Den almindelige delfin lever især i tropiske og subtropiske havområder, men



Relaterede dokumenter
Den almindelige delfin lever især i tropiske og subtropiske havområder, men

Quiz og byt Spættet Sæl

SÆLER OG HVALER. Forfatter: Naturcenterleder Svend Møller Nielsen

Almindelig spidsmus er slet ikke en mus. Den tilhører gruppen af pattedyr,

naturhistorisk museum - århus

NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg

Danske Fisk. Bars. Bruskhoved

Føde Helleflynderen lever af andre store fisk som fx torsk, rødfisk, kuller og sild samt krebsdyr og blæksprutter.

- Mit Vadehav - Det store ta selv bord - Mit Vadehav - Det store ta selv bord - Mit Vadehav - Den spættede sæl

Vadehavet er fuldt af mirakler! Kom med! På opdagelsesrejse I VADEHAVET

Spørgsmål 1: Hvor stor er en kaskelothval?

Supplerende materiale i serien Natur og Museum, som kan købes på museet eller online på

Marsvin kender ingen grænser

GRØNLANDSHAJ FISK. Den kan dykke virkelig langt ned under havets overflade faktisk helt ned på 2 kilometers dybde.

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund

Lille vandsalamander Kendetegn Levevis

DISSEKER ET DYR. 1. Disseker en blåmusling. Øvelsen består af to dele. Teori. Disseker en blåmusling Disseker en sild

Spændende Måger - Klintholm Havn i november

Vadehavet. Navn: Klasse:

KFUM-Spejderne i Danmark Ulveledertræf januar

Møns Klint - Fauna Af Eskild Aagaard

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund

Knopsvane. Knopsvane han i imponerepositur

Et kæledyr er et dyr, man har hjem-me i sit hus.

Sprogspil ud i naturen

Vadehavet er fuldt af mirakler! Kom med! På opdagelsesrejse I VADEHAVET

Sri Lanka best for blue

Godt at vide: Godt at vide:

På uglejagt i Sønderjylland

Kendetegn for vildt Rovdyr

Klubtur til Lyø den maj 2013

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist

Billednøgle til FISK I SØEN. Foto: Marcus Krag

Danske hvalfund (strandinger) i perioden

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund

Fisk ARTSHÅNDBOG TIL SAFARI PÅ DET LAVE VAND

Gul/blå ara. Beskrivelse:

Gråand (Anas platyrhynchos) & krikand (Anas crecca)

Dette materiale er dommerens private og må ikke offentliggøres på nogen måde.

Arbejdsområder. Pattedyr i havet. Du har brug for naturen. Og den har brug for dig!

Bestemmelsesnøgle til danske padder og krybdyr

Havet glitrede i fuldmånens skær. Skibet gled rask frem gennem bølgerne. En mand stod ved styreåren og holdt skibet på ret kurs.

Typebeskrivelse af Skotsk Højlandskvæg

FCI Standard Nr (EN) (ORG ) NORSK ELGHUND, GRÅ. Oprindelsesland: Norge

Den seje. Vandplaskere - Niveau 1 - Trin for trin. Vandplaskere Niveau 1

Side 1. Kæmpen i hulen. historien om Odysseus og Kyklopen.

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1: ) Stær

DAGPÅFUGLEØJE INSEKT. blade - og så spreder den sine vinger ud og skræmmer rovdyret med sine øjne.

IS-BJØRN. 1. Hvor kan du læse om unger i sne-hulen? Side: Gå tæt på teksten. 4. Hvordan holder is-bjørnen sig varm i 40 graders kulde?

Svar til opgaverne i Skoletjenestens Mobile undervisningsforløb.

NATURVIDENSKABELIGE FODSPOR

FAKTA ARK. Én svale gør ingen sommer men den gør hvad den kan

Naturgenopretning i Gudenåen. - Standpladser til laks og havørreder ved Ulstrup i Favrskov Kommune -

Om tilpasning hos fisk

NV Europa - 55 millioner år Land Hav

Diktat 1. . Og så er den med at gå tur. Vi går lange ture langs. Navn: Klasse: Dato:

Naturplejeprojekt for dyr og levesteder i det åbne land ved Boserup i Roskilde Kommune NaturErhvervstyrelsen: j.nr L M-0088

Føde Den voksne blodrøde hedelibel lever af flyvende insekter, mens nymfen æder vandinsekter, larver og krebsdyr.

