DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Sociale Anliggender og Miljø 6.8.2014 UDKAST TIL BETÆNKNING om de sociale og økonomiske følger af fejlernæring i AVS-landene Ordførere: Alban Bagbin (Ghana) og Norbert Neuser DR\1038071.doc PEAP/101.717/Av01-00
CONTENTS Page PROTOKOLSIDE... 3 FORSLAG TIL BESLUTNING... 4 PEAP/101.717/Av01-00 2/7 DR\1038071.doc
PROTOKOLSIDE Præsidiet for Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU gav på sit møde den 24. november 2013 sit Udvalg om Sociale Anliggender og Miljø tilladelse til at udarbejde en betænkning i henhold til forretningsordenens artikel 2, stk. 8, om de sociale og miljømæssige følger af fejlernæring i AVS-landene. På sit møde den 15. marts 2014 udpegede Udvalget om Sociale Anliggender og Miljø Alban Bagbin (Ghana) som AVS' ordfører og Norbert Neuser som EU's ordfører. Udvalget om Sociale Anliggender og Miljø behandlede udkastet til betænkning på sit møde 29. november 2014 og vedtog det medfølgende udkast til beslutningsforslag. Til stede under den endelige afstemning var følgende medlemmer:... Beslutningen indgivet den... DR\1038071.doc 3/7 PEAP/101.717/Av01-00
FORSLAG TIL BESLUTNING om de sociale og økonomiske følger af fejlernæring i AVS-landene Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU, samlet i Port Vila (Vanuatu) den 1.-3. december 2014, der henviser til sin forretningsordens artikel 18, stk. 1, der henviser til AVS-EF-partnerskabsaftalen ("Cotonouaftalen"), navnlig artikel 25, stk. 1, litra b), om forbedring af ernæring og udryddelse af sult og fejlernæring, der henviser til sin beslutning af 25. november 2004 om fødevarebistand og fødevaresikkerhed (ACP-EU 3692/04), der henviser til Verdenssundhedsorganisationens omfattende 13-års gennemførelsesplan for ernæring for mødre, spædbørn og småbørn (2012-2025), der henviser til Afrikas regionale ernæringsstrategi (2005-2015), der henviser til Kommissionens meddelelse af 12. marts 2013 med titlen "Forbedring af mødres og børns ernæring i udviklingsbistand til tredjelande: En EU-rammepolitik" (COM(2013)0141), der henviser til betænkning fra Udvalget om Sociale Anliggender og Miljø (AVS- EU/101.../xx/), A. der henviser til, at fejlernæring omfatter både overernæring og underernæring og har direkte negative konsekvenser i relation til sygdom og invaliditet, hjernens udvikling, uddannelsesmæssige færdigheder og indkomstpotentiale for både enkeltpersoner og samfund; B. der henviser til, at fejlernæring er påvirket af en række underliggende faktorer knyttet til fattigdom, fødevareusikkerhed, dårlige vand-, sanitets- og sundhedstjenester, som kan skyldes mangel på naturressourcer, dårlig regeringsførelse, konflikter, klimaforandringer, demografisk vækst samt høje og svingende fødevarepriser; C. der henviser til, at mange AVS-lande står over for en dobbelt fejlernæringsbyrde, i og med at underernæring og fedme findes i det samme lokalsamfund, eller endog i PEAP/101.717/Av01-00 4/7 DR\1038071.doc
den samme husstand, navnlig i bymiljøer, og til, at underernæring fanger enkeltpersoner og samfund i en ond cirkel af fattigdom; D. der henviser til, at årsagerne til og følgerne af fejlernæring er mangesidede og derfor nødvendiggør en integreret indsats for at optrappe direkte ernæringsspecifikke foranstaltninger med fokus på gravide kvinder samt børn under to år og udvikling af bredere, ernæringssensitive udviklingspolitikker; E. der henviser til, at et længerevarende utilstrækkeligt indtag af næringsstoffer og hyppige infektioner kan medføre nedsat vækst, og at følgerne heraf i form af forsinket motorisk og kognitiv udvikling for en stor dels vedkommende er uoprettelige, og til, at fejlernærede kvinder og piger i den reproduktive alder har forøget risiko for at føde mindre børn (både hvad angår vægt og længde); F. der henviser til, at dødelighed og sygelighed, der kan tilskrives fejlernæring, udgør et direkte tab af humankapital og produktivitet for økonomien, især som følge af ringe kognitive funktioner og dårligere resultater i skolen, som er et resultat af underernæring i den tidlige barndom; G. der henviser til, at underernæring i den tidlige barndom gør en person mere udsat for ikke-smitsomme sygdomme senere i livet, herunder diabetes og hjerte-karsygdomme, hvilket i betydelig grad forøger sundhedsudgifterne i sundhedssystemer med allerede begrænsede ressourcer; H. der henviser til, at de samlede økonomiske omkostninger ved fejlernæring anslås til at variere mellem 2-3 % af bruttonationalproduktet og helt op til 16 % i de hårdest ramte lande; I. der henviser til, at forbedret ernæring er en forudsætning for at nå målene om at udrydde fattigdom og sult, nedbringe børnedødeligheden, forbedre mødres sundhed, bekæmpe sygdom, øge kvinders status og opnå universel grundskolegang; J. der henviser til, at omkring 165 millioner, eller en fjerdedel af verdens børn, på globalt plan er ramt af nedsat vækst, og at 2,6 millioner børn under fem år dør hvert år som følge af underernæring, heraf 90 % i Afrika og Asien; K. der henviser til, at perioden fra graviditeten til et barns anden fødselsdag de første 1000 dage anses for at være de mest kritiske for at forhindre underernæring og dens følgevirkninger igennem hele voksenlivet; L. der henviser til, at den private sektor, navnlig fødevareindustrien, har et betydeligt potentiale til at bidrage til en indsats, der involverer mange aktører, for at forbedre ernæringen; M. der henviser til, at ernæringssensitive foranstaltninger og programmer inden for landbruget, sociale sikkerhedsnet, børns tidlige udvikling og uddannelse har et DR\1038071.doc 5/7 PEAP/101.717/Av01-00
