Evalueringsstudie 2014/1: Gennemgang af budgetstøtteevalueringer
|
|
- Birgitte Thøgersen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Evalueringsstudie 2014/1: Gennemgang af budgetstøtteevalueringer Resumé Baggrund I slutningen af 1990érne afløstes betalingsbalancebistand og bistand til strukturtilpasning gradvis af budgetstøtte. I de seneste 15 år har budgetstøtte været en fremherskende bistandsform blandt bistandsorganisationer og modtagerlande. I 2006 fremlagdes et omfattende evalueringsstudie af flere lande og flere bistandsorganisationer med fokus på budgetstøttens første år indtil Siden da har budgetstøtten undergået flere ændringer, og der er sket nye udviklinger i anvendelsen af denne form for bistand. Også evalueringsmetoderne er blevet yderligere forbedret. Der er i løbet af de seneste år udarbejdet en række nye evalueringsstudier af budgetstøtte, herunder et antal landeevalueringer og evalueringer af specifikke bistandsorganisationers budgetstøtte, hvortil kommer studier med fokus på bestemte aspekter af denne form for bistand. Nærværende studie gennemgår disse evalueringer og studier og fremdrager almene konklusioner og erfaringer af mulig nytte for fremtidige beslutninger om hvorvidt, hvornår og hvordan, der kan ydes budgetstøtte. Gennemgangen omfatter syv landestudier, fire organisationsspecifikke evalueringer og to tematiske studier. Disse studier dækker i det store og hele budgetstøtte indtil 2009 og i nogle tilfælde indtil 2012, dvs. fem til otte år mere end studiet fra Budgetstøttens effekt I de fleste tilfælde er den overordnede målsætning for budgetstøtten reduktion af fattigdom gennem en kombination af økonomisk vækst, omfordeling og offentlige ydelser med fokus på de fattige. Evalueringerne tyder i bedste fald på, at der er en svag sammenhæng mellem budgetstøtte og fattigdomsreduktion. I de fleste tilfælde er konklusionen, at koblingen mellem budgetstøtte på den ene side og økonomisk vækst og reduktion af indkomstfattigdom på den anden side er usikker og vanskelig at påvise på grund af manglende data, lang tidsforskydning mellem udbetaling af budgetstøtten og dens virkninger og forekomsten af talrige eksterne faktorer. I de lande hvor fattigdomsreduktion har fundet sted er den således vanskelig at tilskrive budgetstøtten, hvilket i høj grad skyldes, at der i landene ofte savnes sammenhængende vækststrategier med fokus på fattigdomsreduktion. Budgetstøtte har spillet en vigtig rolle i den øgede adgang til offentlige serviceydelser, især i de sociale sektorer i mange lande. I nogle tilfælde har der været tale om meget betydelige
2 forbedringer på dette område, og det har medvirket til at formindske den ikkeindkomstbaserede fattigdom. Budgetstøtten har leveret de nødvendige ekstra økonomiske midler til at finansiere den gradvis stigende adgang til offentlige serviceydelser. Kvaliteten af de offentlige ydelser er dog for det meste uændret og i nogle tilfælde muligvis forringet på grund af den hurtige udvidelse af adgangen til ydelserne. Der er kun sket begrænsede fremskridt hvad angår udfordringen med at få større finansielle resurser omsat til en bedre kvalitet i serviceydelserne. Makroøkonomisk stabilitet og et lavt renteniveau fremmer økonomisk vækst. De finansielle midler, der ydes via budgetstøtten, har hjulpet de fleste modtagerlande med at opretholde makroøkonomisk stabilitet ved at begrænse underskuddet på de offentlige finanser, samtidig med at udgifterne til de sociale sektorer er i sat i vejret. For nogle få landes vedkommende har budgetstøtten hovedsagelig bidraget til at mindske den indenlandske gæld og reducere renteniveauet. Ingen studier tyder på, at budgetstøtte er trådt i stedet for landenes egen skatteopkrævning. På den anden side er der heller ikke tegn på, at budgetstøtten har haft nogen væsentlig effekt på denne skatteopkrævning. De lande, der modtager budgetstøtte, har i almindelighed forbedret deres offentlige finansforvaltning. Det skyldes både den mere omfattende brug af landenes finansforvaltningssystemer til kanalisering af budgetstøtten sammenlignet med andre bistandsformer, og at der i dialogen og i opstillingen af resultatkrav i høj grad fokuseres på forbedring af finansforvaltningen. Parallelle indsatser til opbygning af kapacitet har også spillet en rolle for disse forbedringer. Andre aspekter af god regeringsførelse er ikke i samme grad blevet påvirket af budgetstøtte. Budgetstøttens effekt på korruption er et omdiskuteret spørgsmål, men der er ikke megen dokumentation til støtte for udsagn om hverken positiv eller negativ effekt. Menneskerettigheder, borgerlige rettigheder, retssikkerhed og demokratisk ansvarlighed er kommet til som underliggende forudsætninger for budgetstøtte, om end ikke alle bistandsorganisationer lægger lige meget vægt på dem. Undertiden har der været modstrid mellem fremme af disse grundlæggende værdier på den ene side og målsætningen om økonomisk vækst og fattigdomsreduktion på den anden side. Dette rejser spørgsmålet om, hvordan hver enkelt bistandsdoner vægter de forskellige mål, især fordi suspension af budgetstøtte altid har været forbundet med stridigheder om de underliggende principper og aldrig med utilfredsstillende resultater hvad angår reduktion af fattigdom. Udviklingspartnernes forskellige tilgange til disse problemstillinger har tendens til at underminere donorharmonisering og vanskeliggøre policy-dialogen. Udviklingspartnernes forsøg på at presse policy-ændringer igennem via dialog og opstilling af betingelser udgør en fare for det nationale ejerskab og har sjældent været nogen succes.
