Naturpleje og genopretning i samarbejde mellem landmand og kommune. Af Bo Levesen, Vejle Kommune På Økologikongres 2013



Relaterede dokumenter
Strategier for drift og udvikling af natur i Vejle Kommune

Hvordan udvikler vi naturen i samarbejde med landmændene?

Projektforløb Aktiviteter og projektkonsulentens timeforbrug Kontakt til lodsejerne individuelt. 3,5

Præsentation af Natura 2000-planerne John Frikke, Naturstyrelsen Ribe

Hvordan passer vi på naturen i Vejle.

Naturpleje i Natura 2000

Kan støtteordningerne bruges til at opnå gunstig bevaringsstatus?

Erfaringer med rigkærsprojekt EU LIFE-rigkær LIFE70

Natura Handleplan 1. planperiode Saltum Bjerge

Tilskudsordning til private natur- og friluftsprojekter. Ansøgningsfrist den 22. april 2016

Natura 2000 implementering i Danmark. Niels Peter Nørring, Direktør Miljø og Energi, Landbrug & Fødevarer

15. Lodsejerdialog og samarbejde i Egtved Ådal og Øvre Grejs Ådal

Natrurbeskyttelse.dk s høringssvar til udkast til Vejledning til Pleje af græs- og naturarealer 2016.

sammen om landbrug og natur Velkommen til et naturligt samarbejde

Støttemuligheder i Natura 2000 områder i 2011 Status og videre proces

Projektbeskrivelse:Nordjysknaturpleje

2. planperiode. Natura 2000-handleplan Risum Enge Selde Vig. Natura 2000-område nr Habitatområde H 221

Næste generation af vand- og naturplaner

Tilskudsordning til naturgenopretning, naturpleje. og stiprojekter i Vejle Kommune i Vejledning til ansøgning

Natur- og miljøprojektordninger v/ Kristina Larsen og Kresten K. Skrumsager FødevareErhverv Søften den 6. juni 2011

2. planperiode. Natura 2000-handleplan Risum Enge Selde Vig. Natura 2000-område nr Habitatområde H 221.

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit.

Natura 2000-handleplan

Naturgenopretning ved Bøjden Nor

Tilskudsordning til private natur- og friluftsprojekter. - ansøgningsfrist den 25. april 2014

Forslag til Natura 2000-plan

Natura 2000-handleplan

Offentligt møde LIFE Helnæs

Hjelm Hede, Flyndersø og Stubbergård Sø

Natura 2000-handleplan Køge Å. Natura 2000-område nr. 148 Habitatområde H131

Fravænnings- og fodringsstrategier for kødkvægskalve

Mål og ønsker til naturplejen

Forslag til. Natura 2000-handleplan Kongeå. Natura 2000-område nr. 91 Habitatområde H80

Tønder Kommunes høringssvar på høring af naturplaner

Natura 2000-handleplan Borris Hede. Natura 2000-område nr. 67. Habitatområde H60 Fuglebeskyttelsesområde F37

Natura 2000-handleplan Storelung

Denne hvidbog omhandler de høringssvar, der er indkommet i høringsperioden til Forslag til Natura 2000-handpleplan Æbelø, havet syd for og Nærå Strand

Naturpleje Jammerbugt Kommune udfører naturpleje i samarbejde med ejere af naturområder. Kreaturer, får, heste og geder græsser mange steder efter,

9.7 Biologisk mangfoldighed

Bilag om indsatser der er gennemført i Natura 2000, 1. planperiode og forslag til nye indsatser efter 2. planperiode

Natura 2000-handleplan Højen Bæk. Natura 2000-område nr. 80. Habitatområde H69

Natura 2000-handleplan Øvre Grejs Ådal. Natura 2000-område nr. 81. Habitatområde H70

Natur. Administration Lovgivningen, hvor kommunerne har ansvar for administration og tilsyn, omfatter:

Tilskudsmuligheder og regler. Naturrådgiver Anne Robenhagen Ravnshøj tlf:

Natura Handleplan. Hejede Overdrev, Valborup Skov og Valsølille Sø. Natura 2000-område nr. 146 Habitatområde H129

Natura 2000-handleplan

Folket og forskerne i forening - Citizen science

Tilskud til naturplejeprojekter

Natura 2000 planlægning

Natura 2000-handleplan Lønborg Hede. Natura 2000-område nr. 73. Habitatområde H196

Forslag til. Natura 2000-handleplan Vadehavet Alslev Ådal. Natura 2000-område nr. 89 Habitatområde H239

Forslag til Natura 2000-handleplaner

Naturpleje Jammerbugt Kommune udfører naturpleje i samarbejde med ejere af naturområder. Kreaturer, får, heste og geder græsser mange steder efter,

Natura 2000-planlægning ( )

VEJLEDNING TIL ANSØGNING. Tilskud til naturgenopretning, naturpleje og stiprojekter

