2009-2010 Årsplaner for 8x KLASSENS ÅRSPLAN... 1 ÅRSPLAN FOR BIOLOGI... 2 ÅRSPLAN FOR DANSK... 3 ÅRSPLAN FOR ENGELSK... 5 ÅRSPLAN FOR FRANSK... 5 ÅRSPLAN FOR FYSIK & KEMI... 6 ÅRSPLAN FOR GEOGRAFI... 7 ÅRSPLAN FOR HISTORIE... 9 ÅRSPLAN FOR IDRÆT... 10 ÅRSPLAN FOR RELIGION... 11 ÅRSPLAN FOR KATOLSK KRISTENDOM... 11 ÅRSPLAN FOR MATEMATIK... 12 ÅRSPLAN FOR SAMFUNDSFAG... 15 ÅRSPLAN FOR TYSK... 17
Klassens Årsplan Klasselærer: Michael Kjærbøl Værdier, holdninger, principper og syn på børn Vi lægger vægt på, at eleverne 1 er en del af et trygt og udfordrende læringsmiljø med plads til, accept af og respekt for forskellighed 2 oplever og føler sig anerkendt, værdsat, til stede og som en vigtig og værdifuld del af fællesskabet både socialt og fagligt 3 udvikler deres selvstændighed og medansvarlighed, så de opnår kundskaber, færdigheder og egenskaber, der er i tråd med et demokratisk samfund 4 aktivt tager medansvar ved at være undervisningsparate og deltagende 5 er aktive i skolens faglige og sociale liv Arbejdsmetoder Vi vil veksle mellem klasseundervisning, pararbejde, individuelt arbejde og samarbejde i grupper, og vi vil skabe tid til og rum for fordybelse. Ved hjælp af forskellige pædagogiske værktøjer vil vi arbejde med at skabe et godt socialt læringsmiljø i klassen. Vi vil i perioder arbejde på tværs af de to klasser, og derved give eleverne mulighed for at vælge samarbejdspartnere fra parallelklassen. Konfliktløsning Vi har en mobbepolitik på skolen. Vi håndterer konflikter åbent i klassen, og via dialog vil vi i teamet hjælpe eleverne til selv, at kunne løse deres indbyrdes konflikter. Sociale mål 1 At alle elever oplever sig værdsat, anerkendt og hørt 2 At alle elever kan lytte og give plads til klassekammeraterne 3 At alle elever accepterer og respekterer hinandens forskelligheder 4 At eleverne fortsat udvikler deres evner til at samarbejde 1 At træne og øve eleverne i kunne deltage i dialog baseret undervisning 2 At stimulere og bevare elevernes lyst til at lære 3 At give eleverne mulighed for at fordybe sig 4 At hver elev udnytter sine evner til fulde 5 At arbejde tværfagligt 6 At arbejde tværklasseligt 7 At arbejde problem- og projektorienteret gennem projektopgaven Mål for skolehjemsamarbejdet 1 At videreudvikle det frugtbare samarbejde mellem skolen og hjemmene til glæde for eleverne 2 At alle hjem tager aktiv del i elevernes skolegang 3 At forældre deltager i skolens forskellige sociale arrangementer 1
Årsplan for Biologi Lærer: Gry Riemann Status I 7. klasse har eleverne arbejdet med følgende emner: - Vandhullet (alger, fisk og fugleliv) - Kroppen (hjerte, lunger, blodkredsløb, skelet, muskler, tarmsystem) - Landbrug og miljø (fotosyntese, gødning, nedbrydning af døde dyr og planter) Kvalitetskriterier At eleverne - møder velforberedte og udhvilede op - er nysgerrige, aktive og engagerede - hjælper hinanden - lærer fra egne oplevelser og undersøgelser - oplever lyst og glæde ved at beskæftige sig med biologi Undervisningen leder frem mod at eleverne - udvikler deres interesse og nysgerrighed overfor naturen, biologi, naturvidenskab og teknik - får viden om organismer, natur, miljø og sundhed - får indblik i, hvordan biologi og biologisk forskning bidrager til vores forståelse af verden, og hvordan naturvidenskab og teknologi er en del af vores kultur og verdensbillede. - får fortrolighed med naturvidenskabelige arbejdsformer og udvikler ansvarlighed over for natur, miljø og sundhed - engagerer sig i biologiske spørgsmål, som sætter dem i stand til at tage stilling og handle - forstår grundlæggende biologiske termer og det naturvidenskabelige fagsprog Handleplan Udgangspunktet er Ind i Biologien 8. klasse. Eleverne kommer til at arbejde med følgende emner: - Genetik (arvelighed, celledeling, bioteknologi) 2
