VÆRDIGHEDSPOLITIK Thisted Kommune

Relaterede dokumenter
Værdighedspolitik, Vejle Kommune

VÆRDIGHEDSPOLITIK. Vejle Kommune 2018

Senior- og værdighedspolitik

Værdighedspolitik i Syddjurs Kommune

Ældrepolitik Et værdigt ældreliv

Senior- og værdighedspolitik

Værdighedspolitik

Værdighedspolitik Indholdsfortegnelse

VÆRDIGHEDSPOLITIK. Vejle Kommune 2019

Værdighedspolitik i Syddjurs Kommune

Senior- og værdighedspolitik

Dato: 7. april Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune

Værdighedspolitik. Faxe Kommune

VÆRDIGHEDSPOLITIK

Værdighedspolitik FORORD

VÆRDIGHEDSPOLITIK Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 16. juni 2016

ALLERØD KOMMUNE. [ str. 8,5x8,5] VÆRDIGHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE

Værdighedspolitik. Proces FORORD

ALLERØD KOMMUNE. [ str. 8,5x8,5] VÆRDIGHEDSPOLITIK

Input fra fyraftensmøde

ALLERØD KOMMUNE. [ str. 8,5x8,5] VÆRDIGHEDSPOLITIK

Værdighedspolitik. Sundhed og Rehabilitering

ALLERØD KOMMUNE. [ str. 8,5x8,5] VÆRDIGHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE

Det handler om respekt

VærdigHedspolitik. sundhed & omsorg. stevns kommune om politikken

Værdighedspolitik for Ældreområdet. Herlev Kommune

Sammen om det gode liv

HVIDOVRE KOMMUNES ÆLDREPOLITIK

Psykiatri- og misbrugspolitik

Værdighedspolitik. Sundhed. Sundheds- og Ældreområdet i Holstebro Kommune. Ældre. Piller

Værdigt ældreliv i Ringsted Kommune

VÆRDIGHEDSPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE

Det gode liv for ældre. Sønderborg Kommunes værdighedspolitik for ældreområdet

Horsens Kommunes værdighedspolitik

Værdighedspuljen - indsatser 2016

Værdighedspolitik - Fanø Kommune.

Danske Handicaporganisationers høringssvar til Ærø Kommunes Værdighedspolitik

Værdighedspolitik for Norddjurs Kommune

Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre

Politik for værdig ældrepleje

Værdighedspolitik for Norddjurs Kommune

Politik for værdig ældrepleje. Sundhed og Velfærd Maj 2016

Værdighedspolitik. Sundhed, Handicap og Rehabilitering

En værdig ældrepleje. Værdighedspolitik, Hørsholm Kommune

Ældre- og Handicapudvalget

Velfærd og Sundhed Velfærds- og Sundhedsstaben Sagsbehandler: Inger Buhl Foged. Sagsnr P Dato:

ONLINE BOSTØTTE SOCIALPSYKIATRIEN OG HANDICAP

FREDERICIA KOMMUNE VÆRDIGHEDSPOLITIK VÆRDIGHEDSPOLITIK RESPEKT, LIGEVÆDIGHED, DIALOG OG SAMARBEJDE

SUNDHEDSPOLITIK

UDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer)

Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje

Udkast. Forslag til lov om ændring af lov om social service (værdighedspolitikker for ældreplejen)

Velfærdspolitik. Voksen- og ældreområdet. Revideret den 23. februar 2016 Dokument nr Sags nr

Næstved / ældre-og værdighedspolitik /

Næstved Kommunes. Ældrepolitik - 1 -

Samsø Kommune arbejder ud fra værdierne: Ordentlighed Anerkendelse Tillid Tydelighed. Værdighedspolitik

Værdighedspolitikken Udkast

ET VÆRDIGT ÆLDRELIV VÆRDIGHEDSPOLITIK 2016

ÆLDREPOLITIK en værdig ældrepleje

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T

Ældrepolitik Center for Ældre

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK

VÆRDIGHEDSPOLITIK I HOLBÆK KOMMUNE

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016

FOTO UDSKIFTES VÆRDIG HEDS POLITIK

Værdighedspolitikken

Politik for en værdig ældrepleje i Lolland Kommune 2018

ET VÆRDIGT SENIORLIV I ALBERTSLUND. Albertslund Kommunes værdighedspolitik

Værdig hverdag. Værdighedshedspolitik

DEMENS POLITIK

ODENSE KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK SAMMEN MED DIG

Opsamling fra workshop mellem SSU og Ældreråd den 2. marts 2016

VÆRDIGHEDSPOLITIK Furesø Kommune

Et værdigt seniorliv. Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen

En værdig ældrepleje. Værdighedspolitik, Hørsholm Kommune

I Fanø Kommune vil vi sikre disse værdier, så borgeren oplever:

