BEBOERBLAD FOR HØJBJERG ANDELSBOLIGFORENING



Relaterede dokumenter
Velkommen som beboer i fsb s afdeling Røde Kro en af Danmarks mange almene boliger.


Interviews og observationer fra MOT-sammen Da du startede i MOT-sammen, havde du så aftalt at tage af sted sammen med andre?

Klargøring af lejemål ved fraflytning

EJENDOMSPARTNER. Lejeforhold. ved fraflytning

Om at bo til leje. Velkommen. Forsikring PBS. Jura i private lejemål

Velkommen som lejer. hos UNGBO DANMARK. Vesterå 23, Aalborg

AABENRAA ALMENE BOLIGSELSKAB

Hilsen fra redaktionen

Lejerforhold ved fraflytning

Velkommen som lejer. hos UNGBO DANMARK. H. N. Clausens Gade 21, Aarhus C

Proceduren ved fraflytning og afregning af lejemålet.

Når du flytter fra din bolig

Velkommen som lejer. hos UNGBO DANMARK. Østervold 3, Randers C

Beretningen Siden sidste år er der igen skiftet ting i husene og vedligeholdelses arbejde foregår jo hele tiden.

Det gældende vedligeholdelsesreglement har du fået sammen med lejekontrakten i forbindelse med indflytningen.

Velkommen som lejer. hos UNGBO DANMARK. Holmbladsgade 70C, København S

«Bruger_Initial» VELKOMMEN TIL AFDELING 53. Hvidkildevej

Velkommen som lejer. hos UNGBO DANMARK. Sømoseparken 78, Ballerup

Sådan passer du på din lejlighed

Vedligeholdelse af din bolig

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Denne dagbog tilhører Max

velkommen i fsb når du flytter ind mens du bor her her kan du få hjælp hvem er fsb?

Velkommen som lejer. hos UNGBO DANMARK. Rampelyset 1, Roskilde

Tilstede fra boligforeningen var direktør Kenneth Hansen (KTH), driftschef Lisbeth Pind (LP), og Karina Karlsen.

Vedligeholdelse af din bolig

DE VANFØRES BOLIGSELSKAB I HELSINGØR AFDELING 2 KLOSTERSTENEN HANS PAASKESVEJ NR SNEKKERSTEN VEDLIGEHOLDELSESREGLEMENT

Ringkøbing-Skjern Boligforening Opsigelse ældrebolig

Gode råd der sælger din bolig

Velkommen som lejer. hos UNGBO DANMARK. Albanigade 23, Odense C

Nr. 4: Indflytningen i Kamelia Hus

Adjektiver. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus.

Når du flytter fra din bolig

Afdeling 13. Referat fra afdelingsmødet den 16. september 2013, kl. 19,00. I mødet deltog: 31 inkl. afdelingsbestyrelsen.

Ringkøbing-Skjern Boligforening Opsigelse

Når du flytter. 1. Boligen skal tømmes og rengøres. Kære beboer

Referat fra informationsmøde om renovering i afd. 3 Ryhaven 8. oktober 2013 kl

Nr. 6: At involvere sine børn

Vedligeholdelse af din bolig

Velkommen som lejer. hos UNGBO DANMARK A/S. Amagerbrogade 268, København S

Postfunktionærernes Andels Boligforening

Velkommen i vores afdeling

Væk med skimmelsvamp. sådan gør du. Sådan gør du. Tegn på skimmelsvamp: Tag kampen op: HUSK! Du bør lufte grundigt ud 3 x 15 minutter dagligt.

Referat af ordinært budgetmøde afdeling 22, d 19. august kl Mødet startede kl med 28 fremmødte beboere fra afd. 22.

2) En anden vigtig betydning er at sætte noget eller nogen i en bestemt tilstand, beskrevet med et adjektiv (se dog 4 nedenfor):

Er du kvinde eller mand? Hvor gammel er du? Hvornår har du udfyldt spørgeskemaet? Hvor mange personer over 18 år bor i lejligheden?

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden!

Vedtaget på afdelingsmødet: 4. maj 2017

Vedligeholdelse af din bolig

Nyt fra Herskind Børnehus uge

VELKOMMEN TIL AFDELING 55

Reglernes ikrafttræden 1. Med virkning fra den erstatter dette ordensreglement tidligere gældende reglementer.

Boligselskabet Domea København - Afdeling Gadekærvej

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til?

Indhold Boligen Området Husorden Til-/fraflytning

«Bruger_Initial» VELKOMMEN TIL AFDELING 30 DANMARKSGADE/NIELS EBBESENS GADE

afd. 6 Juni 2015 HVEM HVAD HVOR AFDELING 6 SIRIUSPARKEN

VELKOMMEN TIL MØLLEPARKEN

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

VELKOMMEN TIL AFDELING 62

VELKOMMEN TIL AFDELING 71. «Bruger_Initial» Idrætsbyen, Hadsundvej

Boligforeningen B42. Ordensreglement for Afd. 36 Godkendt på ordinært afdelingsmøde d

Beboer nyt LATHYRUS 1

Kontrol af rumtemperatur

DEN ALMENNYTTIGE ANDELSBOLIGFORENING VIBO

Stemmeudvalg: Gert Larsen og Jesper Futtrup fra administrationen, Jens Christensen, 137. mf.

Vejledning ved fraflytning. Hvad skal du være opmærksom på, når du fraflytter din bolig

2) En anden vigtig betydning er at sætte noget eller nogen i en bestemt tilstand, beskrevet med et adjektiv (se dog 4 nedenfor):

Referat af afdelingsmøde Afdeling 2 Præstehaven tirsdag, den 10. september 2013

Spørgsmål og svar i Vesterbo

Jeg var mor for min egen mor

Standard-vedligeholdelsesreglement Model A normalistandsættelse

VELKOMMEN TIL MIDTBYEN

Jeg giver jer hermed beretningen på vegne af bestyrelsen i Ejerforeningen Digterparken.

Velkommen til KRÜGERHAVEN

Vedligeholdelse af din bolig. Vedligeholdelsesreglement B. Boligafdelingens navn:

Ringkøbing-Skjern Boligforening Opsigelse ældrebolig

Boligforeningen B42 Ordensreglement for Afd. 79

Din afdeling har valgt at vedligeholde boligerne efter A-ordning. Kort fortalt betyder det følgende:

VELKOMMEN TIL AFDELING 39

Clorius Energistyring. Besparelser med optimal komfort

Nyt fra Herskind Børnehus uge

Efter en velafholdt generalforsamling og med forårets komme er det tid til nyt fra bestyrelsen.

Skive Boligselskab Referat af organisationsbestyrelsesmøde, onsdag den 28. marts 2012 kl , i gildesalen Lokesvej 68, 7800 Skive

Telefoner i ØsterBO. ØsterBO har medio november 2007 iværksat et forsøg på at forbedre. Læs om : Boligforeningen ØsterBO årgang nr.

REFERAT FRA AFDELINGSMØDE I AAB KOLDING AFDELING 23, AFHOLDT DEN 15. SEPTEMBER 2016 I KÆLDEREN SNERLEVEJ 10

Velkommen som lejer. hos UNGBO DANMARK A/S. Maglehøjen 10, Roskilde

Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan

«Bruger_Initial» VELKOMMEN TIL AFDELING 1. Østre Allé, Himmerlandsgade m.v.

Sundt indeklima sådan gør du

naturligt nærvær Renovering af Skanseparken Maj

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere )

Stifter af MC Klub i Godthåb Bruno Thomsen I 2008 havde jeg en kammerat som spurgte, om ikke at jeg ville med til at tage kørekort til motorcykel.

«Bruger_Initial» VELKOMMEN TIL AFDELING 32 VALDEMARSGADE/SVENDSGADE

Årsberetningen 2015/16 for afd. 13 Præsteskoven

33 beboere fra afdelingen, 29 repræsenterende husstande. Charlotte Nedergaard.

Tillægshusorden Boligforeningen Neptun

Referat af AB-mødet den 6. marts 2014.