Fiskeoplevelser. Året rundt i Vestjylland. Struer Kystfisker Forening -

BLADSKÆRERMYRER INSEKT

Kig efter det gule på de kinesiske skarver

På sporet af de danske rovdyr

For som det hændte, så gav det allerede efter to timers fiskeri pote at følge anvisningerne. Vi startede

AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg

Edderkopper - symmetri

LOFOTEN 2010 ET ARKTISK KAJAKPARADIS

Retningslinjer for fluebekæmpelse på pelsdyrfarme

HVALPEKØB. Lidt om avl

DE SMÅ FAGBØGER. Peter Bering og Birgitte Bering GYLDENDAL UDDANNELSE

Tårnfalken. Maja Schjølin Afleveres 30/

Små passagerer på cyklen


FORSIDE NYHEDER GEDDER I TRYGGEVÆLDE Å VANDRER SJÆLDENT UD I KØGE BUGT. FREDAG 06 NOV 15 Af Finn Sivebæk

Virussygdomme som årsag til massedødsfald blandt danske sæler Alstrup, Aage Kristian Olsen; Jensen, Lasse Fast; Jensen, Trine Hammer

Julemandens arv. Kapital 13

Skoletjenesten. Tilbud til skoler til 6. klasse. Generelt om skoletjenesten

HESTE-QUIZ. Test din viden om heste og ponyer. Spørgsmål Sæt kryds ved rigtige svar

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund

Miljøets indflydelse på fiskebestandene og deres sundhed

gyldendal.dk - twitter.com/gyldendal - forlagetgyldendal youtube.com - facebook forlagetgyldendal

Grænseboksere - Niveau 1 - Trin for trin

Foto: CT SkadedyrsService

Udlån af minkfælder. Københavns Statsskovdistrikt. Juni 2005 J.nr. Kø Ref. JPB

havpattedyr ved kyst og hav - se på havpattedyr

Kronvildt Dåvildt Sikavildt Råvildt Mufflon Vildsvin

Hvaler i danske farvande 2005

BORGERENS FORBEREDELSE TIL SUNDHEDSTJEK spørgeskema

41. Årgang Februar 2005 NR. 1 ØSTJYSK BIOLOGISK FORENING GEJRFUGLEN

Til pårørende. De sidste døgn... Vælg billede. Vælg farve. 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen

Lære om kendetegn for vildt Dykænder

NEAFC inspektion maj 15. juni.

Giftfri skadedyrsbekæmpelse

KKKK, Sikkerhedskursus. Juni 2012

Blå Flag program Ud i det blå i Sønderborg Kommune

Den Arktiske Ring - Housewarming hos isbjørnene i Zoo København

MODEL TIL BILLEDANALYSE

Syddanskuniversitet.dk

Musene i Danmark. De ægte mus. Først musene i Guldager Plantage: Dværgmusen. Dværgmusen er vores mindste mus

Transkript:

Almindelig delfin Latinsk navn: Delphinus delphis Engelsk navn: Common dolphin Den almindelige delfin lever især i tropiske og subtropiske havområder, men nogle strejfende delfiner eller småflokke følger varme havstrømme, fx Golfstrømmen, længere mord nord. Der er ofte set delfiner lange den norske vestkyst og med mellemrum kan de observeres i de indre danske farvande. Almindelig delfin er en slank delfin med et tydeligt næb. Rygsiden er brun eller sort, mens bugsiden er hvidlig. På siderne har den grå eller gulbrune striber. Den almindelige delfin kan forveksles med øresvin eller hvidskæving. Almindelig delfin æder især blæksprutter og stimefisk. På sig jagt efter føde kan den dykke 280 m og være neddykket i op til otte minutter. Længde: 200-250 cm Vægt: 70-135 kg Kuldstørrelse: 1 Drægtighed: 10-11 måneder Almindelig delfin lever ofte i flokke, som kan rumme flere hundrede og i sjældne tilfælde flere tusinde dyr. Delfinerne samles tæt i flokkene, når der er fare på færde.

