Vedtægter For Andelsboligforeningen Herluf Trolles Gade 16-16a



Relaterede dokumenter
Navn, hjemsted og formål. 1 Foreningens navn er Andelsboligforeningen Ingolf. Foreningens hjemsted er i Københavns kommune.

VEDTÆGTER for Andelsboligforeningen Åparken 6

Vedtægter for. Skipper Clement

V E D T Æ G T E R. For. AB Rørmosen II. ---ooooo---

VEDTÆGTER FOR ANDELSBOLIGFORENINGEN SØLVGADE 93.

Vedtægter for Andelsboligforeningen Keplersgade 4-6

V E D T Æ G T E R. for. Andelsboligforeningen Nivå Bypark I

VEDTÆGTER FOR ANDELSBOLIGFORENINGEN BÜLOWSGADE 66, ÅRHUS

VEDTÆGTER FOR ANDELSBOLIGFORENINGEN KRUSÅGADE 13-27

Vedtægter. Navn og hjemsted 1. Formål 2

Indholdsfortegnelse. 25. oktober 2010

V E D T Æ G T E R. for ANDELSBOLIGFORENINGEN ISTEDGADE

Vedtægter for Andelsboligforeningen. Tølløse Bymidte

VEDTÆGTER FOR ANDELSBOLIGFORENINGEN SOLBJERG

VEDTÆGTER FOR ANDELSBOLIGFORENINGEN FREDERIKSBORGGADE 33/NANSENSGADE 71.

Vedtægter Andelsboligforeningen Jættestuen

Vedtægter for Andelsboligforeningen Valdemarsgade A

Andelsboligforeningen Frederik Ekstra ordinær generalforsamling den 30. maj 2015 Udsendt den 18. juni 2015 Side 1 af 7

Vedtægter for Andelsboligforeningen. Lilla Skolan i Skogsryd

Normalvedtægt for en privat andelsboligforening

ARBEJDERHJEM" ANDELSBOLIGFORENINGEN "BOLIGFORENINGEN FREDERIKSBERG. Navn eq f6fmål. Medlemmer. VEDTÆGTER FOR

V E D T Æ G T E R F O R A N D E L S B O L I G F O R E N I N G E N G O D T H Å B S V E J 18 A-D/20 A-D

Vedtægter for. Andelsboligforeningen Frederiksberg Allé 27 A-B 1820 Frederiksberg C

V E D T Æ G T E R for Andelsboligforeningen Absalonsgade Foreningens navn er Andelsboligforeningen Absalonsgade 19.

VEDTÆGTER AF 12. MAJ 2012

UDKAST. Vedtægter for. A/B Lindøhusene

VEDTÆGTER FOR ANDELSBYGGEFORENINGEN MERKUR

Vedtægter for Andelsboligforeningen Nordre Frihavnsgade 81/Strandboulevarden 59

Vedtægter for Andelsboligforeningen Himmelhøj.

VEDTÆGTER FOR ANDELSBOLIGFORENINGEN BILLE BRAHE vedtaget på ekstraordinær generalforsamling 8. maj 2012

Andelsboligforeningen Strandparken 1. Matr. nr. 33BP Ore Vordingborg Jorder. Vedtægter

Vedtægter for Parcelforeningen Kongevang

Vedtægter for Andelsboligforeningen Virumvang

VEDTÆGTER FOR ANDELSBOLIGFORENINGEN DALGLIMT 3, SKIBET

VEDTÆGTER ANDELSBOLIGFORENINGEN SØREN NORBY FOR UDGAVE VEDTAGET PÅ GENERALFORSAMLING 24. MAJ 2006

Vedtægter for. Andelsboligforeningen. Bülowsvej 32

VEDTÆGTER FOR Andelsboligforeningen KORSIKA & MILANOGARDEN.

VEDTÆGTER FOR. Andelsboligforeningen Matrosvænget Nord. Revideret april 2016

VEDTÆGT for andelsboligforeningen Uvelse Have

VEDTÆGTER for andelsboligforeningen Skovgaarden.

V E D T Æ G T E R F O R ANDELSBOLIGFORENINGEN TJØRNEGAARDEN II.

VEDTÆGTER. for ANDELSBOLIGFORENINGEN KONGELYSET 1

VEDTÆGTER. for. Andelsboligforeningen Jæger. Ajourført juli 2011

Vedtægter for Andelsboligforeningen Grønnehøj Baunehøjvej 12-22, Sorgenfrigårdsvej og Carlshøjvej 19-27, 2800 Lyngby 2009

VEDTÆGTER FOR ANDELSBOLIGFORENINGEN LINDEPARKEN

Vedtægter for. 2.1 Foreningens formål er at erhverve, eje og administrere ejendommen matr. nr. 3 bo Foldby by, Foldby, med 12 andelsboliger.

På generalforsamlingen var repræsenteret 18 ud af 31 andelshavere, heraf 3 ved fuldmagt. Desuden deltog administrator Bente Naver.

Bestyrelsen for A/B Absalonsgade 24 stiller forslag om ændring af vedtægterne på baggrund af de vedtagne ændringer i ABF s standardvedtægt.

Kommenteret vedtægtsgennemgang, A/B Ved Engen

VEDTÆGTER FOR ANDELSBOLIGFORENINGEN BIRKESVINGET

Vedtægter for Lyngby Delebil

Vedtægter for Andelsboligforeningen Langørvej

Vedtægter for Andelsboligforeningen Lindbjerg II

Vedtægter. for. A B Rosenhaven

VEDTÆGTER FOR ANDELSBOLIGFORENINGEN SDR. FASANVEJ 96-98/VALBY LANGGADE 44 A-B

Vedtægter for Andelsboligforeningen. Margueritten

Vedtægter. for. Andelsboligforeningen Moesbakken. Navn og hjemsted: Formål:

Vedtægter. Andelsboligforeningen Kattegat Strand Promenade

Vedtægter for A/B Tvegaarden

Høje Hasseris Andelsboligforening

VEDTÆGTER. for. Andelsboligforeningen Åparken 8

VEDTÆGTER FOR ANDELSBOLIGFORENINGEN MARIABORG

VEDTÆGTER ANDELSBOLIGFORENINGEN TOMSGÅRDSHUSE

GENERALFORSAMLINGSPROTOKOLLAT. Andelsboligforeningen Østbanehus

VEDTÆGTER for Administrationsfællesskabet "Stativlauget" Kystpromenaden 1, 8000 Aarhus C

VEDTÆGTER FOR I/S GJØL PRIVATE VANDVÆRK

V E D T Æ G T E R F O R A N D E L S B O L I G F O R E N I N G E N H A R A L D S H U S

V E D T Æ G T E R FOR ANDELSBOLIGFORENINGEN SMEDELUNDEN

Vedtægter for Andelsboligforeningen Mysundegade 11-13, 1668 København V

VEDTÆGTER NAVN OG HJEMSTED: 1. FORMÅL: 2.

