale medier. 10. Evaluering Beskriv hvordan projektets succes og effekt skal evalueres Projektets succes og effekt skal evalueres på et møde efter hjemkomsten. Fokus vil være på 3 punkter: 1) Omtale i medier 2) Dagsordensættelse/kontakt til nøglepersoner indenfor specifikke emner 3) Netværksdannelse mellem lokale aktører Ringkøbing-Skjern Kommune Side 58 Side 101
Ringkøbing-Skjern Kommune Telefon 9974 2424 Direktionen E-post post@rksk.dk Ved Fjorden 6 Hjemmeside www.rksk.dk 6950 Ringkøbing 11. Underskrift Dato 16/2-2015 Underskrift Ringkøbing-Skjern Kommune Side 68 Side 102
Ringkøbing-Skjern Kommune Telefon 9974 2424 Direktionen E-post post@rksk.dk Ved Fjorden 6 Hjemmeside www.rksk.dk 6950 Ringkøbing Vejledning til ansøgningsskemaet 1. Ansøgers navn og adresse Ansøgers data oplyses. Ringkøbing-Skjern Kommune registrerer ansøgers oplysninger. Ved underskrift erklærer ansøger sig indforstået med, at navn, projekttitel, projektidé og tilskudsbeløb offentliggøres, hvis projektet støttes med midler. Projektforslag, der ikke støttes med midler, offentliggøres ligeledes. Der vil ikke blive offentliggjort forretningshemmeligheder, jævnfør Offentlighedsloven. 2. Kontaktperson Det oplyses, hvem der er projektets kontaktperson samt kontaktoplysninger. 3. Projektets titel Projektets titel oplyses. 4. Økonomi Oplys ansøgt tilskud eksklusiv moms. Beskriv eller vedlæg projektets samlede økonomi og finansiering samt specificeret projektbudget med forslag til finansiering af de enkelte aktiviteter. Evt. egenfinansiering skal fremgå. Hvis der søges om midler over en årrække mellem 2015-2018, skal det fremgå af budgettet. Til ansøgninger om projektmidler af en vis økonomisk størrelse kan det blive nødvendigt med rekvirering af en konkret forretningsplan. 5. Projektets ide og formål Det beskrives, hvad projektet handler om og hvordan det understøtter visionen om Naturens Rige samt vækst og udvikling i Ringkøbing-Skjern kommune. Projektet skal opfylde kriterierne for uddeling af midler fra vækstpuljen. Og det skal fremgå hvilke af de 9 temaer, som projektet retter sig imod. 6. Resultater Beskriv hvilke resultater projektet skal opnå og hvordan projektet bidrager til understøttelse af byrådets vision og kriterierne for uddeling af midler fra vækstpuljen. Skriv, hvornår der forventes at kunne foreligge resultater. 7. Projektets organisering Beskriv projektets organisering. Det skal bl.a. fremgå hvilke samarbejdspartnere, der er tilknyttet projektet. 8. Aktiviteter Beskriv kort, hvilke aktiviteter, der skal gennemføres for, at projektet når sine resultater. Vedlæg oplysninger om projektets start- og sluttidspunkt. Beskriv projektets tidsplan hvilke faser (skriv titel) og hvilke aktiviteter, der er planlagt i de forskellige faser. 9. Markedsføring Beskriv hvordan den gode historie fra projektet markedsføres. Både lokalt, regionalt og nationalt. I forhold til markedsføringen skal projektejerne skal være indstillet på, at projektindhold og resultatet skal offentliggøres og kommunikeres videre, så andre kan nyde gavn af projektet. 10. Evaluering Beskriv hvordan projektets succes skal vurderes og hvordan slutproduktet evalueres. Punktet hænger sammen med skemaets punkt 6, om hvilke resultater projektet skal opnå. Ringkøbing-Skjern Kommune Side 78 Side 103
Ringkøbing-Skjern Kommune Telefon 9974 2424 Direktionen E-post post@rksk.dk Ved Fjorden 6 Hjemmeside www.rksk.dk 6950 Ringkøbing Der skal ske en afrapportering af projektet til Økonomi- og Erhvervsudvalget. Omfanget af økonomisk afrapportering beror på en individuel vurdering af de modtagne ansøgninger. Ringkøbing-Skjern Kommune Side 88 Side 104
Budget Maja 2016 - overslag Indtægter: Start Århus Start Kbh. Bemærkning Køb af blokke - 15.000kr pr blok 240.000,00 210.000,00 #1 Tilskud RKSK Kommune 110.000,00 110.000,00 Overnatning på FM - pris ons-søn 5000kr 60.000,00 60.000,00 #1 r I alt 410.000,00 380.000,00 Udgifter: Leje skib 282.000,00 238.000,00 Lønninger mv 25.000 25.000,00 Mad- og drikkevarer projektleder 3.000 2.500 Havneplads mv 42.500 42.500 Eltilslutning Bornholm 6.750 6.750 Div. Tøj 17.093 17.093 Markedsføring / annoncering 5.000 5.000 Bannere mv 13.000 13.000 Pladsleje på selve kajen 5.500 5.500 Evalueringsmøde 3.790 3.790 Uforudsete udgifter 5.000 5.000,00 alt 408.633,00 364.133,00 Resultat 1.367,00 15.867,00 #1 Foreningen har indtil videre fået positive forhåndstilkendegivelser fra følgende foreninger/institutioner: Ringkøbing Fjord Turisme, DGI Vestjylland, Hvide Sande Havn, FIA til køb af blokke/overnatning til en samlet værdi af 160.000 kr. Side 106
Bemærkning ninger/institutioner: Side 107
Forslag til standardvedtægter for foreningen FOLKESKIBET (ver. 02) 1. Navn og hjemsted 1.1. Foreningens navn er FOLKESKIBET. 1.2. Foreningens hjemsted er: Ringkøbing-Skjern kommune (efterfølgende kaldet RISK ) 2. Formål, mål og værdier 2.1. FOLKESKIBETS formål er: At sende et skib til det årlige Folkemøde på Bornholm, lastet med alt det bedste vi har, kan og vil i vores lokalområde. Undervejs på togtet vil vi vise og fortælle alle de gode historier om vores muligheder, idérigdom kompetencer, styrker og stædighed. De gode historier kan eksempelvis omhandle (men er ikke begrænset til ) virksomheder, foreninger, organisationer, bosætningsinitiativer turisme og kommunal forvaltning. 2.3. FOLKESKIBETS mål er: a) FOLKESKIBET benyttes som en fælles, mobil og meget synlig markedsføringsplatform, der er tilgængelig for alle interesserede aktører i RISK; offentlige såvel som private. b) FOLKESKIBET skaber intern sammenhængskraft i RISK, fordi deltagerne på togtet lærer hinanden at kende og efter turen bruger hinanden på kryds og tværs til at udvikle nye idéer, skabe bedre og hurtigere beslutninger - og dermed i sidste ende skaber øget vækst i vores lokalområde. c) Mellem de årlige togter til Folkemødet samles FOLKESKIBETS medlemmer mindst én gang til frivilligt, socialt samvær. 2.2. FOLKESKIBETS værdier er: Humor, Synlighed, Kvalitet og Kreativitet. 3. Medlemskredsen 3.1. Som medlem af foreningen optages enhver, som har lyst og vilje til at støtte og/eller arbejde for foreningens formål. Side 109
3.2 Indmeldelse sker ved at udfylde foreningens indmeldelsesblanket. Medlemskabet er først gyldigt, når det nye medlem har betalt kontingent. 3.3. Udmeldelse kan ske ved skriftlig henvendelse til kassereren med virkning fra udgangen af indeværende regnskabsår. 3.4. Medlemmerne betaler et af generalforsamlingen fastsat kontingent, som opkræves umiddelbart efter generalforsamling og gælder for det det kommende regnskabsår. 4. Generalforsamlingen 4.1. Generalforsamlingen er foreningens højeste myndighed. 4.2. Ordinær generalforsamling afholdes én gang årligt i februar måned og skal indkaldes med mindst tre ugers varsel. Indkaldelse sker elektronisk via E-mail til medlemmerne samt på foreningens offentlige hjemmeside. 4.3. Møde- og stemmeberettigede på generalforsamlingen er alle medlemmer, der senest samme dag har betalt forfaldent kontingent. 4.4. Der kan ikke stemmes ved fuldmagt. 4.5. Dagsordenen for den ordinære generalforsamling skal mindst indeholde flg. punkter: 1. Valg af stemmetællere 2. Valg af dirigent 3. Formandens beretning 4. Regnskabsaflæggelse 5. Behandling af indkomne forslag 6. Fastsættelse af kontingent 7. Godkendelse af budget for det kommende år 8. Valg af formand 9. Valg af 4 bestyrelsesmedlemmer 11. Valg af 2 revisorer 12. Eventuelt 4.6. Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være bestyrelsen i hænde senest 8 dage før generalforsamlingen. Forslag til vedtægtsændringer skal være bestyrelsen i hænde senest 2 uger før generalforsamlingen. 4.7. Generalforsamlingen ledes af en dirigent, der ikke må være medlem af bestyrelsen. 4.8. Generalforsamlingen træffer sine beslutninger med simpelt flertal og ved håndsoprækning. Skriftlig afstemning anvendes, hvis det begæres af blot én mødedeltager. Side 110
Ved personvalg, hvor der er foreslået flere end det antal, der skal vælges, foretages altid skriftlig afstemning. Hvert medlem kan maksimalt afgive det antal stemmer, der svarer til antallet af personer, der skal vælges det pågældende år. 5. Ekstraordinær generalforsamling 5.1. Ekstraordinær generalforsamling kan afholdes, når bestyrelsen finder det nødvendigt, og skal afholdes, hvis mindst 1/3 af medlemmerne fremsætter skriftlig begrundet anmodning om det til formanden eller næstformanden. I sådanne tilfælde skal generalforsamlingen afholdes senest fire uger efter, at anmodningen er afleveret til formandens/næstformanden. 5.2. Indkaldelsesfristen for en ekstraordinær generalforsamling er 2 uger. 6. Foreningens daglige ledelse 6.1. Foreningens daglige ledelse udgøres af bestyrelsen, der ud over formanden består af 4 bestyrelsesmedlemmer. Bestyrelsen vælges af generalforsamlingen for en 2-årig periode, således at der i lige kalenderår vælges 2 personer og i ulige år vælges 3 personer. Genvalg er muligt. 6.2. Bestyrelsen leder foreningen i overensstemmelse med nærværende vedtægter og generalforsamlingens beslutninger. 6.3. Senest 14 dage efter nyvalg til bestyrelsen afholdes konstituerende bestyrelsesmøde, hvor bestyrelsen udpeger: næstformand, kasserer og sekretær. Alle tillidsposter gælder frem til næste generalforsamling. 6.4. Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden og har mulighed for at nedsætte underudvalg og arbejdsgrupper til varetagelse af afgrænsede opgaver. 6.5. Formanden indkalder og leder bestyrelsens møder. Indkaldelse sker skriftligt med angivelse af dagsorden, når formanden skønner det nødvendigt, eller når mindst to medlemmer af bestyrelsen fremsætter ønske om det overfor formanden. I sidstnævnte tilfælde afholdes mødet senest 2 uger efter anmodningen er afleveret til formanden. 7. Økonomi, regnskab og revision 7.1. Foreningens regnskabsår følger kalenderåret. 7.2. Bestyrelsen er ansvarlig overfor generalforsamlingen for budget samt regnskab. 7.3. Foreningens regnskab føres af kassereren, der tillige fører foreningens medlemsregister. Side 111