Mål, virkemidler og finansiering for den kommunale naturindsats

DN og Naturprojekter

Natura 2000 handleplaner

Forslag til. Møde i Det Grønne Råd den 11. april 2012 /dof

Rettelsesblad til Natura 2000-planer, hvor beregning af naturtypernes tilstand er justeret

AFGØRELSE i sag om klage over handleplan for Natura 2000-område nr Bygholm Ådal

Mette & Martin Søgaard

SMART Natura. Prøver at finde smarte løsninger på komplicerede udfordringer

Grundejerforeningen Klitrosebugten Plan for pleje af naturarealer

Forslag til Natura 2000-handleplan planperiode Lundby Hede, Oudrup Østerhede og Vindblæs Hede

Tilskudsordninger for skov - fordele og udfordringer

Tilskud til naturpleje og friluftsliv 2016

Forslag til. Natura 2000-handleplan Vadehavet Engarealer ved Ho Bugt. Natura 2000-område nr. 89 Fuglebeskyttelsesområde F49

Natura 2000-handleplan Tved Kær. Natura 2000-område nr. 50. Habitatområde H46

Kommunens natur- og miljøafdeling Hvad kan kommunen bruges til i forhold til landbrug, miljø, tilsyn og samarbejde

Udkast til Natura 2000-handleplan Bjerre Skov og Haslund Skov. Natura 2000-område nr Habitatområde H229

Naturplejenetværkets træf 2014 ved Vejle den maj

Rubjerg Knude og Lønstrup Klint

Målretning og forenkling på vej Pleje af græs- og naturarealer. Plantekongres 15. Januar 2015

Natura 2000-handleplan Bygholm Ådal Natura 2000-område nr. 236 Habitatområde H236

Natura 2000-handleplan Egtved Ådal. Natura 2000-område nr Habitatområde H238

Natur og Miljø Aarhus Kommune. Natura 2000-handleplan. Kysing Fjord. Natura 2000-område nr. 59 Fuglebeskyttelsesområde F30

Billund Kommune Jorden Rundt Grindsted Att. Natur og Miljø. Dato: 29. september 2014

Plantekongres i Herning den 12. januar 2012 Gode erfaringer med udlån af kvæg til private lodsejere v/ Biolog Annita Svendsen, Naturstyrelsen Fyn

Natura 2000-handleplan Nørrebæk ved Tvilho. Natura 2000-område nr. 87 Habitatområde H76

Natura 2000-handleplan planperiode. Korsø Knude. Natura 2000-område nr. 45. Habitatområde H187

»Hvad sker der med grundvandsdannelsen og kvaliteten - når arealanvendelsen ændres fra landbrug til natur?

Naturkvalitetsplanen i korte træk

Baggrunden for etablering af græsningsselskabet

Natura 2000-handleplan Stadil Fjord og Vest Stadil Fjord. Natura 2000-område nr. 66. Habitatområde H59 Fuglebeskyttelsesområde F41

Forslag til Natura 2000-handleplan Randbøl Hede og Klitter i Frederikshåb Plantage

Natura 2000-handleplan Ringgive Kommuneplantage. Natura 2000-område nr Habitatområde H237

Natura 2000-handleplan Lønborg Hede. Natura 2000-område nr. 73. Habitatområde H196

Udkast til Natura 2000-handleplan Borris Hede. Natura 2000-område nr. 67. Habitatområde H60 Fuglebeskyttelsesområde F37

Natura 2000-handleplan Kås Hoved. Natura 2000-område nr. 31. Habitatområde H31

Øllingegaard mælkeproducentforening får udarbejdet naturplaner

Pilotprojekt. Forslag til en handleplan for Rold Skov

Natura 2000-plan Arresø, Ellemose og Lille Lyngby Mose. Natura 2000-område nr. 134 Habitatområde H118 Fuglebeskyttelsesområde F106

Udkast til Natura 2000-handleplan

Natura 2000-handleplan

Karup Å, Kongenshus og Hessellund Heder

Nørholm Hede, Nørholm Skov og Varde Å øst for Varde

Natura 2000-handleplan Stadil Fjord og Vest Stadil Fjord. Natura 2000-område nr. 66. Habitatområde H59 Fuglebeskyttelsesområde F41

De nye natur- og miljøordninger - mål og indhold

Miljøudvalget MIU Alm.del Bilag 25 Offentligt. Naturplan Danmark. Vores fælles natur - Sammendrag. Oktober 2014

Transkript:

Naturpleje og genopretning i samarbejde mellem landmand og kommune Af Bo Levesen, Vejle Kommune På Økologikongres 2013

Det store mål: En mere varieret og mangfoldig natur! Udfordringer: Vig3gste overordnede trusler mod den biologiske Mangfoldighed på verdensplan: Tab af levesteder Introduk3on af nye (invasive) arter

Historisk )lbageblik meget kort Ingen bonde har nogensinde afgræsset enge og overdrev for orkideernes skyld.. Men den historiske dri5 med græsning og høslæt lignede den de store vilde græssere lavede inden det tamme kvæg begyndte at græsse

På overdrevet 3l højre er der registreret 150 vilde planter, det er 15 % af DKs oprindelige vilde planter. Heraf 5 arter af orkideer. Alt depe står på kun 5 hektar!

