Døgninstitutioner og hjemmepleje

Transkript

1 Døgninstitutioner og hjemmepleje Afsluttende statusnotat for den særlige indsats i Døgninstitutioner og hjemmepleje 2011 Arbejdstilsynet gennemfører fra 2011 nye særlige tilsynsindsatser med mere fokus på dialog og vejledning. Indsatserne har fokus på problemer inden for muskel og skeletbelastninger samt det psykiske. Dette notat indeholder en status over resultatet af Arbejdstilsynets særlige tilsynsindsats indenfor Døgninstitutioner og hjemmepleje. Den særlige tilsynsindsats i Døgninstitutioner og hjemmepleje er gennemført i perioden 1. februar til den 31. december Der er besøgt i alt 493 virksomheder, inklusiv ca. 60 møder med regioner og kommuner. Følgende brancher har været en del af indsatsen: Hjemmehjælp Beskyttede boliger o.l Behandlingshjem for stofmisbrugere og alkoholskadede Døgninstitutioner for personer med psykiske handicap Plejehjem Institutionsophold med sygepleje i.a.n Døgninstitutioner for personer med fysisk handicap Der blev ført tilsyn i: Hjemmepleje 11 Behandlingshjem for stofmisbrugere og alkoholskadede 19 Døgninstitutioner for personer med psykiske handicap 123 Plejehjem 198 Institutionsophold med sygepleje i.a.n. 1 Døgninstitutioner for personer med fysisk handicap 60 Beskyttede boliger o.l. - 8 Andre ca. -14 I indsatsen er virksomhederne blevet besøgt to gange. Det 1. besøg var et vejledningsbesøg, mens det 2. besøg også har indeholdt kontrol af et. Der har været fokus på psykisk og muskelskeletbelastninger. Indsatsmetoden er yderligere beskrevet på Arbejdstilsynets hjemmeside.

2 Ved indsatsstart: blev der afholdt møder med kommuner og regioner for at præsentere indsatsen og fortælle om den særlige metode, som skulle anvendes. Dertil blev de enkelte kommuner opfordret til at udvælge en kontaktperson, som kunne fungere som kontaktled mellem virksomhederne og Arbejdstilsynet under indsatsen. Det er Arbejdstilsynets vurdering, at det har fungeret og givet god dialog mellem Arbejdstilsynet og de kontaktpersoner, som ofte i praksis fungerede som nøglepersoner i forhold til tiltag generelt i kommunerne. blev de enkelte virksomheder forberedt på besøget ved: - telefonisk henvendelse fra Arbejdstilsynet - fremsendelse af anmeldebrev med materiale og aftaler, så virksomheden kunne forberede sig til besøget. Forløbet med 1. besøg, mellemliggende periode og 2. besøg Arbejdstilsynets vurdering af 1. besøgene er, at virksomhederne generelt har taget positivt imod besøgene og deltaget konstruktivt i dialogen om de emner, der er blevet vejledt om. De tilsynsførende oplever, at vejledningsbesøgene har givet mulighed for, at virksomhederne fortæller åbent om de udfordringer, de står med. Derved kan virksomhederne i dialog med Arbejdstilsynet få en mere specifik og brugbar viden om deres eget. Der har på langt de fleste virksomheder været anledning til at vejlede om et eller flere emner inden for muskelskeletbelastninger og psykisk. På det første indsatsbesøg har der været fokus på dialog og vejledning inden for de to områder psykisk samt muskelskeletbelastninger. Der er givet 960 mundtlige vejledninger på 1. indsatsbesøg, herunder 550 vejledninger om psykisk og 410 vejledninger om muskelskeletbelastninger. Nedenstående tabel viser, hvilke emner, der er vejledt om på 1. besøg samt, hvor mange gange. Tabellen viser også, hvor mange af disse emner, som virksomhederne har arbejdet videre med fra 1. besøg til 2. besøg: Arbejdsmiljøemner Antal mundtlige vejledninger på 1. indsatsbesøg Antal emner, virksomheder har arbejdet videre med mellem 1. og 2. besøg Muskel-skeletbelastninger Arbejdsstillinger og -bevægelser Løft, træk og skub Fysisk anstrengende arbejde 11 13