7.4. Regnskabet revideres forud for næste generalforsamling af de på generalforsamlingen valgte revisorer. 8. Tegningsregler og hæftelse 8.1. Foreningen tegnes udadtil af formanden eller i dennes fravær af næstformanden. Ved eventuel optagelse af lån tegnes foreningen af den samlede bestyrelse. 8.2 Kassereren står for varetagelse af foreningens formue, herunder indkassering af kontingent samt betaling af regninger. Kassereren råder over foreningens konti, herunder betalingskort og netbank til foreningens konti og er bemyndiget til at indgå aftale herom. 8.3. Der påhviler ikke foreningens formand, bestyrelse eller medlemmer nogen personlig hæftelse for de forpligtelser, der påhviler foreningen. 9. Vedtægtsændringer 9.1. Disse vedtægter kan kun ændres med 2/3 flertal på en generalforsamling, hvor ændringsforslaget fremgår af dagsordenen. 9.2. Vedtægtsændringerne træder i kraft med virkning fra den generalforsamling, de vedtages på. 10. Foreningens opløsning 10.1. Opløsning af foreningen kan kun finde sted med 2/3 flertal på to hinanden følgende generalforsamlinger, hvoraf den ene skal være ordinær. 10.2. Foreningens formue skal i tilfælde af opløsning anvendes i overensstemmelse med de i 2 fastsatte formål eller til andre almennyttige formål. Beslutning om den konkrete anvendelse af formuen træffes af den opløsende generalforsamling. 11. Gyldighed Således vedtaget på foreningens stiftende generalforsamling den 2016 og senest ændret på den ordinære/ekstraordinære generalforsamling den. Dirigentens underskrift. Nærværende udkast er udarbejdet i februar 2016 af Carsten Skov Side 112
Bilag D. Evaluering af kommunens investering i Folkemødet 2015. Viden & Strategi, februar 2016. Side 114
Økonomi Den danske Design og Håndværksefterskole i Skjern, ansøgte i december 2015 Økonomi- og Erhvervsudvalget om økonomisk tilskud til Folkeskibet Majas togt til Folkemødet på Bornholm juni 2015. Udvalget besluttede at bevilge 200.000 kroner til togtet under forudsætning af, at der blev iværksat en dialog om, hvilke modydelser kommunen ville få for dette beløb. Resultatet af denne dialog blev, at kommunen fik rådighed over 5 sessioner á 90 minutter samt et antal køjepladser på skibet. Kommunens tilskud på 200.000 kroner udgjorde knapt 40 % af de samlede udgifter på ca. 530.000 kroner. Det resterende beløb blev finansieret via sponsorater/køb af sessioner og køjeplader fra bl.a. Handelsrådet, Design og Håndværkerskolen, Ringkøbing-Skjern Dagblad, DGI, Ringkøbing Fjord Turisme, Hvide Sande Havn og enkelte private borgere. Det samlede projekt gave et mindre overskud på ca. 20.000 kroner. Kommunen anvendte ydermere ca. 140.000 kroner til afholdelse af kommunens egne 5 events på skibet, som blev afholdt og arrangeret ved Den grønne sofa v. Carsten Ege Møller og Alt i alt har kommunen således købet ydelser for 340.000 kroner i forbindelse med togtet i 2015. Formål Kommunens formål med deltagelse var (1) generel branding af kommunen, (2) at sætte fokus på nogle vigtige dagsordener for kommune og (3) at styrke den indre sammenhængskraft i kommunen. Neden for vurderes projektet i forhold til de tre hovedformål: 1. Generel branding af kommunen Der blev gennemført events med fokus på især lokale fødevarer og naturturisme i kommunen samt fremvist de fire film fra Naturens Rige i såvel Aalborg som København. Begge steder var godt besøgt og i forbindelse med besøgene i de to byer blev der lagt information på Gratis oplevelser i København, Visit CPH og Aalborgs turistinformationer samt handelstandsforeninger, Kultunaut, Politikens I byen og AUK. Der blev endvidere sendt plakater og flyers ud som fil til alle deltagere, samt til Københavns Hovedbibliotek og Diamanten i Kbh., samt ophængt på plakater på Musikkonservatoriet, Rådhuset og DRs kantine. Herudover gav togtet omtale i følgende medier: Nationale medier: Stor artikel i Jyllandspostens erhvervsside op til Folkemødet Artikler i adskillige sjællandske regionale og lokale aviser eks. Frederiksborg Dagblad Artikel på DR nyhedernes web side Artikel i Frivagten Det maritime Danmark Indslag i DR1 Vores Vejr TV avisen prime time Indslag i TV Lorry Desuden daglig NetRadio fra Folkeskibet med Politiko Lokale/regionale: Artikler i RKSK Dagblad Side 115
Indslag i Radio Max (Mortens Videoreportager) Indslag i Radio Klitholm Artikel i Jyske Vestkysten Artikel i Ugeavisen Vesterhavsposten Omtale i DR midtvest 2 Indslag på TVmidtvest Sociale medier: Der blev dagligt lagt film fra togtet ud på Facebook og kommunens hjemmeside Et stort antal hits på kommunens Facebook side og mange positive kommentarer (se neden for) 2. Fokus på vigtige dagsordener I forbindelse med de 5 events blev der sat fokus på følgende emner: 1) 5 faktorer, der skubber udkanten mod kanten (uddannelse, planloven, bredbånd og mobildækning, naturbeskyttelse og Ringkøbing K, Regelhysteri med dabs og fødevarer som eksempel, udkantsmyter) 2) Natur versus turisme 3) Fødevarebattle med Bornholm 4) Dræb udkantsmyten 5) Energi/vækst i Vest Der var ca. 50-100 tilskuere pr. event. 3. Styrkelse af den interne sammenhængskraft i kommunen Projektet modtog god lokal presse. Ringkøbing-Skjern Dagblad var således deltager i projektet. Ydermere, producerede tidligere journalist, Morten Bergholdt (tidligere DR) en film fra hvert af togtets dage, som blev lagt på såvel Facebook som kommunens hjemmeside. Kommunens kommunikationsafdeling har vurderet effekten på de sociale medier som følger: Der er i alt lavet 8 opslag, der har opnået en rækkevidde på godt 40.000. I disse 40.000 kan personer gå igen fra opslag til opslag. Det er en pæn eksponering. Herunder har der været 1.059 reaktioner, kommentarer og delinger fra brugerne af, hvilket også er et meget pænt niveau i forhold til vores normale eksponering. Der er ingen tvivl om, at turen har fået opmærksomhed. Dem der følger os på de sociale medier er i høj grad vores egne borgere, hvorfor det også er her den største eksponering via vores sociale medier har fundet sted. Konklusion Det er Viden & Strategis vurdering, at: a) kommunen har fået den forventede omtale både nationalt, regionalt og lokalt. b) der blev rejst relevante emner for RKSK i såvel Aalborg, København som Allinge, og at tilskuertallene i Allinge var acceptable. c) at projektet blev meget positivt modtaget lokalt og fulgt af mange på de sociale medier. Det er Viden & strategis opfattelse, at projektet har medvirket til at øge stoltheden over at bo i kommunen og dermed i sidste ende også sammenhængskraften. Side 116
Oversigt disponering vækstpulje (ansøgningspulje) på 68 mio. kr. 2015-2018 (alle beløb i kr.) 2015 2016 2017 2018 I alt Beslutning: Årlig vækstpulje 15.200.000 17.200.000 17.700.000 18.200.000 68.300.000 Disponeret: Renovering Carreer Campus -801.250-801.250 Byrådet 14. april 2015, pkt. 2 * samme - lån vækstpuljen -600.000 200.000 200.000-200.000 Byrådet 14. april 2015, pkt. 2 Markedsføring RKSKøst -400.000-400.000 Byrådet 14. april 2015, pkt. 4 * Udnyttelse potentiale å- og lystfiskerturisme -3.000.000-3.000.000 ØEU 4. maj 2015, pkt. 5 Smedenes Hus Udviklingsselskab ApS 0 0 0 0 0 Afslået, ØEU 23. juni 2015, pkt. 9 Lystbækgaard (fårehyrde og leje får) 0 0 0 0 0 Afslået, ØEU 4. maj 2015, pkt. 10 Naturpleje i Ringkøbing Fjord 0 0 0 0 0 Afslået, ØEU 23. juni 2015, pkt. 14 Anker Fjord Hospice, ph.d. - projekt -333.000-333.000-334.000-1.000.000 ØEU 4. august 2015, pkt. 10 WaterZ -500.000-675.000-875.000-2.050.000 ØEU 8. september 2015, pkt. 8 Brandingstrategi for Borris 0 0 Afslået ØEU 8. september 2015, pkt. 10 Kernen - Ølstrups nye samlingssted (anlægstilskud) -2.000.000-2.000.000 ØEU 8. september 2015, pkt. 13 Business Region Herning - Holstebro -570.000-570.000-570.000-570.000-2.280.000 ØEU 3. november 2015, pkt. 14 * RKSK Pendler Huset -500.000-500.000 ØEU 8. december 2015, pkt. 18 * Fødevarepark Skjern Enge -400.000-400.000-400.000-1.200.000 ØEU 8. december 2015, pkt. 23 Kunst i Slusen - ART Hvide Sande 0 0 0 0 Afslået ØEU 26. januar 2016, pkt. 4 Ringkøbing Skate 0 Udsat ØEU 26. januar 2016, pkt. 5 Fremtidens Bevægelseshus i Hee -200.000-200.000 ØEU 26. januar 2016, pkt. 6 FiskeriLAG -171.500-171.500-171.500-514.500 ØEU 23. januar 2016, pkt. 6 0 Rest - ikke disponeret 8.397.000 13.624.250 15.749.500 16.383.500 54.154.250 * Bemærkning: Lån 600 tkr. til Campus tilbagebetales med 200 tkr. årligt 2017-2019. * Bemærkning "Udnyttelse potentiale å- og lystfiskerturisme": ØEU er positiv over for pojektet og borgmesteren bemyndiges til at optage forhandling med ansøgerne og Herning kommune om indhold, partnerr og økonomi inden endelig behandling i ØEU. Foreløbig indregnet 3 mio. kr. i oversigten. ØEU bevilgede 8. september 2015, pkt. 14, at 1 mio. kr. af de 3 mio. kr. kan udbetales til projektet. * Bemærkning "Tilskud "Kernen", Ølstrup": Det er en forudsætning, at den samlede anlægssum som minimum udgør 17,4 mio. kr. * Bemærkning "RKSK Pendler Huset": Der er tale om et lån på max. 500.000 kr., som indfries ved salg af ejendommen. Side 118 197
* Bemærkning "Fødevarepark Skjern Enge": Der er tale om kommunal deltagelse i en 5-årig lejekontrakt med årlig leje i størrelsesordenen 400.000 kr. Side 119 198
Side 121
! " # &'()*(*+(,(-./.-0 % $ 12322(2)4./53)-(67.'*+8--(59.'(.:*(;7/)<! " # @A BCD? E F A D = > GF H I D> $! # B E J F = D? G K L M H I NN O,/52*+(*P7,()*(,:4,)/-2< H? B E! # B F J E L J = > M # B # #E Q F A L JR Q F F S(,/.'2T-2(,:4,)/-2< > Q B KE U # VAA # K DNN M W NN XYY DN Z9,*[() U A C F Q J K V A NN ] C# ^ # $$ \ _`Y V A # ^XX Side 123
#$%&'(&)*+,$%-$+&./,0%,($112%*34 56766 689$:;'%<,=0::*-$%<*%>?0::*,('<*-$%<*% DEFGHIJIHKLMNOPNPOLQ RFSTJIUIHKPVNOPNPOLQ! " WXY fghijklghimnjopqh Z[\]^_`[\]ab^cde\ d []ˆe^ ^ ^ yyz{ {z} Š Œˆ `Š ^ ~~ ƒ rghhstjjpiuuqvwuvxph Ž œ Ž Ž ŽŸŽ Ž Ž Ž Ž š œš Ž ž žÿ Ž Ž ŽŽ ŸŽ ª Ž Ž Ž Ž Žš Ž ŽŽ žžžž ŽŸŽ Ž Ž Ž Ž ŽŽ Ž Ž Ž œ Ÿ Ž Ž œ Ž žžž Ž Ž Ÿ ŽŽ Ž Ž ŽŸ Ž œ ŽŽ Ž Ÿ Ž œž Ž Ž Ž Ž ŽŸ Ž Ÿ Ž Ž Ž Ž Kommunenummer Navn Telefon E-mail-adresse Kommunenavn Tilsynskommune (kun ved støtteart 91) Landsbyggefonden (ved støtteart 91) / Byggeskadefonden (ved støtteart 92) Navn Telefon E-mail-adresse @-$+&,A&&*+)B%A,&*,.<*C 91 Renoveringsordning 92 Driftsstøtte 1 & 3 90 Trækningsretten Øvrige (frivillige arbejder) LBF s afdelingsnummer r p ghif gwuvxph «º»ºÇ º «±²³³ µ ¹¹ ÈÀ½Á Âà Ä ¼½¾ À½Á Âà ÄÂÅ Æ ÑÇÌÒ ÉÄÊ Ë Äµ Ì ÓÔÕÖ ÕÖÖ Í Î` ^ ÏÐ ÉÆ Ä»ѺÒÒÒ«ÒÙÇÑ Œ[ ˆ` [ ÎØd Î ^ Telefonnummer ÚQOÛLOÚNLLNPOLVPÜONÝO Bygherrekategori (kun ét kryds) Almen boligorganisation (1) Kommune (2) Selvejende institution (4) Friplejeboligleverandør (10) Bygherres boligorganisation og afdeling Afdelingsnavn Boligorganisationsnummer i LBF CVR-nummer Navn Adresse Postnummer og -distrikt E-mail-adresse EAN-nummer Kontaktperson Navn Telefon E-mail-adresse Region (3) Almen ungdomsboliginstitution (12) ÞßFIL Side 125