- Evolution (livets opståen og udvikling, artsbegrebet, menneskets udvikling) - Vi bruger biologien (mikrobiologi, enzymer, gensplejsning) - Globale miljøproblemer (miljøbelastende stoffer, drivhuseffekt) - Havet (bæredygtig udnyttelse, havet som økosystem, fiskeri) - Skoven (levevilkår, skovens dyr og planter, biologiske kredsløb, skovdrift) Undervisningen kommer til at indeholde følgende arbejdsmåder: - Hypotesedannelse samt planlægning, gennemførelse og vurdering af undersøgelser og eksperimenter - Læsning af faglige tekster og gennemgang/diskussion af det læste - Rapportskrivning og evt. fremlæggelser Evaluering af undervisningen og af eleverne - Skriftlig evaluering af undervisningen - Små prøver - Karakterer og elevsamtaler i forbindelse med disse - Afleveringer Årsplan for Dansk Lærer: Michael Kjærbøl Kvalitetskriterier Udgangspunktet for undervisningen er, at målene med undervisningen er tydelige for eleverne, idet eleverne hermed bevidstgøres om intentionerne med undervisningen. Det er samtidig vigtigt, at skolearbejdet er konkret, og at eleverne får et medansvar, idet det øger deres engagement og fremmer deres læring. At tage medansvar betyder, at lærer og elev i fællesskab opstiller fælles og individuelle mål for arbejdet og løbende evaluerer disse. Undervisningen skal sikre udfordringer for alle elever og bevarer dermed elevernes lyst til fortsat at lære nyt. I undervisningen skal alle elever opleve sig set og hørt i timerne, og alle elever skal have oplevelsen af at bidrage til undervisningen. Undervisningen skal træne og dygtiggøre eleverne i at samarbejde. At eleverne fortsat udvikler deres læsefærdigheder, og at de kan søge informationer på forskellige måder og forholde sig til resultaterne. 3
At eleverne kan kende forskel på forskellige genrer, og at de kan fortolke, perspektivere og forholde sig til teksters temaer. At eleverne fortsat udvikler deres skrivefærdigheder både hvad indhold og skrift angår. At eleverne bliver bevidste om sprogbrug og sprogrigtighed. At eleverne bruger sproget som middel til konfliktløsning, underholdning og argumentation. At eleverne tager ejerskab af såvel de fælles som de individuelle mål. Handleplan Undervisningen vil veksle mellem individuelle opgaver, klasseundervisning og samarbejde i større og mindre grupper. Det vil være kendetegnede for undervisningen, at eleverne udfordres og trænes i at stå frem for et publikum for at holde foredrag og fremlægge projekter. Temaer og emner i danskundervisningen i 8x Temaer. Teksthistorie. Danske/nordiske forfattere. Periodekarakteristika. Læsning. Romaner. Vi skal bl.a. læse "Fluernes Herre". Drama. Holberg. Skriveprocesser. Vi skal arbejde med forskellige metoder indenfor skrivning, bl.a. hurtigskrivning, for at støtte elevernes lyst til at skrive og udtrykke sig, og for at dygtiggøre eleverne skriftligt. Stavning og grammatik. Vi skal arbejde målrettet med at udvikle på elevernes formuleringsevner, samt korrektheden i stavning og grammatik. Billedanalyse. Bl.a. reklamer. Evaluering Der vil være tilbagevendende tests, der skal afdække elevernes fremskridt og eventuelle mangler. I forbindelse med skriftlige opgaver vil der blive givet karakterer, efter den nye karakterskala. Den faglige evaluering vil ske via læse- og staveprøver. Eleverne skal deltage i skole-hjem samtalerne, ligesom der vil være individuelle samtaler med hver enkelt elev, hvorved målsætninger for hver enkelt kan opstilles, og forfølges. 4
