Demensstrategi 2016 2020

Demensstrategi 2016 2020 Forord Med nærværende Demensstrategi 2016-2020 ønsker vi at signalere, at vi tager demensudfordringen alvorligt og har ambitioner om at blive en demensvenlig kommune til gavn for demensramte borgere og deres pårørende. Som landets 5. største kommune ønsker vi at være med til at udvikle demensområdet for at bidrage til, at borgere med demens og deres pårørende oplever den bedst mulige livskvalitet. Demensstrategien er udarbejdet på Sundhed & Omsorgsområdet og henvender sig til både borgere, medarbejdere og politikere i Esbjerg Kommune. Demensstrategien har snitflader til Esbjerg Kommunes Vision 2020, Sundhedspolitik 2015-2020, Seniorpolitikken og Værdighedspolitikken. Samtidig tages der i strategien udgangspunkt i de nationale anbefalinger fra Nationalt Videnscenter for Demens samt National klinisk retningslinje for udredning og behandling af demens fra Sundhedsstyrelsen. 1

Vision Esbjerg Kommune vil være en demensvenlig kommune. Derfor tager kommunens demensstrategi 2016-2020 udgangspunkt i den nyeste viden og evidens, samtidig med at vi inviterer borgere og samarbejdspartnere indenfor i en involverende proces. Det gør vi for at sikre sammenhæng mellem den nyeste faglige viden og hverdagslivet med demens, med henblik på at skabe bedst mulig livskvalitet for demensramte borgere og deres pårørende. Hvordan ser udfordringen ud i Esbjerg Kommune? Vores vision på demensområdet skal føres ud i livet via 5 fokusområder. Områderne er valgt ud fra eksisterende viden og erfaringer fra Danmark og udlandet, som peger på, at netop disse områder er særligt relevante, i forhold til at skabe bedst mulig livskvalitet for demente borgere og deres pårørende: Forebyggelse og tidlig opsporing Rehabilitering Pårørende Kompetenceudvikling og vidensdeling Medborgerskab Demens er en fælles betegnelse for en række hjernesygdomme, som svækker hukommelsen mere og mere, i takt med at sygdommen udvikler sig. Antallet af demente vil stige markant de næste 30 år. I og med at vi bliver flere ældre, og forekomsten af demens stiger med alderen, vil der således i Esbjerg Kommune i 2020 være ca. 1930 borgere over 60 år med diagnosticeret demens og 8550 pårørende, mens der i 2040 vil være ca. 3140 borgere over 60 år med diagnosticeret demens og 13.950 pårørende. År 2020 1930 borgere lever med demens 8550 pårørende År 2040 3140 borgere lever med demens 13.950 pårørende Fokusområderne Kompetenceudvikling og vidensdeling samt Medborgerskab fungerer som tværgående fokusområder, der har betydning for implementeringen af de øvrige 3 fokusområder. 2

Værdighed og demens Vi ønsker at sætte fokus på værdige livsvilkår i understøttelsen af demente og deres pårørende, med henblik på at skabe bedst mulig livskvalitet. Demenssygdomme er forbundet med store menneskelige omkostninger. Den dementes oplevelse af forringede funktionsevner med tab af evner og færdigheder medfører, at den demente ofte kan opleve at være ulykkelig, angst og fortvivlet. Også de pårørende kan have følelsen af, at det menneske, de kender og holder af, gradvis forandres og forsvinder for dem. I Esbjerg Kommune vil vi stræbe efter at arbejde ud fra den højeste etiske og faglige standard på demensområdet. Det gør vi ved at vise respekt for patienter, pårørende og fagpersoner, og ved, gennem inddragelse at forstå og imødekomme behovene hos målgrupperne. Vi viser respekt for de særlige etiske udfordringer, der knytter sig til arbejdet med demente, hvis autonomi og handleevne er kompromitteret af sygdommen. Her er det blandt andet vigtigt, at medarbejderne har viden om og respekt for den enkelte borgers selvbestemmelsesret. Begge parter oplever den dementes tab af værdighed som en trussel og en følelsesmæssig belastning, og de pårørende udsættes for store praktiske og sociale belastninger ved at leve med en dement person. Mange etiske spørgsmål knytter sig til det at være syg med demens. Hvordan sikrer man bedst den demensramte borger? Er det for eksempel i orden at låse den demente inde, eller at foretage overvågning? Hvor går grænsen for, hvor meget kontrol man kan tage over et menneske, for at beskytte det mod sig selv? I Esbjerg Kommune holder vi til stadighed fokus på, hvordan vi bedst kan understøtte den syge og de pårørende, så livet fortsat er værdigt og værd at leve. Omsorgen for demente borgere i Esbjerg Kommune skal være værdig og respektfuld. Det kræver blandt andet et godt kendskab til den dementes livshistorie, et godt forhold til de pårørende samt indlevelsesevne til at kunne sætte sig i demente menneskers sted. 3