Ò 3á 656á á 59 «º»ºÇ º âãâ Administrationsorganisation ñòóôõöò ôöøù ÈÀ½Á Âà Ä WûüY úàäâ ÀÆÄ Ù ý^œ Î Byggeforretningsførers navneoplysninger Forretningsførertype (kun ét kryds) Almen boligorganisation (1) äèéðæéðæ Anden forretningsfører (2) ÑÇÌÒ Ñ«Ù»»ÒÒÉÆ ÄÂ!"#$%&#'"( Kreditinstitutter Boligorganisationsnummer i LBF CVR-nummer Boligorganisationsnavn i LBF Adresse Postnummer og -distrikt CVR-nummer Navn Adresse Postnummer og -distrikt Telefonnummer E-mail-adresse Realkredit Danmark BRFkredit Nykredit LR Realkredit KommuneKredit DLR Kredit Nordea Kredit Andre kreditinstitutter (hvis navnet er angivet, er kreditinstituttet valgt) Kontaktperson Navn Telefon E-mail-adresse Kontaktperson Navn Telefon E-mail-adresse Etapeoplysninger Etapenummer 1. etapes ident ¼½¾ À½Á Âà ÄÂÅ Æ ¹¹ äåæççèéêëìèíîïðæé zþ ÿ ¼½¾ À½Á Âà ÄÂÅ Æ äåæççèéêëìèíîïðæé ÿ ÚQOÛLOÚNLLNPOLVPÜONÝO à ÞßFIP Side 126
Byggeperiode Påbegyndelsesdato *+,*-,.*+- /01/213/04 Forventet Ny forventet Faktisk Afleveringsdato Udbudsformer (maks. 3 krydser) Hovedentreprise Fagentreprise Totalentreprise Offentligt udbud (1) (4) (7) Begrænset udbud (2) (5) (8) Underhåndsudbud (3) (6) (9) ÚQOÛLOÚNLLNPOLVPÜONÝO ) ÞßFIV Side 127
Ò Ò Ò Ò Ò Boligoplysninger før renovering Antal byggeafsnit i drift Tæt/lav «Ù Ò «Ù Ò Etage Blandet I alt Antal Ò m² Antal m² Antal m² Antal m² Familieboliger (lejl.) Ungdomsboliger ÒÒ ÒÒ ÒÒ ÒÒ ÒÒ ÒÒ Ældreboliger Andet Ò Ò Ò «Ù Ò Ò Ò «Ù Ò Enkeltværelser Ò Ò I alt Familieboliger (m²) Ungdomsboliger (m²) Ældreboliger (m²) Andet (m²) Heraf fælles boligareal Areal til fælleslokaler Tæt/lav Etage Blandet I alt Boligoplysninger efter renovering «ºÑ««ºÑ«Antal m² Antal m² Antal m² Antal m² Familieboliger (lejl.) Ungdomsboliger Ò Ò «Ò ºÑ«Ò Ò Ò «Ò ºÑ«Ò Ældreboliger Andet Enkeltværelser Ò Ò I alt Familieboliger (m²) Ungdomsboliger (m²) Ældreboliger (m²) Andet (m²) Heraf fælles boligareal Areal til fælleslokaler ÚQOÛLOÚNLLNPOLVPÜONÝO 5 ÞßFIÜ Side 128
3á 65766 8975659 < = Ž Ž>? :; = Ž Ž@<A@B Boligafsnitsidentifikation CDEF ICF ŸJ Ž šk ŸJ Ž š GgvplHj LMFNL FNmFNmNDMO Tæt/lav 03 P0/ 03 P0/ Etage Blandet I alt / / / / 03 P0/ / / 03 P0/ / / / / Familieboliger (m²) Ungdomsboliger (m²) Ældreboliger (m²) Andet (m²) Byggeafsnitsnummer Byggeafsnitsnavn Beliggenhed Postnummer og -distrikt Beliggenhedskommune Matrikelbetegnelse Ejendomsnummer Overtagelsesdato Boligoplysninger før renovering Familieboliger (lejl.) Ungdomsboliger Ældreboliger Andet Enkeltværelser I alt Heraf fælles boligareal Areal til fælleslokaler Antal m² Antal m² Antal m² Antal m² ÚQOÛLOÚNLLNPOLVPÜONÝO 6 ÞßFIQ Side 129
Ò 3á 656á á 59 Ò Ò «ºÑ«Y Y Tæt/lav Etage Blandet I alt Antal boliger / boenheder Ç» (m²)»«* * * * Ò / Ò/ Antal boliger / boenheder Areal (m²) * * * * Ò / Ò/ Antal boliger / boenheder (m²) Ò Ò Ò Ò * * Y Y Antal boliger / boenheder (m²) * * Ò Ò Ò Ò Ò «ºÑ«Ò Ò «ºÑ«R I alt Familieboliger (m²) Ungdomsboliger ÚQOÛLOÚNLLNPOLVPÜONÝOÒ Ò (m²) Ældreboliger (m²) Andet (m²) ÞßFIQ Boligoplysninger efter renovering Familieboliger (lejl.) Ungdomsboliger Ældreboliger Andet Enkeltværelser Heraf fælles boligareal Areal til fælleslokaler Antal m² Byggeri (kun ét kryds) Tæt/lavt Etage Blandet Byggeri (kun ét kryds) Tæt/lavt Etage Blandet Byggeri (kun ét kryds) Tæt/lavt Etage Blandet Byggeri (kun ét kryds) Tæt/lavt Etage Blandet Boligstørrelser Antal m² Antal m² Antal m² 1 rum pr. bolig / boenhed Areal 2 rum pr. bolig / boenhed 3 rum pr. bolig / boenhed 4 rum pr. bolig / boenhed Boligstørrelser 1-rumsboliger med bad/toilet og køkken 1-rumsboliger med bad/toilet, uden køkken 2-rumsboliger Boligstørrelser 1 rum pr. bolig / boenhed Areal 2 rum pr. bolig / boenhed 3 rum pr. bolig / boenhed 4 rum pr. bolig / boenhed Boligstørrelser 1 rum pr. bolig / boenhed Areal 2 rum pr. bolig / boenhed 3 rum pr. bolig / boenhed 4 rum pr. bolig / boenhed Side 130
3á 65766 896 7565 9 Grundudgifter Grundudgifter i alt Håndværkerudgifter fordelt på bygningsdele 1 Tag 2 Ydervægge 3 Døre og vinduer 4 Altaner og altangange 5 Etageadskillelser 6 Fundament og kælder 7 Vådrum 8 Afløb i jord og bygninger 9 Tekniske anlæg 10 Øvrige bygningsdele 11 Arealudvidelse Sum(a) Andre håndværkerudgifter (b) Udgifter til byggeplads Bygherreleverance Særlige vinterforanstaltninger Støtteart 91: Der kan ikke budgetteres med reguleringer og uforudseelige udgifter Mindre reguleringer og uforudseelige udgifter Håndværkerudgifter i alt (a + b) Skema A Skema A Ò Ò Ò Skema B Skema C Skema B Skema C» Å «Ç ÇÙÌÅÌÑ«Ò «Çź Ì «Ñ«ÅÇÒÒ ÙÅÇÒ «ÅÒѫź«Ì ÇÅ«ºÌÅ º ÇÅ»º ÅÇ Ì ÇÅÑÒºÅÇ» ÑÅ ÌÙźÙÙ Ò ºÅǺÇÅ«ÙÙÒ Ò Ñź ÒÅ ÙÌ Ò ºÅÙÑÇÅÒ ÒÒ Ò «Ñ Å º» ÌѺÅÑÑ«Ò Skema A Skema B Skema C ÚQOÛLOÚNLLNPOLVPÜONÝO S ÞßFIÚ Side 131
Omkostninger Teknisk rådgivning Byggesagshonorar Bestyrelsesudgifter Genhusningsudgifter Byggeadministration Stiftelsesprovision Byggelånsrenter Øvrige Omkostninger finansielle i alt udgifter Gebyrer Bidrag til Byggeskadefonden Byggetilladelse Gebyrer i alt og andre gebyrer Driftsresultat i byggeperioden Driftsudgifter i byggeperioden - Driftsresultat Lejeindtægter i i byggeperioden Regulering (kun ved støtteart 91) 3á 656á á 5Tá 65766 8975659 Regulering (indberettes i særlige tilfælde af Landsbyggefonden) Samlet Byggeudgift byggeudgift omfattet af Byggeskadefonden Ç» Å «º ÒÅÑÌ«Ò Skema A Skema B Skema C «ººÅÒÙº Ç«ÒÅÒÒÒ «ºÙÅ»»ÙÅÒ»Ò Ç«ÒÅÒÒÒ ÒÅ Ì» ««ÒÅÌÑÙ Ò «ÌÙÅ»«Ò ÅÑ Å ÌÙ Ì «Åºº««ÅÒÑ Å ÙÑ ÇÇÌÅ ÇÙ Ò Skema ÑÅÑÇ ºÑÅÑÇ «ÒÅÒÒÒ «ÒÅ Ç ÇźѺ A Skema B Skema C Å ÇÌ Ò Skema A Ò Skema B Ò Skema C Ò Ò Ò Ò Skema A Skema B Skema C Skema A Skema B Skema C ºÅѺÇÅ» Ñ «ÅÒÑ ÅÌºÒ Ò ÚQOÛLOÚNLLNPOLVPÜONÝO 8 ÞßFIM Side 132
3á 656á 6 á 5 9 Landsbyggefondens fordeling af samlede udgifter på støttekategorier (kun ved støtteart 91) Opretning Miljø Ombygning/sammenlægning Tilgængelighed Infrastruktur Sum Fordeling af samlede udgifter på støttekategorier (kun ved støtteart 92) BudgettalÒ Ò Ò Ò Skema A Skema B Skema C ÌÅÙ»ÅÙѺ»Å «ÇÅ Ùº ÌÒÇÅǺº ÌÅÙ»ÅÙѺ»Å «ÇÅ Ùº ÌÒÇÅǺº ÇÅÒÑÇÅÌÌÙ ÑÅ ÑºÅ Ñ Ì ÑÅÙÙ ºÅѺÇÅ» Ñ Ò ºÅѺÇÅ» ÑÒ «ÅÒÑ Å̺ÒÒ Ò Budgettal Skema A Skema B Skema C Forbedring/fornyelse Vedligeholdelse Sum Anskaffelsessum (kun ved støtteart 91) Egen V Ž œ finansiering Ž Ž Ž ŽŽŽ œ Ž Ž ŽŽª Samlet Infrastruktur anskaffelsessum i henhold til Landsbyggefondens regulativ Bemærkninger til fordeling af udgifter Skema A Ò Ò Ò Skema B Skema C ºÅѺÇÅ» ÑÒ «ÅÒÑ Å̺ÒÒ Ò ÚQOÛLOÚNLLNPOLVPÜONÝO U ÞßFIÛ Side 133
34 56766 689 Valg Udfyldes af totaløkonomisk af Landsbyggefonden: løsning Ved skema B skal der vedlægges totaløkonomisk vurdering for: Udfyldes af boligorganisationen: Anlægsinvestering Anlægsinvesteringerne skal angives inklusive alle omkostninger jf. totaløkonomimodellen Årsomkostning Jævnfør totaløkonomimodellen Er der i totaløkonomimodellen korrigeret for (*): Levetid/driftsinterval (kryds af hvis ja) Vinduer Tag Facader Y Y Y Vedligeholdelsesprocent (kryds af hvis ja) Mest totaløkonomisk løsning valgt (kryds af hvis ja) Årsag til korrektioner (*) eller valg af anden løsning end den mest totaløkonomiske ÚQOÛLOÚNLLNPOLVPÜONÝO ÞßFILO Side 134
Godkendelse af skema Frist for modtagelse Fristforlængelse for modtagelse Bygherre klar til indberetning Bygherres godkendelse Støtteart 91: Kommunalbestyrelsens godkendelse Støtteart 91: Landsbyggefondens godkendelse Støtteart 92: Byggeskadefondens godkendelse Støtteart 91: Kommunalbestyrelsens godkendelse af ændring Støtteart 91: Landsbyggefondens godkendelse af ændring Støtteart 92: Byggeskadefondens godkendelse af ændring Revisors underskrift YWaYÐaXYÏû Skema A XÏaYÐaXYÏü YÐaYWaXYÏû YÐaÏYaXYÏü YÐaYXaXYÏX YWaÏÏaXYÏü Skema B Skema C Begrundelse for afvisningen ÚQOÛLOÚNLLNPOLVPÜONÝO W ÞßFILL Side 135
q #$%&'(&)*+,$%-$+&./,0%,($112%*34 56766 689$:;'%<,=0::*-$%<*%>?0::*,('<*-$%<*% DEFGHIJIHKLMNOPNPOLQ RFSTJIUIHKPVNOPNPOLQ! " WXY Z[\]^_`[\]ab^cde\ rrstuvwu fghijklmniompoml ƒ ˆ ŠŠ Š Œ Š ŽŒŠ Š Š Ž ˆ ƒ Ž ˆ ƒ Ž xcyz`{ }~^ š ƒ œ š Š š ˆ Š Š ˆ š Š Žƒ ˆ Œ Š Š Š ˆ Žƒ Š ƒ Š Š ƒ Š ˆ Kommunenummer Navn Telefon E-mail-adresse Kommunenavn Tilsynskommune (kun ved støtteart 91) Landsbyggefonden (ved støtteart 91) / Byggeskadefonden (ved støtteart 92) Navn Telefon E-mail-adresse @-$+&,A&&*+)B%A,&*,.<*C 91 Renoveringsordning 92 Driftsstøtte 1 & 3 90 Trækningsretten Øvrige (frivillige arbejder) žÿž žÿž ª««½µ² ¹ žÿž¼ ž ƼÁ Ây{Ã`y^{ÄÅ ¾¹ À ¹ Á yìcz^í`d\ìî\}~^ ÇÈÉÊËÉÊʾ» ¹ ŸÆž Ï¼Æ Telefonnummer Bygherrekategori (kun ét kryds) Almen boligorganisation (1) Kommune (2) Region (3) Selvejende institution (4) Friplejeboligleverandør (10) Almen ±²³ µ² ¹ º» jm kl ik g oml suv wwv ungdomsboliginstitution (12) Bygherres boligorganisation og afdeling Kontaktperson LBF s afdelingsnummer Navn Afdelingsnavn Telefon Boligorganisationsnummer i LBF E-mail-adresse CVR-nummer Navn Adresse Postnummer og -distrikt E-mail-adresse EAN-nummer ÐQOMPPONOMNPOLVLOQOO ÑÒFIL Side 137
Õ Y Ö Administrationsorganisation Boligorganisationsnummer i LBF CVR-nummer Boligorganisationsnavn i LBF Adresse Postnummer og -distrikt Byggeforretningsførers navneoplysninger éêëêìíîê Forretningsførertype (kun ét kryds) ïðñòóôõö ô Almen boligorganisation (1) ÛÜãÙÜãøÙùæú Anden forretningsfører (2) ƼÁÆ ÏŸŸ¾» ¹ CVR-nummer Navn Adresse Postnummer og -distrikt Telefonnummer E-mail-adresse 3Ô 656Ô Ô 59 Kontaktperson Navn Telefon E-mail-adresse Kontaktperson Navn Telefon E-mail-adresse ûüýþÿ ûý äåæçèèæç ±²³ µ² ¹ º» ØÙÚÚÛÜÝÞßÛàáâãÙÜ Kreditinstitutter Realkredit Danmark BRFkredit Nykredit Etapeoplysninger Etapenummer 1. etapes ident LR Realkredit KommuneKredit DLR Kredit Nordea Kredit Andre kreditinstitutter (hvis navnet er angivet, er kreditinstituttet valgt) ÐQOMPPONOMNPOLVLOQOO Ó ÑÒFIP Side 138
Byggeperiode Påbegyndelsesdato Forventet Ny forventet Faktisk Afleveringsdato Udbudsformer (maks. 3 krydser) Hovedentreprise Fagentreprise Totalentreprise Offentligt udbud (1) (4) (7) Begrænset udbud (2) (5) (8) Underhåndsudbud (3) (6) (9) ÐQOMPPONOMNPOLVLOQOO ÑÒFIV Side 139
