Vejgodstransport brancheundervisningsnotat 1. marts 2015 Målgruppen for et brancheundervisningsnotat (BUN) er Arbejdstilsynets tilsynsførende med fokus på erfarne generalisttilsynsførende. Et BUN omhandler derfor ikke alt, men kun det væsentligste inden for branchen, som en erfaren tilsynsførende har brug for. Der sættes ikke skøn under regel, men der reageres altid ud fra konkrete vurderinger af forholdene på den virksomhed, hvor tilsynet finder sted. Den tilsynsførende kan også forholde sig til og reagere på andre arbejdsmiljøforhold end dem, der er nævnt i BUN. Introduktion til branchen Vejgodstransport. Branchen vejgodstransport hører under branchegruppe 29. Virksomhederne vil oftest være at finde under følgende branchekode: 494100 Vejgodstransport. Tæt på 90 procent af virksomhederne har under 10 ansatte. Branchen omfatter alle typer af vejgodstransport. Der er typisk tale om en lastbil/trækker med sættevogn m/u containere, hænger, tanke, lad med/uden kran, tip lad, specialtransporter med mere. Godstyperne kan spænde meget vidt. Eksempler kan være pakketransport enten løst pakket, på slip sheets eller på paller, byggematerialer som grus/sten, benzin/olie/diesel eller andre væsker, maskiner, dyr, farligt gods. Nogle virksomheder har specialiseret sig på transport af bestemte typer gods, mens andre virksomheder har spredt deres transportaktiviteter ud over mange typer af gods. Mange lastbiler med kran anvendes til montageopgaver på byggepladser, herunder til betonelementmontage, opsætning af spær mv. Virksomhederne kan, foruden en materialeplads og parkeringsplads, have et større eller mindre værksted. Nogle virksomheder har en godsterminal, hvor godset kommer ind, omfordeles og derefter køres videre ud af egne chauffører eller andre transportfirmaer. På disse terminaler er der typisk også ansat terminal- eller lagerpersonale. Her er særligt intern færdsel, sikkerhedsfodtøj, løft, bæring samt træk og skub fokuspunkter. Nogle af virksomhederne har desuden speditører og kontoransatte. Transportvirksomhedernes kunder kan være andre virksomheder, andre vognmænd og privatkunder og transporten kan både være i indland og udland. Arbejdstilsynet fører kun tilsyn med det arbejde, der foregår i Danmark. Som oftest er der kun en chauffør på hver lastbil. Det er en branche med stor variation i mange arbejdsforhold: Chaufførerne kan møde ind på virksomheden eller have lastbilerne med hjemme. Chaufførerne kan komme hjem hver dag eller overnatte i bilerne ude. Chaufførerne kan køre med samme type gods hver dag eller have mange forskellige godstyper, de skal håndtere.
Chaufførerne kan selv, helt eller delvist, være med til at læsse/losse godset eller de kan blot sikre surring af godset. Kendetegn for branchen er lange arbejdsdage som planlægges efter køre/hviletidsreglerne. Køre- og hviletidsreglerne er regler der bestemmer hvor lang tid en chauffør må køre og hvornår der skal holdes pauser og hvil. Disse regler kontrolleres og håndhæves af politiet og er ikke et tilsynsområde i sig selv, men kan være et emne i forhold til tidspres. Køre/hviletiden registreres oftest ved hjælp af en tachograf. På samme måde er ADR reglerne (transport af farligt gods på vej) ikke en del af arbejdsmiljølovgivningen, men chaufførerne skal være uddannet til at køre med farligt gods. Chaufførerne er oftest meget selvtilrettelæggende og løser de udfordringer, der kommer på egen hånd. Instruktion og