Kære turister og nytilflyttere Lær københavnerne bedre at kende og bliv guidet rundt til de steder du ikke selv ville finde. Juli / August 2011



Relaterede dokumenter
Bilag 2: Transskription af feltstudier

PRODUKTKATALOG BULLETINS

Københavnernes holdning til bylivet Evaluering af MED-aftalen

Ørestadens arkitektur

Kap 5 af Lærervejledning til 2. udgave

Denne dagbog tilhører Max

Cityringen binder byen sammen

ta med Me troens maga sin Oplev metroen blive til Under København Se hvad der sker på metrobyggeriet

Netværks Avisen. Sommer program. Juni / Juli 2015 Blad. Nr. 6 &7

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Rejsevaneændringer i Rambøll og Dansk Industri

Egon Hotel Hamburg City

bebyggelsen -kvalitet og variation Arkitekturen vinduer eller murede facader med helt andre udtryk.

Indhold Det nye bynet for busser i Gladsaxe Kommune og hovedstadsområdet. 3 Se din nye rute... 3 De nye og omlagte ruter i Gladsaxe Kommune...

Natur, strande, slotte og fantastiske København

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter

Svensk Dansk Børneortopædisk Fællesmøde i København. 24. til 26. september 2014

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma

14 Hvor skal vi hen? LØSNINGER & UDSKRIFTER. 2 Sæt tryk og streg de bogstaver ud, du ikke kan høre. Julia: Har du været i Skagen?

= butikslejemål. i attraktivt multibrugerhus. Sturlasgade 1, stuen 2300 København S

Metroen binder byen sammen døgnet rundt, alle ugens dage. Med Metroen har københavnerne og byens besøgende en mulighed for at komme nemt og hurtigt

Bilag 6. Transskription af interview med Emil

Velkommen til Copenhagen GO Hotel.

Billedet fortæller historier

Velkommen til Copenhagen GO Hotel.

BYLIVSREGNSKAB TENDENSER I DET KØBENHAVNSKE BYLIV 2010

KØBENHAVN. Designernes

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Unik central beliggenhed

lavprishoteller i København

UDLEJNINGSPROSPEKT MAJ Hjemme i naturen Tæt på byen KALVEBODHUSE.DK

På opdagelse i Dansk Vestindien

Velkommen til Hotel Odense, som ligger lige ved siden af Odense Congress Center!

Helenenyt. Nr. 9 (september - årgang 24) Plejehjemmet Helenesminde Lersø Parkallé København Ø Tlf

The Roof, København V. The Tower Nord, Lyngbyvej. The Tower Syd, Lyngbyvej. The Crown, Lyngbyvej. M1, Kongens Nytorv

Cityringen er sluttet. m.dk. Metroens magasin. Ta med VIBENSHUS RUNDDEL POUL HENNINGSENS PLADS TRIANGLEN MAR. - APR ØSTERPORT MARMORKIRKEN

Opfølgning på arrangement i Ørstedsparken

Unik. central. beliggenhed

Kakerlakker om efteråret

Find svaret i teksten!

Engelsk Datoer:

Freestyle Engelsk Cambridge år. Bournemouth år

FORESTIL DIG AT SØSÆTTE DIN VIRKSOMHED HER

Interviewer: Ej, vi skal lige gå en god tur i det dejlige vejr. Hvor bor du henne? I forhold til.

PANORAMA OVER AALBORG

Aalborg Airport Hotel

Nordhavnen. Havnehuset. på kanten af vand & by. Ejerlejligheder med altan og tagterrasse i Østerbros nye attraktive boligkvarter KUBEN BYG

Sælvigbugtens Camping Samsø. Hytter, værelser og camping

HVERDAGENS KAMPE FOR FANDEN, JENS!

Kære Aabenraa Rotary Klub. Como vão as coisas por aí?

Nyt Bynet på Vesterbro/ Kgs. Enghave

Spis en god middag i hotellets smukke restaurant. Der serveres både lokale og internationale retter.

Senere på aftenen spiste vi lækker aftensmad på en vietnamesisk restaurant.

PROGRAM. Efter paskontrol og told er der bustransport til jeres dejlige hotel, Pier Sixty Six Hotel & Marina. En lang rejsedag er overstået.

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3

Miami og New York. Miami og New York. Turen kort USA

Det er mig, Anna! Indhold. 1. Facebook... side En ny ven... side En lille hilsen... side På Skype... side En god idé...