Mad- og måltidspolitik. - til borgere i Viborg Kommune

Ældre- og værdighedspolitik. Center for Ældre

Forsidebillede: Andreas Bro

VÆRDIGHEDSPOLITIK Furesø Kommune

Politik for en værdig ældrepleje i Lolland Kommune 2016

Værdighedspolitik Visionen i politik for seniorliv

Udkast - september Politik for voksne med særlige behov

ÆRØ KOMMUNE ÆRØ KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK

Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune

ET VÆRDIGT SENIORLIV I ALBERTSLUND

Værdighedspolitik En værdig ældrepleje

Udkast Velfærds- og Sundhedsudvalget

Hvidovre Kommunes Ældrepolitik

VÆRDIGHEDSPOLITIK

Værdighedspolitik. Indholdsfortegnelse

Udkast til Ældre og Værdighedspolitik 2018

VÆRDIGHEDSPOLITIK for ældreplejen

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T 2015

Strategi for Hjemmesygeplejen

VÆRDIGHEDSPOLITIK 2016

Mål for temaet om livskvalitet 1. Rehabilitering. Udkast til Ældre- og Værdighedspolitik 2018

Børne- og Ungepolitik

Transkript:

VÆRDIGHEDSPOLITIK Thisted Kommune

FORORD Thisted Kommune vil på Sundheds- og Ældreområdet sikre en hjælp og støtte, som er med til at fremme værdighed for kommunens borgere. Et fokus på værdighed hænger sammen med de overordnede politiske målsætninger for Sundheds- og Ældreområdet i Thisted Kommune: At kommunen vil skabe rammerne for det gode hverdagsliv og styrke borgernes selvhjulpenhed og mestring af eget liv med udgangspunkt i det enkelte menneske. Her i værdighedspolitikken bliver det præciseret, hvordan den kommunale hjælp og støtte fokuserer på at fremme det værdige liv for borgerne. Anledningen til at udarbejde politikken er finansloven for 2016, som rummer et opdrag til kommunerne om at udarbejde en værdighedspolitik. Med finansloven blev det desuden bestemt, at værdighedspolitikken skal fokusere på særlige fokusområder: Livskvalitet, selvbestemmelse, kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng i plejen og en værdig død. Politikken er udarbejdet i en proces, hvor Ældre-/Seniorrådet, Social- og Sundhedsudval-get, ledergruppen samt medlemmer af Område-MED for Sundheds- og Ældreområdet er blevet inddraget i en heldagsworkshop. På workshoppen har både borgere, politikere og medarbejdere således givet deres input til, hvad fokusområderne kan handle om i praksis, samt hvilke konkrete tiltag kommunen kan iværksætte for at fremme et værdigt ældreliv. Værdighedspolitikken er bl.a. formuleret på baggrund af disse input. Det første afsnit i værdighedspolitikken beskriver, hvordan værdighed i ældrelivet kan opfattes på en nuanceret måde. Afsnittet skal være med til at sikre, at den kommunale hjælp og støtte giver plads til forskellige opfattelser af værdighed. Det næste afsnit i politikken rummer en beskrivelse af de fem fokusområder, herunder hvad borgerne kan forvente, og hvad Thisted Kommune konkret vil gøre. 2

