Analyse af erhvervs- og arbejdsmarkedsudviklingen

Transkript

1 Analyse af erhvervs- og arbejdsmarkedsudviklingen Baggrundsnotat til brug for dialogen om fremtidige udbud af erhvervsuddannelser i Region Hovedstaden Udarbejdet november-december 2015.

2 Indhold Introduktion... 3 Sammenfatning Erhvervsstrukturen i Region Hovedstaden Antal arbejdspladser inden for de enkelte brancher Erhvervsstruktur fordelt på kommuner og subregioner Udviklingen på arbejdsmarkedet i Region Hovedstaden Arbejdspladser Arbejdspladser fordelt på uddannelsesniveau Uddannelse fordelt på erhverv Faglærtes fordeling på erhvervsområder Arbejdsstyrken Den forventede udvikling på arbejdsmarkedet og kompetencebehovet i Region Hovedstaden Behovet for faglærte i Region Hovedstaden Ledighed Aktuel mangel på faglærte funktioner Behovet for meroptag på erhvervsuddannelser for at imødekomme behovet for faglært arbejdskraft Bilag

3 Introduktion I forlængelse af erhvervsuddannelsesreformen, der trådte i kraft den 1. august 2015, gennemføres en ny udbudsrunde af erhvervsuddannelser. Der er kommet ny struktur på erhvervsuddannelserne, der bl.a. betyder en ændret opbygning og sammensætning af grundforløbene. Der er endvidere indført adgangskrav. Formålet med ændringerne er bl.a. at forbedre uddannelsesmiljøet og gøre erhvervsuddannelserne mere attraktive, så flere unge vælger og gennemfører en erhvervsuddannelse. I Region Hovedstadens vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS) er det en politisk vision at skabe en grøn og innovativ metropol med høj vækst og livskvalitet. Visionen skal understøttes af investeringer i fire udvalgte væksterhverv samt to rammevilkår. Rammevilkårene udgøres af effektiv og bæredygtig mobilitet samt en kompetent arbejdsstyrke. Udbudsrunden af erhvervsuddannelser er relevant som rammevilkår for en mere kompetent arbejdsstyrke. Notatet er en analyse af udviklingen på arbejdsmarkedet og i erhvervslivet i Region Hovedstaden. Formålet med analysen er at underbygge erhvervsuddannelsernes arbejde med ansøgningerne til udbudsrunden samt understøtte dialogen om øvrige indsatser for flere, dygtigere faglærte. Læsevejledning I analysens første afsnit findes data på regionens arbejdspladser, herunder antal arbejdspladser inden for de enkelte brancher. Der findes tal for 2004 og 2014 og fremskrivningstal for I samme afsnit er specialiseringsgraden for hver af regionens 29 kommuner, samt tre regionale arbejdsmarkedsområder beregnet. Specialiseringsgraden angiver, hvor stor betydning en bestemt branche har ift. landsplan, målt i antal private job. Specialiseringsgraden giver et fingerpeg om kommunens erhvervsmæssige styrkepositioner. I afsnit 1 findes endvidere et overblik over de erhvervspolitiske satsninger i udvalgte kommuner, der har særlig relevans i dialogen om Udbudsrunden. I afsnit 2 præsenteres data om arbejdspladserne i regionen, med særligt fokus på faglærte arbejdspladser. Her er tal og diagrammer, der viser regionens arbejdspladser fordelt på uddannelser og på brancher, herunder antal og andel faglærte fordelt på brancher. Her er også en opgørelse over, hvor mange personer i arbejdsstyrken, der har en erhvervsfaglig uddannelse opdelt på de tidligere 12 indgange. Sidst i afsnit 2 behandles den forventede udvikling på arbejdsmarkedet udtrykt i arbejdsstyrke, beskæftigede og arbejdsløse i Region Hovedstaden opdelt på fem overordnede uddannelseskategorier: ufaglært, faglært, kort-, mellemlang- og videregående uddannelse. I afsnit 3 behandles særligt rekrutteringssituationen for faglærte i de kommende år, udtrykt ved den fremskrevne (forventede) udvikling i arbejdsløshed og i antal arbejdspladser. I afsnittet præsenteres også et par centrale undersøgelsesresultater, der udtrykker den aktuelle rekrutteringssituation i regionen, samt en oversigt over stillingsbetegnelser, som der er mangel på arbejdskraft i Region Hovedstaden. 3

4 Sammenfatning Region Hovedstaden er den region i landet, som er kommet bedst ud af krisen, og som nu oplever størst vækst i arbejdsstyrken, vækst og beskæftigelse. Regionen har også den højeste andel med en videregående uddannelse. Regionen vil mangle både faglærte og medarbejdere med videregående uddannelser i de kommende år. Arbejdsstyrken i Region Hovedstaden er i 2014 på personer heraf er hver fjerde faglært ( personer). Størstedelen af den faglærte arbejdsstyrke er uddannet inden for handel og kontor (42 pct.). I 2014 er det ca. 40 pct. af alle arbejdspladserne i Region Hovedstaden, der besættes af personer med en kort, mellemlang eller videregående uddannelse, mens hver fjerde arbejdsplads besættes af en faglært og hver fjerde af en ufaglært. Der er i arbejdspladser (målt i årsværk) i Region Hovedstaden og antal arbejdspladser vil i 2020 være steget til i Region Hovedstaden. Fremgangen vil være inden for alle brancher, dog størst inden for privat service. I den kommende 10-års periode forventes fremgang i arbejdsstyrkens størrelse og i beskæftigelsen for regionens faglærte og personer med en videregående uddannelse, mens der ventes et fald for ufaglærte. Frem mod 2020 bliver der flere arbejdspladser for både faglærte og personer med en kort-, mellemlang- eller lang videregående uddannelse. Antallet af arbejdspladser vil stige inden for alle fire hovedgrupper af faglærte: handel og kontor, bygge og anlæg, jern og metal, samt social og sundhed, dog mindst inden for social- og sundhedsområdet. Antallet af arbejdspladser for ufaglærte vil falde og føre til øget arbejdsløshed, så der forventes arbejdsløse ufaglærte/studenter i I 2020 viser prognoser, at der i regionen vil mangle godt personer med en faglært uddannelse, godt men en kort videregående uddannelse og knap med en mellemlang videregående uddannelse. Manglen på faglærte ventes at blive på knap faglærte inden for både handel og kontor, og jern og metal, mens bygge og anlægsområdet ventes at mangle faglærte. I 2024 forventes manglen på faglærte at være på godt personer. Social- og sundhedsområdet står ikke for at mangle faglært uddannede i den kommende 10-års periode. 4