Safari og badeferie i Kenya

PROGRAM Forår Januar - Februar Marts - April Maj - Juni

Nej! Men det er personligheder og det er vores. Tag testen og bliv klogere. The Erotic Hotspots personlighedstest: Find din scorepersonlighed SCOR

Paris klassecenter Frederikshavn

LØRDAG 2. APRIL. Os og vores værter, Rachel og Mattias. Down-town Canberra, en mennesketom by!

Kursusmappe. HippHopp. Uge 2. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1

Spørgeskema. Unge år. (Dansk)

Sund og glad UGE 29 17/7-22/7 2016

Hotel Blankenese. Bo i rolige og grønne omgivelser kun 20 minutter fra storbyen Hamburg. Hotel Blankenese. Hotellet tilbyder

Hotel Blankenese. Bo i rolige og grønne omgivelser kun 20 minutter fra storbyen Hamburg. Hotel Blankenese. Hotellet tilbyder

Vi er nu færdige med spørgeskemaundersøgelsen og Ungdomsklubbens personale har behandlet materialet, som nu kan læses på vores hjemmeside.

Postillion Hotel Dordrecht

Bondebjerget 8. apr, 2013 by Maybritt 00:00 00:00 Bondebjerget er et bofællesskab.

Det giver dig mere indsigt Nyhedsbrev

Brian Bak, Lise Nielsen og jeg havde gennem flere år talt om at prøve at løbe 78 km i bjergene i Schweiz Swiss Alpine.

LEJEBOLIGER I FRISKOHUS, ÅRHUS C.

Nyhedsbrev. Bredalsparkens Fritidscenter Sommerferien Praktisk info vedr. sommerferien:

Nyhedsbrev. Bredalsparkens Fritidscenter Uge 33, 34 og 35 August Velkommen tilbage fra sommerferie

Klubnyt efterår 2014.

Fredag tog begge. afsted kl fra hotellet. hold 1 til Eiffeltårnet. meste af vejen og

Esrum og det mystiske Møn 3.oktober 2014, 1.udgivelse ved gruppe 2 og 3

Kapitel 1-3. Instruktion: Skriv ja ved det, der er rigtigt - og nej ved det, der er forkert. Der skal være fire ja og fire nej.

Perfekt beliggenhed i Jylland tæt ved mange spændende seværdigheder. Zleep Hotel Kolding. Introduktion. Hotellet tilbyder

Idrætslinjen. Studietur, København fra d maj

West Coast. Lejeboliger. Park

Lokalisering af P-Anlæg

Ørkensand og eminent shopping i Dubai

Tæt på hotellet, kun få minutters gang, findes der en række gode restauranter og caféer, og i forlængelse af selve hotellet ligger Florentz Café og

Quality Hotel Høje Taastrup Moderne hotel i rolig forstad til København. Tag på shoppingtur og spis godt.

Nyhedsbrev. Bredalsparkens Fritidscenter Sommerferien 2012

KONTAKT 12/13 nr. 2. Indhold: O K T O B E R

Urbanister. Ledervejledning

Efterårsprogram 2013

BORGERPANELET VORES ODENSE

Guide. Sådan håndterer du parforholdets faresignaler. De 10 største faresignaler i dit parforhold Sådan gør du noget ved det

Mølleavisen Maj Hvad var det bedste ved revyen?

LØRDAG 23.APRIL. skrevet af Allan

Idræt og kulturtilbuddets Sommerprogram 2019

Fokus på formidling Kultur og kreativ skrivning i Københavns indre by

Afsluttende opgave. Navn: Lykke Laura Hansen. Klasse: 1.2. Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium. Fag: Kommunikation/IT

Transkript:

Juli / August 2011 Illustration: Anja Gram Kære turister og nytilflyttere Lær københavnerne bedre at kende og bliv guidet rundt til de steder du ikke selv ville finde. Side 3-8

er du frisk pa en helt ANderlEdeS 10. klasse? a Få et fantastisk år med en kreativ 10. klasse: Kost, mode & design idræt, it og masser af venner! Vi byder også på kurser som Krop & Kost, Life Delight og Botræning. www.soro-husholdningsskole.dk Sorø Husholdningsskole Holbergsvej 7 4180 Sorø Tlf. 57 83 01 02 Fax 57 83 58 30 mail@soro-husholdningsskole.dk soro-husholdningsskole.dk