Boligoplysninger før renovering Antal byggeafsnit i drift Tæt/lav Ï Ï Etage Blandet I alt Antal m² Antal m² Antal m² Antal m² Familieboliger (lejl.) Ungdomsboliger Ældreboliger Andet Ï Ï Enkeltværelser I alt Familieboliger (m²) Ungdomsboliger (m²) Ældreboliger (m²) Andet (m²) Heraf fælles boligareal Areal til fælleslokaler Tæt/lav Etage Blandet I alt Boligoplysninger efter renovering žæ žæ Antal m² Antal m² Antal m² Antal m² Familieboliger (lejl.) Ungdomsboliger žæ žæ Ældreboliger Andet Enkeltværelser I alt Familieboliger (m²) Ungdomsboliger (m²) Ældreboliger (m²) Andet (m²) Heraf fælles boligareal Areal til fælleslokaler ÐQOMPPONOMNPOLVLOQOO ÑÒFI Side 140
3Ô 6566 5659 "#"$! Boligafsnitsidentifikation %&'( -%(. Œ/. Œ )k m*+, 01(20 (23(232&14 Tæt/lav Etage Blandet I alt Familieboliger (m²) Ungdomsboliger (m²) Ældreboliger (m²) Andet (m²) Byggeafsnitsnummer Byggeafsnitsnavn Beliggenhed Postnummer og -distrikt Beliggenhedskommune Matrikelbetegnelse Ejendomsnummer Overtagelsesdato Boligoplysninger før renovering Familieboliger (lejl.) Ungdomsboliger Ældreboliger Andet Enkeltværelser I alt Heraf fælles boligareal Areal til fælleslokaler Antal m² Antal m² Antal m² Antal m² ÐQOMPPONOMNPOLVLOQOO ÑÒFI5 Side 141
3Ô 656Ô Ô 59 žæ Y Y Tæt/lav Etage Blandet I alt Antal boliger / boenheder ¼Ÿ (m²) Ÿ Antal boliger / boenheder Areal (m²) Antal boliger / boenheder (m²) Y Y Antal boliger / boenheder (m²) žæ žæ 6 I alt Familieboliger (m²) Ungdomsboliger ÐQOMPPONOMNPOLVLOQOO (m²) Ældreboliger (m²) Andet (m²) ÑÒFIQ Boligoplysninger efter renovering Familieboliger (lejl.) Ungdomsboliger Ældreboliger Andet Enkeltværelser Heraf fælles boligareal Areal til fælleslokaler Antal m² Byggeri (kun ét kryds) Tæt/lavt Etage Blandet Byggeri (kun ét kryds) Tæt/lavt Etage Blandet Byggeri (kun ét kryds) Tæt/lavt Etage Blandet Byggeri (kun ét kryds) Tæt/lavt Etage Blandet Boligstørrelser Antal m² Antal m² Antal m² 1 rum pr. bolig / boenhed Areal 2 rum pr. bolig / boenhed 3 rum pr. bolig / boenhed 4 rum pr. bolig / boenhed Boligstørrelser 1-rumsboliger med bad/toilet og køkken 1-rumsboliger med bad/toilet, uden køkken 2-rumsboliger Boligstørrelser 1 rum pr. bolig / boenhed Areal 2 rum pr. bolig / boenhed 3 rum pr. bolig / boenhed 4 rum pr. bolig / boenhed Boligstørrelser 1 rum pr. bolig / boenhed Areal 2 rum pr. bolig / boenhed 3 rum pr. bolig / boenhed 4 rum pr. bolig / boenhed Side 142
3Ô 6566 6 565 9 Grundudgifter Grundudgifter i alt Håndværkerudgifter fordelt på bygningsdele 1 Tag 2 Ydervægge 3 Døre og vinduer 4 Altaner og altangange 5 Etageadskillelser 6 Fundament og kælder 7 Vådrum 8 Afløb i jord og bygninger 9 Tekniske anlæg 10 Øvrige bygningsdele 11 Arealudvidelse Sum(a) Andre håndværkerudgifter (b) Udgifter til byggeplads Bygherreleverance Særlige vinterforanstaltninger Støtteart 91: Der kan ikke budgetteres med reguleringer og uforudseelige udgifter Mindre reguleringer og uforudseelige udgifter Håndværkerudgifter i alt (a + b) Skema A Skema A Skema B Skema C Skema B Skema C ºÁ¼ º Æ ºÏÆŸ ¼ÁºÆ ž ºÆÁ º¼ÆºÏ Æ ºÏ º¼ Áº ¼Ï Ƽº¼ Ÿ ºŸ ŸÆºž ÏƺŸ ¼ºÁÏ º žá ÁºÆ ÁºÁ Ÿº Ÿº¼ Áºž ÁºÏÁÁ Ÿº º¼ÆÏ ŸºŸÁ º Ï Skema A Skema B Skema C ÐQOMPPONOMNPOLVLOQOO 7 ÑÒFIÐ Side 143
Omkostninger Teknisk rådgivning Byggesagshonorar Bestyrelsesudgifter Genhusningsudgifter Byggeadministration Stiftelsesprovision Byggelånsrenter Øvrige Omkostninger finansielle i alt udgifter Gebyrer Bidrag til Byggeskadefonden Byggetilladelse Gebyrer i alt og andre gebyrer Driftsresultat i byggeperioden Driftsudgifter i byggeperioden - Driftsresultat Lejeindtægter i i byggeperioden Regulering (kun ved støtteart 91) 3Ô 656Ô Ô 58Ô 6566 5659 Regulering (indberettes i særlige tilfælde af Landsbyggefonden) Samlet Byggeudgift byggeudgift omfattet af Byggeskadefonden º Ÿž Á Áº Ï Skema A Skema B Skema C ϼºÁŸÏ ŸÆºÏ Ÿ ƺ Ÿ Á¼ºÁ Áºž º Ÿ ¼¼ºŸ Ÿ ºÆÁ¼ ÏÆ º¼ÏŸ Á¼ºÏ ž ¼ º¼¼ Skema ŸžºžÆ¼ ÁºžÁ º ¼ º Á A Skema B Skema C ¼º Ï Skema A Skema B Skema C Skema A Skema B Skema C Skema A Skema B Skema C ¼º ϺÁ º ƺ ¼Ÿ ÐQOMPPONOMNPOLVLOQOO 8 ÑÒFI9 Side 144
3Ô 656Ô 6 Ô 5 9 Landsbyggefondens fordeling af samlede udgifter på støttekategorier (kun ved støtteart 91) Budgettal Skema A Skema B Skema C Opretning Miljø Ombygning/sammenlægning Tilgængelighed Infrastruktur Sum Fordeling af samlede udgifter på støttekategorier (kun ved støtteart 92) Forbedring/fornyelse Vedligeholdelse Sum Anskaffelsessum (kun ved støtteart 91) Egen finansiering Budgettal Samlet Infrastruktur anskaffelsessum i henhold til Landsbyggefondens regulativ ¼º ϺÁ º ƺ ¼Ÿ Skema ¼º ϺÁ A Skema º ƺ B ¼Ÿ Skema C Skema A Skema B Skema C Bemærkninger til fordeling af udgifter ÐQOMPPONOMNPOLVLOQOO : ÑÒFIM Side 145
34 56766 689 Valg Udfyldes af totaløkonomisk af Landsbyggefonden: løsning Vinduer Tag Facader Ved skema B skal der vedlægges totaløkonomisk vurdering for: Udfyldes af boligorganisationen: Anlægsinvestering Anlægsinvesteringerne skal angives inklusive alle omkostninger jf. totaløkonomimodellen Årsomkostning Jævnfør totaløkonomimodellen Er der i totaløkonomimodellen korrigeret for (*): Levetid/driftsinterval (kryds af hvis ja) Vedligeholdelsesprocent (kryds af hvis ja) Mest totaløkonomisk løsning valgt (kryds af hvis ja) Årsag til korrektioner (*) eller valg af anden løsning end den mest totaløkonomiske ÐQOMPPONOMNPOLVLOQOO ÑÒFILO Side 146
Godkendelse af skema Frist for modtagelse Fristforlængelse for modtagelse Bygherre klar til indberetning Bygherres godkendelse Støtteart 91: Kommunalbestyrelsens godkendelse Støtteart 91: Landsbyggefondens godkendelse Støtteart 92: Byggeskadefondens godkendelse Støtteart 91: Kommunalbestyrelsens godkendelse af ændring Støtteart 91: Landsbyggefondens godkendelse af ændring Støtteart 92: Byggeskadefondens godkendelse af ændring Revisors underskrift <YaYXa<YÄW Skema A <ÄaYÅa<YÄ= Y=aY<a<YÄX YÅaY<a<YÄX <YaY>a<YÄ= Ä>aY<a<YÄX Skema B Skema C Begrundelse for afvisningen ÐQOMPPONOMNPOLVLOQOO ; ÑÒFILL Side 147
Print overblik Side 1 af 3 http://admewe03/agendaweb/forms/print/printoverview.aspx?handlingitemguid=3... 28-07-2015 Side 149
Print overblik Side 2 af 3 http://admewe03/agendaweb/forms/print/printoverview.aspx?handlingitemguid=3... 28-07-2015 Side 150 Ringkøbing-Skjern Kommune Økonomi- og Erhvervsudvalget Vækstpuljeansøgning: "Fremme af lystfiskeri og turisme ved Skjern Å-systemet 15-021919 Sagsfremstilling Fra Danmarks Center for Vildlaks er indkommet ansøgning om tildeling af midler til "Fremme af lystfiskeri og turisme ved Skjern Å-systemet" fra "Vækstpuljen til projektet, der understøtter bosætning, vækst og erhvervsudvikling". Der ansøges om midler fra Ringkøbing-Skjern Kommune på 2 mio. kr., og med henblik på at søge en lignende finansiering i Herning kommune. Det ansøgte beløb skal anvendes til et 4-årigt projekt, hvorfor der ansøges om 500.000 kr. årligt i fire år. Det overordnede formål med lakseprojektet er at fremme lystfiskeriturisme ved Skjern Å. Den bagvedliggende antagelse er, at det i dag er for svært at blive opmærksom på lystfiskermulighederne og mulighederne for lystfiskerferie ved Skjern Å. I projektet tænkes ansat en lystfiskerkoordinator, som har fire overordnede opgaver i projektperioden: 1) Opbygge og udvikle et samarbejde mellem alle aktører, der beskæftiger sig med lystfiskeriet ved Skjern Å- systemet. Et samarbejder, der vil bygge på den nyeste viden og sikre korrekt og opdateret information mellem parterne. 2) Markedsføre lystfiskeriet langs Skjern Å i ind- og udland. 3) Gøre fiskeriet tilgængeligt og interessant for en bredere vifte af lystfiskere og naturturister (bl.a. gennem et website og en bookingsportal) 4) Skabe mulighed for større investeringer i formidlingsmæssige hotspots som f.eks. undervandsvinduer (kik-kasser) og/eller undervandskameraer ved slusen i Hvide Sande. Projektet har tidligere været på dagsordenen hos Økonomi- og Erhvervsudvalget den 4. maj 2015 i en mindre færdig form. Beslutningen ved sidste møde blev, at borgmesteren bemyndigedes til at optage forhandling med ansøgerne og Herning Kommune om projektindhold, -partnere og -økonomi, inden sagen behandles endelig i Økonomi- og Erhvervsudvalget. Siden behandlingen på udvalgsmødet i maj er ansøgningen blevet delt i to mere konkretiserede projekter - dels dette markedsføringsprojekt og dels et forskningsprojekt, som fremgår af et særskilt punkt på udvalgets dagsorden til dette møde. Der forventes at være stor synergi mellem dette projekt og forsknings- og formidlingsprojektet, der skal skabe bedre betingelser for laksebestanden og også være med til at øge interessen for bæredygtigt lystfiskeri ved åen. Derudover har der været kontakt til Herning Kommune, som har meldt positivt tilbage i forhold til en samarbejde på området - se bilag 2 til denne dagsorden. Der foreligger dog endnu ikke et endeligt tilsagn fra Herning Kommune om dette konkrete samarbejdsprojekt, men et tilsagn om at ville samarbejde med Ringkøbing-Skjern Kommune om at fremme lystfiskeriturismen i området. Vurdering i forhold til opstillede kriterier for uddeling af midler fra Vækstpuljen: Kriterium 1: Målet med indsatsen skal være at skabe vækst og undersøtte byrådets strategiske bestræbelser på at øge antallet af arbejdspladser og indbyggere: Projektet vil føre til ansættelse af en lystfiskerkoordinator hos Danmarks Center for Vildlaks. Derudover er hensigten at øge betingelserne for lystfiskerturisme betragteligt og derigennem skabe vækst for ejere af overnatningsfaciliteter i området, lodsejere, grejbutikker og andre butikker og turismeoperatører i området. Kriterium 2: Midler fra vækstpuljen skal understøtte byrådets vision, som udgangspunkt tildeles indsatser, der understøtter følgende temaer: De fire styrkepositioner: Det ansøgte projekt retter sig mod udviklingen af et nicheområde af den eksisterende turisme i kommunen. Naturen som ressource: Projektet har til hensigt at styrke naturværdierne i kommunen. Kriterium 3: Indsatsen skal om udgangspunkt baseres på en forpligtende fællesfinansiering mellem flere parter (økonomisk og/eller ressourcemæssig gearing): Det er tanken, at projektet skal gennemføres i samfinansiering med Herning Kommune. Der er ikke anført private virksomheder eller foreninger i området som samfinansierende parter.
