Træningsmoduler til Træneren

Relaterede dokumenter
3. klasse 6. klasse 9. klasse

Eleven kan handle med overblik i sammensatte situationer med matematik. Eleven kan anvende rationale tal og variable i beskrivelser og beregninger

Undervisningsbeskrivelse

Selam Friskole Fagplan for Matematik

Evaluering af matematik undervisning

Undervisningsbeskrivelse

LÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

MATEMATIK. Formål for faget

Undervisningsbeskrivelse

Matematik samlet evaluering for Ahi Internationale Skole

Bedømmelsesplan for Matematik C

Årsplan i matematik for 9. klasse 2017/2018

Undervisningsbeskrivelse

Årsplan for 9 årgang

Undervisningsbeskrivelse

Uddrag af studieordningen for Adgangskursus til Ingeniøruddannelserne

Årsplan i matematik for 9. klasse 2018/2019

Undervisningsbeskrivelse

Færdigheds- og vidensområder

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Matematik Delmål og slutmål

Skolens formål med faget matematik følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål:

Emne Tema Materiale r aktiviteter

Indhold Carstensen, Frandsen, Studsgaard, MAT B HF, Systime 2006, s , 92.

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Oversigt over Forenklede Fælles Mål i forbindelse med kapitlerne i MULTI. Problembehandling. Modellering

Undervisningsplan: Matematik Skoleåret 2014/2015 Strib Skole: 5B Ugenumre: Hovedområder: Emner og temaer: Side 1 af 5

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. August 2017-juni 2020 (1.,2, og3.

Årsplan for matematik i 4. klasse

Natur/teknologi. Kompetencemål. Kompetenceområde Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

MaxiMat og de forenklede Fælles mål

Årsplan Matematrix 3. kl. Kapitel 1: Jubii

Oversigt over Forenklede Fælles Mål i forbindelse med kapitlerne i MULTI. Problembehandling. Modellering

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsplan for matematik

Undervisningsbeskrivelse

UNDERVISNINGSBESKRIVELSE

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Matematika rsplan for 8. kl

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Årsplan for matematik 8. klasse 18/19

Undervisningsbeskrivelse

MATEMATIK. GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN Oversigt over undervisning i forhold til trinmål og slutmål

Færdigheds- og vidensområder Evaluering. Tal: Færdighedsmål

Matematik. Matematiske kompetencer

Årsplan for 7. klasse, matematik

Undervisningsbeskrivelse

Årsplan 8. klasse matematik Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33 og løbende

Anvendt litteratur : Mat C v. Bregendal, Nitschky Schmidt og Vestergård, Systime 2005

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Årsplan matematik, RE 2018/2019

Undervisningsbeskrivelse

Matematik - undervisningsplan

Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2016 Institution

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

Årsplan 8. Klasse Matematik Skoleåret 2016/17

Læseplan for faget matematik klassetrin

Årsplan 2018/19 Matematik 3. årgang. Kapitel 1: Jubii

Årsplan for matematik 4.kl udarbejdet af Anne-Marie Kristiansen (RK)

Undervisningsbeskrivelse

Fælles Mål Matematik. Faghæfte 12

Fælles Mål Matematik. Faghæfte 12

Undervisningsbeskrivelse

Mål Kompetencer Matematiske arbejdsmåder. Problembehandling. Ræsonnement

Matematika rsplan for 9. kl

Undervisningsbeskrivelse

Tysk. Formål for faget tysk. Slutmål for faget tysk efter 9. klassetrin

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Fag Januar-februar Marts april Maj - juni Faglige mål American business Skrive essay. Skrive essay. Grammatik Læse værk Cultural understanding

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Beviserne: Som en det af undervisningsdifferentieringen er a i lineære, eksponentiel og potens funktioner er kun gennemgået for udvalgte elever.

Transkript:

Træningsmoduler til Træneren på EMU Februar 2010

Træningsmoduler til Træneren på EMU Februar 2010 Version 1.0 Af Henrik Schneider I:\Redaktion\Træneren\Forretningsmodel\Udmelding om træningsmoduler til Træneren på EMU.doc

Indhold 1 Træningsmoduler til Træneren... 1 1.1 Indkaldelse af tilbud om træningsmoduler... 1 1.2 Forretningsforhold... 2 1.3 Vurderingskriterier... 4 1.4 Tilbuddets form... 6 1.5 Tidsplan... 6 Bilag 1: Færdigheder til grundskolen... 7 Dansk... 7 Matematik... 8 Engelsk... 9 Tysk... 10 Fransk... 12 Historie... 13 Samfundsfag... 14 Fysik/kemi... 15 Geografi... 15 Biologi... 17 Natur/teknik... 19 Bilag 2: Færdigheder til de gymnasiale uddannelser... 21 Dansk... 21 Matematik... 22 Engelsk... 24 Tysk... 25 Fransk... 25 Fysik... 26 Bilag 3: Færdigheder til de erhvervsrettede uddannelser... 28 Dansk... 28 Erhvervsrettet andetsprogsdansk... 29 Matematik... 30 Fremmedsprog... 32 Informationsteknologi... 33