3 Guide det lokale København Hop i de gode travesko og nå at se mere end Tivoli, Rundetårn, Christiania og Amalienborg, når du er i Hovedstaden. Her får du en guide med alternative forslag til at opleve de mere lokale steder i byen. Mød også nogle af byens beboere helt privat. God fornøjelse og velkommen til! Af Anne Sofie Hvenegaard (fynbo), Suna Haugaard (jyde) og Ingrid Liboriussen (sjællænder), redaktion@m.dk Foto: 8tallet.dk På anderledes arkitek-tur Fremtidens forstadsliv findes på den yderste tip af Ørestad Syd med udsigt til græssende køer på fælleden. Her ligger det moderne arkitektoniske byggeri 8tallet, der rummer i alt 476 boliger, en café og en 1 kilometer lang gangsti, der snor sig rundt om facaden. Kombiner med kunstudstilling Desuden danner 8-tallets 600 kvadratmeter erhvervslokaler rammen om en række kunstudstillinger fra otte internationale kunstakademier fra den 18. juni og ni måneder frem. Tag Metroen til Vestamager Station og gå over til 8tallet på cirka fem minutter. Bemærk også det nye hotel Bella Sky på turen med Metroen. Er du i øvrigt interesseret i dansk arkitektur, så klik ind på Dansk Arkitektur Centers website dac.dk. Hvis du vil besøge centeret, ligger det på Christianshavn. Foto: Mark Gry Christiansen Afslapning på kirkegården For turister og tilflyttere kan det synes en smule besynderligt, men københavnerne er vilde med Assistens Kirkegård, en lille grøn oase i hjertet af Nørrebro. Her slikker de sol, spiller spil, drikker øl og tager på picnic også selvom det foregår lige op og ned af H.C. Andersen og Søren Kierkegaards gravpladser. Fra klokken 7-22 I sommerhalvåret er der rundvisning på Kirkegården hver søndag, men har du lyst til at opleve scenariet på egen hånd, er portene åbne fra 7-22 hver dag. Fra Nørreport Station kan du gå lige ud af først Frederiksborggade, som bliver til Nørrebrogade, og efter cirka 2,5 kilometers gang, når du Assistens Kirkegård. Der går også flere busser, som du nemt kan hoppe på. Alternativ shopping Shopping er for de fleste københavnere meget mere end Strøget. I de seneste år er Istedgade på Vesterbro blevet centrum for charmerende og spændende små-butikker med alt fra dansk modedesign over genbrug til kunst. De fleste vil ikke tro det, men ankommer du fra Hovedbanegården, skal du ikke gå langt op af gaden for at finde ud af, at Istedgade rummer langt mere end porno og prostituerede. Tjek sidegaderne ud For enden af Istedgade (modsat Hovedbanegården) ligger Enghave Plads med et par hyggelige caféer. Derfra kan du dreje til højre af Enghavevej og til højre af Vesterbrogade for at gå tilbage mod Hovedbanen igen. På Vesterbrogade er der også både butikker og caféer. Snyd ikke dig selv for at tage et par afhop ned ad sidegaderne.