3 Policy-dialog har kun haft ringe, om nogen, indflydelse på et modtagerlands politik. I de fleste lande har dialogen fokuseret på forhandling om og overvågning af resultatkrav og forudsætninger for udbetaling, og det har skabt spændinger, som vanskeliggør en åben dialog om løsninger på hindringer for økonomisk vækst og levering af offentlige ydelser. Dialogen fungerer kun godt, når den er baseret på tillid mellem landets myndigheder og udviklingspartnerne og på en grundlæggende enighed om de overordnede rammer. Budgetstøtten har bidraget til fremskridt inden for Paris-erklæringens forpligtelser til bistandseffektivitet, om end i mindre omfang end ventet. Harmoniseringen blandt udviklingspartnerne er blevet fremmet ved oprettelse af multi-donor samarbejde om budgetstøtte; ligeledes er der sket en større grad af tilpasning af bistanden til modtagerlandenes politik. Når det gælder styrket nationalt ejerskab, er fremskridtene mere ujævne; det nationale ejerskab påvirkes negativt af forsøg fra udviklingspartnernes side på at påvirke modtagerlandets politikudvikling og dets bestræbelser på at gennemføre de fastlagte politikker. Lande, som kun i begrænset omfang er afhængige af budgetstøtte, dvs. primært mellemindkomstlande, og hvor der kun er et mindre antal udviklingspartnere involveret, kan opnå en bedre fungerende budgetstøtte i kraft af deres stærkere ejerskab og en enklere harmonisering mellem udviklingspartnerne. Budgetstøtte forbindes med en højere grad af forudsigelighed end andre bistandsformer, men er samtidig en bistandsform med høj risiko for modtagerlandet, idet problemer med de underligende principper kan føre til betydelig reduktion eller suspension af budgetstøtten. Der har vist sig at være betydeligt mindre transaktionsomkostninger forbundet med budgetstøtte sammenlignet med ikke-programbaserede indsatser af tilsvarende finansielt omfang, men ikke når der sammenlignes med andre programbaserede tilgange. Transaktionsomkostningerne er imidlertid stadig betydelige for både udviklingspartnere og modtagerlande, og der er store muligheder for at formindske dem. Erfaringer til brug for fremtidig budgetstøtte Udviklingspartnerne må sætte deres forventninger til virkningen af budgetstøtte ned til et mere realistisk niveau. De bør undlade at overlæsse budgetstøtteindsatserne med et stort antal målsætninger, resultatmål og forudsætninger for udbetaling. Budgetstøtte kan være et effektivt instrument, når udviklingspartneren og modtagerlandets myndigheder er enige om de vigtigste politikker og prioriteter for de statslige udgifter. Men policy-dialog leder næppe til policy-ændringer, med mindre modtagerlandet specifikt efterspørger ekspertise og erfaringer fra udviklingspartnerne til løsning af bestemte problemer. Det er tvivlsomt, om brugen af særlige præstations-trancher i noget væsentligt omfang giver udviklingspartnerne større indflydelse på modtagerlandets politikker eller spiller en rolle som
4 incitament til bedre præstationer. Samtidig er der negative effekter på forudsigelighed og andre aspekter af bistandseffektivitet. Budgetstøtte kan medvirke til at udvide adgangen til offentlige serviceydelser uden at øge budgetunderskuddet eller bringe den makroøkonomiske stabilitet i fare. Den udvidede adgang kan have en positiv virkning på ikke-indkomstmæssige fattigdom og i det lange løb skabe basis for økonomisk vækst og reduktion af indkomstfattigdom, men en sådan effekt kan sandsynligvis ikke måles inden for de tre til fem år, som er den typiske varighed af det enkelte budgetstøttetilsagn. Desuden afhænger resultaternes bæredygtighed af kontinuerlig finansiering og dermed af udviklingspartnernes exitstrategier og disse har ikke været udarbejdet eksplicit. De fleste modtagerlande mangler fortsat at forholde sig til, hvordan kvaliteten af de offentlige serviceydelser kan forbedres. Det kræver, at der ses nærmere på forvaltningen af de menneskelige og materielle resurser herunder effektiviteten i de bureaukratiske hierarkier og incitamenterne hos dem der skal levere ydelserne med det formål at koble yderligere finansiering med den faktiske levering af offentlige ydelser. Eksperimenter med nye politikker og forsøg på at løse kvalitetsproblemer kunne støttes gennem dialog mellem sektoreksperter hos modtagerlandet og udviklingspartnerne, kombineret med målrettet faglig rådgivning og kapacitetsopbygning, helst inden for rammerne af sektorbudgetstøtte. Noget sådant kan også være en frugtbar brug af budgetstøtte i lande med begrænset bistandsafhængighed, hvor der er statslige indtægter til rådighed til udvidelse af vellykkede pilotindsatser. Dialog i forbindelse med generel budgetstøtte og kapacitetsopbygning er til gengæld bedst egnet til at drøfte makroøkonomiske spørgsmål og budgetstyring på højt niveau herunder sektorallokeringer- såvel som reformer af den offentlige forvaltning på tværs af sektorerne, som for eksempel forbedringer i finansforvaltningssystemerne og indsatser mod korruption. Bistandsorganisationerne bør udvælge nogle få sektorer, hvor de har en komparativ fordel og er i stand til konsekvent at levere input af høj kvalitet i en dialog om løsninger på sektorernes problemer. Det gælder i særdeleshed de mindre organisationer. Respekt for menneskerettigheder og borgerlige rettigheder, opretholdelse af demokratisk ansvarlighed og andre aspekter af god regeringsførelse kan være legitime betingelser for iværksættelse af budgetstøtte, men det er urealistisk at opstille dem som mål for forandringer under et budgetstøtteprogram. Policy-dialog og opstilling af betingelser fremmer sandsynligvis ikke politiske reformer eller ændrer landets prioriteter, idet finansielle incitamenter sjældent er virkningsfulde på områder, hvor der er konflikt i forhold til kulturelle præferencer og politiske magtstrukturer, og der derfor ikke er opbakning hos den politiske elite. Det kunne være nyttigt med retningslinjer for udviklingspartnernes operative medarbejdere, i hvordan de bør forholde sig individuelt og kollektivt til tilbageskridt i de underliggende principper.