Antal vilde plantearter fordelt på naturtyper i DK

Grundlov for Pleje og udvikling af naturen

Eksempler på gennemførelse af NATURA2000 projekter Øvre Grejs Ådal og Egtved Ådal

Grejs Ådal Hvordan sikrer vi at der udvikles en god natur i Grejs Ådal fra Fårup Sø 3l Hopballe Mølle? DePe gøres ved at lave et fælles projekt i samarbejde med Lodsejerne og med plads 3l individuelle handlemuligheder

SMART-Natura et EU-Life projekt: 3-årigt projekt under Life+ Information & communication Forventet afslutning sidst i 2015 Bag projektet står Vejle Kommune og Videncentret for Landbrug (VFL), Skejby

Formål og perspektiv: Handleplaner skal sikre naturkvaliteterne indenfor Danmarks 242 Natura2000-områder. Alle handleplaner er baseret på frivillighed! Målet med projektet er at udvikle en metode til på effektiv vis at nå målene i handleplanerne

Vigtige elementer i projektet Opsamle erfaringer fra praksis i to pilotområder At indsamle viden fra kommuner og konsulenter landet rundt At formidle viden til / mobilisere konsulenter og myndigheder til gennem inddragelse af lodsejerne at få gennemført handleplanerne

7+/%.#G;#X(*0&9&+F%6*%*4#,&0"/.),,%"/%#9&B$)4#

Smart-Natura.dk

Grejs Ådal Ollerup Kær Lerbæk Mølle

Målet med projektet At sikre og udvikle en god natur i Grejs Ådal fra Fårup Sø 3l Hopballe Mølle DePe gøres ved at lave et fælles projekt med plads 3l individuelle handlemuligheder

Natura2000 handleplan Øvre Grejs Ådal - er en udmøntning af de danske vand- og naturplaner Planen beskriver hvordan kommune og Naturstyrelse vil sikre at naturtyper og planter og dyr opnår eller sikres en guns)g bevaringsstatus Inden 2015 i Grejs Ådal: Areal med 3dvis våd eng skal øges med 5-10 ha Areal med rigkær øges med 3-7 ha Væsentligste pleje for at nå guns3g status: Græsning og høslæt

Overdrev ( sure overdrev) (kalkoverdrev)

Tidvis våde enge

Rigkær

Areal: Ca. 100 ha Antal lodsejere: 21

Areal: Ca. 100 ha Antal lodsejere: 21

Udfordringer med vand i Grejs Ådal i 2012

Økonomi i projektet To faser : anlæg og dria Anlæg: Udgiaer 3l rydning og hegning kan dækkes 100 % Der er gra3s konsulenthjælp 3l at få lavet ansøgningen om penge 3l rydning og hegning Dria: Der kan søges om pleje3lskud

Tilskud til græsning / høslæt

Tilskud til rydning

Tilskud til bedre vandstandsforhold

Tidsplan Udarbejde fælles ansøgning Januar-februar 2013: køkkenbordsmøder med lodsejere Marts 2013: fællesmøde om oplæg til projektforslag Ultimo april 2013: ansøgning om midler sendes til Naturerhverv Oktober 2013: Tilsagn. Realisering: Udbud på arbejdet efterår 2013. Anlæg forår 2014.

Egtved Ådal Refsgårde Bidalgård Skadbjerg

1-3 lodsejere pr område Område størrelser oae over 10 ha

Status for tiltag Grejs Ådal Der er gennemført eller opnået tilsagn på hegning rydningsprojekter på i alt 109 ha i 2013-2014 Egtved ådal Der er gennemført eller opnået tilsagn på hegning rydningsprojekter på i alt 136 ha i 2012-2014

Udfordringer med pleje og afledt drift Behov for efterpleje ved rydninger Hvordan og hvem betaler? Andre typer af græssere? Sikre kontinuitet i den fremtidige drift Samarbejde mellem lodsejere, rådgivere og kommunen

Græsningsprojekt, Sellerup Enge Ved Vejle Fjord 20 lodsejere har etableret et græsningsselskab 80 ha enge skal hegnes og ryddes for pil. Der er givet tilsagn fra Naturerhverv Til projektet Som en del af projektet tænkes også etableret et kogræsserlaug For beboere i Brejning

Foreninger i Vejle Kommune: Egtved kogræsserlaug Randbøldal kogræsserlaug Uhrhøj kogræsserlaug Søndermarkens kogræsserforening Højen Ådals koklapperlaug Foreninger på vej: Svalevejs kogræsserlaug Bredballe Villaparks kogræsserlaug Brejning kogræsserlaug

Kogræsserlaug Uhrhøj, Vejle Der er 8 kogræsserlaug, flere på vej

http://www.søndermarkenskogræsserforening.dk

Et enkelt høslætslaug er det også blevet til.. Høslætslaug ved Haraldskær i Vejle Ådal