4 Foto: Martin Stampe / Scanpix Foto: Copenhagen Media Center Fest løs i kødbyen De fleste ville nok ikke forbinde gadenavne som Flæsketorvet og Slagterhusgade med populære natklubber, vilde dj s og festende københavnere. Ikke desto mindre er Kødbyen på Vesterbro blevet et utroligt populært sted at gå i byen, og her er lidt for alle aldre og enhver smag. Hypede natklubber, hippe barer og uhøjtidelige bodegaer ligger side om side på de utrafikerede gader, der omkring midnat fyldes med fulde og festglade mennesker. Kødbyen ligger i gåafstand fra hovedbanegården. Frederiksberg Have Grønne oaser i byen er et hit, og et af de mest velbesøgte åndehuller ligger i hjertet af Frederiksberg. Den romantiske have er indrettet med søer, broer og kanaler, og bliver brugt til alt fra løbeture, spadsereture, fodboldkampe og kroket til ren afslapning eller børnefødselsdage, bryllupper i det fri og meget, meget mere. Det er altid en oplevelse at lægge vejen forbi en af hovedstadsborgernes foretrukne parker. Tag Metroen til Frederiksberg eller Fasanvej Station og fortsæt på gåben i omkring 10 minutter. København er pulsen - Der skal ikke mere til end to overnatninger på Fyn. Så får jeg altså hjemve, siger 65-årige Grethe Pihl på den lille bænk i kolonihaven i Ballerup. Hun har boet i København i 50 år og elsker den danske hovedstad mere end noget andet. - Jeg besøger jævnligt min familie på Sydfyn, og det er også dejligt, men for mig er det altså København, der rykker. Jeg er vild med pulsen, og den er der døgnet rundt, hvad enten det er tidlig morgen eller sen aften, siger Grethe Pihl. Hun flyttede til København, da hun var 15 år gammel. Siden har hun boet i næsten alle brokvartererne og kender byen ud og ind. I dag er hun pensioneret og holder meget af sin lejlighed på Nyhavn. Men kun om vinteren. I sommerhalvåret får hun nok af alle de mange turister og flygter med sin mand i eksil i kolonihavehuset i Ballerup. - København er bare noget helt andet om sommeren. Personligt har jeg ret svært ved at rumme alle de turister og det kaos, som især Nyhavn er hver sommer. Jeg føler mig klemt og stresset. Men i kolonihaven får jeg fred og ro, natur og himmel, siger Grethe Pihl. Hvis det ikke var for kolonihavehuset, kunne Grethe ganske enkelt ikke holde ud og bo i Nyhavn. Så havde hun fundet et alternativ. Men selvom hun tilbringer et halvt år i kolonihaven i Ballerup, så er der ingen tvivl om, hvor hun hører hjemme. - Jeg er og bliver Københavner. Kolonihaven er ikke mit hjem, det er mit åndehul. Jeg er her for at få frisk luft og nyde naturen, men mit hjem er København, fastslår hun. Mange af de fynske familiemedlemmer forstår ikke, hvordan hun kan holde ud at bo i København. Men Grethe ser mange muligheder byen. Hun går til koncerter, loppemarkeder og på sprogskole for at få sit engelsk genopfrisket, og hun nyder de mange tilbud, byen giver hende. Og så elsker hun mangfoldigheden. - Jeg kan godt lide, at København rummer så mange forskellige etniciteter. Det gør byen spændende. Jeg kunne ikke bo i en by, der var mindre end København. Hvis jeg skulle finde en ny by at bo i, ville det være Paris, siger hun. Af Anne Sofie Hvenegaard, redaktion@m.dk 65-årige Grethe Pihl bor i Nyhavn i vinterhalvåret. Når det bliver sommer, og turisterne myldrer til det populære område, flytter hun ud i sin kolonihave.

5 København er mangfoldigheden Hvert år flytter et stort antal unge til København for at studere. En af dem er 24-årige Luna Signe Hørdum Nielsen. Hun flyttede fra sit barndomshjem i Virum for tre år siden, og efter en tur i Barcelona bosatte hun sig på ydre Nørrebro den bydel i København, som hun identificerer sig mest med. - I Barcelona blev jeg meget fascineret af, hvor meget spanierne benytter sig af byens rum, gaderne og de mange forskellige etniciteter i byen. Det ligner meget livet på Nørrebro, og da jeg kom hjem til Danmark igen, vidste jeg, at jeg skulle bo på Nørrebro, fortæller hun. - København er så stor, og rummer så mange muligheder i forhold til events. I de projekter, jeg har deltaget i, har vi særligt haft vores opmærksomhed på byens uberørte og øde steder, og jeg tror, at københavnerne kan blive meget bedre til at bruge byen, siger hun. Af Anne Sofie Hvenegaard, redaktion@m.dk Luna føler sig hjemme på Nørrebro. Der er altid gang i bydelen, hvad enten det er dag eller nat. Kioskerne og kebab-biksene har nærmest åbent på alle tider af døgnet, og gaderne er sjældent mennesketomme. Og så føler hun sig tryg. - Mange folk forbinder Nørrebro med bandekriminalitet, skyderier og ustyrlige autonome. Men jeg har personligt et helt andet billede af bydelen. For mig er det et af de mest elskværdige kvarterer i hele København, siger hun. Der er stor forskel på livet i København om vinteren og om sommeren, og Luna bruger byen meget forskelligt i de to årstider. - Om vinteren er der slet ikke samme energi i byen, som om sommeren. Jeg tror, at langt de fleste bliver påvirket af snevejret og de mørke aftener, og det kan godt mærkes rundt omkring i byen. Om vinteren holder jeg meget af at gå på cafeer og suppe-barer, og så er værtshusbesøg noget af det hyggeligste. - Lige så snart foråret kommer, så sker der noget med København. Gaderne fyldes op af smilende mennesker. Om sommeren foretrækker jeg en kaffe to go på en trappesten i stedet for at sidde på en cafe, ligesom jeg foretrækker gadefester i stedet for barer og natklubber. Det bedste er, når man mødes med en masse venner et sted i byen, finder en bænk og slår sig ned med nogle kolde øl, siger Luna Signe Hørdum Nielsen. Gør noget ved byen Luna studerer Performance Design på Roskilde Universitet på tredje år. Her tilegner hun sig viden og erfaring med at afholde events, festivaler og udstillinger, og Luna har sit fokus på arrangementer i hovedstaden. Luna Signe Hørdum Nielsen har boet på Nørrebro i tre år og kalder bydelen for et af de mest elskværdige kvarterer.