5 Udviklingspartnerne bør udvise fleksibilitet i tilfælde af overtrædelse af de underliggende principper i skrøbelige lande, hvor sociale og politiske rettigheder ofte rammes af tilbageskridt. En stabil og forudsigelig budgetstøtte kan være afgørende vigtig for udviklingen af funktionel regeringsførelse i sådanne skrøbelige situationer, idet andre finansieringskilder kan være få og flygtige. Faglig bistand og kapacitetsopbygning er fortsat vigtige ingredienser i budgetstøtte og kan udmærket leveres som særskilte, men tilknyttede indsatser. Dette har været mest effektivt i forbindelse med forbedring af offentlig finansforvaltning. Der er behov for en større indsats for at kommunikere budgetstøttens stærke sider og dens resultater i forhold til offentligheden i både donor- og modtagerlandene. I modtagerlandene kan noget sådant fremme befolkningens deltagelse i den offentlige politiske debat. I donorlandene vil det kunne afkoble opbakningen bag budgetstøtte fra enkeltsager om misbrug af offentlige midler og i stedet understrege budgetstøttens langsigtede mål om opbygning af institutioner.
Jeg er glad for nu at have lejlighed til at fortælle om forventningerne til Verdensbankens årsmøde i Washington den 11.-13. oktober.
Samrådsspørgsmål Æ: Ministeren bedes redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Washington den 11. - 13. oktober 2008 Jeg er glad for nu at have lejlighed til at fortælle om
Læs mereVejledning om retningslinjer for
Inspirationsnotat nr. 9a til arbejdet i MED-Hovedudvalg 9. november 2009 Vejledning om retningslinjer for APV-handlingsplaner Alle arbejdspladser skal lave en arbejdspladsvurdering (APV) mindst hver tredje
Læs mereForeløbig uredigeret udgave. Beslutning -/CP.15
Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Svar på Spørgsmål 327 Offentligt Uofficiel oversættelse af Copenhagen Accord Foreløbig uredigeret udgave Partskonferencen Beslutning -/CP.15 tager Københavnssaftalen
Læs mereGenerelle oplysninger
Generelle oplysninger Politiktitel NSG Groups adfærdskodeks for leverandører Godkendt af Styringsudvalg for indkøbspolitik Godkendt dato 17.06.2009 Indhold Denne politik gælder for alle NSG Group's leverandører
Læs mereEffektivitet med kunden i fokus
Effektivitet med kunden i fokus Hvordan en moderniseringsproces i organisationen har skabt øget effektivitet, bedre service og en mere inspirerende arbejdsplads i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Casebeskrivelse
Læs mereEt kærligt hjem til alle børn
SOS Børnebyerne programpolitik Et kærligt hjem til alle børn SOS Børnebyernes programpolitik 2 programpolitik SOS Børnebyerne Indhold 1. Den danske programpolitik... 3 2. Del af en international strategi...
Læs mereville få. I mellemtiden er den generelle vurdering dog, at følgerne bliver begrænsede og kortfristede.
LEDER s styrelsesråd besluttede på mødet den 6. oktober 2005 at fastholde minimumsbudrenten på eurosystemets primære markedsoperationer på 2,0 pct. Renten på den marginale udlånsfacilitet og indlånsfaciliteten
Læs mereBilag 1. Principper for kommunaltstatsligt
Regeringen KL Bilag 1. Principper for kommunaltstatsligt samarbejde Nyt kapitel 25.09.2015 Regeringen og KL er enige om, at udviklingen af velfærdsområderne er et fælles ansvar for stat og kommuner, og
Læs mereUDKAST TIL BETÆNKNING
DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Sociale Anliggender og Miljø 6.8.2014 UDKAST TIL BETÆNKNING om de sociale og økonomiske følger af fejlernæring i AVS-landene Ordførere: Alban
Læs mereDet Fælleskommunale Kvalitetsprojekt. Den Kommunale Kvalitetsmodel
Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt Den Kommunale Kvalitetsmodel Kommuneforlaget A/S KL 1. udgave, 1. oplag 2009 Pjecen er udarbejdet af KL Forlagsredaktion: Lone Kjær Knudsen Design: Kommuneforlaget
Læs mereSamarbejde om modernisering af den offentlige sektor Samarbejde om nytænkning og effektivisering Viden er grundlaget Flere fælles løsninger
Principper for kommunal-statsligt samarbejde Principper for kommunal-statsligt samarbejde I aftalen om kommunernes økonomi for 2008 indgik en række principper for god decentral styring, der tager afsæt
Læs mereSammenfatning af evaluering af Paris-erklæringens gennemførelse (første fase)
Finansudvalget (2. samling) FIU alm. del - 6 Bilag 7 Offentligt Notits Udenrigsministeriet Sydsøjlen Til: J.nr.: 104.A.1.e.62. + 104.A.1.e.72. CC: Fra: Emne: EVAL (med bidrag fra UDV vedr. Udenrigsministeriets
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om harmonisering og tilpasning af Danmarks bilaterale bistand til programsamarbejdslandene.