Årsplan for Engelsk Lærer: George McCammon Vi tager udgangspunkt i arbejdet med emnerne i tekstbogerne til "A Piece of Cake 2", "Macmillan Grammar in Context" - Essential Stage samt cd-erne hertil. Desuden vil vi benytte opgaver på kopiark til emnerne i bøgerne. Læse korte - og længere tekster til belysning af engelske / amerikanske samfundsforhold. Benytte Internettet - på hjemmesider og til at løse mundtlige og skriftlige opgaver. Lytte til cd-er samt se spille- og dokumentarfilm svarende til alderstrinnet. Mundtlige kommunikation og arbejde med diverse skriftlige opgaver. Friere skriveopgaver på engelsk (stile) samt grammartik - og Lytteøvelser. I flere perioder i årets løb arbejder klassen me større og mindre projekter inden for forskellige emner, bl.a. Sports in the USA and the UK. Årsplan for Fransk eleven bliver bedre til både mundtligt og skriftligt fransk eleven opbygger selvtilliden som sprogbruger og forståelsen af gode arbejds-og samarbejdsformers betydning for sprogtilegnelsen eleven udvider ordforrådet eleven forbedrer udtalen og intonationen eleven forstår brugen af de centrale grammatiske områder eleven opdager ligheder/ forskelle m. andre sprog eleven får indsigt i kultur og samfundsforhold i de fransktalende lande Handleplan Med udgangspunkt i Formidable 2 arbejder vi med følg. emner: At kunne præsentere sig yderligere Kroppen Fritid Paris Årstiderne Traditioner Sport 5
Familieliv Mad Små projekter med fremlæggelse på fransk, både individuelt og i grupper Evaluering af undervisningen og af eleverne Selvevaluering Mundtlig plenum Elevsamtaler i forbindelse med karaktergivning Små/ større prøver, både med og uden forberedelse Årsplan for Fysik & Kemi Lærer: Mike Lee Status Eleverne forventes på nuværende tidspunkt at: have kendskab til det periodiske system og dets opbygning kende nogle generelle egenskaber ved hverdagens stoffer og materialer, som tilstandsformer, ledningsevne og surhedsgrad kende til fordele og ulemper ved udnyttelsen af forskellige energiformer, herunder vedvarende energikilder formulere spørgsmål og indsamle relevante data planlægge og gennemføre praktiske og teoretiske undersøgelser Kvalitetskriterier At eleverne møder velforberedte og udhvilede op er nysgerrige, aktive og engagerede får en bedre forståelse af den verden, de selv er en del af lærer fra egne oplevelser og undersøgelser udvikler erkendelse, fantasi og lyst til at lære undervisningen leder frem mod, at eleverne 6
tilegner sig viden og indsigt om fysiske og kemiske forhold samt videreudvikler arbejdsmetoder og udtryksformer forstår fysik og kemi og deres anvendelser som en del af vores kultur og verdensbillede engagerer sig i, forholder sig kritisk til og handler ansvarligt i forhold til problemstillinger med naturfagligt indhold. Handleplan Vores udgangspunkt er elevbogen Ny Prisma 8, samt tilhørende kopiark. Undervisningen baseres hovedsageligt på elevernes egne eksperimenter og undersøgelser, og foregår i skolens fysik laboratorium. Arbejdet omfatter en grundig og varieret efterbehandling af de praktiske og eksperimentelle aktiviteter. Eleverne skal herigennem udvikle sprog og begreber. Emner Brandtekanten, forbrænding Elektronisk og mekanisk styring Atomer og ioner Energi olie og gasindustrien Vort solsystem Spiselig kemi fedtstoffer, proteiner, kulhydrater og vitaminer Rumrejser Solceller, vindmøller og kærnekraft Evaluering af undervisningen og af eleverne 2 store prøver elevsamtaler Årsplan for Geografi Lærer: Rene Fechner 7