Forebyggelse og tidlig opsporing Vi ønsker at have fokus på det sunde og aktive seniorliv for derved blandt andet at forebygge demenssygdomme. Herudover vil vi styrke den tidlige opsporing af demenssygdomme med henblik på at reducere følgevirkningerne. Målet er at øge livskvaliteten for den demente og de pårørende. Demenssygdomme har mange forskellige årsager. En lang række livsstilsfaktorer såsom motion, rygning, kost, alkohol, depression og socialt samvær er forbundet med en øget risiko for at udvikle demens. Når det handler om at forebygge demenssygdomme, er det derfor vigtigt med et bredt fokus på både fysiske og sociale parametre, ligesom det gælder for forebyggelse af andre kroniske sygdomme (Kilde: NVfD). Eksempler på eksisterende tiltag: Teknologibiblioteket Teknologibiblioteket tilbyder rådgivning og udlån af teknologiske hjælpemidler til borgere med demens og deres pårørende. Hjælpemidlerne kan bl.a. hjælpe borgerne med at få sat struktur på hverdagens aktiviteter og gøremål, at huske aftaler, og at støtte dem i at finde rundt på egen hånd via en GPS. Hjælpemidlerne understøtter den demente borger i at bevare eller genvinde en høj grad af selvstændighed og selvhjulpenhed i hverdagen og i at kunne klare sig selv længst muligt i eget hjem. Frem mod 2020 vil vi: Demenstræning Fysisk træning for hjemmeboende demente har været afprøvet som pilotprojekt på Esbjerg Sundhedscenter i 2014. De involverede borgere oplevede en effekt på flere fysiske parametre, som har påvirket muligheden for at være mere selvhjulpen i hverdagen. De pårørende fik mulighed for at udveksle erfaringer og oplevelser, mens træningen stod på, og dette har været en væsentlig faktor i projektet. På grund af de gode erfaringer er træning for demente er nu gjort til et fast tilbud på Esbjerg Sundhedscenter. Styrke den forebyggende indsats ift. KRAM-faktorer blandt seniorer Vi skal sikre os, at der eksisterer tilstrækkeligt med forebyggende indsatser, som kan bidrage til at nedsætte risikoen for, at borgere udvikler demenssygdomme. Det er vigtigt, at disse tilbud er tilpasset seniorernes behov og ønsker, således at de opleves som relevante. Vi skal desuden understøtte oplysningskampagner, som har til formål at oplyse borgerne om sammenhængen mellem livsstilsfaktorer og demens, og hvad man som borger selv kan gøre for at nedsætte risikoen. Styrke samarbejdet om tidlig opsporing af demenssygdomme mellem kommunen, almen praksis, sygehuset og organiserede seniorfællesskaber Vi skal, i vores eksisterende samarbejde med almen praksis, Sydvestjysk Sygehus og lokale organiserede seniorfællesskaber, sætte større fokus på opsporing af demens og satse på et tæt samarbejde omkring denne indsats. Vi skal også kigge indad og opkvalificere plejepersonalet til at spotte borgere med tidlige symptomer på en mulig demenssygdom. Myte Regelmæssig motion og sund kost kan til en vis grad være med til at sænke risikoen for udvikling af demens SANDT 4