særligt tilsyn med arbejdet kan være en udfordring, da opgaverne udføres langt fra virksomhedens adresse og mange vognmænd ikke ser deres chauffører så tit. Oftest er kommunikationen omkring arbejdsopgaverne via telefon eller mails. Gennemførelse af tilsynet. Ved tilrettelæggelsen af risikobaseret tilsyn kan det være hensigtsmæssigt at undersøge om virksomheden har en hjemmeside og her orientere sig om typen af gods og om virksomheden har værksted og terminal, da dette kan have stor betydning for, hvordan tilsynet kan gennemføres. I de mindre virksomheder vil vognmanden, ofte selv være chauffør og vil derfor sjældent være at træffe hjemme, hvorefter tilsynsførende, efter telefonisk kontakt til ejer hvis muligt, må tage en vurdering af hvorvidt tilsynet kan gennemføres på dagen eller må anmeldes pr. brev. En mulighed for at gennemføre tilsynet, selvom der ikke er nogen på virksomhedsadressen, er at få oplyst hvor man evt. kan møde en/flere chauffører på dagen og så aftale et nyt besøg for at afklare det formelle med vognmanden på del af risikobaseret tilsyn. Arbejdsmiljøproblemer Arbejdsmiljøproblem (APM) Krav til egenindsats Lovpligtige eftersyn Certifikater Fokus Fx kraner, trucks, el pallevogne, lifte, porte, pallereoler, stropper og kæder med mere. Se leverandørens brugsanvisning. Til kran, truck og stabler mm. Såfremt der er tale om udenlandske chauffører skal vi sikre os at certifikater erhvervet i udlandet har fået deres kvalifikationer og certifikater anerkendt af Arbejdstilsynet forud for arbejdets start. Se bekendtgørelse om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer erhvervet i udlandet. Reaktionsniveau Strakspåbud. - 2 -
Psykisk arbejdsmiljø Tidspres Psykisk førstehjælp Speditørerne og chaufførerne kan opleve et stort pres for at nå dagens opgaver med deadlines, sikre den bedste økonomi ved ikke at køre med tomme transporter og samtidig skulle overholde færdselsloven og køre/hviletid. Spørg ind til langvarige belastninger, tegn på personlige og arbejdsmæssige konsekvenser fx stress symptomer, deadlines der skrider, mange skader på bilerne, trafikuheld og overskridelse af fartgrænser samt køre/hviletidsreglerne. Spørg ind til hvilke retningslinjer og handlemuligheder chaufførerne og speditører har. Se spørgeguide under Andre materialer sidst i dokumentet. Virksomhederne kan have opgaver, hvor der ved en konkret vurdering, er en særlig risiko for traumatiske hændelser, såsom alvorlige arbejdsulykker, voldsepisoder og personpåkørsler og desuden dækker de oftest over store geografiske områder. For eksempel kan der være en særlig risiko for påkørsel på fragtcentraler, når personer bevæger sig rundt på kørselsarealet, ikke bærer synlig beklædning og hvis arbejdet bliver udført om natten eller hvis arbejdet udføres på en særlig risikabel måde. Psykisk førstehjælp er ikke et fokuspunkt, hvis der alene er tale om risikoen for trafikulykker, når det handler om at afgive påbud med frist. Derimod giver det god mening at fokusere på, hvis der er sket en alvorlig ulykke og der ikke er iværksat psykisk førstehjælp. Ved ulykkes undersøgelser strakspåbud, hvis virksomheden ikke har iværksat/tilbudt psykisk førstehjælp og der er tydelige tegn på påvirkning. Påbud med frist kan gives i forbindelse med et strakspåbud, hvor der er særlig risiko, lav forebyggelse og ingen tiltag ift. psykisk førstehjælp. Vold og traumatiske hændelser. Muskel- og skeletbesvær (MSB) Vær særligt opmærksom på sikkerheden for chaufføren ved gods med høj værdi og let omsættelighed og chauffører, der læsser og losser alene på øde steder om natten (fx ved dagligvarebutikker). Ved ophold på rastepladser uden overvågning kan der være øget risiko for røveri/overfald og gasning af chauffører. Strakspåbud/påbud en - 3 -