Transkript:

BEBOERBLAD FOR HØJBJERG ANDELSBOLIGFORENING NR. 1 JUNI 2009 1

INDHOLD HABbladet på gaden 3 Afdelingsmøderne 2009 4 Min lejlighed skal synes 5-7 Læserbreve 8-9 Svar om skimmelsvamp 10 Rundt i afdelingerne 11-12 Genbrugsstedet 13 Dummebøder - læserbrev 14-15 Porskjær, en afdeling i Galten 16-19 Dead-line skal overholdes. Vi kan ikke garantere svar i samme nr. Beboerblad for Højbjerg Andelsboligforening REDAKTION: Inge L. Nielsen, Saralystparken II Leif Thøgersen, (ansv.), Saralystparken I Jan Rasmussen Infochef - ALBOA - tlf. 87 406 715 28. årgang - juni 2009 Oplag 3000 eksemplarer. Bladet udkommer 4 gange årligt. Eftertryk tilladt med kildeangivelse Grøn dag M.P. Hansensvej 20 Annoncer og bytteboliger 21 Borgerservice i Viby 22 Nyheder - personalet 23 Digitalt tv 24-25 Utrecht tur-retur 26 Repræsentantskabsmøde 27-31 Indsigelse mod referat 31 Kontakt til foreningen 32 Stof til bladet sendes til: Højbjerg Andelsboligforening Vestergårdsvej 15-8260 Viby J. Eller: habbladet@alboa.dk Stof til næste blad skal være redaktionen i hænde senest: Mandag d. 10. august 2009. Synspunkter, der forekommer i bladet, behøver ikke nødvendigvis at være udtryk for redaktionens eller foreningens standpunkt. Lay-out: ALBOA info - Jan Rasmussen Tryk: UNI TRYK Aps. - 8230 Åbyhøj Forsidefoto: Selvom Tao Nørgaard Bruun færdes på 3 hjul deltog han aktivt i affaldsindsamlingen i april måned. Foto: Henning Nielsen 2 på den side Hvad sker der i HAB... For nogle måneder siden tog vi afsked med 2008 og har taget hul på et nyt år - 2009. Hvad vil året bringe os her i Danmark, og i den øvrige verden. Som det tegner sig nu, vil året blive et hårdt år for mange mennesker. Den økonomiske krise tegner sig allerede, med konkurser både for firmaer - men også for boligerne. Vi har set regeringen må hjælpe bankerne, hvornår sætter de de også ind for erhvervet?. Her tænker jeg meget på byggeriet, og de dermed beslægtede firmaer. Vi kan jo se at byggeriet af almene boliger næsten er gået i stå. Det kan skyldes flere ting. Er grundene for dyre, er licitationspriserne skruet op i prislejer så vi ikke kan bygge?. Højbjerg Andelsboligforening har netop bygget 26 seniorboliger på Hvidmosegård i Holme, men efter byggeriet blev færdig den 15. marts 2009, er der ikke flere byggerier på tegnebrættet - og hvornår det kommer er svært at sige. Lad os håbe at krisen bliver af kort varighed. KR. 2

HABbladet på gaden Af Jan Rasmussen...langt om længe Det er efterhånden noget tid siden at bladet udkom og det er der flere forklaringer på. I starten manglede vi simpelthen indhold til bladet, hvis vi da ikke bare skulle udgive en enkelt A4 side - senere, da der endelig begyndte at vise sig lidt stof havde vi temmelig travlt med andre opgaver. Men nu er vi her - med intet mindre end 32 sider og det er unægtelig længe siden vi har kunnet snige os helt derop. Vi har modtaget flere læserbreve og det er vi meget glade for, måske kan nogle af dem give anledning til lidt debat. Vi kan da kun opfordre dig til at gribe pen eller tastatur - og komme med din mening. Vi har også fået en god historie fra Porskjær i Galten, læs Harald Andersens beretning om seniorboligerne derude. Ole Pedersen, inspektør har begået en rigtig god artikel om syn af lejlighederne. Du kan læse om det nye digitale TV og der er referat fra repræsentantskabsmødet - ja vi kunne blive ved. Vi har besluttet at lade et par enkelte ting udgå. Vi har modtaget et par indlæg om julefest og fastelavn, men vi har vurderet, at det ikke rigtigt var relevant her i sommervarmen. Det beklager vi naturligvis - og det skal på ingen måde afholde nogen fra at sende noget til os næste gang der er julefest el.l. Det er en stor fornøjelse at lave et blad når I derude bidrager med gode, små eller store, historier om hverdagen i vores boligforening. Næste gang vil vi også gerne høre fra DIG! Vi håber du vil nyde bladet! AFFALDSINDSAMLING I HÅNDVÆRKERPARKEN Igen i år havde Håndværkerparken arrangeret fælles affaldsindsamling. Søndag den 19. april 2009 blev området ryddet for affald. Hvor man sidste år indsamlede ca. 70 kg. affald blev resultatet i år kun 30 kg. - og det er jo glædeligt, for vores fælles boligmiljø, hvis vi benytter de mange affaldskurve der er sat op i Håndværkerparken - i stedet for at smide affaldet fra os. Begivenheden havde også pressens bevågenhed, Søren B. Poulsen foran TV2s kamera. Henning Nielsen har taget billederne. 3

Afdelingsmøderne 2009 Afdelingsmøderne er overstået for i år og mødedeltagelsen svinger meget. Vi har lavet en oversigt, der viser deltagerantallet i samtlige afdelinger, og det er muligt at sammenligne med tallene for 2008. AFD. BETEGNELSE ANTAL DELTAGELSE 2009 2008 BOLIGER HUSSTANDE % % 1 Højbjergparken 48 5 10,4 12,5 2 Frederiksparken 54 9 16,7 25,9 4 Saralystparken II 76 14 18,4 15,8 7 Elverdalsparken 40 13 32,5 30,0 8 Rundhøj I 105 39 37,1 21,9 10 Virkelyst 34 8 23,5 20,6 11 Absalonsgade 6 5 83,3 66,7 12 Rundhøj Kollegiet 69 6 8,7 13 Kærgårdsparken 90 16 17,8 16,7 15 Kalkærparken 120 17 14,2 24,2 19 Hirsevænget 126 22 17,5 13,5 20 Tranbjergparken 304 40 13,2 22,4 22 Hjulbjergvej 85 18 21,2 16,5 25 Dalvangen 10 6 60,0 70,0 26 M.P. Hansensvej 12 9 75,0 66,7 27 Olaf Rudes Vej 78 23 29,5 19,2 28 Gartnervænget 53 29 54,7 47,2 30 Rundhøj II 84 12 14,3 16,7 32 L.A. Ringsvej 37 12 32,4 27,0 33 Håndværkerparken I 140 21 15,0 10,7 34 Håndværkerparken II 154 13 8,4 14,3 35 Håndværkerparken III 34 15 44,1 41,2 36 Håndværkerparken IV 134 16 11,9 14,9 37 Håndværkerparken V 63 15 23,8 20,6 38 Håndværkerparken VI 109 8 7,3 11,0 39 Håndværkerparken VII 61 7 11,5 14,8 41 Håndværkerparken VIII 84 13 15,5 17,9 42 Holme Parkvej 29 25 86,2 82,8 44 Jegstruphøj 26 18 69,2 92,3 46 Gyvelparken 69 14 20,3 18,8 48 Generatoren 17 1 5,9 0,0 49 Porsevænget 24 20 83,3 83,3 50 Børupvænget 50 15 30,0 22,0 51 Frisenholt 34 17 50,0 52 Frisenholt 25 20 80,0 53 Saralystparken I + III 263 32 12,2 13,7 I ALT 2747 573 20,9 20,9 573 husstande deltog i 36 afdelingsmøder, svarende til et gennemsnit pr. møde på 15,9 husstande 4