6 Urban Beach Muligheder for opfriskende dukkerter og sand mellem tæerne er der nok af. Den største strand i København er Amager Stand, og tager du Metroen mod lufthavnen, bliver du bragt lige til døren. Stå af på Øresund eller Amagerstrand Station. Havnebadet på Islandsbrygge er også et særdeles populært badested tæt på byen, og med den nye strand på Vesterbro i Carlsberg Byen får københavnere og turister endnu en mulighed for at slikke sol med tæerne begravet i sandet. Den nyåbnede strand hedder Urban Beach og er indrettet med palmer, lækre strandmøbler og drinksbar. Og selvom stranden ligger langt fra hav og vand, nyder københavnerne allerede godt af det finurlige initiativ. Foto: Copenhagen Media Center Modeuge for almindelige Mennesker To gange om året vrimler København med modeller og modeelskere, når der er Copehagen Fashion Festival i februar og august. Er du i byen fra den 3. til den 7. august, kan du deltage i events, der bliver lavet særligt for almindelige mennesker. Heriblandt er et 100 meter stilet-løb. Arrangøren lover lækre præmier til de hurtigste på høje hæle. Af andre ting kan nævnes styling konkurrence i Vero Moda på Vimmelskaftet, foredraget Får jeg sex i de her sko? med sociolog Emilia Van Hauen og gadefest i Kronprinsensgade. Hugo Boss opstiller en McLaren F1 simulator i butikken under modeugen, hvor kunderne kan køre en omgang i bilen og vinde billetter til Belgian Grand Prix fra den 26-28. august. Tjek programmet på copenhagenfashionfestival.com. Mad NU Det bugner med madsteder i byen, men alligevel kan det være svært som udefrakommende at finde et sted, når man er sulten NU. Måske skyldes det, at der er få madsteder på selve Strøget. Du behøver dog kun at bevæge dig nogle gader væk uden risiko for at blive væk før udbuddet vokser markant. Har du en smart phone eller et godt gammeldags bykort så kig for eksempel efter Kompagnistræde/Læderstræde, der ligger parallelt med Strøget eller Skindergade, hvorfra du kan gå ind på Gråbrødre Torv eller videre ned ad Fiolstræde (ved Vor Frue Kirke). Husk sidegaderne På vejen kan du nærmest ikke undgå alle de små sidegader derimellem, som ud over mad også byder på mange andre små sjove butikker. Melder sulten sig, mens du er på vej ned ad Købmagergade (gaden der går fra Storkespringvandet midt på Strøget og ned mod Rundetårn), så kan du hurtigt nå ned på Pilestræde, hvor de mange små sidegader i dette område byder på de lidt dyrere butikker men fortsat masser af mad!