Hvidnæse Latinsk navn: Lagenorhynchus albirostris Engelsk navn: White-beaked dolphin Hvidnæse er udover marsvin den mest almindelige hval i Danmark. Den lever bl.a. i Nordsøen og i Kattegat. Hvidnæsen hører hjemme i Nordatlanten, hvor de ofte ses i flokke på 50 til flere hundrede dyr. Hvidnæsen har et lille hoved med et kort, hvidt næb. Ryggen er sort med et gråligt mønster bag rygfinnen. Bugen er hvid. Langs hver side er der desuden en hvid stribe. Rygfinnen, halefinnen og lufferne er sorte. Rygfinne er høj og placeret midt på ryggen. Hvidnæsen trækker vejret gennem næseboret/blåsthullet oven på hovedet. Hvidnæser lever især af torskefisk og blæksprutter, men de tager også krebsdyr. Længde: 240-300 cm Vægt: 180-350 kg Antal kuld: Max 1 Drægtighed: 10-11 måneder Hvidnæser svømmer hurtigt, og de ses ofte i færd med at udføre flotte og akrobatiske delfinspring. De svømmer tit meget tæt på mindre skibe og sejlbåde.

Øresvin Latinsk navn: Tursiops truncatus Engelsk navn: Bottle-nosed dolphin Øresvinet er en delfin, der kun sjældent besøger de danske farvande. Øresvinet kan både leve tæt på kysten og på åbent vand. Kan desuden også forekomme i floder. Lever ofte i store flokke. Øresvinet har en mørkegrå overside. Siderne er mere lysegrå, mens bugen og struben er hvide. Munden ligner et næb. Underkæben er desuden længere end overkæben. Rygfinnen og lufferne er spidse og mørkegrå. Øresvins føde består af blæksprutter, krebsdyr og fisk, som svømmer i stimer. Øresvinet kan dykke i over 20 minutter af gangen under jagten. Længde: 190-400 cm Vægt (han): 150-650 kg Drægtighed: 10-11 måneder Øresvin har lunger. De ånder ud og trækker vejret gennem næseboret, som kaldes for blåsthullet. Luften, som øresvin ånder ud, kaldes for blåsten. Det er en blanding af damp, vand, luft og slim. Blåsten bliver nærmest skudt ud af blåsthullet.

Grindehval Latinsk navn: Globicephala melas Engelsk navn: Pilot whale Grindehvalen er især almindelig i havet omkring Færøerne. Den forekommer desuden mere sjældent i Nordsøen og de indre danske farvande. Grindehvaler holder sammen i store flokke på mellem 10 og flere tusinde. Grindehvalen er sort på hoved, ryg og sider. Bag rygfinnen har den dog et gråligt mønster og på bugen en hvid aftegning. Hovedet er rundt og næbbet kort. Lufferne er spidse og mellem 70 og 170 cm lange. Grindehvalernes føde består hovedsagelig af blæksprutter. De spiser dog også fisk og krebsdyr. Grindehvalen finder sin føde ved hjælp af ekko-orientering. Længde: 380-630 cm Vægt: 1,5-3,5 tons Kuldstørrelse: 1 hvert femte år Drægtighed: 12-16 måneder Grindehvalerne kan dykke ned til 800 meter. De kan være neddykkede i 10 minutter, inden de kommer op til overfladen og ånder ud af næseboret højt på hovedet. Det kaldes også for blåsthullet.

Spækhugger Latinsk navn: Orcinus orca Engelsk navn: Killer whale Spækhuggeren lever ikke fast i danske farvande, men den ses dog af og til. Den lever både på åbent hav og langs kysten. Spækhuggerne lever desuden i familie-flokke på mellem 10 og 50 dyr. Spækhuggeren har sort ryg og sorte sider. Undersiden samt aftegningerne på siderne er hvide. Ved hvert øje er der en hvid plet. Rygfinnen kan blive helt op til 2 meter høj. Bag rygfinnen er der en grå aftegning. Lufferne kan blive op til 2 meter lange. Spækhuggeren æder små hajer, hvaler, sæler, fugle, havskildpadder og blæksprutter. Spækhuggere jager ofte i flok. De har udviklet nogle meget snedige jagttekniker. Længde (han): 510-980 cm Længde (hun): 460-850 cm Vægt (han): op til 9 tons Vægt (hun) op til 5,5 tons hvert femte år Drægtighed: 15-18 måneder De hvide og sorte aftegninger kamuflerer spækhuggeren. Et dyr, der svømmer over spækhuggeren, vil ikke kunne se spækhuggeren i det mørke havvand. Ligeledes vil et dyr, der svømmer under spækhuggeren, ikke kunne se hvalen på grund af lyset oppefra.

