/ fordele og ulemper
tærskel 8 Jamen der har vi jo Phaidros. Hvor kommer du fra, og hvor skal du hen? platon på barndomstærsklen spørger man: Hvor begynder verden? overalt. man balancerer på usynlige grænser, på et skilt står der Hjallese. på den anden side er Hjallese streget ud. man bliver en anden. Hvordan er det muligt? man lærer at flyve. i atlasset løber snorlige grænser gennem Sahara grænseposter med hunde og pas og stempler i sandet, hvordan er det muligt? grænserne sover i mig: Jeg vågner. tog jager over de sovende sveller, også de er tærskler. Se: alle døre står åbne.
Ja 9 elsker dig kalder dig elsker dig kalder dig for kært barn har mange navler. vi kommer mange steder fra. vi falder fremad i et vildnis: Skyggeblomster og et cellomørke holdt tæt ind til kroppen varmen, lyset, lysten, måden at findes fuldtonet på, et ord midt i en sætning. Ja. Sig det igen. Ja. lykkeligt at være i den, dagen, og midt i det hele: Sig det. Sig det igen. Ja.
flodhest 10 1. vi står foran bassinet her lugter godt af flodhestegødning der ligger en flodhest dernede i den grønne fremkaldervæske vi venter på at den kommer op til overfladen lige præcis til overfladen den brune solide ryg og når det sker går vi baglæns slår bak tager et foto åbner et vindue i tiden klapper et spejl op ind til et mellemrum i os der også er et digt flodhesten materialiserer sig som et varmt organ der løftes ud af en krop og placeres i en anden i intervallet er vi levende i mellemtiden gør vi hvad vi skal mens tingene forundrede betragter os.
11 2. mens tingene forundrede betragter os ville vi sige men skrider ud og rammer i stedet en metafor for ensomhed jager i stedet en hånd ind i angstens bistade og flodhesten kravler op af bassinet og vi finder sted eller stedet finder os fanger os uforberedte og kalder os til sig kalder os til ro et vindue blæser op til en indlysende viden som et gerningssted med patronhylstre og kridtopmærkning i frontallappernes mørke og flodhesten åbner sit gab og vi holder vejret for hele verden kan rummes i det gab og flodhesten blotter sin lyserøde gane alt det kød der blir tilgængeligt for vores blik vi kaster mariekiks ned på dens tunge de lander som oblater mellem træagtige tænder så lukker den kæberne smasker og synker ned i det grønne igen.
Skøjteløber 12 der er fordele og ulemper ved at udvikle vinger, også hvis man er skøjteløber (gerris najas) og udnytter vandets overfladespænding i søer og vandløb. er man skøjteløber? Hvad koster vinger i evolutionens regnskab? Skal, skal ikke? Skøjteløberne udfører deres spring på overfladen, hver af dem er et levende X i vandets ligning. også vi regner. Skøjteløberne er de eneste insekter der har invaderet havet, de kan gå på vandet. Jeg står stille. du græder og river blade af træerne. træernes grønne vinger. fordele, ulemper. Jeg springer fra sten til sten i vandet, finder sted på tærsklen, ligger i jorden med munden fuld af anemoner sidder i et fly og ønsker kun, at det skal styrte ned. det styrter ned og jeg basker med mine smeltende vinger. ulempe: du er her ikke. fordel: Jeg er her ikke.
vinger 13 vi er tjekket ind på søvnens hotel og har fået nøglen til det inderste kammer i en blød orkan. Jeg ligger her, så jeg kan læse digte op i verdens sjældneste time. Jeg øver mig ved at sige dem uden at bevæge mine læber. Hun banker på, hun har sine digte i en pose fra posthuset, hun kan dem udenad. Hun har vinger og betræder kaos forsigtigt, hun går de samme romerske gader tynde og genopfinder sproget i byens væv. Hvidvinen løber gennem os, vi ser på sko, mens døden står i sit jakkesæt og venter. Han har tid nok. Han har dantes la vita nuova liggende i lommen. Så begynder hun at trevle digtene op med sin syngende stemme og forsvinder ind i det ingen andre kan sige.
Jord 14 tag en mundfuld frisk jord. vi er tid fyldt på menneskehud.
agave 15 der kommer den igen, denne forbandede lykke. agavens vinger slår hårdt. en mezcalfugl er fanget i dens indre, den vil ud til de andre agaver. der står en agave i en krukke ved døren jeg vander den af og til og dråberne samles i bunden af dens blade. agaverne samler sig hele livet samler de sig og til sidst skyder en eneste dekadent blomst op og agaven går ud. agaven er en gave fra verden. den står i sin krukke ved døren og venter.