5 1. Erhvervsstrukturen i Region Hovedstaden I den regionale vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS) sættes fokus på investeringer i erhvervene inden for smart -, sund-, grøn- og kreativ vækst. De udvalgte væksterhverv vurderes at have et stort potentiale målt i beskæftigelse, omsætning og eksport, og skal bidrage til øget vækst og flere arbejdspladser. Erhvervenes betydning for beskæftigelse og eksport varierer, men samlet set har de væsentlig betydning for regionen. Region Hovedstaden investerer i at opbygge vidensmiljøer og samarbejder, bl.a. klyngeorganisationer, for at sikre veluddannet arbejdskraft, videnoverførsel, innovation mv. til gavn for vækst og beskæftigelse. Dette kompetenceniveau skal bevares og udvikles for at opretholde og tiltrække vækst og arbejdspladser i regionen. I en analyse udarbejdet af Teknologisk Institut for Region Hovedstaden, er de fire væksterhverv fordelt på følgende seks brancher: sundhed- og velfærdsteknologi, bioteknologi, energi- og bæredygtighed, kreative erhverv, turisme samt transport og logistik. Deres andel af vækst er som følger: Erhverv Job (Beskæftigelse i erhvervet i procent af samlet beskæftigelse) Eksport (eksporten fra erhvervet i procent af samlet eksport) Værditilvækst (værditilvækst pr. medarbejder i kroner) Specialiseringsgrad (beskæftigelsesandelen i hovedstadsregionen i forhold til hele landet (100)) Kreative erhverv 13 % 10 % kr. 129 Energi og bæredygtighed 10 % 12 % kr. 59 Bioteknologi 3 % 18 % kr. 100 Transport og logistik 11 % 50 % kr. 109 Sundhed- og velfærdsteknologi 16 % 1 % kr. 82 Turisme, oplevelser og event 7 % 2 % kr. 94 Kilde: Fremtidens Medarbejder hvilke kompetencer skaber vækst? Teknologisk Institut for Region Hovedstaden, Dette afsnit analyserer erhvervsstrukturen i Region Hovedstaden generelt, mens der i afsnittene 2.2, 2.3 og 2.4 ses særligt på den faglærte del af regionens arbejdsmarked, både arbejdspladser og fordeling inden for erhvervsområder. 5

6 Føde-, drikke- og Medicinalindustri Elektronikinustri Bygge og anlæg Handel Transport Hoteller og Forlag, tv og radio Telekommunikation IT- og Finansiering og Ejendomshandel og Rådgivning mv. Forskning og Videnservice Rejsebureauer, Offentlig Undervisning Sundhedsvæsen Sociale institutioner Kultur og fritid Andre serviceydelser 0,7% 1,7% 0,8% 2,2% 0,8% 4,3% 5,7% 4,5% 3,0% 1,8% 0,7% 1,6% 2,4% 4,8% 5,3% 4,8% 7,0% 7,2% 6,0% 4,5% 10,5% 15,5% 1.1. Antal arbejdspladser inden for de enkelte brancher Der er i arbejdspladser målt i årsværk indenfor regionsgrænsen. 15,5 pct. af arbejdspladserne ligger inden for handel, mens 10,5 pct. inden for de sociale institutioner. I forhold til landsgennemsnittet er der en større andel af arbejdspladserne i regionen, der ligger inden for bl.a. rådgivning, transport, medicinalindustri, hoteller og restauranter, forlag, tv og radio, offentlig administration, forsvar og politi, rejsebureauer, samt rengøring mv. Region Hovedstaden har relativt færre arbejdspladser inden for eksempelvis landbrug og en række industrier som metalindustri, maskinindustri og føde-, drikke- og tobaksvareindustri sammenlignet med landsgennemsnittet (de mindste brancher er udeladt fra nedenstående diagram). 18,0% 16,0% 14,0% 12,0% 10,0% 8,0% 6,0% 4,0% 2,0% 0,0% Erhvervsstruktur Andel af arbejdspladser (årsværk) fordelt på 22 brancher i Region Hovedstaden og hele landet Region Hovedstaden Hele landet OBS: Brancher, der udgør 0,6 pct. eller mindre af regionens arbejdspladser er udeladt af diagrammet. Kilde: Sam-K/Line 6

7 Antal arbejdspladser (årsværk) Antallet af arbejdspladser inden for landbrug og industri er i Region Hovedstaden faldet i perioden 2004 til 2014, dels pga. strukturel omstilling, men også pga. krisen. I samme periode har der været fremgang inden for privat og offentlig service, samt en lille fremgang inden for bygge og anlæg. Som det fremgår af nedenstående tabel forventes dog en vækst i de kommende år inden for alle fem grupper af brancher, særligt inden for privat service Antal arbejdspladser (årsværk) i Region Hovedstaden fordelt på brancher i 2004 og 2014, og 2020 (fremskrivning) Kilde: Sam-K/Line Landbrug mv. Industri mv. Bygge og anlæg Privat service Offentlig service Kigger man på brancherne i en mere detaljeret inddeling, jf. figur nedenfor, kan man tydeligere se, hvilke brancher, der har oplevet fremgang og tilbagegang målt på antal arbejdspladser. Den største relative fremgang er inden for transportmiddelindustrien, som er steget fra 203 arbejdspladser i 2004 til 302 arbejdspladser 10 år senere, hvilket svarer til en fremgang på 49 pct. Men flere brancher har set vækstrater på over 20 pct.: IT- og informationstjenester (41 pct.), hoteller og restauranter (26 pct.), medicinalindustri (33 pct.) og rådgivning (29 pct.). Antalsmæssigt er den største stigning sket inden for rådgivningsbranchen, hvor der i 2014 var godt flere arbejdspladser (målt i årsværk) end 10 år tidligere. Den branche, der antalsmæssigt er gået mest tilbage er inden for transport, hvor der var godt færre arbejdspladser i Plast-, glas- og betonindustrien samt træ- og papirindustrien har oplevet den største relative tilbagegang på hhv. 46 pct. og 43 pct. 7