Rehabilitering Vi ønsker at understøtte borgere med demens og deres pårørende i at leve det liv, de oplever som meningsfuldt og værdigt. For at sikre sammenhæng er det vigtigt med et tværfagligt samarbejde omkring borgeren, samt at indsatser og bolig er tilpasset den enkelte borgers og de pårørendes behov og ønsker. Rehabilitering af demensramte borgere spænder lige fra den indsats, der skal gives for at understøtte forholdsvis velfungerende borgere i eget hjem, til den pleje og omsorg som borgere, med svær demens på plejecentrene, skal have. Uagtet borgerens grad af rehabiliteringsbehov mener vi, at en helt central faktor er evnen til at differentiere rehabiliteringsindsatsen, så den så vidt muligt opfattes som meningsfuld og værdig for den demente og de pårørende. Herudover mener vi, at der fremadrettet skal større fokus på indretningen af byrum og boliger, så de tilpasses de behov, som demente og deres pårørende har. Eksempler på eksisterende tiltag: Demens selvhjulpen i eget liv Esbjerg Kommune har deltaget i et partnerskabsprojekt med bl.a. Varde Kommune og Sydvestjysk Udviklingsforum omkring ny viden om design til mennesker med demens. Projektet har taget udgangspunkt i dem, der ved mest om demens, nemlig de demensramte selv og deres pårørende. Resultaterne er således baseret på den indsigt, som samtaler med borgerne har givet. Samarbejde med Gerontopsykiatrien på demensområdet Der er etableret et velfungerende samarbejde omkring den forløbskoordinerende indsats til demensramte borgere og deres pårørende. Krebsestien Plejecentret skal bestå af ca. 100 demensplejeboliger. I stueetagen etableres et sundhedshus med sygeplejeklinik, træningsfaciliteter, café og praktiserende læge. Det er ambitionen, at den nyeste og mest brugbare viden inden for demens skal implementeres i centeret og de enkelte boliger. Herudover skal centeret åbne sig mod omverdenen og tilbyde beboerne en aktiv hverdag i lokalsamfundet. De omkringliggende boliger skal være ældrevenlige. Boligerne er tænkt som en blanding af rækkehuse og etageboliger. Vi forventer, at plejecenteret kan indvies i 2019. 5

Frem mod 2020 vil vi: Øge fokus på sammenhængende forløb mellem relevante parter via forløbskoordination Vi skal arbejde for, at demensramte borgere og deres pårørende i et øget omfang oplever et sammenhængende forløb både internt i kommunen og mellem kommune, sygehus og almen praksis. Det er essentielt, at der foregår en åben dialog parterne imellem og ikke mindst med borgeren, så der på denne måde skabes entydige og fælles mål for det enkelte borgerforløb. Øge samarbejdet med gerontopsykiatrien omkring systematiseret henvisning af diagnosticerede borgere til kommunale demenstilbud Der eksisterer allerede et velfungerende samarbejde mellem Esbjerg Kommune og gerontopsykiatrien i Region Syddanmark. Vi ønsker dog at styrke dette samarbejde endnu mere og sikre os, at de demensramte og deres pårørende på systematisk vis henvises til den vifte af tilbud, som eksisterer på demensområdet. Her spiller kommunens medarbejdere selv en vigtig rolle i forhold til at videreformidle eksisterende og nye tilbud, således at vores samarbejdspartnere er opdaterede. Arbejde med at udvikle nærmiljøer, så de tilpasses dementes behov (Krebsestien og Østerbyen) I og med, at der bliver flere og flere demente i fremtiden, tror vi på, at det giver bedst mening, ikke blot at have fokus på optimale forhold på plejecentrene, men ligeledes på optimale forhold i de dementes nærmiljøer. På denne måde kan demensramte blive længst muligt i eget hjem og samtidig færdes trygt i nærmiljøet. Det skaber tryghed og frihed, ikke blot for den demensramte, men ligeledes for de pårørende. Udviklingen af velfærdsteknologiske hjælpemidler går stærkt, og vi skal være opmærksomme på denne udvikling, således at demente borgere og deres pårørende kan få størst mulig gavn af velfærdsteknologien i alle faser af et demensforløb. Vi skal fortsat prioritere en grundig vejledning til demente, deres pårørende samt kommunens plejepersonale for at skabe tryghed omkring brugen af velfærdsteknologiske hjælpemidler, som kan bidrage til en øget livskvalitet for både den demente og de pårørende. Udvikle nye lokale sundhedscentre, hvor der bl.a. sættes fokus på tilbud til demente I 2019 skal der stå fem nye sundhedscentre klar i kommunen, som skal sikre lokale tilbud til kommunens borgere på en række områder herunder demens. De nye sundhedscentre vil sikre demensramte og deres pårørende tilbud i nærmiljøet, hvilket kan spille en vigtig rolle for den demente. Myte Demens og alzheimers sygdom er ikke det samme SANDT Alzheimers er den hyppigste årsag til demens Øge udviklingen og anvendelsen af velfærdsteknologiske løsninger, for at skabe tryghed og gøre borgeren selvhjulpen 6