VEDTÆGTER. for. Andelsboligforeningen Skovåsen

V E D T Æ G T E R for "Andelsboligforeningen Ulfbuen"

V E D T Æ G T E R F O R A N D E L S B O L I G F O R E N I N G E N S U N D B Y V E S T E R

GOLFPARKEN ANDELSBOLIGFORENINGEN

V E D T Æ G T E R F O R A N D E L S B O L I G F O R E N I N G E N L A N D L Y S T V A N G

Normalvedtægt for en privat andelsboligforening

1. Foreningens navn er Haveforeningen "XXXXXXXXX". Foreningens hjemsted er XXXXXXXXXX Kommune.

VEDTÆGTER FOR ANDELSBOLIGFORENINGEN ENGLANDSVEJ 199 A-B & 201 A-B

Vedtægter for A/B Hannover

Vedtægter revideret pr. 14. januar 2015 for Andelsboligforeningen Kattegat Strandpark

Vedtægter. for Andelsboligforeningen Hestia i Gug

Vedtægter for. Andelsselskabet Ejby Vandværk

Andelsboligforeningen Posekærparken Vedtægter

VEDTÆGT FOR HAVEFORENINGEN TRILLEGÅRDEN Stiftet 1943

Procedure ved salg af andele i A/B Krusågade 13-27

VEDTÆGTER A/B Rosenåen. Abel Cathrinesgade 29 & Istedgade 15-17

A/B Hvidovrevej A-C VEDTÆGT

VEDTÆGTER. Andelsboligforeningen HERLEVHUS

OVERDRAGELSES PROCEDUREN

AFTALE OM SALG/OVERTAGELSE AF ANDEL i ANDELSFORENINGEN!

Vedtægter for Andelsboligforeningen SØTOFTEN

Foreningens hjemsted er i Tølløse kommune (1/1-07 Ny Holbæk Kommune)

Vedtægter Andelsboligforeningen Rørmosen 1 Farum

Vedtægter for BÅDELAUGET KIGNÆS MOLE

VEDTÆGTER FOR HAVEFORENINGEN TREKANTEN

KOPI. AdministratorGruppen A/S Livjægergade 17, 2100 København Ø. tlf: fax: VEDTÆGTER FOR

VEDTÆGTER. for. Andelsselskabet Hou Lystbådehavn A.m.b.A.

Vedtægter. Vedtægter for A/B Fiskedammen. Revideret september A/B Fiskedammen Fiskedammen 25 og 25A-C 2100 København Ø

VEDTÆGTER FOR ANDELSBOLIGFORENINGEN KONGSHØJ

VEDTÆGTER. for. A/B Rolfsvej 30 - Yrsavej 8. Foreningens navn er A/B Rolfsvej 30 - Yrsavej 8. Foreningens hjemsted er i Frederiksberg Kommune.

Transkript:

Vedtægter For Andelsboligforeningen Herluf Trolles Gade 16-16a Navn, Hjemsted og Formål 1. Foreningens navn er andelsboligforeningen Herluf Trolles Gade 16-16A. Foreningens hjemsted er i Københavns Kommune. 2. Foreningens formål er at erhverve, eje og drive ejendomme, matr.nr. 403 Øster kvarter, beliggende Herluf Trolles Gade 16-16A, 1052 København K. Medlemmer 3. Som medlem kan optages enhver der har eller i forbindelse med optagelsen som medlem overtager brugsretten til lokaler i foreningens ejendom. Medlemskabet kan kun vedrøre de lokaler, brugsretten omfatter. Stk. 2. Som andelshaver kan endvidere med bestyrelsens godkendelse optages en person eller en juridisk person, som har købt andelen på tvangsauktion som ufyldestgjort panthaver. Denne andelshaver skal betale boligafgift og andre beløb, der opkræves af foreningen, frem til det tidspunkt, hvor andelen er videresolgt. Denne andelshaver kan ikke fremleje boligen, har hverken stemmeret eller mulighed for at stille forslag på andelsboligforeningens generalforsamling, og skal inden 6 måneder fra auktionsdagen sælge andelen til en person, som opfylder kravene i 3 stk. 1. Såfremt andelen ikke er solgt inden 6 måneder fra auktionsdagen, overtager andelsboligforeningen salget, og bestemmer, hvem der skal overtage andel og bolig og de vilkår, overtagelsen skal ske på, hvorefter afregning finder sted som anført i 15. Panthaveren skal senest 1 måned fra overtagelse på tvangsauktionen og inden salg af andelslejligheden lade udføre en sædvanlig vurdering af evt. forbedringer og mangler i andelsboligen. Vurderingen skal udarbejdes af foreningens sædvanlige vurderingsmand, og i det omfang, at vurderingen udviser mangler, som vedrører installationer eller på anden måde har betydning for foreninen/ejendommen, skal disse mangler udbedres inden salg af andelsboligen for pantha- Side 1 af 15

