Lille boks kan sikre besparelser

Relaterede dokumenter
ENERGIEFFEKTIVISERING RÅDGIVNING GIVER MASSIVE BESPARELSER RHVERV ET WHITEPAPER FRA JYSK ENERGI

Ta de gode vaner med i sommerhuset

Varmepumpefabrikantforeningen

Elspare-stafetten undervisningsbog 2013 Energistyrelsen

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

Varmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011

EVALUERING AF ENERGISTRATEGI

Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering

Energibesparelser i Praksis. Rådgivning

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ

FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4. Goddag til fremtiden

Energihandlingsplan for Lægemiddelstyrelsen

SECHURBA spørgeskema Figur 1 Kort over det udvalgte område. Den lilla streg angiver det

Tjekliste for Klima+ virksomheder

Spar på energien med den intelligente hybrid jord- eller luft/vand-varmepumpe

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO2-opgørelse 2010 og handlingsplan Indledning

inspiration Jeg bruger stort set ingen energi Lad el-måleren løbe baglæns Send oliefyret ud i kulden pak huset ind i en varm dyne

Vi er ikke et typehusfirma. men eksperter i at bygge det hus, du vil have DINE DRØMME- TRYGT I HUS

Fbbb temadag boligselskabet KAB d. 2. oktober 2012

GRØN IT VEJEN TIL ET GRØNNERE SAMFUND OG FREMTIDIG VELFÆRD

Hvordan sikrer vi energi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser?

GRØNT REGNSKAB BO-VEST administration, Malervangen 1, 2600 Glostrup

Energivenlig ventilation til svineproduktion

Energigennemgang af Solspejlet

100 % vedvarende energi til bygninger

Politikområde 4. Politik for kommunale ejendomme

Halver din varmeregning Skift oliefyret ud med en varmepumpe! Energi Fyn hjælper dig på vej

Danskerne og energibesparelser adfærd og holdninger

Status på Solrød Kommunes klimaindsats 2010

Screening af energiforbruget

Program. Side 1. Velkomst v/ borgmester Hans Barlach

Handlingsplan for grøn it i Danmark

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET

Beretning Produktion

Energibestemmelserne i bygningsreglementet

Tænk grønt det betaler sig

Et grønt skridt foran

Udskiftning af oliefyr. Hvornår er det en god idé?

Energy Renovation of Existing Buildings. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd

Danmarks energirejse

ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG

LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE JORD VARMEPUMPER

Energihandlingsplan for Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse - Departementet

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden

Energieffektivitet og grøn vækst: sådan bidrager Danfoss

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011

Greve Kommune Grønt regnskab 2003

Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31.

Advance Nonwoven A/S: Fra idé til fabrik

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder

Bilag i energihandlingsplan for Arbejdsskadestyrelsen

MARTS 2016 ENERGIPOLITIK. Energipolitik for ALBOA //

VÆKSTFORUM. Energi i Nordjylland. Regionale styrkepositioner og potentialer

Indeklima i medborgerhus

Danmark som grøn vindernation

Introduktion: En dag ringer Gud til Djævelen og siger: Hvordan går det i Helvede? 19. april 2010 DEP j.nr

Er du klædt på til et bedre miljø?

ENERGIMÆRKNING VÆRD AT VIDE, NÅR DU KØBER BOLIG KØBT

Energiforbedringer i eksisterende bygninger

Udnyt solens naturlige varme. Det er sund fornuft!

GRØNT REGNSKAB BO-VEST administration, Malervangen 1, 2600 Glostrup

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Trykluft. Optimering og projektering af anlæg

TNS Gallup - Public Tema: Klima 28. april Public

Ann Vikkelsø 40% Energibesparelser i boligen. Spar varme og få et godt indeklima. Er energibesparelser i boligen vigtigt?

Årlig besparelse i energienheder. Samlet varmebesparelse: 4800 kr./år. Samlet elbesparelse: 87 kr./år. Samlet vandbesparelse: 0 kr.