Pårørende Vi ønsker at understøtte en værdig og meningsfuld hverdag for pårørende til demensramte, da pårørende ofte oplever en følelsesmæssig belastning samt store praktiske og sociale udfordringer ved at leve med en dement. Demens beskrives ofte som de pårørendes sygdom, idet sygdommen ikke kun påvirker den demensramte men hele familien. Det er mere psykisk belastende at yde omsorg for en dement end for et menneske med udelukkende fysisk svækkelse. I takt med at sygdommen skrider frem, er det almindeligt, at pårørende viser tegn på bekymringer, tristhed, belastningsreaktioner og stress en egentlig depression forekommer således 2-3 gange hyppigere end normalt. Vi ser derfor pårørende som en meget væsentlig målgruppe i nærværende demensstrategi. Eksempel på et eksisterende tiltag: Frem mod 2020 vil vi: Sætte yderligere fokus på tilbud til pårørende, så de tidligt i forløbet får hjælp og rådgivning om demenssygdomme og støtte til at håndtere at være pårørende Vi skal fortsat sikre relevante tilbud til pårørende, for herved at skabe de bedste forudsætninger for et godt liv med demens for alle parter. Tilbuddene kan med fordel have fokus på mulighederne for aflastning og socialt inkluderende fællesskaber, da dette ofte vil være et behov, som mange pårørende oplever. Etablere digitale pårørendegrupper, for derved at imødekomme flere pårørendes behov Særligt for pårørende, som stadig er erhvervsaktive, kan det være svært eller uoverskueligt at deltage i tilbud uden for hjemmet. Vi skal derfor afprøve digitale pårørendegrupper, som en mulighed for at favne flere pårørende og måske en anden type pårørende, end dem vi møder i dag. Pårørendegrupper Pårørendegrupper er et tilbud til pårørende til en hjemmeboende person med en demenssygdom. Tilbuddet giver de pårørende mulighed for at møde ligesindede i samme situation, hvilket kan være værdigfuldt i en hverdag, der måske oftest handler om den dementramte. Ud over muligheden for at opbygge et netværk, får de pårørende ligeledes undervisning i forskellige, relevante emner. Erfaringerne viser, at der er stor efterspørgsel efter pårørendegrupper, hvilket understreger behovet for at tænke de pårørende ind som en væsentlig målgruppe. Myte Demens rammer kun gamle mennesker FALSK Demens rammer ikke kun gamle mennesker. Men høj alder og et handicap er den væsentligste risikofaktor for udvikling af demens 7

Kompetenceudvikling og vidensdeling Vi ønsker fagligt dygtige medarbejdere og en specialiseret ekspertise inden for demensområdet. Derfor sætter vi yderligere fokus på kompetenceudviklingsforløb, som bidrager til udvikling af en vidensbaseret faglig praksis. I Esbjerg Kommune har vi gennem en lang årrække haft fokus på udvikling af medarbejdernes kompetencer inden for demensområdet. Det er vigtigt, at personalet har et solidt vidensgrundlag, for at kunne tilbyde borgerne en vidensbaseret indsats. Det kræver et fælles metodisk og fagligt udgangspunkt. Kompetenceudvikling med et erfaringsbaseret og praksisnært perspektiv, som tager udgangspunkt i medarbejdernes daglige relationer og kontakt med borgerne, har vist sig særligt anvendelig i videreudviklingen af den daglige praksis. Tilgangen er med til at understøtte en personcentreret frem for en sygdomscentreret omsorgskultur på plejecentrene, hvor de demensramte borgere anerkendes og respekteres på lige fod med andre borgere. For at sikre optimal udbredelse og anvendelse af den nyeste evidens inden for demensområdet - til gavn for såvel borgere som medarbejdere - er vidensdeling endvidere et centralt element i demensindsatsen. I Esbjerg Kommune har vi derfor arbejdet med dels vidensdeling via etablerede netværk blandt medarbejderne, og dels afholdt en række borgerkonferencer om demens, hvor fokus har været på at videreformidle den nyeste viden til demente og deres pårørende. Eksempel på eksisterende tiltag: Demenskonferencer Esbjerg Kommune har afholdt 3 demenskonferencer, hvor fokus har været på at formidle viden til demensramte og deres pårørende gennem faglige indlæg og debat. Frem mod 2020 vil vi: Øge kompetenceniveauet og specialiseret viden om demens i plejen Med henblik på at fastholde et højt vidensniveau, er det vigtigt, at der fortsat/kontinuerligt fokuseres målrettet på medarbejdernes faglige kompetencer, således at nyeste viden på demensområdet implementeres i arbejdet med og omkring borgeren og dennes pårørende. Opsamle nyeste viden fra Nationalt Videnscenter for Demens og sørge for videnspredning til medarbejdere, borgere og øvrige samarbejdspartnere Vi skal sikre, at medarbejdere, der arbejder med borgere med demens, kontinuerligt styrkes i faglige og personlige kompetencer til at løse opgaverne. Samtidig skal vi have fokus på, at medarbejderne har et fælles vidensgrundlag om demenssygdomme. Det vil vi bl.a. sikre ved at medarbejderne deltager i relevant og løbende efteruddannelse i demens. Myte Demens er arveligt FALSK Demenssygdomme er som hovedregel ikke arvelige. Ved Alzheimers sygdom er det kun 2-3% af sygdomstilfældene, der direkte skyldes arv, mens årsagen til de øvrige tilfælde af Alzheimer er mere usikre. 8