3 Ensidigt, belastende arbejde 3 3 Ensidigt, gentaget arbejde 0 0 Gravides løft, stående arbejde 0 0 Øvrige ergonomiske problemer e problemer Høje følelsesmæssige krav Vold og traumatiske hændelser Stor arbejdsmængde og tidspres Mobning, herunder seksuel chikane Skiftearbejde og arbejde på 1 1 forskudte arbejdstider Øvrigt psykisk * Grunden til, at der i tabellen indenfor nogle problememner, kan ses en større andel emner, der er arbejdet videre med end vejledt om på 1. besøg skyldes registreringsfejl, som fx kan dække over en registrering af, at virksomheden har arbejdet videre med et emne, selvom den ikke blev vejledt om det på 1. besøg. Af tabellen ses det, at der er afgivet flest mundtlige vejledninger inden for emnerne, arbejdsstillinger og bevægelser, løft, træk og skub, høje følelsesmæssige krav samt vold og traumatiske hændelser. Vejledningerne er givet under en drøftelse mellem Arbejdstilsynet og virksomheden i forhold til arbejdsmæssige belastninger, som virksomheden selv er bevidst om, eller Arbejdstilsynet har observeret. Vejledningerne har handlet om, hvorledes belastningerne kan mindskes. Der kan nævnes følgende eksempler på, hvad vejledningerne mere detaljeret har drejet sig om, og hvad virksomhederne har arbejdet videre med fra 1. til 2. besøg.. Arbejde videre med omfatter lige fra at have videre overvejelser om de emner, som var blevet berørt på 1. besøg til at have planlagt møder, til at få nedskrevet og præciseret procedurer, til at kompetenceudvikle m.m. Arbejdsstillinger og arbejdsbevægelser Arbejdsstillinger og arbejdsbevægelser er et af de emner, der er vejledt meget om på 1. besøg. Vejledningen er eksempelvis givet i forbindelse med plejeopgaver, hvor der f.eks. ikke er plads nok på badeværelser og ved senge til at arbejde i hensigtsmæssige arbejdsstillinger. I disse situationer har vejledningen omhandlet mulige måder, hvorpå virksomheden kan arbejde med løsning og håndtering af problemerne. Det kan f.eks. være: Risikovurdering af den hjælp, der gives til borgeren Hensigtsmæssig fordeling af daglige arbejdsbelastninger i medarbejdergruppen Arbejde med vurderingskriterier for at se, om en arbejdsstilling er belastende

4 Overvejelser om egnede hjælpemidler, som kan bruges for at undgå belastende arbejdsstillinger Hvordan tidspres øger risikoen for uhensigtsmæssige arbejdsstillinger Arbejde med kultur i virksomheden om at stoppe op og vurdere hver enkelt situation især ved ændringer i opgaver og borgers funktionsniveau Aktiviteter, som virksomhederne har sat i gang mellem de to besøg, har fx været: Der er afholdt forflytnings / opfølgningskursus og ledelsesudmelding om, at forflytningsbeskrivelser skal følges Ændret indretning på stuer og badeværelser i forhold til inventar Lokalt udarbejdet folder om hverdagsergonomi/arbejdsstillinger ved forskellige daglige opgaver Løft, træk og skub Løft, træk og skub er også et emne, som der er vejledt meget om på 1. besøg. Vejledningen er eksempelvis givet i forbindelse med situationer, hvor der er mange vendinger i sengen, forflytninger ved pleje og påklædning af borgere. I disse situationer har vejledningen fx omhandlet: Instruktion af nyansatte, vikarer mv. - herunder brug af fx forflytningsbeskrivelser Oplæring i brug af hjælpemidler ex. spilerdug Øget kendskab til hjælpemiddelområdet Brug af forflytningsvejleder, når der skal foretages vurdering af borgerens funktionsniveau samt hjælp til udarbejdelse af forflytningsbeskrivelser Aktiviteter, som virksomhederne har sat i gang mellem de to besøg, har fx været: Instruktion i forbindelse med af/påklædning af borgere ved hjælpe af spilerdug Anvendelse af spilerdug til påklædning Medarbejdere tilmeldt forflytningskurser Udarbejdelse af handleplaner for liftbrugere og udarbejdelse af forflytningsbeskrivelser forflytningsvejleder inddraget Høje følelsesmæssige krav Ved drøftelse af psykisk risikofaktorer ved 1. besøg, har udfordringer med høje følelsesmæssige krav været et af vejledningsemnerne. Det har for eksempel drejet sig om arbejdet med beboere og samarbejdet med borger/pårørende. Vejledningerne har blandt andet drejet sig om: At sikre medarbejderne en god faglig påklædning At have en klar og fælles pædagogik