Løft og bæring. Der forekommer mange løft og ofte også bæring ved læsning/losning af lastbilerne af såvel gods som materiel, når godset ikke er på paller eller læsses/losses med andet teknisk hjælpemiddel. De samme løft og bæring kan forekomme på terminalerne ved omfordeling og ved udbringning til kunderne. Her kan det være relevant at vurdere på enkeltløft, samlet daglig løftemængde samt bæring. Anvend At-intern instruks nr. 3/2010 til vurdering af tunge løft og At-vejledningen D.3.1 Løft, træk og skub. Forbud, strakspåbud/ påbud en konkret vurdering af vægt, rækkeafstand og forværrende faktorer. Træk/skub. Transport af godset på manuelle palleløftere, bure eller sækkevogne. Ujævnt underlag fx småsten, huller, trapper samt stejle/stærkt skrånende ramper og adgangsveje. Vægten af godset i sig selv kan også være et fokuspunkt. Det er vigtigt at kunne beskrive den konkrete arbejdsstilling samt den fysiske belastning her er et billede god dokumentation. Vurderingen tager udgangspunkt i At-vejledningen D.3.1 Løft, træk og skub. Arbejdsstillinger Dyretransport. Kørsel på elhunde/stablere. Ved transport af fx grise, hvor der er flere lag i traileren, kan der ved læsning og losning forekomme arbejdet med stærkt foroverbøjet ryg i længere tid. Ved dyretransport til udlandet skal dyrene gerne ud og ind ved grænsen, foruden læsning ved landmanden samt losning ved slagteri. Ved langvarig kørsel baglæns på elhunde/stablere udsættes de ansatte for vrid i nakke og ryg. Påbud Kranarbejde. Der kan være uhensigtsmæssige arbejdsstillinger for ryg, nakke, skuldre og arme under kranarbejde. Alle arbejdsstillinger vurderes ud fra At-meddelelse 4.05.3 Vurdering af arbejdsstillinger og arbejdsbevægelser. - 4 -
Ulykkesrisici Arbejde i højden. Nedstyrtningsfaren sker ved: 1. klatring på gods / lastbiler. 2. spring ned fra ramper og lad. 3. arbejde på bagsmæklifte og ramper. Der er især en risiko for nedstyrtning i fire situationer: Tilrettelægges arbejdet med surring af presenninger og gods, så chaufføren kan udføre det fra jorden af. Der reageres i forhold til faren uanset faldhøjden efter konkret vurdering. Ved bagsmæklifte vær opmærksom på om brugsanvisningen følges. Indrettes lastbilen med faste lejdere og platforme, hvis det er nødvendigt, at chaufføren arbejder i højden. Stilles de samme krav til lejede lastbiler og trailere. Undgå brug af stiger. Bruges der fodtøj, der sidder fast på foden, når der arbejdes på ladet. Brug fx ikke træsko. Vendes pallegodset på ladet og køres det forlæns ud på liften, når det er muligt. Anvendes der en tilstrækkelig lang bagsmæklift især ved brug af el-pallevogne. Derudover kan være fare for nedstyrtning ved bagsmæklifte, der under læsning, ikke er tilstrækkeligt understøttet af rampen. Fald og snublen i sammen niveau. Fald og snublen sker ved: 1. arbejde og færdsel omkring selve køretøjet. Faren omhandler færdsel om bag materialer, strøer, paller is og sne. 2. transport / færdsel ind til virksomheden. Faren omhandler is og sne, materialer på adgangsvejen, belysning ved levering om natten og rod og uorden på byggepladser. Der er især en risiko for fald og snublen i fire situationer: Når der er snublegenstande på arbejdsstedet, samtidig med at chaufføren har Konkret vurdering. Ved bæring af gods kan der også forekomme påbud ift. ergonomi. - 5 -