Vågehval Latinsk navn: Balaenoptera acutorostrata Engelsk navn: Minke Whale Familie: Finhvaler Vågehvalen lever både på åbent hav og i kystområder. Om vinteren lever vågehvalerne længere sydpå end om sommeren. Forekommer af og til i danske farvande, men lever dog ikke fast i Danmark. Lever normalt i mindre flokke. Vågehvalen er en bardehval. Den har 30-70 bugfurer på den hvide bug. Oversiden er grå eller sort. Brystfinnerne er hvide på undersiden. Der er desuden et hvidt bånd på oversiden af brystfinnerne. Rygfinnen er høj og sidder langt tilbage på ryggen Hovedet er spidst, mens halefinnen er bred. Vågehvalernes føde består af krebsdyr, plankton og fisk, der svømmer i stimer som fx sild. Længde: 6,75-10,5 m Vægt: 5-10 tons hvert år Drægtighed: 10-12 måneder Der findes over 1 million vågehvaler i verden. Dette gør vågehvalen til den mest almindelige og den mest udbredte bardehval. I både Grønland og Norge er der tilladelse til at fange vågehvaler. En del vågehvaler omkommer, fordi de fanges og drukner i fiskenet.

Finhval Latinsk navn: Balaenoptera physalus Engelsk navn: Fin whale Familie: Finhvaler Finhvalen besøger af og til de danske farvande. Den store hval lever både på åbent hav og i dybe fjorde samt kystområder. Hvalen kan både leve i varmt og koldt vand. Parringen kan foregå hele året. Finhvaler lever normalt i mindre eller større flokke. Finhvalen er verdens næstlængste dyr. Hvalen er slank og sort. Rygfinnen er lav og placeret langt tilbage på ryggen. Undersiden er hvidlig. På bugen er der 50-100 bugfurer. På den højre sider af hvalen er der nogle grå aftegninger. Finhvalens føde består hovedsagelig af fisk, blæksprutter og krebsdyr. Når finhvalen jager føde, svømmer den med højre side nedad. Længde: 17-24 m Vægt: 80-90 tons Drægtighed: 11-12 måneder Finhvalen er en bardehval. Den har barder i stedet for tænder. Barderne hænger ned fra overmunden. De bruges til at si vandet fra føden. Finhvalen kan have op til 960 barder.

Spættet sæl Latinsk navn: Phoca vitulina Engelsk navn: Harbour seal, common seal Orden: Rovdyr Familie: Sælhunde Den spættede sæl er almindelig i de fleste danske farvande og kan ses hele året. Spættet sæl er den eneste sæl, der yngler fast i Danmark. De spættede sæler lever nær kyster med uforstyrrede sandbanker, revler og småøer. Her parrer eller hviler sælerne sig. Spættet sæl er lysegrå eller gråbrun med et mørkt plettet mønster. Pelsen er lysere på bugen. Hovedet er hundeagtigt dog uden ydre ører. Snuden er kort, og linjen fra panden til snuden er buet. Sælernes pelsfarve varierer, ligesom mønsteret er forskelligt for hver enkel sæl. Den spættede sæls føde består af fisk samt blæksprutter og krebsdyr. Sælen sluger føden. Længde: 150-180 cm Vægt: 67-120 kg Drægtighed: 11 måneder Dieperiode: 1 måned Spættet sæl er godt tilpasset til livet i vandet. Sælen kan bl.a. sove i vandet. Tyngdekraften får den sovende sæl til langsomt at synke ned, men sælen kommer automatisk op til vandoverfladen for at trække vejret uden at vågne!

Gråsæl Latinsk navn: Halichoerus grypus Engelsk navn: Grey seal Orden: Rovdyr Familie: Sælhunde Gråsælen forekommer hele året i Danmark langs uforstyrrede kyster. Den kan desuden ses på land, på klipper, små øer, revler og sandbanker. Her yngler og hviler gråsælerne sig i mindre flokke. Kun få gråsæler yngler dog fast i Danmark. Hannens pels er mørkegrå med få lyse pletter. Hunnens pels er lysere grå med mørke pletter. Ved begge køn er bugen lys og pelsen kort. Snuden er desuden lang og lige. Gråsæler lever hovedsagelig af fisk, men de tager også bunddyr, krebsdyr og bløddyr. Mindre dyr sluges hele, mens større dyr tages med op til overfladen og rives i mindre stykker, inden de ædes. Længde (han): op til 250 cm Længde (hun): op til 200 cm Vægt (han): 180-300 kg. vægt (hun): 130-200 kg. Drægtighed: 11 måneder I foråret tilkæmper de største og stærkeste hanner sig et harem af 5-10 hunner. Hannen forsvarer og vogter over sit harem i yngleperioden, hvilket ofte fører til voldsomme kampe mellem hannerne.