J.nr.: Projektnavn: Anvendelse af bioenergi til mikrokraftvarmeanlæg Ansøger: Sønderborg Kommune Adresse: Rådhustorvet 10 Kontaktperson:

Klimavenlig virksomhed. Hvorfor & Hvordan

Få mere ud af din energirenovering. Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser

BR15 høringsudkast. Tekniske installationer. Niels Hørby, EnergiTjenesten

Muligheder i et nyt varmeanlæg

Allerød Kommune NOTAT. Notat om vejbelysning i Allerød Kommune

Energirenovering kan gøre dit hus 50 år yngre

BETTER LIVING WITH EFFICIENT ENERGY

By- og Boligudvalget BYB Alm.del Bilag 25 Offentligt. Introduktion til Danfoss

Indlæg, Preben Maegaard. Den fulde version af talen fra M/S Anton, Nynavn, 8. december 2007

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Workshop om reduktion af energiforbrug til tørring, inddampning og opvarmning

ENERGISTRATEGI IDEKATALOG

Repetition fra workshop 2 og 3

GRØNNE INDKØB OG GRØNNE PRODUKTER SKABER GRØN VÆKST

Energisparesekretariatet

Den bedste måde at spare energi i vores bygninger, er ved at anvende et design, der mindsker behovet for at bruge energi.

Notat. Status for klimaarbejdet. Afdelingen for Miljø. Udarbejdet af: Susanne Jervelund. Dato: 27. april Sagsid.: Sag:

RAPPORT OM MILJØ- OG SAMFUNDSANSVAR 2012

Energigennemgang af Würtzen Ortopædi A/S

Solvarme. Solvarme. Miljøvenlig, vedvarende energi til din bolig

Opvarmning med naturlig varme

Energieffektivisering sådan effektiviseres indsatsen af civiling. Mogens Johansson, Dansk Energi Analyse A/S

LAVENERGI HUSE PASSIV HUSE Byggelovsdagene januar 2007

Få mere ud af din energirenovering. Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser

Sådan bliver bygninger aktive medspillere i DET INTELLIGENTE ENERGISYSTEM

powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne

Betingelser for fremtidig massiv udrulning af elbiler

Større bygge- og renoveringsprojekter

Energi optimering. Hospitalsenhed Midt

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

CO 2 -regnskab 2014 For virksomheden Odder Kommune

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune

Prissikring på el. Vælg dén prissikringsløsning, der passer jeres behov og temperament. scanenergi.dk

Transkript:

Nr.4. 2008 IT-udstyr gemmer på grønt potentiale side 2 Lille boks kan sikre store besparelser side 8 Syd energi fremmer grøn energi side 4 Ny global klimaaftale rykker nærmere side 6

2 impulsindsigt Grøn it er blandt temaerne i dette nummer af Energiimpuls. Vi ser blandt andet nærmere på, hvordan virksomheder kan nedbringe energiforbruget til it-udstyr, men også hvordan it kan være med til at reducere CO2-udledningen. Følgende fem råd er et godt sted at starte. Fem råd til energieffektivt it-udstyr 1. Køb udstyr med Elsparemærket Spar for eksempel op til 1.000 kr. på elregningen i en computers levetid ved at vælge et produkt, der er mærket med Elsparemærket. ITudstyr gemmer på grønt potentiale 2. tilslut en elspareskinne Elspareskinnen slukker alt computerens tilsluttede udstyr, når du slukker for computeren. Det kan være skærm, højtalere og printer. I gennemsnit kan du årligt spare 200 kr. pr. computer. 3. Indstil strømstyringen Sæt computeren i dvale eller på standby, når du ikke bruger den. Du kan selv indstille computerens strømstyring til at gå fra aktiv til dvale eller standby. Det samme gælder for de fleste skærme, kopi-, print- og skanningsudstyr. 4. Vælg bærbare computere Spar helt op til 90 procent af computerens elforbrug ved at udskifte den stationære computer og den gamle skærm (CRT-typen) med en bærbar computer. 5. indret serverrummet køligt Indret serverrummet i et lokale, hvor omgivelserne kan optage og anvende varmen. Det sparer på kølingen. Kilde: Elsparefonden serverløsning sparer 75 procent CO 2 og et tocifret millionbeløb Københavns Kommune har i samarbejde med Dell udskiftet en omfattende serverpark bestående af 638 servere på 15 lokationer. Den nye løsning har 32 meget kraftige servere samlet på én lokation. Resultatet er en CO 2 -besparelse på 3.550 tons over de næste fem år. Det svarer til en reduktion på 75 procent. Københavns Kommune forventer, at løsningen giver en økonomsik besparelse på et tocifret millionbeløb.