5 At være instrueret i og bevidste om, hvad der tilbydes i virksomheden og kommunikere dette ud til beboere, pårørende og samarbejdspartnere At afholde supervision på stedet De aktiviteter, som virksomhederne eksempelvis har arbejdet videre med, har været: temadag for medarbejdere på 2 dage med fokus på værdier, kompetencer og profiler i forhold til misbrugere undervisning ved ekstern specialist handleplaner udarbejdet på aktuelle borgere Vold og trusler I forhold vejledning om vold og trusler har dette ofte været drøftet ved det 1. besøg. Eksempler på udfordringerne for virksomhederne har været udadreagerende adfærd/vold fra beboere. Vejledningerne har blandt andet drejet sig om: at udvikle de nuværende procedurer ift. vold, så de bl.a. også indeholder fælles definitioner af fysisk og verbal vold at det kan være relevant, at ledelsen og medarbejderne sammen drøfter, hvilken beboer - og borgeradfærd der er acceptabel samt, hvordan uacceptabel adfærd begrænses bedst muligt at konflikthåndteringskursus eller kursus om vold som udtryksform bør overvejes henvisning til forskellige relevante hjemmesider Mellem 1. og 2. besøg har virksomhederne eksempelvis sat følgende aktiviteter i gang: ledelses- og medarbejderrepræsentant på kursus i Vold som udtryksform. udarbejdelse af en lokalt forankret voldspolitik med fælles definition af vold mv. trivselsundersøgelse, suppleret de nuværende individuelle handleplaner for beboerne med forholdsregler ift. voldsrisikoen Stor Arbejdsmængde/tidspres Eksempler på vejledninger ved 1. besøg i forhold til arbejdsmængde/tidspres har været i forhold til at prioritere de daglige opgaver, skriftlige opgaver og projekter vejledningerne har blandt andet drejet sig om: At have fokus på synlighed, afklaring og fordeling af/i arbejdsopgaver og projekter i forhold til tyngde og sværhedsgrad At arbejde videre med forventningsafstemning af serviceniveau i forhold til nye beboere og deres pårørende At forventningsafstemme indholdet i arbejdsopgaverne og tilgangen til arbejdsopgavernes udførelse.