Min lejlighed skal synes... Bliver jeg nu slagtet? Tekst og foto: Ole Pedersen, inspektør - ALBOA Hvis du har prøvet at flytte fra en lejlighed, har du måske oplevet det syn vi gennemfører, som om du var til eksamen. Så slemt er det altså ikke. Vi skal faktisk bare kontrollere, hvordan lejligheden har det, inden vi sætter den i stand til den næste, der flytter ind. Alligevel er der ofte lidt spænding om, hvad der nu skal ske. Det er vel ikke så sært. Det er trods alt ikke noget man prøver så tit. Vi får mange relevante spørgsmål, om hvordan lejligheden skal afleveres, og hvordan vi vurderer lejlighedens stand. Nogle af svarene er gengivet her. Prøv at læse dem, også selv om du ikke står foran at skulle flytte. De fortæller også lidt om, hvordan du passer bedst på din lejlighed, mens du bor der. Hvad kigger vi efter? Vi skal afgøre om lejligheden afleveres i samme stand som du overtog den. Det betyder ikke at den skal fremstå i den originale lak og glans, men den må ikke være ødelagt og beskidt. Hvor rent skal der være? Lejligheden skal være ren og tom. Ren betyder her at du skal have fejet og støvsuget og fjernet spindelvæv og nullermænd, også bag radiatorerne og hen over skabene. Du skal rengøre og vaske alle overflader, også bag komfur og køleskab, og også inde i og oven over skabene. Ud med komfuret og vaske siderne, så opdager du hvad der er faldet ned ved siden af i tidens løb. Ovnen, risten og pladerne skal også være rene. Har du holdt dem rene under vejs er det overkommeligt. Det kræver skrappe midler hvis sprøjtet fra ribbenstegen er brændt godt fast. Men der er ingen vej uden om. Ovnen skal være ren. Emhættens filter kan du med fordel rengøre i en opvaskemaskine, og i mellemtiden skal du fjerne fedt og støv på selve emfanget. Hvis du kan samle emhætten igen er det fint. Træk også den nederste køkkenskuffe ud og se hvad der er faldet ned fra de øverste skuffer. Husk også at gøre ovnen ren, Det her var ikke godt nok! Tom vil sige at du skal have fjernet alt det der ikke hører til i lejligheden: gardiner, persienner, gulvtæpper, ekstra skabe, hylder osv. Har den nye ønsket at overtage nogen af dine ting kan det godt lade sig gøre, hvis der på synsdagen ligger en seddel I begge har skrevet under om at den nye lejer har overtaget tingene. Blot er det et krav at vore håndværkere kan komme til at sætte lejligheden i stand. F.eks. skal gardiner, persienner o.l. tages ned inden synet, pak det evt. ind i plastik og sæt det ind i et garderobeskab - sæt en seddel på at tilflytter overtager disse ting. Hvad er rengøring efter håndværkere Normalistandsættelsen indeholder rengøring efter håndværkere. Og det skal forstås sådan. Det er en sidste rengøring, så lejligheden er klar til den næste efter at håndværkerne har slebet, slæbt og støvet. Det fritager ikke dig for at gøre rent. Hvad er A-ordning og hvad er normalistandsættelse? A-ordning indebærer at lejligheden er istandsat, når man overtager den. Man vedligeholder selv lejligheden, 5

mens man bor der. Når man flytter skal lejligheden sættes i stand til den næste, og det skal fraflytteren betale. Men afdelingen overtager gradvist normalistandsættelsen, mens man bor i lejligheden. Normalistandsættelsen omhandler vægge og lofter og rengøring efter håndværkerne, og efter 10 år i lejligheden er udgiften hertil gledet over til afdelingen. Andelen beregnes ud fra det antal måneder man har boet i lejligheden, op til de 120 måneder = 10 år. A-ordningen gælder kun vægge og lofter. Træværk skal lejeren ikke male og ødelagte dele skal lejeren betale fuldt ud. Skal jeg reparere huller efter skruer, kroge, søm, lamper og.? Nej. Det bliver sjældent ret pænt, og du slipper ikke billigere af den grund. Hvis du selv vil male, ja, så skal du selvfølgelig reparere, ellers ikke. Skal jeg male selv? I hvert fald ikke sådan her! Skal jeg male selv? Kun hvis du kan, og har du boet længe i lejligheden kan det nok slet ikke betale sig at gå i gang. Har du boet i lejligheden i meget kort tid kan du overveje at male selv. Læs vores pjece herom. Vi kasserer arbejdet, hvis der er helligdage. Eller hvis malingen er for ringe. Eller du har brugt den forkerte type. Eller hvis du har malet ud på kontakter, fodlister, døre eller gulve. Husk at afdelingen maler træværk og radiatorer i lejligheden. Det skal du altså ikke gå i gang med. Skal jeg male selv? - ikke med en tandspartel! Lejerens malerarbejde blev kasseret. Trægulvet er ødelagt, det skal afslibes og lakeres. Hvad med gulvene? Du skal vedligeholde gulvenes lak, mens du bor i lejligheden. Gulvene skal afleveres rene og hele, og træet må ikke være ødelagt. Lakken må godt have ridser i overfladen, men vi mener, at træet er ødelagt, hvis der er ridser der går ned i træet. Ligeledes mener vi at træet er ødelagt, hvis lakken er slidt helt væk og træet er blevet gråt. Lim og gummi fra tæpper skal naturligvis fjernes. Træet er også ødelagt, hvis gulvet er skadet af vand fra en utæt urtepotte eller fra en utæt kat. Hvis det kun er lakken der er ridset, lakerer vi gulvet. Afdelingen betaler lakeringen. Hvis træet er ødelagt kan det blive nødvendigt at gulvet slibes for at fjerne skaderne. Du kommer kun til at betale for selve afslibningen, afdelingen betaler lakeringen. Det kan altså sjældent betale sig selv at eksperimentere med slibemaskiner. Hvornår er noget ødelagt? Tja, hvornår er noget ødelagt? Er der hul i en dør, så er der ikke nogen, der er i tvivl. Men er det bare en bule, uden splinter, så er den som udgangspunkt ikke ødelagt. Er en flise ødelagt, fordi der er boret hul i den? Næ, det er ikke forbudt at sætte ting op i badeværelset og det kan man jo ikke gøre uden at bore huller. Bordpladen er ødelagt, når der er dybe ridser i den, så der kan komme vand ned i træet. Hvad er mislighold? Lejeloven forklarer mislighold: Når det lejede er ødelagt som følge af fejlagtig vedligeholdelse, fejlagtig brug eller uforsvarlig adfærd. Her kommer et par eksempler: Maling på gulvet er fejlagtig vedligeholdelse. Gulvene skal jo holdes med lak. Huller i døre kommer af uforsvarlig adfærd. Du har nok ikke haft styr på dit temperament. Dybe ridser i køkkenbordet kommer af fejlagtig brug. Du har glemt at bruge et skærebræt. Dørhåndtagene er bidt i stykker og ruden i havedøren er ridset af hundepoter. Det er uforsvarlig adfærd og du skal betale for nyt, selvom det er Fido der har gjort det. 6

Døren her kan ikke repareres - den udskiftes på fraflytters regning Den nye lejer vil gerne overtage mine persienner og mit køleskab. Hvad gør jeg? Hvis vi får en oversigt over de ting den nye lejer vil overtage skrevet under af jer begge så vil det i reglen være nok. Hvad med haven? Haven er offer for megen kreativitet, heldigvis. Vi forlanger ikke, at den skal se ud som da du flyttede ind. Men den skal være rengjort og velpasset. Og den skal overholde afdelingens haveregler. Hækken skal være klippet i rigtig højde og tykkelse, og der skal være renset op under hækken. Græsset skal være slået og kanterne skåret til. Fliser skal være rene og du skal fjerne græs i fugerne. Har du selv lagt fliser, skal de ligge jævnt og solidt. Ingen høje kanter og ingen fliser, der vipper. Vil du have dine egne fliser med dig i flyttebilen, skal du så nyt græs i fint reguleret muld i stedet. Hvis hunden har gravet huller, eller hvis du ikke har samlet alle pølserne op, skal det selvfølgelig rettes op inden du flytter. Er der flere spørgsmål? Hvis du er i tvivl om noget omkring klargøringen af lejligheden er du velkommen til at spørge din varmemester. Er du f.eks. i tvivl om havens tilstand kan godkendes - kan du få varmemesteren til at kikke på den - så du kan nå at få den klar inden synet. Kan man kalde denne have rengjort og velpasset? - nej vel! 7