Kvalitetskriterier Vi ser det som en vigtig kvalitet, når eleverne er i stand til at udvikle: forståelse for fremmede kulturer og fremmede levevilkår, engagement og selvstændig stillingtagen ansvarlighed overfor problemer vedrørende naturgrundlag, resurser og den kulturskabte omverden samt konsekvenser for miljø og levevilkår. Undervisningen betragtes som fuldendt når alle elever bidrager til arbejdet i klassen ud fra hver deres forskellige forudsætninger. Selve beskrivelsen af de faglige mål har ikke ændret sig fra sidste år. Bogsystemet Ind i Geografien lægger op til, at de tre år, som eleverne har geografi ses i en sammenhæng, og derfor er det op til læreren at afgøre kronologien i det gennemgåede materiale. Eleven testes også ved udgangen af 9.kl i pensum fra 7.-9.klasse. Beskrivelsen af de faglige mål nedenunder skal derfor ses som fyldestgørende for alle tre år og ikke kun et enkelt. Danmarks natur-, kultur- og samfundsforhold Jordens opdeling i verdensdele og stater. Større naturgeografiske mønstre, kredsløb og sammenhænge. Sammenhæng mellem landskab, klima, jordbund og vand som grundlag for menneskers eksistensgrundlag. Globale sammenhænge og problemer i forbindelse med befolkningsudvikling, urbanisering, økonomi, resurseforbrug, miljø og forurening. Det globale mønster af rige og fattige regioner Levevis og traditioner hos forskellige folkeslag Overnationale organisationer og det internationale samfunds funktioner herunder økonomiske og handelsmæssige samarbejder. Anvendelse af kort, globus, fly- og satelitfotos. Anvendelse af informationsteknologi. Analyse af regioner og samspillet mellem disse ved hjælp af geografiske fremgangsmåder, hjælpemidler og kilder. Vurdering af og stillingtagen til udviklingsmuligheder for lande på økonomisk niveau. Handleplan Sidste år brugte vi megen tid på at arbejde med landskabsdannelse, klimaforhold og geologi generelt. I år er der mere fokus på befolkningssammensætning, det globale mønster af rige og fattige regioner samt levevis og traditioner hos forskellige folkeslag. Overnationale organisationer, handel og samarbejde berøres også. Med mellemrum gennemfører eleverne emnearbejder, hvor vægten lægges på at udnytte de teoretisk erhvervede færdigheder på sammensatte problemstillinger fra virkeligheden. Gennem diskussioner i klassen og selvstændigt arbejde forsøges elevernes egne iagttagelser inddraget. Evaluering af undervisningen og af eleverne 8
Eleverne får en karakterbedømmelse to gange i løbet af skoleåret. Bedømmelsen bygger på skriftlige prøver og en generel evaluering af deres standpunkt på det givne tidspunkt. Årsplan for Historie Lærer: Michael Kjærbøl Kvalitetskriterier: En god historieundervisning sikrer, at indholdet af undervisningen skaber sammenhæng mellem elevernes eget liv og det faglige indhold. Samtidig styrker den elevernes historiebevidsthed og identitet og øger deres lyst til aktiv deltagelse i et demokratisk samfund. Historie er et dannelsesfag og historiebevidsthed indeholder tre elementer: nutidsforståelse, fortidstolkning og fremtidsforventning, og eleverne skal herved blive bevidste om, at mennesker er historieskabte såvel som historiebærende. Historie er tæt relateret til samfundsfag og projektopgaven. I emnevalg og organisering af undervisningen vil der være et tæt samarbejde i løbet af året (se emnelisten). For at gøre læringen konkret og tydelig for eleverne er det vigtigt at opstille klare mål for undervisningen. Et nyt emne vil derfor altid starte med en snak om og afklaring af de fælles mål for undervisningen. : At eleverne kender baggrunden for og udviklingen af det demokratiske samfund, vi er en del af. At eleverne lærer