3 It udgør en vigtig del af infrastrukturen i den moderne virksomhed. Det betyder, at it-udstyr er skyld i samme mængde CO 2 -udledning som den samlede flyindustri, og tallet vil stige yderligere, hvis ikke der bliver gjort noget. Derfor har branche organisationen IT-Branchen iværksat en kampagne, der under navnet Grøn it skal inspirere virksomheder til at tænke miljø og it på én gang. Med en global CO 2 -udledning på to procent af verdens samlede udledning hører it-udstyr til blandt de store CO 2 -syndere. Og alt peger i retning af, at den nuværende andel på to procent af verdens samlede udledning vil stige, hvis ikke det lykkes for virksomhederne at skære ned på energiforbruget til it-udstyr. It indgår i dag i langt de fleste af virksomhedernes funktioner og processer. Heldigvis bliver it-produkterne konstant mere strømbesparende, men mængden af udstyr stiger langt hurtigere. Derfor er det afgørende, at virksomhederne tænker energi og miljø i forbindelse med indkøb og brug af it-udstyr, forklarer underdirektør Henrik Egede fra IT-Branchen, som er interesseorganisation for danske it- og televirksomheder. For at skabe opmærksomhed om energiforbruget har IT-Branchen iværksat kampagnen Grøn it. Kampagnen skal være med til at ændre it-kulturen, så virksomhedernes it- og miljøstrategier smelter sammen. Kampagnen samler for eksempel en række gode cases på energibesparende it-løsninger, som kan være til inspiration for andre. Nemt at spare energi og penge Første skridt på vejen mod grøn it er ifølge Henrik Egede at skabe fokus fra ledelsen, der skal bringe it og miljø på den interne dagsorden. Herefter er der en række nemme besparelser at hente ved at se på det eksisterende it-udstyr. It indeholder et enormt potentiale til at spare energi og penge, og ved at starte med de lavthængende frugter som at tænde og slukke for udstyret opnår virksomhederne hurtig en effekt, der giver motivation for større projekter, påpeger Henrik Egede. En god begyndelse er at udnytte udstyrets mange sparefunktioner og indkøbe energivenligt udstyr. Elsparefonden har på deres hjemmeside samlet en lang række gode råd om energirigtig anvendelse af it-udstyr. Store besparelser i serverløsninger I et større perspektiv er datacentre og store serverinstallationer blandt de områder, hvor virksomhederne kan sætte ind. Køling af serverrum er for eksempel en stor økonomisk og miljømæssig belastning. Bedre køling er én vej til besparelser, men også en mere effektiv brug af data kan være med til at minimere energiforbruget. Kan data lagres mere rationelt, vil der kunne spares serverplads og energi, fortsætter Henrik Egede. Mindre transport og effektive processer Ud over at skære i energiforbruget til itudstyr handler grøn it også om at anvende it til at opnå CO 2 -besparelser på andre områder. Udstyr til videokonferencer kan for eksempel spare flere personers udgifter og CO 2 -udslip ved transport. Fornuftig brug af hardware, men i høj grad også intelligent brug af software, vil fremover fylde mere og mere i virksomhedernes bevidsthed. Systematisk brug af for eksempel hjemmearbejdspladser og videokonferencer sparer nemlig både tid, penge og CO 2, konstaterer Henrik Egede og fortsætter: It skal være med til at optimere og effektivisere en lang række af virksomhedernes processer. Derudover findes der også software, der hjælper med at styre og overvåge energiforbruget, så det ikke løber løbsk. IT-Branchens kampagne om grøn it blev skudt i gang i foråret 2008 og fortsætter frem til starten af 2010. På hjemmesiden www.itb.dk kan interesserede finde inspiration i videnbanken, der indeholder en række gode cases om energi- og miljøvenlige it-løsninger. Så meget kan du spare: Udgiften til serverrummet kan halveres ved blandt andet at vælge energivenligt udstyr, reducere antallet af servere, placere serverne køligt og genanvende varmen til rumopvarmning. En elspareskinne giver typisk en årlig besparelse på 200 kroner pr. computer. Et skifte fra gamle stationære computere med tyk skærm til energieffektive bærbare computere vil give en årlig besparelse på 300 kroner pr. stk. En virksomhed med 50 gamle stationære computere og et årligt forbrug på 100.000 kroner til serverrummet vil med ovenstående ændringer kunne spare op til 75.000 kroner om året. De angivne priser og besparelser er inkl. moms og afgifter. Kilde: Elsparefonden

