Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni, 2009/2010 Institution HTX Vibenhus Københavns Tekniske Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Htx Idéhistorie B Anders Munk Jensen Hold 2.D Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel 1 Titel 2 Titel 3 Titel 4 Titel 5 INTRO: IDEHISTORISKE TEORIER OG BEGREBER ANTIKKEN MIDDELALDER OG RENÆSSANCE DEN NATURVIDENSKABELIGE REVOLUTION (RATIONALISME OG EMPI- RISME) OPLYSNINGSTID OG MENNESKESYN Side 1 af 6
Titel 1 INTRO: IDEHISTORISKE TEORIER OG BEGREBER SENAT-metoden Filosofi(historie) vs. Idéhistorie forskelle og ligheder o Paw H. Amdisen, Semikolon; årg. 5, nr. 10, 2005 (uddrag) (s. 6-12) De universelle ideers status o Johannes Sløk, Gud, menneske, kosmos. Om idéhistorie; Gyldendal 2008 (s. 71-85) Film Tankens Magt: Idehistorie (interview med Peter C. Kjærgaard) o http://www.ruc.dk/cuid/tankensmagt/idehistorie/ 3 uger (ca. 9 lektioner) Kendskab til idéhistorisk metode, faglig identitet og fagets historie. Eleverne introduceres til idehistorie som fagdisciplin og forskellige tilgange til faget. Herunder en klassisk opfattelse af det idehistoriske fagområde, repræsenteret ved Johannes Sløk, og mere kontekstuel opfattelse repræsenteret ved Peter C. Kjærgaard i ovenstående webudsendelse. Der arbejdes med SENAT-metoden som et redskab til arbejdet med og forståelsen af svære tekster. Forløbet skaber de faglige rammer som eleverne arbejde indenfor i de kommende forløb og opgaver, hvor de netop skal forsøge at bedrive idehistorie. Klasseundervisning, læreroplæg Side 2 af 6
Titel 2 ANTIKKEN B) Æstetik og kunst Introduktion til antikken o Hans Siggaard Jensen, Ole Knudsen og Frederik Stjernefelt (red.), Tankens Magt; Lindhardt og Ringhoff, 2006 (s. 59-63) De grundlæggende spørgsmål o Astrid Holm, Den første filosofi; Systime, 1999 (s. 10-13) De første filosoffer o Keld B. Jessen (red.), Filosofi Fra antikken til vor tid; Systime, 2007 (s. 11-18) Sofisterne og Sokrates o Ibid (s. 19-26) Platon o Astrid Holm, 1999 (s. 36-44 og 51-53) Faidros (Platon) o Bjarne Troelsen: Moralen og dens begrundelse filosofiske tekster; Systime, 1997 (s. 17-20) Aristoteles o Keld B. Jessen (red.), 2007 (s. 40-49) Film The Matrix; Larry og Andy Warchowski (1999) Film The Roots of the Matrix; ekstramateriale til ovenstående om de filosofiske aspekter af Matrix-universet 6 uger (ca. 18 lektioner) Eleverne arbejder med den idehistoriske udvikling i det antikke Grækenland (det græske mirakel). Der fokuseres på filosofiske kernebegreber som ontologi, epistemologi og selve den filosofiske praksis. Særligt fokuseres der på skismaet mellem Parmenides og Heraklits filosofiske anskuelser og hvordan dette skisma har været en vigtig inspiration for Platons filosofiske system. Der arbejdes i dybden med Hulelignelsen, der udgør hovedemnet for den første skriftlige aflevering, hvori der redegøres for denne og leveres en analyse af den idehistoriske kontekst for Platons filosofi. Endelig skal Platons og Aristoteles videre betydning diskuteres. Som supplerende stof vises filmen The Matrix, der analyseres i forhold til Hulelignelsen. Klasseundervisning, læreroplæg, gruppearbejde, diskussion på klassen, arbejdsspørgsmål Side 3 af 6
Titel 3 MIDDELALDER OG RENÆSSANCE C) Samfund, politik og økonomi Imperium Romanum i Nielsen, Nielsen og Jensen: Skruen uden ende den vestlige teknologis historie; Nyt Teknisk Forlag, 2005 (s. 36-42 og 48-56) Middelalder i Keld B. Jessen (red.) Filosofi Fra antikken til vor tid; Systime, 2007 (s. 58-75) Europas første teknologiske opsving i Skruen uden ende; 2005 (s. 57-60 og 76-81) Renæssancen i Filosofi Fra antikken til vor tid; Systime, 2007 (s. 76-88) Europa breder sig i Skruen uden ende; 2005 (s. 83-92 og 100-107) Film - Rosens Navn; Jean-Jaques Annaud (1986) Film The Dark Ages; History Channel (2007) [uddrag] Film - Earth Investigated Roman Technology (season 2); National Geographic Channel, 2008 8 uger (ca. 24 lektioner) Der arbejdes med bredt kendskab til den idehistoriske udvikling i perioden med særligt fokus på den skolastiske filosofi og