Bilag 4: Tekniske mindstekrav... 35

1 1 Træningsmoduler til Træneren Der udvikles en lektiehjælpstjeneste på EMU (Danmarks undervisningsportal emu.dk), kaldet Træneren, der skal indeholde en række gratis tilgængelige træningsmoduler til elever i grundskolen og på ungdomsuddannelserne. Træningsmodulerne skal være webbaserede interaktive øveprogrammer 1, der træner en bestemt færdighed, og instruktionsvideoer/animationer 2, der forklarer faglige problemstillinger. Formålet er at understøtte elevernes arbejde med udvalgte faglige problemstillinger ved at give eleverne mulighed for at træne færdigheder individuelt og i eget tempo hjemme (evt. med støtte fra forældre), på lektiecafeer, i fritidsklubber osv. Eleverne kan med træningsmodulerne selv øve færdigheder med udgangspunkt i den læring, der er foregået i undervisningen. Træneren skal være en lettilgængelig indgang til eksempler på træningsmoduler, der tager udgangspunkt i de færdigheder, eleverne har flest problemer med inden for en række udvalgte fag. Det er udgangspunktet, at eleverne skal kunne bruge træningsmodulerne selv uden hjælp fra andre. Der udvikles ikke undervisningsforløb, der understøtter en struktureret brug af træningsmodulerne i undervisningen. Træneren er rettet mod grundskolen og ungdomsuddannelserne (med en ligelig fordeling af ressourcer på grundskole og ungdomsuddannelser), men vil være gratis tilgængelig for alle. 1.1 Indkaldelse af tilbud om træningsmoduler Der indkaldes hermed tilbud på træningsmoduler til brug i Træneren fra læremiddelproducenter og andre producenter af træningsmoduler. Der ønskes træningsmoduler til følgende fag: Grundskole: Dansk, matematik, engelsk, tysk, fransk, historie, samfundsfag, fysik/kemi, geografi, biologi og natur/teknik Gymnasiale uddannelser: Dansk, matematik, engelsk, tysk, fransk og fysik 1 Eksempel på webbaseret interaktivt øveprogram: http://elevdelta.emu.dk/mathhome.php?v=1.07. 2 Eksempel på instruktionsvideo/animation: http://www.emu.dk/elever7-10/fag/fys/temaer/kemisk_binding/video_og_animationer/.

2 Erhvervsrettede uddannelser: Dansk, erhvervsrettet andetsprogsdansk, matematik, fremmedsprog, informationsteknologi Udgangspunktet for tjenesten er, at den for det enkelte fag max. dækker 10 % af pensum. For hvert fag er der i bilag 1-3 specificeret de faglige færdigheder, der ønskes træningsmoduler til. De beskrevne færdigheder varierer i omfang og nogle dækker således bredere end andre. Et træningsmodul til en færdighed skal ikke nødvendigvis kunne dække hele den beskrevne færdighed, men kan dække udvalgte aspekter heraf. Der er en række fordele for producenter af træningsmoduler ved at være med på Træneren: Træningsmodulerne kan fungere som appetitvækkere for producenternes komplette læremidler og øvrige produkter rettet mod uddannelsesverdenen, og kan dermed medvirke til at udbrede kendskabet til disse også blandt forældre og elever, som ikke bruger Materialeplatformen. Træningsmodulerne frikøbes til brug på Træneren. Producenterne får gennem trafiktal m.v. for modulernes anvendelse en væsentlig information om behov og efterspørgsel fra en national eksponering af modulerne. Der vil i forbindelse med udvælgelse af moduler til Træneren ske en faglig og teknisk kvalitetsvurdering, og modulerne vil dermed få et indirekte kvalitetsstempel, som naturligt vil kunne være til gavn for producenten. Træneren vil generelt fremme anvendelsen af it. Forretningsforholdene i relation til producenter og træningsmoduler er gennemgået i afsnit 1.2. De indkomne tilbud vil blive vurderet i forhold til de vurderingskriterier, der fremgår af afsnit 1.3. Formen af producenternes tilbud er beskrevet i afsnit 1.4. Tidsplanen for det videre forløb er beskrevet i afsnit 1.5. 1.2 Forretningsforhold Der er tre modeller for træningsmoduler til brug på Træneren: 1. Kommercielle træningsmoduler a. Der aftales en pris for frikøb af træningsmodulerne. b. Aftalte indholds- og funktionsmæssige tilpasninger af modulerne udføres af producenten og betales af UNI C. c. Evt. ekstra frikøb af rettigheder betales af UNI C.