4 Vedvarende energi er vejen frem og målet er, at Sønderborg Kommune skal være CO 2 -neutral inden 2029. Derfor er SYD ENERGI initiativtager bag to banebrydende projekter, der sætter nye standarder for brugen af fremtidens energiressourcer. Med projekterne SIB Zero+ huset og Dansk Mikrokraftvarme er der særligt fokus på henholdsvis passivbyggeri og vedvarende energityper. Danmarks første passive +hus I samarbejde med Sønderborg Kommune er SYD ENERGI en af stifterne af ProjectZero, der har til formål at gøre kommunen CO 2 -neutral i 2029. Et af fokusområderne i ProjectZero er at udvikle nye boligkoncepter med fokus på bæredygtigt energiforbrug. Fra passiv til plus Et spændende initiativ i projektet er byggeriet af Danmarks første passiv +hus, SIB Zero+ huset, der producerer mere energi, end det forbruger. Byggeriet af passivhuse er relativt nyt i Danmark, og en af udfordringerne for SYD ENERGI har været at ændre forudsætningerne for byggeriet, så det ikke længere blot er et passivhus men i stedet et passiv +hus. Et passivhus har et ekstremt lavt energiforbrug på under 15 kwh/m 2 til opvarmning, primært på grund af god isolering. Til et passiv +hus skærpes kravene, og tætte konstruktioner og højisolerede vinduer er nogle af fokusområderne, fortæller projektleder Trine Hadrup Mikkelsen fra SYD ENERGIs datterselskab, Enervision. Energien til hele husets samlede forbrug bliver leveret af solcellepaneler, der producerer så meget energi, at huset kan levere energi til dets naboer. Derfor kaldes det et +hus. Det er et visionært projekt, der forener passiv +huset med tidssvarende arkitektur SYD ENERGI fremmer grøn energi og nyeste design og teknologi, men frem for alt har komfort i højsædet. Passive +huse er vejen frem, og med SIB Zero+ huset bringer vi det ned på et håndgribeligt niveau, forklarer direktør Torben Golles, SIB Byggeri. Nyeste teknologi I et passivbyggeri har faktorer som rumdybde og -højde, dagslys, solvarme og installeret teknologi stor betydning for energiforbruget. En af SYD ENERGIs primære roller i samarbejdet er at rådgive om de konkrete installationer til huset, og desuden rådgiver energiselskabet de kommende beboere om energirigtig adfærd. Vi har valgt den nyeste, kendte teknik inden for eksempelvis energistyring og belysning med Electronic Housekeeper og LED-belysning. Med kombinationen af et hurtigtregulerende gulvvarmeanlæg og et ventilationsanlæg, hvor luften tempereres via jordslanger og varmegenvinding, bliver indeklimaet og komforten helt optimal," forklarer Trine Hadrup Mikkelsen. Udbytterigt samarbejde SYD ENERGI og SIB Byggeri samarbejder blandt andet med Danfoss og Grontmij Carl Bro på opgaven. Energiselskabet stiller erfaringer med passivbyggeri til rådighed og kan give et indblik i, hvad det vil sige at bo i et passivhus. Ifølge direktøren og bygmesteren fra SIB Byggeri er der store fremtidsperspektiver for passivbyggeri: Ved at deltage i SIB Zero-projektet får deltagerne ny viden om principperne bag konstruktion af passivhuse, valg af råmaterialer, installationer og teknologi. At forene et passivhus med moderne indretning og arkitektur, som bringer høj komfort, er en krævende opgave. Men det ruster os til at videreudvikle passivbyggeriet i fremtiden, hvor det også er relevant at tænke passiv-tankegangen ind i renovering og byggeri af kontorer, produktionshaller og lagerbygninger, siger Torben Golles. Husets ejere er Tom Toft Kragh og Lone Midtgaard Wrang, der flytter ind 1. februar 2009. Her er Tom i gang med mureskeen. Energiforbruget til opvarmning af netto boligarealet må ikke overstige 15 kwh/m 2. Energiforbruget til varmt brugsvand, rumopvarmning og -nedkøling, ventilation, pumper, husholdningsstrøm, lys etc. må ikke overstige 120 kwh/m 2. Huset producerer sin egen energi med solcellepaneler og leverer overskudsenergi videre til naboerne. Læs mere om passiv +huset på www.projectzero.dk.