7 København er mulighederne Allerede når man ringer på døren ved opgangen til familien Thomsen/Jacobsen, vidner det om, at man er nået til en af Hovedstadens mest moderne tænkte byggerier, 8tallet, på Vestamager ved Kalvebod Fælled. Ringeklokken er elektronisk, og man skal scrolle sig frem til familiens adresse, før man trykker på ring. - Vi kan godt lide de tanker, arkitekten har gjort sig om byggeriet. De svarer godt til de behov, man har som bymennesker med børn, og prisen var fornuftig. Vi faldt for lyset herude, og at vi er så tæt på naturen. Samtidig føler vi os stadig som en del af byen, og det at vi kan være derinde på 12 minutter med Metroen, var afgørende for vores valg om at flytte hertil fra Østerbro. Vi kunne aldrig flytte helt ud i en forstad, siger Lotte Thomsen, 38, der har boet i København, siden hun var 18 år. 8tallet er tænkt som en slags bjerglandsby, hvor man kan bevæge sig i kuperet terræn med udsigt til alle verdenshjørner. En anden måde at nå frem til familien end via den traditionelle opgang, er gennem gården og den cirka en kilometer lange gangsti, der binder husets 476 lejligheder sammen. Cirka halvdelen af lejlighederne er beboet, og området er meget anderledes end Indre Østerbro, hvor Lotte Thomsen og hendes mand Sung Jacobsen har boet i mange år. - Her er selvfølgelig ikke det københavnermiljø, som der er på Østerbro, og som vi holder meget af. Med mennesker omkring os og hyggelige caféer, vi kan slappe af på. Men vi har ikke noget imod at bevæge os rundt i byen, og vi ser byen som et større område, hvor vi kan plukke de tilbud ud, vi gerne vil benytte, siger Lotte Thomsen. Lotte, der er lærer og Sung, der er økonomichef, kan godt lide mulighederne og er generelt interesserede i kultur. De holder af at se film i biograferne, være i parkerne og gå på museer. De to store drenge, Noah på 10 år og Gabriel på seks, går stadig i skole på Østerbro, mens Lukas på to år går i 8tallets egen vuggestue. - Vi føler os stadig som en stor del af lokalsamfundet på Østerbro. Det er et opstartsområde herude, og det skal have lidt tid. Noah ville ikke skifte skole, og det var også fint. Igen vi har ikke noget mod at bevæge os rundt i byen, og det er fedt, at børnene lærer København at kende. Da familien flyttede til 8tallet for ni måneder siden, var de nogle af de første beboere, og de følger udviklingen, hvor der stadig kommer mere liv og flere besøgende til området. Drengene har fundet kammerater, og Lotte og Sung har umiddelbart planer om at blive boende, til børnene flyver fra reden. - Jeg må indrømme, at det ER utroligt rart at komme her hjem, hvor der er en helt anden ro end midt inde i byen for en travl børnefamilie som os. Især med tre drenge er det rigtig godt, at vi med terrasserne har fået et uderum. De kan selv løbe ud, og de har fået deres eget værelse. Vi kan cykle på fælleden, og der er aktivitetsparken Plug n Play, der er et helt vildt fedt sted at få brændt noget energi af. Udsigten over fælleden er fantastisk og så er det også trygt, at vi trods alt også kan se det gamle rådhustårn herfra, siger Lotte Thomsen. Af Suna Haugaard, redaktion@m.dk Lotte, Sung, Gabriel og Lukas på deres terrasse, hvor de har udsigt over Kalvebod Fælled, der er fredet og på størrelse med cirka 4.000 fodboldbaner. Storebror Noah på 10 år var løbet op ad gangstien, der snor sig langs lejlighederne, for at besøge en legekammerat.

8 Børn i byen Flere og flere vælger at blive i byen også når de får børn. Her er tre steder københavnerne boltrer sig med poderne i sommermånederne. Drinks og vippedyr i Ørstedparken Ørstedparkens bemandede legeplads byder både på en klassisk legeplads og en elektronisk legeafdeling med for eksempel interaktiv trædeplade. Og når forældrene har fået nok af vippedyrene, kan man nyde en drink på den nærtliggende Café Hacienda. Hop i havnen og lær at svømme Islands Brygge Havnebad giver gratis svømmeundervisning til børn mellem 6-18 år. Det foregår hver tirsdag og torsdag, klokken 10-13, fra 28. juni til 4. august. Lad dig ikke afskrække af vandtemperaturen der er mulighed for at låne våddragter og andet udstyr. Foto: Copenhagen Media Center VM i BMX indtager byen BMX-kørere fra hele verden mødes til VM i København fra den 27.-31. juli til en af de største internationale sportsbegivenheder i Danmark i 2011. Det sker Ved Slusen 2, 2450 København. (gåafstand fra Metrostationerne Bella Center og Sundby). VM skydes i gang med en stor åbningsfest på Rådhuspladsen i København tirsdag den 26. juli fra klokken 19.30-21.30, hvor der blandt andet er koncert med The Floor is Made of Lava. Læs mere på bmxcopenhagen.com Vind billetter BMX Copenhagen trækker lod om 3 x 2 tilskuerbilletter til verdensmesterskabet. Svar rigtigt på spørgsmålet: Hvilke datoer afholdes der VM i BMX i København 2011? A 24.-31. december B 27.-31. juli C 1.-4. september Indsend dit svar til: info@bmxcopenhagen.com Skriv Metro VM konkurrence i emnefeltet Husk at oplyse navn og telefonnummer Foto: Martin Bjørn Christiansen Frimærke-legeland På en regnfuld dag er det perfekt at rykke Ind i Frimærket på Post & Tele Museet på Købmagergade. Frimærke-motiver er blevet tryllet om til et stort legeland med blandt andet klatretræer og et ocean af isblå plastikkugler. Gratis og hver dag fra 10-16. Europas største skatepark Med sine 4.600 kvadratmeter er Fælledparkens nye skatepark på Østerbro Europas største og er af flere professionelle skatere blevet kaldt for en af verdens bedste. Skateparken er helt ny og åbnede i midten af juni i år. For de mere indviede i skatersporten kan vi fortælle, at der er skate banks, ledges, trapper, transitions og handrails. Den tidligere verdensmester i skateboard Rune Glifbjerg har været med til at designe skateparken, der er både for begyndere og professionelle. Læs mere på copenhagenskatepark.dk Hvad sker der? Følg #Metroen og dine medpassagerer på www.twitter.com mikkelradicke / Mikkel Radicke: Der sidder en mand i metroen der ligner Bill Gates på en prik! Flasher lige min iphone en ekstra gang.. #metro skarosa / Kathrina Skarðsá: Sidder i metroen på vej til indiske sitar koncerter på Amager. En spontan alene udflugt. Er spændt på mødet med både musik og publikum. GirlWithin / Little Girl Within: Der er lige trådt 12 vikinger ud af metroen. Med sværd, skjold og iklædt lammeskind. Vidste ikke at de tog metroen... SneboldenP3 / Peter Falktoft: Havde helt glemt hvor intim og sanselig fest det er at tage metroen fra DRbyen mod Nørreport sidst på eftermiddagen. #sildientønde peterbrodersen / Peter Brodersen: Jeg er 33 år. Jeg håber, at jeg aldrig bliver for gammel til at sidde forrest i Metroen med et usynligt rat og lade som om, jeg styrer toget @trinemaria / Trine-Maria: @peterbrodersen Bare rolig - jeg er 40 og jeg tænker stadig Yes når der er ledigt på førersædet. Dog rejser jeg mig for børn! :-) behncken / Rasmus B. Andersen: Trier sidder bag mig i metroen. Hans hat gør i hvert fald. Det er en vild tur. LeGammeltoft / Le Gammeltoft: Studerende name dropper habermas i metroen...those were the days! #teoretikereftw KimberlyCBC / Kimberly Buchardt: Har lige set gyser film, og er nu alene på vej hjem i metroen #FML