at forstå sammenhængen mellem det historiske og individuel som fælles identitet. At eleverne kan forklare betegnelser for tidsepoker og forstå deres evt. indbyrdes overlapning. At eleverne kan gengive hovedindholdet af en historisk fremstilling og angive faktuelle informationer, forklaringer og fortolkninger. At eleverne kan diskutere forskellige værdier og argumentere for egne holdninger. Handleplan: Undervisningen tager udgangspunkt i materialet: Hit med historien, der giver mulighed for og redskaber til at skabe progression i læringen. Materialet indeholder udover grundbogen forskellige typer opgaver bl.a. forståelses- og afklarende opgaver, men også projektorienterede opgaver, der træner eleverne i at formulere problemstillinger. Undervisningen vil foregå med vekslende organisering. Den fælles grundviden vil oftest blive gennemgået og afklaret ved klasseundervisning. Herudover vil der blive arbejdet med øvelser og opgaver i mindre grupper og individuelt. Emner for året: 9
Folk og fædreland Den kolde krig Ungdomskulturer i moderne historie Projektopgaven Evaluering: De fælles mål evalueres, når et emne er slut. Evalueringen af selve undervisningen og undervisningsformen foregår via samtaler i klassen eller ved skriftlig tilbagemelding. Den faglige måling af den enkelte elevs læring foregår via prøver, skriftlige opgaver og individuelle samtaler. Årsplan for idræt Lærer: Anette Bøhm, Ólavur Reynslág Kvalitetskriterier Idrætsundervisningen tager udgangspunkt elevernes forskellige forudsætninger og har som hovedformål at give eleverne mulighed for at opleve glæde og lyst ved at bevæge sig og udøve idræt. Desuden skal de udvikle forståelse for det sunde i at dyrke motion og passe på sin krop. En indsigt i de taktiske elementer, som indgår især i de boldrelaterede discipliner er ligeledes vigtig. Det sociale hensyn vægtes. At eleverne får bevæget sig og dyrket motion. At eleverne udvikler taktiske og tekniske færdigheder i forhold til de forskellige idræts discipliner Har forståelse for det sociale element i undervisningen. At eleverne viser respekt overfor hinanden og accepterer at alle ikke kan være lige gode til alle discipliner. At eleverne møder motiverede og forberedt op til timerne. At eleverne lære at overholde de spilleregler, som er sat op på et offentligt sted. Handleplan Undervisningen veksler mellem de store boldspil og badminton. Desuden er der opvarmning i starten af hver time. Fra oktober måned får eleverne ansvaret for at stå for opvarmningen. De bliver delt i grupper a tre elever, og skal så gennemføre en 10 min. opvarmning for lærererne og de andre elever. Med mellemrum vil der være gæstelærere, der underviser i bl.a. styrketræning, rytmisk opvarmning og badminton. 10
Evaluering Undervisningen evalueres tre gange ved karaktergivning. I 9. klasse får eleverne desuden en skriftlig udtalelse ved slutningen af skoleåret som vedlægges karakterbladet. Årsplan for Religion Lærer: Jens Elbrønd Kvalitetskriterier At eleverne: - er aktive, nysgerrige og engagerede. - forholder sig til den religiøse dimension i tilværelsen og dens betydning for det enkelte menneske. - får indsigt i kristendommen, samt andre religioner og livsopfattelser, som de opleves i Danmark og resten af verden. At eleverne: - lærer centrale dele af udvalgte religioner at kende og forholder sig til dem. - får indsigt i sammenhænge mellem forskellige værdinormer. - får kendskab til ritualers betydning i menneskers liv. - kan udtrykke sig og samtale om egen og andres livsforståelse. - får en forståelse af lighederne snarere end forskellene mellem de tre monoteistiske