EN NUANCERET FORSTÅELSE AF VÆRDIGHED Værdighed kan handle om mange forskellige ting, afhængigt af hvem vi spørger. Derfor findes der heller ikke et enkelt svar på, hvad det betyder, at den kommunale hjælp skal bevare og fremme et værdigt liv for borgerne. Når vi taler om værdighed i ældrelivet og ældreplejen, er der derfor brug for en nuanceret forståelse af begrebet. For at sikre en nuanceret forståelse af værdighed, kan vi se på begrebet fra tre forskellige perspektiver. ET PERSPEKTIV MED FOKUS PÅ SELVBESTEMMELSE For mange kan værdighed handle om selvbestemmelse. Det værdige liv er ud fra dette perspektiv et liv, hvor man kan træffe egne beslutninger for og i eget liv. Værdighed bliver her et spørgsmål om frihed, og om at man behandles som myndig og ligeværdig. Ser man på værdighed på denne måde, som et spørgsmål om, at selvbestemmelsen bør respekteres, så vil det have en betydning for, hvad det vil sige at sikre en værdig kommunal hjælp og støtte for ældre borgere. Her vil værdighed i høj grad komme til at handle om, at man som borger bliver inddraget i beslutninger og har mulighed for selv at vælge, f.eks. hvilken hjælp man vil modtage, eller hvilke tilbud man vil benytte. Selvbestemmelse fremmes når man bliver set, hørt og forstået. ET PERSPEKTIV MED FOKUS PÅ MESTRING En lidt anderledes opfattelse af det værdige liv kan handle om, at det er et liv, hvor man i høj grad kan klare sig selv i hverdagen. Dvs. at man ikke er afhængig af andres hjælp til at kunne klare basale ting som f.eks. at gå på toilettet, tage et bad, gøre rent eller lave mad. Værdighed kommer her til at handle om mestring i hverdagen i forhold til den almindelige daglige livsførelse. Hvis værdighed opfattes på denne måde, så betyder det, at den kommunale hjælp og støtte til ældre borgere i høj grad skal fokusere på forebyggelse, sundhedsfremme, træning og velfærdsteknologiske løsninger, så den ældre i videst muligt omfang kan klare sig selv i hverdagen. At kunne mest muligt selv hænger selvfølgelig ofte sammen med, at man også i højere grad kan træffe egne beslutninger i hverdagen. Men mestring og selvbestemmelse er ikke det samme: man kan godt træffe egne beslutninger for eget liv, uden samtidig at kunne klare sig selv. Mestring fordrer rehabilitering, og derfor er den rehabiliterende tilgang ud fra dette perspektiv vigtig for værdigheden. ET PERSPEKTIV MED FOKUS PÅ OMSORG Endelig er der også en vigtig forståelse af det værdige liv, som handler om, at der bliver taget vare på en, hvis man ikke længere kan klare sig selv og derfor har brug for hjælp og støtte. Her bliver værdighed et spørgsmål om, at der udvises omsorg for den enkelte, når vedkommende har brug for hjælp. Hvis man overlades til sig selv eller ikke får den nødvendige hjælp, vil det ud fra dette perspektiv kunne opfattes som uværdigt. Når værdighed opfattes på denne måde, betyder det, at den kommunale hjælp og støtte til ældre borgere skal fokusere på at sikre omsorg for den enkelte, så den enkelte oplever tryghed og livskvalitet i hverdagen. Værdighed er her et spørgsmål om, at man får den rette hjælp og støtte, så man kan leve et godt og trygt liv i hverdagen. Disse tre perspektiver er med til at sikre en nuanceret forståelse af værdighed i politikken. Denne nuancerede forståelse er både med til for forme formuleringen af politikkens fokusområder nedenfor, og den skal være en ramme for den praktiske udmøntning af politikken. 3

FOKUSOMRÅDER Herunder præsenteres fem fokusområder for arbejdet og indsatserne på ældreområdet i Thisted Kommune, som skal være med til at sikre et værdigt ældreliv. Fokusområderne er i vilkårlig rækkefølge og ikke udtryk for en prioritering.