opmærksomheden på det arbejde der udføres. Ulykkens konsekvenser øges, hvis der ved fald er fare for at ramme ind i genstande, der volder stor skade, fx kanter. Når der er snublegenstande, samtidig med at der bæres på genstande. Genstande der tager udsynet til terræn eller påvirker balancen. Risikoen for skader øges, hvis chaufføren ikke kan tage fra med hænderne, fordi han bærer. Når der er snublegenstande, herunder trin og trapper, samtidig med at chaufføren har løstsiddende fodtøj på fødderne, fx træsko og træsko uden hælkapper. Når der er snublegenstande, samtidig med at det er mørkt eller dårlig belysning, så snublegenstandene ikke kan ses tydeligt. Påkørselsrisiko ved læsning og aflæsning. Påkørselsrisiko sker ved: 1. af- og pålæsning af gods, hvor der er en væsentlig fare for påkørsel af den enkelte herunder blandt andet på offentlig vej, samt områder med tæt trafik. Der er især risiko for påkørsel i 6 situationer: Er lastbilen placeret, så chaufføren ikke risikerer at blive påkørt af andre trafikanter under aflæsning. Holdes der afstand til trucks, andre trafikanter mv. Sikres det, at køretøjet er afbremset, fx ved aflæsning og tilkobling af trailere. Tages der chancer ved bakning - bak ind og kør forlæns ud, brug vinkemand til at guide chaufføren eller forsyn køretøjet med bakkamera eller lignende. Spørges der ind til om der er færdselsregler på - 6 -
fremmede læssesteder også de uskrevne. Herunder blandt anden kørsel med løfte og transportredskaber på terminaler. Bruges der synlig advarselsbeklædning. Ramt af nedfaldne genstande. Risiko for at blive ramt sker ved: 1. ramt af genstande i bevægelse. Der er især en risiko for at blive ramt af genstande i fire situationer: Forbud/strakspåbud efter konkret vurdering. Holdes der sikker afstand til personer under godshåndtering og ved brug af tekniske hjælpemidler. Sikres godset mod udskridning inden der løftes og transporteres gods. Er underlaget stabilt og jævnt. Følges brugsanvisningen for tekniske hjælpemidler og for håndteringen af byggekomponenter. Derudover kan der være fare for at blive ramt af nedfaldende genstande ved: gods der ikke er placeret forsvarligt på pallereoler og hvis vanger og ben er påkørt/beskadiget. ukorrekt anhugning ved kranarbejde, hvis kran/støtteben ikke er korrekt opstillet og ved dårlig vedligeholdelse af kran/støtteben herunder revner i støtteben. Øvrige ulykkesområder. Intern færdsel. Hop fra lad og førerhus. Risiko for påkørsel ved sammenblanding af kørende færdsel med faste arbejdspladser eller gående trafik på terminaler, p-pladser og opmagasineringspladserne. Der er risiko for ankelforstuvninger og meniskskader ved gentagne hop fra lad og førerhus. Kig eventuelt på tilstanden af trapper op til førerhus - 7 -