vers regning, hvis der er tale om noget, som vedrører andelshavers vedligeholdelsespligt. Det påhviler endvidere panthaveren at påse, at andelsboligen er opvarmet til min. 18 o samt at udlevere en nøgle til lejligheden til bestyrelsen til brug for evt. pludselige reparationer mv. Nøglen udleveres til den nye andelshaver ved overdragelsen. Stk. 3. Generalforsamlingen afgør, om lejere af lokaler, der udelukkende er udlejet til andet end beboelse, samt ejendoms funktionærer kan blive optaget som medlemmer. Foreningen bevarer én lejebolig med henblik på evt. brug som funktionærbolig eller lignende, indtil generalforsamlingen måtte beslutte andet. Stk. 4. Hvert medlem må kun have brugsret til én beboelseslejlighed og er forpligtet til at bebo lejligheden og have folkeregisteradresse på lejlighedens adresse, jfr. Dog 12. Stk. 5. Andelshaveren skal, inden sammenlægningen påbegyndes, skriftligt kontakte administrator for tegning af tillægsforsikring til ejendommens forsikring i form af all-risk forsikring, der dækker eventuelle skader som følge af byggearbejderne og løber så længe ombygningen pågår. Andelshaveren afholder udgifter til forsikringen og honorar til administrator for ekspeditionen. Forsikringen skal om muligt inkludere risiko for genhusning. Udgifterne betragtes som pligtig ydelse i lighed med boligafgift. 4. Medlemsindskuddet udgør kr. 600 pr. m2. Ved optagelse af lejer som medlem modregnes forudbetalt husleje, depositum og indestående på indvendig vedligeholdelseskonto. Stk. 2. Ved optagelse af nyt medlem efter stiftelsen skal der ud over indskud indbetales et tillægsbeløb, således at indskud plus tillægsbeløb svarer til den pris som efter 15 godkendes for andel og lejlighed. 5. Medlemmerne hæfter kun med deres indskud for foreningens forpligtelser, jfr. Dog stk. 2. Stk. 2. For de lån i kreditforeninger og pengeinstitutter, der optages i forbindelse med stiftelsen eller efter stiftelsen i henhold til lovlig vedtagelse på generalforsamling, og som er sikret ved pantebrev eller håndpant i ejerpantebrev i foreningens ejendom, hæfter medlemmerne uanset stk. 1 personligt og solidarisk, såfremt kreditor har taget forbehold herom. Stk. 3. Et fratrædende medlem eller hans bo hæfter efter stk. 2., indtil en ny godkendt andelshaver har overtaget lejligheden og dermed er indtrådt i forpligtelsen. 6. Medlemmerne har andel i foreningens formue i forhold til deres indskud. Generalforsamlingen kan foretage regulering af andelene, således af det indbyrdes forhold mellem andelene kommer til at svare til lejlighedens lejeværdi. 7. Andelen kan kun overdrages eller på anden måde overføres til andre i overensstemmelse med reglerne i 14-19, ved tvangssalg dog med de ændringer, der følger af reglerne i andelsboligforeningsloven 6 a. Side 2 af 15

Stk. 2. Andelen kan belånes i overensstemmelse med reglerne i andelsboligforeningsloven. Foreningen kan kræve, at andelshaveren betaler gebyr for afgivelse af erklæring i henhold til andelsboligforeningsloven 4 a. Stk. 3. For andelen udstedes andelsbevis, der lyder på navn. Bortkommer andelsbeviset, kan bestyrelsen udstede et nyt, der skal angive, at det træder i stedet for et bortkommet andelsbevis. Boligaftale 8. Mellem foreningen og det enkelte medlem oprettes en skriftlig boligaftale, i hvilken boligafgiften og de øvrige vilkår angives. Stk. 2. Indtil generalforsamlingen vedtager andet, anvendes som boligaftale sædvanlig lejekontrakt med de ændringen, der følger af disse vedtægter og generalforsamlingens beslutninger. Boligafgift 9. Boligafgiftens størrelse fastsættes af generalforsamlingen, der ligeledes kan foretage regulering af boligafgiften for de enkelte lejligheder, således at det indbyrdes forhold mellem boligafgiftens størrelse beregnes efter indbyrdes kvadratmeterfordeling. Vedligeholdelse m.v. 10. Al vedligeholdelse inden i lejligheden påhviler andelshaveren, dog bortset fra vedligeholdelse af fælles forsyningsledninger. Vedligeholdelsespligten omfatter også eventuelle nødvendige udskiftninger af bygningsdele og tilbehør til lejligheden, så som f.eks. stikkontakter, køkkenborde, gulve, døre og skabe, dog med undtagelse af vinduer samt hoved- og køkkendøre. Andelshavernes vedligeholdelsespligt omfatter også forringelse, som skyldes slid og ælde. Stk. 2. Vedtages det på en generalforsamling at iværksætte forbedringer i ejendommen, kan et medlem ikke modsætte sig forbedringens gennemførelse. Stk. 3. Bestyrelsen kan beslutte, at der ved udførelse af vedligeholdelses- eller forbedringsarbejder skal være mulighed for at gennemføre fællesarbejde. Generalforsamlingen har vedtaget et tillæg til boligafgiften, som et engangsbeløb, der skal betales af de andelshavere, der ikke deltager i fællesarbejdet eller ikke yder en efter bestyrelsens skøn tilfredsstillende arbejdsindsats. Engangsbeløbet kan højst udgøre andelshaverens del af den besparelse, der kan opnås ved fællesarbejdet og højst et beløb fastsat af generalforsamlingen (i 2009 fastsat til 500 pr. ½ år.) De arbejdsdage, der besluttes, skal annonceres med min. 2 måneders varsel pr. e-mail og/eller opslag i opgangen til andelshaveren. Hvis et medlem med bestyrelsen aftaler at udføre en arbejdsopgave på en anden dag, der ligger senest 3 måneder efter den fælles arbejdsdag, fritages medlemmet for beta- Side 3 af 15