Notat til Statsrevisorerne om beretning om harmonisering og tilpasning af Danmarks bilaterale bistand til programsamarbejdslandene November 2008 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning
Læs mereBeretning til Statsrevisorerne om Danmarks bistand til Tanzania. Juni 2010
Beretning til Statsrevisorerne om Danmarks bistand til Tanzania Juni 2010 BERETNING OM DANMARKS BISTAND TIL TANZANIA Indholdsfortegnelse I. Introduktion og resultater... 1 II. Indledning... 6 A. Baggrund...
Læs mereFremtidens velfærd kommer ikke af sig selv
Resumé af debatoplægget: Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv I Danmark er vi blandt de rigeste i verden. Og velfærdssamfundet er en tryg ramme om den enkeltes liv: Hospitalshjælp, børnepasning,
Læs mereMål og resultatstyring i den offentlige sektor. Kursusnr. 45976
Mål og resultatstyring i den offentlige sektor Kursusnr. 45976 Mål: Deltageren kan medvirke til opstillingen af mål- og handleplaner for udførelsen af egne opgaver. kan arbejde med mål- og handleplaner
Læs mereECB Månedsoversigt November 2013
LEDER På mødet den 7. november traf Styrelsesrådet en række beslutninger om 's officielle renter, orienteringen om den fremtidige renteudvikling og likviditetstilførslen. For det første besluttede Styrelsesrådet
Læs mere2. Motiver og interesser i bistandssamarbejdet 28
Indhold Oversigt over figurer Oversigt over tabeller Anvendte forkortelser Forord 10 11 12 16 1. Indledning Strukturen i fremstillingen Gennemgående temaer 20 20 23 2. Motiver og interesser i bistandssamarbejdet
Læs mereUdbetaling Danmark og socialt bedrageri
Socialudvalget 2011-12 L 86 Bilag 8, L 87 Bilag 8 Offentligt Udbetaling Danmark og socialt bedrageri Resumé Der er foretaget grundige analyser af, hvilken konstruktion der er mest hensigtsmæssig i forhold
Læs mereBørne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt. Fælles ambitioner for folkeskolen. læring i centrum
Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt Fælles ambitioner for folkeskolen læring i centrum Fælles ambitioner mangler Mange forskellige faktorer rundt om selve undervisningssituationen
Læs mereFrivillighedspolitik for Foreningen Den Boligsociale Fond
Frivillighedspolitik for Foreningen Den Boligsociale Fond Hillerød maj 2011 Indholdsfortegnelse Side Indledning 3 Tankerne bag Frivillighedspolitikken 4 Organisering og forankring 5 Foreningens visioner
Læs mereREGION SJÆLLANDS POLITIK FOR INDSATS MOD VOLD, TRUSLER, MOBNING OG CHIKANE
REGION SJÆLLANDS POLITIK FOR INDSATS MOD VOLD, TRUSLER, MOBNING OG CHIKANE PROFESSIONELLE ARBEJDSMILJØER VI TAGER ANSVAR Odsherred Kalundborg Holbæk Lejre Roskilde Greve GENSIDIG RESPEKT Solrød Sorø Ringsted
Læs mereForslag til RÅDETS UDTALELSE. om det økonomiske partnerskabsprogram for SLOVENIEN
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 15.11.2013 COM(2013) 911 final 2013/0396 (NLE) Forslag til RÅDETS UDTALELSE om det økonomiske partnerskabsprogram for SLOVENIEN DA DA 2013/0396 (NLE) Forslag til RÅDETS
Læs mereECB Månedsoversigt August 2009
LEDER På baggrund af den regelmæssige økonomiske og monetære analyse besluttede Styrelsesrådet på mødet den 6. august at fastholde s officielle renter. De informationer og analyser, der er blevet offentliggjort
Læs merePerspektiver og ønsker for de private firmaers anvendelse af datasamlingen. v/jakob Bjerg Larsen, chefkonsulent, Lif LVS årsmøde 23.