Vi har modtaget Hvidmosegård Indsenderen ønsker at være anonym men redaktionen er bekendt med navn og adresse. +55 boliger er en rigtig god idé, især hvis vi almindelige mennesker kan betale dem, det er ikke tilfældet med de nye ude på Hvidmosegård. Jeg har kun min pension, men havde dog troet at der kunne blive råd til en 2 værelses lejlighed, men ak nej. Efter 40 år på 2 sal havde jeg glædet mig til at komme i noget nyt uden trapper og jeg var allerede begyndt at smide alt det man har gemt i 40 år ud, og fortalt mine naboer at jeg skulle flytte ud i noget helt nyt. Men nu må jeg fortælle dem at det ikke bliver til noget, jeg er for fattig, det er ikke for folk kun med en pension der bygges mere. Det er sørgeligt at man skal være rimelig velbeslået for at bo i boligforeningens nybyggeri. Hvem bygger I for - er det virkelig blevet så dyrt? Så var det måske bedre ikke at bygge nyt, jeg kan ikke forestille mig at ret mange af boligforeningens medlemmer har råd til at bo der - dem som har råd køber vel. Hvis regeringen ville hæve boligydelsen for folkepensionister uden midler - i stedet for at fylde millioner i bankerne, kunne vi gamle måske komme til at bo ved jorden - så kunne vi også komme ud i den friske luft, når vi ikke mere kan tage trapperne, men det kan boligforeningen vel ikke hjælpe med - eller kan den? Vi er jo mange lejere, så måske kan vores situation tages op på rette sted. En meget skuffet beboer Totalitære og overflødige husdyrregler. Af Keld Sørensen - Urmagertoften 96, 8270 Højbjerg I boligforeningerne bør der være højt til loftet, så alle der er respektfulde og gode naboer kan bo og leve som de ønsker. I boligforeningens målsætningsprogram, der lige er vedtaget, går denne holdning igen. I det eksisterende byggeri vil HAB give beboerne lov til at indrette boligen efter eget ønske, give samme råderet som beboere i ejerboliger har. (min fremhævning). I boligforeningen har vi tilmed regler om f. eks. husdyr, haver og husorden, der skal sikre almindeligt godt naboskab. Alligevel har HAB s repræsentantskab vedtaget nye husdyrregler der begrænser almindelige beboeres levevis helt meningsløst. Der er indført 3 generelle forbud: 1) Husdyr på besøg må ikke overnatte. Det vil f. eks. sige at vi, i afdelinger hvor man godt må holde husdyr, ikke længere må passe genboens eller svigermors hund i forbindelse med ferier. Jeg mener det er dybt urimeligt at lave regler der begrænser alle, for at ramme nogle få der misbruger reglerne. Hvis det nødvendigt for at undgå misbrug, så sæt i stedet en tidsgrænse og / eller maksimum pr. år og mulighed for dispensation efter en konkret vurdering. 2) Avl og handel med husdyr er ikke tilladt. Hvad er meningen? Jeg har boet i Håndværkerparken i 25 år og været aktiv i afdelingsbestyrelsen i knap 10 år. Jeg har aldrig hørt om problemer med hundeavl. Skulle der på et tidspunkt, efter de gamle regler, komme en berettiget klage over et kuld hundehvalpe, kan den indklagede jo ikke avle igen uden at sætte sin lejekontrakt på højkant. Lad dog os ansvarlige beboere selv bestemme i vores egen bolig. 3) Gentagelsen af forbuddet mod muskelhunde/kamphunde fra forårets repræsentantskabsmøde er hverken velgennemtænkt eller effektivt. For det første stammer problemer med hunde kun yderst sjældent fra hunden/hunderacen. Problemer med hunde stammer næsten ude- 8

lukkende fra uegnede / uansvarlige hundeejere. De typer, der ønsker sig en hund som våben eller potensforlænger, kan derfor bare anskaffe sig en anden imposant hund (- og gøre den farlig). De gamle regler beskytter os allerede mod truende og generende hunde. Det nye forbud kommer med et forsøg på at definere hvad en muskelhund/ kamphund er: Hunde omtalt på den helt anonyme hjemmeside/ blog: www.kamphund.com gøres til forbudte racer i HAB. Er listen udtømmende? Er alle hunde på listen i virkeligheden muskelhunde/kamphunde? Hvem står bag hjemmesiden og er fagligheden i orden? Hvorfor er det ikke en anerkendt organisation, der står bag listen? Hvad med blandingshunde og hunde der ikke har stambog? Dette kunstgreb er under HAB s værdighed! Hvis man vil, kan man undgå at få sin hundehvalp registreret som muskelhund/kamphund i Dansk Hunderegister. Der kan stadig flytte muskelhunde/ kamphunde ind i HAB. I boligforeningen har vi den fordel frem for de fleste andre boformer, at vi har forskellige regelsæt der kan forhindre generende opførsel fra andre beboere. Jeg synes, vi skulle hjælpe hinanden med, at blive bedre til at bruge de regler vi har i forvejen. Hovedbestyrelsen kunne passende gå forrest. HAB kunne også hjælpe med information om hvordan man får succes med hunde. Det er rigtig nok en del af tidsånden at dyrke signalpolitik og definere sig ud fra, forenklinger af, hvad man ikke vil. - Skidt med rimeligheden, og skidt med om skidtet virker bare vi fremstår som handlekraftige! Den vogn skal vi i HAB skynde os at hoppe af igen. PS: Pkt. 15. Mislighold af det lejede som følge husdyrhold skal betales af lejeren. Dette er en retningslinje for flyttesyn og hører derfor ikke hjemme i husdyrreglerne. For i øvrigt skal al mislighold vel betales af lejeren. - Drop hetzen! Vi har modtaget Ang. skimmelsvamp Kate Boye, Karetmagertoften 171, 8270 Højbjerg Jeg læste med interesse Ib B. Andersens artikel om skimmelsvampe i Beboerblad nr. 3, 2008. Jeg bor i Håndværkerparken i en 3 værelses lejlighed i 2 etager - med to værelser og et badeværelse på første sal. Det er netop badeværelset der er mit problem - der er intet vindue og ingen form for ventilation, den eneste mulighed for udluftning sker via en lem i loftet. Jeg kæmper en ulige kamp med skimmelsvampe i fugerne i bruseafdelingen. Jeg svaber altid vægge og gulve når jeg har badet, der er altid varme på, døren er kun lukket når rummet benyttes og jeg laver gennemtræk mellem de to værelser når jeg har badet. Da jeg flyttede ind for ca. 6 år siden foreslog jeg ejendomsfunktionæren, at man bekostede udsugningsventiler i afdelingens badeværelser, da det jo ikke kun kunne være mig der havde et problem. Jeg fik at vide at det ville blive for dyrt. Vi har nu fået tilbud om at renovere vores badeværelser, - for egen regning naturligvis. Kan det virkelig passe, at jeg skal bøde for en ualmindelig dårlig måde at bygge en lejlighed på? Jeg har ingen lyst til renovering af mit badeværelse. Det er pænt og vedligeholdt - kun skæmmer det med sorte silikonefuger i bruseafdelingen. Det sorte ligger inden i fugen og kan ikke fjernes. Skimmelsvampene fjerner jeg med klorin og en tandbørste, et arbejde jeg gerne ville være foruden. Jeg vil meget gerne undgå svampene, men hvad gør jeg? Venlig hilsen Kate Boye Inspektør Birger V. Jensen svarer se næste side... 9

Bemærkninger til brev om skimmelsvamp Af Birger V. Jensen - inspektør ALBOA Med udgangspunkt i indlægget fra beboeren Karetmagertoften 171 skal jeg hermed reflektere med følgende generelle bemærkninger. Når der opstår skimmelsvamp i en bolig, er årsagerne i de fleste tilfælde en kombination mellem byggetekniske forhold, og forhold der har med indeklimaet i den enkelte bolig at gøre. Dette afspejler sig ofte i at vi kan have 2 ens lejemål ved siden af hinanden, hvor der i det ene lejemål er problemer, men hvor der ikke er problemer i det andet. Dette mønster ser vi også ofte ved fraflytninger, hvor en lejer der aldrig har haft problemer, bliver afløst af en ny, og hvor der efter et stykke tid viser sig fugtproblemer. Det modsatte forhold er ligeledes ofte forekommende. Kondens giver fugtproblemer Dette betyder at lejerens adfærd har stor betydning for om der opstår fugtproblemer eller ej. Det er en hårfin balance mellem rumtemperaturer og luftfugtighed som afgør om luftens indhold af fugt kondenserer på boligens overflader. Er overfladetemperaturen koldere end dugpunktet sker kondensationen. Hvis luftfugtigheden er høj kondenserer fugten på ydervægge og andre overflader med højere intensitet, og samtidig sker det ved en højere overfladetemperatur, end hvis luftfugtigheden er lav. At forstå disse sammenhænge kan være vanskeligt, og forklaringen af dem er lige så vanskeligt, over for beboere, som måske kun har fået at vide at de skal lufte mere ud. Derfor har alle inspektørerne fået opgraderet deres viden via BL s kursusvirksomhed, som på deres hjemmeside www.skimmel.dk også er på forkant med vejledning og viden, der stilles til rådighed. Temperatur og luftfugtighed kan måles På administrationen findes måleudstyr, som vi kan registrere indeklimaforhold med, ude i boligerne. Dette kan resultere i en vejledning til beboerne efterfølgende, når vi har målt på tingene. Byggetekniske årsagssammenhænge kan vi undersøge, og sammenholde med måleresultaterne. Vi kan kun opfordre til, at der rettes henvendelse til administrationen, for nærmere undersøgelser og vejledning, hvis der er store problemer med indeklima. Fugt, skimmel og svamp. Varmemesteren kan vejlede Vore varmemestre er også klædt godt på, til at vejlede om ovennævnte problematikker, hvorfor vi naturligvis beder beboerne i første omgang at søge vejledning og hjælp her. Viser det sig at vi skal have måleudstyr og yderligere vejledning igangsat, vil vi naturligvis gerne inddrages og hjælpe med at få løst problemerne. Udluftningsventiler Generelt omkring montage af udluftningsventiler i badeværelser, som lejeren i Karetmagertoften 171 nævner i sit indlæg, kan jeg sige følgende. Montage af ventiler i alle badeværelser, eller efter ønske, kan stilles som forslag til et ordinært beboermøde. Økonomien kan undersøges og tilvejebringes over afdelingens driftsbudget efterfølgende. Er der ikke kalkuleret hermed i afdelingens budget for planlagt og periodisk vedligeholdelse, skal finansieringen ske ved huslejestigning, hvis afdelingsmødet beslutter et sådant forslag. En anden mulighed er at benytte det nyligt vedtagne forslag, hvor afdelingens beboere individuelt kan renovere deres eget badeværelse, ved finansiering over afdelingens optagelse af realkreditlån, til samme formål. Her vil lejeren individuelt kunne få finansieret renovering af badeværelse for max. 70.000 kr., med huslejestigning til følge. Der er dog her vedtaget en bagatelgrænse, hvor renoveringer under 5.000 kr. ikke kan medtages. Med venlig hilsen Højbjerg Andelsboligforening / Alboa 10

