Arbejdsmarkedsanalyse. RAR Hovedstaden

2015 Arbejdsmarkedsanalyse RAR Hovedstaden 1

Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. SAMMENFATNING... 4 2.1. BESKÆFTIGELSE, DEMOGRAFI OG KONJUNKTURUDVIKLING I HOVEDSTADEN... 4 2.2. EFTERSPØRGSEL, UDBUD OG MANGEL PÅ ARBEJDSKRAFT I HOVEDSTADEN... 4 2.3. BYGGE- OG ANLÆGSSEKTOREN I HOVEDSTADEN... 5 2.4. INDUSTRIEN I HOVEDSTADEN... 5 2.5. HOTEL- OG RESTAURATIONSBRANCHEN I HOVEDSTADEN... 6 2.6. DEN OFFENTLIGE SEKTOR I HOVEDSTADEN... 6 2.7. OVERSIGT OVER OMRÅDER HVOR DESK RESEARCHEN PEGER PÅ MANGEL... 7 2.8. HVAD SIGER ARBEJDSMARKEDSBALANCEN?... 8 2.9. OMRÅDER, HVOR DESK RESEARCHEN IKKE PEGER PÅ MANGEL PÅ ARBEJDSKRAFT... 9 2.10. KONKLUSION... 10 3. UDDYBENDE ANALYSE... 11 3.1. BEFOLKNING, BESKÆFTIGELSE OG ARBEJDSSTYRKE ER STIGENDE I HOVEDSTADEN... 12 3.2. FREMSKRIVNINGER PEGER PÅ FORTSAT VÆKST I HOVEDSTADEN, 2015-2016... 12 3.3. STORT OVERSKUD AF ARBEJDSKRAFT MED LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE MEN MANGEL PÅ FAGLÆRT ARBEJDSKRAFT I ÅRENE 2014 2020.... 14 3.4. BYGGE OG ANLÆG I KRAFTIG VÆKST... 16 3.5. INDUSTRIEN I FREMGANG... 21 3.6. TURISME, HOTEL OG RESTAURATIONSBRANCHEN... 24 3.7. OFFENTLIG ADMINISTRATION, UNDERVISNING OG SUNDHED... 26 3.8. VÆKST I DEN PRIVATE SERVICESEKTOR... 27 3.9. LANDBRUG, SKOVBRUG OG FISKERI... 28 3.10. HVAD SIGER ARBEJDSMARKEDSBALANCEN FRA DECEMBER 2015 OM REKRUTTERINGSSITUATIONEN INDEN FOR DE FORSKELLIGE OMRÅDER?... 29 4. UDVIKLINGEN PÅ LANDSPLAN... 32 4.1. BYGGE OG ANLÆG... 33 4.2. INDUSTRIEN... 34 4.3. PRIVAT SERVICE... 34 4.4. DEN OFFENTLIGE SEKTOR... 35 5. METODEAFSNIT... 37 6. KILDER... 39 2

1. Indledning Arbejdsmarkedskontor Øst i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) har bedt mploy om at udarbejde en arbejdsmarkedsanalyse for RAR Hovedstadens område. Analysen skal dels anvendes som en del af vidensgrundlaget for Rådets drøftelser af den lokale og regionale udvikling på arbejdsmarkedet i Hovedstaden. Dels skal den danne grundlag for Rådets prioritering af stillingsbetegnelser til den regionale uddannelsespulje 2016, som har til formål at understøtte, at flere ledige får korte, erhvervsrettede uddannelsesforløb målrettet områder, hvor der forventes mangel på arbejdskraft. Analysen belyser den lokale og regionale udvikling på arbejdsmarkedet i Hovedstaden med fokus på de fagområder, der har eller vil opleve stigende efterspørgsel efter arbejdskraft. Analysen belyser desuden, hvorvidt der er fagområder, hvor der er eller vil opstå mangel på arbejdskraft. Analysens resultater fokuserer på områder, hvor der umiddelbart inden for et halvt år er et behov for at opkvalificere ledige via korte, erhvervsrettede uddannelsesforløb, fordi der forventes mangel på arbejdskraft. Analysen belyser derudover udviklingen på 2-3 års sigt, og resultaterne giver en indikation af, om arbejdsstyrkens kvalifikationer matcher virksomhedernes efterspørgsel på lidt længere sigt. Analyserne er udført som en desk research-analyse i perioden 9.-20. november 2015 og er udelukkende et produkt af den viden, der allerede eksisterer på området, fx fra vækststrategier, prognoser og fremskrivninger, landsdækkende, regionale, lokale analyser og lignende. Materialet er indhentet af mploy via litteratursøgning eller gennem høring hos en lang række interessenter, som fx lønmodtager- og arbejdsgiverorganisationer, kommuner mv. Fokus i høringen har været indhentning af materiale, der kan bidrage til prioriteringen af stillingsbetegnelser til den regionale uddannelsespulje 2016. Mploy har således ikke produceret eller indsamlet nye data i forbindelse med udarbejdelse af denne arbejdsmarkedsanalyse. Det skal derfor også understreges, at nærværende analyse rummer de mangler og begrænsninger, der generelt er i forbindelse med en vidensafdækning af den forventede udvikling på arbejdsmarkedet, herunder i forhold til kildernes forskellighed. Mploy har systematiseret og analyseret materialet og gengivet enkelte kilders resultater og formuleringer uden at foretage fortolkninger. Analysen understøtter og supplerer opgørelserne i Arbejdsmarkedsbalancen for Hovedstaden. Rapporten indeholder en kort opsamling af resultaterne for Hovedstaden i kapitel 2. Den travle læser kan således nøjes med at læse disse sider. Kapitel 3 indeholder en uddybende analyse af det kildemateriale, som mploy har haft til rådighed, og resultaterne sammenholdes med de nyeste opgørelser fra Arbejdsmarkedsbalancen. Kapitel 4 ridser udvalgte landsdækkende tendenser op og beskriver de regionale forskelle, hvor det er relevant. I kapitel 5 gennemgås den anvendte metode, og kapitel 6 indeholder en referenceliste med de kilder, analyserne i denne rapport er baseret på. 3

2. Sammenfatning Dette afsnit indeholder en sammenfatning af rapportens resultater og konklusioner med primært fokus på de brancheområder, hvor mploys desk research har påvist øget efterspørgsel eller mangel på arbejdskraft. 2.1. Beskæftigelse, demografi og konjunkturudvikling i Hovedstaden Vækst inden for de fleste brancheområder Region Hovedstaden forventes at fortsætte på den vækstkurve for beskæftigede i regionen, som er startet i 2011. I stort set alle brancheområder opleves der vækst i arbejdspladser, hvilket kan være med til at sætte endnu mere fart på den befolkningsvækst, som regionen også oplever. Befolkning, beskæftigelse og arbejdsstyrke stiger i Hovedstaden Fra 2008 til 2014 er befolkningen i Hovedstaden steget med 5,2 pct. svarende til en vækst på årligt 9.200 personer i den arbejdsdygtige alder (16-64 år). Arbejdsstyrken er i samme periode øget med 22.800 personer. Samlet set betyder det, at erhvervsfrekvensen er faldet fra 78 pct. i 2008 til 76 pct. i 2014. Udviklingen forventes at fortsætte i 2015-2016 STARs fremskrivninger af udviklingen i Hovedstaden indikerer, at udviklingen fortsætter frem mod slutningen af 2016. I 2016 forventes en yderligere stigning i antallet af beskæftigede og et fald i antal ledige. Samtidig øges befolkningen i regionen. 2.2. Efterspørgsel, udbud og mangel på arbejdskraft i Hovedstaden Efterspørgslen efter faglært arbejdskraft forventes at stige fremover I de kommende år forventes især øget efterspørgsel efter og mangel på arbejdskraft med en erhvervsfaglig uddannelse i Hovedstaden. En stigende efterspørgsel og et faldende antal faglærte betyder, at der forventes et stigende underskud af faglært arbejdskraft. Det gælder især i bygge- og anlægssektoren, men også i industrien, hotel- og restaurationsbranchen samt inden for de merkantile fag og velfærdsområder. En række områder har eller forventes at få rekrutteringsproblemer Inden for visse områder, især i bygge- og anlægssektoren, men også i industrien samt hotel- og restaurationsbranchen, er der allerede i dag rekrutteringsudfordringer. STAR s rekrutteringsanalyse fra efteråret 2015 viser, at virksomheder i hovedstadsområdet i alt har rekrutteret forgæves 1208 gange inden for bygge- og anlægssektoren, 812 gange inden for handel og 751 gange i hotel- og restaurationsbranchen i sommeren og efteråret 2015. 1 På længere sigt forventes mangel på faglært arbejdskraft Det forventes, at der vil være et underskud af faglært arbejdskraft på i alt knap 4.000 personer i 2020. 1 (168) 4

Desuden forventes i 2020 et overskud af arbejdskraft med lange videregående uddannelser på knap 18.000 personer. 2.3. Bygge- og anlægssektoren i Hovedstaden Vækst, øget efterspørgsel og mangel på faglært arbejdskraft i bygge- og anlægssektoren Analyser og prognoser peger på, at Hovedstaden står over for en markant fremgang i byggeog anlægssektoren, som øger efterspørgslen efter arbejdskraft betydeligt. Sammen med et faldende udbud af især faglærte inden for dette område betyder det, at der er risiko for rekrutteringsudfordringer og mangel på arbejdskraft inden for flere fagområder i sektoren i de kommende år. Inden for det næste halve år forventes mangel på murere, VVS ere, elektrikere, chauffører, smede, tømrere, snedkere, bygningsmalere, bygningskonstruktører, diplomingeniører og civilingeniører. Det viser mploys analyse af det indsamlede materiale, jf. tabel 1. Det forventes, at dette billede af mangelområder vil præge de næste 2-3 år. Større offentlige infrastrukturprojekter øger efterspørgslen efter arbejdskraft Den øgede efterspørgsel efter arbejdskraft inden for bygge og anlæg i Hovedstaden skyldes især en række store offentlige infrastrukturprojekter, der enten allerede er i gang eller påbegyndes snarligt. Arbejdsmarkedsbalancen viser aktuelt rekrutteringsproblemer på en række områder Opgørelserne fra december 2015 for Arbejdsmarkedsbalancen i Hovedstaden viser, at der allerede aktuelt er rekrutteringsudfordringer inden for mange af de områder i bygge- og anlægssektoren, hvor der ifølge mploys analyse forventes øget efterspørgsel og/eller mangel på arbejdskraft inden for et halvt år. Det drejer sig om VVS-montør og -tekniker, murer, elektriker, smed og klejnsmed, tømrer, tagdækker og bygningssnedker samt en række ingeniørtyper og IT-uddannede (maskiningeniør, bygningsingeniør, miljøingeniør, energiingeniør, elektroingeniør, IT ingeniør, IT-arkitekt), jf. tabel 2. 2.4. Industrien i Hovedstaden Der er vækst i industrien og forventninger om stigende beskæftigelse På landsplan har beskæftigelsen i industrien været nedadgående de sidste mange år, men de seneste par år er virksomhederne begyndt at ansætte flere, hvilket også gør sig gældende i Hovedstaden. Den stigende efterspørgsel efter arbejdskraft over hele landet medfører en risiko for mangel på arbejdskraft inden for industrien. Nogle virksomheder har allerede nu svært ved at skaffe kvalificeret arbejdskraft Allerede nu er der tegn på, at industrivirksomhederne inden for nogle områder har problemer med at skaffe den ønskede arbejdskraft. Omkring 32 pct. af Dansk Metals tillidsrepræsentanter i industrien siger i en undersøgelse fra april 2015, at deres virksomheder har svært ved at skaffe kvalificeret arbejdskraft. Det er en stigning i forhold til året før, hvor 28 pct. oplevede samme udfordring. 5