3 d. Producenten indsætter EMU-bjælke og trafiktalskode på alle sider 3. 2. Gratis træningsmoduler, der kræver tilpasninger mv. a. Aftalte indholds- og funktionsmæssige tilpasninger af modulerne mv. udføres af producenten og betales af UNI C. b. Producenten indsætter EMU-bjælke og trafiktalskode på alle sider. 3. Gratis træningsmoduler, der ikke kræver tilpasninger mv. a. Producenten kan indsætte EMU-bjælke og trafiktalskode på alle sider, men det er ikke et krav. Generelt for alle tre modeller gælder: Træningsmodulerne frikøbes/tilgængeliggøres i to år til frit brug gennem Træneren og EMU. Træningsmodulerne hostes (som udgangspunkt) af producenten. Producenten forpligter sig til at sikre, at alle dele af træningsmodulerne er tilgængelige i hele perioden, herunder uden yderligere betaling at lave de nødvendige udbedringer af fejl, som måtte opstå, fx kompatibilitetsproblemer i forhold til nye browsere. Det forventes, at leverandøren har afklaret alle rettighedsspørgsmål, således at træningsmodulet kan stilles til rådighed for alle EMUs brugere uden brug af login. EMUs redaktionelle retningslinjer skal overholdes, jf. http://www.emu.dk/ekstranet/redaktoer/red_regler/red_regler_udeneksempler.html. Sprogbrug i træningsmodulerne er dansk, med mindre der er tale om moduler til sprogtræning, eller det på anden vis aftales, at der kan afviges fra dette krav. De tekniske mindstekrav i bilag 4 skal overholdes. UNI C opretter og vedligeholder beskrivelser af det enkelte træningsmodul (metadata) ud fra oplysninger fra producenten. UNI C kan tilgængeliggøre (udtræk af) beskrivelser af træningsmoduler på EMU, skolernes intranetløsninger og andre websites vha. bl.a. RSS-feeds. UNI C kan stille Trænerens søgeboks til rådighed for andre websites. Profilering af producent og de fulde produkter: logo, producentens navn og link til beskrivelse af det fulde produkt på Materialeplatformen, der vedligeholdes af producenten. 3 Se http://www.emu.dk/bjaelke/index.html og http://www.emu.dk/ekstranet/gallup.html.

4 Alle producenter, der leverer moduler til Træneren, vil på Min side på Materialeplatformen kunne læse følgende oplysninger: De tre mest viste bogkort inden for den seneste måned, seneste år samt totalt. De tre moduler der er blevet startet flest gange inden for den seneste måned, seneste år samt totalt. I tillæg hertil kan producenten downloade en kommasepareret fil med de tilsvarende oplysninger om visninger og brug for samtlige moduler, producenten har leveret til Træneren. Der indgås en formel aftale med den enkelte producent om hvert produkt. Aftalen beskriver de præcise forhold omkring bl.a. evt. tilpasninger, tekniske krav, arbejdsfordeling, rettigheder, økonomi mv. 1.3 Vurderingskriterier I det følgende beskrives de kriterier, der benyttes ved udvælgelse af træningsmoduler til Træneren, opdelt efter: Faglig relevans og kvalitet Funktionalitet og brugervenlighed Teknisk løsning Økonomi og forretningsmæssige forhold Overordnet set tilstræbes en spredning på: Producenter Fag (fra liste over prioriterede fag, jf. afsnit 1.1), undervisningsmål/færdig heder, niveau/sværhedsgrad, læringsstil og målgruppe (grundskole 50 %, gymnasiale uddannelser 25 %, erhvervsrettede uddannelser 25 %). 1.3.1 Faglig relevans og kvalitet Træningsmodulerne skal ligge inden for en eller flere af de færdigheder, der er beskrevet i bilag 1-3. Træningsmodulerne vurderes ud fra følgende kriterier: Anvendelse til flere målgrupper og i flere sammenhænge, evt. tværfagligt. Elevens mulighed for interaktivitet og forskellige måder at lære på.