Siden sidst - rundt i afdelingerne Slutningen af 2008 var præget af flere brande rundt om i vore afdelinger Den værste brand fandt sted i afd. 22 Hjulbjergvej natten til den 1. december 2008. Den mandlige beboer omkom desværre ved branden mens det lykkedes en kvinde at slippe ud af huset i sidste øjeblik. Ilden startede i køkkenet, formentlig på grund af en glemt gryde på komfuret, branden udviklede sig ganske hurtigt og voldsomt og huset blev totalskadet. Heldigvis går brandvæggene ind til nabobygningerne helt op til taget og det stoppede ilden i at brede sig. Huset er nu revet ned og der skal bygges et nyt, regningen løber op i godt og vel 1. mill. kroner. Foto: Jan Rasmussen Foto: Henning Nielsen - HVP Håndværkerparken For 3. gang blev affaldsøen ved Urmagertoften 1, i Håndværkerparken brændt af. Natten til søndag den 9. november 2008 brændte affaldsøen og branden er tydeligvis påsat - dog uden at politiet har kunnet lokalisere gerningsmand - eller kvinde. Varmen var så stærk, at fire biler - der holdt på parkeringspladsen, blev skadet. Affaldsøen er blevet genopbygget - pris kr. 230.000 Nyopført affaldsø Håndværkerparken 14. november 2008 gik der ild i en opvaskemaskine på Karetmagertoften i Håndværkerparken. Falck fik slukket branden, men beboeren måtte en tur omkring skadestuen til observation for røgforgiftning. Foto: Jan Rasmussen 11

Siden sidst - rundt i afdelingerne Altanerne klæder bygningen, og underboen har fået en overdækket terrasse. En ny altan på vej over tagryggen. Afd. 7, Elverdalsparken Tekst og foto: afdelingsbestyrelsen Afdelingen har fået monteret altaner på alle 1. sals lejlighederne. Vi håber og tror, at alle bliver glade for det nye tiltag. Der blev afholdt rejsegilde torsdag den 18. december 2008 med traditionelle pølser, øl og vand. Beboere, håndværkere, teknikere samt gæster fra samarbejdsafdelingerne deltog. Vejret var koldt (men dog tørt). Ingen havde lyst til at gå indendørs, alle havde klædt sig varmt på. Afd. 33 Håndværkerparken Brand i bil Afd. 36 Håndværkerparken Ungdomsbolig til salg Foto: Henning Nielsen Mandag den 6. april 2009 brød en bil i brand på parkeringspladsen i Urmagertoften. Henning Nielsen, Pottemagertoften - var på pletten med hans altid parate kamera. Foto: Jan Rasmussen Salg af almene boliger blev aldrig den helt store succes, her er der en beboer i en ungdomsbolig der har sat boligen til salg. De øvrige skilte bekendtgør salg af ål og kartofler samt igangværende vejarbejde. Det muntre indslag er fra Håndværkerparken. 12

Siden sidst - rundt i afdelingerne Håndværkerparkens Genbrugssted indviet Foto: Henning Nielsen, Inge L. Nielsen og Jan Rasmussen Rejsegilde 17.12.2008 Tøjcafeen flytter til genbrugsstedet Affald bliver til genbrugskunst Håndværkerparken har fået en ny genbrugsplads. Affaldspladsen erstatter den plads der forsvandt ved en påsat brand i 2004. Den nye affaldsplads har fået navnet Håndværkerparkens Genbrugssted og den ligger på hjørnet af Bjødsteupvej og Pottemagertoften. Genbrugsstedet blev indviet i februar 2009 - og med de nye faciliteter var det oplagt at slå Bogcaféen, Tøjcaféen og Genbrugspladsen sammen så afdelingernes beboere kan aflevere og afhente møbler, husgeråd, tøj, bøger, legetøj, barnevogne, cykler og masser af andre ting - dette ene sted. Som hovedregel kan man aflevere alt andet end haveaffald og affald, der hører til på én af Håndværkerparkens 24 affaldsøer. Genbrugsstedet er kun bemandet med frivillig arbejdskraft - og der er altid brug for en hånd mere, hvis DU skulle have lyst. Henvend dig til kontaktpersonen, Gitte Bruun tlf. 86 29 76 39, eller mød op på stedet. Åbningstid: Søndag kl. 10 00-13 00 samt onsdag kl. 17 00-18 00 Husk venligst! Du må ikke stille affald uden for hegnet ved Genbrugsstedet. 13

Vi har modtaget... Tranbjerg Varmeværk uddeler dumme-bøder! - Johnny fortæller om sin ekstra varmeregning på kr. 7.700 Af Johnny Lauritsen, Torvevænget 32-8310 Tranbjerg J. Dette indlæg skriver jeg i håb om, at flest muligt lejere orienteres og advares om, hvad jeg mener, at Tranbjerg Varmeværk - helt bevidst - begår af, hvad jeg opfatter som udskrivning af dumme-bøder, angiveligt til adskillige forbrugere eller lejere. Min dumme-bøde år 2009 er på kr. 7.700! Obs. sorry - dette er en længere historie. Men læs det hele, for sidst i historien kommer nok det værste af, hvad jeg kalder mest led, gridsk og kynisk behandling, som varmeværket udsætter mig, og nok mange andre, for. Sidste år blev jeg meget gal over at modtage en mindre dummebøde, grundet påstået forkert afkøling. Jeg mente, at jeg havde gjort rigeligt, hvad kan kræves af en lejer, eller af en borger, for at styre mit varmeforbrug fornuftigt. Jeg har ikke råd til andet! Min lejlighed er meget kold, hvilket mest mærkes nede ved gulvet, når der er kold luft i vejret. Mest kulde kommer fra badeværelset, og en del kommer fra hovedøren og vinduer. Det koster helt sikkert ekstra på min varmeregning. Men det er ikke dette merforbrug, jeg nu er ubeskriveligt rasende over. 14 Føler min familie truet Det er dumme-bøden, jeg nu er sygeligt gal over, at jeg og min familie trues med. Truet fordi bøden kan gøre, at jeg ikke kan betale regningen, sådan jeg og min familie risikerer udsættelse af min/vores bolig. Udsættes jeg af min bolig, kan jeg ikke passe min søn og familie normalt! Jeg vil sgu have lov at lufte ordentligt ud, idet jeg har en søn - med muskelsvind, som ikke tåler dårlig luft. Min søn tåler heller ikke kulde, så jeg vil sgu heller ikke trues sådan, at jeg nærmest ikke tør åbne for varmen. Bliver min søn syg, har han svært ved at blive rask igen. Forsøgte at gøre det bedre Jeg kontaktede sidste år varmemesteren. Nu blev jeg flere gange fyldt med lang snak om, at jeg måtte have dummet mig, når jeg luftede ud. Jeg fik en meget lang belæring om, igen og igen, hvordan jeg skulle lufte ud, og hvordan jeg skulle åbne og lukke radiatorer, og hvad jeg ellers fik fyldt mit hoved med af muligheder for, hvad jeg kunne have dummet mig med, der udløste dumme-bøde-straffen fra varmeværket. Jeg blev meget sur og frustreret, fordi jeg mener, at jeg har gjort, hvad jeg bør og kan gøre, for at styre varme og udluftning. Men jeg måtte jo forsøge at bedre mig. Siden har jeg kæmpet, også med min familie, for at intet igen skulle løbe løbsk. Jeg har bl.a. løbende fulgt varmeforbruget. Fordi jeg sidste år var ubeskriveligt forpint og plaget af diverse helbredsproblemer, med andre alvorlige private problemer, opgav jeg selv at kæmpe sagen imod varmeværket, da jeg blev fortalt, at adskillige andre beboere også havde fået ekstra (nogle store) varmeregninger, også grundet påstået forkert afkøling, og de ramte ville holde møder om dette. Jeg forventede, eller håbede, at der så blev gjort det nødvendige for at stoppe regningerne, eller den for mig at vurdere, ekstremt urimelige praksis. Ringet op, men for sent I år blev jeg så ringet op af en dame fra varmeværket, cirka 3 uger før, at varmeværket skulle udsende årsopgørelser. Damen fortalte mig, at der igen var noget galt, eller forkert, med min afkøling. Jeg blev omgående sur og gal, fordi jeg nu vidste, at en ny ekstra regning var på vej, og jeg intet kunne nå at gøre, for at forhindre dette. Damen smed så straks røret på, da jeg blev gal. Slut med den samtale. Jeg kunne så bare vente på at se, hvor stor min ekstraregning ville blive? Ja sgu, min dummebøde fra Tranbjerg Varmeværk blev i år på ca. kr. 7.700, et kæmpe stort beløb for mig, det dobbelte af den normale årsregning, et beløb jeg hverken kan, ej heller vil, betale!!! Nu var jeg sygeligt rasende, men også ekstremt frustreret over, at jeg endnu engang skulle bruge oceaner af energi på at kæmpe en led magtkamp imod andre mennesker, som åbenlyst - for mig - er bedøvende ligeglade med, hvilke ubeskrivelige pinsler og plager det kan medføre for mig og min familie, at få en så kæmpe stor uventet regning. Bøden var ekstra belastende fordi, vi også har fået meget store ekstraregninger for el og vand det