Perspektiver og ønsker for de private firmaers anvendelse af datasamlingen v/jakob Bjerg Larsen, chefkonsulent, Lif LVS årsmøde 23. januar 2015 Industriens perspektiv Sundhedsdata er et værktøj, der kan
Læs mereOpsamling på Temadag 17. december 2014
Opsamling på Temadag 17. december 2014 Indledning Dette dokument er et forsøg på at indfange essensen af de emner, som de mange post-its beskriver under hvert af de fem temaer fra handlingsplanen. Dokumentet
Læs mereUDENRIGSMINISTERIET Den 12. november 2004 FNV, j.nr. 400.E.2-0-0. Notat
UDENRIGSMINISTERIET Den 12. november 2004 FNV, j.nr. 400.E.2-0-0. Rådsmøde (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 22.-23. november 2004 Notat 1. Effektiviteten af EU s eksterne aktioner
Læs mereNotat om. Statsrevisorernes besigtigelser i Vietnam og Thailand 3. - 13. marts 2006
Finansudvalget FIU alm. del - Bilag 162 Offentligt Notat om 14. juni 2006 Statsrevisorernes besigtigelser i Vietnam og Thailand 3. - 13. marts 2006 Efter en besigtigelsesrejse afgiver statsrevisorerne
Læs mereCultura Creative (RF) / Alamy Stock Photo
Cultura Creative (RF) / Alamy Stock Photo DE EUROPÆISKE STRUKTUR- OG INVESTERINGSFONDE (ESI) OG DEN EUROPÆISKE FOND FOR STRATEGISKE INVESTERINGER (EFSI) SIKRING AF KOORDINATION, SYNERGIER OG KOMPLEMENTARITET
Læs mere15573/17 jb/gng/ef 1 DG C 1
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 11. december 2017 (OR. en) 15573/17 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet dato: 11. december 2017 til: delegationerne Tidl. dok. nr.:
Læs mereBrøndby Kommune. Medarbejdertrivselsundersøgelse 2008
Brøndby Kommune Medarbejdertrivselsundersøgelse 2008 Høj tilfredshed og stor fastholdelsesgrad drevet af glæde ved de nærmeste forhold ved arbejdet 1.950 medarbejdere deltog fin svarprocent på 75 totalt,
Læs mereFolketinget Europaudvalget Christiansborg, den 7. februar 2015 Folketingets Repræsentant ved EU
Europaudvalget 2004-05 (1. samling) EUU Alm.del Info Note 28 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 7. februar 2015 Folketingets Repræsentant ved EU Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere
Læs mereTo streger under facit Nyt kapitel
To streger under facit Nyt kapitel Udfordringen frem mod 2020 Sund økonomi er fundamentet for holdbar vækst og varig velfærd. Det går igen fremad for dansk økonomi, men de offentlige finanser er presset
Læs mereFor discussion. Nye overordnede retningslinjer for budgetstøtte samt kriterier i Danmarks udviklingssamarbejde N/A
For discussion Nye overordnede retningslinjer for budgetstøtte samt kriterier i Danmarks udviklingssamarbejde N/A Danmarks udviklingssamarbejde skal fremme resultater, styrke landenes ejerskab og styrke
Læs mereFokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle
Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet
Læs mereCompass Groups etiske regelsæt
Compass Groups etiske regelsæt Udgave 1.2 Compass Groups etiske regelsæt & FN's Global Compact Som en verdensleder på vores felt har vi sat de allerhøjeste standarder for kvaliteten af de tjenesteydelser,
Læs mereBilag 4. CSR/Samfundsansvar
Bilag 4 CSR/Samfundsansvar Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. INTERNATIONALT ANERKENDTE PRINCIPPER... 3 3. MATERIELLE KRAV TIL LEVERANDØREN... 4 4. DOKUMENTATION... 6 5. LEVERANDØRENS ANSVAR...
Læs mereLær det er din fremtid
Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre
Læs mereDØR efterårsrapport 2015
DØR efterårsrapport 2015 7. oktober 2015 Finansministeriets skriftlige indlæg Kapitel I Konjunkturvurdering og aktuel økonomisk politik Finanspolitik Finansministeriet deler DØR s overordnede vurdering
Læs mereRIGSREVISIONEN København, den 1. februar 2007 RN A102/07
RIGSREVISIONEN København, den 1. februar 2007 RN A102/07 Notat (nr. 2) til statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om Udenrigsministeriets styring af den bilaterale udviklingsbistand (beretning
Læs mereARBEJDSDOKUMENT. DA Forenet i mangfoldighed DA om EIB's eksterne mandat. Budgetudvalget. Ordfører: Ivailo Kalfin
EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Budgetudvalget 15.9.2010 ARBEJDSDOKUMENT om EIB's eksterne mandat Budgetudvalget Ordfører: Ivailo Kalfin DT\830408.doc PE448.826v01-00 Forenet i mangfoldighed Perspektiv og
Læs mereAnsøgningsvejledning: Pulje til etablering af særlige tilbud og indsatser til ældre, der normalt ikke benytter sig af de forebyggende hjemmebesøg
Dato: 6. november 2015 Ansøgningsvejledning: Pulje til etablering af særlige tilbud og indsatser til ældre, der normalt ikke benytter sig af de forebyggende hjemmebesøg ( 15.75.30.62 Opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen)
Læs mereForslag til Fremtidens DUF
Forslag til Fremtidens DUF I henhold til vedtægternes 21, stk. 1 skal forslag til være sekretariatet i hænde senest 5 uger før delegeretmødet. Styrelsen indstiller følgende forslag til delegeretmødets
Læs mereSocial Frivilligpolitik 2012-2015
Social Frivilligpolitik 2012-2015 Forord Det Frivillige Sociale Arbejde i Aalborg Kommune bygger på en meget værdifuld indsats som et stort antal frivillige hver dag udfører i Aalborg Kommune. Indsatsen
Læs mereNotat. vedr. Forskelle samt fordele og ulemper. ved henholdsvis. Jobcenter. Pilot-jobcenter
Notat vedr. Forskelle samt fordele og ulemper ved henholdsvis Jobcenter & Pilot-jobcenter Udarbejdet af Fokusgruppen Social- og Arbejdsmarked Indledning I den fremtidige kommunestruktur flytter den statslige
Læs mereÆNDRINGSFORSLAG 1-26
EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udviklingsudvalget 30.4.2010 PE441.160v01-00 ÆNDRINGSFORSLAG 1-26 (PE441.159v01-00) om EU s holdning i forbindelse med G20-topmødet i Toronto AM\814973.doc PE441.160v01-00
Læs mereUanmeldte tilsyn med den kommunale Hjemmepleje og private leverandører
INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Indholdsfortegnelse Årsrapport 1 Oplysninger... 2 2 Tilsynsresultat... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 3 Anbefalinger... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 4 Observationer
Læs merePARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Mosede skole
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Mosede skole RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 Indhold 1. Indledning 2 2. Status på elevernes udbytte af undervisningen 5 Elevernes
Læs mereEnhedslistens ændringsforslag til udkast til Københavns Kommunes Integrationspolitik.