5 Elevens mulighed for at evaluere sine færdigheder inden for det emne, træningsmodulet dækker. 1.3.2 Funktionalitet og brugervenlighed Træningsmodulerne vurderes ud fra følgende kriterier: Brugervenlighed og tilpasning til målgruppen, herunder (tidssvarende) design, sprogbrug, navigation og struktur. Online-hjælp til eleven i forhold til betjening af modulet. Hjælp til eleven. Hvis eleven svarer forkert, kan han/hun finde og forstå det rigtige svar og gøre det rigtigt næste gang. Udnyttelse af teknologiens muligheder på en spændende og innovativ måde, fx omkring integration af lyd, billeder og video. Hensyntagen til elever med særlige behov, fx læsehjælp, mulighed for at skalere tekst op/ned, tastaturgenveje, mv. 1.3.3 Teknisk løsning Træningsmodulerne vurderes ud fra følgende kriterier: Krav til download og installation af særlige plugins. Såfremt der anvendes plugins eller andet software fx. Flash, Java eller medieafspillere, skal der findes en online og letforståelig vejledning til installation af disse. Overholdelse af internationale standarder og anbefalinger. De væsentlige standarder og anbefalinger i denne sammenhæng er: HTML 4.01 eller XHTML 1.0 og CSS level 2 eller nyere versioner. Afvikling under browseren Safari 3.2 og nyere versioner. Såfremt modulet skal kunne bruges på en mobiltelefon, skal producenten levere ressourcens adresse (URI) til download af mobilmodulet (i.jar-format), som virker for alle gængse mobiltelefonmodeller. Dvs. at det forventes, at producenten varetager hele download-processen. Dertil kommer en række tekniske mindstekrav, som skal være opfyldt (se bilag 4). 1.3.4 Økonomi og forretningsmæssige forhold Træningsmodulerne vurderes ud fra følgende kriterier: Pris, herunder behov for tilpasninger, ekstra frikøb af rettigheder mv.

6 Prisen gælder for frikøb i to år, inkl. evt. tilpasninger og frikøb af rettigheder. Den fastsættes som et fast beløb udbetalt i to rater: Første rate juli 2010 på 60 % af den samlede pris gældende for perioden juli 2010 juni 2011. Anden rate juli 2011 på 40 % af den samlede pris gældende for perioden juli 2011 juni 2012. 1.4 Tilbuddets form Producenten bedes for hvert træningsmodul angive de dækkede færdigheder, målgruppe/niveau og relevante forhold i relation til vurderingskriterierne i afsnit 1.3, herunder et tilbud på prisen for frikøb i to år. Desuden gives link og adgang til modulerne, så UNI C kan vurdere dem. 1.5 Tidsplan Tilbud om træningsmoduler sendes til henrik.schneider@uni-c.dk senest mandag d. 15. marts 2010. Evt. spørgsmål kan rettes til Henrik Schneider, tlf. 35 87 85 91 eller henrik.schneider@uni-c.dk. Tilbuddene evalueres af UNI C i samarbejde med en række faglige konsulenter. Derefter kontaktes de enkelte producenter for en tilbagemelding på deres tilbud. Der indgås en skriftlig aftale om hvert enkelt udvalgt produkt (hvorfra der evt. frikøbes/tilgængeliggøres mere end ét træningsmodul) for en to-årig periode. En første version af Træneren forventes i drift inden skolestart august 2010.

7 Bilag 1: Færdigheder til grundskolen Her listes de færdigheder, der ønskes træningsmoduler til for grundskolen: Dansk, matematik, engelsk, tysk, fransk, historie, samfundsfag, fysik/kemi, geografi, biologi og natur/teknik. Dansk 1. Ordforråd, begreber og faglige udtryk. 2. Bogstavers navn, form og lyd. 3. Afkodningsstrategier. 4. Læseforståelsesstrategier hukommelse. 5. Læsestrategier organisering elaborering og overvågning. 6. Stavning af lydrette ord. 7. Læsehastighed. 8. Læseteknikker oversigtslæsning skimmelæsning punktlæsning. 9. Læseteknikker nærlæsning. 10. Korrekt stavning gradueret efter årgang/forløb. 11. Ordklasser. 12. Bøjningsformer. 13 Ordbogsopslag. 14. Tegnsætning punktum og komma. 15. Tegnsætning øvrige tegn. 16. Disponering. 17. Tekstredigering. 18. Korrekturlæsning. 19. Syntaks. 20. Sætningens led. 21. Oplæsning. 22. Analyseredskaber.