Inden for et halvt år forventes der mangel på smede, svejsere, industriteknikere, maskinarbejdere, elektronikfagteknikere mekanikere, elektrikere automatikteknikere og værktøjsmagere. Det viser mploys desk research, jf. tabel 1. Materialet i mploys desk research tyder ikke umiddelbart på øget efterspørgsel eller mangel inden for industrien på 2-3 års sigt. Arbejdsmarkedsbalancen viser aktuelt rekrutteringsproblemer på en række områder Opgørelserne fra december 2015 for Arbejdsmarkedsbalancen for Hovedstaden viser, at der aktuelt er rekrutteringsproblemer for mange af de områder i industrien, hvor der ifølge mploys analyse forventes øget efterspørgsel og/eller mangel på arbejdskraft inden for et halvt år. Det drejer sig om smed og klejnsmed, svejser, fræser, CNC-operatør, industritekniker og maskinarbejder, elektronikfagtekniker, mekaniker, lastvognsmekaniker, automatiktekniker og værktøjsmager, jf. tabel 2. 2.5. Hotel- og restaurationsbranchen i Hovedstaden 60 pct. af virksomhederne siger, at der er mangel på arbejdskraft Inden for hotel- og restaurationsbranchen er efterspørgslen efter arbejdskraft øget igennem flere år. I alt vurderer 70 pct. af Københavns virksomheder i branchen, at der er mangel på arbejdskraft inden for området. Inden for et halvt år forventes der mangel på faglærte kokke, tjenere og hotelpersonale. Materialet i mploys desk research tyder ikke umiddelbart på øget efterspørgsel eller mangel inden for hotel- og restaurationsbranchen på 2-3 års sigt. Arbejdsmarkedsbalancen viser aktuelt mangel på kokke og paradoksproblemer for tjenere Opgørelserne fra december 2015 for Arbejdsmarkedsbalancen for Hovedstaden viser, at der allerede aktuelt er rekrutteringsproblemer for kokke, mens der for tjenere er paradoksproblemer 2, jf. tabel 2. Det kan skyldes, at virksomhederne primært efterspørger faglærte tjenere, mens der er en del ledige tjenere uden en faglært tjeneruddannelse. 2.6. Den offentlige sektor i Hovedstaden Generelt forventes ingen mangel på faglært arbejdskraft i den offentlige sektor Meget tyder på, at den offentlige sektor ikke kommer til at opleve samme positive beskæftigelsesudvikling som flere af de andre sektorer i Hovedstaden. Fremskrivninger fra STAR peger på et stigende antal beskæftigede, men udflytningen af arbejdspladser samt forventninger til nedlæggelse af offentlige arbejdspladser taler for, at beskæftigelsen falder i regionen. Samlet set forventes der kun mangel på arbejdskraft inden for enkelte grupper. Det er lægesekretær, sygeplejerske og bioanalytiker. Det viser mploys desk research, jf. tabel 1. Arbejdsmarkedsbalancen viser aktuelt mangel på lægesekretærer og sygeplejersker 2 Paradoksproblemet refererer til stillinger, hvor virksomheder oplever rekrutteringsproblemer, og hvor der samtidig er mange ledige med de efterspurgte kvalifikationer. For stillingerne gælder derfor, at jobmulighederne er rigtig gode. 6

Offentlig Sektor Hotel og restauration Industrien Bygge og anlæg Arbejdsmarkedsbalancen for Hovedstaden fra december 2015 viser, at der er mangel på lægesekretærer og sygeplejersker. For bioanalytikere er der aktuelt gode beskæftigelsesmuligheder, jf. tabel 2. 2.7. Oversigt over områder hvor desk researchen peger på mangel Tabel 1 indeholder en oversigt over de områder, hvor der ifølge mploys desk research vil være øget efterspørgsel og/eller mangel på arbejdskraft inden for hhv. et halvt år og 2-3 år. Oversigten indeholder således alle resultater fra mploys desk research for Region Hovedstaden. Tabel 1. Områder med øget efterspørgsel og/eller mangel på arbejdskraft i Hovedstaden Inden for et halvt år Inden for 2-3 år Øget efterspørgsel Mangel/ underskud Øget efterspørgsel Mangel/ underskud Ikke-faglærte Struktører Murere VVS ere Elektrikere Chauffører Smede Tømrere Snedkere Teknikere Bygningsmalere Bygningskontruktør Ingeniører Smede Svejsere Industriteknikere Maskinarbejdere Maskinoperatør Elektronikfagteknikere Elektrikere Automatikteknikere Værktøjsmagere Faglærte kokke Faglærte tjenere Hotelmedarbejdere Bioanalytikere Lægesekretærer Sygeplejerske Kilde: Mploy desk research, november 2015. Anm.: Oversigt over områder der ifølge mploys desk research vil opleve øget efterspørgsel og/eller mangel på arbejdskraft inden for et halvt år og 2-3 år. Omfanget af mangel og/eller øget efterspørgsel inden for de enkelte områder kan ikke aflæses i oversigten. 7

2.8. Hvad siger Arbejdsmarkedsbalancen? Tabel 2 sammenholder resultaterne af mploys desk research med de resultater, der fremgår af den nyeste version af Arbejdsmarkedsbalancen fra december 2015. Tabellen viser således Arbejdsmarkedsbalancens status for de stillingsbetegnelser, hvor der ifølge desk researchen vil komme øget efterspørgsel eller mangel på arbejdskraft inden for et halvt år eller på 2-3 års sigt. For de områder, hvor der ifølge mploys desk research er øget efterspørgsel og/eller mangel på arbejdskraft inden for et halvt år og 2-3 år, er de relevante stillingsbetegnelser fra Arbejdsmarkedsbalancen blevet udvalgt. Hvis der fx forventes øget efterspørgsel og/eller mangel på chauffører inden for bygge og anlæg, er stillingsbetegnelserne for de typiske chauffører inden for bygge og anlæg blevet udvalgt. Det vil sige ikke alle typer af chauffører vil indgå i tabellen. Stillingsbetegnelser kategoriseret som mangel i Arbejdsmarkedsbalancen, som ikke ligger inden for resultatet af mploys desk research, indgår dermed ikke i tabel 2. Tabel 2: Områder med øget efterspørgsel og/eller mangel (mploys desk research) sammenholdt med den aktuelle rekrutteringssituation (Arbejdsmarkedsbalancen, dec. 2015) Områder med øget efterspørgsel og/eller mangel (mploys desk-research) Struktører Murere VVS ere Elektrikere Chauffører Smede Tømrere og tagdækkere Snedkere Stillingsbetegnelse i Arbejdsmarkedsbalancen Anlægsstruktør Brolægger Kloakrørlægger Bygningsstruktør Rørlægger Jord- og betonarbejder Murer Murerarbejdsmand Flisemontør VVS-installatør VVS-montør VVS-tekniker Blikkenslager Elektriker Overmontør Rejsemontør El-installatør Chauffør (fragt, tankvogn, specialtransport) Chauffør (person- og budtransport) Smed Klejnsmed Tømrer Tagdækkere Bygningssnedker Industrisnedker Modelsnedker Møbelsnedker Industriel møbelsnedker Mangel på arbejdskraft Arbejdsmarkedsbalancens betegnelser Paradoksproblemer Beskæftigelsesmuligheder Gode Mindre gode 8

Maskinsnedker Bygningsmalere Bygningsmaler Maskiningeniør Bygningsingeniør Ingeniør og IT-uddannede Miljøingeniør Energiingeniør (kun ingeniører med mangel/paradoksproblemer er Elektroingeniør IT-arkitekt inkluderet) IT-ingeniør Programmør og systemudvikler Advokat Advokatfuldmægtig Akademisk arbejde Dommerfuldmægtig kun akademikere med mangel/paradoksproblemer Politifuldmægtig er Farmakolog inkluderet) Jurist Projektleder Koordinator Svejsere Svejser Fræser CNC-Operatør Industriteknikere og maskinarbejdere Maskinoperatør Industrioperatør, uddannet Industritekniker Elektronikfagteknikere Elektronikfagtekniker Mekaniker Automatikteknikere og mekanikere Lastvognsmekaniker Automatiktekniker Værktøjsmagere Værktøjsmager Kokke Kok Køkkenchef Tjenere Tjener Hoteluddannede Hotelmedarbejdere Bioanalytikere Bioanalytiker Sygeplejersker og lægesekretærer Lægesekretærer Sygeplejerske Kilde: Mploy desk research, november 2015 og opgørelser i Arbejdsmarkedsbalancen, december 2015. Anm.: Mangel på arbejdskraft angiver stillinger med rekrutteringsproblemer og lav ledighed. Paradoksproblemer angiver stillinger med rekrutteringsproblemer og høj ledighed. Gode jobmuligheder angiver stillinger uden rekrutteringsproblemer og med lav ledighed og høj jobomsætning. Mindre gode jobmuligheder angiver stillinger uden rekrutteringsproblemer og med høj ledighed og lav jobomsætning. 2.9. Områder, hvor desk researchen ikke peger på mangel på arbejdskraft Der er nogle områder, hvor der ud fra det indsamlede kildemateriale fra mploys desk research ikke kan identificeres øget efterspørgsel efter eller mangel på arbejdskraft. Det drejer sig primært om privat service herunder handel og transport samt landbrug, skovbrug og fiskeri. Forventet vækst inden for private service (ekskl. hotel og restauration) Inden for privat service ekskl. hotel og restauration forventes beskæftigelsen ifølge STARs fremskrivninger at stige med omkring 3,3 pct. fra 2014 til 2016 (hotel og restauration belyses separat i afsnit 3.6). Mploys desk research har overordnet givet indikationer på øget efterspørgsel efter faglært arbejdskraft indenfor erhvervsservice og rekruttering til merkantile brancher. Det fremgår dog 9

ikke, hvilke typer af arbejdskraft, der vil være øget efterspørgsel efter. Det er derfor ikke muligt at identificere, hvilke typer af kvalifikationer inden for området, der forventes øget efterspørgsel og/eller mangel på eller i hvor stort omfang. Arbejdsmarkedsbalancen fra december 2015 viser, at der aktuelt er mangel inden for nogle stillingsbetegnelser i den private servicesektor ekskl. hotel og restauration. Det drejer sig om butiksassistent, isenkræmmer, account manager, salgskonsulent, produktspecialist, indkøber, telemarketingmedarbejder, rengøringsassistent, styrmand, produktionsleder(post) og finansmedarbejder. Der er yderligere paradoksproblemer inden for stillingsbetegnelserne key account manager, marketingmedarbejder, logistikmedarbejder, taxichauffør, revisorassistent og bogholder, jf. afsnit 3.8. Yderligere tilbagegang i landbrug, skovbrug og fiskeri I de kommende år forventes beskæftigelsen inden for landbrug, skovbrug og fiskeri ifølge STARs fremskrivninger fortsat at falde. Der er i forbindelse med mploys desk research ikke fremkommet øvrigt materiale inden for området. Det er derfor ikke muligt at identificere, om der forventes øget efterspørgsel og/eller mangel, i hvor stort omfang, eller hvilke typer af arbejdskraft, der evt. efterspørges. Arbejdsmarkedsbalancen fra december 2015 viser, at der i Hovedstaden aktuelt ikke er mangel på nogen stillingsbetegnelser inden for landbrug, skovbrug og fiskeri. 2.10. Konklusion De områder, som ifølge mploys desk research vil opleve øget efterspørgsel og/eller mangel på arbejdskraft inden for det næste halve år, stemmer i vid udstrækning overens med opgørelserne i Arbejdsmarkedsbalancen for Hovedstaden. Tendenserne peger således i samme retning, som det virksomhederne aktuelt oplever, når de skal rekruttere arbejdskraft: Inden for visse stillingsbetegnelser i bygge og anlæg, industrien samt hotel og restauration er det svært at rekruttere medarbejdere med de rette kvalifikationer. Desuden peger desk researchen på mangel inden for en række fagområder, som ikke fremgår som mangelområder på Arbejdsmarkedsbalancen. Det drejer sig om struktører, chauffører, snedkere (bortset fra bygningssnedkedere), elektronikfagteknikere, faglærte tjenere samt bioanalytikere. Endelig er der nogle områder, hvor der på baggrund af desk researchen ikke kan identificeres mangel på arbejdskraft. Det drejer sig primært om privat service, herunder handel og transport, samt landbrug, skovbrug og fiskeri. 10