8 Kilde: Sam-K/Line Ændring i antal arbejdspladser (årsværk) i Region Hovedstaden, Rådgivning mv. Hoteller og restauranter IT- og informationstjenester Sundhedsvæsen Undervisning Handel Finansiering og forsikring Rejsebureauer, rengøring og anden Medicinalindustri Bygge og anlæg Andre serviceydelser Ejendomshandel og udlejning Offentlig administration, forsvar og politi Videnservice Kemisk industri Elektronikinustri Transportmiddelindustri Møbel og anden industri Tekstil- og læderindustri Råstofudvinding Olierafinaderier Kultur og fritid Maskinindustri Energiforsyning Vandforsyning og renovation Fremst. af elektrisk udstyr Landbrug, skovbrug og fiskeri Forskning og udvikling Metalindustri Forlag, tv og radio Træ- og papirindustri, trykkerier Sociale institutioner Føde-, drikke- og tobaksvareindustri Plast-, glas- og betonindustri Telekommunikation Transport Erhvervsstruktur fordelt på kommuner og subregioner Region Hovedstaden udgøres af 29 kommuner som hver for sig har forskellig erhvervsstruktur. Nogle af de særlige erhvervsspecialiseringer i kommunerne er bl.a. medicinal- og kemisk industri samt transport og metal og elektronikindustri. Erhvervsspecialisering er et udtryk for den andel af arbejdspladser, som en bestemt branche udgør i en kommune i forhold til landsplan. En specialiseringsgrad på 2 betyder, at andelen af arbejdspladser inden for branchen er dobbelt så høj som landsgennemsnittet. Omvendt betyder en specialiseringsgrad på 0,5 pct., at kun halvt så mange er beskæftiget inden for branchen i forhold til landsgennemsnit. 8

9 Nedenstående tabel viser de tre mest specialiserede erhverv i hver af regionens kommuner. Kommuners top 3 specialiseringer Kommune Branche Antal SG ifht. private job landsplan København Forlag, tv og radio ,4 Telekommunikation ,0 Andre serviceydelser ,3 Frederiksberg Videnservice ,5 Ejendomshandel og udlejning ,5 Andre serviceydelser ,3 Dragør Hoteller og restauranter 196 2,2 Bygge og anlæg 228 1,6 Vidensservice / Transport 48 / 144 Begge 1,5 Tårnby Transport ,7 Offentlig administration, forsvar 135 2,6 og politi Hoteller og restauranter ,3 Albertslund Telekommunikation 423 3,8 Rejsebureauer, rengøring oa ,5 operationel service Bygge og anlæg ,2 Ballerup Medicinalindustri ,5 IT- og informationstjenester ,9 Finansiering og forsikring ,6 Brøndby Fremst. af elektrisk udstyr 341 3,8 Kultur og fritid 919 2,7 Transport ,3 Gentofte Medicinalindustri ,2 Rådgivning mv ,3 Vidensservice 851 1,9 Gladsaxe Medicinalindustri ,1 Kemisk industri ,8 IT- og informationstjenester ,0 Glostrup Kemisk industri 586 6,9 Finansiering og forsikring ,4 Vandforsyning og renovation 170 3,3 Herlev IT- og informationstjenester 929 2,9 Plast-, glas- og betonindustri 350 2,0 Forlag, tv og radio 339 1,8 Hvidovre Kemisk industri 431 4,3 Offentlig administration, forsvar 181 3,2 9

10 Høje- Taastrup Lyngby- Taarbæk og politi Transport ,4 Telekommunikation 677 3,8 Finansiering og forsikring ,8 Vandforsyning og renovation 325 3,7 Rådgivning mv ,9 Forskning og udvikling 405 3,6 Finansiering og forsikring ,6 Rødovre Vandforsyning og renovation 264 5,6 Bygge og anlæg ,6 Kemisk industri 134 1,8 Ishøj Transport 602 1,9 Bygge og anlæg 929 1,9 Rejsebureauer, rengøring oa 576 / 31 Begge 1,7 operationel service/transportmiddelindustri Vallensbæk IT- og informationstjenester 279 3,2 Transport 357 2,1 Handel ,4 Allerød Elektronikindustri Råstofudvinding ,3 Rådgivning mv ,2 Egedal Metalindustri ,3 Tekstil- og læderindustri 93 4,1 Bygge og anlæg ,6 Fredensborg Plast-, glas- og betonindustri 311 2,6 Kultur og fritid 449 2,6 Sociale institutioner 314 2,2 Frederikssund Kemisk industri ,7 Furesø Elektronikindustri 255 2,7 Transprtmiddelindustri 54 1,7 Offentlig administration, forsvar 94 3 og politi Kultur og fritid Vandforsyning og renovation 80 2,4 Gribskov Sociale institutioner Fremst. af elektrisk udstyr 168 3,3 Elektronikindustri 215 2,6 Halsnæs Plast-, glas- og betonindustri 87 5,5 Sociale institutioner 163 1,8 Andre serviceydelser 227 1,5 Helsingør Plast-, glas- og betonindustri 967 4,7 Elektronikindustri 168 3,3 10

11 Sundhedsvæsen 566 1,6 Hillerød Medicinalindustri ,6 Elektronikindustri 420 3,6 Offentlig administration, forsvar 106 1,9 og politi Hørsholm Undervisning 377 2,3 Vandforsyning og renovation 54 2,1 Rådgivning mv Rudersdal Elektronikindustri ,6 Medicinalindustri 707 3,5 IT- og informationstjenester ,9 Bornholm Landbrug, skovbrug, fiskeri 894 2,3 Føde-, drikke- og 596 2,1 tobaksvareindustri Maskinindustri 494 1,8 Note 1: Christiansø er medregnet i totaler men SG er ikke beregnet Note 2: "Uoplyst aktivitet" er medtaget i udregningerne, men ikke medtaget som en branche i top 3 Note 1: Christiansø er medregnet i totaler men SG er ikke beregnet Note 2: "Uoplyst aktivitet" er medtaget i udregningerne, men ikke medtaget som en branche i top 3 Kilde: Sam-K/Line og egne beregninger Da der forekommer væsentlig pendling mellem kommunerne i Region Hovedstaden giver det mening at kigge på nogle større geografiske områder end de enkelte kommuner, da pendlingen er et udtryk for arbejdsmarkedets størrelse i og omkring kommunen. Nedenstående viser tilsvarende erhvervsspecialiseringen, men opgjort på tre geografier omkring København, (Nord)vestlige omegn til København samt Nordsjælland. Geografien følger den opdeling, som det Regionale Arbejdsmarkedsråd Hovedstaden anvender. Erhvervsspecialisering i København og omegn, det nord-vestlige København og Nordsjælland København og omegn (Frederiksberg, Gentofte, Gladsaxe, Herlev, København, Lyngby-Taarbæk, Tårnby, Dragør) (Nord)Vestlige København (Albertslund, Ballerup, Brøndby, Glostrup, Hvidovre, Høje- Taastrup, Rødovre, Vallensbæk, Ishøj) Nordsjælland (Allerød, Egedal, Fredensborg, Frederikssund, Furesø, Gribskov, Halsnæs, Helsingør, Hillerød, Hørsholm, Rudersdal) Forlag, TV og Radio SG 2,6 Medicinalindustri SG 2,4 Elektronikindustri SG 4,3 Telekommunikation SG 2,0 Finansiering og forsikring SG 2,1 Kemisk industri SG 2,3 Andre serviceydelser SG 1,9 Kemisk industri SG 1,5 Medicinalindustri SG 2,2 11