religioner - øver sig i at anerkende og sætte ord på de åndelige dimensioner i livet - at erkende glæde Handleplan Døden og efterlivet, som det opfattes i forskellige religioner Ritualer og overgangsriter i forskellige kulturer Det perfekte menneske Frihed og ansvar Og alt det andet, eleverne går og bakser med, som de ikke kan komme af med andre steder. Årsplan for Katolsk Kristendom Lærer: Elisabet Løvland Undervisningen finder sted onsdag i ulige uger kl. 13.40-15.15 Måned Tema Dato Indhold august 26. Introduktion og velkomst 11
September Fælleskab 9. Besøg af DUKs ungdomspræst, Gregers 23. Små og store fællesskaber (26.-27. Weekend i Odense for 4. kl. +) Oktober Katolik og kirken 7. Besøg af unge katolikker 21. Fakta om Den Katolske Kirke November Livet som en pilgrimsfærd 4. Løb om danske helgener 15. Ungdomsmesse i Bredgade 18. Pilgrim i dag. Besøg December Jul 2. At håbe og vente 16. Juleafslutning Januar Bøn 6. Evt. deltagelse i Økumenisk Vandring 20. Vi laver vores egne bønner Februar Caritas næstekærlighed 3. Besøg fra Caritas. Faste 17. VINTERFERIE VINTERFERIE Marts Påske 3. Gennemgang af påskeugen 17. Korsvejsandagt (19.-21.) Firmandweekend, Sjælland 31. PÅSKEFERIE - PÅSKEFERIE April Kirkeåret 14. Planche om kirkeåret 28. Kr. Himmelfart at sætte sig spor Maj Maria 12. Mariamåned. Hvem er Jomfru Maria? 26. Vi laver rosenkranse (30. Valfart til Åsebakken) Juni 9. Afslutning Årsplan for Matematik Lærer: Mike Lee Arbejde med tal og algebra Eleverne forventes at være i stand til at kende til de hele tal, decimaltal og brøker kende tallenes ordning, tallinjen, positionssystemet og de fire regningsarter 12
benytte hovedregning, overslagsregning og skriftlige udregninger anvende lommeregner og computer ved gennemførelse af beregninger kende til eksempler på brug af variable, herunder som de indgår i formler, ligninger og funktioner kende til procentbegrebet og forbinde begrebet med hverdagserfaringer regne med decimaltal og benytte brøker knyttet til procent og konkrete sammenhænge kende til koordinatsystemet og herunder sammenhængen mellem tal og tegning. Arbejde med geometri Eleverne forventes at være i stand til at benytte geometriske metoder og begreber i beskrivelse af fysiske objekter fra dagligdagen, herunder figurer og mønstre kende til grundlæggende geometriske begreber som vinkler og parallelitet kende til forskellige kulturers metoder til at angive dybde i billeder måle og beregne omkreds, areal og rumfang i konkrete situationer tegne, undersøge og eksperimentere med geometriske figurer, bl.a. ved at benytte computer. kende og anvende forskellige geometriske figurers egenskaber Matematik i anvendelse Eleverne forventes at være i stand til at vælge og benytte regningsarter i forskellige sammenhænge anvende faglige redskaber, herunder tal, grafisk afbildning og statistik, til løsningen af matematiske problemstillinger fra dagligliv, familieliv og det nære samfundsliv arbejde med procentberegninger, herunder ved rabatkøb beskrive og tolke data og informationer i tabeller og diagrammer indsamle og behandle data samt udføre simuleringer, bl.a. ved hjælp af en computer foretage eksperimenter, hvori tilfældighed og chance indgår. 13