Print overblik Side 3 af 3 http://admewe03/agendaweb/forms/print/printoverview.aspx?handlingitemguid=3... 28-07-2015 Side 151 Kriterium 4: Ved uddeling af midler fra vækstpuljen vil indsatser blive vægtet højt, hvis indsatsen er nyskabende, understøtter sammenhængskraften i kommunen, bygger på et stærkt privat engagement og understøtter udvikling af eksisterende faciliteter, organisationer mv.: Indsatsen vil være nyskabende i forhold til lystfiskeri ved Skjern Å. Det fremgår ikke af ansøgningen, at projektet bygger på et stærkt privat engagement, men det anføres, at projektet kan styrke stoltheden bredt i befolkningen (herunder måske sammenhængskraften). Projektet vil derudover understøtte en længerevarende kommunal satsning på at understøtte turismepotentialerne i Skjern Å området og er i samklang med kommunens nye turismepolitik, som blandt andet har fokus på turismeudvikling ved Skjern Å, som betragtes som en af fire turismemæssige mikrodestinationer i kommunen. På baggrund af projektets relation til det øvrige turisme-arbejde i kommunen har forslaget været i høring hos Ringkøbing Fjord Turisme. Hørringssvar herfra er vedhæftet som bilag 3. I ansøgningen fra Dansk Center for Vildlaks gøres opmærksom på, at der ønskes et samarbejde med bl.a. turistorganisationer i forbindelse med projektet, samt at man på sigt agter at indlede et samarbejde med andre vestjyske lystfiskerdestinationer med henblik på at højne brandingsmuligheder og øge markedsføringskanalerne. Lovgrundlag og juridisk vurdering Der er tale om en støtte til en aktivitet, som er omfattet af den kommunale interesse. Støtten vil være omfattet af kommunalfuldmagten, og det vil således være lovligt at støtte aktiviteten. Økonomi I projektet søges midler på 2 mio. kr. af den samlede vækstpulje for 2015, der er på 15,2 mio. kr. Vækstpuljeansøgningen (se bilag 1) indeholder en lille budget, der viser, at de 2 mio. kr. tænkes anvendt på løn til en lystfiskerkoordinator, samt yderligere knap en halv million til bil, rejseaktivitet, materialer og kontorhold. De resterende midler tænkes især anvendt til forundersøgelser og pilotprojekter. En oversigt over nuværende anvendte og reserverede vækstpuljemidler fremgår af bilag 4. Effektvurdering I ansøgningen anføres, at laksefiskeriet ved Skjern Å pt. genererer et årligt lokaløkonomisk forbrug på 14,6 mio. kr., og at der ved en fordobling af bestanden af laks i sammenhæng med øget markedsføring (de to projekter i forening) er basis for en fordobling af den lokale værditilvækst (Kilde: DTU-Aqua: Den lokaløkonomiske værdi af laksefiskeriet i Skjern Å). Succes med indfrielsen af målsætningerne bag projektet vil dermed kunne have væsentlig betydning for den turismemæssige udvikling og herunder udviklingen i antal arbejdspladser i Skjern Å området. Indstilling Administrationen indstiller, at Økonomi- og Erhvervsudvalget drøfter ansøgningen og træffer beslutning om tilsagn eller afslag. Bilag Bilag 2: Opbakning fra Herning kommune Bilag 3: Kommentarer fra turistdirektør fra Ringkøbing Fjord Turisme Bilag 3: Økonomioversigt ultimo juni 2015 Bilag 1: Ansøgningen "Fremme af lystfiskeri og turisme ved Skjern Å-systemet"
Concept note Free Range Salmon DTU Aqua conducts research, provides advice and contributes to innovation in sustainable exploitation and management of aquatic resources. We are official government advisor both for freshwater and marine fish and fisheries. We have extensive experience in population ecology of diadromous fish with particular focus on migrations and relevant natural and anthropogenic drivers. Our present role makes us world leading in rehabilitation and management of anadromous fish populations including salmon as well as experts in various methods relating to migration ecology. On salmon, we have specific experience in methods such as Pop up satellite (PSAT) telemetry, acoustic telemetry and radio telemetry as well as data storage tags (DST). We run a dedicated and very well visited internet site aiming specifically at providing outreach, knowledge and advice to people interested fish ecology and management (Fiskepleje.dk). We find the concept of Free Range Salmon very interesting and relevant. The coupling between research and ecosystem services is highly relevant, especially because research will be related to experience economy via analysis of the tourism potential and sustainable use of the ecosystem. We hope to be able to participate and see ourselves providing strong input into research areas (1) and dissemination (4). In the particular context of this project, we suggest the following list of potential project that will add significantly to this knowledge, of course depending on the particular focus in the project. The suggested methods have proven superior in elucidating size and causes of mortality of migrating salmonids. 1. Investigating behaviour and mortality of smolt migrating from River Varde. River Varde is a restored river system with direct access to the sea without any sluices or estuary passage necessary. 2. Investigating behaviour and mortality of smolt migrating from River Storaa. Here the smolts have to pass an estuary and sluice before exiting into the North Sea. The survival of both smolts and adult are unknown and will provide direct comparison to already ongoing studies in River Skjern. 3. Investigating ocean behavior and survival of adult Atlantic salmon. We have successfully developed a concept for tagging kelts with both PSAT and DST tags and used this for tagging adult salmon in River Skjern. 4. Investigating Ocean Behaviour of post smolt Atlantic salmon with miniature DST tags. Such newly developed tags can provide novel insight in the migration of smolts after they leave the coast. Furthermore, we propose that these projects can be directly transferred to any salmon population which the project wishes to investigate and we have the necessary knowhow to help partners getting started. Much of our current research on salmonids is driven by national funds which are readily available as match funding for Interreg projects. We have also previously been involved in several Interreg projects including Livings North Sea (LNS) addressing similar issues and are familiar with the specific requirements of Interreg projects. Kim Aarestrup and Niels Jepsen, DTU Aqua Side 153
Bemærkninger til Free Range Salmon projektet. Danmarks Center for Vildlaks indgår gerne i et samarbejde omkring udvikling og synliggørelse af laksefiskeriet i Skjern Å systemet, eventuelt også i nogle af de omkringliggende vandløb, eksempelvis Varde Å. Det er nødvendigt, at dette samarbejde sker i tæt samarbejde og forståelse med de lokale foreninger og lodsejere, som har fiskerettighederne. Med det store kendskab til disse strukturer ser vi os selv kompetente til opgaven. Der er store muligheder for at skabe nye fiskemuligheder, ligesom en præsentation og synliggørelse af nuværende muligheder, vil kunne lette tilgangen for turister. Laksefiskere er generelt meget didikeret til deres hobby og følger gerne med i udvikling af såvel miljø, som bestanden af laks. Derfor er det vigtigt at der skabes let tilgængelighed til information omkring de seneste undersøgelser. Dette falder godt i tråd med Innovations projektet, hvor denne del også er medtaget. Rapporten Den lokaløkonomiske værdi af laksefiskeriet har allerede fastslået, at laksefiskeriet bibringer området en væsentlig økonomi og at denne værdi kan øges betragteligt såfremt det lykkedes at få laksebestanden op på et endnu højere niveau. Samtidigt er laksen et brand for området og har altid været en del af Skjern Å s DNA. Det er imidlertid vigtigt og en forudsætning, at fiskeriet udvikles på bæredygtigt grundlag der tager hensyn til bestandene og de lokale lystfiskere. Det er således nødvendigt at beskrive de reelle muligheder, som er gode, men samtidigt gøre det klart, at laksefiskeriet nok er godt, men ikke endnu ikke verden bedste. Der skal udvikles et tæt samarbejde med de aktører som allerede er på banen med udleje af overnatningsmuligheder og forhandling af grej. Det er vigtigt at disse er godt informeret om udviklingen, nye muligheder og forudsætninger for fiskeriet. DCV overvejer i samarbejde med Naturstyrelsen at skabe et informationscenter omkring lystfiskeri og naturoplevelser i området omkring Skjern Å systemet. Det kan ske ved at udnytte de eksisterende bygninger ved Skjern Å Naturcenter. Samtidigt er det et håb at det kan være en forløber for et større formidlingscenter til styrkelse fiskeriet. DCV - Søren Side 155
Oversigt disponering vækstpulje Turisme 2015-2018 (alle beløb i kr.) 2015 2016 2017 2018 I alt Beslutning: Årlig vækstpulje 2.500.000 2.500.000 2.500.000 2.500.000 10.000.000 Disponeret: Stiftelse af Partnerskab for Vestkystturisme -335.000-335.000-335.000-1.005.000 ØEU 23. juni 2015, pkt. 21 Demonstrationsprojekt kystbyudvikling (phd-projekt) -61.900-61.800-61.800-185.500 ØEU 8. september 2015, pkt. 12 Events som drivkraft for bosætning, udvikling, turisme -140.000-140.000 ØEU 8. september 2015, pkt. 15 "Strandingen" i Søndervig -2.030.000-390.000-2.420.000 ØEU 11. november 2015, pkt. 10 Rest - ikke disponeret 330.000 1.713.100 2.103.200 2.103.200 6.249.500 Bemærkninger: * Events som drivkraft for bosætning, udvikling og turisme (ENINN) er imødekommet principielt, men det forventes, at beløbet erstattes af en godkendelse fra EU om indregning af de bevilgede projektledermidler til WaterZ, jf. pkt. 8 på ØEU s dagsorden 8. september 2015. Side 157
Handlingsplan Driftsopgaver der skal konkurrenceudsættes Her er der tale om driftsopgaver, hvor det er besluttet, at driftsområderne skal konkurrenceudsættes inden for den aktuelle valgperiode. Det betyder, at der ikke skal foretages yderligere analyse. Fag- eller stabsområde LBK Område Beskrivelse af opgaven Tidspunkt for konkurrenceudsættelse Tømning/slamsugning af rendestensbrønde På de offentlige veje er der i alt ca. 18.000 rendestensbrønde, og ca. halvdelen heraf skal renses hvert år. Derudover er der et stort antal rørunderføringer mv., som også skal renses hvert år. Kommunens egen slamsuger er ved at være nedslidt, og den vil derfor fremover kun blive anvendt til at rense og registrere underføringer mv. Der er derfor lavet en aftale med et privat firma om slamsugning af rendestensbrønde for resten af 2014, og det foreslås, at der forberedes et udbud til gennemførelse i løbet af 2014, som skal være gældende fra 2015. Driftsområdet er overført fra den tidligere udbudsstrategi. 2014/2015 Fagområdets kommentar: Slamsuger blev udfaset og solgt i august 2015. Der blev gennemført et udbud fra august til oktober 2015, og der er skrevet kontrakt som løber fra 1. januar 2016 til 31. december 2019. Ad hoc opgaver og spuling af underføringer udføres af flere lokale entreprenør på medgået tid. LBK Automatiske døre Driftsområdet er overført fra den tidligere udbudsstrategi. 2015 Kommentar fra Viden & Strategi: Ringkøbing-Skjern Kommune har i Indkøbssamarbejdet med Varde, Billund og Vejen undersøgt området for evt. at gå i udbud. Der er ikke et lovkrav om, at alle automatiske døre skal efterses det er kun, hvor der er flugtveje. Ringkøbing-Skjern Kommunes samlede forbrug på service af automatiske døre var i 2014 på ca. 30.000 kr. Med baggrund i de lave omkostninger anbefales det, at emnet udgår af handlingsplanen. Side 159
Fag- eller stabsområde LBK Område Beskrivelse af opgaven Tidspunkt for konkurrenceudsættelse Elevatorer og trappelifte Driftsområdet er overført fra den tidligere udbudsstrategi. LBK Landinspektør Driftsområdet er overført fra den tidligere udbudsstrategi. LBK Afprøvning i udvalgte grønne områder Det foreslås, at der gennemføres forsøg med udbud af begrænsede geografiske grønne områder, f.eks. boldbaner i kommunens vestlige del. 2015 Kommentar fra Viden & Strategi: SKI (Statens og Kommunernes Indkøbsservice) udarbejdede for Kommunernes Landsforening en forpligtigende aftale på elevatorservice og trappelifte i efteråret 2014, som Ringkøbing- Skjern Kommune tilsluttede sig. Aftalen trådte i kraft 1.1.2015. Alle aftaleenheder, der ikke p.t. har en aftale med et andet firma, er på aftalen, og de resterende vil løbende overgå til firmaet. 2016 Kommentar fra Viden & Strategi: Udskydes da der ikke er plads i udbudsplanen for 2016. 2015/2016 Fagområdets kommentar: Der er i 2015 gennemført underhåndsbud på vedligehold af 6 boldbaner: Fjelstervang, Troldhede, Lyne, Grønbjerg, Thorsted og Stadil. Kun en af de private leverandører der blev spurgt, havde interesse i opgaven og bød på Fjelstervang og Troldhede. Priserne var højere end kommunens eget bud, så kommunen varetager fortsat selv opgaven. Side 160