12 Kilde: Sam-K/Line og egne beregninger Det fremgår, at medicinalindustrien og kemisk industri har en specialiseringsgrad på mere end 2 i to af de definerede geografier (Vestlige København og Nordsjælland), mens København og omegn er særligt domineret af medie og kommunikation og service. Boksen nedenfor giver et overblik over de erhvervspolitiske satsninger i udvalgte kommuner af særlig relevans i dialogen om udbudsrunden. Erhvervsudviklingen i udvalgte kommuner Helsingør Kommunen vil udvikle det eksisterende erhvervsliv og nye forretningsområder i relation til kreativitet, kultur og turisme. Konkret vil kommunen styrke de lokale og regionale erhvervsklynger indenfor: tekstilindustri, plastindustri, transport- og logistikbranchen, kultur- og turismeerhverv, maritime erhverv og sundhedsområdet. Turisme har en stor betydning for Helsingør Kommune jobs, knap 10 pct. af kommunens job, er afledt af turisme og den turistmæssige omsætning i kommunen er på 1,351 milliard kr., den tredje største i regionen efter København og Bornholm. Med en turismestrategi vil kommunen realisere visionen om at tiltrække flere besøgende. Halsnæs Halsnæs fokuserer på fem indsatsområder for at sikre vækst og arbejdspladser i kommunen, dvs. 1. Optimere af rammebetingelser for erhvervslivet 2. Sikre kompetence- og forretningsudvikling for erhvervslivet (særligt spin-off og iværksætteri) 3. Et stærkt virksomhedsnetværk 4. Styrke udvalgte erhvervsklynger, herunder fem eksisterende erhvervsklynger: Stål- og plastindustrien, Hundested Havn, turismeerhvervet, Frederiksværk Bymidte samt økolandsbyen Dyssekilde. Derudover er der også fokus på at styrke de socialøkonomiske virksomheder). 5. Skabe vækst i små og mellemstore virksomheder Høje-Taastrup Kommunens vækstpolitik har som ambition at gøre kommunen til en af Danmarks bedste erhvervskommuner. Vækstråd Høje-Taastrup har fokus på, hvordan virksomheder, uddannelsesinstitutioner og kommune sammen kan skabe mere vækst, og vil sætte fokus på fremtidens behov for arbejdskraft Transportområdet har historisk set været betydningsfuldt i Høje-Taastrup kommune. Byrådet vil derfor facilitere et regionalt eller nationalt klyngeinitiativ, der kan bane vej for øget beskæftigelse og tiltrække videntunge virksomheder inden for branchen, fx speditører og underleverandører. Videntunge arbejdspladser: erhvervslivet i Høje-Taastrup kommune er karakteriseret ved at beskæftige en relativ stor andel faglærte. Kommunen vil gerne tiltrække flere viden- og innovationstunge arbejdspladser, bl.a. ved at skabe positiv opmærksomhed på bosætningsmæssige tilbud, der matcher moderne familiers ønsker og krav. Kommunen vil indtræde i klyngesamarbejdet Copenhagen Finance It Region (CFIR), samt undersøge mulighed for samarbejde med Ballerup kommune, der også har mange virksomheder inden for it og finans. Velfærdsteknologi og sundhedsfremme: Danske handicaporganisationer har domicil i kommunen og 12

13 Teknologisk Instituts Center for robotteknologi, samt Hjælpemiddelinstituttet er lige i nærheden. Kommunen vil facilitere et klyngesamarbejde med henblik på at udvikle en styrkeposition inden for velfærdsteknologi og sundhedsfremme. Furesø Kommunens erhvervs- og beskæftigelsespolitik indeholder forskellige fokusområder: Bedre overgang fra skole til iværksætter eller ansat, bl.a. ved at skabe flere reelle praktik- og lærepladser i virksomhederne Øget jobskabelse og fastholdelse af beskæftigelsen Attraktive erhvervsområder og rammevilkår Bedre erhvervsservice, herunder undersøge om der er grundlag for at etablere lokale erhvervsklynger Grøn omstilling - en gevinst for alle Branding Frederikssund En ny erhvervspolitik for kommunen er under udarbejdelse. Kommunen har udarbejdet en beskæftigelsesplan, hvis overordnede mål for er at medvirke til at øge udbuddet af kvalificeret arbejdskraft og begrænse andelen af befolkningen i den erhvervsaktive alder på offentlig forsørgelse. Kilde: Kommunernes hjemmesider 2. Udviklingen på arbejdsmarkedet i Region Hovedstaden Arbejdspladser Antallet af arbejdspladser i Region Hovedstaden 1 har været svingende siden Antallet af arbejdspladser toppede i 2008 med arbejdspladser. Under krisen faldt antallet med (-3,3 procent) til det laveste niveau i perioden til i I 2013 var antallet af arbejdspladser igen oppe på 2008-niveau på arbejdspladser. 1 Antallet af arbejdspladser er personer med arbejdssted i Region Hovedstaden, dvs. både dem, der bor i og uden for Region Hovedstaden. 13