foretage økonomiske overvejelser vedrørende dagligdagens indkøb, transport, boligforhold Kommunikation og problemløsning Eleverne forventes at være i stand til at kende til eksperimenterende og undersøgende arbejdsformer beskrive løsningsmetoder gennem samtaler og skriftlige notater opstille hypoteser, og efterfølgende ved at "gætte og prøve efter" medvirke til at opbygge faglige begreber og indledende generaliseringer formulere, løse og beskrive problemer og i forbindelse hermed anvende forskellige metoder, arbejdsformer og redskaber samarbejde med andre om at anvende matematik ved problemløsning undersøge, systematisere og begrunde matematisk ud fra arbejde med konkrete materialer. forstå og forholde sig til informationer, som indeholder matematikfaglige udtryk Kvalitetskriterier At eleverne møder velforberedte og udhvilede med opbakning fra forældrene er nysgerrige, aktive og engagerede føler lyst og glæde ved at arbejde med matematik oplever at matematik kan bruges til noget i hverdagen gøre fremskridt arbejde med tal og algebra negative tal, faktorer, reducering, procent, brøker, potens, funktioner, ligninger og koordinatsystemet arbejde med geometri- areal, mønstre, målestoksforhold matematik i anvendelse- procent, sandsynlighedsregning kommunikation og problemløsning cirkeldiagrammer 14
Handleplan Vi bruger Faktor i ottende, som er opdelt i 11 kurser og 22 temaer. Temaerne er praktiske og fagligt tværgående emner, der viser nytteværdien af matematikken. Eleverne arbejder med færdighedsregning og problemløsningsopgaver fra Folkeskolens Afgangseksamen, hvor afkodning og forståelsen af teksten er afgørende. Vi arbejder videre med edb-programmerne Excel (regneark), og Euklid (dynamiske geometri). Evaluering af undervisningen og af eleverne Eleverne vil jævnligt blive testet i deres matematiske færdigheder. Testene bruges for at give elever, forældre og undertegnede et indtryk af elevernes standpunkt. Testene vil ikke være differentierede. Alle elever får den samme test. Terminsprøve i færdighedsregning og problemløsning. Årsplan for Samfundsfag Lærer: Michael Kjærbøl Kvalitetskriterier En god samfundsfagsundervisning sikrer, at indholdet af undervisningen er både samfundsrelevant og vedkommende for den enkelte elev. Det er derfor vigtig at etablere en undervisning, der både holder fokus på fagets kerneområder og samtidig sikrer eleverne mulighed for reel medindflydelse på egen læringsproces. Viden og erkendelse opnås nemlig bedst med udgangspunkt i elevernes egne oplevelser, undersøgelser og erfaringer, men med udgangspunkt i et fælles begrebsapparat og en grundlæggende faglig basisviden. Undervisningen vil med udgangspunkt i samfundsmæssige forhold og konflikter samt deres historiske forudsætninger give eleverne en grundlæggende indsigt i det samfund, de lever i og er en del af. Samfundsfag er et dannelsesfag, hvilket betyder, at undervisningen skal give eleverne indsigt i, bevidsthed om og evnen til at forholde sig kritisk til det samfund, de er en del af. Undervisningen skal samtidig sikre, at eleverne erhverver sig færdigheder i at arbejde med samfundsmæssige problemstillinger således, at de udover at forholde sig til samfundet også bliver i stand til at påvirke det, der sker omkring dem. Samfundsfag er tæt relateret til historie og projektopgaven. I emnevalg og organiseringen af undervisningen vil der være et tæt samarbejde i løbet af året (se emneliste). 15
For at gøre læringen konkret og tydelig for eleverne er det vigtigt, at målene for undervisningen er klare og tydelige for eleverne. Et nyt emne vil derfor altid starte med en snak om og afklaring af de fælles mål for undervisningen. Målene sættes herefter op på væggen og fungerer i forløbet som styringsredskab for undervisningen. : 1 At kunne redegøre for hovedlinierne i det danske demokratiske system og dets historie. 2 At kende til Danmarks placering i Norden, EU, FN og NATO. 3 At beskrive, hvordan det enkelte menneske indgår i forskellige grupper og fællesskaber. 