6 Virksomhederne har eksempelvis arbejdet med følgende aktiviteter i den mellemliggende periode mellem 1. og 2. besøg: Vurderet arbejdet med kan og skalopgaver og beskrevet disse i blå og røde termer Udarbejdet klarere aftaler om hjælp på tværs af afdelingerne Struktur ved projekter: Synliggørelse af navne på deltagende medarbejder og beskrivelse/indhold i projekterne til øvrige medarbejdere. Emnerne øvrige ergonomiske og psykisk dækker over en gruppe af vejledninger, som rækker ud over et problememne eller på andre måder går på tværs. Det kan f.eks. være: Arbejde med forflytningsbeskrivelser APV hos borgerne Sundhedsfremme Sygefravær Arbejde med samarbejde og kommunikation medarbejderne imellem Vejledninger i forhold til kommende eller nylig omstrukturering Arbejdspladskulturer Oplæring og instruktion af nye medarbejdere. 88 procent af virksomhederne har på 2. besøg arbejdet videre med mindst 1 af de emner, der blev vejledt om på 1. besøg. Det er således en stor del af virksomhederne, som har arbejdet videre med vejledningen fra 1. besøg. Arbejdstilsynet har ud over en kvantitativ opgørelse lavet en manuel kvalitativ vurdering af 406 virksomheders oplysninger om aktiviteter mellem 1. og 2. besøg. AT har kategoriseret aktiviteterne i følgende kategorier: virksomheden har gennemført aktiviteter/ændret praksis, virksomheden er i gang med at gennemføre aktiviteter/ændre praksis, virksomheden forbereder at gennemføre aktivitet/ændre praksis. Heraf viser det sig, at virksomhederne samlet set har afsluttet 617 konkrete aktiviteter eller ændringer i praksis i perioden mellem ATs 1. og 2. besøg. 177 aktiviteter/ændringer af praksis var igangsat, men ikke afsluttet ved ATs 2. besøg, og 41 aktiviteter var planlagte eller under forberedelse. I 18 tilfælde har ATs registreringer ikke været tilstrækkeligt uddybende til at vurdere virksomhedens konkrete indsats, men blot at der er arbejdet videre med det pågældende emne. På baggrund af kategoriseringen af virksomhedernes arbejde mellem 1. og 2. besøg ses det, at Løft, træk og skub er det emne, hvor virksomhederne har gennemført procentvis flest aktiviteter eller ændringer i praksis. For emnet løft, træk og skub er 89,6 % af de aktiviteter, som virksomheden har arbejdet videre med i perioden mellem AT s 1. og 2. besøg, færdigimplementeret. For emnet Arbejdsstillinger og arbejdsbevægelser er 76,3 % af aktiviteterne afsluttet, mens det for Øvrigt ergonomiske gør sig gældende for 67,4 % af virksomhedernes aktiviteter. For emnerne arbejdsstillinger og bevægelser og øvrigt ergonomisk var en større andel af aktiviteterne, hhv. 19,5 % og 22,1 %, ved Arbejdstilsynets 2. besøg stadig i proces.

7 For emnet løft træk og skub var det til sammenligning 7,5 %. Også for det psykiske gør det sig gældende, at en større del af de aktiviteter, som virksomhederne har sat i gang, er afsluttet ved 2. besøg. Andelen er dog lidt lavere end for muskelskeletbelastninger Således har 75,5 % af virksomhedernes aktiviteter vedrørende emnet Stor arbejdsmængde og tidspres ført til konkrete gennemførte aktiviteter/ændringer af praksis, hvor det for emnerne, høje følelsesmæssige krav, vold og traumatiske hændelser samt øvrigt psykiske er lavere og svinger mellem 70,9 % og 59,0 %. Afgørelser 2. besøg lå ca. 4-6 mdr. efter det 1. besøg og indeholdt også en kontrol af et, hvor der blev truffet afgørelser om eventuelle overtrædelser af Arbejdsmiljøloven. Der blev som udgangspunkt afholdt aftalte og planlagte samtaler med medarbejdere på alle virksomheder og på de virksomheder, som havde ergonomisk i forhold til pleje og lignende, blev der observeret og vurderet på arbejdsopgaver efter nærmere aftale med virksomheden. Nedenstående tabel viser antallet af afgørelser om muskelskeletbelastninger og psykisk truffet på 2. Antal reaktioner Strakspåbud Påbud Afgørelse psykisk Afgørelse uden Vejledning Alle reaktionstyper påbud Plejehjem Ergonomi Institutionsophold med sygepleje i.a.n Behandlingshjem for stofmisbrugere og alkoholskadede Døgninstitutioner for personer med psykiske handicaps Døgninstitutioner for personer med fysiske handicaps Ergonomi Ergonomi Ergonomi Ergonomi