lingen af den halvårlige betaling. Hvis et medlem er ramt af langvarig sygdom, kan bestyrelsen i særlige tilfælde fritage medlemmet for betaling. Bestyrelsen meddeler administrator, hvilke medlemmer, der har deltaget i arbejdet og dermed fritages for betaling af halvårsafgiften lige som det meddeles, hvis et medlem er fritaget på grund af langvarig sygdom. 11. Andelshaveren skal, hvis der er tale om arbejder, der kræver byggetilladelse eller anmeldelse til kommunen, inden byggearbejdets påbegyndelse, skriftligt kontakte administrator for tegning af tillægsforsikring til ejendommens forsikring i form at all-risk forsikring, der dækker eventuelle skader som følge af byggearbejderne og løber så længe ombygningen pågår. Andelshaveren afholder udgiften til forsikringen og honorar til administrator for ekspeditionen. Forsikringen skal om muligt indkludere risiko for genhusning. Udgifterne betragtes som pligtig ydelse i lighed med boligafgift. Stk. 2. Enhver forandring skal, inden den bringes til udførelse, anmeldes til bestyrelsen, men bestyrelsen er ikke ansvarlig for anmeldte forandringers forsvarlighed og lovlighed. I tilfælde, hvor byggetilladelse kræves efter byggelovgivningen, skal byggetilladelse desuden forevises bestyrelsen, inden arbejdet iværksættes. Fremleje m.v. 12. En andelshaver kan helt eller delvis fremleje eller udlåne sin lejlighed i samme omfang som en lejer kan efter lejeloven. Herudover kan en andelshaver kun udleje eller udlåne sin lejlighed med bestyrelsens tilladelse. Stk. 2. Bestyrelsen skal godkende betingelserne for fremlejemålet. Stk. 3 I alle tilfælde af udlejning/fremleje skal lejekontrakten udarbejdes af administrator for udlejers regning til sikring af, at lejekontrakten udformes i overensstemmelse med foreningens ønsker og vedtægter. Det skal fremgå af lejekontrakten, at lejeren har fået udleveret vedtægter og eventuel husorden samt energimærke for ejendommen, og at brud på vedtægter eller husorden kan føre til opsigelse eller ophævelse af lejekontrakten. Det skal endvidere fremgå af lejekontrakten, at lejer og udlejer accepterer, at andelsboligforeningen kan påberåbe sig de misligholdelser af lejemålet som ellers kunne være påberåbt af udlejer samt at andelsboligforeningen kan opsige/ophæve lejemålet, hvis lejer overtræder andelsboligforeningens vedtægter, husorden og bestemmelser for udlejning og udlån efter lejeloven og ikke ved påbud bringer disse overtrædelser til ophør. Andelshaveren bemyndiger i lejekontrakten andelsboligforeningen til at håndhæve disse bestemmelser. Husorden 13. Generalforsamlingen kan fastsætte regler for husorden, herunder husdyrhold. Det er dog ikke tilladt at anskaffe sig nye hunde i ejendommen, dette gælder for nuværende beboere samt fremtidige beboere. Hvis der efter opslag om fjernelse af effekter på foreningens fællesarealer, inden for en bestemt tidsfrist, forefindes efterladte effekter på foreningens fællesarealer, kan foreningen indsamle og aflevere disse til politiet som hittegods. Side 4 af 15

Overdragelse af andelen 14. Ønsker en andelshaver at fraflytte sin lejlighed, er denne berettiget til at indstille en person til at overtage sin andel med tilhørende brugsret med fortrinsret efter følgende rækkefølge idet opmærksomheden henledes på bestemmelserne i 20 og 21. a) Til den, der indstilles af andelshaveren, når overdragelsen sker til en person, med hvem andelshaveren er i familie. Ved familie forstås: Samlever, der i mindst 2 år før overdragelsen har haft fælles husstand med andelshaveren Familie i lige linje børn/forældre/søskende Kusiner/fætre Søskendebørn b) En person med hvem der ønskes af bytte til anden bolig. c) Andre andelshavere, som er boende i ejendommen, der er indtegnet på en intern venteliste hos bestyrelsen/administrator, har dernæst fortrinsret efter tidspunktet for indtegningen, som skal ske skriftligt og dateret. Fortrinsretten i henhold til første punktum er dog betinget af, at den fortrinsberettigede andelshavers bolig frigøres, således at indstillingsretten vedrørende den således ledigblevne bolig overlades til den fraflyttede andelshaver. I tilfælde af samlivsophævelse, hvor der er mindreårige børn i husstanden, kan den ene af de samlevende dog erhverve en andel i henhold til første punktum, mens den anden beholder den hidtidige andel. En andelshaver, der har erhvervet en andel efter denne sidste bestemmelse, har ikke bytte- eller anvisningsret. Samlivsophævelse går forud for andre indtegnet på den eksterne venteliste. d) Andre andelshavere, som er boende i ejendommen og som ønsker at overtage en ledig lejlighed med henblik på sammenlægning med sin eksisterende lejlighed har herefter fortrinsret. I dette tilfælde følges lodtrækningslisten i henhold til litra c. Når en andelshaver anviser en ledig lejlighed til sig selv med henblik på sammenlægning, rykker vedkommende derefter nederst på anvisningslisten. e) Ikke-medlemmer af andelsboligforeningen, der efter indstilling fra en andelshaver er indtegnet på venteliste hos bestyrelsen/administrator, har dernæst fortrinsret efter tidspunktet for indtegningen. f) Anden person efter eget valg. Stk. 2. Fraflyttende andelshaver skal overfor bestyrelsen, senest en kalendermåned før ønsket overdragelsesdato, skriftligt meddele sit ønske om fraflytning med angivelse af ønsket overdragelsesdato. Såfremt fraflyttede andelshaver ønsker at gøre brug af sin indstillingsret ifølge stk. 1, skal der i samme meddelelse ske oplysning af den indstillede Side 5 af 15

persons navn og adresse. Bestyrelsen skal godkende den indstillede som andelshaver og forbeholder sig ret til at forlange dokumentation for relevante forhold. Bestyrelsens afgørelse uanset udfald, skal skriftligt meddeles fraflyttende andelshaver senest tre uger efter datoen for modtagelsen af fraflyttende andelshavers skriftlige meddelelse til bestyrelsen. Stk. 3. Såfremt bestyrelsen nægter en person optagelse i foreningen som andelshaver, skal fraflyttende andelshaver uden ugrundet ophold skriftligt meddele bestyrelsen, om overdragelse derefter ønskes til en anden person end den først indstillede. I bekræftende fald indledes ny indstillingssag uden suspension af nærværende paragrafs krav om skriftlighed, tidsfrister m.v. Fraflyttende andelshaver hæfter for boligafgift samt diverse forbrug indtil en godkendt køber overtager andelen. Stk. 4. Såfremt foreningens ene lejemål ophører på grund af opsigelse eller dødsfald, skal bestyrelsen hurtigst muligt indkalde til ekstraordinær generalforsamling med henblik på fastlæggelse af foreningens ønsker for lejemålet. Stk. 5. Såfremt overdragelse af en udbudt andel ikke kan ske til en person indstillet af fraflyttende andelshaver eller ikke kan ske efter lodtrækning, er bestyrelsen forpligtet til at sælge andelen uden ugrundet ophold til anden side efter egen afgørelse. Ved afgørelsen skal bestyrelsen være fuldtalligt fremmødt. Stk. 6. En lejer har mulighed for optagelse i foreningen som andelshaver ved overtagelse af sin lejebolig ved ændring til andelsbolig med tilhørende brugsret. Lejer skal overfor bestyrelsen senest én kalendermåned før ønsket overtagelsesdato, skriftligt meddele sit ønske om køb af andel med angivelse af ønsket overtagelsesdato. Bestyrelsen skal godkende lejers indtræden i foreningen som andelshaver og forbeholder sig ret til at forlange dokumentation for relevante forhold. Bestyrelsens afgørelse, uanset udfald, skal skriftligt meddeles lejer senest tre uger efter datoen for bestyrelsens modtagelse af lejers skriftligt meddelte ønske om køb af andel. Foreningen bevarer én lejebolig med henblik på evt. brug som funktionærbolig eller lignende, indtil generalforsamlingen måtte beslutte andet. 15. Ved overdragelse af en andel må prisen ikke overstige, hvad værdien af andelen i foreningens formue, forbedringer i lejligheden og dens vedligeholdelsesstand med rimelighed kan betinge. Stk. 2. Ved opgørelsen af foreningens formue ansættes ejendommen ved generalforsamlingens beslutning til en af følgende tre værdier: a) Anskaffelsesprisen b) Handelsværdien som udlejningsejendom under forudsætning af, at køber overtager de indestående prioriteter og betaler den resterende købesum kontant. c) Den senest ansatte ejendomsværdi (kontante ejendomsværdi) med eventuelle reguleringer efter 2A i lov om vurdering af landets faste ejendomme. Ved opgø- Side 6 af 15