3. Uddybende analyse Dette afsnit indeholder en uddybende analyse af det kildemateriale, mploy har haft til rådighed. Først undersøges den generelle udvikling i Hovedstaden, og derefter gennemgås de enkelte områder, hvor der ifølge desk researchen forventes øget efterspørgsel eller mangel på arbejdskraft inden for et halvt år eller på 2-3 års sigt. Til sidst sammenholdes resultaterne med de nyeste opgørelser fra Arbejdsmarkedsbalancen fra december 2015. Der ventes generelt bedre konjunkturer og en øget efterspørgsel på arbejdsmarkedet, men nogle grupper vil opleve større efterspørgsel og måske endda mangel på arbejdskraft. De kommende år forventes der særligt øget efterspørgsel efter arbejdskraft med en erhvervsfaglig uddannelse i Hovedstaden. Udover områder inden for bygge og anlæg gælder det også for industrien og hotel- og restaurationsbranchen. Øget efterspørgsel efter arbejdskraft kan imødekommes, hvis virksomhederne kan rekruttere den arbejdskraft, de har brug for og med de rette kvalifikationer. I Hovedstaden viser analysen i nærværende kapitel, at der allerede er eller forventes at blive rekrutteringsproblemer inden for en række områder i bygge- og anlægssektoren og visse områder i industrien samt hotel- og restaurationsbranchen. Derudover forventes der også rekrutteringsproblemer i forhold til visse grupper af højtuddannede, såsom økonomer, IT-uddannede og ingeniører. Resultaterne i dette kapitel bygger på det kildemateriale, der er angivet i referencelisten i kapitel 6. Materialet er indsamlet af mploy via litteratursøgning og en høring målrettet interessenter, som kunne forestille sig at ligge inde med materiale, der kan bidrage til prioriteringen af stillingsbetegnelser til den regionale uddannelsespulje 2016. Udvalgte steder henvises der til konkrete kilder. 11

Antal personer Ledighedsprocent 3.1. Befolkning, beskæftigelse og arbejdsstyrke er stigende i Hovedstaden Fra 2008 til 2014 er antallet af personer i den arbejdsdygtige alder (16-64 år) i Hovedstaden steget med 55.400 personer. Arbejdsstyrken er i samme periode øget med 22.800 personer. Samlet set betyder det, at erhvervsfrekvensen er faldet fra 78 pct. i 2008 til 76 pct. i 2014. Beskæftigelsen er i samme periode steget med 2.500 job. Boks 1. Pointer om arbejdsmarkedet i Hovedstaden Befolkningen udgør ultimo 2014 omkring 1.131.000 i den arbejdsdygtige alder (16-64 år). Arbejdsstyrken udgør godt 863.000 svarende til 76,3 pct. af befolkningen i den arbejdsdygtige alder. Omkring 820.000 borgere i Hovedstaden er beskæftigede ultimo 2014. Beskæftigelsen faldt fra 2008 til 2011, men i 2014 når Hovedstadsområdet igen samme niveau som før krisen. Ved udgangen af 2014 er ca. 4.400 flere beskæftigede end i 2008. Befolkningstallet (16-64-årige) i Hovedstaden stiger støt. Samlet set er befolkningstallet steget med 5,2 pct. fra 2008 til 2014. Befolkningen forventes at stige med yderligere 2,4 pct. frem til slutningen af 2016. Omkring 33.000 flere personer mellem 16 og 64 år er i samme periode kommet uden for arbejdsstyrken fx på førtidspension, sygedagpenge eller aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere. Omkring 32 pct. af befolkningen mellem 20 og 64 år i Hovedstaden er ufaglærte. Ca. 27 pct. er faglærte, mens godt 40 pct. har en kort, mellemlang eller lang videregående uddannelse. I arbejdsstyrken i Hovedstaden er knap 23 pct. ufaglærte, 30 pct. er faglærte og 47 pct. har en videregående uddannelse. Kilde: Danmarks Statistik, Finansministeriet og fremskrivninger foretaget af STAR. Anm.: Beskæftigelsestallene i denne boks er opgjort som antallet af arbejdspladser i Hovedstaden. Opgørelser fra 2014 og frem er STARfremskrivninger baseret på RAS-statistikken. Beskæftigelsen i Hovedstaden har været stigende siden 2011 efter et fald fra 2008 til 2011 og er det seneste år - 2013 til 2014 - steget mest i bygge- og anlægssektoren samt den private sektor. 3.2. Fremskrivninger peger på fortsat vækst i Hovedstaden, 2015-2016 Figur 3.1: Faktisk og forventet udvikling i arbejdsstyrke, beskæftigelse og ledighed (16-64 år) 900.000 880.000 860.000 840.000 820.000 800.000 780.000 760.000 740.000 Arbejdsstyrke Beskæftigede Ledighedsprocent Ultimo Ultimo Ultimo Ultimo Ultimo Ultimo Ultimo Ultimo Ultimo 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 7,0% 6,0% 5,0% 4,0% 3,0% 2,0% 1,0% 0,0% Kilde: Danmarks Statistik og fremskrivninger foretaget af STAR. Anm.: Arbejdsstyrken er beregnet som antallet af beskæftigede plus antallet af ledige. Figur 3.2: Forventet ændring i antal ledige, beskæftigede og udenfor arbejdsstyrken fra ultimo 2014 til 2016 (16-64 år) 30.000 25.000 20.000 15.000 10.000 5.000 0-5.000-10.000 20.880-3.630 9.700 RAR-område Hovedstaden 26.950 Beskæftigede Ledige Udenfor arbejdsstyrken Befolkning Kilde: Danmarks Statistik og fremskrivninger foretaget af STAR. Anm.: Beskæftigelsestallene i denne figur angiver antallet af beskæftigede med bopæl i Hovedstaden og afviger derfor fra tallene i figur 3.3, der angiver antallet af arbejdspladser i Hovedstaden. 12

Landbrug mm. Industri Bygge og anlæg Privat service Offentlig service Uoplyst I alt STARs fremskrivninger af udviklingen i Hovedstaden peger på, at beskæftigelsen og arbejdsstyrken også i det kommende år vil stige. I 2016 forventes antallet af beskæftigede at været steget med knap 21.000 i forhold til 2014, mens antallet af ledige falder med ca. 3.600. Befolkningen forventes at stige med omkring 27.000, mens antallet af personer uden for arbejdsstyrken stiger med 9.700, jf. figur 3.2. Figur 3.3: Forventet ændring i beskæftigelsen i Hovedstaden fra 2014 til 2016, fordelt på sektor Antal 25.000 23.774 20.000 16.301 15.000 10.000 5.000 3.509 1.385 2.790 0 0-211 -5.000 Ledigheden er faldet siden 2012 og forventes ved udgangen af 2016 at være på ca. 4,7 pct. af arbejdsstyrken, jf. figur 3.1. På nogle områder forventes en øget efterspørgsel efter arbejdskraft og risiko for rekrutteringsproblemer/mangel på arbejdskraft, fordi de kvalifikationer der efterspørges, ikke matcher de lediges. Kilde: Danmarks Statistik, Finansministeriet og fremskrivninger foretaget af STAR. Anm.: Tal for 2014 er fremskrevet pba. registerdata fra Lønmodtagerstatistikken, Danmarks Statistik. Tal for 2015 og 2016 er tekniske fremskrivninger af en regions udvikling i andele af beskæftigelsen på landsplan i 5 sektorer. Tallene i denne figur er baseret på beskæftigelsen opgjort som antal arbejdspladser i Hovedstaden og afviger derfor fra tallene i figur 3.2., der angiver antallet af beskæftigede med bopæl i Hovedstaden. Sektorfordelte fremskrivninger fra STAR viser, at det i løbet af 2015 og 2016 primært er inden for privat service og bygge og anlæg, at virksomhederne i Hovedstadsområdet forventes at ansætte flere medarbejdere, jf. figur 3.3. Region Hovedstadens vækstbarometer 3, der er baseret på 800 virksomheders forventninger, peger på, at: 4 Godt halvdelen af virksomhederne forventer øget vækst i 2015 sammenlignet med 2014. Fire ud af ti virksomheder forventer at have flere ansat i 2015 sammenlignet med 2014. 60 pct. af de rekrutterende virksomheder oplever problemer med at skaffe kvalificeret arbejdskraft. 3 Vækstbarometret er en temperaturmåling på virksomhedernes forventning til konjunkturelle områder herunder omsætning, ansatte, vækst 4 (59) 13

3.3. Stort overskud af arbejdskraft med lang videregående uddannelse men mangel på faglært arbejdskraft i årene 2014 2020. Prognoser viser, at Hovedstadens befolkning bliver bedre uddannet i fremtiden. Flere tager en videregående uddannelse, og efterspørgslen kan ikke på alle områder følge med det forventede løft i uddannelsesniveauet. Boks 1. Balance mellem udbud og efterspørgsel efter arbejdskraft i Region Hovedstaden Region Hovedstadens vækstbarometer peger på mangel inden for de akademiske uddannelser, og der er særligt mangel på økonomer, IT-uddannede og ingeniører. 5 Samme undersøgelse peger på, at der opleves færrest problemer med at rekruttere jurister, kommercielt uddannede og personer med internationale kompetencer. Der vil mangle faglært arbejdskraft fremover i Hovedstaden i årene 2014-2020 Efterspørgslen efter faglært og ufaglært arbejdskraft forventes til gængæld at falde på længere sigt. For faglærte falder udbuddet imidlertid mere. Afgang fra arbejdsmarkedet, et højere uddannelsesniveau og mindre interesse for erhvervsuddannelserne forventes samlet at medføre mangel på knap 4.000 faglærte, jf. boks 1. 6 Vækstbarometeret fra Region Hovedstaden peger på, at knap 40 pct. af virksomhederne i regionen allerede nu oplever problemer med at skaffe faglært arbejdskraft. Kun 6 pct. oplever problemer med at skaffe ufaglært arbejdskraft. 7 Det er især bygge- og anlægssektoren der oplever udfordringer med rekruttering af faglært arbejdskraft 8. Rekrutteringsanalysen fra STAR viser, at Hovedstadens virksomheder har søgt forgæves efter medarbejdere til omkring 5.800 stillinger i sommeren og efteråret 2015. Det er især virksomheder inden for bygge og anlæg, handel, hotel og restauration samt vidensservice, der har oplevet problemer med at besætte ledige stillinger 9. Kilde: Uddannelsesanalyse 2015, Region Sjælland (175). Anm.: Fremskrivningerne er foretaget pba. SamK-Line og er baseret på arbejdstyrken og antallet af beskæftigede med bopæl i Region Hovedstaden. Plus i figuren angiver overskud af arbejdskraft, og minus angiver underskud. 5 (139) 6 Udbud og efterspørgsel i boks 2 er fremskrevet baseret på SamK-Line-modellen. Fremskrivninger viser den forventede udvikling, såfremt indsatser, strukturelle forhold mv. holdes konstante over de kommende år. Dvs. en alt andet lige -fremskrivning. Der er eksempelvis ikke taget højde for, hvilken effekt de kommende offentlige infrastrukturprojekter kan have på efterspørgslen efter arbejdskraft. 7 (58) 8 (139) 9 (168) 14

Det øvrige kildemateriale, som mploy har afdækket, viser overordnet de samme tendenser, som afbilledet i boks 1. Stort set alle kilder fremhæver, at der generelt er brug for flere faglærte og inden for flere brancher. Nogle kilder viser et større behov end angivet i boks 2. Det drejer sig primært om kilder, som beskriver behovet for arbejdskraft som følge af de store offentlige infrastrukturprojekter i Region Hovedstaden. 6 Hovedstaden har en række områder med særligt store potentialer for vækst. Fokus er på: sund vækst, grøn vækst, kreativ vækst og smart vækst. Områderne er beskrevet i den regionale vækst og udviklingsstrategi fra Region Hovedstaden, dog uden at det konkretiseres, hvad evt. vækst vil betyde for beskæftigelsen, jf. boks 2. Det er vigtigt, at virksomhederne inden for disse områder kan tiltrække arbejdskraft med de rette kompetencer, hvis vækstpotentialerne skal indfries. Boks 2: Den regionale vækststrategi i Hovedstaden I vækststrategien ligger dels et fokus på rammevilkårene for regionens virksomheder, og hvordan der sikres kvalificeret arbejdskraft i fremtiden og dels et fokus på væksttemaer. Det skal sikre den fortsatte udvikling af tiltrækningskraften for regionen. Omkring rammevilkårene er der lagt vægt på at understøtte med initiativer for at sikre kvalificeret arbejdskraft. Det sker gennem infrastrukturinvesteringer, der skal sikre en effektiv og bæredygtig mobilitet samt initiativer for at uddanne flere og sikre tiltrækningen af kompetent arbejdskraft, bl.a. gennem internationalisering. Væksttemaerne for regionen ligger indenfor sund vækst, grøn vækst, kreativ vækst og smart vækst. Der er iblandt regionens kommuner aftalt en handleplan med en række initiativer for at understøtte væksten indenfor disse områder, hvilket også skal styrke regionens tiltrækningskraft ift. udenlandsk arbejdskraft og turisme. Kilde: (41, 40) 15