LIVSKVALITET Det værdige ældreliv understøttes ved at øge livskvaliteten for den enkelte. Mange forskellige forhold kan påvirke livskvaliteten i hverdagen, og samtidig vil det også være individuelt, hvad der især forbindes med livskvalitet hos den enkelte. Her vil Thisted Kommune tage udgangspunkt i borgeren. Generelt er det vigtigt for livskvaliteten, at den enkelte ældre oplever tryghed i hverdagen og modtager den hjælp, støtte og omsorg, som den enkelte har behov for. Derudover er det vigtigt, at hjælpen og støtten understøtter et liv, der er meningsfyldt for borgeren, og som giver den enkelte mod på og lyst til livet. Det handler om at have mulighed for et hverdagsliv, som har et meningsfuldt og værdifuldt indhold for den enkelte. En høj livskvalitet vil derfor afhænge af, at man kan leve sit liv, som man selv ønsker det. Derfor er det vigtigt, at hjælpen og støtten så vidt muligt tilpasses den enkelte borgers ønsker. I mødet med personalet skal den enkelte ældre derfor opleve venlighed og imødekommenhed, hvor man bliver set, hørt og anerkendt, som den man er. For mange hænger livskvalitet også sammen med, at man oplever gode relationer, hvor man kan være noget for nogen. Derfor er det også vigtigt for livskvaliteten, at hjælpen og støtten er med til skabe muligheder for samvær og fællesskaber med andre bl.a. for at undgå ensomhed. Det kan f.eks. handle om muligheder for at kunne deltage i aktiviteter eller ture sammen med andre. Her kan det især være vigtigt at samarbejde med og inddrage den enkelte borgers netværk, som aktivt kan tage del i den enkelte borgers liv og bakke op om aktiviteter. Det er naturligvis den enkelte borgers ønsker som er afgørende for, hvordan og hvor meget netværket inddrages. Endelig hænger livskvalitet for mange også sammen med mulighederne for at kunne klare sig selv og leve et liv på egne betingelser. Derfor kan et fokus på forebyggelse og sundhed samt tilbud om træning og rehabilitering også spille en vigtig rolle for den enkeltes livskvalitet. Velfærdsteknologi kan i denne sammenhæng være med til at øge livskvaliteten, fordi teknologien både kan understøtte den enkelte i at leve et liv på egne betingelser, og fordi teknologien kan hjælpe den enkelte med at skabe og bevare vigtige relationer. Venlighed, nærvær og imødekommenhed Mulighed for samvær og fællesskaber Et meningsfuldt hverdagsliv I Thisted Kommune ved vi, at det er vigtigt for livskvaliteten at blive mødt med nærvær og interesse. Derfor er der en vedvarende indsats at udvikle på medarbejdernes kompetencer til at være nærværende og opmærksomme i samarbejdet med borgerne. Ligeledes vil Thisted Kommune fokusere på at udvikle ældreplejen, så den i videst mulig omfang kan tilbyde den støtte, der skal til for at imødekomme individuelle ønsker til et meningsfuldt liv. Dette vil ske med et øget fokus på velfærdsteknologiske hverdagsløsninger. Det er vigtigt for Thisted Kommune at ældreplejen understøtter borgernes værd og der vil fortsat blive arbejdet med udviklingen af tilbud og tiltag der understøtter borgerens livsudfoldelse. Derfor vil samarbejdet med de frivillige indsatser også fortsat have stor opmærksomhed. KONKRETE TILTAG, LIVSKVALITET Der afsættes ekstra midler til at øge muligheden for at deltage i aktivitetstilbud i lokalområderne Der afsættes midler til ekstra personale samt til opkvalificering af eksisterende personale til at øge oplevelsen af nærvær Der afsættes midler til bedre at udnytte velfærdsteknologi, som kan hjælpe den enkelte borger med at skabe og bevare relationer 5