sidste år, med et helt almindeligt forbrug, fordi jeg er blevet gift, og vi nu bor flere i lejligheden. Ekstraregninger for el, vand og varme, er det sidste år næsten løbet op i kr. 25.000 for vores familie. Det siger vist sig selv, at det er næsten umuligt at betale, når jeg er på førtidspension, grundet livstruende sygdom, og min kone er på integrationsydelse, med nettoudbetalt pr. md., ca. kr. 3.500 for fuld arbejdstid, hvoraf hun også skal betale bus, samt også har en egen søn, at skulle forsørge. Fejl på varmeanlægget Det lykkedes mig at få varmemesteren til at hyre en ekstern ekspert, som tjekkede varmeanlægget af for eventuelle fejl. I løbet af rimeligt kort tid fandt eksperten en mekanisk fejl på varmeanlægget, og han fortalte mig, at denne fejl helt 100% sikkert var årsagen til, at afkølingen var blevet forkert. Jeg kunne så selv regne ud, at denne mekaniske fejl meget sikkert også var årsag til, at jeg sidste år fik ekstraregning, grundet påstået forkert afkøling. Altså, jeg vil have disse penge retur, pengene jeg betalte for min dumme-bøde sidste år, sammen med sletning af dette års dummebøde. Dertil en stor undskyldning, samt evt. rimelig kompensation for, hvad jeg og min familie har været udsat for. Med en mekanisk del af varmeanlægget som bevis for, at jeg ikke er ansvarlig for, at afkøling måske har været forkert, så troede jeg, at kampen for min ret nu ville ende med, at jeg mindst fik en undskyldning, annullering af dumme-bøde, samt penge retur. Men næææ nej. Nu bliver det kriminelt skørt. Varmeværket fastholder Varmeværket fastholder, uanset de er orienteret om mine beviser, at den kæmpe store dumme-bøde fuldt ud skal betales! Der er endda nu også udsendt rykker, med ekstra gebyr. Næste skridt er vel, at Tranbjerg Varmeværk hyrer en advokat, og lader disse omkostninger tilgå min regning. Betaler jeg ikke den, ja så ender sagen nok med, at jeg og min familie forsøges udsat af vores bolig, og pengene søges tvangsinddrevet, selvfølgelig med myndighedernes velvillige hjælp. Til orientering har jeg kontaktet boligforeningen, og de kender alt til sagen. Selv om jeg har fået mundtlig erklæring fra boligforeningen af, at de forstår min udlægning af sagen, står jeg i skrivende stund (torsdag den 28. maj 2009) fortsat helt alene i denne lede og pinefulde kamp, sådan som jeg formoder, at andre lejere også må gøre det. Det naturligvis bortset fra, at jeg er meget taknemlig for, at jeg fik lov til at skrive denne artikel i beboerbladet. Mange-mange gange tak! PS. det skal med, at jeg - til nu forgæves - har forsøgt at få boligforeningen, samt bestyrelsesformanden for mit område, til at udsende orientering om min sag, sådan andre lejere måske kunne advares, og eventuelt kunne stå sammen i kampen mod uretfærdighed, der kan ende med, at måske flere mister - helt sygt urimeligt og ondt - deres boliger, med hvad det medfører af ubeskrivelig smerte og plage for alle ramte. Måske skulle det lige med - at varmeværket selv kan se, meget nemt og hurtigt, hvordan både varmeforbrug og afkøling er, og hvordan det forløber for den enkelte lejer. Jeg mener, at varmeværket derfor skal sikre, at deres praksis gør, at lejere og boligforeningen advares i god tid, om nødvendigt flere gange. Jeg mener, at det helt logisk må være varmeværket, som skal advare lejere eller boligforening om, naturligvis i optimal god tid, at noget kan være forkert eller galt med enten anlægget, eller med måden der luftes ud på. I min sag skete dette ikke, ikke før ca. 3 uger før årsregningen skulle Vi har modtaget... ud, altså så sent, at jeg og boligforeningen ikke kunne nå at rette evt. fejl! Hvis ikke varmeværket har det helt primære ansvar for, at der løbende holdes godt øje med, at anlægget kører godt nok hos den enkelte lejer, så skal boligforeningen jo hele tiden have store ekstraudgifter ved, at de må have ekstern ekspertbistand, der koster en bunke penge. Nogle gange kan det jo være, at en lejer begår noget lidt forkert, hvis det ikke er den store fejl der er i afkølingen. Det er totalt urimeligt og forkert, at lejeren sættes i klemme imellem varmeværket og boligforeningen, sådan som det sker i min sag. Tranbjerg Varmeværk har skrevet til mig, at de ikke er ansvarlige for den mekaniske fejl, det er enten jeg, eller boligforeningen. Men det er mig, lejeren, som de jagter. Altså lejeren kommer i klemme imellem varmeværket og boligforeningen - som begge bare lader stå til i lang tid, imens lejeren så må kæmpe for sin ret. Mon ikke denne sag beviser, at varmeværkets og boligforeningens ansvarlige hurtigst muligt må sætte sig sammen og finde ud af, hvordan de sikrer, at lejere ikke får samme lede behandling, som det eksempelvis er sket i min sag! Fakta om afkøling Afkøling er forskellen mellem fjernvarmevandets fremløbs- og returtemperatur. Jo koldere vandet er når det forlader huset, jo bedre har man udnyttet varmen - jo større er afkølingen. Afkølingen skal være mindst 30º. Jo mindre afkølingen er, jo mere fjernvarmevand skal der varmes op og pumpes rundt i systemet. Tranbjerg Varmeværk omregner dette merforbrug til leveret varme. Levering af 1 MWh: 15