14 Antal arbejdspladser Antal arbejdspladser i Region Hovedstaden, Kilde: Sam-K/Line Sammenlignet med gennemsnittet for hele landet, står Region Hovedstaden stærkt med den største fremgang i antallet af arbejdspladser. Af nedenstående figur fremgår det, at det København og kommunerne rundt om København omegn, der er kommet bedst ud af krisen. Antal arbejdspladser var her allerede i 2011 oppe på niveauet fra før krisen, mens områderne i nordsjælland og vest for København endnu ikke har helt samme antal arbejdspladser som i 2007 og 2008, hvor det toppede. Udviklingen i antal arbejdspladser inden for de tre del-regionale geografier i regionen (anvendt ovenfor) fremgår af nedenstående diagram Antal arbejdspladser i Region Hovedstaden fordelt på 3 geografier (Bornholm undtaget), Frederiksberg, Gentofte, Gladsaxe, Herlev, København, Lyngby- Taarbæk, Tårnby, Dragør Albertslund, Ballerup, Brøndby, Glostrup, Hvidovre, Høje-Taastrup, Rødovre, Vallensbæk, Ishøj Allerød, Egedal, Fredensborg, Frederikssund, Furesø, Gribskov, Halsnæs, Helsingør, Hillerød, Hørsholm, Rudersdal Kilde: Sam-K/Line og egne beregninger 14

15 Bornholm er ikke medtaget i figuren. Her har der været et fald i antal arbejdspladser i perioden fra knap i 2004 til knap i Arbejdspladser fordelt på uddannelsesniveau Erhvervsudviklingen i Region Hovedstaden er præget af en stor andel videnstunge virksomheder, både inden for produktion og service. Andelen af vidensmedarbejdere med videregående uddannelser i erhvervslivet er således højere i Region Hovedstaden end i resten af landet. Ca. 40 pct. af de i alt arbejdspladser i Region Hovedstaden besættes af personer med videregående uddannelser (KVU, MVU og LVU), mens hver fjerde er faglært og hver fjerde er ufaglært medarbejdere. Diagrammet viser, fordelingen af arbejdspladser i regionen på ufaglærte, faglærte studenter og videregående uddannelse. Lang vid.g. uddannelse - LVU 15% Mellemlang vid.g. uddannelse - MVU 18% Kilde: Sam/K-Line Arbejdspladser i Region Hovedstaden fordelt på uddannelser, 2014 Kort vid.g. uddannelse - KVU 5% Ufaglært/Uoply st 26% Studenter, hf, hhx, htx 10% Faglærte / EFU 26% Som det fremgår af nedenstående diagram viser fremskrivningerne for arbejdsmarkedet i Region Hovedstaden, at der i 2020 er færre arbejdspladser for de ufaglærte, mens antallet af arbejdspladser for faglærte og for personer med videregående uddannelser forventes at stige i den nærmeste årrække, jf. også afsnit 2.6. Det fremgår af diagrammet, at der forventes at blive fremgang i antal arbejdspladser inden for alle grupper af faglærte (handel og kontor, bygge og anlæg, jerns og metal, social og sundhed, samt øvrige faglærte uddannelser). Det er endvidere værd at bemærke, at der også forventes en stigning i antallet af arbejdspladser til personer med en gymnasial uddannelse. 15

16 Antal arbejdspladser Kilde: Sam-K/Line Antal arbejdspladser i Region Hovedstaden fordelt på uddannelse i 2004 og 2014, samt fremskrivning for 2020 Ufaglæ rt Gymna siale Handel - og kontor Bygge & anlæg Jern & metal Social & sundh ed Andre faglært e KVU MVU LVU Uddannelse fordelt på erhverv De forskellige grupper af arbejdskraft anvendes i forskellig grad inden for de forskellige brancher. Cirkeldiagrammerne nedenfor viser fordelingen af hhv. ufaglærte/studenter, faglærte samt personer med videregående uddannelse på 5 hovedbrancher målt på beskæftigelse. Diagrammerne viser, at andelen af hhv. faglærte og ufaglærte/studenter inden for de forskellige brancher ikke er så forskellig. Blandt de to grupper er knap hver tredje ansat inden for offentlig service; godt halvdelen er ansat inden for privat service (51-60 pct.); 4-10 pct. er ansat inden for bygge- og anlægsområdet og 6-8 pct. er ansat inden for industrien. Antal og andel beskæftigede i Region Hovedstaden fordelt på erhverv og uddannelse, 2013 Offentlig service; ; 30% Ufaglærte, studenter mv. Privat service; ; 60% Uoplyst erhverv; 689; 0% Landbrug mv.; 1.499; 0% Industri mv.; ; 6% Bygge og anlæg; ; 4% 16

17 Faglærte Uoplyst erhverv; 377; 0% Landbrug mv.; 1.474; 1% Offentlig service; ; 30% Industri mv.; ; 8% Bygge og anlæg; ; 10% Privat service; ; 51% Kilde: Sam-K/Line Blandt personer med en videregående uddannelse ser billedet markant anderledes ud: knap halvdelen er beskæftiget inden for offentlig service, 42 pct. er inden for privat service, 7 pct. er inden for industri og 2 pct. er inden for bygge- og anlægsområdet. Uoplyst erhverv; 805; 0% Offentlig service; ; 49% Videregående uddannelse Privat service; ; 42% Landbrug mv.; 574; Industri mv.; 0% ; 7% Bygge og anlæg; 5.584; 2% Kilde: Sam-K/Line 2.4 Faglærtes fordeling på erhvervsområder Diagrammet nedenfor giver et mere detaljeret billede af fordelingen af de faglærte arbejdspladser på de 5 hovedbrancher: offentlig service, privat service, bygge og anlæg, industri mv. og landbrug mv.. 17

18 Antal faglærte arbejdspladser i Region Hovedstaden fordelt på brancher og uddannelse, 2014 Handel og kontor Bygge og anlæg Jern og metal Social og sundhed Andre faglærte Offentlig service Privat service Bygge og anlæg Industri mv Landbrug mv Note: Uoplyst branche er udeladt fra figuren Kilde: Sam-K/LINE Handel- og kontoruddannelserne: Som det fremgår, er der flest faglærte arbejdspladser inden for handel og kontor i alt arbejdsplads. 58 pct. af HK-arbejdspladserne er inden for privat service, mens 30 pct. er inden for offentlig service. Godt 9 pct. er inden for industri, mens relativt få er inden for bygge og anlæg, og landbrug. Bygge- og anlægsuddannelserne: Der er faglærte arbejdspladser til personer med en bygge- og anlægsuddannelse. 43 pct. af bygge- og anlægsarbejdspladser i Region Hovedstaden findes inden for byggeog anlægsbranchen. Derudover er der en del bygge- og anlægsuddannede ansat inden for offentlig og privat service og industrien. Jern- og metaluddannelserne: Der er arbejdspladser til jern- og metaluddannede i Region Hovedstaden. 44 pct. af arbejdspladserne er inden for privat service, mens 32 pct. er inden for den industrielle branche. En mindre andel af de jern- og metaluddannede arbejder inden for offentlig service og bygge- og anlægsområdet. Social- og sundhedsuddannelserne: De SOSU-uddannede udgør den mindste faglærte gruppe på regionens arbejdsmarked. Der er godt SOSU-arbejdspladser i regionen, hvoraf langt størstedelen ikke så overraskende er inden for offentlig service. Andre faglærte: Denne gruppe består bl.a. af en række forskellige uddannelser inden for jordbrug og fiskeri, transport, levnedsmiddel og husholdning, service, grafisk, teknik og industri, og pædagogisk assistentuddannelse. Samlet set er der arbejdspladser til personer med en anden faglært erhvervsuddannelse end de 4 ovennævnte. Flest er beskæftiget inden for privat service, lidt færre inden for offentlig service, mens et mindre antal arbejder inden for de øvrige brancher. 18