5 Skelsættende energitype testes SYD ENERGI er en af drivkræfterne bag projektet Dansk Mikrokraftvarme, der har til formål at udvikle mikrokraftvarmeanlæg, som producerer både strøm og varme og derfor er mere effektive end naturgas og oliefyr. Målet med projektet er, at energiselskabets kunder selv skal kunne producere energi i hjemmet på mikrokraftvarmeanlæggene med blandt andet vindmølleproduceret brint som energikilde, hvorved en eventuel overproduktion af vindenergi, som normalt ikke kan lagres, udnyttes. Tests hos forbrugeren På Lolland er de første testanlæg allerede sat op, og de foreløbige resultater herfra bruges til at forbedre de fire anlæg, som sættes op hos kunder i Sønderborg i løbet af det tidlige forår 2009. Vi er ved at klargøre testanlæggene til Sønderborg ud fra de erfaringer, vi har gjort på Lolland. Planen er, at anlæggene skal køre et stykke tid, så vi kan overvåge forbruget og produktionen, inden yderligere 100 anlæg sættes op på Lolland og i Sønderborg Kommune. Her indsamler vi uddybende viden om installation, drift, vedligeholdelse og kundernes erfaringer, forklarer salgschef Palle Larsen fra SYD ENERGI og forsætter: Målet er, at anlæggene er klar til at komme på markedet i 2012, når projektet afsluttes. I mellemtiden håber vi, at testresultaterne bekræfter os i, at vi kan tilbyde kunderne et produkt, der giver en langt mindre CO 2 -udledning, og at det kan betale sig økonomisk for kunderne at investere i anlægget. Store perspektiver for Sønderjylland SYD ENERGI udvikler mikrokraftvarmeanlæggene i samarbejde med blandt andre Danfoss, DONG Energy, Dantherm, Topsoe Fuell Cell, COWI, IRD og SEAS NVE, og hos SYD ENERGI er man ikke i tvivl om samarbejdets potentiale. Vi er engagerede i projektet i forhold til generelt at mindske CO 2 -udledningen i vores landsdel og hæve overliggeren for dansk energiforsyning. Samtidig har Dansk Mikrokraftvarme også potentiale til at skabe vækst i energiindustrien med flere tusinde nye arbejdspladser til følge, vurderer Palle Larsen. Læs mere om Dansk Mikrokraftvarme på www.dmkv.dk. Traditionen tro blev et kobberrør med særlige oplysninger om huset indstøbt ved henmuringen af grundstenen. I september besøgte Dronning Margrethe og Prins Henrik de første testforbrugere af mikrokraftvarmeanlæg i Vestenskov på Lolland. Bag projektet Dansk Mikrokraftvarme står et nationalt konsortium med blandt andre Danfoss, DONG Energy, Dantherm, Topsoe Fuell Cell, COWI, IRD og SEAS NVE og SYD ENERGI. Konsortiet samler alle kompetencer, som er nødvendige for at kunne udvikle og teste mikrokraftvarmeanlæg. Mikrokraftvarmeanlæggene producerer energi via brændselscelleteknologi og har til formål at mindske CO 2 -udledningen fra boliger, skabe vækst i dansk energiindustri og øge effektiviteten i energiforsyningen i ind- og udland.

6 Ny global klimaaftale rykker nærmere Energieffektivisering er en investering på den lange bane, men alle prissignaler tyder på, at det er en god forretning. Derfor tror jeg, at vi vil opleve endnu større fokus på optimering af virksomhedernes energiforbrug, forudser Lars Aagaard fra Dansk Energi. For at bane vej for en ny international klimaaftale i København afholder FN blandt andet COP14 i Polen til december i år. FN s klimatopmøde i København, COP15, finder sted fra 30. november til 11. december 2009. Målet med COP15 er en ambitiøs, global klimaaftale som afløser for Kyotoaftalen. En ny aftale vil være gældende for perioden efter 2012. Konferencen forventes at have deltagelse af politikere og embedsmænd fra 189 nationer. Derudover kommer et stort antal deltagere fra forskellige organisationer.