8 Beskyttede boliger o.l Hjemmehjælp Ergonomi Ergonomi Ergonomi i alt i alt Der er 97 tilfælde, hvor en virksomhed har fået en reaktion indenfor et AMP-emne, som AT har vejledt om på 1. besøg, og som virksomheden efterfølgende har arbejdet videre med. Muskelskeletbelastninger Antal afgørelser Arbejdstilsynet har truffet 25 afgørelser vedr. muskelskeletbelastninger, som fordeler sig på følgende problemer: Arbejdsstillinger og bevægelsr: 7 afgørelser Løft, træk og skub: 14 afgørelser Øvrigt ergonomi: 2 afgørelser Afgørelserne vedr. ergonomi er truffet indenfor brancherne Plejehjem, Døgninstitutioner for personer med psykiske handicap samt Døgninstitutioner for personer med fysisk handicap. Der truffet flest afgørelser indenfor branchen Plejehjem. Der er truffet 16 afgørelser i branchen, hvor de fleste, 12 afgørelser, ligger indenfor problememnet løft, træk og skub. Det er også denne branche, hvor der er gennemført flest besøg. Derudover er der afgivet 50 vejledninger vedr. ergonomisk. De brancher, hvor der afgivet flest vejledninger er Plejehjem og Døgninstitutioner for personer med fysisk handicap, hvor der er afgivet henholdsvis 32 og 11 vejledninger vedr. ergonomi. For Plejehjem er de fleste vejledninger, 19, givet indenfor problememnet arbejdsstillinger og bevægelser. For Døgninstitutioner for personer med fysisk handicap er der givet flest vejledninger indenfor arbejdsstillinger og bevægelser, hvor der er afgivet 8 vejledninger.

9 Antal afgørelser Arbejdstilsynet har truffet 38 afgørelser om psykisk. Disse fordeler sig således: Stor arbejdsmængde og tidspres: 9 afgørelser Vold og traumatiske hændelser: 11 afgørelser Høje følelsesmæssige krav: 7 afgørelser Mobning: 4 afgørelser Øvrigt psykisk : 1 Afgørelserne vedr. psykisk er truffet indenfor brancherne Plejehjem, Døgninstitutioner for personer med psykiske handicap, Døgninstitutioner for personer med fysisk handicap samt beskyttede boliger og lignende. Der er truffet 16 afgørelser i branchen Plejehjem, hvor de fleste, 7 afgørelser, ligger indenfor problememnet stor arbejdsmængde og tidspres. I branchen Døgninstitutioner for personer med psykisk handicap er der truffet 10 afgørelser, hvoraf emnet vold, trusler og traumatiske hændelser tegner sig for flest afgørelser med 4 hver. Derudover er der afgivet 139 vejledninger vedr. psykisk. De fleste vejledninger er givet til branchen Plejehjem med 57. Det problememne, som der tegner sig for de fleste af vejledningerne, er stor arbejdsmængde og tidspres, hvor der givet 20. Afgørelser vedr. ergonomisk Løft, træk og skub Et eksempel er, hvor en medarbejder forflytter en beboer fra liggende til siddende stilling det er dermed ca. halvdelen af personens vægt, der håndteres. Medarbejderen arbejder med armene i lang rækkeafstand, med foroverbøjet ryg, og der bliver anvendt stor kraft. Dertil kan komme risici for uventede reaktioner hos beboeren og dermed yderligere belastninger under forflytningen. Den foroverbøjede arbejdsstilling sammenholdt med den lange rækkeafstand og anvendelsen af kraft kan på kortere eller længere sigt medføre besvær i særligt ryg, men også i nakke og skuldre. Dertil kommer risikoen for akut opstået skade i ryggen. Arbejdsstillinger Et eksempel kan være længerevarende foroverbøjede arbejdsstillinger stående ved plejeseng, imens der foretages pleje. Arbejdet indebærer foroverbøjede arbejdsstillinger med vrid i ryggen og lange rækkeafstande med løftede arme en væsentlig del af den tid, hvor plejeopgaven udføres med vendinger, vask, holde beboeren, påklædning m.m. Forværrende faktorer kan være løft af legemsdele. De gentagne foroverbøjede og vredne belastende arbejdsstillinger for ryggen, de løftede arme med lang rækkeafstand gennem længere tid i kombination med gentaget statisk