SELVBESTEMMELSE Det værdige ældreliv understøttes ved at sikre respekt for og styrke selvbestemmelsen hos den enkelte ældre. Den enkeltes valg og ønsker for eget liv skal så vidt muligt imødekommes, og samtidig skal den ældre hjælpes og støttes til at kunne tage mest muligt ansvar for eget liv. I videst muligt omfang skal den enkeltes ønsker for hverdagen imødekommes, f.eks. i forhold til dags- og døgnrytme, kost, boligens indretning eller aktiviteter i hverdagen. Som borger skal man opleve sig hørt, forstået og respekteret som den, der er eksperten i eget liv. Her er det også vigtigt, at den enkelte oplever at være godt informeret om muligheder og tilbud i kommunen, så man kan træffe kvalificerede valg. Thisted Kommune ønsker at tilbyde de rette tilbud til alle borgere både i eget hjem, på plejecentrene og i specialenhederne. Det gode samarbejde med pårørende og netværk kan være med til at øge selvbestemmelsen hos den enkelte, f.eks. hvor de pårørende hjælper med at afdække livshistorien, tage stilling til livssituation og livstestamente. Dette er under forudsætning af, at den enkelte ældre ønsker de pårørende og netværket inddraget. Den enkeltes ansvar for eget liv kan styrkes med tilbud om træning og rehabilitering, som øger mulighederne for at holde sig sund og rask, og som hjælper med at holde evner og færdigheder ved lige. Her er det også vigtigt med et fokus på forebyggelse og sundhedsfremme. Rehabiliterende og forebyggende indsatser skal dog altid basere sig på en respekt for den enkeltes ønsker og beslutninger om hverdagslivet og egen livsstil. Velfærdsteknologi kan også være med til at styrke den enkeltes selvbestemmelse. Forskellige velfærdsteknologiske løsninger kan give mere frihed i hverdagen for den enkelte, eller de kan være en hjælp til kommunikation med både personalet eller de pårørende. At være informeret nok til at kunne træffe kvalificerede beslutninger Inddragelse og respekt i beslutningssituationer At egne ønsker er grundlaget for dialogen Respekten for selvbestemmelsen er, som altid, et indsatsområde. Indsatser vil blandt andet fokusere på kommunikationen med borgerne, således at dialogen kan tage afsæt i borgerens selvbestemmelse. Ligeledes vil der være indsatser, der fortsat kompetenceudvikler medarbejderne i motivation, pædagogik og rehabilitering. Det er vigtigt, at borgerne så længe som muligt forbliver aktive og deltagende i livet, derfor er rehabiliteringen en væsentlig tilgang til at understøtte borgernes aktivitet og deltagelse. KONKRETE TILTAG Kommunikationsopkvalificering af personalet Udbredelse af brugen af velfærdsteknologi/hverdagsteknologi 6

KVALITET, TVÆRFAGLIGHED OG SAMMENHÆNG I PLEJEN Det værdige ældreliv understøttes ved, at borgerne oplever sammenhængende forløb og indsatser, en høj faglig standard og et velfungerende samarbejde mellem de forskellige fagpersoner, som de møder i hverdagen. Ligeledes er forebyggelse og tidlig opsporing vigtige for kvaliteten, ligesom åbenheden for velfærdsteknologiske løsninger i hverdagen er central. Borgerne skal opleve en tydelig sammenhæng i de forløb, de indgår i, hvor de forskellige sektorer spiller godt sammen, og hvor de forskellige indsatser er koordinerede. Den enkelte borger skal inddrages i at sætte mål for egen hjælp og støtte. Dette skal foregå igennem en løbende forventningsafstemning, som giver borgeren tryghed, og hvor dialogen opleves som nærværende og ligeværdig. For den enkelte skal der være en oplevelse af vis kontinuitet, hvor man så vidt muligt møder de samme personaler, eller har en fast kontaktperson, som man kan henvende sig til. Sammenhæng og kontinuitet sikres også ved en høj faglig standard, hvor personalet er rustet med den nyeste viden og de bedste metoder på området. Den høje faglige standard understøttes desuden ved, at personalet arbejder ud fra et fælles pædagogisk grundlag. Det fælles pædagogiske grundlag handler om den grundlæggende tilgang i arbejdet, som baserer sig på anerkendelse, nysgerrighed og faglig refleksion, med den enkelte borger i centrum. Målet med denne tilgang er at styrke den enkelte borgers selvhjulpenhed og mestring af eget liv, med fokus på det hele menneske (både de fysiske, psykiske og sociale forhold). Sammenhæng og en høj faglig standard afhænger også af et godt og velfungerende tværfagligt samarbejde mellem de forskellige faggrupper. Samarbejdet skal komme den enkelte borger til gavn, og den enkelte borger skal opleve mødet med de forskellige fagpersoner som berigende i hverdagen. Kontinuitet i forløbene At blive mødt med en samarbejdsindstilling og løbende dialog At man får den rette indsats til en rette tid I Thisted Kommune vil vi fortsat arbejde med kompetenceudvikling af personalet, der sigter mod en høj faglig kvalitet. Ligeledes vil der løbende være indsatser i forhold til at udvikle de rigtige tilbud til borgerne. Det er en vigtigt indsats at få sikret refleksionskulturen, således at viden bliver delt, og det tværfaglige samarbejde sikres bedst muligt. Tilrettelæggelsen af arbejdet er også et område, der vil være under løbende bevågenhed, fordi der her kan være muligheder for at øge det tværfaglige samarbejde, samt skabe bedre koordinering i forløbene. KONKRETE TILTAG Etablering af en forløbskoordinatorfunktion Tryghed og kontinuitet i forløbene Oprettelse af delestillinger med sygehuset 7