19 Andelen af faglærte arbejdspladser på tværs af brancher viser store forskelle. I bygge- og anlægsbranchen udgør de faglærte medarbejdere knap 60 procent, mens de indenfor undervisning kun udgør omkring 14 procent. Figuren nedenfor viser også, at de forskellige typer af faglærte arbejder inden for mange forskellige brancher, dog udgøres bygge og anlægsbranchen samt finansieringsbranchen overvejende af faglærte med uddannelser målrettet hertil. 70,0 60,0 50,0 40,0 30,0 20,0 10,0 - Andel faglærte arbejdspladser fordelt på hovederhverv i Region Hovedstaden erhvervsfaglige uddannelser (EFU) EFU: Andre EFU: Social & sundhed EFU: Jern & metal EFU: Bygge & anlæg EFU: Handel- og kontor Kilde: Sam-K/Line 19

20 2.5 Arbejdsstyrken Arbejdsstyrken er et mål for den del af de årige, som står til rådighed for arbejdsmarkedet og som enten er i beskæftigelse eller er ledige. Den samlede arbejdsstyrke i Region Hovedstaden steg fra i 2004 til i 2008, faldt så lidt og er i 2014 steget til personer Udvikling i arbejdsstyrken i Region Hovedstaden, Kilde: Sam-K/Line Ud af de personer i arbejdsstyrken, er 27 pct. (svarende til personer) ufaglærte, mens godt (24 pct.) er personer med en faglært uddannelse. Arbejdsstyrkens fordeling på uddannelse fremgår herunder. Arbejdsstyrken i Region Hovedstaden fordelt på uddannelse, 2014 Lang vid.g. uddannelse - LVU 16% Ufaglært/Uoplyst 27% Kilde: Sam-K/Line Mellemlang vid.g. uddannelse - MVU 18% Kort vid.g. uddannelse - KVU 5% Faglærte / EFU 24% Studenter, hf, hhx, htx 10% 20

21 Diagrammet nedenunder viser fordelingen af den faglærte arbejdsstyrke på de tidligere 12 indgange (uddannelsesretninger) som dog er ændret fra august 2015 pga. erhvervsskolereformen. Hele 42 pct. af den faglærte arbejdsstyrke har en uddannelse inden for hovedområdet Kontor, handel og forretningsforståelse (tidl. kaldt de merkantile uddannelser) Antal personer i arbejdsstyrken i Region Hovedstaden med en erhvervsfaglig uddannelse opdelt på område (2013) Kilde: Sam-K/Line 2.6 Den forventede udvikling på arbejdsmarkedet og kompetencebehovet i Region Hovedstaden Arbejdsmarkedet er under forandring. Den positive udvikling i antal arbejdspladser forventes heldigvis at fortsætte i den kommende 10-års periode, idet der på 10 års sigt forventes at blive skabt flere arbejdspladser i Region Hovedstaden. Det svarer til en fremgang på 8,8 procent, så vi i 2024 runder 1 mio. arbejdspladser i regionen. Det er et stykke over den forventede landsgennemsnitlige stigning i samme periode på 6,6 procent. Men der forventes også at ske forandringer i de kompetencer, der efterspørges på arbejdsmarkedet. Arbejdsmarkedet for de ufaglærte er kraftigt faldende, mens det for personer med en faglært eller videregående uddannelser er stigende. Fremskrivningen viser, at der i regionen i perioden forventes en fremgang i arbejdsstyrkens størrelse for både faglærte, KVU er, MVU er og LVU er. Den ufaglærte arbejdsstyrke og antallet af personer med studentereksamen som højst fuldførte uddannelse, forventes derimod at falde med i alt personer frem mod

22 Ændring i antal personer Samme billede tegner sig for udviklingen i antal beskæftigede, som forventes at stige for alle uddannelsesgrupper, undtagen de ufaglærte og studenter. Fremskrivningen viser, at antallet af arbejdsløse vil stige for de ufaglærte, studenter mv., mens antallet af arbejdsløse for de øvrige uddannelsesgrupper forventes at falde Kilde: Sam-K/Line Ændring i arbejdsstyrke, beskæftigede og arbejdsløse, Region Hovedstaden, (fremskrivning) Ufaglært, studenter mv. Faglærte / EFU Kort vid.g. uddannelse - KVU Mellemlang vid.g. uddannelse - MVU Lang vid.g. uddannelse - LVU Alle uddannelse r Arbejdsstyrke Beskæftigede Arbejdsløse Samlet er det forventede behov for arbejdskraft illustreret ved nedenstående figur, udtrykt ved arbejdsløshed. Negativ arbejdsløshed er et udtryk for, at der mangler arbejdskraft. Figuren viser en forventet mangel på faglærte i Region Hovedstaden i 2020 på knap faglærte, stigende til godt faglærte i I 2020 forventes en mindre mangel på godt personer med en kort videregående uddannelse, mens manglen på personer med en mellemlang videregående uddannelse forventes at blive på knap personer i

23 Antal arbejdsløse fordelt på uddannelse - fremskrivning for 2020 og 2024 i Region Hovedstaden Kilde: Sam-K/Line Ufaglært, studenter mv. Faglærte Kort videregående uddannelse Mellemlang videregående uddannelse Lang videregående uddannelse I diagrammet er ufaglærte slået sammen med personer med en gymnasial uddannelse. Det giver et lidt fortegnet billede, da fremskrivningen viser, at der i 2020 vil være en mangel på personer med en studentereksamen på knap i 2020, stigende til i Det betyder, at det forventede overskud af ufaglærte vil være på knap i 2020 og i Specifikke tal for den forventede overskud/mangel for alle uddannelsesgrupper fremgår af bilag. 23