relsen af foreningens formue optages prioritetsgæld på ejendommen efter kursværdi. Til beløbene under a) og c) lægges værdien af forbedringer, der er udført på ejendommen efter anskaffelsen eller vurderingen. Generalforsamlingens beslutning er bindende, selvom en højere pris kunne opnås. Ved opgørelsen, må værdien af andelen i foreningens formue ikke medregnes med et højere beløb end det, der følger af foranstående beregning. Stk. 3. Værdien af forbedringer i lejligheden ansættes til anskaffelsesprisen med fradrag af eventuel værdiforringelse på grund af alder eller slitage. Stk. 4. Værdien af inventar fastsættes under hensyntagen til anskaffelsespris, alder og slitage. Køberen kan nægte at overtage inventar, der ikke er særligt tilpasset eller installeret i lejligheden. 15A. Foreningen kan endvidere kræve, at overdrageren refunderer udgiften til forespørgsel til andelsboligen samt refunderer udgifter og betaler et rimeligt vederlag for bestyrelsens og/eller administrators ekstraarbejde ved afregning til pant- eller udlægshavere og ved tvangssalg eller auktion. Stk. 2. Overdragelsessummen skal senest 2 uger før overtagelsesdagen indbetales kontant til foreningen, som efter fradrag af sine tilgodehavender og nødvendigt beløb til indfrielse af et eventuelt garanteret lån med henblik på frigivelse af garantien afregner provenuet først til eventuelle rettighedshavere, herunder pant og udlægshavere, og dernæst til den fraflyttende andelshaver. Stk. 3. I tilfælde af, at foreningen i henhold til tidligere regler i vedtægterne og andelsboligforeningsloven har afgivet garanti for lån til delvis finansiering af en overdragelsessum, og låntager ikke betaler renter og afdrag rettidigt, skal långiver underrette foreningen skriftligt om restancen. 16. I forbindelse med overdragelse af en andel, skal forbedringerne og evt. nedslag for mangler på grundlag af en opgørelse udarbejdet af sælger, værdiansættes af en af bestyrelsen valgt vurderingsmand. Honoraret herfor deles ligeligt mellem køber og sælger. Stk. 2. Såfremt den fraflyttende andelshaver ikke kan acceptere den af vurderingsmand/arkitekt fastsatte pris for forbedringer, inventar og løsøre samt det af vurderingsmand/arkitekt fastsatte nedslag for mangelfuld vedligeholdelsestilstand, vurderes disse ved syn og skøn, foretaget af en skønsmand, der skal være bekendt med andelsboligforhold. Parterne udpeger i forening en skønsmand, Såfremt parterne ikke kan blive enige herom, udpeges skønsmanden af boligretten. Skønsmandens vurdering er bindende for såvel andelshaveren som bestyrelsen. Stk. 3. Skønsmanden fastsætter selv sit honorar og træffer bestemmelse om, hvorledes omkostningerne ved skønnet skal fordeles mellem den fraflyttende andelshaver og foreningen, eller eventuelt pålægges den ene part fuldt ud, idet han herved skal tage hensyn til, hvem af parterne, der har fået medhold ved skønnet. Side 7 af 15

Fremgangsmåden 17. Inden aftalens indgåelse skal sælgeren udlevere et eksemplar af andelsboligforeningens vedtægter til køber samt andelsboligforeningens seneste årsregnskab og budget, en opstilling af købesummens beregning med specifikation af prisen for andelen, forbedringer, inventar og løsøre. Sælgeren skal endvidere inden aftalens indgåelse skriftligt gøre køberen bekendt med indholdet af bestemmelserne om prisfastsættelse, om adgangen til at hæve aftalen eller kræve prisen nedsat samt om bestemmelserne om straf i lov om andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber. Stk. 2. Mellem sælger og køber oprettes en skriftlig overdragelsesaftale. Bestyrelsen kan forlange, at overdragelsesaftalen oprettes på en standardformular. Overdragelsesaftalen forsynes med bestyrelsens påtegning om godkendelse efter stk. 3. Stk. 3. Erhververen samt alle vilkår for overdragelsen skal godkendes af bestyrelsen. Godkendelsen skal foreligge inden 3 uger efter aftalens forelæggelse for bestyrelsen. Stk. 4. Bestyrelsen kan forlange den aftalte pris nedsat og en eventuelt overpris tilbagebetales, såfremt prisen overstiger, hvad der er tilladt. Stk. 5. Overdragelsessummen skal indbetales til foreningen som efter fradrag af sine tilgodehavender udbetaler resten til den fraflyttende andelshaver. Bestyrelsen er ved afregningen overfor den fraflyttende andelshaver berettiget til at tilbageholde et rimeligt beløb til sikkerhed for dennes forpligtelser. Såfremt afregning sker inden fraflytning, er foreningen endvidere berettiget til at tilbageholde et rimeligt beløb til dækning af køberens eventuelle krav i anledning af mangler ved overdragelsen. Udbetaling af restbeløb skal ske senest 3 uger efter overtagelsen. Stk. 6. Snarest muligt efter køberens overtagelse af lejligheden, skal denne med bestyrelsen gennemgå lejligheden for at konstatere eventuelle mangler ved lejlighedens vedligeholdelsesstand eller ved forbedringer, inventar, der er overtaget i forbindelse med lejligheden. Stk. 7. Såfremt køberen forlanger prisnedslag for sådanne mangler, kan bestyrelsen, hvis kravet skønnes rimeligt, tilbageholde et tilsvarende beløb ved afregningen til sælger, således at beløbet først udbetales, når det ved dom eller forlig mellem parterne er fastslået, hvem det tilkommer. 18. Har andelshaveren ikke inden 3 måneder efter at være fraflyttet sin lejlighed indstillet en anden i sit sted, eller er overdragelsen aftalt i strid med bestemmelserne herom, bestemmer bestyrelsen, hvem der skal overtage andelen og lejlighed efter reglerne i 14 og de vilkår, overtagelsen skal ske på, hvorefter afregning finder sted som anført i 17. 19. En andelshaver er uden fraflytning af lejligheden berettiget til at overdrage sin andel helt eller delvis til et husstandsmedlem, der i mindst 1 år har haft fælles hus- Side 8 af 15