8 23. Fortolkning. 24. Perspektivering. 25. Litteraturhistorisk forståelse. Matematik 1. Valg af hensigtsmæssig regneart ud fra et praktisk problem, addition, alle problemformer repræsenteret med lette beregninger. 2. Valg af hensigtsmæssig regneart ud fra et praktisk problem, subtraktion, alle problemformer repræsenteret med lette beregninger. 3. Valg af hensigtsmæssig regneart ud fra et praktisk problem, multiplikation, alle problemformer repræsenteret med lette beregninger. 4. Valg af hensigtsmæssig regneart ud fra et praktisk problem, division, alle problemformer repræsenteret med lette beregninger. 5. Udvikling af beregningsmetode ud fra egen forståelse, addition. Progression af trin, som eleven må igennem for at få en forståelig og driftsikker metode. Video med 3-4 forskellige opstillingsformer. 6. Udvikling af beregningsmetode ud fra egen forståelse, subtraktion. Progression af trin, som eleven må igennem for at få en forståelig og driftsikker metode. Video med 3-4 forskellige opstillingsformer. 7. Udvikling af beregningsmetode ud fra egen forståelse, multiplikation. Progression af trin, som eleven må igennem for at få en forståelig og driftsikker metode. Video med 3-4 forskellige opstillingsformer. Der bør fx være et antal kvadrerede rektangler til udskrivning. Se faghæftets undervisningsvejledning for udvikling af multiplikation over 4-5 år (kan også bruges som inspiration til de to forrige punkter og det næste). 8. Udvikling af beregningsmetode ud fra egen forståelse, division. Progression af trin, eleven må igennem for at få en forståelig og driftsikker metode. Video med 3-4 forskellige opstillingsformer. 9. Øvelser i regneark, fx vha. af videoer som www.screentoaster.com til instruktion. 10. Øvelser i dynamisk geometriprogram, fx vha. videoer som www.screentoaster.com til instruktion. 11. Omsætning mellem brøk, decimaltal og procenttal, flere repræsentationsformer.

9 12. Procentregning, alle typer, se den nye formelsamling, der snart er på Skolestyrelsens hjemmeside. Praktisk anvendelse fx af renteregning. 13 Regningsarternes hierarki. 14. Forståelse af brøkbegrebet, mange repræsentationsformer med hovedvægt på talbegrebet. 15. Forlænge og forkorte brøker. 16. Regning med brøker. 17. Længder, arealer, rumfang og deres sammenhæng. 18. Funktioner i mange repræsentationsformer, fx beskrivelse i hverdagssprog, tabellægning, graf og forskrift. 19. Ligninger. Fx video med grundig gennemgang af de ganske få regler. Undgå regler som man flytter over ved at skifte fortegn og brug i stedet de matematiske regler: gør det samme på begge sider af ligevægten. 20. Simuleringer, fx terningekast, hvor der vælges mellem antal terninger og terningetyper (4, 6, 8, 10, 12 eller 20 sider). Tabellægge og vise i diagrammer. 21. Omsætning af måleenheder. 22. Målestoksforhold, alle tre typer (find virkelighedens mål, find tegningens mål, find målestoksforholdet). 23. Fart, alle tre typer (find farten, find tiden, find afstanden). 24. Massefylde, alle tre typer (find massen, find rumfanget, find massefylden). 25. Valuta, alle tre typer (find det danske beløb, find det fremmede beløb, find kursen). Engelsk 1. Ordforrådstræning konsolidering af ordforråd (3.-4. kl.), fx familie, farver, kalenderen. 2. Ordforrådstræning konsolidering af ordforråd (5.-6. kl.), fx dyr, skole, mad. 3. Ordforrådstræning konsolidering af ordforråd (7.-9. kl.), fx musik, sport, personkarakteristik. 4. Lytte og forstå både hovedindhold og specifik information.

10 5. Læse og forstå både hovedindhold og specifik information. 6. Udtale og intonation. 7. Viden om kultur og samfundsforhold i engelsktalende lande - gerne gennem filmklip. 8. Personlige og possessive pronominer. 9. Verbets tider. 10. Substantiver i pluralis. 11. Den ubestemte og bestemte artikel. 12. Fortolkning af tekster, fx uddrage ræsonnementer af en tekst, fortolke en tekst. 13 Uregelmæssige verber. 14. False friends, fx mean/think, meaning/opinion, gymnasium/high school. 15. Homofoner, fx their/there, blue/blew, week/weak, piece/peace. 16. Synonymer, fx work/job, use/spend, story/history, wait/expect. 17. Ordklassernes former og funktion. 18. Idiomatiske vendinger, fx to catch someone red-handed, to smell a rat, to beat about the bush. 19. Ordbogsopslag. 20. Retskrivning herunder brug af computerens stave- og grammatikkontrol. 21. Læse korrektur på egne og andres tekster. 22. Phrasal verbs, fx wait on/wait for, look after/look for/look at 23. Relative pronominer. 24. Brugen af to do. 25. Refleksive pronominer. Tysk 1. Ordforrådstræning, emneopdelt, fx mig selv, min familie, min dag (herunder klokken, ugedage, året osv.), fritid, mit værelse, skole, indkøb, mad og restaurantbesøg, ferie, højtider som jul, påske osv., fester, fødselsdag (kan evt. gøres med billeder, som skal tømmes, ellers billeder, hvor ord skal tilordnes evt. kategoriseret efter ordklasser) andre muligheder: me-