3.4. Bygge og anlæg i kraftig vækst Boks 3. Pointer om bygge- og anlægssektoren i Hovedstaden Omkring 44.000 personer er beskæftiget i bygge- og anlægssektoren i Hovedstaden. Beskæftigelsen inden for sektoren er faldet med 13 pct. fra 2008 til 2014. Det seneste år fra 2013 til 2014 er beskæftigelsen begyndt at stige igen. Omkring 70 pct. af de beskæftigede inden for bygge og anlæg i Hovedstaden er faglærte, mens 16 pct. er ufaglærte, og 14 pct. har en videregående uddannelse. Fremskrivninger af udviklingen i beskæftigelsen viser, at den forventes at stige med godt 3.500 personer fra 2014 til 2016, svarende til ca. 8,1 pct. ift. det nuværende niveau. Kilde: Danmarks Statistik, Finansministeriet og fremskrivninger foretaget af STAR. Anm.: Beskæftigelsen er opgjort som antallet af arbejdspladser inden for sektoren i Hovedstaden. Opgørelser fra 2014 og frem er STARfremskrivninger baseret på RAS-statistikken. Analyser og prognoser peger på, at Hovedstaden står over for en generel fremgang i bygge- og anlægssektoren, som øger efterspørgslen efter arbejdskraft. Det forventes, at store offentlige anlægsprojekter sammen med en almindelig fremgang i bygge- og anlægssektoren vil betyde en stigende efterspørgsel efter arbejdskraft inden for sektoren. Det indebærer en risiko for rekrutteringsudfordringer og mangel på arbejdskraft inden for flere fagområder i sektoren i de kommende år. Center for Regional- og Turismeforskning fremskriver efterspørgslen efter arbejdskraft frem mod 2020. Analysen viser, at der forventes at mangle omkring 2.400 personer med erhvervsfaglige uddannelser inden for bygge- og anlægssektoren i Region Hovedstaden. 10 En analyse og prognose fra COWI viser endvidere, at der samlet set forventes at være mangel på murere, elektrikere, teknikere, diplom- og civilingeniører inden for det næste halve år i Region Hovedstaden og Region Sjælland, jf. boks 4. Boks 4. Forventet mangel på kvalificeret arbejdskraft de kommende år i Hovedstaden og Sjælland Murere Elektrikere Teknikere Diplomingeniører 2015 2016 2017 2017+ Civilingeniører Kilde: (15) Anm.: Der forventes mangel på arbejdskraft i de år, der er farvet mørke. Virksomhederne i Region Hovedstaden oplever problemer med rekruttering Indenfor bygge og anlæg har 25-30 pct. af virksomhederne i høj grad oplevet problemer med at skaffe arbejdskraft, mens ca. 35 pct. i nogen grad har oplevet problemer 11. Region Hovedstadens vækstbarometer peger også på, at mere end tre fjerdedele af bygge- og anlægsvirksomhederne mangler faglært arbejdskraft. 12 Region Hovedstaden vurderer således også, at der vil være mangel på arbejdskraft inden for bygge og anlæg. 13 10 (15) 11 (58) 16

Helsingør Kommune vurderer, at Helsingørs og Hillerøds byudviklingsprojekter i kommunerne vil indebære mangel på arbejdskraft indenfor følgende stillinger: 14 Bygge- og anlægsarbejdere, især elektrikere Lastbilchauffører Industrioperatører (Trelleborg) Ingeniører Specialiserede IT Bygge og anlægsopgaverne omfatter: Et nyt Sundhedshus i Helsingør til mere end 200 mio. kr., der forventes at stå færdigt i 2019, nyt skolebyggeri, nyt stadion i Helsingør, Supersygehus i Hillerød samt ny bydel og s-togstation omkring Hillerød Sygehus, der samlet forventes at medføre mangel på arbejdskraft. Hillerød Kommune vurderer med baggrund i en rundspørge hos virksomheder i 2015, at der inden for det næste halve år kan forventes øget efterspørgsel inden for alle faggrupper under bygge og anlæg, og at efterspørgslen topper inden for de næste to år. 15 En spørgeskemaundersøgelse udført af TEKNIQ viser, at der også i installationsbranchen er begyndende rekrutteringsudfordringer, jf. boks 5. Boks 5. Mangel på arbejdskraft i installationsbranchen I en spørgeskemaundersøgelse blandt Hovedstadens virksomheder i installationsbranchen gennemført i april 2015 af TEKNIQ angiver 40 pct., at det er blevet sværere at rekruttere arbejdskraft inden for det seneste år. Derudover angiver 53 pct., at de forventer, det bliver sværere at rekruttere arbejdskraft i de kommende to år. I alt 8 pct. af virksomhederne har inden for det seneste år søgt forgæves efter arbejdskraft mod 1 pct. i 2010, mens 10 pct. helt har undladt at søge efter arbejdskraft i forventning om, at det ikke var muligt at finde den. Samtidig oplyser 13 pct. af virksomhederne, at de har måttet opgive ordrer på grund af mangel på arbejdskraft. Knap halvdelen af virksomhederne i installationsbranchen forventer en stigning i antallet af ansatte i det kommende år. Kilde: (11) Anm.: Faguddannede elektrikere og VVS ere udgør 58 pct. af de ansatte i virksomhederne i installationsbranchen, der har besvaret arbejdskraftundersøgelsen Større offentlige infrastrukturprojekter i Hovedstaden og på Sjælland: Hvilken betydning har det for efterspørgslen efter arbejdskraft i bygge- og anlægssektoren? I Hovedstaden og Region Sjælland er der en lang række store infrastrukturprojekter, der enten allerede er i gang eller påbegyndes snarligt, jf. boks 6. 16 12 (58) 13 (139) 14 (116, 114) 15 (117) 16 (53) 17

Boks 6. Igangværende og kommende store infrastrukturprojekter i Region Hovedstaden og Region Sjælland 5 nye sygehuse i Hovedstaden og yderligere 2 i region Sjælland (2014-2023) Ny Retspsykiatri Sct. Hans (oprindeligt 2015-2018, men forsinket 1½ til 2 år) Udvidelse af Helsingørmotorvejen, Køge Bugt Motorvejen (2014-2018) Frederikssundsmotorvejens 2. etape Metrobyggeri, cityringen og sydhavnsmetroen (2009-2023) Letbane ring 3 (2013 2020) København Ringsted jernbanen (2010-2018) Ringsted - Rødby jernbanen (2014-) Ny Storstrømsbro (tidsplan afventer de endelige planer for færdiggørelsen af Femern Bælt forbindelsen) Femern Bælt Forbindelsen (?-2024) Havvindmøllepark ved møn Større byudviklingsprojekter i Helsingør/Hillerød, København, Køge. Kilde: (53) Figurkilde: Beskæftigelsesministeriet og egne opdateringer En analyse af de beskæftigelsesmæssige konsekvenser af de kommende års infrastrukturprojekter viser, at de nævnte projekter i Region Hovedstaden vil medføre en kraftigt øget efterspørgsel efter arbejdskraft inden for bygge- og anlægssektoren. De store anlægsprojekter i regionen omfatter bl.a. sygehuse, motorvejsprojekter, letbane og metrobyggeri. Boks 7. Øget efterspørgsel på arbejdskraft på grund af større offentlige infrastrukturprojekter i Hovedstaden Analysen omfatter motorvejsbyggeri, byggeri af metro, letbane og jernbane, broprojekter og vindmølleparker, Ifølge en analyse fra COWI (opdateringen af Leo Larsen-rapporten) vil infrastrukturprojekterne i 2016, 2017 og 2018 medføre øget efterspørgsel efter følgende medarbejdertyper: 2016 2017 2018 Ikke-faglærte og struktører 1300 1.500 1.000 Murere 400 400 400 Vvs ere 300 300 200 Elektrikere 500 500 400 Chauffører 600 600 500 Andre faglærte inden for byggeriet 200 200 200 Tømrere og snedkere 200 200 200 Smede 200 200 200 Bygningsmalere Ikke øget efterspørgsel Ikke øget efterspørgsel Ikke øget efterspørgsel Teknikere 200 100 100 Bygningskontruktører, diplomingeniører m.v. 400 300 200 Cicilingeniører incl. Ledelse 400 400 300 Andre LVU 100 100 100 I alt 4.800 5.100 3.700 Kilde: (18) 18

Af boks 7 ovenfor fremgår det hvilke kompetencer, de nævnte infrastrukturprojekter forventes at medføre øget efterspørgsel efter i 2016, 2017 og 2018. Prognoserne er foretaget af COWI i 2015. Byudviklingsprojekterne, der også er nævnt i boks 6, indgår ikke i prognoserne, hvilket betyder at efterspørgslen kan stige mere, end det fremgår af boks 7. Større offentlige infrastrukturprojekter på tværs af regioner: Hvilken betydning har det for efterspørgslen efter arbejdskraft i bygge- og anlægssektoren? Udover de offentlige infrastrukturprojekter i Hovedstaden er der også større projekter på tværs af regionerne, som kan påvirke efterspørgslen efter arbejdskraft inden for regionen. Et af disse tværregionale projekter er Togfonden DK. CRT og COWI har analyseret arbejdskraftbehovet i forbindelse med projektet, og der forventes i hele projektperioden fra 2014 til 2027 at være risiko for rekrutteringsproblemer eller decideret mangel inden for en række faggrupper på landsplan. For faglærte forventes der inden for et halvt år at mangle både struktører, VVS ere, elektrikere og chauffører. Derudover forventes rekrutteringsproblemer i forhold til tømrere, snedkere og smede, jf. boks 8. 17 Boks 8 angiver den forventede mangel på landsplan for de kommende år, men projektet vil påvirke regionerne forskelligt. Den direkte beskæftigelseseffekt for hele projektperioden forventes at fordele sig på følgende måde: - Hovedstaden: 2.282 årsværk - Sjælland: 422 årsværk - Syddanmark: 4.386 årsværk - Midtjylland: 5.226 årsværk - Nordjylland: 831 årsværk Boks 8. Forventet mangel på kvalificeret arbejdskraft de kommende år på landsplan Struktører Murere Tømrere og snedkere VVS ere Bygningsmalere Elektrikere Chauffører Smede Andre faglærte Teknikere 2015 2016 2017 2017+ Civilingeniører Relevante KVU, MVU og LVU Kilde: (21) Anm.: Der forventes mangel på arbejdskraft i de år, der er farvet helt mørke og rekrutteringsproblemer i de år, der er skraverede. Projektet vil derfor i absolutte tal påvirke beskæftigelsen mest i Region Syddanmark, Midtjylland og Hovedstaden, mens det har mindre effekt på efterspørgslen efter arbejdskraft i Region Nordjylland og Sjælland. To andre større tværregionale offentlige projekter er havvindmølleparker og signalprogrammet. De to projekter vil på landsplan øge efterspørgslen efter en række faglærte særligt struktører og elektrikere, jf. boks 9. 17 (21) 19

Boks 9. Øget efterspørgsel på arbejdskraft på grund af havvindmølleparker og signalprogrammet for jernbanenettet på landsplan Ifølge en analyse fra COWI (opdateringen af Leo Larsen-rapporten) vil havvindmølleparkerne og signalprogrammet i 2016, 2017 og 2018 medføre øget efterspørgsel efter følgende medarbejdertyper: 2016 2017 2018 Ikke-faglærte og struktører 400 500 500 Elektrikere 300 300 400 Chauffører 200 200 100 Smede mv. 200 200 100 Teknikere 100 100 100 Bygningskonstruktører, diplomingeniører 100 100 100 Civilingeniører inkl. ledelse 200 200 200 Andre LVU 100 100 100 Kilde: (18) Arbejdskraftefterspørgslen i forbindelse med de to projekter vil variere i de forskellige regioner også ift. tidshorisonten. Havvindmølleparkerne omfatter Horns Rev i Nordsøen, Kriegers Flak øst for Møn og et antal kystnære havvindmølleparker. Anlægsperioden er 2016-2019 for Horns Rev, mens Kriegers Flak er udsat i to år, så anlægsperioden bliver 2018-2021. Signalprogrammet dækker over en udskiftning af signalsystemet på hele jernbanenettet i Danmark og påvirker dermed alle regioner undtagen Bornholm. Installationsarbejdet forventes færdigt i 2021. Andre stillingsbetegnelser med rekrutteringsproblemer For bygge og anlægssektoren i Hovedstaden viser den seneste Arbejdsmarkedsbalance fra december 2015 desuden, at der udover de områder mploy har afdækket i desk researchen aktuelt er problemer med at rekruttere på flere områder jf. tabel 3. COWIs kortlægning af de beskæftigelsesmæssige effekter af infrastrukturprojekterne peger på, at der ikke vil være signifikant efterspørgsel på bygningsmalere i hele perioden 2014-2024. 18 Arbejdsmarkedsbalancen peger dog på, at der vil være mangel på gruppen. Det kan skyldes nogle af de øvrige bygge- og anlægsopgaver f.eks. større byudviklingsprojekter i Hillerød/Helsingør, København og Køge som ikke indgår i COWIs undersøgelse. Tabel 3: Andre stillingsbetegnelser med mangel på arbejdskraft eller paradoksproblemer inden for bygge og anlæg i Hovedstaden. Mangel på arbejdskraft: Teknisk designer Bygningsmalere Kloakmester Projektledere indenfor bygge- og anlæg Paradoksproblemer: Stilladsmontør Kranfører Kilde: Opgørelser i Arbejdsmarkedsbalancen, december 2015. 18 (18) 20