Lys. Oppumpning af dæk. 2 håndsbetjente wirehejs. Stigearbejde. Støj. Akustik. Kemi /biologi Indeklima samt mulige adgangsveje til lad. Lysforholdene ved aflæsning aften, nat og tidlig morgen er ofte dårlige og er vigtigt information i forhold til ulykkesrisiko for fald og snublen samt nedstyrtning ved arbejde på bagsmæklift/rampe og ved færdsel på terræn hvis det er ujævnt. Der er risiko for personskade ved op pumpning uden brug af pumpebur. Nogle biler er indrettet med 2 håndsbetjente wirehejs, der reelt kan betjenes med 1 hånd. Dette medfører en risiko for at chaufføren kan placere sig i fareområdet og blive klemt. Stiger i denne branche kan være i meget dårlig stand blandt andet fordi de ofte opbevares udenpå førerhuset og ikke efterses. Hvis stigen anvendes som adgangsvej til hænger/lad er der risiko for udskridning. Vær opmærksom på om arbejdet må udføres fra stige og om der er andre, mere egnede tekniske hjælpemidler til opgaven. På terminalerne ved kørsel på fx elhunde ud og ind af trailerne/containerne og ved større pakkesorteringsanlæg. På værksteder og terminaler, hvor der er mange forskellige støjkilder og mange hårde flader på loft/vægge. Luftvejsbelastninger. Ved manuel vask af biler ved brug af højtryksrens uden åndedrætsværn. Indhent data på højtryksrenser, hvor ofte der vaskes, eventuelt brug af sæbe. Udstødningsgas/Dieselos fra kørsel med lastbilerne på værkstedet. Håndtering/kontrol af kemi. Er de nødvendige værnemidler tilstede hvis chaufførerne skal udføre arbejde med/foretage kontrol af farlige stoffer og materialer mv. som de kører med. Støv. På terminalerne kan der være en del støv fra pap og andet, hvis der ikke er ordentlig rengøring. Støv kan også forekomme ved aflæsning af visse godstyper fx korn. Påbud med frist. Evt. strakspåbud om midlertidige foranstaltninger. Påbud med frist. Strakspåbud/påbud en Strakspåbud/påbud en - 8 -
Andre AMP er Værnemidler Værnefodtøj Ordliste Chaufførerne skal have alle relevante værnemidler i forhold til det arbejde de udfører og den type gods de leverer. Det kan være veste, handsker, briller, støvmasker, hjelm mm. Der er risiko for at falde ved ind- og udstigning af lastbilerne, hvis chaufførernes fodtøj ikke sidder ordenligt fast på foden. Der er mange der vrider om på fødderne, når de anvender træsko m/u hælkappe. Krav hvor der er risiko for påkørsel fx på terminalerne. en Ord/fagterm ADR El hund Slip sheet Sættevogn, hænger Tachograf Trækker Det betyder: Regler for transport af farligt gods på vej. Selvkørende palleløfter med/uden trinplade Et stykke pap, der kan bruges ved transport i containere for at undgå brugen af paller, men giver mulighed for anvendelse af tekniske hjælpemidler ved tømning. Vognen bag på lastbilen Digital kontrolenhed til køre/hviletid. Selve lastbilen Andre materialer B.2.1.1-2 Kranførercertifikat Navn Beskrivelse Link/placering Tjeklister Atvejledning D.3.1 Løft, træk og skub http://arbejdstilsynet.dk/da/regler/at-vejledninger-mv/arbejdetsudforelse/d-3-1-loft-traek-og-skub.aspx http://arbejdstilsynet.dk/da/regler/at-vejledninger/k/b-2-1-1- kranforercertifikat.aspx F.0.7 Forebyggelse af ulykkes risici ved intern færdsel på virksomheder. D.3.4 Arbejdsrelateret muskelog skeletbesvær. D.5.4 Åndedrætsværn D.5.6 Værnefodtøj http://arbejdstilsynet.dk/da/regler/at-vejledninger-mv/ovrigeomrader/f-0-7-forebyggelse-ulykke-intern-faerdsel.aspx http://arbejdstilsynet.dk/da/regler/at-vejledninger-mv/arbejdetsudforelse/d-3-4-muskel-og-skeletbesvaer.aspx http://arbejdstilsynet.dk/da/regler/at-vejledninger-mv/arbejdetsudforelse/d-5-4-aandedraetsvaern.aspx http://arbejdstilsynet.dk/da/regler/at-vejledninger-mv/arbejdets- - 9 -