11 mory, domino, krydsord, odd man out, kimsleg osv. 2. Lytte forstå (global og detalje). Evt. også på baggrund af illustrationer eller små animeringsfilm. Hvilken sætning passer til hvilken handling? 3. Læse forstå (global og detalje, læsestrategier, fx skimming, skanning osv.) gættelæsning, opgaver som multiple choice og multiple matching, sand/falsk, svare på spørgsmål. 4. Udtale og intonation, fx [a], [ich/ach], [Blase/ blasse,] [z], [sch], [u/ü] Arbejde med at indtale på computeren, prosodi. 5. Viden om kultur- og samfundsforhold, herunder geografi, historie, musik m.m. Temaer som byer, ungdomskultur, begivenheder, højtider, seværdigheder m.m. 6. Hjælpeverbernes bøjning: haben, sein og werden. 7. Verbernes bøjning i præsens: med og uden vokalskifte i 2. og 3. person ental + infinitiv herunder kongruens. 8. Ordforråd: Pronominer, herunder personlige, possessive og interrogative. 9. Substantiverne: køn, bestemt og ubestemt artikel i ental og flertalsformer. 10. Arbejde med ordbogsopslag. 11. Vendinger til meningstilkendegivelse, samtale og spørgeteknikker. 12. Faste vendinger som: es gibt, es macht Spaß osv. 13 Høflighedsformer og vendinger. 14. Modalverber: betydning, anvendelse og ordstilling. 15. Substantivernes kasus og anvendelse, fortrinsvis nominativ og akkusativ. 16. Perfekt: former, anvendelse og ordstilling. Herunder ordbogsøvelser med fokus på listen over uregelmæssige verber. 17. Adjektiver fx i modsætningspar og i sammenhæng med at udtrykke holdninger. 18. Konjunktioner: sidestillede og underordnende/ betydning, anvendelse og ordstilling. 19. Skriftlig fremstilling efter modeltekster, fx bog eller filmanmeldelser, udfyldningsopgaver, breve, kort osv. 20. Arbejde med at finde informationer på nettet, fx i form af webquests.

12 21. Præteritum, former og anvendelse, regelmæssige og uregelmæssige verber, ordbog. 22. Stavning, herunder stort bogstav ved substantiver. 23. Præpositioner: betydning, anvendelse og kasus i sammenhæng med verber og substantiver, herunder ordbogsopslag. 24. Sætningsanalyse. 25. Bevidsthed om ordklasser. Fransk 1. Ordforrådstræning, emneopdelt, fx mig selv, min familie, min dag (herunder klokken, ugedage, året osv.), fritid, mit værelse, skole, indkøb, mad og restaurantbesøg, ferie, højtider som jul, påske osv., fester, fødselsdag (kan evt. gøres med billeder, som skal tømmes, ellers billeder, hvor ord skal tilordnes evt. kategoriseret efter ordklasser) andre muligheder: memory, domino, krydsord, odd man out, kimsleg osv. 2. Lytte forstå (global og detalje) Evt. også på baggrund af illustrationer eller små animeringsfilm. Hvilken sætning passer til hvilken handling? 3. Læse forstå (global og detalje, læsestrategier, fx skimming, skanning osv.) gættelæsning, opgaver som multiple choice og multiple matching, sand/falsk, svare på spørgsmål. 4. Udtale og intonation, arbejde med at indtale på computeren. 5. Viden om kultur- og samfundsforhold, herunder geografi, historie, musik m.m. Temaer som byer, ungdomskultur, begivenheder, højtider, seværdigheder m.m. 6. Hjælpeverbernes bøjning: être og avoir. 7. Verberne aller og faire, bøjning og anvendelse i vendinger. 8. Verbernes bøjning i præsens og infinitiv. 9. Pronominer, herunder personlige, possessive og interrogative. 10. Substantivernes køn, entals- og flertalsformer. 11. Verber, der ender på er, ir, re. 12. De mest brugte uregelmæssige verber.

13 13. Sætningsopbygning, ordstilling ved genitiv, adjektiver. 14 Adjektiver i modsætningspar til at udtrykke holdninger, m.m. 15. Vendinger til meningstilkendegivelse. 16. Faste vendinger og høflighedsformer. 17. Passé composé, bøjning og anvendelse. 18. Future proche/composé, bøjning og anvendelse. 19. Ordbogsopslag. 20. Konjunktioner, sidestillede og underordnende. 21. Præpositioner, betydning og anvendelse. 22. Skriftlig fremstilling efter modeltekster, fx bog eller filmanmeldelser, udfyldningsopgaver, breve, kort osv. 23. Arbejde med at finde informationer på nettet i form af enkle konkrete opgaver, evt. webquests. 24. Kongruens. 25. Imparfait, bøjning og anvendelse. Historie 1. Skelne mellem forskellige typer af kilder (fx selvbiografier, øjenvidneberetninger, breve, levn, sangtekster, lovtekster, malerier, dokumentarfilm, pressefoto. hjemmesider, film, kunstbilleder og musik). 2. Foretage begrundede valg af kilder til belysning af emner og problemstillinger. 3. Bruge kilderne kritisk og give begrundede overvejelser om brugbarheden af kilderne i forhold til belysning af emner og problemstillinger (fx troværdig og tendens). 4. Vurdere argumentationen kritisk. 5. Identificere synspunkter og holdninger i tekster og øvrige udtryk. 6. Søge oplysninger i forskellige medier. 7. Bearbejde indsamlede oplysninger. 8. Vurdere de indsamlede oplysningers kildeværdi. 9. Identificere kilden og gøre rede for ophavssituationen.