Driftsopgaver, som skal analyseres nærmere I den efterfølgende tabel ses de driftsopgaver, der kræver en nærmere analyse, forinden den endelige beslutning om eventuelt konkurrenceudsættelse kan træffes. Disse analyser vil blive foretaget i den aktuelle valgperiode (år 2014-2017), således at der inden for valgperioden kan træffes en afgørelse om, hvorvidt opgaverne skal konkurrenceudsættes. Med hensyn til de driftsområder, der skal analyseres nærmere, skal der skelnes mellem en foranalyse og en dybdegående analyse. Det skal nævnes, at tidspunkterne angiver, hvornår foranalysen påbegyndes. Det skal nævnes, at Land, By og Kultur har gennemført en omfattende registrering af pris og mængde inden for blandt andet de grønne områder med henblik på, løbende at være i stand til at vurdere om disse skal konkurrenceudsættes eller løses af fagområdet selv. Fag- eller stabsområde LBK Område Beskrivelse af opgaven Tidspunkt for foranalyse Græsslåning af vejrabatter I første omgang er der behov for at gennemføre en nylig igangsat strukturering på området, - herunder en registrering, optimering og harmonisering af arbejdet. 2016 Driftsområdet er overført fra den tidligere udbudsstrategi. LBK Vinterruter Der arbejdes med en omlægning af vinterberedskabet, som forventes at nødvendiggøre udbud af flere af kommunens stiruter til vinterbekæmpelse gældende fra vinter 2014-2015, evt. som et forsøg i første omgang. Der er behov for yderligere vurdering af omfanget, således at der skabes en ny, og mindre vejrfølsom balance i forhold til mandskab og maskiner Analysen er igangsat. Fagområdets kommentar: Der er i 2015 foretaget en stor opgave med registrering og kortlægning af kommunens forpligtelser. Dette arbejde fortsætter i 2016. Denne kortlægning er nødvendig for at kunne lave en analyse på området. Analysearbejdet vil fortsætte i 2016. Side 161
Fag- eller stabsområde LBK Område Beskrivelse af opgaven Tidspunkt for foranalyse Fejning langs kantsten den store fejebil Der er for nyligt igangsat en ny fejeplan for hele kommunen, således at der er blevet mere effektivitet i den store fejebil. Der er udarbejdet fejeruter, og der er fastlagt planer for, hvornår og hvor meget der skal fejes i hele kommunen. For at fuldende planen mangler der stadig en registrering af kantsten omkring heller mv., men dette arbejde er også igangsat. LBK Personlifte Driftsområdet er overført fra den tidligere udbudsstrategi. LBK Ventilation Driftsområdet er overført fra den tidligere udbudsstrategi. LBK Varmestyring Driftsområdet er overført fra den tidligere udbudsstrategi. LBK ABA (Automatisk BrandalameringsAnlæg) Driftsområdet er overført fra den tidligere udbudsstrategi. Analyse er igangsat. Fagområdets kommentar: 2015 var det første år hvor det er muligt at få de helt eksakte data for at gennemføre denne Benchmarking på opgaven. Der mangler stadig noget registrering af kantsten omkring heller for at fuldende data. Det forventes at Benchmarkingen på opgaven er færdig i 2016 2016 2015 Fagområdets kommentar: Analysen afventer konstruktionen af RKSK ejendomme 2015 Fagområdets kommentar: Analysen afventer konstruktionen af RKSK ejendomme Analysen er igangsat. Kommentar fra Viden & Strategi: Som følge af budgetkonferencen 2013 er indkøb og installation af ABA på 13 folkeskoler foretaget i 2014, 2015 og 2016. Tilbuddet indeholder 3 års serviceaftaler fra det sidste anlæg er sat op. Analysen af servicen på de resterende ABAanlæg kan med fordel foretages i sammenhæng med ABDL, nødbelysning og varslingsanlæg som foretages i 2017. Side 162
Fag- eller stabsområde Område Beskrivelse af opgaven Tidspunkt for foranalyse LBK Brandventilation Driftsområdet er overført fra den tidligere udbudsstrategi. LBK ABDL, nødbelysning og varslingsanlæg Driftsområdet er overført fra den tidligere udbudsstrategi. LBK Brandmateriel Driftsområdet er overført fra den tidligere udbudsstrategi. 2016 Fagområdets kommentar: Grundet konstruktionen af RKSK ejendomme i 2016 har fagområdet først i 2017 ressourcer til at medvirke i udarbejdelse af foranalysen. 2016 Fagområdets kommentar: Grundet konstruktionen af RKSK ejendomme i 2016 har fagområdet først i 2017 ressourcer til at medvirke i udarbejdelse af foranalysen. 2015 Kommentar fra Viden & Strategi: Ringkøbing-Skjern Kommune indgik i sommeren 2013 i Indkøbssamarbejdet med Varde, Billund og Vejen Kommune. Her var udbud af brandmateriale en del af Indkøbssamarbejdets udbudsplan. Ringkøbing- Skjern Kommune valgte at deltage i dette udbud i Indkøbssamarbejdet. Aftalen blev indgået 1.5.2014 det vil sige inden nærværende handlingsplan blev vedtaget. Alle aftaleenheder, der ikke p.t. har en aftale med et andet firma, er på aftalen, og resterende vil løbende overgå til firmaet. Side 163
Fag- eller stabsområde Dagtilbud og Undervisning Område Beskrivelse af opgaven Tidspunkt for foranalyse Daginstitutioner Der er i Dagtilbudsloven mulighed for at En analyse bør gennemføres udlicitere driften af daginstitutioner. i løbet af 2015. Dagtilbudsloven: En eventuel konkurrenceudsættelse 14. vil først Stk. 4. Daginstitutioner kan efter aftale kunne gennemføres med kommunalbestyrelsen drives af private efter analyse og politisk leverandører som udliciteret daginstitution. behandling. Derefter Reglerne i denne lov om udliciterede daginstitutioner skal gennemføres en finder anvendelse for daginstitu- licitation. tioner, som nævnt i 1. punktum. Først realistisk fra ultimo 2016. Dagtilbud og Undervisning Dagtilbud og Undervisning/Land, By og Kultur Frokost/ spiseordninger Kørsel Nogle skoler og daginstitutioner har i dag frokost/spiseordninger. Det er frivilligt om en skole eller en daginstitution ønsker at etablere frokost/spiseordninger. Mange steder er der allerede aftaler med private leverandører om at stå for ordninger. Der vil derfor i første omgang ikke være mange institutioner, hvor frokost/spiseordninger kan konkurrenceudsættes. Der vil derfor lige så meget være tale om nye tilbud der etableres i fremtiden. Organisering af al kørsel i kommunen styres i dag i forskellige fagområder. Team Udbud tager sig af udliciteringen af selve kørselsopgaven. Det foreslås derfor at alle ovenstående opgaver udliciteres i et kørselskontor. Kommentar fra Viden & Strategi: KL har foretaget en indledende analyse af området. Denne foranalyse er pt. ved at blive yderligere kvalificeret. Resultatet foreligges Økonomi- og Erhvervsudvalget sommeren 2016. Der skal analyseres på det nuværende omfang af eksisterende ordninger. Derefter skal bestyrelser spørges til planer på området. Start august 2015. Kommentar fra Viden & Strategi: Analysen er gennemført og foreligges Økonomi- og Erhvervsudvalget sommeren 2016. Bemærkning fra Viden & Strategi: Analysen er påbegyndt på foranledning af direktionen. Forventes afsluttes februar 2015. Kommentar fra Viden & Strategi: Analysen blev gennemført i efteråret 2014, og beslutningen var igennem fagudvalg, ØEU samt byrådet den 17. marts 2015. Side 164
Revideret handlingsplan Driftsopgaver der skal konkurrenceudsættes Her er der tale om driftsopgaver, hvor det er besluttet, at driftsområderne skal konkurrenceudsættes inden for den aktuelle valgperiode. Det betyder, at der ikke skal foretages yderligere analyse. Fag- eller stabsområde Område Beskrivelse af opgaven Tidspunkt for konkurrenceudsættelse LBK Landinspektør Driftsområdet er overført fra den tidligere udbudsstrategi. 2017 Side 166
Driftsopgaver, som skal analyseres nærmere I den efterfølgende tabel ses de driftsopgaver, der kræver en nærmere analyse, forinden den endelige beslutning om eventuelt konkurrenceudsættelse kan træffes. Disse analyser vil blive foretaget i den aktuelle valgperiode (år 2014-2017), således at der inden for valgperioden kan træffes en afgørelse om, hvorvidt opgaverne skal konkurrenceudsættes. Med hensyn til de driftsområder, der skal analyseres nærmere, skal der skelnes mellem en foranalyse og en dybdegående analyse. Det skal nævnes, at tidspunkterne angiver, hvornår foranalysen påbegyndes. Fag- eller stabsområde LBK Område Beskrivelse af opgaven Tidspunkt for foranalyse Græsslåning af vejrabatter I første omgang er der behov for at gennemføre en nylig igangsat strukturering på området, - herunder en registrering, optimering og harmonisering af arbejdet. 2016 Driftsområdet er overført fra den tidligere udbudsstrategi. LBK Vinterruter Der arbejdes med en omlægning af vinterberedskabet, som forventes at nødvendiggøre udbud af flere af kommunens stiruter til vinterbekæmpelse gældende fra vinter 2014-2015, evt. som et forsøg i første omgang. Der er behov for yderligere vurdering af omfanget, således at der skabes en ny, og mindre vejrfølsom balance i forhold til mandskab og maskiner LBK Fejning langs kantsten Der er for nyligt igangsat en ny fejeplan for den store fejebil hele kommunen, således at der er blevet mere effektivitet i den store fejebil. Der er udarbejdet fejeruter, og der er fastlagt planer for, hvornår og hvor meget der skal fejes i hele kommunen. For at fuldende planen mangler der stadig en registrering af kantsten omkring heller mv., men dette arbejde er også igangsat. Sundhed og Personlifte Driftsområdet er overført fra den tidligere Omsorg udbudsstrategi. LBK Ventilation Driftsområdet er overført fra den tidligere udbudsstrategi. LBK Varmestyring Driftsområdet er overført fra den tidligere udbudsstrategi. LBK Brandventilation Driftsområdet er overført fra den tidligere udbudsstrategi. LBK ABA, ABDL, nødbelysning og varslingsanlæg Driftsområdet er overført fra den tidligere udbudsstrategi. 2016 2016 2016 2017 2017 2017 2017 Side 167
Fag- eller stabsområde Dagtilbud og Undervisning Område Beskrivelse af opgaven Tidspunkt for foranalyse Daginstitutioner Der er i Dagtilbudsloven mulighed for at udlicitere driften af daginstitutioner. Dagtilbudsloven: 14. Stk. 4. Daginstitutioner kan efter aftale med kommunalbestyrelsen drives af private leverandører som udliciteret daginstitution. Reglerne i denne lov om udliciterede daginstitutioner finder anvendelse for daginstitutioner, som nævnt i 1. punktum. 2016 Side 168
RESULTATKONTRAKT MELLEM KOMMUNERNE HERNING, HOLSTEBRO, IKAST-BRANDE, RINGKØBING-SKJERN, STRUER 2016 OG AARHUS UNIVERSITET, AU HERNING (AUHE) OM INNOVATION OG ERHVERVSUDVIKLING I MIDT- OG VESTJYLLAND Side 170
AFTALENS PARTER: Aftalens nuværende parter er AU HERNING, Birk Centerpark 15, Herning Kommune, Holstebro Kommune, Ikast-Brande Kommune, Ringkøbing-Skjern Kommune og Struer Kommune. Øvrige kommuner er meget velkomne til at blive en del af aftalen. Såfremt eventuelle andre kommuner vælger at blive en del af aftalen, vil aftalen blive tilrettet, og de nye investeringsbeløb tillægges den nuværende totale investeringsramme på 2,0 mio. kr. FORMÅL: Samarbejdsaftalen har til formål at regulere forholdet mellem aftalens parter vedrørende den uvildige kommunale erhvervsservice og erhvervsudvikling m.v. der ydes i henhold til 13 i Lov om Erhvervsfremme, som gør det muligt for kommunerne at iværksætte erhvervsudviklingsaktiviteter indenfor blandt andet 1) innovation, videndeling og videnopbygning, 2) anvendelse af ny teknologi, 3) etablering og udvikling af nye virksomheder og 4) udvikling af menneskelige ressourcer. Med denne samarbejdsaftale er AU HE fortsat tildelt en operatørrolle med hensyn til den kommunale erhvervsudvikling i Herning, Holstebro, Ikast-Brande, Ringkøbing-Skjern og Struer kommuner. Herning, Holstebro, Ikast-Brande, Ringkøbing-Skjern og Struer kommuner forbeholder sig ret til at entrere med flere operatører til at løse opgaver omkring erhvervsservice og erhvervsudvikling. Med denne samarbejdsaftale forpligter AU HE sig til indenfor de økonomiske rammer der fremgår af samarbejdsaftalen - at understøtte de aftaler, kommunerne indgår på erhvervsområdet i andre sammenhænge. KONKRETE AKTIVITETER: De 5 kommuner betaler tilsammen 2,0 mio. DKK til AU HE for at støtte de nedennævnte erhvervsfremmende aktiviteter foretaget af AU HE. Alle beløb er angivet ex. moms. Pengene udbetales efter samme rater og procentsats per kommune som i resultatkontrakt 2015 mellem partnerne (Bilag 2). AU HE disponerer over beløbet under ansvar for at sikre at nedennævnte resultatmål opfyldes. Udbetalingen af midlerne sker i henhold til nedenstående: 1. rate på 50 % udbetales efter underskrivelse af kontrakten 2. rate på 30 % udbetales i september 2016 (efter afholdelsen af statusmødet) 3. rate på 20 % kan udbetales efter indsendt afrapportering med dokumentation for, at de aftalte mål er opfyldt. Tredje rate udbetales inden udgangen af regnskabsåret for kommunerne, hvilket vil sige senest i januar det efterfølgende år. 2 Side 171