3.5. Industrien i fremgang Boks 10. Pointer om industrisektoren i Hovedstaden Omkring 65.000 personer er beskæftiget i industrien i Hovedstaden. Beskæftigelsen inden for sektoren er faldet med 13 pct. fra 2008 til 2014. Det seneste år er beskæftigelsen steget en smule. Omkring 52 pct. af de beskæftigede inden for industrien i Hovedstaden er faglærte, mens 20 pct. er ufaglærte. I Hovedstaden er der i modsætning til resten af landet en høj andel af beskæftigede i industrien med en videregående uddannelse. Omkring 46 pct. af de beskæftigede i industrien har en videregående uddannelse. Fremskrivninger af udviklingen i beskæftigelsen viser, at den stiger med knap 1.400 personer fra 2014 til 2016, svarende til ca. 2,1 pct. ift. det nuværende niveau. I løbet af det seneste år (2.kvt.2014-2.kvt.2015) har de fleste af Hovedstadens kommuner oplevet fremgang i beskæftigelsen inden for industrien. Kilde: Danmarks Statistik, Finansministeriet og fremskrivninger foretaget af STAR og 31. Anm.: Beskæftigelsen er opgjort som antallet af arbejdspladser inden for sektoren i Hovedstaden. Opgørelser fra 2014 og frem er STARfremskrivninger baseret på RAS-statistikken. I årene 2008 til 2010 faldt beskæftigelse i industrien kraftigt med ca. 10.000 personer, mens den de seneste år har været stabil. I de kommende år forventes beskæftigelsen igen at stige. Medicinalindustrien har siden 2008 været i stabil vækst og har trukket beskæftigelsen opad i en periode, hvor alle andre brancheområder indenfor industrien har haft negativ vækst i antal beskæftigede. Langt de fleste brancheområder forventes nu at have vækst i beskæftigelsen, men medicinalindustrien forventes fortsat, sammen med energiforsyning og transportmiddelsektoren, at være den største motor i væksten inden for industrien. Dansk Metal og Dansk Industri forventer, at industriproduktionen stiger mere i de kommende år end tidligere, og det betyder, at danske industrivirksomheder får brug for at ansætte endnu flere medarbejdere. Dansk Metal har i en fremskrivning af beskæftigelsen estimeret, at Danmark står til at få 5.000 flere industriansatte i 2015 og 7.000 flere i 2016. 19 Vækst og øget beskæftigelse medfører en risiko for mangel på arbejdskraft inden for industrien. Region Hovedstaden peger på, at der allerede nu opleves mangel på arbejdskraft inden for industrien. Op imod 65 pct. af virksomhederne har i Region Hovedstadens vækstbarometer tilkendegivet, at de i høj grad eller i nogen grad har haft udfordringer med at finde arbejdskraft. Det er særligt inden for jern- og metalområdet, at der opleves udfordringer med rekruttering. 20 Det afspejles af en spørgeskemaundersøgelse gennemført i april 2015 blandt Dansk Metals tillidsrepræsentanter i industrien. Undersøgelsen viser, at 32 pct. af de adspurgte tillidsrepræsentanter i Hovedstaden angiver, at deres virksomheder har svært ved at skaffe kvalificeret arbejdskraft, jf. figur 3.4. Det er en stigning i forhold til året før, hvor 30 pct. oplevede samme udfordring. 19 (77) 20 (139) 21

Andre faglærte Mekanikere Industriteknikere/ maskinarbejdere Elektronikfagteknikere Smede Svejsere Automatikteknikere Figur 3.4: Andel af virksomheder i Hovedstaden, der i Dansk Metals undersøgelse har angivet, at de har svært ved at skaffe kvalificeret arbejdskraft. 32% Ja Nej Figur 3.5: Hvilke typer af medarbejdere oplever Hovedstadens virksomheder inden for Dansk Metals område mangel på? Procent 60 50 40 30 20 10 0 33 30 22 19 19 11 Procent 60 7 50 40 30 20 10 0 68% Kilde: Dansk Metal (30) Anm.: Dansk Metal har i perioden 9.- 28. april 2015 gennemført en elektronisk rundspørge blandt 1.196 industriansatte tillidsrepræsentanter i Dansk Metal. Af dem har 555 deltaget i hele landet. Figuren viser kun resultater for Hovedstaden. Kilde: Dansk Metal (30) Anm.: Dansk Metal har i perioden 9.- 28. april 2015 gennemført en elektronisk rundspørge blandt 1.196 industriansatte tillidsrepræsentanter i Dansk Metal. Af dem har 555 deltaget i hele landet. Figuren viser kun resultater for Hovedstaden. Figuren angiver indenfor hvilke medarbejdertyper, tillidsrepræsentanter oplever, at det er vanskeligt at rekruttere kvalificeret arbejdskraft. De virksomheder i industrien, der har svært ved at finde kvalificeret arbejdskraft, oplever især mangel på faglærte medarbejdere, herunder især mekanikere (30 pct.), industriteknikere og maskinarbejdere (22 pct.), elektronikfagteknikere (19 pct.) og smede (19 pct.) samt andre faglærte (33 pct.), jf. figur 3.5. Derudover mangler mellem 7-11 pct. af virksomhederne automatikteknikere og svejsere. Det flugter med vurderingen fra Dansk Metal, som forventer, at industrien får brug for flere mekanikere, smede, industriteknikere, svejsere, automatikteknikere og værktøjsmagere 21. DI har foretaget en fremskrivning på arbejdskraftbehovet indenfor industrien, der peger på de samme mangelområder som Dansk Metal og tilføjer elektrikere til listen over områder med mangel på arbejdskraft. 22 De nævnte faggrupper er alle blevet identificeret som mangelområder i Arbejdsmarkedsbalancen. Industriens Uddannelser har desuden identificeret en række generelle og specifikke kompetencebehov indenfor industrien, der forventes at blive større efterspørgsel efter. De er opsummeret i boks 11 21 (77) 22 (110) 22

Boks 11. Kompetencebehov i industrien, Industriens Uddannelser Industriens Uddannelser har identificeret en række generelle kompetencebehov, der forventes at blive større efterspørgsel efter på tværs af industriens brancher: Robotteknologi, automatisering og big data Brug af 3D-printere Cirkulære produktionsparadigmer Trendspotting i et forskningsperspektiv Udvalget har desuden identificeret mere specifikke efteruddannelsesbehov: Faglærte smede inden for procesområdet: Hygiejne og fødevaresikkerhed Flowforståelse Kemi Energiforståelse Vedligeholdelsesteknik Materiale og komponentforståelse Designkendskab De maritime håndværksfag: Stigende behov for kompetencer inden for bådebygning i materialerne kulfiber og aluminium og i nogen grad træ pga. de nye materialers fremkomst. Teknisk designområdet: Øget behov for kompetencer og efteruddannelse inden for IT-baserede arbejdsredskaber, særligt de helt centrale CAD-programmer Køleteknikerbranchen: Efterspørgsel efter kompetencer inden for nye teknologier, CO2 med varmegenvinding og HFC som følge af den grønne omstilling. Kilde: (87) Andre stillingsbetegnelser med rekrutteringsproblemer For industrisektoren i Hovedstaden viser den seneste Arbejdsmarkedsbalance fra december 2015, at der udover de områder mploy har afdækket i desk researchen aktuelt er problemer med at rekruttere på flere områder jf. tabel 4. Tabel 4: Andre stillingsbetegnelser med mangel på arbejdskraft eller paradoksproblemer inden for industrien i Hovedstaden. Mangel på arbejdskraft: Paradoksproblemer: Maskinmester Eksportchef Formand, drift og produktion Værkfører Automatikmontør Sikringsmontør Fabriksbager Kilde: Opgørelser i Arbejdsmarkedsbalancen, december 2015. 23

Faglærte kokke Faglærte tjenere Elever Ufaglærte kokke og andet køkkenpersonale 3.6. Turisme, hotel og restaurationsbranchen Boks 12. Pointer om hotel- og restaurationsbranchen i Hovedstaden Hotel- og restaurationsbranchen er en del af den private servicesektor. Omkring 36.000 personer er beskæftiget i hotel- og restaurationsbranchen i Hovedstaden. Beskæftigelsen inden for branchen er steget med ca. 19 pct. fra 2008 til 2014. Det seneste år er beskæftigelsen fortsat steget med godt 3 pct. Omkring 35 pct. af de beskæftigede inden for hotel- og restauration i Region Hovedstaden er faglærte, mens 50 pct. er ufaglærte, og 15 pct. har en videregående uddannelse. Fremskrivninger af udviklingen i antallet af beskæftigede i hotel- og restaurationsbranchen viser, at den stiger med godt 1.500 personer i perioden 2014 til 2016, svarende til en vækst på 4,2 pct. ift. 2014. Kilde: Danmarks Statistik, Finansministeriet og fremskrivninger foretaget af STAR. Anm.: Beskæftigelsen er opgjort som antallet af arbejdspladser inden for branchen i Hovedstaden. Opgørelser fra 2014 og frem er STARfremskrivninger baseret på RAS-statistikken. Hotel- og restaurationsbranchen har været i vækst i Hovedstaden siden 2009. Imellem de større brancher i regionen er hotel- og restaurationsbranchen blandt de brancher, der har den største vækstrate i antallet af arbejdspladser frem mod 2014. Beskæftigelsesfremskrivningen fra STAR peger på en fortsat vækst på 4,2 pct. frem mod udgangen af 2016. Regionens Vækststrategi bygger ligeledes på, at der også fremadrettet vil være en stigende tiltrækning til Hovedstadsregionen med årlig fremgang i antal turister på 6 pct. Det vil betyde et godt vækstgrundlag for hotel og restaurationsbranchen men også for kreative og oplevelsesøkonomiske virksomheder. Regionen står stærkt inden for turisme, og der vurderes i Region Hovedstadens vækststrategi, at være yderligere potentiale for at sikre gevinster inden for den kreative vækst. Vækststrategien fokuserer således primært på at understøtte vækstmulighederne for de kreative og oplevelsesøkonomiske erhverv, der ofte består af helt små eller mellemstore virksomheder. Figur 3.6: I hvor høj grad vurderer virksomhederne i Horestas undersøgelse, at der er mangel på arbejdskraft i branchen? 14% 16% 33% 7% 30% I meget høj grad I høj grad I nogen grad Ikke mangel på arbejdskraft Ved ikke Figur 3.7: Hvor mange virksomheder inden for hotel og restauration har i løbet af det seneste år forgæves forsøgt at rekruttere arbejdskraft? Procent 60 50 40 30 20 10 0 22 22 14 11 Procent 60 50 40 30 20 10 0 Kilde: (105, 119) Anm.: N=48. Horesta har i april-maj 2015 gennemført en undersøgelse om arbejdskraft blandt virksomheder i hotel- og restaurationsbranchen. På landsplan har 217 virksomheder svaret på undersøgelsen. I København er der svar fra 48 virksomheder. Ovenstående resultat omfatter kun København. Kilde: (105, 119) Anm.: N=48. Horesta har i april-maj 2015 gennemført en undersøgelse om arbejdskraft blandt virksomheder i hotel- og restaurationsbranchen. På landsplan har 217 virksomheder svaret på undersøgelsen. I København er der svar fra 48 virksomheder. Ovenstående resultat omfatter kun København. 24