religionens dominerende rolle. Eksemplicificeret ved Augustin og Aquinas. Eleverne præsenteres for Anselms ontologiske gudsbevis og universaliestriden. Der tages kort fat på debatten omkring det nye verdensbillede, som for alvor tages op i det efterfølgende forløb om Galilei. Som udgangspunkt for en diskussion af periodens dominerende filosofiske og religiøse spørgsmål, vises filmen Rosens Navn. Desuden præsenteres den teknologihistoriske indfaldsvinkel, da forløbet også inddrager udviklingen fra Romerriget og frem mod Renæssancen, med fokus på udvalgte elementer af den teknologiske udvikling. Klasseundervisning, læreroplæg, gruppearbejde, klassediskussion, arbejdsspørgsmål Side 4 af 6
Titel 4 DEN NATURVIDENSKABELIGE REVOLUTION (RATIONALISME OG EMPIRISME) Filosofien og den klassiske naturopfattelsen i Hans Fink, Carsten Bengt-Pedersen og Niels Thomasen: Menneske, Samfunds, Natur indføring i filosofi; Gyldendal, 2004 (s. 286-291, 296-302 og 305-309) Novum Organum (Francis Bacon) i Keld B. Jessen og Peter Laurs Sørensen Erkendelse og virkelighed filosofiske tekster; Systime, 1996 (s. 25-28) Rationalismen i Kjeld B. Jessen (red.) Filosofi Fra antikken til vor tid; Systime, 2007 (s. 89-94) Meditationer over den første filosofi og Om metoden (Rene Descartes) i Niels Arne Nielsen Sjæl og legeme filosofiske tekster; Systime, 1998 (s. 16-25) Empirismen i Keld B. Jessen (red.), 2007 (s. 98-103) Essay om den menneskelige forstand (John Locke) i Niels Arne Nielsen, 1998 (s. 38-43) En undersøgelse af den menneskelige erkendelse (David Hume) i Jessen og Sørensen, 1996 (s. 35-40) 6 uger (18 lektioner) Der fokuseres på det betydelige skisma mellem rationalismen (illustreret ved Descartes) og empirismen (illustreret ved Locke og Hume). Endvidere fokuseres på Francis Bacons formulering af et nyt program for studiet af naturen herunder forskellen på det induktive og det deduktive videnskabsideal (illustreret ved Bacons metafor om videnskabsmanden som enten myre, edderkop eller bi). Klasseundervisning, klassediskussion, arbejdsspørgsmål Side 5 af 6
Titel 5 OPLYSNINGSTID OG MENNESKESYN B) Æstetik C) Samfund, politik og økonomi Introduktion til oplysningstiden i Tankens Magt vestens idehistorie; Hans Siggaard Jensen, Ole Knudsen og Frederik Stjernefelt (red.): Lindhardt og Ringhof, 2008 (s. 897-900) Besvarelse af spørgsmålet Hvad er Oplysning? (Immanuel Kant) i Oplysningstiden da det moderne tog form; Jørgen Olsen: Systime, 2008 (s. 25-28) De tre stadiers lov (Auguste Comte) i Erkendelse og virkelighed filosofiske tekster; Keld B. Jessen og Peter Laurs Sørensen: Systime, 1996 (s. 44-47) Charles Darwin i Fire Menneskesyn; Astrid Holm: Systime, 1997 (s. 26-27 og 30-34) Friedrich Wilhem Nietzsche ibid. (s. 35-38, 40-43 og 47-51) Sigmund Freud ibid. (s. 51-55 og 63-65) Søren Aabye Kierkegaard ibid. (s. 68-75 og 79-81) Jean-Paul Sartre ibid. (s. 81-84 og 87-90) Albert Camus ibid. (s. 91-97) Film A Clockwork Orange; Stanley Kubrick (1971) 8 uger (ca. 24 lektioner) Eleverne introduceres til hovedtrækkende i oplysningstiden, hvor der bl.a. arbejdes med positivismen og Comtes lære om de tre stadiers lov. Herefter fokuseres på forskellige menneskesyn, som de er kommet til udtryk frem til det 20. Århundrede. Eleverne har allerede arbejdet med det dualistiske menneskesyn i tidligere forløb (eksemplicificeret ved Platon og Descartes), hvorfor der her tages udgangspunkt i det naturalistiske menneskesyn (Darwin, Nietzsche og Freud), der igen perspektiveres til det eksistentialistiske menneskesyn. Forløbet fokuserer på en stor grad af selvstændigt elevarbejde, da alle elever får ansvar for at holde oplæg med udgangspunkt i primærtekster, knyttet til de forskellige menneskesyn. I oplæggene og den efterfølgende diskussion tager eleverne højde for perspektiveringer til tidligere gennemgået stof. Der arbejdes med filmen A Clockwork Orange i forbindelse med diskussionen af determinisme og frit valg, samt diverse perspektiveringer til de i forløbet gennemgåede positioner. Klasseundervisning/elevoplæg / gruppearbejde / klassediskussion Side 6 af 6