Jazzfestival på AmAgerbro Kvarterhuset Jemtelandsgade 3 2300 KBH s www.kvarterhuset.dk Kjeld Lauritsen, Randy Johnston (US), Søren Frost (G) Mandag 4. juli kl. 16 Wonderbrazz (G) Tirsdag 5. juli kl. 16 Upcoming jazz (G) Onsdag 6. juli kl. 14-20 Mads Tolling Kvartet (G) Torsdag 7. juli kl. 16 Indra og Claus Hempler synger Ellington og Hartman (E/indendørs) Fredag 8. juli kl. 20 Prismen HolmBladsgade 71 2300 KBH s www.prismen.dk Thomas Hass Quartet (G) Fredag 8. juli kl. 14 Marius Ness Golden Xplosion (G) Fredag 8. juli kl. 16 OPEN AIR www.amagerbrokultur.dk

10 Den første Metro-milliard Efter sommerferien går arbejdet med at bygge byens nye metrostrækning, Cityringen, i gang. Forud er gået tre år og en milliard kroner med det forberedende arbejde. Læs hvad pengene blandt andet er blevet brugt til. Af Suna Haugaard, redaktion@m.dk Etableringen af den nye metrostrækning, Cityringen, bliver det største anlægsprojekt i byen, siden Christian den 4. byggede Christianshavn. 21 byggepladser er ved at være etableret over hele byen, og det har krævet en del forberedelser. 1.000 aftaler I alt har Metroselskabet indgået omkring 1.000 aftaler med forskellige parter om alt fra arkæologiske udgravninger, trafikomlægninger, omlægning af busruter, flytning af offentlige toiletter til fældning af træer, flytning af statuer, omlægning af gas, el og telekabler og meget mere. Cityringen skal stå klar i slutningen af 2018. Den nye metrostrækning forbinder byen under jorden mellem København H, Vesterbro, Frederiksberg, Nørrebro, Østerbro og Indre by. Læs mere på m.dk/cityringen. 24.500 meter ledninger Under byen ligger der et gigantisk antal ledninger og rør, som forsyner os alle med blandt andet vand, gas, kloak, fjernvarme og el. For at gøre plads til de nye underjordiske stationer, er der blevet rokeret om på ledninger og rør, der tilsammen udgør en strækning på 24.500 meter. Et par eksempler er: Gas: 2.500 meter Fjernvarme: 4.500 meter Telekabler: 2.000 meter 23.000 kubik meter historie Før Cityringen kan blive en del af byens fremtid, og tunnelboremaskinerne kan få adgang til den københavnske undergrund, skal arkæologerne undersøge jorden for historiske fund, der fortæller om byens fortid. Det har blandt andet resulteret i fundet af bymuren Østerport under Konges Nytorv fra omkring år 1.000. På Rådhuspladsen, Kongens Nytorv og Gammel Strand bliver omkring 23.000 kubikmeter jord studeret op mod 60 arkæologer arbejder på sagen Lidt af hvert Op mod 475 træer flyttes eller fældes Statuer, springvand og monumenter er blevet midlertidigt opmagasineret på andre pladser, for eksempel undervandsskulpturen Agnete og Havmanden, der normalt bor under vandet ved Slotsholmens Kanal ved hjørnet af Højbro Plads og Ved Stranden. Dertil er der gennemført besigtigelser og ekspropriationer på de 21 byggepladser, primært af offentlige arealer. 130 trafikomlægninger Der kommer 21 byggepladser i byen, når anlægget af den nye metrostrækning går i gang efter sommerferien. Det har krævet et større planlægningsarbejde, så biler, busser og cyklister fortsat kan færdes sikkert gennem byen. 370.000 bilister bliver berørt pr. døgn. 50.000 cyklister i døgnet får også en anderledes trafikoplevelse på deres vej gennem byen Cirka 85 lyssignaler er blevet flyttet Der er sket ændringer på omkring 30 buslinjer, hvoraf de ni linjer er på bussernes top 10 over flest antal passagerer.