27. marts 2006 Enhedslistens ændringsforslag til udkast til Københavns Kommunes Integrationspolitik. AT en vision for Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets dialogpolitik og for Integrationsrådets rolle
Læs mere1. Datagrundlag. Kommune - med forældre 1 Skole 8 Lærer 165 Forældre 360 Elev 1120
Struer Kommune 2013 1. Datagrundlag Kommune - med forældre 1 Skole 8 Lærer 165 Forældre 360 Elev 1120 1 2. Status på elevernes udbytte af undervisningen 2.1 Elevernes faglige niveau Den følgende graf viser
Læs mereSTRATEGI. Strategi for socialøkonomiske virksomheder 2016-2020
STRATEGI Strategi for socialøkonomiske virksomheder 2016-2020 Forord Baggrund Vækstudvalget drøftede på deres møde d. 3. februar 2015 socialøkonomiske virksomheder i forhold til at understøtte indsatsen
Læs mereVelfærdspolitik. Voksen- og ældreområdet. Revideret den 23. februar 2016 Dokument nr. 480-2016-140791 Sags nr. 480-2015-107141
Velfærdspolitik Voksen- og ældreområdet Revideret den 23. februar 2016 Dokument nr. 480-2016-140791 Sags nr. 480-2015-107141 Indhold FORORD... 2 INDLEDNING... 3 Vision og fokusområder... 4 VÆRDIER... 5
Læs mereNoget om bonusprogrammer
Noget om bonusprogrammer Ofte har jeg i forskellige sammenhænge deltaget i drøftelser om incitamentsprogrammer (bonusprogrammer). Her har jeg nedfældet nogle af mine egne tanker, som andre måske kunne
Læs mereUdenrigsministeriets tværgående monitorering af gennemførelsen af målsætningerne i Civilsamfundsstrategien. Rapporteringsvejledning
Udenrigsministeriets tværgående monitorering af gennemførelsen af målsætningerne i Civilsamfundsstrategien Rapporteringsvejledning Revideret 08-03-2012 1 ÅRLIG BERETNING OM DANSK STØTTE TIL CIVILSAMFUNDET...
Læs mereFempunktsplan for styrket anti-korruptionsindsats i Afghanistan
Fempunktsplan for styrket anti-korruptionsindsats i Afghanistan De fem elementer i planen er: 1. Etablering af en taskforce på ambassaden i Kabul for at styrke anti-korruptionsarbejdet og udvikle et særskilt
Læs mereDokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015
d. 02.10.2015 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015. Indhold 1 Offentlig
Læs mereSammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016
Hvidovre 2012 sag: 11/54709 Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016 Fælles ansvar for vores børn. Hvidovre Kommune vil i fællesskab med forældre skabe de bedste
Læs mereNYE TIDER NYE STRATEGIER
NYE TIDER NYE STRATEGIER Få ny retning og fremdrift gennem en handlingsorienteret strategiproces Teknologisk Institut, Center for Teknologisk Partnerskab NYE TIDER NYE STRATEGIER Nye tider skaber et naturligt
Læs mereIndlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************
Sagsnr. 07-01-00-173 Ref. RNØ/jtj Den 10. januar 2001 Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** I
Læs mereErfaringer med Ankestyrelsens opfølgning på kommunernes forvaltning af området for børn og unge med særlige behov v/kontorchef Morten Starch
Erfaringer med Ankestyrelsens opfølgning på kommunernes forvaltning af området for børn og unge med særlige behov v/kontorchef Morten Starch Lauritsen 14 Kort præsentation - Ankestyrelsens Analysekontor
Læs mereCenter for projekttilskud, Policy NaturErhvervstyrelsen 14.2.2014. J.nr. 1-810-000064 Att. Poul Hoffmann og Helene Odgaard
Center for projekttilskud, Policy NaturErhvervstyrelsen 14.2.2014 J.nr. 1-810-000064 Att. Poul Hoffmann og Helene Odgaard Høringsbemærkninger til Forslag til program for støtte til udvikling af landdistrikterne
Læs mereDEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 10. december 1997 RÅDET (OR. f) 13241/97 LIMITE AGENDA 26 ELARG 29 NOTE FRA FORMANDSKABET
DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 10. december 1997 RÅDET (OR. f) 13241/97 LIMITE AGENDA 26 ELARG 29 NOTE FRA FORMANDSKABET Vedr.: Rapport fra formandskabet til Det Europæiske Råd om EU's udvidelse og
Læs mereOPERATION DAGSVÆRKS POLITISKE PAPIR VEDTAGET PÅ OPERATION DAGSVÆRKS STORMØDE 2015
OPERATION DAGSVÆRKS POLITISKE PAPIR VEDTAGET PÅ OPERATION DAGSVÆRKS STORMØDE 2015 1. Hvad er Operation Dagsværk? Operation Dagsværk er eleverne på de gymnasiale uddannelser og 8.-10. klassers oplysnings-
Læs merePressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet
Pressemeddelelse Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet Materialet er klausuleret til torsdag den 1. november 2012 kl. 12 Vismændenes oplæg
Læs mereAfbureaukratisering anbefalinger til jobcentrenes modtagelse
NOTAT 13. juni 2008 Afbureaukratisering anbefalinger til jobcentrenes modtagelse Baggrund for afbureaukratiseringen Reglerne på beskæftigelsesområdet er over mange år blevet ændret og justeret gennem politiske
Læs mereEuropaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt
Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt Indenrigs- og Socialministeriet International J.nr. 2009-5121 akj 28. oktober 2009 Samlenotat om EU-Komissionens forslag om et europæisk
Læs mereStillings- og personprofil Skoleleder
Stillings- og personprofil Skoleleder Maglegårdsskolen Marts 2015 Generelle oplysninger Adresse Maglegårdsskolen Maglegård Skolevej 1 2900 Hellerup Telefon: 39 98 56 00 Stilling Skoleleder Reference Ansættelsesvilkår
Læs mereBedre kontrol med gennemførelsen af fællesskabsretten
P5_TA(2004)0139 Bedre kontrol med gennemførelsen af fællesskabsretten Europa-Parlamentets beslutning om meddelelse fra Kommissionen om bedre kontrol med gennemførelsen af fællesskabsretten (KOM(2002) 725
Læs mereMål- og resultatplan for Anklagemyndigheden 2015
Mål- og resultatplan for Anklagemyndigheden 2015 1. Indledning Anklagemyndighedens mål- og resultatplan for 2015 er indgået mellem Justitsministeriet og Rigsadvokaten og dækker den samlede anklagemyndighed.