7 Om godt et år er Danmark vært for FN s klimatopmøde COP15, der skal tage tråden op efter den såkaldte Kyoto-aftale. De politiske forberedelser er i fuld gang, og i den forbindelse afholder FN til december COP14 i Polen. Ifølge Dansk Energi tegner der sig allerede nu klare tendenser af fremtidens klimaaftale, som danske virksomheder kan begynde at indrette sig efter. Når FN s såkaldte COP15 klimatopmøde næste år løber af stablen i København, er det den foreløbige kulmination på flere års politiske forberedelser. Til december i år er Polen for eksempel vært for COP14, der er med til at bane vejen for en egentlig aftale i Danmark i 2009. I kølvandet på de indledende øvelser tegner der sig allerede et overordnet billede af topmødets udfald og konsekvenser for det danske erhvervsliv. Først og fremmest er jeg overbevist om, at COP15 i Danmark resulterer i en ny aftale, der skal afløse Kyoto-aftalen. Alt andet ligger ikke i FN s natur. Samtidig skal vi dog ikke forvente, at aftalen bliver den sidste. Derfor vil vi uden tvivl se en aftale med flere spor til videre forhandling, forudser vicedirektør Lars Aagaard fra Dansk Energi og fortsætter: For eksempel kan jeg ikke forestille mig, at USA vil forpligte sig til CO 2 -reduktionsmål på linje med EU. Således tyder meget på en fortsættelse af Kyoto-aftalen, hvor nogle lande vælger at stå uden for samarbejdet. Skærpelse på CO 2 -området I lighed med Kyoto-aftalen vil USA og andre landes manglende deltagelse dog ikke have den store betydning for EU s klimamålsætninger. Dansk Energi forventer tværtimod en fortsættelse og eventuel skærpelse af det eksisterende CO 2 -kvotesystem. Banen er kridtet op, og grundarkitekturen frem mod 2020 er fastlagt. Rammevilkårene er med andre ord ved at være kendte, og der hersker ingen tvivl om, at Dansk Energi forventer, at COP15 resulterer i en ny aftale med stramninger på området for CO 2 -kvoter. Alt andet lige vil danske virksomheder mærke stramningerne i form af dyrere energi. Prisstigningerne vil øge virksomhedernes incitament til at investere i energibesparende tiltag. Små og mellemstore virksomheder vil fremover få langt større fokus på optimering af energiforbruget. Energiselskabernes og deres rådgivere får en vigtig rolle i at hjælpe virksomhederne til at opnå besparelser. CO 2 -kvoterne fremover kan afspejles direkte i elpriserne, ligesom handlen med CO 2 -kvoter vil tage fart, fortæller Lars Aagaard. Fokus på optimeret energiforbrug Med udsigt til fortsat politisk opbakning til afgifter og kvotesystemer vil det alt andet lige resultere i dyrere energi. Fremover vil danske virksomheder med fokus på optimal anvendelse af energien således få endnu større gevinst af investeringer i energibesparende tiltag. Energieffektivisering er en investering på den lange bane, men alle prissignaler tyder på, at det er en god forretning. Derfor tror jeg, at vi vil opleve endnu større fokus på optimering af virksomhedernes energiforbrug, forklarer Lars Aagaard og uddyber: Gevinsten ligger ikke alene i den direkte elbesparelse. Blandt sideeffekterne af en effektiv energistyring er et velfungerende produktionsapparat, højere kvalitet og et grønt image. Vinderne bliver de virksomheder, der mest effektivt forstår at udnytte energien til at optimere deres forretning. Alle brancher og størrelser kan spare Navnlig små og mellemstore virksomheder kan fortsat hente store gevinster ved at hente inspiration hos større industrivirksomheder, der allerede gør en stor indsats for at kontrollere og nedbringe energiforbruget. I procesindustrien er energibesparelser med til at styrke konkurrenceevnen, og her har man for længst fået øjnene op for gevinsterne. En række af disse gevinster kan overføres til mindre virksomheder i andre brancher, men det kræver et ledelsesfokus og hjælp fra energiselskabernes rådgivere, påpeger Lars Aagaard. Energirådgivning skal hjælpe på vej Energisektoren har altså også et medansvar for, at danske virksomheder i fremtiden får mest muligt udbytte af energien. Energiselskabernes energirådgivere kommer i den forbindelse til at spille en afgørende rolle. Det er helt oplagt, at energiselskaberne tilbyder deres ekspertise inden for energieffektivisering, og fremover vil vi se mere og mere af den slags. I mindre virksomheder, hvor energiudgiften fortsat er relativt lav og ikke nødvendigvis et konkurrenceparameter, er det dog væsentligt, at rådgiverne først og fremmest gør det nemt at gennemføre effektive tiltag, pointerer Dansk Energis vicedirektør.