stand, folkeregisteradresse og samliv med andelshaveren. Den pågældende skal godkendes af bestyrelsen, idet dog nægtelse af godkendelse skal begrundes skriftligt. Dødsfald 20. Dør andelshaveren, har ægtefællen ret til at fortsætte medlemskab og beboelse af lejligheden. Stk. 2. Såfremt ægtefællen ikke ønsker at fortsætte medlemskab og beboelse, har han ret til efter reglerne i 14 at indstille, hvem der skal overtage andel og lejlighed. Stk. 3. Hvis der ikke efterlades ægtefælle, eller denne ikke ønsker at benytte sin ret, skal der gives fortrinsret først til personer som beboede lejligheden ved dødsfaldet, og som i mindst 1 år have haft fælles husstand, folkeregisteradresse og samliv med andelshaveren. Herefter gives fortrinsret til personer, der var beslægtede med den afdøde andelshaver i lige op- eller nedstigende linie eller til søskende, men ikke disses børn. 14 stk. 1 og 17 finder tilsvarende anvendelse. Stk. 4. Lejligheden skal overtages efter disse regler eller fraflyttes senest den 1. i en måned, der indtræder næstefter 3-måneders dagen for dødsfaldet. Er ingen ny andelshaver indtrådt forinden, finder 18 tilsvarende anvendelse. Samlivsophævelse 21. Ved ophævelse af samlivet mellem ægtefæller er den af parterne, som efter deres egen eller myndighedernes bestemmelse får retten til boligen, berettiget til at fortsætte medlemskabet og beboelse af lejligheden. Stk. 2. Såfremt en andelshaver i forbindelse med ophævelse af samliv fraflytter lejligheden, skal ægtefælle indtræde som medlem eller forpligte sig til at indtræde, hvis den pågældende efter senere bestemmelse bevarer retten til boligen. I modsat fald bestemmer bestyrelsen, hvem der skal overtage andel og lejlighed efter reglerne i 14. Stk. 3. Reglerne i stk. 1 og stk. 2 finder tilsvarende anvendelse for husstandsmedlemmer, der i mindst 1 år har haft fælles husstand, folkeregisteradresse og samliv med andelshaver. Opsigelse 22. Andelshaverne kan ikke opsige medlemskab af foreningen og brugsret til lejligheden, men kan alene udtræde efter reglerne i 14-19 om overførsel af andel. Eksklusion Side 9 af 15

23. Bestyrelsen kan ekskludere et medlem og bringe hans brugsret til ophør i følgende tilfælde: 1) Når et medlem ikke betaler skyldigt indskud, og medlemmet ikke har betalt det skyldige beløb senest 3 dage efter, at skriftligt påkrav herom er kommet frem til medlemmet, med oplysning om, at manglende betaling kan medføre eksklusion. 2) Når et medlem er i restance med boligafgiften eller andre ydelser, der skal erlægges sammen med denne, og medlemmet ikke har berigtiget restancen med tillæg af påkravsgebyr senest 3 dage efter, at skriftligt påkrav herom er kommet frem til medlemmet med oplysning om, at manglende betaling kan medføre eksklusion. 3) Når et medlem groft forsømmer sin vedligeholdelsespligt, eller optræder til alvorlig skade eller ulempe for andre medlemmer eller foreningens virksomhed. 4) Når et medlem gør sig skyldig i forhold, svarende til de, der efter lejelovens bestemmelser berettiger ejeren til at hæve lejemålet. Stk. 2. Som følge af eksklusion mister det ekskluderede medlem uden videre samtlige rettigheder efter 14, stk. 1, vedrørende overdragelse. Bestyrelsen indtræder uden videre i det ekskluderede medlems rettigheder vedrørende overdragelse. Bestyrelsen foranlediger hurtigst muligt salg af det ekskluderede medlems andelslejlighed under iagttagelse af reglerne i 14, stk. 1, litra a,c,d og e. Generalforsamling 24. Foreningens højeste myndighed er generalforsamlingen. Den ordinære generalforsamling afholdes hvert år inden 4 måneder efter regnskabsårets udløb med følgende dagsorden: 1) Bestyrelsens beretning. 2) Forelæggelse af årsregnskab, forslag til værdiansættelse samt godkendelse af årsregnskabet og værdiansættelsen. 3) Forelæggelse af drifts- og likviditetsbudget til godkendelse og beslutning om eventuel ændring af boligafgiften. 4) Forslag. 5) Valg af bestyrelsen. 6) Valg af administrator og revisor. 7) Eventuelt. Stk. 2. Ekstraordinær generalforsamling afholdes, når en generalforsamling eller et flertal af bestyrelsens medlemmer eller ¼ af medlemmerne af foreningen eller administrator forlanger det med angivelse af dagsorden. 25. Generalforsamlingen indkaldes skriftligt eller pr. e-mail med 10 hverdages varsel, der dog ved ekstraordinær generalforsamling om nødvendigt kan forkortes til 5 hverdage. Indkaldelsen skal indeholde dagsorden for generalforsamlingen. Datoen for afholdel- Side 10 af 15