I tilfælde af at målene ikke er opfyldt (jf. mål og resultatkrav side 3) reduceres udbetaling af midlerne forholdsmæssigt.. Aktiviteter, mål og resultatkrav: 1. Company Connect Programmes 1 a. Min. 40 cand. merc., cand. polyt. samt GMM studerende i nye projektforløb indenfor de fem kommuner. b. Min. 80 bachelorstuderende i nye projektforløb indenfor de fem kommuner 2. Business Factory 2 a. Oprettelse af min. 5 nye virksomheder i Business Factory. 3. Innovationsprojekter/projektplatforme a. Dialog om min. et innovationsprojekt pr. kommune (gerne i en virksomhed) 4. Besøg i Kommuner, Erhvervsråd samt lokale STARTVÆKST afdelinger i Holstebro og Struer a. Lederen af AU Connect Herning aflægger min. 1 besøg pr. år, for at drøfte samarbejdet mellem AU Herning og det lokale erhvervsliv samt hvordan det kan udvikles yderligere. Herudover indskrives følgende gensidige hensigtserklæringer. Der vil blive fulgt op på disse til opfølgningsmødet i juni 2016. a) AU HE retter specielt fokus mod små og mellemstore virksomheder i kommunerne. b) AU HE arbejder på at tiltrække ingeniøruddannelser til Herning, som virksomhederne efterspørger gerne som forlagt undervisning eventuelt koblet med aktiviteter på DAMRC. c) Synliggørelse af karriereveje overfor ungdomsuddannelsesinstitutioner generelt d) AU HE arbejder for at studerende fra Aarhus Universitet i Aarhus deltager i virksomhedsprojekter blandt kontraktens kommuner. e) Business Factory inviterer kommuner, Erhvervsråd, STARTvækst, VIA, Erhvervsakademiet Herning/Holstebro m.fl.. samt lokale virksomheder til Business Catapult 3, ligesom Business Factory deltager i erfagruppemøder i de lokale erhvervscentre efter konkret aftale. f) Business Factory åbner mulighed for at lokale virksomheder kan komme på besøg og udveksle erfaringer vedr. aktuelle udfordringer. Herved skabes efterhånden et åbent og dynamisk miljø i Business Factory bestående af forskere, studerende og lokale små- og mellemstore virksomheder. 1 Se bilag 3 for mere information om Company Connect Programmes. 2 Se bilag 4 for mere information om Business Factory 3 Se bilag 4 for mere information om Business Catapult 3 Side 172
g) Leder af AU Connect Herning deltager i diverse erhvervsarrangementer så som Business Brunch el. lign. - i lokalområderne. Deltagelse sker efter konkret aftale. h) Resultatkontrakten er åben overfor andre kommuner, som måtte være interesserede. RETLIGE FORHOLD M.V.: Det er AU HEs opgave at sikre, at hver kommunes bidrag, jf. bilag 1, anvendes inden for lovgivningens og kommunalfuldmagtens rammer. Det er endvidere AU HEs opgave at sikre, at kommunernes bidrag komplementerer andre bidrag, den enkelte kommune måtte yde til AU HE f.eks. til Center for Energiteknologi AU Herning Greenhouse. Ved tvivl om retlige spørgsmål i relation til erhvervsfremmelovens regulering af kommunernes forhold og kommunalfuldmagtsforhold rettes henvendelse til den kommune, tvivlen måtte vedrøre. Budgetåret følger kalenderåret og årsregnskab udarbejdes i henhold til årsregnskabsloven inden udgangen af april måned i det efterfølgende år. Årsregnskabet skal ikke være revideret af en registreret eller statsautoriseret revisor, idet AU HE er underlagt rigsrevisionens kontrol. Med henvisning til det årligt beregnede bidrag disponerer AU HE over disse midler efter forudgående godkendelse fra den pågældende kommune, idet det er hver kommunes ansvar at lovgivning og kommunalfuldmagt overholdes. Hver kommune er berettiget til at føre kontrol hermed og kan forlange enhver oplysning i forbindelse hermed. Ved en opløsning af AU HE skal den del af formuen, der hidrører fra en bestemt kommune, tilgå et formål, der kan godkendes af denne. Nærværende aftale har virkning fra 1. januar 2016 og udløber den 31. december 2016. Parterne er til en hver tid berettiget til med seks måneders varsel at opsige aftalen til udgangen af en måned. I tilfælde af uenighed er hver af parterne berettiget til at lade dette afgøre ved almindelige domstole. 4 Side 173
ØKONOMISK RAMME: AU HE stilles jf. resultatkontrakten 2,0 mio. kr. plus moms til rådighed. For udgifts- og finansieringsbudget se bilag 1 og 2. MARKEDSFØRING: Kommunernes logoer skal fremgå i forbindelse med videndelingsarrangementer og hjemmesider for de aktiviteter, som kommunerne medfinansierer. STATUSMØDE OG GENFORHANDLING: Der afholdes statusmøde i juni måned 2016 hvor der følges op på kontraktens mål og hensigtserklæringer. Genforhandlingsmødet finder sted i september 2016. BILAG: Budget Den finansielle fordeling mellem kommunerne Company Connect Programmes Business Factory (AU HE Studentervæksthus) 5 Side 174
For AU HERNING: Dato: ------------------------------------------------------- Institutleder, professor Anders Frederiksen 6 Side 175
For Herning Kommune: Dato: ------------------------------------------------------- Direktør Jørgen Krogh 7 Side 176
For Holstebro Kommune: Dato: ------------------------------------------------------- Kommunaldirektør Lars Møller 8 Side 177
For Ikast-Brande Kommune: Dato: ------------------------------------------------------- Direktør Hans Jørn Laursen 9 Side 178
For Ringkøbing-Skjern Kommune: Dato: ------------------------------------------------------- Direktør Anette Ørbæk Andersen 10 Side 179
For Struer Kommune: Dato: ------------------------------------------------------- Borgmester Mads Jacobsen Dato: ------------------------------------------------------- Kommunaldirektør Claus Damgaard 11 Side 180
Bilag 1 Budget vedr. resultatkontrakt mellem AU Herning og 5 kommuner 2015 COMPANY CONNECT PROGRAMMES 68% BUSINESS FACTORY 30% BESØG I KOMMUNER 2% TOTAL KOMMUNER Lønninger 1.340.000 580.000 35.000 1.955.000 Øvrige 20.000 20.000 5.000 45.000 projektomk. TOTAL excl. moms 1.360.000 600.000 40.000 2.000.000 12 Side 181
Bilag 2 Finansiel fordeling mellem kommunerne: *) Kilde: Kommunernes hjemmesider KOMMUNER BEFOLKNING AFRUNDET *) Andel af 1 mio. Andel af 0,5 mio. Andel af 0,5 mio. Fordeling Herning 87.000 1.000.000 166.000 1.166.000 Holstebro 57.000 108.000 162.000 270.000 Ikast-Brande 41.000 78.000 116.000 194.000 Ringkøbing-Skjern 57.000 108.000 162.000 270.000 Struer 21.000 40.000 60.000 100.000 TOTAL excl. moms 263.000 1000.000 500.000 500.000 2.000.000 Excl. Herning 176.000 13 Side 182
Bilag 3 Company Connect Programmes Studerende på de tre uddannelser Global Management Manufacturing, cand.merc. i Marketing og Business Innovation og cand.polyt. i Teknologibaseret Forretningsudvikling får mulighed for at blive tilknyttet en mentorvirksomhed i løbet af deres studieforløb på AU HERNING. Studierelevante opgaver, projekter, problemstillinger mv., som den studerende skal arbejde med, tager udgangspunkt i virksomhedens udfordringer. AU Hernings Company Connect Programmes giver således de studerende en unik mulighed for at prøve de lærte teorier af på konkrete opgaver og samtidig få relevant erhvervserfaring i løbet af uddannelsen. Når en studerende har afleveret sin afsluttende afhandling igangsættes en evaluering hos såvel den studerende som virksomheden. Evalueringen fremgår af en ledelsesrapport, som fremlægges hos institutledelsen for at sikre studierelevans og konstant kvalitetsudvikling af ordningen. Gevinst for virksomhederne Virksomhederne får samtidig løst relevante opgaver og en mulighed for at få identificeret nye forretningsmuligheder, produktkoncepter og deraf følgende organisationsudvikling i virksomheden. AU Hernings Company Connect Programmes er også en fordel for virksomheder, der opererer internationalt. Ved at lave en aftale med en udenlandsk fuldtidsstuderende (undervisningssproget på alle tre uddannelser er engelsk, så der er såvel danske som ikke-danske studerende), får virksomheden uvurderlige kulturkompetencer tilføjet, som kan anvendes i arbejdet med andre lande og kulturer, hvad enten det sker herhjemmefra eller i udlandet. Resultatet af ovennævnte ordning er ofte, at mange studerende gør så godt et indtryk, at de ender med at blive ansat i virksomheden efter endt uddannelse. Company Connect Programmes for kandidatstuderende Studerende på kandidatuddannelserne i Marketing and Business Innovation (cand.merc.) og Teknologibaseret Forretningsudvikling (cand.polyt.) har mulighed for at blive knyttet til en mentorvirksomhed over en længere periode nogle i hele kandidatperioden. Sammen med virksomheden udformes problemformuleringer og opgaver inden for det teoretiske fagområde, som den studerende arbejder inden for. På den måde arbejder de studerende med problemstillinger, der er direkte relevante for virksomheden. Samtidig er uddannelsen fremtidssikret og internationalt orienteret gennem denne forskningsbasering. Undervisningen planlægges på en sådan måde, at den studerende har mulighed for at studere og samarbejde med mentorvirksomheden. Company Connect Programmes for bachelorstuderende På Global Management and Manufacturing tilknyttes de studerende en mentorvirksomhed fra 3. til 7. semester. Her har de mulighed for at afprøve de teorier, som de lærer på AU HERNING i forhold til konkrete, studierelevante opgaver i mentorvirksomheden. 14 Side 183
Bilag 4 Business Factory Business Factory er et videncenter under AU HERNING og hører med sine iværksætteraktiviteter under området erhvervsfremme, anvendt forskning og udvikling. Business Factory arbejder på at fremme innovations- og iværksætterkulturen i den midt- og vestjyske region og gennem dette også være med til at skabe regional vækst. Dette sker bl.a. ved at hjælpe studerende med at opstarte egen virksomhed, holde foredrag, give råd og vejledning og meget andet. Business Factory arbejder tæt sammen med BDE-studiet (Business Development Engineer) men også de øvrige uddannelser på AU Herning, og udbyder en lang række af meritgivende fag til samtlige studieretninger på AU Herning. Antal nye virksomheder startet op i direkte tilknytning til Business Factory 2012: 14 nye virksomheder 2013: 12 nye virksomheder 2014: 5 nye virksomheder 4. Business Catapult I forbindelse med det KASK-projektet Skandinavisk Innovationskultur blev der udviklet en række nye tiltag, som er implementeret, således at de kan understøtte aktiviteter indenfor iværksætteri i de fem kommuner. De nye tiltag er hovedsagelig følgende: Business Factory samarbejder med studentervæksthuse i øvrige uddannelsesinstitutioner herunder VIA University College, Erhvervsakademiet i Herning og Holstebro, samt Arkitektskolen i Aarhus. Business Factory gennemfører Business Catapult hvor studerende fremlægger deres virksomheder umiddelbart før eksamen. Her inviteres repræsentanter fra de fem kommuner, erhvervsråd, STARTVÆKST samt repræsentanter fra specielt udvalgte erhvervsvirksomheder til at deltage, således at de kan overvære de studerendes præsentation og efterfølgende deltage i en fælles drøftelse af de gennemgåede forretningsmodeller. Der er mulighed for efter konkret aftale at arrangere møde med Business Factory i Innovatoriet NUPARK Erhvervscenteret i Ringkøbing samt Business Park Struer. Disse besøg fremmer dels forståelsen af, hvordan AU Herning arbejder med Entrepreneurship dels fremmer de muligheden for nye innovative tiltag samt spændende synergieffekter på tværs af kommunegrænserne. Business Factory gennemfører diverse arrangementer i samarbejde med øvrige uddannelsesinstitutioner (f.eks. 2013 Start-Up Weekend i samarbejde med TEKO) AU Herning oprettede 1. januar 2014 AU Herning Greenhouse. Det betyder, at der fremadrettet rettes fokus mod cleantech fag, hvilket på sigt kan danne grobund for at tone de virksomheder, som udklækkes i AU Hernings Business Factory. Samtidig åbnes dørene for lokale virksomheder også indenfor vedvarende energi. Det skulle på sigt 15 Side 184
medføre, at AU Hernings Business Factory bliver et åbent, innovativt miljø, hvor forskere og studerende udveksler viden og erfaringer med det lokale erhvervsliv. 16 Side 185
Opgradering af Rute 15 fra Herning til Søndervig via Ringkøbing. Opsamling og udbygning af argumentation gennem dokumentation, analyse og proces. Ydelsesbeskrivelse og tilbud på konsulentydelse 25. februar 2015 Rekvirent Rådgiver Ringkøbing-Skjern Kommune Smed Sørensens Vej 1 6950 Ringkøbing Kontaktperson ATKINS Danmark A/S Miljø, trafik og byudvikling Europaplads 2 8000 Aarhus C. Kontaktperson Helene Helstrup Jensen Fagleder Land, By og Kultur - Trafik, Vej og Havne Helene.Helstrup.Jensen@rksk.dk Allan Therkelsen Projektchef - Miljø, trafik og byudvikling. Tlf. 5251 9054 Allan.Therkelsen@atkinsglobal.com Side 1 Side 187
Indholdsfortegnelse 1. Introduktion... 3 2. Gennemførelsesbeskrivelse... 3 3. Procesbeskrivelse, organisation og tidsplan... 5 4. Organisation og bemanding... 5 5. Økonomi... 7 Side 2 Side 188
1. Introduktion Målet med arbejdet er, at få fornyet opmærksomhed og fokus omkring projektet for opgradering af Rute 15 og på sigt får etableret en 2+1 vej fra Herning til Ringkøbing (evt. helt til Hvide Sande via Søndervig). Projektet skal understøtte argumentationen for, at der investeres i udbygning på netop denne del af Rute 15 frem for andre strækninger i Vestjylland. Der er tidligere lavet rapporter, der analyserer muligheder og argumenterer for forskellige løsninger. Vejdirektoratet har udarbejdet en rapport, hvor der bl.a. er beregnet anlægsoverslag og en samfundsøkonomiske beregning. Sweco har udarbejdet baggrundsrapport. Atkins har tidligere udarbejdet en rapport for Vejstrategi i Vestjylland og en godsstrømsanalyse. Godsstrømsanalysens formål var at beskrive, i hvor stort et omfang virksomheder benytter rute 11 og rute 15, samt hvilke effekter en opgradering af vejnettet vil have for virksomhederne. I Vejstrategien fra 2012 er der gjort rede for udfordringerne omkring vejinfrastrukturen i Vestjylland. Nærværende ydelse bygger videre på tidligere rapporter og har til formål at genstarte processen med fornyet argumentation og proces. 2. Gennemførelsesbeskrivelse Analysen omfatter primært strækningen mellem Herning og Ringkøbing (38 km) sekundært strækningen videre til Søndervig (12 km) og Hvide Sande (11 km). Figur 1 Google-maps billedudsnit med Rute 15 fra Herning til Søndervig og Rute 181 til Hvide Sande. Side 3 Side 189