8 Store besparelser med timebaseret elstyring fra de dyre tidspunkter, hvor der bruges kul og olie til at producere strømmen, til de billigere timer, hvor vind- og vandkraft leverer den nødvendige mængde strøm. 130,00 103,75 SYD ENERGI har i samarbejde med Vikingegaarden udviklet et produkt, som gør det muligt at bruge strømmen, når den er billigst. Modulet kan give store besparelser, som virkelig kan mærkes på bundlinjen, og det kan anvendes i de fleste typer produktioner. Hos Vikingegaarden A/S er man specialister i at levere totalløsninger til kontrol af industrielle processer og anlæg. Produkterne er internetbaserede og opbygget af moduler, som sammensættes efter den enkelte virksomheds behov og pengepung. Det nyeste skud på stammen er det såkaldte ProModul ESP, som gør det muligt at bruge strømmen, når den er billigst. Vi har udviklet modulet, fordi det er oplagt at bruge strømmen, når den er billig. Det betyder økonomiske besparelser for virksomheden, og samtidig er det mere miljøvenligt, fordi en lav elpris ofte hænger sammen med, at strømmen er produceret på vindmøller eller et vandkraftværk, forklarer Ulrik Østergaard fra Vikingegaarden. ProModul ESP er en lille boks på 10x13 centimer, som både kan give en virksomhed store besparelser på elforbruget og en grønnere profil. Frugtbart samarbejde Vikingegaarden samarbejder med SYD ENERGI om udviklingen af modulet, og erhvervssælger Max Hansen fortæller, at energiselskabets rolle er at bidrage med viden om elmarkedet og priserne på spotmarkedet: Det er Vikingegaardens modul, men vi fodrer det med de data, som er nødvendige for at kunne styre elforbruget fra time til time. Der er store variationer i priserne i forhold til udbud og efterspørgsel, og her kan vi bidrage med viden om elmarkedet og det kommende døgns priser, fortæller han. Lav anskaffelsespris For den enkelte virksomhed giver det nye modul mulighed for at opnå store besparelser, uden at det kræver en stor udskrivning. Vikingegaardens koncept er således, at både den lille og den store kunde skal have mulighed for at nedbringe elforbruget, og derfor har modulerne en lav anskaffelsespris, som hurtigt tjener sig ind. Samtidig kan kunden bryste sig af en grønnere profil, fordi elforbruget flyttes 77,50 51,25 25,00 01.09 03.09 05.09 07.09 09.09 11.09 13.09 15.09 17.09 19.09 21.09 23.09 25.09 27.09 29.09 Billigste time Dyreste time Mange muligheder Den timebaserede elstyring kan anvendes i de fleste typer virksomheder. Det er blot et krav, at der bruges el, og at produktionen skal kunne flyttes i forhold til, hvornår strømmen er billigst. For eksempel kan modulet programmeres sådan, at en maskine kun skal køre i døgnets otte billigste timer. Eller det kan slukke for en generator, når det bliver for dyrt at producere strøm selv i forhold til, hvad det koster at købe den. Modulet er blandt andet anvendeligt i forbindelse med markvanding, gulvvarme, opvarmning, frysehuse og vandværker. ProModul ESP kan med fordel kombineres med Vikingegaardens øvrige systemer, og på den måde kan der opnås endnu større besparelser på elforbruget. For yderligere information kontakt SYD ENERGI på tlf. 7518 8619 Modulet er udviklet af Vikingegaarden i samarbejde med SYD ENERGI, der bidrager med viden om elmarkedet. Den timebaserede elstyring gør det muligt at bruge strømmen i de timer, hvor den er billigst. ProModul ESP kan anvendes af alle virksomheder, når blot de bruger el, og produktionen er flytbar i forhold til, hvornår strømmen er billigst. Modulet overvåges og administreres med en VMS-løsning, som er et internetbaseret styringsværktøj. Modulet er udviklet med økonomisk støtte fra SYD ENERGI fonden. Ansvarshavende redaktør: Inge Lise Laursen, SYD ENERGI Tekst: Kragelund Kommunikation A/S Foto: Preben Stentoft, m. fl. Layout: Jørn Moesgård as Tryk: EJ Graphic A/S Ravnevej 12 6705 Esbjerg Ø Tlf. 7011 5000 se@sydenergi.dk www.sydenergi.dk