Horesta har gennemført en rundspørge blandt virksomheder i hele landet der peger på, at hotel- og restaurationsbranchen oplever stigende vanskeligheder med at rekruttere. I København vurderer 70 pct. af virksomhederne inden for branchen, at der er mangel på arbejdskraft, jf. figur 3.6. Heraf vurderer omkring 37 pct., at der i høj grad eller meget høj grad er mangel på arbejdskraft. Mange virksomheder angiver i samme undersøgelse, at de forgæves har forsøgt at rekruttere arbejdskraft inden for det seneste år. Det er især i forhold til faglærte kokke og tjenere, der opleves rekrutteringsvanskeligheder, jf. figur 3.7. 23 55 pct. af de deltagende virksomheder i hele landet forventer i samme undersøgelse at skulle udvide antallet af medarbejdere i de kommende 2-3 år. I denne periode forventer knap 60 pct., at det bliver vanskeligere at rekruttere faglært arbejdskraft, og 35 pct. forventer, at det bliver vanskeligere at rekruttere elever. Regionens vækstbarometer peger også på, at der især er rekrutteringsvanskeligheder ift. kokke, tjenere og hoteluddannede 24. Virksomhederne indenfor kreative erhverv, fx design, formgivning og grafisk arbejde, medie, kultur, turisme, idræt og underholdning, forventer også en øget jobskabelse i 2015 ifølge regionens vækstbarometer 25. Der er dog ikke peget på specifikke områder med mangel på arbejdskraft. Andre stillingsbetegnelser med rekrutteringsproblemer For hotel og restaurationsbranchen i Hovedstaden viser den seneste Arbejdsmarkedsbalance fra december 2015, at der udover de områder mploy har afdækket i desk researchen aktuelt er problemer med at rekruttere på flere områder jf. tabel 3. Tabel 5: Andre stillingsbetegnelser med mangel på arbejdskraft eller paradoksproblemer inden for hotel og restauration i Hovedstaden. Mangel på arbejdskraft: Ingen stillingsbetegnelser Kilde: Opgørelser i Arbejdsmarkedsbalancen, december 2015. Paradoksproblemer: Serveringsmedarbejdere Buffist Cafemedarbejder Pizzabager Køkkenmedhjælper Producerassistent (kreativt) Lystekniker (kreativt) 23 (105, 119) 24 (58) 25 (57) 25

3.7. Offentlig administration, undervisning og sundhed Boks 13. Pointer om den offentlige sektor i Hovedstaden Omkring 340.000 personer er beskæftiget i den offentlige sektor i Hovedstaden. Beskæftigelsen inden for sektoren har været stigende siden 2011. Sundhedsvæsenet har oplevet den største vækst i antallet af beskæftigede. Omkring 23 pct. af de beskæftigede inden for den offentlige sektor i Hovedstaden er faglærte, mens 16 pct. er ufaglærte. Godt 60 pct. har en videregående uddannelse. Fremskrivninger af udviklingen i beskæftigelsen viser, at den stiger en smule med ca. 360 personer fra 2014 til 2016, svarende til ca. 0,8 pct. ift. det nuværende niveau. Kilde: Danmarks Statistik, Finansministeriet og fremskrivninger foretaget af STAR. Anm.: Beskæftigelsen er opgjort som antallet af arbejdspladser inden for sektoren i Hovedstaden. Opgørelser fra 2014 og frem er STARfremskrivninger baseret på RAS-statistikken. Meget tyder på, at den offentlige sektor ikke kommer til at opleve samme positive beskæftigelsesudvikling som flere af de andre sektorer, og der forventes derfor heller ikke mangel på faglært arbejdskraft inden for den offentlige sektor samlet set det gælder både for hele landet og i Hovedstaden. På lang sigt, dvs. frem mod 2020, forventes samlet set et overskud af arbejdskraft inden for mange faggrupper på velfærdsområdet i den offentlige sektor, jf. boks 15. 26 Boks 14. Mangel på arbejdskraft på velfærdsområdet i Hovedstaden Boks 15. Overskud af arbejdskraft på velfærdsområdet i Hovedstaden En analyse fra COWI viser, at der fra omkring 2016 og frem forventes mangel på arbejdskraft på følgende områder: Bioanalytikere Sygeplejersker Lægesekretærer Kilde: (37) Kilde: (37) Samme analyse viser et forventet overskud af arbejdskraft inden for følgende faggrupper: Ernæring og sundhed Ergoterapeut Fysioterapeut Jordemoder Radiograf Social- og sundhedsassistent Sundhedsservicesekretær Bioanalytiker, sygeplejerske og lægesekretær er de eneste typer af medarbejdere på velfærdsområdet, hvor der ifølge en analyse fra COWI kan forventes mangel på arbejdskraft fra omkring 2016 og frem mod 2020, jf. boks 14. COWIs tekniske fremskrivninger indikerer desuden, at der fremover vil være mangel på socialog sundhedshjælpere. Udviklingstendenserne peger dog i retning af, at efterspørgslen efter social- og sundhedshjælpere falder i de kommende år. Det skyldes, at social- og sundhedshjælpernes opgaver i fremtiden vil kræve flere kompetencer og i højere grad blive overtaget af social- og sundhedsassistenter. Hvis man tager højde for dette, forventes der ifølge COWIs analyse overskud af social- og sundhedshjælpere. 26 (37) 26

Det forventede overskud af arbejdskraft inden for mange faggrupper afspejler blandt andet, at tilgangen til uddannelserne har været stigende i de senere år, og antallet af nyuddannede derfor vil stige i de kommende år. Tilbagetrækningsreformen betyder samtidig, at flere vil blive på arbejdsmarkedet i længere tid, og samlet set vil udbuddet af arbejdskraft inden for disse faggrupper stige. Udflytning af statslige arbejdspladser Regeringen besluttede i oktober 2015 at flytte ca. 3.900 statslige arbejdspladser fra Hovedstaden til andre dele af landet. 27 Udflytningen vil sammen med den almindelige omstilling i kommuner, regioner og stat betyde, at der samlet nedlægges jobs i den offentlige sektor i Hovedstadsområdet. Andre stillingsbetegnelser med rekrutteringsproblemer For den offentlige sektor i Hovedstaden viser den seneste Arbejdsmarkedsbalance fra december 2015, at der udover de områder mploy har afdækket i desk researchen aktuelt er tværgående og strukturel mangel på en række områder, som fremgår af tabel 6. Tabel 6: Andre stillingsbetegnelser med mangel på arbejdskraft eller paradoksproblemer inden for offentlig service i Hovedstaden. Mangel på arbejdskraft: Folkeskolelærer Gymnasielærer, naturvidenskab og idræt Læge Lægekonsulent Sygehuslæge Overlæge Paradoksproblemer: Massør Kilde: Opgørelser i Arbejdsmarkedsbalancen, december 2015. 3.8. Vækst i den private servicesektor Boks 16. Pointer om området handel og transport og privat service Omkring 442.000 personer er beskæftiget i den private servicesektor ekskl. hotel og restauration i Hovedstaden. Heraf er omkring 190.000 personer beskæftiget inden for handel og transport. Beskæftigelsen inden for privat service (ekskl. hotel og restauration) er faldet med 1 pct. fra 2008 til 2014. Det seneste år er beskæftigelsen steget med 2 pct. Fremskrivninger viser, at beskæftigelsen fra 2014 til 2016 forventes at stige med 14.800 personer, svarende til en stigning på ca. 3,3 pct. ift. det nuværende niveau. Kilde: Danmarks Statistik, Finansministeriet og fremskrivninger foretaget af STAR. Anm.: Beskæftigelsen er opgjort som antallet af arbejdspladser inden for sektoren i Hovedstaden. Opgørelser fra 2014 og frem er STARfremskrivninger baseret på RAS-statistikken. 27 (13) 27

Privat service, herunder handel og transport, er inde i en periode med stigende vækst. I de kommende år forventes vækstraterne i sektoren at være på godt 3 pct. Mploys desk research peger kun i begrænset omfang på mangel på arbejdskraft inden for områderne, men i Region Hovedstaden vurderes det, at der vil være mangel på arbejdskraft inden for de merkantile fag, og at det især drejer sig om salgskompetencer. 28 Arbejdsmarkedsbalancen peger på mangel indenfor stillingsbetegnelserne butiksassistent, isenkræmmer, account manager, salgskonsulent og telemarketing. Region Hovedstaden har i en rundspørge blandt 800 virksomheder i regionen også kunnet konstatere, at virksomheder inden for erhvervsservice oplever rekrutteringsproblemer. Det er særligt i forhold til faglærte, at der er rekrutteringsproblemer. 29 Andre stillingsbetegnelser med rekrutteringsproblemer For privat service ekskl. hotel og restauration i Hovedstaden peger den seneste udgave af Arbejdsmarkedsbalancen fra december 2015 på, at der aktuelt er problemer med at rekruttere på flere områder jf. tabel 7. Tabel 7: Andre stillingsbetegnelser med mangel på arbejdskraft eller paradoksproblemer inden for handel, transport og service i Hovedstaden. Mangel på arbejdskraft: Butiksassistent Isenkræmmer Account Manager Salgskonsulent Produktspecialist Indkøber Telemarketingmedarbejder Rengøringsassistent Styrmand Produktionsleder, post Finansmedarbejder Paradoksproblemer: Key account manager Marketingmedarbejder Logistikmedarbejder, salg og indkøb Lager og logistikmedarbejder Taxichauffør Revisorassistent Bogholder Bogholderi- og regnskabsassistent Kilde: Opgørelser i Arbejdsmarkedsbalancen, december 2015. 3.9. Landbrug, skovbrug og fiskeri Der er i Hovedstaden omkring 3.700 personer, der er beskæftiget inden for landbrug, skovbrug og fiskeri. Beskæftigelsen inden for sektoren er faldet med omkring 3 pct. siden 2008, og fremskrivninger viser, at beskæftigelsen i de næste par år forventes at falde med godt 200 personer (STAR). Det svarer til et fald på 5,7 pct. ift. det nuværende niveau Der er i forbindelse med mploys desk research ikke fremkommet øvrig materiale inden for området. Det er derfor ikke muligt at identificere, om der forventes øget efterspørgsel og/eller mangel, i hvor stort omfang, eller hvilke typer af arbejdskraft der evt. efterspørges. 28 (140, 58) 29 (139) 28

Arbejdsmarkedsbalancen fra december 2015 viser, at der i Hovedstaden aktuelt ikke er mangel på nogen stillingsbetegnelser inden for landbrug, skovbrug og fiskeri. 3.10. Hvad siger Arbejdsmarkedsbalancen fra december 2015 om rekrutteringssituationen inden for de forskellige områder? Resultaterne af mploys desk research sammenholdes i dette afsnit med de resultater, der fremgår af den nyeste version af Arbejdsmarkedsbalancen fra december 2015. Boks 17. Kort om rekrutteringsundersøgelser og Arbejdsmarkedsbalancen Arbejdsmarkedsbalancen viser, hvilke balanceudfordringer der eksisterer mellem udbud og efterspørgsel af arbejdskraft og bygger på et omfattende kvantitativt datagrundlag, som består af flere dele. STARs rekrutteringsundersøgelse angiver med stor sikkerhed, hvordan rekrutteringssituationen for virksomhederne ser ud aktuelt. Omkring 14.000 små, mellemstore og store virksomheder, der tilsammen beskæftiger mere end 40 pct. af den samlede beskæftigelse på det danske arbejdsmarked, indgår i undersøgelsen. Virksomhederne spørges blandt andet om, de har rekrutteret forgæves efter arbejdskraft, hvor mange gange og inden for hvilke stillingsbetegnelser. Undersøgelsen gennemføres to gange om året. Statistikker for ledighed, beskæftigelse og jobomsætning indgår også i grundlaget. Arbejdsmarkedsbalancen udarbejdes ved at kombinere ovenstående med registerdata over ledige tilmeldte i Jobindsats. Der er fire kategorier i Arbejdsmarkedsbalancen: Kategorier Mangel på arbejdskraft Paradoksproblemer Gode jobmuligheder Mindre gode jobmuligheder Definition Stillinger med rekrutteringsproblemer og lav ledighed. Der er mangel på arbejdskraft. For stillingerne gælder derfor, at jobmulighederne er rigtig gode. Stillinger med rekrutteringsproblemer og høj ledighed. For stillingerne gælder, at jobmulighederne er rigtig gode. Stillinger uden rekrutteringsproblemer og med lav ledighed og høj jobomsætning. For stillingerne gælder derfor, at jobmulighederne er gode. Stillinger uden rekrutteringsproblemer og med høj ledighed og lav jobomsætning. Der er overskud af arbejdskraft. For stillingerne gælder derfor, at jobmulighederne er mindre gode. Tabel 2 sammenholder resultaterne af mploys desk research med de resultater, der fremgår af den nyeste version af Arbejdsmarkedsbalancen fra december 2015. Tabellen viser således Arbejdsmarkedsbalancens status for de stillingsbetegnelser, hvor der ifølge desk researchen vil komme øget efterspørgsel eller mangel på arbejdskraft inden for et halvt år eller på 2-3 års sigt. Stillingsbetegnelserne i Arbejdsmarkedsbalancen er udvalgt på følgende måde: For de områder, hvor der ifølge mploys desk research er øget efterspørgsel og/eller mangel på arbejdskraft inden for et halvt år og inden for 2-3 år, er de relevante stillingsbetegnelser fra Arbejdsmarkedsbalancen blevet udvalgt. Hvis der fx forventes øget efterspørgsel og/eller mangel på chauffører inden for bygge og anlæg, er stillingsbetegnelserne for de typiske chauffører inden for bygge og anlæg blevet udvalgt. Det vil sige ikke alle typer af chauffører vil indgå i tabellen. 29