24 Antal arbejdsløse 3. Behovet for faglærte i Region Hovedstaden Arbejdsmarkedet for faglærte har været stigende siden 2013, og ifølge fremskrivningerne vil stigningen fortsætte de kommende år. På det faglærte område forventes størst mangel inden for handel og kontor, jern og metal-området samt bygge/anlæg. Inden for disse 3 hovedgrupper forventes mangelsituationen for faglærte at være på godt personer i 2020 og omkring det dobbelte i 2024, nemlig Sosu-/omsorgsuddannelserne står ikke i en mangelsituation i de nærmeste år. Udvikling i arbejdsløshed for faglærte i Region Hovedstaden, (fremskrivning) EFU: Handel & kontor EFU: Bygge & anlæg EFU: Jern & metal EFU: Social & sundhed EFU: Andre Kilde: Sam-k/Line. Mangelsituationen er udtrykt ved forventet arbejdsløshed 24

25 Antal arbejdspladser Diagrammet nedenunder viser den forventede udviklingen i antal faglærte og ufaglærte arbejdspladser i Region Hovedstaden fra 2014 til Diagrammet viser tydeligt, at hvor antallet af arbejdspladser for begge grupper i 2014 var på ca , så forventes et klart fald i antal ufaglærte arbejdspladser til i 2024, mens de faglærte arbejdspladser forventes at stige frem til 2024, hvor regionen vil have faglærte arbejdspladser i Udvikling i antal arbejdspladser for ufaglærte og faglærte i Region Hovedstaden, (fremskrivning) Ufaglærte/Uoplyst Faglærte Kilde: Sam-K/Line Fremskrivninger er i sin natur usikre og må tages med forbehold, men udtrykker nogle tendenser, der er stabile overtid. Den forventede mangel på faglærte er ikke kun et problem ude i fremtiden allerede nu oplever virksomhederne problemer med at rekruttere den arbejdskraft de har brug for. Det fremgår bl.a. af Region Hovedstadens Vækstbarometers seneste måling fra efteråret , hvor ca. halvdelen af de rekrutterende virksomheder har svaret, at de oplever udfordringer med at få deres stillinger besat med kvalificeret arbejdskraft. I hvilken grad har virksomheden inden for det seneste halve år oplevet problemer med at skaffe kvalificeret arbejdskraft? I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke Maj-juni % 25% 13% 40% Kilde: Vækstbarometeret, efterår I Vækstbarometret spørger regionen ca. 800 virksomheder i hovedstadsregionen om forventninger til vækst, arbejdskraft, konjunkturer mv. Undersøgelsen gentages hvert halve år. 25

26 Det er især manglen på faglærte og højtuddannet arbejdskraft, der presser sig på. 39 procent af de virksomheder, der har oplevet problemer med at rekruttere kvalificeret arbejdskraft, har søgt efter faglærte medarbejdere, mens 38 procent har søgt efter medarbejdere med en videregående uddannelse. Hvilken kategori af medarbejdere har virksomheden haft de største problemer med at rekruttere til det seneste halve år? Faglærte Funktionærer fx ingeniører, økonomer, Ufaglærte (timelønnede) Ledelse Flere forskellige Ved ikke 39% 38% 6% 2% 9% 5% Kilde: Vækstbarometeret, efterår Rekrutteringsudfordringerne dokumenteres også i den seneste undersøgelse af rekrutteringssituationen på det danske arbejdsmarked fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) 3. Fra uge 27 til er knap stillinger i regionen søgt besat uden held, hvilket svarer til 0,6 pct. af beskæftigelsen. Det er en forværring fra 0,4 pct. i samme periode i Det er bygge- og anlæg samt hotel- og restaurationsbranchen, der er værst ramt. Her er der rekrutteret forgæves til hhv. 2,9 pct. og 2,1 pct. af beskæftigelsen. Ifølge samme undersøgelse svarer 32 pct. af de virksomheder i hovedstadsregionen, der har rekrutteret forgæves, at den forgæves rekruttering har resulteret i produktionsbegrænsninger. På Bornholm er andelen på 18 pct. pct. 3.1 Ledighed Ledigheden i Region Hovedstaden varierer efter uddannelse. I 2014 var ledigheden størst blandt ufaglærte og studenter med i alt 6,1 pct. ledige i arbejdsstyrken. Ledigheden var mindst for personer med en mellemlang videregående uddannelse med 3,3 pct. af arbejdsstyrken. Ledigheden blandt faglært uddannede ligger på 5 pct. af arbejdsstyrken, hvilken kun er en lille smule højere end den gennemsnitlige ledighed for alle uddannelser, der ligger på 4,9 pct. 3 Rekruttering på det danske arbejdsmarked, Rambøll Management for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, efterår Findes her: STAR/Publikationer/2015/12/Rekruttering%20efteraar% aspx 26

27 Ledighed for uddannelses- Ledighed for de forskellige faglærte uddannelsesområder Når man zoomer ind på de forskellige faglærte uddannelser, ses dog stor variation i ledighedsprocenten. Inden for teknologiområdet, maskinteknik og produktion, strøm og elektronik og oplevelsesområdet er ledigheden kun på omkring 1 pct. I den anden ende af spektret ligger transport og logistikområdet, jordbrug og natur og fødevarer alle med ledighedsprocenter over 12. Ledighed fordelt på uddannelse i Region Hovedstaden, 2014 Teknologiområdet, strøm og Oplevelsesområdet Teknologiområdet, cykel-, auto- og Transport og logistikområdet Jordbrug og natur Fødevarer mv. Teknologiområdet, grafisk teknik Teknologiområdet, maskinteknik Byggeriområdet Kontor, handel og forretningsservice Omsorg, sundhed og Pædagogik 1,1% 0,1% 4,5% 1,1% 3,0% 4,5% 5,8% 9,6% 12,9% 13,5% 12,4% Lang vid.g. uddannelse - LVU Mellemlang vid.g. uddannelse - MVU Kort vid.g. uddannelse - KVU Faglærte / EFU Ufaglært, studenter mv. Alle uddannelser 3,9% 3,3% 4,1% 5,0% 6,1% 4,9% 0% 2% 4% 6% 8% 10% 12% 14% 16% Ledige i pct. af arbejdsstyrken Kilde: Sam-K/Line 27