10 arbejde, gentagne løft af kropsdele samt kraftfuldt arbejde for arme og ryg i belastende arbejdsstillinger, kan på kortere eller længere sigt medføre besvær i nakke, skuldre og ryg. Afgørelse vedr. psykisk Vold, trusler og udadreagerende adfærd Et eksempel er medarbejdere, som er udsat for riv, spark, verbale trusler, og som samtidig skal håndtere voldsomme episoder beboere imellem. Den manglende forebyggelse kan bestå i manglende fælles holdning og definition på, hvad vold og trusler er på stedet, manglende rapportering af episoder internt og eksternt i organisationen og dermed manglende systematisk opfølgning på episoderne, manglende oplæring og alenearbejde ved pressede tidspunkter. Et lavt forebyggelsesniveau i disse situationer kan medføre, at medarbejderne udvikler stress eller stresslignende tilstande herunder PTSD (posttraumatisk stress syndrom). Arbejdsmængde og tidspres Et eksempel på reaktion på risikofaktor arbejdsmængde og tidspres er på døgninstitutioner for ældre fysisk og psykisk syge beboere, som er plejekrævende. Medarbejderne kan have svært ved at nå opgaverne, som er blevet flere med årene og opgaver skubbes, når der ofte er sygefravær det forstærker eller fastholder forekomsten af stor arbejdsmængde og tidspres. Det kan være svært at opfylde opsatte mål vedr. vedligeholdelse af beboerens ressourcer, ajourført handleplaner m.m. ex. 2 medarbejdere ved liftning eller lignende kan ikke altid overholdes. Manglende forebyggelse kan medvirke til stress eller stressrelaterede sygdomme som angst, depression og hjerte/kar sygdomme. Væsentligt er det, at belastningerne er foregået over længere tid. Høje følelsesmæssige krav Som eksempel kan nævnes bofællesskab for voksne udviklingshæmmede med psykiske overbygninger hvor medarbejder oplyser tab af engagement, når metoder til håndtering af beboere ikke virker, uro i beboergruppen, at medarbejderne føler sig slidte, at handleplaner ikke altid følges. Utilstrækkelig forebyggelse af høje følelsesmæssige krav i arbejdet forøger medarbejdernes risiko for at få stress og stressrelaterede sygdomme som fx angst, depression og hjertekarsygdomme samt udbrændthed. Ved indsatsafslutning Kommuner og regioner er delvist blevet tilbudt afsluttende møder, som primært har handlet om udveksling af erfaringer med indsatsen og drøftelse af et i branchen i den pågældende kommune. Der er blevet gennemført forskellige modeller af afsluttende møder på landsplan, stormøder og møder med enkelte kommuner. Generel vurdering af indsatsen Det er Arbejdstilsynets generelle vurdering, at:

11 Virksomhederne har været tilfredse med den vejledning, de har modtaget. Der er blevet arbejdet videre med de emner, som der er blevet vejledt om på 1. besøg. Der har været et konstruktivt forløb med virksomhederne. Virksomhederne har brugt Arbejdstilsynet til at spille bold op ad og fået stillet afklarende spørgsmål undervejs ved de mundtlige vejledninger. Og har lukket op for Arbejdstilsynet. Virksomhederne og de tilsynsførende har oplevet en rød tråd mellem de to besøg, fordi: - det det var de samme personer, som kom på begge besøg, og at man derfor nemmere har kunnet samle op på 1. besøgsemner og udfordringer der blev ofte udtryk fra virksomheden: som vi jo fortalte, da I var her i foråret. - efter 1. indsatsbesøg blev der sendt et opfølgningsbrev ud til virksomhederne om, hvad der var blevet talt om på 1. besøg samt sendt links til relevante hjemmesider. Brevet fungerede som et dokument, hvor både virksomhed og Arbejdstilsyn kunne se, hvad der blev vejledt om på 1. besøg. Det er vurderingen, at disse breve blev brugt aktivt i perioden mellem 1. og 2. besøg.