64 år i Stjær, og hvad så? Da jeg satte mig ned for at ville skrive denne historie var det jo egentlig for at fortælle om flytningen til Højbjerg Andelsforenings afdeling 49, Porskjær her i Galten - og om denne afdeling Af Harald D. Andersen - Porskjær, Galten / foto: Jan Rasmussen Min tilknytning til Stjær begyndte i 1942, hvor jeg tjente ved landbruget et års tid, var på efterskole og kom igen tilbage til landbruget indtil jeg i 1945 kom i lære som maler hos min onkel, også i Stjær. Læretiden varede fire år, hvorefter jeg skulle aftjene min værnepligt. Under denne blev jeg gift og efter hjemsendelsen flyttede vi i 1951 til Stjær, hvor jeg forpagtede min onkels forretning et par år inden vi købte den. Vi har haft mange dejlige år i Stjær og der skal noget af en beslutning til, for at rykke teltpælene op og flytte til en anden by. Vi blev begge 75 år i 2001, da udtalte jeg sådan i skrømt, til familie og venner, at nu bliver vi boende i fem år mere, så sælger vi og flytter. Da jeg så i avisen, i oktober måned 2004 læste, at Galten byråd arbejdede med planerne om at bygge 24 almene boliger i 12 dobbelthuse midt i Galten by - og hvis det blev godkendt i byrådet regnede med, at kunne gå i gang med byggeriet i 2005 med indflytning i 2006. Jeg sagde også til, Rosa min kone, at det jo måtte være med henblik på os, at de gør det, - man skulle tro, at de havde hørt, hvad jeg havde sagt med at sælge og flytte. Højbjerg Andelsboligforening havde allerede meddelt kommunen, at den var interesseret i opgaven og ifølge borgmesteren var der ikke andre inde i billedet. Vi meldte os i Boligforeningen, da det var en betingelse for at kunne Harald D. Andersen komme i betragtning for at få en lejlighed, kommunen havde dog, i deres forhandlinger og handel med jorden til byggeriet forbeholdt sig visitationsretten over lejlighederne med henblik på, at benytte dem som ældreboliger. Vi henvendte os til kommunen, og blev skrevet op på listen, over eventuelle interesserede, vi hørte, at der var flere om buddet, så vi gik jo og var spændte, vi var nok ikke dårlige nok til at komme i betragtning i dette lotteri, som vi betragtede det som. Men en skønne dag kom der brev, at vi var bevilget en lejlighed og glade blev vi. Nu var vi jo så interesseret i, hvor i Galten det var og vi kørte rundt i midtbyen for at finde hvor det kunne være, en plads til 24 boliger krævede dog nogen plads, så det skulle ikke være så vanskeligt at finde. Men ak, det lykkedes ikke, og ved at spørge os for, blev vi vist ud i den næsten mest østlige del af byen som vi kunne komme, over en kilometer fra midtbyen, men sådan bedømmes en afstand jo så forskelligt. Vi fandt arealet hvor der skulle bygges og for mig at se, måtte det være det sidste stykke jord, hvorpå der kunne bygges, af den 93 tdr. land store slægtsgård, Porskjær, som kan føres tilbage til 1688 og som indtil 1876 har ligget i Galten by under navnet Lundgaard. Daværende ejer Ole Porse ønskede gården flyttet ud på sine marker og søgte bevilling til at kalde den nyopførte gård for Porskjær, desuden har en del af gårdens jordtilliggender fra gammel tid været kaldt Porskjær. Efter Galtens vækst med byggeri de sidste halvt hundrede år, især imod øst, hvor den har opslugt gårdens jorder, er der i dag kun nogle 16

få bygninger tilbage af denne, hvori der er indrettet børnehave. Men, den store, dejlige have er der stadig, ligesom de store, gamle 20 til 30 mtr. høje træer, der i sin tid blev plantet omkring bygningerne som læ for vestenvinden, også har fået lov til at blive stående. I læ af disse store træer har Højbjerg Andelsboligforening sit lille himmerige i form af afdeling 49 Porskjær, og hvori vi bor Det var arkitekterne fra arkitektfirmaet Jette og Jørgen Frost Larsen A/S fra Skanderborg, der havde udarbejdet et forslag til byggeriet. Da dette blev godkendt af byrådet, kom det efter dettes ønske i gang i 2005 og firmaet havde det løbende opsyn under byggeriet. Der blev holdt rejsegilde den 25.oktober samme år og de første 8 boliger var klar til indflytning den 1.maj 2006, de næste 8 den 15.maj og de sidste 8 den 1.juni. Afdelingen består af 4 lejligheder på 92 kvadratmeter, 2 på 80 og resten på 75, desuden er der bygget et fælleshus på 120 kvadratmeter midt i det grønne område. Lejlighederne var nok færdige ved indflytningen, hvis man ellers kunne komme til dem, for de udvendige faciliteter lignede nærmest et månelandskab, med de store dynger af jord der var og huller og udgravningerne ved husene, hvor omtalte jord skulle bruges som fyld til udjævning, så der kunne blive anlagt lidt haver med græsplæner og plantning af hække. Men vi var kommet ind i perioden med sommerferie, så det var ligesom tiden gik i stå, og det meste at sommeren gik inden gartnerne var færdige. Var vi ikke alle nybyggere, så var vi da nyflyttere og kendte jo ikke hinanden, selv om vi i det daglige, når vi mødtes, hilste på hinanden og bød velkommen, med ønsket om en god fremtid. Højbjerg Boligforening havde jo også ferie, så vi kom helt hen til den 1.august, inden der skete noget, da blev vi alle indbudt til indvielse af den smukke skulptur, som står ved terrassen ved fælleshuset og som vi er meget glade for. De fleste af beboerne fra de 24 lejligheder var til stede, samt en del af bestyrelse og sekretærer både fra Andelsforeningen og Kunstudvalget. Det røde klæde, som dækkede kunstgenstanden blev strøget af Galten kommunes repræsentant, Villy Jeppesen og boligforeningens formand Knud Rasmussen ønskede tillykke med Afd. 49 Porskjær, Galten skulpturen. Arkitekt Jette Frost ønskede også tillykke og gav ordet til kunstneren, som står bag udførelsen, Keld Mogensen, han forklarede at skulpturen er lavet af Bornholmsk granit og at figurerne på den består af messing, den skal symbolisere Hjælpsomhed og han ønskede, at vi må få glæde af den. På beboernes vegne stod jeg frem og takkede for kunstgenstanden. Højbjerg Boligforening har et kunstudvalg, som har rådighed over nogle penge, som kan bruges til den slags og som efter afsløringen også var vært for en lille forfriskning. Det næste der skete var da Højbjerg igen indkaldte til et afdelingsmøde i fælleshuset den 10. august, med lånte møbler, her orienterede, formand Knud Rasmussen om Højbjerg Andelsboligforening, med korte træk af historien fra stiftelsen i 1942. Det mest vigtige ved mødet var vel, at vi fik stiftet en bestyrelse og suppleanter, som kunne varetage områdets interesser, vi havde jo gået her, fra vi flyttede ind, og ikke har vidst, hvad vi havde at rettigheder og måske ikke mindst forpligtelser. Så, bestyrelsens første opgave var, at få lavet nogle regler for området. Da vi i bestyrelsen drøftede og ikke rigtig vidste hvor- 17