Medborgerskab Vi ønsker at løfte demensudfordringen i fællesskab, ved at foreninger, borgere og virksomheder byder ind og bidrager til at løse opgaven. Ofte hører vi, hvordan den offentlige velfærd er under pres. Men presset på velfærden har også udløst nytænkning i de måder, vi praktiserer velfærd på blandt andet ved at vi sætter fokus på medborgerskab og i langt højere grad end tidligere fokuserer på, hvordan vi i fællesskab kan gøre eller løse noget, for og sammen med hinanden. I Esbjerg Kommune understøtter vi et værdigt og meningsfuldt liv for borgere med demens og deres pårørende, ved at arbejde for, at det omkringliggende samfund er inddraget i indsatsen omkring borgeren med en demenssygdom. Det gør vi blandt andet ved at samarbejde med frivillige organisationer herunder Alzheimerforeningen, Aflastningstjenesten og ÆldreSagen. Eksempel på eksisterende tiltag: Samarbejde med frivillige organisationer Esbjerg Kommune samarbejder med en række frivillige organisationer, som bl.a. tilbyder undervisning og demenscaféer, samt understøtter opbygningen af netværksgrupper. Frem mod 2020 vil vi: Understøtte de kommunale og frivillige tilbud, der i dagligdagen giver personer med demens mulighed for at engagere sig i lokalsamfundet For at skabe størst mulig livskvalitet for demensramte borgere, er det vigtigt, at vi understøtter borgernes liv, så de fortsat kan være en aktiv del af samfundet med de ressourcer, de har. Det vil vi gøre ved eksempelvis at opstarte demenstræning i DGI-regi. Skabe øget accept og viden blandt medborgere i forhold til symptomer på demens Vi vil sætte fokus på at nedbryde stigmatisering og fordomme omkring demens ved at udbrede viden om demens blandt borgerne i Esbjerg Kommune. Øge fokus på samarbejdet med civilsamfundet herunder erhvervslivet For at sikre fremtidig velfærd for demensramte borgere og deres pårørende, vil vi kombinere ressourcer og skabe synergieffekt ved at deltage i partnerskaber og arbejde tæt sammen med frivillige organisationer, offentlige institutioner, virksomheder og den enkelte medborger i lokalsamfundet. Myte Ordet senil betyder det samme som dement FALSK Senil betyder gammel men har tidligere været anvendt som betegnelse for demens 9

Demensforløb Mistanke om demens Besøg hos egen læge Undersøgelse og diagnose Forløbs- og demenskoordination Visitation Praktisk og personlig hjælp Plejebolig Det kan være borgeren selv, en pårørende eller plejepersonale, som udtrykker den første mistanke og bekymring om begyndende demens. Det anbefales at søge egen læge. Den praktiserende læge kan vælge at henvise til Gerontopsykiatrisk ambulatorium, Neurologisk afdeling eller stille diagnosen selv. Der vil ved lægen blive lavet en MMSE-test, blodprøver og CT-scanning. Det anbefales at der henvises til Gerontopsykiatrisk ambulatorium, da borgeren her bliver vurderet på både kognitive tests og en CT-scanning udført af specialister på området. Diagnosen stilles ud fra de udførte tests og samtaler. Omsorg varetager. Demenskoordinatoren kan følge borgeren og de pårørende, også selv om der modtages praktisk og/eller personlig hjælp i hjemmet. Borgeren som endnu ikke er i berøring med kommunens plejepersonale henvises via Visitationen eller direkte fra Gerontopsykiatrisk ambulatorium til en demensfaglig konsulent. Den demensfaglige konsulent indkalder borgeren og de pårørende til forløbskoordination, hvor de vejledes om forebyggende og understøttende tilbud. Er der brug for tæt støtte i hjemmet i forhold til demens, visiteres der ydelser via visitationen, som den kommunale demenskoordinator i 10

Samarbejdspartnere 10 tegn på demens: 1. Glemsomhed 2. Besvær med at udføre velkendte opgaver 3. Problemer med at finde ord 4. Forvirring vedr. tid og sted 5. Svigtende dømmekraft 6. Problemer med at tænke abstrakt 7. Vanskeligheder med at finde ting 8. Forandringer i humør og adfærd 9. Ændringer i personlighed 10. Mangel på initiativ Kilde: Nationalt Videnscenter for Demens 11