14 10. Beskrive ophavsmandens forudsætninger, herunder blandt andet den tidsmæssige afstand mellem begivenheden og nedskrivningstidspunktet. 11. Skelne mellem faktuelle informationer og ophavsmandens forklaringer og tolkninger. 12. Udarbejde fagligt relevante problemstillinger og præsentere løsningsforslag hertil. 13 Analysere eksempler på brug af historie fra alle perioder. 14. Kunne sammenligne egne livsbetingelser med foregående slægtleds og diskutere, hvilke forhold der er ens, og hvilke der er forskellige og forklare baggrunden herfor. 15. Definere almindeligt brugte historiske begreber. 16. Identificere og formulere enkle historiske problemstillinger. Samfundsfag 1. Identificere og formulere enkle samfundsmæssige problemstillinger. 2. Opstille enkle hypoteser og undersøgelsesspørgsmål. 3. Valg af faglige teorier og begreber til belysning af problemstillinger. 4. Skelne mellem forskellige typer af empiri (spørgedata, observationsdata, levnsdata). 5. Gennemføre dokumentation og argumentation for de svar, der nås frem til. 6. Formidle de faglige resultater på en klar og for målgruppen hensigtsmæssig måde. 7. Reflektere kritisk over anvendte metoder og deres muligheder og begrænsninger. 8. Kunne indsamle relevante kildetyper. 9. Skelne mellem forskellige typer af kilder. 10. Foretage begrundede valg af relevante kilder til belysning af emner og problemstillinger. 11. Bruge kilderne kritisk og give begrundede overvejelser om brugbarheden af kilderne i forhold til belysning af emner og problemstillinger. 12. Identificere forskellige typer argumentation i tekster og udsagn.

15 13 Forstå logikken i argumenter. 14. Vurdere argumentation kritisk. 15. Selv kunne argumentere logisk og sagligt. 16. Vurdere, om der er dokumentation i tekster og udsagn. 17. Skelne mellem forskellige typer af dokumentation. 18. Dokumentere gennem henvisning til kilder og empiri. 19. Skabe forskellige typer af empiri, der kan tjene til dokumentation i elevens egne undersøgelser. 20. Identificere synspunkter og holdninger i tekster og øvrige udtryk. 21. Gøre sagligt rede for forskellige synspunkter på og holdninger til en sag. 22. Identificere vigtige forskelle i synspunkter og holdninger. 23. Tage begrundet stilling til synspunkter, holdninger og handlinger. 24. Vurdere synspunkter, holdninger og handlinger kritisk ud fra grundantagelser, værdier og konsekvenser. Fysik/kemi Færdigheder for fysik/kemi specificeres senere. Geografi 1. Forståelse af jordens placering i forhold til solen. 2. Kendskab til verdensdele. De væsentligste lande og byer. 3. Klimazoner og plantebælter -forståelse og brug af hydrotermfigurer. 4. Verdenshjørner og længde- og breddegrader - placering og aflæsning. 5. Et overordnet kendskab til befolkningsfordeling og udvikling på verdensplan - kunne beskrive.

16 6. Fordelingen af I- og U-lande - kunne beskrive. 7. Pladetektonik (Jordens opdeling i plader) - oceanbundsplader, landeplader, lag i jorden, vulkanisme, jordskælv - kendskab til og kunne beskrive processer. 8. De største danske byer og deres placering - kunne genkende og placere. 9. Erhvervsfordeling (primære, sekundære og tertiære erhverv) og - udvikling - i Danmark - fra u- til iland - kendskab til og kunne beskrive ændringer. 10. Befolkningsudvikling -forståelse for og brug af befolkningspyramider - kendskab til og kunne beskrive ændringer. 11. Vejrsystemer - fronter, inter tropisk konvergenszone, dugpunkt, nedbørstyper - kendskab til og kunne beskrive processer. 12. Danske landskaber - dannelse (under istiden og senere) - kendskab til og kunne beskrive processer. 13. Geografiske konfliktområder - kendskab til og kunne beskrive baggrunde. 14. Ressourcefordelingen på jorden - kendskab til udvinding og brug. 15. Det globale vandkredsløb - kendskab til og kunne beskrive processer. 16. Globalisering - kendskab til økonomiske interesser, outsourcing.