4 At give eksempler på, hvordan gruppetilhørsforhold danner grundlag for det enkelte menneskes normer og værdier. 5 At kende forskellige kulturer, deres værdier og normer. 6 At opnå indsigt i arbejdsmarkedets indretning og de dér gældende strukturer. Handleplan: Undervisningen vil tage udgangspunkt i materialet: Projekt samfundsfag. Hensigten er at stimulere eleverne til at tænke selv og samtidig styrke deres evne til kritisk, aktiv og personlig stillingtagen. Materialet tager desuden udgangspunkt i den projektorienterede undervisning. Projekt samfundsfag består af en grundbog inddelt i to typer hovedafsnit i hvert kapitel. Et kursusafsnit, der giver teoretisk viden og et metodeafsnit, der giver viden om samfundsfaglige og projektorienterede arbejdsmetoder. Efter hver metodedel følger forslag til miniprojekter, der træner delelementer af projektopgaven. Undervisningen vil variere mellem klasseundervisning, pararbejder og undersøgelser og gruppearbejde. Den teoretiske grundviden vil blive bearbejdet i det store forum, hvorimod undersøgelser og miniprojekter vil blive lavet i mindre grupper. Emner for året: Hvad er samfundsfag? Det politiske system Grupper og identitet International politik Projektopgaven Arbejdsmarkedet Evaluering: De fælles og tydelige mål evalueres, når et emne er slut. Evalueringen af selve undervisningsformen foregår ved en klassesamtale. De faglige mål evalueres vha. prøver, skriftlige opgaver og individuelle samtaler. 16
Årsplan for Tysk Kvalitetskriterier At eleven: - møder velforberedt og undervisningsparat med opbakning fra forældrene - deltager aktivt i undervisningen - har forventninger til sig selv og sine omgivelser - oplever glæde ved at give/modtage i en tryg og accepterende undervisningssituation - videreudvikler tolerance/respekt i forhold til sig selv og omgivelserne - bevarer lysten til at lære et fremmedsprog - videreudvikler kundskaber og færdigheder i forhold til talt og skrevet tysk - videreudvikler indsigt i forståelse af egen og andre kulturer - opnår større selvtillid ved oplevelsen af faglig udvikling i tysk - er indstillet på at opdage, hvordan man kan lære på mange forskellige måder - viser respekt for og støtter de andre elever i forsøget på, at lære et fremmedsprog Eleven bliver i stand til at kommunikere på tysk om dagligdags hændelser. - at kunne læse tysksprogede tekster af en vis sværhedsgrad - at kunne skrive tysk af en vis sværhedsgrad - at kunne lytte og forstå tysk - at kunne kommunikere med andre på tysk - læse om kultur i andre tysktalende lande - at kunne kommunikere forståeligt med tysk talende personer - at kunne udtrykke følelser, meninger og holdninger både mundtligt og skriftligt - et udvidet kendskab til grammatik og retstavning m.m. - at eleven forbedrer udtalen og intonationen - at eleven opdager ligheder/forskelle i forhold til andre sprog - at eleven tør afprøve sit sprog i nye situationer - at eleven begynder på egen hånd at bruge internettet til at løse div. mundtlige - og skriftlige opgaver Handleplan En dags tur til Lübeck i december måned. Du bist dran 2 Textbuch og Schülerguide med tilhørende cd øvelser. Grammatik Grammatiske øvelser for 8. og 9. klasse fra Sprogforlaget. Film Internettet til søgning af informationer og løsning af mundtlige og skriftlige opgaver Hyppige små øvelser for at stimulere evnen til at udtrykke sig selvstændigt på tysk jævnfør statusdelen. 17
Evaluering af undervisningen og af eleverne Mundtlig plenum evaluering. Karakterer. Elevsamtaler i forbindelse med karaktergivning. Små/større prøver i løbet af året. Prøveeksamen i foråret 2010. 18