Stillingsbetegnelser kategoriseret som mangel i Arbejdsmarkedsbalancen, som ikke ligger inden for resultatet af mploys desk research, indgår ikke i tabel 2. Opgørelserne fra Arbejdsmarkedsbalancen for Hovedstaden viser, at der allerede aktuelt er rekrutteringsproblemer for mange af de områder, hvor der ifølge mploys analyse forventes øget efterspørgsel og/eller mangel på arbejdskraft inden for et halvt år og på 2-3 års sigt, jf. tabel 2. Tabel 2: Områder med øget efterspørgsel og/eller mangel (mploys desk research) sammenholdt med den aktuelle rekrutteringssituation (Arbejdsmarkedsbalancen, dec. 2015) Områder med øget efterspørgsel og/eller mangel (mploys desk-research) Stillingsbetegnelse i Arbejdsmarkedsbalancen Mangel på arbejdskraft Anlægsstruktør Brolægger Struktører Kloakrørlægger Bygningsstruktør Rørlægger Jord- og betonarbejder Murer Murere Murerarbejdsmand Flisemontør VVS-installatør VVS ere VVS-montør VVS-tekniker Blikkenslager Elektriker Elektrikere Overmontør Rejsemontør El-installatør Chauffør (fragt, tankvogn, Chauffører specialtransport) Chauffør (person- og budtransport) Smede Smed Klejnsmed Tømrere og tagdækkere Tømrer Tagdækker Bygningssnedker Industrisnedker Modelsnedker Snedkere Møbelsnedker Industriel møbelsnedker Maskinsnedker Bygningsmalere Bygningsmaler Maskiningeniør Bygningsingeniør Ingeniør og IT-uddannede Miljøingeniør Energiingeniør (kun ingeniører med mangel/paradoksproblemer er Elektroingeniør IT-arkitekt inkluderet) IT-ingeniør Programmør og systemudvikler Akademisk arbejde Advokat kun akademikere med man- Advokatfuldmægtig Arbejdsmarkedsbalancens betegnelser Paradoksproblemer Beskæftigelsesmuligheder Gode Mindre gode 30

gel/paradoksproblemer er Dommerfuldmægtig inkluderet) Politifuldmægtig Farmakolog Jurist Projektleder Koordinator Svejsere Svejser Fræser CNC-Operatør Industriteknikere og maskinarbejdere Maskinoperatør Industrioperatør, uddannet Industritekniker Elektronikfagteknikere Elektronikfagtekniker Mekaniker Automatikteknikere og mekanikere Lastvognsmekaniker Automatiktekniker Værktøjsmagere Værktøjsmager Kokke Kok Køkkenchef Tjenere Tjener Hoteluddannede Hotelmedarbejdere Bioanalytikere Bioanalytiker Sygeplejersker og lægesekretærer Lægesekretær Sygeplejerske Kilde: Mploy desk research, november 2015 og opgørelser i Arbejdsmarkedsbalancen, december 2015. Anm.: Mangel på arbejdskraft angiver stillinger med rekrutteringsproblemer og lav ledighed. Paradoksproblemer angiver stillinger med rekrutteringsproblemer og høj ledighed. Gode jobmuligheder angiver stillinger uden rekrutteringsproblemer og med lav ledighed og høj jobomsætning. Mindre gode jobmuligheder angiver stillinger uden rekrutteringsproblemer og med høj ledighed og lav jobomsætning. 31

4. Udviklingen på landsplan På landsplan er beskæftigelsen steget over de seneste år, og virksomheder og erhvervsorganisationer forventer, at der i løbet af de kommende år generelt vil blive efterspurgt mere arbejdskraft i hele landet. Der forventes en stigning i beskæftigelsen på mellem 21.000 og 33.000 personer i 2016 og mellem 26.000 og 35.000 i 2017. 30 De fleste analyser forudser både på kort og på langt sigt, at efterspørgslen efter ufaglært arbejdskraft vil falde og blive erstattet af efterspørgsel på uddannede medarbejdere med en faglært eller en videregående uddannelse. Figur 4.1: Balance mellem udbud og efterspørgsel efter arbejdskraft i hele landet 31 5.674 14.025 10.057 Fremskrivninger viser, at selvom der i dag (2014) er et overudbud af de fleste -13.394 kvalifikationer, ændres balancen frem 2020-4.718 26.070 mod 2020, jf. figur 4.1. På landsplan 26.158 forventes der at mangle næsten 14.000 faglærte og mere end 4.700 med en kort videregående uddannelse. Omvendt forventes et overudbud af Kilde: Baggrundsmateriale til Uddannelsesanalysen 2015. Anm.: Fremskrivningerne er foretaget pba. SamK-Line. ufaglærte samt personer med en mellemlang og lang videregående uddannelse. 2014 Mangel på arbejdskraft Overudbud 49.039 43.779 Flere analyser viser en tendens til øget efterspørgsel efter arbejdskraft med specialkompetencer, som i høj grad er knyttet til den enkelte virksomheds produkter, teknologi og arbejdsmetoder. Mploys desk research viser, at det allerede er tilfældet i dag og at tendensen forstærkes fremover. Nogle virksomhedstyper forventer konkret mangel på højtuddannede (f.eks. ingeniører eller programmører) eller faglærte (f.eks. elektrikere, VVS ere og murere). Andre virksomheder ser muligheder i den ufaglærte arbejdskraft, som allerede er ansat, fordi de vægter konkret erfaring lige så højt som faglige kompetencer. I disse virksomheder er der typisk et øget fokus på efteruddannelse, så medarbejderne får opdaterede kvalifikationer og de nyeste certifikater. Der er allerede virksomheder rundt omkring i landet, der oplever rekrutteringsvanskeligheder. Hvis fremskrivningerne holder, vil disse virksomheder fremadrettet få sværere ved at finde kvalificeret arbejdskraft. Nedenfor gennemgås kort de vigtigste landsdækkende tendenser, som fremgår af materialet i mploys desk research. Eventuelle regionale afvigelser fra de landsdækkende tendenser beskrives også. 44.846-30.000 0 30.000 60.000 Ufaglærte Faglærte KVU MVU LVU Antal 30 (3, 35, 36, 39) 31 (175) 32

4.1. Bygge og anlæg Bygge- og anlægssektoren har været hårdt ramt af krisen. Dog har fremrykkede samt nye offentlige byggeprojekter i høj grad været med til at holde hånden under sektoren på tværs af landet. Det er en tværgående konklusion i det kildemateriale, som mploy har indhentet via desk research i dette projekt. Figur 4.2: Større infrastrukturprojekter i Danmark de næste 10 år Den historisk høje aktivitet i de offentlige projekter vil på trods af en ellers meget lav privat byggeaktivitet derfor sikre en stigende efterspørgsel efter arbejdskraft inden for bygge og anlæg i de kommende år. Byggeaktiviteten forventes at toppe i 2016-2018, og der forventes en stigning i beskæftigelsen på mellem 500 og 1.500 i 2016. 32 De største byggeprojekter på landsplan er Femern Bælt og det nye universitetshospital i Aarhus. 33 Kilde: Beskæftigelsesministeriet Men overalt i landet bygges der nye sygehuse, jernbaner og motorveje udvides og forbedres, og den offentlige transport i de større byer får et løft med letbaner og metro, jf. figur 4.2. Forskellige typer projekter kræver forskellige typer af arbejdskraft, og derfor forventes der også at være geografiske forskelle i efterspørgslen efter arbejdskraft på bygge- og anlægsområdet. Efterspørgslen forventes at være størst i Region Sjælland og Region Hovedstaden (med undtagelse af Bornholm). Efterspørgslen forventes at være mindst på Bornholm. Der er desuden en forventning om, at særligt Nordjylland vil opleve mangel på arbejdskraft inden for bygge og anlæg, da antallet af ledige i sektoren er relativt lavt sammenlignet med de øvrige regioner. 34 Efterspørgslen er dog betinget af projektets art. Eksempelvis forventes det, at man særligt vil efterspørge elektrikere og chauffører i forbindelse med letbaner, metro, jernbane- og sygehusprojekter, mens murere vil være mest efterspurgt i forbindelse med sygehus- og universitetsbyggerier. Boks 18. Øget efterspørgsel på kvalificeret arbejdskraft inden for bygge og anlæg Generelt viser landdækkende materiale, at bygge- og anlægserhvervene særligt vil efterspørge: Struktører Murere Elektrikere Chauffører Civilingeniører Yderligere forventes der også at være efterspørgsel efter: Tømrere Snedkere VVS ere Smede Teknikere Metalarbejdere Ufaglært arbejdskraft Kilde: (18, 21, 160) 32 (6, 7, 23) 33 (54) 34 (160) 33

4.2. Industrien Beskæftigelsen i industrien har været nedadgående de sidste mange år. De seneste par år er tendensen vendt, og virksomhederne er langsomt begyndt at ansætte flere. Det viser det kildemateriale, som mploy har indhentet via desk research i dette projekt. Der er dog geografiske forskelle i den vækst, man oplever i sektoren. Især de sjællandske og fynske kommuner har indtil nu ikke oplevet de begyndende positive tendenser i samme grad. Men de positive tendenser forventes at fortsætte og blive forstærket i de kommende år med en stigende beskæftigelse til følge. Dette bekræftes af flere af de analyser og fremskrivninger, der indgår i desk researchen. Analyser og fremskrivninger peger på en stigning i beskæftigelsen inden for industrien på mellem 2.500 og 7.000 personer i 2016. 35 Efterspørgslen vil i høj grad rette sig mod faglært arbejdskraft. Udviklingen i industrien indebærer mere automatisering, flere komplicerede opgaver og bredere ansvarsområder, og det stiller krav til medarbejdernes kompetencer. Samtidig med at virksomhederne har brug for arbejdskraft med opdaterede kompetencer og de nyeste certifikater, har de også brug for personer med erfaring, og efteruddannelse er derfor ofte et emne. 36 Boks 19. Øget efterspørgsel på kvalificeret arbejdskraft inden for industrien Industrien forventer en stigende efterspørgsel over hele landet efter faglært arbejdskraft: Der er dog også regionale forskelle. Eksempelvis er smede i højere grad efterspurgt i Jylland, mens Hovedstaden forventes at mangle mekanikere. Disse forskelle er drevet af forskelle i branchesammensætningen mellem regionerne, hvor eksempelvis offshore-virksomheder vil efterspørge andre kompetencer end produktionsvirksomheder. 37 Smede Industriteknikkere Automatikteknikkere Værktøjsmagere Mekanikere CNC-teknikere Operatører Kilde: (28, 30, 31, 42, 77, 90) 4.3. Privat service Privat service er det område, hvor fremskrivningerne er mest optimistiske i forhold til beskæftigelsesudviklingen i de kommende år. Det er et område med meget forskelligartede ydelser, som spænder fra konsulentydelser og rådgivning til renovation og rengøring. Nogle virksomheder oplever allerede nu rekrutteringsvanskeligheder, og der er bredt set en forventning om en øget efterspørgsel efter arbejdskraft. Beskæftigelsen forventes således at stige med mellem 18.000 og 20.000 i løbet af 2016. 38 I forhold til de to ovenstående hovederhverv har privat service en højere grad af spredning i uddannelsesniveauet, men tendensen til en øget efterspørgsel på uddannet arbejdskraft slår 35 (7, 31, 77) 36 (77) 37 (30) 38 (6, 7) 34