se af ordinær generalforsamling og om muligt ekstraordinær generalforsamling skal bekendtgøres ved e-mail eller opslag senest 4 uger før afholdelse. Indkaldelse sker som hovedregel pr. e-mail, idet andelshaverne skal holde bestyrelsen og administrator orienteret om en gældende e-mailadresse. Alternativt kan andelshaveren modtage indkaldelser og øvrigt materiale pr. brev i mod selv at afholde udgiften hertil, idet administrator beregner omkostninger til kopiering, kuvertering m.v. Det blev aftalt, at administrator udsender formandens e-mailadresse sammen med referat, og at alle andelshavere derefter sender sin mailadresse til formanden, som derefter formidler den samlede liste til den daglige administrator. Stk. 2. Forslag som ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være formanden i hånde senest 8 dage før generalforsamlingen. Et forslag kan kun behandles på en generalforsamling, såfremt det enten er nævnt i indkaldelsen eller andelshaverne ved opslag eller på lignende måde senest 4 dage før generalforsamlingen er gjort bekendt med, at det kommer til behandling. Stk. 3. Adgang til generalforsamlingen har enhver andelshaver og dennes myndige husstandsmedlemmer. Administrator og revisor samt personer indbudt af bestyrelsen har adgang til at deltage i og tage ordet på generalforsamlingen. Stk. 4. Hver andel giver én stemme. En andelshaver kan kun give fuldmagt til et myndigt husstandsmedlem eller til en anden andelshaver. En andelshaver kan kun afgive én stemme i henhold til fuldmagt. 26. Beslutninger på generalforsamlingen træffes af de på generalforsamlingen mødende eller ved fuldmagt repræsenterede, dog undtaget de i 26, stk. 3. nævnte tilfælde. Der skal dog altid være repræsenteret min 1/5 af foreningens medlemmer. Stk. 2. Ændringer af vedtægternes 5 kræver samtykke fra de kreditorer, overfor hvem andelshaverne hæfter solidarisk. Stk. 3. Forslag om vedtægtsændringer, salg af foreningens ejendom, opløsning af foreningen samt forslag om væsentlige ændringer i foreningens økonomi kan kun vedtages med et flertal på ¾ af foreningens medlemmer. Er der ikke mindst ¾ af samtlige medlemmer repræsenteret på generalforsamlingen, men er et flertal på ¾ af de tilstedeværende for forslaget, indkaldes der til en ny generalforsamling, hvor beslutningen kan vedtages med ¾ af de tilstedeværende medlemmer. Som væsentlige ændringer i foreningens økonomi betragtes forslag om iværksættelse af forbedringsarbejder eller istandsættelsesarbejder hvis finansieringen beregnet ud fra ydelsen på sædvanligt 30-årigt kontantlån ville kræve en forhøjelse af boligafgiften på mere end 10 %, om henlæggelse til sådanne arbejder med et beløb, der årligt overstiger 10 % af den hidtidige boligafgift og om optagelse af nedsparingslån og rentetilpasningslån hvor ydelsen ikke er kendt i minimum 5 år. Side 11 af 15

27. Generalforsamlingen vælger selv sin dirigent. Sekretæren skriver referat. Dette underskrives af dirigenten og bestyrelsen. Referatet skal udsendes eller omdeles til andelshaverne senest 1 måned efter generalforsamlingens afholdelse. Bestyrelse 28. Generalforsamlingen vælger en bestyrelse til at varetage den daglige ledelse af foreningen og udføre generalforsamlingens beslutninger. 29. Bestyrelsen består af 3-5 medlemmer efter generalforsamlingens bestemmelse. Bestyrelsens formand vælges af generalforsamlingen, men i øvrigt konstituerer bestyrelsen sig selv med en næstformand og en sekretær. Generalforsamlingen vælger desuden en eller to suppleanter. Stk. 2. Som bestyrelsesmedlemmer og suppleanter kan vælges andelshavere og disses myndige husstandsmedlemmer. Der kan kun vælges én person fra hver husstand. Stk. 3. Bestyrelsesmedlemmer vælges for 2 år ad gangen. På den stiftende generalforsamling vælges to bestyrelsesmedlemmer dog kun for 1 år ad gangen. Bestyrelsessuppleanterne vælges for 1 år ad gangen, genvalg kan finde sted. Stk. 4. Såfremt et bestyrelsesmedlem fratræder i valgperioden, indtræder suppleanten i bestyrelsen for tiden indtil næste ordinære generalforsamling. Såfremt antallet af bestyrelsesmedlemmer ved fratræden bliver mindre end 3, indkaldes til generalforsamling til valg af supplerende bestyrelsesmedlemmer. Valg af et nyt bestyrelsesmedlem i stedet for et fratrådt medlem sker kun for den resterende del af den fratrådte valgperiode. 30 Et bestyrelsesmedlem må ikke deltage i behandling af en sag, såfremt han eller en person, som han er besvogret med eller har lignende tilknytning til, kan have særinteresser i sagens afgørelse. Stk. 2. Der skrives referat af forhandlingerne på bestyrelsesmøderne. Referatet indføres i en protokol, der underskrives af de bestyrelsesmedlemmer, der har deltaget i mødet. Protokollen skal på begæring forevises foreningens medlemmer. Stk. 3. I øvrigt bestemmer bestyrelsen selv sin forretningsorden. 31. Bestyrelsesmøde indkaldes af formanden eller i hans forfald, af næstformanden, så ofte anledning findes at foreligge, samt når et medlem af bestyrelsen begærer det. Stk. 2. Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når over halvdelen af medlemmerne, herunder formanden eller næstformanden, er til stede. Stk. 3. Beslutning træffes af de mødende bestyrelsesmedlemmer ved simpel stemmeflerhed. Står stemmerne lige gør formandens eller, i dennes forfald, næstformandens stemme udslaget. Side 12 af 15