28 3.2 Aktuel mangel på faglærte funktioner COWI har for STAR udregnet, at der allerede i 2016 vil være behov for ca faglærte alene til de planlagte større infrastrukturprojekter i Region Hovedstaden 4 (hospitalsbyggerier, letbane, metro-cityring, metro til Sydhavnen mv.). Tabellen nedenfor er en gengivelse af STAR s tabel over den direkte beskæftigelsesmæssige effekt af de planlagte større infrastrukturprojekter i Region Hovedstaden (undtaget Togfonden) fordelt på uddannelsesgrupper (målt i mandeår). Region Hovedstaden I alt Ikke-faglærte/struktører Murere Tømrere og snedkere VVS'ere Bygningsmalere 300 Elektrikere Chauffører Smede mv Andre faglærte inden for byggeri Teknikere Bygningskonstruktører, diplomingeniører mv Civilingeniører inkl. ledelse Andre LVU (længevarende videregående udd.) I alt Note.: Bemærk at alle tallene er rundet op til nærmeste 100. Er arbejdskraftbehovet mindre end 100, er tallet ikke medtaget i rapporten, idet usikkerheden om tallet er stort. Afrundingen indebærer, at summen af arbejdskraftbehovene i de enkelte år ikke svarer helt til arbejdskraftbehovet i I alt -kolonnen. Kilde: De beskæftigelsesmæssige konsekvenser af de kommende års infrastrukturprojekter opdatering af tal bag ekspertudvalgets rapport (Leo Larsen-rapporten), COWI og STAR, maj De beskæftigelsesmæssige konsekvenser af de kommende års infrastrukturprojekter opdatering af tallene i Ekspertudvalgets rapport: "Ekspertudvalget vedrørende infrastrukturinvesteringer og arbejdskraft og kvalifikationsbehov Beskæftigelses- og uddannelsesindsatsen for ledige", COWI for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR), maj Ekspertudvalget er også kendt som Leo Larsen -udvalget 28

29 Nedenfor ses en oversigt som viser, hvilke stillingsbetegnelser, hvis jobmuligheder Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) registrerer som mangel på arbejdskraft. Oversigten er udarbejdet på baggrund af arbejdsmarkedsbalancen, som STAR udarbejder 2 gange årligt. Den udarbejdede oversigt medtager Region Hovedstaden (dog ikke Bornholm) og gælder for efteråret Mangel på faglært arbejdskraft, Region Hovedstaden, efterår 2015 Ufaglærte/ specialarbejdere mv. Faglærte Videregående uddannelse (ikke komplet) Kontrollør Beregner/opmåler Accountmanager Plejehjemsmedhjælper Butiksassistent Beregner/opmåler Butikschef Bygningssnedker CNC-operatør Drejer Ejendomsfunktionær Ekspedient Elektriker Elektronikfagtekniker Finansmedarbejder Fodermester Fræser Hospitalsserviceassistent Indkøber Industritekniker Jern- og metalsliber Kok Kontorassistent Kontorfuldmægtig Køkkenchef Lægesekretær Maskinoperatør Plejehjemsmedhjælper Rengøringsassistent Salgskonsulent Sikringsmontør Social- og sundhedsassistent Social- og sundhedshjælper Telemarketingmedarbejder Tømrer Værkfører Bioanalytiker Businesscontroller Bygningsingeniør Elektroingeniør Energiingeniør Erhvervsanalytiker Faglærer Farmakolog Finansmedarbejder Folkeskolelærer Indkøber It-ingeniør Jurist Kort- og landmålingstekniker Laboratorieleder Læge Lægekonsulent Maskiningeniør Miljøingeniør Områdechef Operationssygeplejerske Overlæge Programmør og systemudvikler Projektleder, bygge og anlæg Pædagog Socialformidler Socialpædagog Socialrådgiver Støttepædagog Sygeplejerske Værktøjsmager Økonomicontroller Note: Listen over stillingsbetegnelser inden for de videregående uddannelser er ikke komplet. Kilde: Arbejdsmarkedsbalancen for andet halvår STAR (Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering). De udtrukne data i oversigten medtager Region Hovedstaden, dog ikke Bornholm. Stillingsbetegnelserne er trukket med ud i oversigten, hvis jobmulighederne er kategoriseret som "mangel på arbejdskraft". 29

30 3.3. Behovet for meroptag på erhvervsuddannelser for at imødekomme behovet for faglært arbejdskraft Dansk Industri udgav tilbage i november 2013 en analyse af, hvor meget større det årlige optag af elever på erhvervsuddannelserne skal være i , hvis virksomhederne ikke skal mangle faglærte i På landsplan vil der inden for handel og kontor-fagene være behov for at øge optaget med knap elever hvert år svarende til en stigning på 41 pct. Inden for jern og metal-fagene er situationen endnu værre. Her viser DI s beregning, at der skal optages godt flere elever på landsplan svarende til 127 pct. Inden for enkelte uddannelser, er behovet endda endnu større (se nedenfor). Kilde: Især industrien vil mangle faglærte, DI Indsigt, november DI s regionale tal viser, at optaget i Region Hovedstaden på handel og kontor-området skal øges med ca. 50 pct. og inden for jern og metal-området med ca. 125 pct. i hvert af årene for at dække den forventede efterspørgsel efter arbejdskraft. DI s beregninger, der er fra 2013, forudsætter, at det øgede optag allerede skal ske fra og med 2014, hvis virksomhederne ikke skal mangle faglærte i Da tilmeldingstallene til erhvervsuddannelserne for 2014 og 2015 langt fra peger i denne retning, er situationen nu, at behovet for meroptag er endnu større i 2016 og

31 Bilag Ufaglært/Uoplyst Studenter, hf, hhx, htx EFU: Handel og kontor EFU: Bygge og anlæg EFU: Jern og metal EFU: Social og sundhed EFU: Andre KVU: Alle MVU: Pædagogiske MVU: Folkeskolelærere MVU: Samfundsfaglig MVU: Teknisk mv MVU: Sundhed MVU: Bachelor, alle LVU: Humanistiske LVU: Naturvidenskabelig LVU: Samfundsvidenskabelig LVU: Sundhed LVU: Andre Forskere og Ph.d.-uddannelse Kilde: Sam/K-Line 31