11 Klippekort kun 100 kroner I anledning af sommeren kan du i juli købe et mobilt klippekort med 20 zoner til kun 100 kroner. Normalprisen er 140 kroner. Bemærk dog at de 20 zoner skal være brugt inden for seks måneder. Du kan købe det mobile klippekort via sms, på www.m.dk eller www.1415.dk. Sådan gør du: Køb klippekortet via sms: Send Klippekort til 1415 Du får en sms tilbage, hvor du skal bekræfte dit køb. Besvar med JA for at bekræfte. Når du har modtaget en bekræftelse, kan du begynde at bruge dit klippekort. Når du skal bruge et klip: Send: KIip, startzone, antal zoner, billettype til 1415 (Eksempel: Klip nørreport 3 voksen) Du får en sms tilbage, hvor du skal bekræfte dit køb. Besvar med JA for at bekræfte. Tjek, at du har fået din billet, før du står på. Cykel-spærretid ophævet i sommermånederne I sommermånederne juni, juli og august må du tage din cykel med i Metroen hele døgnet. Af hensyn til byens mange arbejdsheste er der normalt adgang forbudt for jernheste i myldretiden fra klokken 7 til 9 om morgenen og fra klokken 15.30 til 17.30 om eftermiddagen. Husk cykelbillet. Den koster 12 kroner. Ny rabatordning til unge Fra den 1. august gælder det nye HyperCard, der er en særlig rabatordning i den kollektive trafik for elever på landets ungdomsuddannelser, for eksempel gymnasier og handelsskoler. For 300 kroner om måneden giver ordningen adgang til fri kørsel mellem hjem og skole og fri kørsel i hele det takstområde, hvor man bor. Alle ugens dage, også i ferier. Dertil giver Hyper- Card også rabatter på andre rejser i hele Danmark. Kortet er en forsøgsordning, der løber frem til den 31. juli 2013, og det kan bestilles nu på www.hypercard.dk Foto: René Strandbygaard Få en rundtur i historien Arkæologer fra Københavns Museum graver i øjeblikket på Kongens Nytorv og Rådhuspladsen i forbindelse med metrobyggeriet. Hver uge fra mandag til torsdag kravler en af arkæologerne op af udgravningshullet for at fortælle om byens historie til alle interesserede. Af sikkerhedsmæssige årsager er det ikke muligt at komme ned til selve udgravningerne, men du kan få et kig ned i hullet. Arkæologen fortæller i cirka 20 minutter. Mødested: Foran rytterstatuen på Kongens Nytorv. Ved VÆGGEN på Rådhuspladsen Hvornår: Klokken 13 på dansk og klokken 14 på engelsk. Kongens Nytorv: Juli. Rådhuspladsen: Juli og august. Foto: Nanna Kreutzmann Udgiver: Metroselskabet I/S Ansvarshavende chefredaktør: Lise Hein. Redaktør: Suna Haugaard, email: redaktion@m.dk. Internet: www.m.dk/metronyt og twitter.com/metronyt Metro Kundeservice: Metrovej 3, 2300 København S. Telefon: 7015 1615, email: kundeservice@m.dk. Internet: www.m.dk/kundeservice. Ankenævnet for Bus, Tog og Metro: Telefon: 3613 1891. Internet: www.abtm.dk Oplag/Tryk/ISSN-nr.: 25.000/Datagraf/1603-7383 Design: Mark Gry Christiansen Annoncesalg: DG Media, www.dgmedia.dk eller telefon 70 27 11 55.