dan vi skulle gribe sagen an med at få sådan et lille samfund til at køre og især køre godt, søgte vi bistand hos de rette personer i Højbjerg og de var meget velvillige og behjælpelige, de havde jo erfaring fra lignende steder. Der blev holdt nogle møder hvor der blev drøftet regler for højden på beplantning og type, farve og højde af læhegn, desuden vedrørende dyrehold, for området, som til sidst blev godkendt af alle og et eksemplar er delt ud til hver husstand. Fælleshuset stod der jo, men det kunne ikke rigtig bruges til noget, da det manglede indmad, det vil sige, at bestyrelsen i Højbjerg var af den mening, at den bestyrelse, der blev valgt her, selv skulle have lov til, at stå for indkøb af møbler, gardiner, porcelæn og hvad der ellers hører til for at et sådant hus kan køre. Det var jo noget af en speciel opgave for os at løse, vi har vel nok været i forskellige bestyrelser i anden sammenhænge, men ikke noget der lignede dette. Vi søgte derfor kontakt til personer i andre af boligforeningens fælleshuse, som var på størrelse og lignede vores. Vi var på besøg og spurgte dem til råds om, hvor de havde handlet møbler, porcelæn og andet til husets drift, hvordan de kørte det med den daglige brug, udlejning og økonomi. Med den viden tog vi på besøg hos forskellige møbelfabrikker, som var flinke til at vise frem, hvad de havde af interesse. Endelig besluttede vi os, men så var der leveringstid, det samme var der med porcelæn og andet service, som vi skulle have til køkkenet. Beboerne begyndte at blive utålmodige og spurgte om ikke snart vi kunne bruge huset, de syntes ikke rigtig, der skete noget. Men tiden læger alle sår, som der siges, og i september md. begynder der Fælleshuset at ske noget, møblerne leveres og bliver støvsuget, porcelæn pakkes ud, afvaskes, bliver talt op og lagt i skuffer og skabe, der er travlhed, gardinmanden kommer med gardinerne og hænger dem op, vinduerne bliver pudset og hele huset gjort rent. Nu manglede der bare noget på væggene, men ved skulpturens afsløring ytrede personer fra kunstudvalget, over for os, at når vi havde fået huset møbleret og gardinerne op, ville de gerne komme og vise os billeder og andet kunstværk, som vi kunne ønske os at få op at hænge i de forskellige rum, men folks mening om kunst er ikke den samme, så der var nogle diskussioner, inden vi blev enige og i dag synes vi vist alle, at det passer fint til huset, det vi har. Den har ikke kostet os en krone, vi har den til låns så længe, som vi ønsker det og kan endda få noget byttet, hvis vi vil det, jeg synes det er flot med en sådan gestus over for os. Nu synes vi, at huset er færdigt og vi er glade, nu kunne vi begynde at mødes i det, Da vi kun er tre personer i bestyrelsen og vi alle repræsenterer en pæn alder, har vi vedtaget at tage vores to suppleanter med til bestyrelsesmøderne, som medlyttere og uden stemmeret, men skulle noget uventet ske, er de jo lidt inde i sagerne. Desuden mente vi, at nogle godt kunne hjælpe os, så ved vores første sammenkomst i huset, fik vi valgt et aktivitetsudvalg på tre personer, uden stemmeret i bestyrelsen, men som en støtte for den. Huset har et dejligt køkken med bryggers, en festsal, som sammen med den tilstødende lille stue, med sofagruppe, har plads til et halvt hundrede gæster. Da lejlighederne ikke er egnet til større fester, er det rart at have disse faciliteter at trække på, og jeg ved også, at de bliver brugt jævnligt. Desuden er der to gæsteværelser, som også flittigt bliver brugt af beboernes overnattende gæster, to toiletter med bad, hvor det ene er for handikappede, et rum, som bliver brugt som depot og en dejlig stor forgang. Det er aktivitetsudvalget der har styringen af huset, selvfølgelig med bestyrelsen i ryggen, det drejer sig om udlejning af lokaler og værelser og indkrævning af penge for samme. Jeg synes, at de gør et stort arbejde for at gøre det hyggeligt for os alle sammen, der laves fællesspisninger, samling til jul og Sct. Hans. Og for at der kan komme lidt penge i kassen, kommer vi gerne med pakkerne når der laves bankospil. Hver torsdag eftermiddag bliver det åbnet nogle timer, hvor vi uforpligtende kan møde op til fælles hygge, der drikkes kaffe, som ikke koster noget, en pose bønner gives jo gerne, småkager er der som regel heller ikke mangel på, det kan da også række til en hjemmebagt kringle, hvis man har fyldt år. Nogle spiller lidt kort og for andre går strikkepindene lifligt, alt imens der snakkes og udveksler strikkemønstre. For mændene kan det måske koste en øl eller vand for at få snakken til at gå, men det gør vi gerne, det giver jo altid lidt penge i kassen og bliver det til mange, så kan det måske blive til et tilskud til en udflugt i sommerens løb. Det prøvede vi i sommeren 2007, i samråd med De grå busser, som mødte med en stor handikapbus, med lift, så alle, også i kørestol, kunne være med, turen gik til restaurant St. George i Torsminde ved Nissum fjord, hvor vi 18

nød alle tiders stegte rødspætte, der gjorde os alle mætte. Efter spisning var der mulighed for at se det tilstødende Strandingsmuseum, eller bare nyde omgivelserne, inden der var kaffe før turen gik hjemad. I beløbet, som blev stillet os til rådighed til at etablere vores fælleshus, blev der også råd til et flag og flagstang, som blev rejst i det grønne område i forbindelse med hus og terrasse. En liste med samtlige beboeres fødselsdage blev lavet og sat op i opslagstavlen ved huset og flaget bliver hejst ved festlige lejligheder. Også en liste med navn, husnummer og telefonnummer er blevet delt ud til hver husstand som en slags nabohjælp. Systemet har allerede været til gavn nogle gange. Da tiden efter valget af bestyrelse, i efteråret 2006, gik med møder om regler m.m. for området og det store arbejde med køb af møbler og etablering af fælleshuset, var vi efterhånden nået så langt, at vi nærmede os julen med dens travlhed og ingen tænkte lige på tid til at holde officiel indvielsesfest. Vi ville jo gerne vise frem, hvad der var kommet ud af de os betroede mange penge. Så efter at jule- og nytårstravlheden for folk havde lagt sig, inviterede vi til nogle timers hyggeligt samvær, om eftermiddagen, fredag den 16. februar til officiel indvielse af vores fælleshus. Inviteret blev alle vores beboere, bestyrelsen hos vore naboer i Porskjær, Højbjerg Boligforening, viceværter og andre personer med tilknytning til os. Der blev budt på en let anretning med diverse drikkevarer. Men, da der var flere af venner og bekendte, der havde ytret ønsket om at se huset, vedtog vi at holde åbent hus torsdag den 1.marts fra kl. 13 til 17 hvor alle var velkommen. Der blev serveret øl, vin vand og kaffe. Begge arrangementer var pænt besøgte. Ak ja, tiden går, eller kommer den? det er der delte meninger om, men i hvert fald nærmer vi os tiden, hvor det er to år siden, at de første flyttede ind, det er ved at være hverdag for os, vi venter bare på, at omgivelserne, med deres beplantede bede, træerne i plænerne og hækkene vil vokse sig større og mere fyldige og dermed også kønnere. Det kunne jo være, at det blev et lille paradis. Gæsterum udlejes Frederiksparken Vi har et gæsterum i Frederiksparken, og det deler vi gerne med andre afdelinger. Gæsterummet har tre sovepladser (du skal selv medbringe sengetøj) - der er adgang til toilet. Leje pr. overnatning kr. 75,- Henvendelse til: Birthe Due Rasmussen Tlf. 86 27 02 96 Tak til Frederiksparken for opmærksomheden ved Jørgen Due Rasmussens bisættelse 4. maj 2009 Birthe Paraboler Hvis du vil opsætte en parabol er der forskellige regler der skal overholdes. Du skal f.eks.: Altid søge om tilladelse, inden du sætter parabolen op. Du skal afvente boligforeningens skriftlige tilladelse der også anviser placeringen af parabolen. Du skal indbetale et depositum til sikkerhed for retableringsudgiften. Se reglerne på www.alboa.dk > infotorvet, her kan du også hente ansøgningsskemaet - eller kontakt driftsafdelingen hos ALBOA. 19

Afd. 26 M.P. Hansensvej Grøn dag 2009 Tekst og foto, Ingolf Romlund Kristi Himmelfarts Dag var det igen blevet tid til en arbejdsdag i afdeling 26. Bestyrelsen havde lavet et hårdt program for de beboer der mødte op. På billedet herunder er det Børge, Henning og Frits der er i gang med at rette kantfliser op, det gav mange problemer men resultatet blev flot. Affaldsøen bliver malet, Henning havde højtryksrenset den først, de nye beboer Karen og Morten blev selvfølgelig sat på den vanskelige opgave at få det til at se godt ud, og sammen med Steen og Bente fik de det flotteste resultat. De unge damer til venstre er Solveig, Inger og Ulla der er i fuld gang med at luge i vores frugtplantage. Så var der dømt halvleg, hvor det var tid at få renset støvet ud af halsene, inden anden halvleg. 3. halvleg blev for første gang holdt i det dejlige telt som vi har fået ved hjælp af Fritidsfonden - det vil vi gerne sige mange tak for. Det var dejligt at kunne værre i tørvejr da vi var færdige med dagens hårde arbejde. 3. Halvleg startede dog først med et kulturelt indslag, da vi alle sang (brummede) Kom maj du søde milde Vi var bænket i alt 16 personer til spisningen i teltet, den yngste var 3 år, og de ældste var over 70 år, en rigtig hyggelig sammensætning, og snakken gik livligt mellem det kulinariske. Vi fik først Aages dejlige friskrøgede sild lige fra rygeovnen, derefter fik vi Børges meget møre marinerede nakkestege og derefter pølser hele 3 forskellige (Karry -, Ringridder-, og Frankfurtpølser) dertil havde pigerne lavet salat i forskellige varianter, og der var kaffe og hjemmebagte kager, det hele blev suppleret af lidt sodavand, øl og vin, det hele sluttede omkring kl. 22.30 20