Læs mereEUROPA-PARLAMENTET. Budgetudvalget ARBEJDSDOKUMENT. om de decentrale agenturers FFB for 2002. Ordfører: Wilfried Kuckelkorn og Carlos Costa Neves
EUROPA-PARLAMENTET 1999 Budgetudvalget 2004 20. juni 2001 ARBEJDSDOKUMENT om de decentrale agenturers FFB for 2002 Budgetudvalget Ordfører: Wilfried Kuckelkorn og Carlos Costa Neves DT\436804.doc PE 303.584
Læs mereStatsligt råderum og politisk studehandel Af Mogens Lilleør
Statsligt råderum og politisk studehandel Af Mogens Lilleør Statens råderum vokser, men skal denne udvikling standses, er der kun én løsning: Begræns udbudet af statslige tjenesteydelser! Men dette lader
Læs mereRevision af Kommissionens meddelelse om kortfristet eksportkreditforsikring. Høringsoplæg
Revision af Kommissionens meddelelse om kortfristet eksportkreditforsikring Høringsoplæg 1. Indledning I nogle medlemsstater findes der officielle eksportkreditinstitutter, der yder dækning af kortfristede
Læs mereProcesorienteret trafiksikkerhedsplan borgernes trafiksikkerhedsplan Civilingeniør Jan Ingemann Ivarsen, NIRAS A/S
Procesorienteret trafiksikkerhedsplan borgernes trafiksikkerhedsplan Civilingeniør Jan Ingemann Ivarsen, NIRAS A/S Baggrund og formål NIRAS har i løbet af det sidste år udarbejdet en trafiksikkerhedsplan
Læs mereTegn på læring sådan gør I
Tegn på læring sådan gør I 1 2 3 Tegn på læring sådan bruger I materialet At sætte ord på læring sådan gør I At evaluere læring sådan gør I 4 Redskaber sådan holder I fokus 5 Cases sådan kan det gøres
Læs mereUDKAST TIL BETÆNKNING
EUROPA-PARLAMENTET 2014-2019 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 15.4.2015 2014/2236(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om socialt iværksætteri og social innovation til bekæmpelse af arbejdsløshed
Læs mereTematisk evaluering af danske NGO ers støtte til civilsamfund i Ghana og Etiopien
Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Bilag 60 Offentligt Danida UDENRIGSMINISTERIET DAC sektor: 150 Tematisk evaluering af danske NGO ers støtte til civilsamfund i Ghana og Etiopien evalueringresumé 2009.07
Læs mereStrategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner
Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner Vi vil et helhedsorienteret og fagligt stærkt miljø, hvor børn, forældre og medarbejdere oplever sammenhæng ved kontakt med alle dele
Læs mereHoldninger til socialt udsatte. - Svar fra 1.013 danskere
Holdninger til socialt udsatte - Svar fra 1.13 danskere Epinion for Rådet for Socialt Udsatte, februar 216 Introduktion Rådet for Socialt Udsatte fik i oktober 213 meningsmålingsinstituttet Epinion til
Læs meretrivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune
trivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune 1 2 Indhold trivsel er velvære og balance i hverdagen Indledning... 4 Hvad er trivsel?... 6 Grundlag for trivselspolitikken... 7 Ledelses- og administrative
Læs mereDEN EUROPÆISKE UNIONS PRIORITETER FOR DE FORENEDE NATIONERS 60. GENERALFORSAMLING
DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIORITETER FOR DE FORENEDE NATIONERS 60. GENERALFORSAMLING Indledning 1. Den Europæiske Union giver sin uforbeholdne støtte til De Forenede Nationer, er fast besluttet på at værne
Læs mereUdmøntning af skolereformen i Randers Kommune
Oktober 2013 Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune Arbejdsgruppe 1: Styrkelsen af det faglige niveau via udvikling af undervisningen A. Kommissorium Der skal udarbejdes et samlet idékatalog, som
Læs mereEuropaudvalget 2016 Uformelt møde i Det Europæiske Råd 7/3-16 Bilag 2 Offentligt
Europaudvalget 2016 Uformelt møde i Det Europæiske Råd 7/3-16 Bilag 2 Offentligt Det Europæiske Råd Bruxelles, den 7. marts 2016 (OR. en) SN 28/16 NOTE Vedr.: Erklæring fra EU's stats- og regeringschefer
Læs mereDet kan være borgere med misbrugsproblemer, kriminalitet og hjemløshed. Og det handler om unge, der har problemer med at gennemføre en uddannelse.