også igennem i denne sektor. Det forventes derfor også i denne sektor, at efterspørgslen efter ufaglært arbejdskraft vil falde fremover, og efterspørgsel efter faglærte og højere uddannet arbejdskraft vil stige. Optimismen i forhold til udviklingen det kommende år er størst inden for rådgivning, som også er en relativt konjunkturuafhængig branche. Her forventes øget efterspørgsel efter personer med længerevarende uddannelser, særligt med en teknisk og samfundsvidenskabelig uddannelse. 39 I hotel- og restaurationsbranchen har man også i højere grad brug for uddannet arbejdskraft. Således har branchen ikke problemer med at finde ufaglært arbejdskraft, mens faglært arbejdskraft er en mangel. 40 Det gælder generelt, at virksomhederne i den private servicesektor har nemmere ved at finde arbejdskraft omkring de store byer, og at de virksomheder, der vil have unge i lære, har markant sværere ved at tiltrække unge, hvis de er placeret uden for byen. Boks 20. Øget efterspørgsel på kvalificeret arbejdskraft inden for privat service Industrien forventer en stigende efterspørgsel over hele landet efter faglært arbejdskraft: Ingeniører Salgskonsulenter Tjenere Kokke Chauffører Vognmænd Rengøringsassistenter Butikschefer Programmører Systemudviklere Kilde: (25, 105, 168) Privat service er desuden bundet sammen med både bygge- og anlægssektoren og industrien, da der som oftest er mange serviceopgaver forbundet med disse erhverv, fx rengøring eller transport. Derfor forventes en øget efterspørgsel efter de ydelser, som serviceerhvervene tilbyder i de områder, hvor der er en stor aktivitet inden for bygge- og anlægssektoren eller industrien. 4.4. Den offentlige sektor Det kildemateriale, mploy har bearbejdet, viser, at de kommende års forøgelse i beskæftigelsen vil være drevet af det private, mens den offentlige sektor forventes at miste arbejdspladser på den lidt længere bane. I forhold til den private sektor har den offentlige sektor relativt nemt ved at rekruttere arbejdskraft. Brancherne undervisning, sundhed og socialvæsen samt offentlig administration, forsvar og politi er alle blandt de fem brancher med de laveste rekrutteringsvanskeligheder. Generelt er der ikke en forventning om, at der vil mangle arbejdskraft i den offentlige sektor på landsplan, men en række analyser fra COWI viser, at der vil være mangel på arbejdskraft i nogle stillinger på tværs af regionerne, jf. boks 21 og boks 22. 39 (102) 40 (105) 35

Boks 21. Mangel på arbejdskraft i den offentlige sektor 41 Den offentlige sektor forventes på landsplan at mangle: Bioanalytikere Social- og sundhedshjælper Boks 22. Overskud af arbejdskraft i den offentlige sektor 42 Den offentlige sektor forventes på landsplan at have et overskud inden for: Ergoterapi Ernæring og sundhed Fysioterapi Udflytningen af statslige arbejdspladser til 38 byer i Danmark forventes at påvirke den offentlige beskæftigelse i de enkelte regioner, jf. boks 23. Desuden vil omprioriteringsbidraget påvirke beskæftigelsen i den offentlige sektor negativt. En analyse viser således, at udflytningen Boks 23. Fakta om udflytning af statslige arbejdspladser Der flyttes arbejdspladser til 38 byer. Der flyttes i alt 1.205 arbejdspladser til byer i Region Sjælland. Der flyttes i alt 976 arbejdspladser til byer i Region Syddanmark. Der flyttes i alt 659 arbejdspladser til byer i Region Midtjylland. Der flyttes i alt 500 arbejdspladser til byer i Region Nordjylland. Politiuddannelsen: Regeringen ønsker at etablere en politiuddannelse i det vestlige Danmark. Kilde: (13) sammen med omprioriteringsbidraget vil resultere i et tab af 14.300 kommunale og 15.000 statslige arbejdspladser. 43 41 (37) 42 (37) 43 (4) 36

5. Metodeafsnit Denne arbejdsmarkedsanalyse er baseret på materiale fra en desk research gennemført af mploy i perioden 9. til 20. november 2015. Resultaterne fra desk researchen er sammenholdt med opgørelser i Arbejdsmarkedsbalancen fra december 2015. Resultaterne i analysen understøtter og supplerer således opgørelserne i Arbejdsmarkedsbalancen. Indsamling og analyse af materiale Mploy har i en desk research i dette projekt indhentet materiale via 1) litteratursøgning og 2) gennem høring hos en lang række interessenter fx lønmodtager- og arbejdsgiverorganisationer, uddannelsesinstitutioner, kommuner mv. Formålet har været at indsamle materiale, der kan belyse den lokale og regionale udvikling på arbejdsmarkedet med fokus på de områder, der har eller vil opleve stigende efterspørgsel efter arbejdskraft inden for et halvt år og på 2-3 års sigt. Materialet inkluderer fx vækststrategier, prognoser og fremskrivninger, landsdækkende, regionale, lokale analyser, vurderinger fra jobcentre mv. Fokus i høringen har været indhentning af materiale, der kan bidrage til prioriteringen af stillingsbetegnelser til den regionale uddannelsespulje. Mploy har ikke produceret eller indhentet nye data i forbindelse med udarbejdelse af analysen. Udvælgelse af materiale til analysen Det indsamlede materiale er blevet analyseret og systematiseret for at strukturere den indsamlede viden og skabe overblik over udviklingstendenser i det pågældende RAR-område. Herefter har mploy vurderet materialet i forhold til aktualitet, anvendelighed og troværdighed, før det er blevet anvendt i analysen. Udgangspunktet for analysen har været materiale indeholdende nyere undersøgelser, analyser, systematiske og evt. modelbaserede fremskrivninger og lignende. Disse kilder indeholder talmateriale, der både kan vurderes ift. den anvendte metode, og samtidig holdes op imod resultater og tendenser i øvrige kilder af samme type. På den måde er kvaliteten af kilderne vurderet isoleret set og i en kontekst med øvrige kilder af samme type en slags efterprøvning af materialets konklusioner. Kilderne er også vurderet ud fra materialets afsender, modtager og om materialet er udarbejdet for en tredjepart. Analysens resultater suppleres med det øvrige materiale fx fra Regionen og Det Regionale Vækstforum samt med vurderinger fra fx jobcentre eller andre interessenter. Disse kilder indeholder typisk en god pejling af den regionale og lokale udvikling, herunder hvilke områder, der er i vækst og hvor der er øget efterspørgsel efter arbejdskraft aktuelt eller inden for en kort tidshorisont. Kildernes viden og vurderinger kan derfor nuancere konklusionerne i det mere analytiske og talbaserede materiale og er inkluderet som et supplement. Til slut er det samlede billede i desk researchen sammenlignet med opgørelser i den regionale Arbejdsmarkedsbalance fra december 2015. 37

Områder som ikke er blevet belyst via det indsamlede materiale Der er nogle områder, hvor der ud fra det indsamlede kildemateriale, ikke kan identificeres øget efterspørgsel eller mangel på arbejdskraft. Det drejer sig primært om privat service, herunder handel og transport, samt landbrug, skovbrug og fiskeri. I afsnit 3.8 og 3.9 er beskæftigelsesudviklingen samt opgørelser fra Arbejdsmarkedsbalancen gennemgået for disse områder. 38

6. Kilder Anvendte kilder: 3. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd: Dansk økonomi i fremgang tid til produktivitet, 2015 4. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd: Risiko for stort tab af job i næsten alle kommuner trods udflytning, 2015 6. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd: Udsigt til flere job: Opsvinget bider sig fast på arbejdsmarkedet, 2015 7. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd: Titusindevis af nye job på vej, 2015 11. Tekniq: Arbejdskraftundersøgelse Region Sjælland, 2015 13. Regeringen: Bedre balance statslige arbejdspladser tættere på borgere og virksomheder, 2015 15. Center for regional- og turismeforskning: Bygge- og anlægssektoren på Bornholm, 2014 18. COWI: De beskæftigelsesmæssige konsekvenser af de kommende års infrastrukturprojekter i 2014-2024, 2015 21. Center for regional- og turismeforskning, COWI: Arbejdskraftbehovet i forbindelse med Togfonden DK, 2015 23. Dansk Byggeri: Konjunkturanalyse februar 2015 og Konjunktur update sep. 2015, 2015 25. Dansk Erhverv: Dansk Erhvervsavis, Oktober, 2015 26. Dansk Erhverv: Økonomisk Prognose Oktober 2015, 2015 27. Dansk Erhverv: Regional konjunkturanalyse, juni 2015, 2015 28. Dansk Metal: 20.000 ledige med industrifortid, 2015 30. Dansk Metal: Flaskehalsproblemer skal tages i opløbet, 2015 31. Dansk Metal: Opsving: 5.595 flere industrijob på et år, 2015 33. Deloitte: Analyse af leverandører til Vindmølleindustrien, 2015 35. Dansk Industri: Væksten vender tilbage efter sløjt andet kvartal, 2015 36. De Økonomiske Råd: Dansk Økonomi Efterår 2015, 2015 37. COWI: Behov for velfærdsuddannede i Hovedstaden, 2015 39. Finansministeriet: Økonomisk redegørelse august 2015, 2015 40. Region Hovedstaden: Regionale løsninger på regionale udfordringer, 2015 41. Region Hovedstaden: Copenhagen hele Danmarks hovedstad, 2015 42. Kommunernes Landsforening: Erhvervskonference Slideshow, 2015 48. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter: Regional- og landdistriktspolitisk redegørelse 2015, 2015 53. COWI: De arbejdsmarkedsmæssige konsekvenser af store offentlige anlægsbyggerier i Region Sjælland, 2015 57. Region Hovedstaden: Region Hovedstadens vækstbarometer Sund, kreativ, grøn og smart vækst, 2015 39

58. Region Hovedstaden sammen med Teknologisk Institut og Jysk Analyse: Region Hovedstadens Vækstbarometer - Arbejdskraft, 2015 59. Region Hovedstaden udarbejdet af teknologisk institut og jysk analyse: Region Hovedstadens vækstbarometer Konjunkturer udsigt 2015, 2015 71. Tekniq: Markedsanalyse 2015, 2015 72. Økonomi og indenrigsministeriet: Økonomisk redegørelse maj 2015, 2015 74. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd: Antallet af private job er vokset i alle landsdele, 2015 75. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd: Beskæftigelsen i den private sektor er vokset i alle landsdele, 2015 77. Dansk Metal: Udsigt til 12.000 flere industriarbejdspladser i 2016, 2015 87. Industriens Uddannelser: Fælles arbejdsmarkedspolitisk redegørelse for Industriens Uddannelser, 2015 90. Dansk Metal: Høringssvar, 2015 102. Akademikerne: Høringssvar, 2015 105. Horesta: Slideshow - Arbejdskraft 2015 Tjener - Nordjylland, 2015 108. Syddansk vækstforum: Kortlægning af den danske offshorebranche - Regional udviklingsplan, 2013 110. Dansk Industri: Indsigt - virksomhederne vil mangle 44.000 faglærte om 10 år, 2015 114. Helsingør Kommune: Budgetforlig 2016-2019, 2015 116. Helsingør Kommune: Høringssvar, 2015 117. Hillerød Kommune: Spørgeskemaundersøgelse af arbejdskraftbehov i bygge- og anlægssektoren 2015, 2015 119. Horesta: Høringssvar, 2015 139. Region Hovedstaden: Vækstbarometer, 2015 140. Region Hovedstaden: Nye udbud af erhvervsuddannelser - fremtidens uddannelsesdækning og uddannelsesmiljøer i Region Hovedstaden vedr. erhvervsuddannelser, 2015 160. Agenda: Opsving kan hæmmes af lav ledighed i enkelte brancher, 2014 161. Dansk Industri: Fremgang i fjerde kvartal især for servicevirksomhederne, 2015 162. Industriens Uddannelser: Kompetencekrav og efteruddannelsesbehov for faglærte procesoperatører, 2014 163. CEVEA: Begyndende mangel på jern og metal medarbejdere, 2014/2015 168. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering: Rekruttering på det danske arbejdsmarked, 2015 175. Region Sjælland: Uddannelsesanalysen 2015, 2015 40

MPLOY A/S GOTHERSGADE 103, STUEN 1123 KØBENHAVN K TEL. +45 32 97 97 87 MPLOY@MPLOY.DK WWW.MPLOY.DK 41