udforelse/d-5-6-vaernefodtoj.aspx Interne instruks D.5.3 Advarselsklæder D.2.20 Brug af vandtryk til rengøring, afrensning og skæring mv. At-meddelelse 4.05.3 Vurdering af arbejdsstillinger. IN 3-5 Vurdering af tunge løft. IN 4-4 Psykisk førstehjælp i forbindelse med traumatiske hændelser i arbejdet. IN 17-12 Tilsyn i branchen Transport af gods. http://arbejdstilsynet.dk/da/regler/at-vejledninger-mv/arbejdetsudforelse/d-5-3-advarselsklaeder.aspx http://arbejdstilsynet.dk/da/regler/at-vejledninger-mv/arbejdetsudforelse/d-2-20-brug-af-vandtryk.aspx http://arbejdstilsynet.dk/da/regler/at-vejledninger/v/4-05-3- vurdering-af-arbejdsstillinger.aspx http://arbejdstilsynet.dk/da/om%20arbejdstilsynet/interne-instrukser-ogkvalitetsprocedurer-mv/at-interne-instrukser-mv/muskel-ogskeletbesvaer/2010-vurdering-af-tunge-loeft.aspx http://arbejdstilsynet.dk/da/om%20arbejdstilsynet/interne-instrukser-og- kvalitetsprocedurer-mv/at-interne-instrukser-mv/psykisk-arbejdsmiljoe/2012- psykisk-foerstehjaelp.aspx IN 1-2 Arbejdsgiverens pligt til at oplære, instruere og føre tilsyn med sine ansatte, herunder nyansatte. Vejviser Arbejdsmiljøvejviser nr. 29 BAR materialer Transport af gods. www.bartransportogengros.dk Jeg kører varer og gods i bil under 3500 kg. Jeg kører med levende dyr. Jeg kører eksport og langtur. Eksportchaufførers sikkerhed. Førerpladsens indretning. Hvilken finger får du? Trafiksikkerhed. Distribution af varer. http://arbejdstilsynet.dk/da/om%20arbejdstilsynet/interne-instrukser-ogkvalitetsprocedurer-mv/at-interne-instrukser-mv/instrukser-om-flerearbejdsmiljoeemner/2008-transport-af-gods.aspx http://arbejdstilsynet.dk/da/om%20arbejdstilsynet/interne-instrukser-og- kvalitetsprocedurer-mv/at-interne-instrukser-mv/krav-til-egenindsats/2012- arbejdsgivers-pligt-til-instruktion.aspx http://arbejdstilsynet.dk/da/arbejdspladsvurdering/arbejdsmiljov ejvisere/2009-29-transport-af-gods.aspx Brancheorganisationen har lavet en lang række gode generelle og mere godsspecifikke vejledninger. Nedenstående er blot et lille udpluk. http://www.bartransportogengros.dk/files//billeder/bar%20tr ansport/pdf/jeg%20koerer%20varer%20og%20gods%202013.p dfplacering ansport/pdf/jeg-koerer-levende_2010.pdf ansport/pdf/jeg_korer_export_langtur.pdf ansport/pdf/eksportchauff%c3%b8rer_2009.pdf ansport/pdf/foererpladsens-indretning_2011.pdf ansport/pdf/erhvervschauf-trafiksikkerhedf_2013.pdf ansport/pdf/distribution-af-varer-2011.pdf - 10 -
Andet materiale: Bliv køreklar igen efter en voldsom oplevelse. Vejledning vedr. pallereoler fra foreningen lagerindretning og materialehåndtering Spørgeguide til transport af gods psykisk arbejdsmiljø. ansport/pdf%20arkiv/bliv_koereklar.pdf www.flam.dk Faktaark Sådan undgår I: at personer bliver påkørt ved læsning og aflæsning. alvorlige faldulykker, når I læsser gods og klargør lastvognen. alvorlige ulykker, hvor gods eller tekniske hjælpemidler styrter ned. http://arbejdstilsynet.dk/da/om%20arbejdstilsynet/interne-instrukser-og- kvalitetsprocedurer-mv/kvalitetsprocedurer/generelt-for-tilsyn/g-401- sporgeguides-psykisk/~/media/at/at/03-tilsyn/03-tilpassettilsyn/sporgeguides/sporgeguidetransportafgods1pdf.ashx http://arbejdstilsynet.dk/da/brancher/transport/wwwgodsatdk/de-vigtigsteregler/kampagne-godstransport/paakoersel-af-personer-ved-laesning-ogaflaesning-af-gods.aspx http://arbejdstilsynet.dk/da/brancher/transport/wwwgodsatdk/de-vigtigsteregler/kampagne-godstransport/faldulykker-ved-laesning-og-aflaesning-aflastvogn.aspx http://arbejdstilsynet.dk/da/brancher/transport/wwwgodsatdk/de-vigtigsteregler/kampagne-godstransport/ulykker-med-gods-og-tekniske-hjaelpemidlerder-styrter-ned.aspx - 11 -