Forord Familie- og Beskæftigelsesforvaltningens mission er at skabe et godt hverdagsliv for alle borgere i Aalborg Kommune. Det drejer sig blandt andet om at gøre en særlig indsats for borgere med svære
Læs mereEn ny model for forskningsfinansering med fokus på kvalitet
Akademikernes Centralorganisation Sekretariatet Den 21. marts 2006 En ny model for forskningsfinansering med fokus på kvalitet Regeringen har med globaliseringsstrategien foreslået en ny model for forskningsfinansiering,
Læs mereUddannede enkeltpersoner, som i forbindelse med støtte til samfundets samlede beredskab kan sammensættes i operationelle enheder.
Hjemmeværnskommandoen Institution Hjemmeværnskommandoen Forfatter Steen Gøtsche, Major Opgavetypen der eksemplificeres Beredskab Kort om Hjemmeværnet Hjemmeværnet har i forsvarsforlig 2005 2009 af 10.
Læs mere6147/16 ams/la/bh 1 DG B 3A
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 25. februar 2016 (OR. en) 6147/16 SOC 63 EMPL 38 ECOFIN 102 EDUC 25 NOTE fra: til: Vedr.: formandskabet De Faste Repræsentanters Komité/Rådet Det europæiske
Læs merefinansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.
Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om
Læs mereNyorientering af verden
1 Nyorientering af verden World Goodwill www.visdomsnettet.dk 2 Nyorientering af verden Fra World Goodwill (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Den gode vilje Håbet for verdens fremtid ligger
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Børne- og Ungepolitik Ringsted Kommune Indledning Byrådet i Ringsted har vedtaget en samlet børne- og ungepolitik som gælder alle de kommunale institutioner, der har kontakt med børn og unge samt deres
Læs mereTALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER
TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER 1. Indledning Jeg er af kommunaludvalget blevet bedt om at svare på tre spørgsmål: Spørgsmål W om, hvorvidt der set i lyset af oplysninger fra EVA s seneste rapport om kommunernes
Læs mereBeskæftigelsesudvalget De Faste Repræsentanters Komité (1. afdeling)/epsco-rådet Få overgange til at betale sig - Udtalelse fra Beskæftigelsesudvalget
Arbejdsmarkedsudvalget 2010-11 AMU alm. del Bilag 35 Offentligt RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 7. oktober 2010 (12.10) (OR. en) 14479/10 SOC 612 EDUC 158 ECOFIN 580 NOTE fra: til: Vedr.:
Læs mereDialogmøde med Københavns Kommune i styringsudvalget, mandag den 9. november 2015, BORGMESTERENS AFDELING Struktur og Samarbejdskultur Aarhus Kommune
Dialogmøde med Københavns Kommune i styringsudvalget, mandag den 9. november 2015, Side 1 af 5 Om Byrådets muligheder for politikudvikling og arbejdsvilkår Deltagere Fra Københavns kommune deltog: Sekretariatschef
Læs mereFrederiksberg Kommunes HR-strategi
Frederiksberg Kommunes HR-strategi FREDERIKSBERG KOMMUNES HR-STRATEGI 1 Forord I Frederiksberg Kommune har vi høje ambitioner. Borgerne skal have service af høj kvalitet, og samtidig skal vi være i front
Læs mereEvaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune
Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Sammenfatning Juni 2012 Finn Kenneth Hansen CASA Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Sammenfatning Juni 2012 Finn
Læs merePartnerskabsaftale mellem Vindrosen De Frivilliges Hus i Esbjerg og Social Esbjerg Kommune
Partnerskabsaftale mellem Vindrosen De Frivilliges Hus i Esbjerg og Social Esbjerg Kommune Partnerskabets ramme: Med denne aftale indgår Social, Esbjerg Kommune og Vindrosen De Frivilliges Hus i Esbjerg
Læs mereRødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen
Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere Vi finder løsninger sammen Forord Det er en stor glæde at kunne præsentere Rødovre Kommunes første politik for udsatte borgere. Der skal være plads
Læs mereAnmeldt tilsyn på Hjortøhus, Svendborg Kommune. torsdag den 10.april 2008 fra kl. 13.00
TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn på Hjortøhus, Svendborg Kommune torsdag den 10.april 2008 fra kl. 13.00 Indledning Vi har på vegne af Svendborg Kommune, sammen med en repræsentant her fra, aflagt tilsynsbesøg
Læs mereNordisk Försäkringstidskrift 1/2012. Solvens II giv plads til tilpasning i pensionsbranchen
Solvens II giv plads til tilpasning i pensionsbranchen Med Solvens II forøges i mange tilfælde kapitalkravene til de europæiske forsikringsselskaber. Hensigten er blandt andet bedre forbrugerbeskyttelser,
Læs mereLandrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 1 og 2. marts 2012 i Århus
Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 1 og 2. marts 2012 i Århus NBO, Nordiska kooperativa och allmännyttiga bostadsorganisationer www.nbo.nu Økonomisk udvikling BNP De nyeste tal fra nationalregnskabet
Læs mere