Et andet hovedformål vil være med udgangspunkt i den tidligere beskrevne fysik og linjeføring at vurdere økonomien, der er forbundet med etablering af en 2+1 vej på strækningen. Vejdirektoratet har i deres rapport lavet et anlægsbudgetoverslag for strækningen mellem Herning og Ringkøbing på 884,7 mio. kr. Atkins vil med udgangspunkt i udleverede materiale og opsøgende dataindsamling ved Vejdirektoratet se nærmere på overslaget og mulighederne for bl.a. at anvende lokale erfaringspriser og lokale råstoffer. Der vil i overslaget blive vurderet på konsekvenserne for de omkringliggende ejendomme herunder behovet for erstatningsveje og adgang, med udgangspunkt i eksisterende forundersøgelser Atkins vil udbygge en traditionel samfundsøkonomisk projektvurdering og synliggøre mulige bredere effekter af projektet. Begrebet samfundsøkonomisk analyse dækker som udgangspunkt over en systematisk vurdering af et tiltags fordele og ulemper for samfundet, og om muligt i kroner og øre. Det kan eksempelvis være anlægs- og driftsomkostninger eller tidsgevinster, som brugerne kan opnå på grund af en bedre infrastruktur. Den traditionelle samfundsøkonomiske metode medtager dog ikke beregning af nogle af de mulige gevinster for samfundet. Det hænger sammen med den principielle tilgang i den samfundsøkonomske analyse, hvor der som udgangspunkt antages fuldkommen konkurrence. Det betyder, at ingen sælger eller køber alene kan påvirke prisen af en vare på markedet. Det antages for både, arbejdsmarked og vare- og tjenestemarkeder. En række undersøgelser i forskellige lande, herunder også Danmark, har vist, at markeder som regel ikke er perfekte. Det gælder eksempelvis på arbejdsmarkedet. Når der ikke er fuldkommen konkurrence på markederne, opstår der en række bredere økonomiske effekter. Transportministeriet har i 2014 udgivet et debatoplæg Bredere økonomiske effekter af transportinvesteringer. Vi vil i forbindelse med vores analyse tage udgangspunkt i de anbefalinger til beregning af bredere økonomiske effekter, som er givet i Transportministeriets debatoplæg. Principielt er der tre effekter som der kan beregnes som supplement til de traditionelle samfundsøkonomiske analyser: Effekter på arbejdsmarkedet (er med i den nyeste version af TERESA, Transportministeriets officielle beregningsværktøj for samfundsøkonomiske analyser, dog ikke endnu beregnet for Rute 15) Effekter på vare- og servicemarkederne Effekter som følge af øget samlokalisering af virksomheder og befolkning (agglomerationseffekter) Atkins vil beregne og forklare resultaterne, samt at perspektivere dem ift. mulige tiltag for at sikre, at projektets gevinster fuldt ud kan realiseres. Beregningerne tager udgangspunkt i bl.a. tidsgevinster for de enkelte trafikantgrupper og derfor i den gennemførte samfundsøkonomiske analyse. I det omfang, at data muligvis ikke står til rådighed, kan vi beregne effekterne tilnærmelsesvis bl.a. på baggrund af nogle nøgletal. Resultaterne søges i videst muligt omfang præsenteret på et let forståelige og illustrativ måde med henblik på efterfølgende proces. Side 4 Side 190
3. Procesbeskrivelse, organisation og tidsplan Arbejdet munder ud i en præsentationsprospekt (pixi). Prospektet bliver lavet på baggrund af et forudgående opsamlende materiale og en lille inddragelsesproces der skal involvere interessenter. Der er udarbejdet et forslag til tidsplan, som vedlægges tilbuddet som bilag 1. Tidsplanen består at følgende hovedelementer og en options/perspektivdel: Proceselementer: Ydelsesbeskrivelse og tilbud med tids- og procesplan leveret. Godkendelse af projekt Økonomiudvalgsmøde 8. marts 2016. Sammenfatning af tidligere argumenter og udvikling af nye herunder kvantitativ samfundsøkonomisk vurdering. Inddragende proces: o Aftenworkshop eksternt i udvidet Rute 15 gruppe med erhvervsfolk. Sammenfatning af input og konklusioner i rapport. o Godkendes af Rinkøbing-Skjern. Rapport og oplæg til PIXI der kan anvendes på alle niveauer til lobbyvirksomhed. o Præsentation for Byrådet 17. maj 2016. Opsætning og trykning af PIXI. Option og perspektiv: o Åbning af Rute 15. Event med presse og uddeling af PIXI (Option/ide) Lobbyvirksomhed VVM Projektring og arealerhvervelse Udførelse Indvielse i 2020 4. Organisation og bemanding Vi har valgt at koncentrere opgaveløsningen til et team, som besidder solid faglig erfaring inden for hvert af de nødvendige fagområder og som således kan bidrage med en kompetent og faglig sparring. Allan Therkelsen Projektleder og chefrådgiver Allan Therkelsen har en stor og grundig viden om alle former for transportpolitik og planlægning. Allan Therkelsen har samlet set arbejdet i det kommunale regi i mere end 10 år og har det meste at tiden haft ledelsesansvar. De seneste år har Allan Therkelsen betjent de politiske niveau direkte som fast embedsmandsrepræsentant i politisk udvalg. Side 5 Side 191
Allan Therkelsen er tilknyttet vores Midtjyske kontor og kom til Atkins i sommeren 2015. Han arbejder frem til 2018 som bygherrerådgiver på en større anlægs- og interessentinddragelsesprojekt i Aalborg Kommune med Realdania som medfinansierende partner. Allan arbejder p.t. også med en samlet trafikplan for Odsherred Kommune. Odsherred Kommune har nogle af de samme udfordringer som Ringkøbing-Skjern kommune med hensyn til sommer/vinter trafik. Allan Therkelsen har tidligere udarbejdet en lang række strategiske planer for kommuner og har erfaring med lobbyarbejde over for det landspolitiske niveau samt erfaring for præsentation af materiale for FolketingetsTransportudvalg. Allan Therkelsen har stor erfaring med at drive innovative processer og komme i mål med et målrettet og fokuseret resultat. Ute Stemmann Chefrådgiver Ute er økonom med speciale inden for regional-, transport- og international økonomi. Hun har stor faglig indsigt og viden på transportområdet i Danmark og i Europa og inden for alle transportformer. Særlige kompetencer inden for samfundsøkonomi, Landstrafikmodellen, samt behovs- og potentiale-vurderinger på transportprojekter. Hun arbejder bl.a. med regionale effektanalyser, herunder med fokus på forskellige brancher og mulige dynamiske effekter (agglomeration mv.). Internationale erfaringer fra EU-finansierede projekter som f.eks. en kortlægning af godskorridoren fra Stockholm til Palermo samt som rådgiver for det kroatiske transportministerium. Ute har endvidere erfaring med proces- og projektledelse og er god til at inddrage alle parter i et projekt også på tværs af forskellige fagligheder og nationaliteter. Hun har arbejdet på forskellige niveauer i store politisk styrede organisationer og har derfra stor erfaring med formidling af fagligt komplekst stof til politikere og embedsmænd samt arbejde på strategisk niveau. Rikke Hald Seniorkonsulent Rikke har fra Atkins Midtjyske gennem 19 års arbejdet med ejendomsretlige og matrikulære forhold på forskellige stadier tilegnet sig en bred forståelse for sammenhængen mellem relevante lovgivninger og myndigheder, specielt inden for det ejendomsretlige område, f.eks. i forhold til lovgivning om ekspropriation, vejadgang, private fællesveje, landbrugsejendomme mm. Rikke har gennem de sidste 6 år deltaget i flere store infrastrukturprojekter i forhold til arealerhvervelse og ekspropriation, hvor hun har indgået i forskellige teams og samarbejdet med projekterende enheder i projekternes forskellige stadier. Rikke har desuden haft ansvar for udarbejdelse af endeligt arealerhvervelsesmateriale i form af besigtigelses- og ekspropriationsmateriale eller frivillige aftaler. Rikke har en dybdegående erfaring med hele processen fra første fase hvor et projekt defineres og vurderes til den senere fase hvor der samarbejdes med lodsejere samt myndigheder og arealbehovet afdækkes i form af ekspropriation eller frivillige aftaler. Side 6 Side 192
Anders Kaas Projektansvarlig/Kvalitetskontrol Anders H Kaas har over 20 års erfaring med infrastruktur og trafikplanlægning. Anders er uddannet civilingeniør fra Danmarks Tekniske Universitet og har efterfølgende opnået en ph.d. grad samme sted på DTU Transport. Anders besidder en stor ekspertise indenfor projektledelse og granskning af planlægningsopgaver i et politisk styret miljø, og har således som projektleder eller projektansvarlig arbejdet for en lang række kunder indenfor den offentlige forvaltning og transportsektor. 5. Økonomi Atkins tilbyder at gennemføre arbejdet som en fastprisaftale på kr. 150.000 ekskl. moms. Eventuelle optioner og tillægsopgaver, vil blive afregnet til timesatser efter gensidig skriftlig aftale mellem Ringkøbing-Skjern Kommune og Atkins. Transportudgifter afregnes efter statens takster. Opsætning af prospekt (pixi) er indeholdt i prisen, men trykning er ikke indeholdt. Side 7 Side 193
Bilag 1 25.02.2016 Opgradering af Rute 15 fra Herning til Søndervig via Ringkøbing 2016 2017 2018 2019 2020 Ydelsesbeskrivelse og tilbud med tids- og procesplan leveret (dataindsamling). Godkendelse af projekt Økonomiudvalgsmøde 8. marts 2016. Sammenfatning af tidligere argumenter og udvikling af nye herunder kvantitativ samfundsøkonomisk vurdering. feb marts april maj juni 3. kvartal 4. kvartal x x Inddragende proces: o Aftenworkshop eksternt i udvidet Rute 15 gruppe med erhvervsfolk. Sammenfatning af input og konklusioner i rapport. o Godkendes af Rinkøbing-Skjern. Rapport og oplæg til PIXI der kan anvendes på alle niveauer til lobbyvirksomhed (opsætning og trykning efter Byrådsmøde). o Præsentation for Byrådet 17. maj 2016. Option og perspektiv: x x x o Åbning af Rute 15. Event med presse og uddeling af PIXI (Option/ide) Lobbyvirksomhed x VVM Projektring og arealerhvervelse Udførelse Indvielse i 2020 x Side 195
Oversigt disponering vækstpulje (ansøgningspulje) på 68 mio. kr. 2015-2018 (alle beløb i kr.) 2015 2016 2017 2018 I alt Beslutning: Årlig vækstpulje 15.200.000 17.200.000 17.700.000 18.200.000 68.300.000 Disponeret: Renovering Carreer Campus -801.250-801.250 Byrådet 14. april 2015, pkt. 2 * samme - lån vækstpuljen -600.000 200.000 200.000-200.000 Byrådet 14. april 2015, pkt. 2 Markedsføring RKSKøst -400.000-400.000 Byrådet 14. april 2015, pkt. 4 * Udnyttelse potentiale å- og lystfiskerturisme -3.000.000-3.000.000 ØEU 4. maj 2015, pkt. 5 Smedenes Hus Udviklingsselskab ApS 0 0 0 0 0 Afslået, ØEU 23. juni 2015, pkt. 9 Lystbækgaard (fårehyrde og leje får) 0 0 0 0 0 Afslået, ØEU 4. maj 2015, pkt. 10 Naturpleje i Ringkøbing Fjord 0 0 0 0 0 Afslået, ØEU 23. juni 2015, pkt. 14 Anker Fjord Hospice, ph.d. - projekt -333.000-333.000-334.000-1.000.000 ØEU 4. august 2015, pkt. 10 WaterZ -500.000-675.000-875.000-2.050.000 ØEU 8. september 2015, pkt. 8 Brandingstrategi for Borris 0 0 Afslået ØEU 8. september 2015, pkt. 10 Kernen - Ølstrups nye samlingssted (anlægstilskud) -2.000.000-2.000.000 ØEU 8. september 2015, pkt. 13 Business Region Herning - Holstebro -570.000-570.000-570.000-570.000-2.280.000 ØEU 3. november 2015, pkt. 14 * RKSK Pendler Huset -500.000-500.000 ØEU 8. december 2015, pkt. 18 * Fødevarepark Skjern Enge -400.000-400.000-400.000-1.200.000 ØEU 8. december 2015, pkt. 23 Kunst i Slusen - ART Hvide Sande 0 0 0 0 Afslået ØEU 26. januar 2016, pkt. 4 Ringkøbing Skate 0 Udsat ØEU 26. januar 2016, pkt. 5 Fremtidens Bevægelseshus i Hee -200.000-200.000 ØEU 26. januar 2016, pkt. 6 FiskeriLAG -171.500-171.500-171.500-514.500 ØEU 23. januar 2016, pkt. 6 0 Rest - ikke disponeret 8.397.000 13.624.250 15.749.500 16.383.500 54.154.250 * Bemærkning: Lån 600 tkr. til Campus tilbagebetales med 200 tkr. årligt 2017-2019. * Bemærkning "Udnyttelse potentiale å- og lystfiskerturisme": ØEU er positiv over for pojektet og borgmesteren bemyndiges til at optage forhandling med ansøgerne og Herning kommune om indhold, partnerr og økonomi inden endelig behandling i ØEU. Foreløbig indregnet 3 mio. kr. i oversigten. ØEU bevilgede 8. september 2015, pkt. 14, at 1 mio. kr. af de 3 mio. kr. kan udbetales til projektet. * Bemærkning "Tilskud "Kernen", Ølstrup": Det er en forudsætning, at den samlede anlægssum som minimum udgør 17,4 mio. kr. * Bemærkning "RKSK Pendler Huset": Der er tale om et lån på max. 500.000 kr., som indfries ved salg af ejendommen. Side 118 197
* Bemærkning "Fødevarepark Skjern Enge": Der er tale om kommunal deltagelse i en 5-årig lejekontrakt med årlig leje i størrelsesordenen 400.000 kr. Side 119 198