enormt potentiale til at øge omfanget og effektiviteten af ernæringsspecifikke foranstaltninger; N. der henviser til, at hårdt ramte AVS-lande sammen med donorerne, de multilaterale organisationer og den private sektor har et ansvar for at forøge bevillingerne til ernæringsspecifikke og ernæringssensitive programmer; 1. opfordrer indtrængende AVS-landene til at oprette en særlig og fuldt finansieret budgetpost for ernæringsspecifikke foranstaltninger i deres nationale årsbudgetter; 2. opfordrer EU til at leve op til sin forpligtelse til at støtte partnerlandene i senest i 2015 at nedbringe antallet af børn under fem år, der er ramt af nedsat vækst, med syv millioner; 3. opfordrer indtrængende AVS-landene til at integrere bekæmpelsen af fejlernæring i alle relaterede udviklingspolitiske områder, og navnlig i programmer for primær sundhedspleje; 4. fremhæver behovet for lederskab, engagement og ansvarlighed på nationalt og internationalt plan med hensyn til at øremærke og fremme investeringer, som er holdbare i forhold til at håndtere langsigtede ernæringsdagsordener i AVS-lande; 5. fremhæver behovet for gennemsigtige lovgivnings- og reguleringsmæssige rammer, som kan håndhæves effektivt, til at forvalte det ansvar, fødevareindustrien i AVS-landene har for at levere ernæringssensitive produkter; 6. tilskynder AVS-landene til at oprette eller styrke nationale organer for videnskab, teknologi og innovation med kapacitet til at fremme teknologier og ekspertise inden for overvågning af ernæringsmæssige resultater for at tilvejebringe evidensbaseret information til beslutningstagere på det udviklingspolitiske område med henblik på udformningen af ernæringssensitive foranstaltninger; 7. opfordrer AVS-landene til at oprette eller styrke gennemsigtige og offentligt tilgængelige informationssystemer vedrørende konsekvenser og afhjælpning af fejlernæring og til at fremme beslutningstagning med henblik på forbedrede ernæringsmæssige resultater; 8. opfordrer navnlig hårdt ramte AVS-lande med underernæringsproblemer til at igangsætte evidensbaserede ernæringsmæssige foranstaltninger i perioden forud for graviditet og i puberteten; 9. opfordrer til, at man tilskynder til partnerskaber mellem regeringer, donorer, den private sektor og civilsamfundet for at optrappe ernæringsmæssige foranstaltninger på lokalt og nationalt plan, især gennem bevægelsen Scaling Up Nutrition (SUN); PEAP/101.717/Av01-00 6/7 DR\1038071.doc
10. opfordrer AVS-landene til at inddrage kvinder i beslutningsprocessen vedrørende nationale og internationale reaktioner på nationale og globale udfordringer med fødevaresikkerhed og ernæring; 11. tilskynder AVS-landene til at vedtage og gennemføre lovgivning vedrørende barsels- og fædreorlov og lignende foranstaltninger, der gør det muligt for kvinder og mænd at udfylde deres rolle som omsorgspersoner og således sørge for deres børns ernæringsmæssige behov og beskytte deres eget helbred, samtidig med at de værner om deres jobsikkerhed; 12. opfordrer indtrængende udviklingspartnerne, herunder EU, til at yde teknisk bistand til AVS-landene for at styrke deres nationale ernæringsplaner og -programmer med et kraftigt fokus på kapacitetsopbygning af menneskelige ressourcer inden for sundhedsområdet; 13. opfordrer AVS-landene til at udtænke og implementere eller styrke sammenhængende, nationalt ejede systemer til social sikring og sundhedspleje med fokus på fødevaresikkerhed og ernæring, som sikrer aktiv og inkluderende inddragelse af mange aktører, samt fremme bred adgang til deres tjenester og til prismæssigt overkommelige og næringsrige fødevarer; 14. opfordrer AVS-landene og EU s medlemsstater til at medtage forbedring af kvinders, teenagepigers, spædbørns og børns ernæringsstatus idet der tages højde for skjult sult og mangel på mikronæringsstoffer, såvel som fedme som et nyt udtryk for fejlernæring som et eksplicit mål i og forventet resultat af landbrugs-, fødevaresikkerheds- og ernæringsrelaterede programmer, katastrofeindsatser, strategier og politikker, fra udformning til gennemførelse; 15. opfordrer AVS-landene, EU s medlemsstater og det internationale samfund til at sikre, at udviklingsdagsordenen for perioden efter 2015 fastsætter bekæmpelsen af alle former for fejlernæring som et prioriteret mål; 16. pålægger sine formænd at sende denne beslutning til AVS-EU-Ministerrådet, Europa-Parlamentet, Europa-Kommissionen, formandskabet for Rådet for Den Europæiske Union, Den Afrikanske Union, Det Panafrikanske Parlament og FN's Menneskerettighedsråd. DR\1038071.doc 7/7 PEAP/101.717/Av01-00