Stk. 4. Når en eller flere bestyrelsesmedlemmer påtager sig en usædvanlig og omfattende arbejdsopgave for foreningen, skal vedkommende være berettiget til at ansøge generalforsamlingen om kompensation for medgået til varetagelse af denne usædvanlige opgave. Bestemmelsen kan ikke anvendes i relation til sædvanligt bestyrelsesarbejde og de dermed forbundne opgaver. Beløbets størrelse og grundlaget for udbetalingen vurderes fra ansøgning til ansøgning og vedtages på en generalforsamling ved et simpelt flertal, hvor det/de ansøgende bestyrelsesmedlem(mer) skal undlade at stemme og et lige antal stemmer for og imod, vil føre til afvisning af ansøgningen. Ansøgningen kan kun fremlægges generalforsamlingen på baggrund af en allerede helt eller delvist udført opgave, da bestyrelsen og generalforsamlingen ikke nøjagtigt kan vurdere, hvor belastende en ikke påbegyndt opgave vil blive. 32. Foreningen tegnes af formanden og to andre bestyrelsesmedlemmer i forening. Stk. 2. Bestyrelsen har bemyndigelse til at træffe beslutning om låneomlægninger der ikke udvider løbetid med mere end 3 år og ikke forøger hovedstolen med mere end 10%. Bestyrelsen kan tre i forening underskrive samtlige dokumenter hertil. Administration 33. Generalforsamlingen kan vælge en administrator til at forestå ejendommens almindelige økonomiske og juridiske forvaltning. Generalforsamlingen kan til enhver tid afsætte administrator. Bestyrelsen træffer nærmere aftale med administrator om hans opgaver og beføjelser. Stk. 2. Såfremt generalforsamlingen ikke har valgt nogen administrator, varetager bestyrelsen ejendommens administration, og reglerne i nærværende stk. 3-5 finder da anvendelse. Stk. 3. Bortset fra en mindre kassebeholdning hos formanden, skal foreningens midler indsættes på en særskilt konto i et pengeinstitut, på hvilken konto der kun skal kunne foretages hævning ved underskrift fra 2 bestyrelsesmedlemmer i forening. Bestyrelsen kan give administrator fuldmagt til at administrere foreningens konto. Fuldmagten kan videst muligt gælde beføjelse til at hæve fra kontoen i samme omfang som bestyrelsen. Alle indbetalinger fra medlemmer og lejere, herunder også indbetalinger i forbindelse med salg af andel, skal ske direkte til den nævnte konto, ligesom også modtagne checks og postanvisninger skal indsættes direkte på kontoen. Stk. 4. Bestyrelsen vælger af sin midte en regnskabsfører, der er ansvarlig for foreningens bogholderi. Stk. 5. Som sikkerhed for bestyrelsesmedlemmernes økonomiske ansvar overfor foreningen tegner foreningen en kautionsforsikring med en dækningssum svarende til mindst ½ års indtægter for foreningen. Side 13 af 15

Regnskab og revision 34. Foreningens årsregnskab skal udarbejdes i overensstemmelse med god regnskabsskik og underskrives af administrator og hele bestyrelsen. Stk. 2. Bestyrelsen foreslår i forbindelse med årsregnskabet, hvilke metode, der skal anvendes ved fastansættelse af andelenes værdi, samt hvilke værdi, andelene herefter skal have. Som note til årsregnskabet oplyses generalforsamlingens beslutning om andelenes værdi og om, hvilken metode, der er anvendt ved fastsættelsen. Stk. 3. Bestyrelsen udarbejder en beregning af andelenes forventede værdistigning, indtil næste årsregnskab foreligger. Beregningens resultat anføres som note til regnskabet. Stk. 4. Andelenes værdi fastsættes på den ordinære generalforsamling og er gældende fra denne dato og til næste ordinære generalforsamling. 35. Generalforsamlingen vælger en statsautoriseret eller registreret revisor til at revidere årsregnskabet, revisor skal føre revisionsprotokol. Generalforsamlingen kan til enhver tid afsætte revisor. Stk. 2. Det reviderede, underskrevne årsregnskab samt forslag til drifts- og likviditetsbudget udsendes til andelshaveren samtidig med indkaldelsen til den ordinære generalforsamling. Opløsning 36. Opløsning ved likvidation forestås af to likvidatorer, der vælges af generalforsamlingen. Stk. 2. Efter realisation af foreningens aktiver og betaling af gælden deles den resterende formue mellem de til den tid værende medlemmer i forhold til deres andels størrelse. Side 14 af 15

Således vedtaget på foreningens ekstraordinære generalforsamling, den 28. februar 1996, samt på ekstraordinær generalforsamling den 12. marts 1997. Ændret: 7, 14, 15, 16, 32, 33, den 4, maj 1999. Ændret: 3,4,10,14,15A, 26 og 34 den 28. januar 2003. Ændret 7 og 15A den 27. januar 2005. Ændret: 13 og 14, stk. 1A den 16. marts 2006. Ændret: Ændret 14, stk. 1.litra c den 23. april 2006. Ændret: 3, stk. 5, 4, 9, 10, stk. 3, 11, 14, stk. 4, 19,20, stk. 3 og 21, stk. 3. 26, 26, stk. 3, 31, stk. 4, den 6. marts 2009. Ændret 2, stk. 3, den 26. januar 2011. Ændret 12, stk.3, 13, 25, den 29. januar 2015. Som bestyrelse Side 15 af 15

Underskrifterne i dette dokument er juridisk bindende. Dokumentet er underskrevet via Penneo sikker digital underskrift Underskrivernes identiteter er blevet registereret, og informationerne er listet herunder. Lisbeth Jørgensen bestyrelsesformand På vegne af: Bestyrelsen Serienummer: PID:9208-2002-2-787439143212 IP: 109.56.179.10 09-05-2015 kl. 15:21:53 UTC Barbara Hetrodt bestyrelsesmedlem På vegne af: Bestyrelsen Serienummer: PID:9208-2002-2-850676581953 IP: 62.44.134.153 09-05-2015 kl. 16:00:36 UTC Thomas Tscherning Kruse bestyrelsesmedlem På vegne af: Bestyrelsen Serienummer: PID:9208-2002-2-326643056935 IP: 195.249.218.110 12-05-2015 kl. 19:16:24 UTC Dette dokument er underskrevet digitalt via Penneo.com. Signeringsbeviserne i dokumentet er sikret og valideret ved anvendelse af den matematiske hashværdi af det originale dokument. Dokumentet er låst for ændringer og tidsstemplet med et certifikat fra en betroet tredjepart. Alle kryptografiske signeringsbeviser er indlejret i denne PDF, i tilfælde af de skal anvendes til validering i fremtiden. Sådan kan du sikre, at dokumentet er originalt Dette dokument er beskyttet med et Adobe CDS certifikat. Når du åbner dokumentet i Adobe Reader, kan du se, at dokumentet er certificeret af Penneo e-signature service <penneo@penneo.com>. Dette er din garanti for, at indholdet af dokumentet er uændret. Du har mulighed for at efterprøve de kryptografiske signeringsbeviser indlejret i dokumentet ved at anvende Penneos validator på følgende websted: https://penneo.com/validate