17 17. Urbanisering - kendskab til og kunne beskrive ændringer. 18. Internationale organisationer - kende FN, EU, NATO, WHO og lignende samarbejdsorganisationer og deres betydning. 19. Klimaændringer - naturlige og menneskeskabte. 20. Befolkningsændringer 21. Kort - flugt, arbejdssøgende - kendskab til baggrunde for. - aflæsning, udvikling på net - have overblik og kunne bruge oplysninger i egen beskrivelse. 22. Bæredygtighed - kende til, hvordan udnyttelse af naturgrundlag kan ændre menneskers levevilkår. 23. Regionsanalyse - kunne benytte sig af geografiske begreber i en regionsanalyse. 24. Faglig søgning - kende faglige begreber og kunne søge geografiske områder både i bøger og på net. Biologi 1. Kunne sætte planter og store og små dyr ind i en fødekæde. 2. Kunne placere dyr og planter i forskellige klimazoner. 3. Være i stand til at redegøre for dyrs tilpasninger i forhold til føde, bygning, adfærd etc. 4. Kunne redegøre for levende cellers bygning og funktion. 5. Kunne forklare respiration og andre kropsfunktioner. 6. Have kendskab til genteknologi og de muligheder det giver.

18 7. Kende til geners betydning for arvelighed. 8. Kunne beskrive hovedtræk ved den menneskelige evolution. 9. Være i stand til at vælge de rette redskaber til undersøgelser i felten og i laboratorium. 10. Være i stand til at opsamle og formidle biologiske data på internettet. 11. Kunne sammensætte et sundt og energirigtigt måltid. 12. Kende til biologisk anvendelse af dyr. 13 Redegøre for kvælstofs kredsløb. 14. Kunne redegøre for mulige påvirkninger af udvalgte biotoper (søer, skove, enge o.lign.). 15. Kende til nikotins og narkotikas skadelige virkninger. 16. Kunne redegøre for konsekvenser af miljøpåvirkninger fra konventionelt landbrug. 17. Kende til forskellige forebyggelses- og helbredelsesmetoder. 18. Kende til konsekvenser ved naturændring og -genopretning. 19. Have overblik over de ændringer, der sker for henholdsvis piger og drenge i puberteten. 20. Kende til forskellige præventionsmetoder. 21. Kende til forskellige kønssygdomme, hvordan man undgår dem, og hvordan de behandles. 22. Kunne redegøre for livets udvikling. 23. Bæredygtighed - kende til, hvordan udnyttelse af naturgrundlaget kan ændre menneskers levevilkår og økosystemer. 24. Biotopanalyse - kunne benytte sig af biologiske begreber i en biotopanalyse. 25. Faglig søgning - kende faglige begreber og kunne søge biologiske områder både i bøger og på nettet.

19 Natur/teknik 1. Kende til og kunne skelne mellem sten, sand, ler (1.- 2. klasse). 2. Kende til planter fra forskellige verdensdele / lande (1.- 2. klasse). 3. Kende dyr fra forskellige verdensdele / lande (1.- 2. klasse). 4. Kende de forskellige årstider (1.- 2. klasse). 5. Kende til forskellige transportformer (1.- 2. klasse). 6. Kunne skelne mellem dyrkede og vilde afgrøder (1.- 2. klasse). 7. Vide hvordan man færdes i naturen (1.- 2. klasse). 8. Kende til vands tilstandsformer (1.- 2. klasse). 9. Have et grundlæggende kendskab til kort og signaturer (3.- 4. klasse).. 10. Kende til grundlæggende principper for sundhed og sygdomsbekæmpelse (3.- 4. klasse). 11. Kunne forklare, hvordan forskellige ting bliver omsat (3.- 4. klasse). 12. Kende til brug af teknik som hjælpemiddel (3.- 4. klasse). 13 Kende til Jordens placering i solsystemet (3.- 4. klasse). 14. Kende verdenshjørnerne (3.- 4. klasse). 15. Kunne beskrive vejr og vind (3.- 4. klasse). 16. Kunne beskrive fødekæder (3.- 4. klasse). 17. Kende til menneskets udvikling (5.- 6. klasse). 18. Have et grundlæggende kendskab til jordens inddeling i plader og vulkanisme / jordskælv (5.- 6. klasse). 19. Bæredygtighed - have en grundlæggende opfattelse af, hvordan udnyttelse af naturgrundlag kan ændre menneskers levevilkår (5.- 6. klasse). 20. Regionsanalyse - kunne benytte sig af begreber fra natur/teknikundervisningen i en regionsanalyse (5.- 6. klasse). 21. Faglig søgning - kende faglige begreber og kunne søge geografiske områder både i bøger og på nettet (5.- 6. klasse).