SUNDHED, KOST OG ERNÆRING Det værdige ældreliv understøttes ved at fokusere på sundhedsfremmende og forebyggende tiltag for den enkelte ældre. Det gælder både den mentale sundhed og den fysiske sundhed. Sundhed er meget bredt og dækker i Thisted Kommunes optik både over noget fysisk, psykisk og socialt. Samtidig er spørgsmålet om sundhed ofte meget individuelt. Derfor er det vigtigt at tilbyde sundhedsfremmende og forebyggende tiltag for den enkelte, som er tilpasset den enkeltes situation og behov, og hvor den enkeltes selvbestemmelse respekteres. Den enkelte borger er så vidt muligt herre i eget liv, og Thisted Kommune vil sikre information, vejledning og tilbud om hjælp og støtte til at leve et sundt liv. Maden fra Thisted Kommune skal være sund og nærende og så vidt muligt tilpasset den enkeltes ønsker og behov. Herunder er det også vigtigt at fokusere på, at oplevelsen af gode måltider kan være forbundet med livskvalitet og socialt samvær. Med den rette faglige viden skal der tilbydes en varieret og ernæringsrigtig kost inden for rammer, der også giver den enkelte lyst til at spise. Når rammerne tillader det, betyder det derfor, at der fokuseres på at skabe en god oplevelse af måltiderne, f.eks. hvor man kan dufte maden, og hvor den enkelte tilbydes hjælp til at kunne deltage i fællesskaber omkring både spisning og madlavning. God og faglig kvalificeret vejledning omkring ernæring At blive opsøgt og tilbudt fællesskab Gode fællesskaber omkring måltiderne Sundhed er både fysisk og mentalt betinget. Derfor vil indsatsen fokusere på både de fysiske og det psykiske velbefindende. Forebyggende arbejde, vejledning, frisk luft og gode fællesskaber er vigtigt for at kunne leve sundt. Thisted Kommune vil derfor øge indsatsen på vejledningsområdet, således at den vejledning der gives omkring sundhed, kost og ernæring er tidssvarende og fagligt kvalificeret. Måltidsfællesskabet er et vigtigt fokusområde for Thisted Kommune, da det ikke kun kan højne livskvalitet og forebygge ensomhed, men også er motiverende for god, sund ernæring. Der vil derfor være fokus på, at rammerne for måltidsfællesskaber er til stede. KONKRETE TILTAG Ansættelse af en kostvejleder Opkvalificering af køkkenpersonale 8

EN VÆRDIG DØD Det værdige ældreliv understøttes endelig også ved at sikre, at livet får en værdig, tryg og så vidt muligt smertefri afslutning. Det er vigtigt, at plejepersonalet er fagligt velkvalificeret til at kunne håndtere de svære samtaler og hjælpe og støtte den døende og dennes pårørende bedst muligt i den sidste tid, med respekt for den døendes egne ønsker og valg. Den døende og dennes pårørende skal opleve plejepersonalet som opmærksomt og nærværende, og at hjælp og omsorg gives med indlevelse og empati. En lindrende behandling skal kunne tilbydes til den enkelte, når der er behov for dette. Lindring kan både handle om fysiske og psykiske smerter, og det kan handle om, at man er blandt sine nærmeste i rolige og vante omgivelser den sidste tid. Thisted Kommune tilstræber, at ingen ufrivilligt skal dø alene. Plejepersonalet engagerer sig i at kontakte pårørende, præst eller andre, som den døende ønsker at tage afsked med eller samtale med. Den sidste tid skal tage udgangspunkt i den døendes egne ønsker, men der skal også tages hånd om de pårørendes behov og forventninger. De pårørende skal opleve sig inddraget, hvis den døende ønsker det, og de skal opleve, at der bakkes op om deres tilstedeværelse. Generelt er det vigtigt med en grundig og løbende information til både den døende og de pårørende. Ligeledes er det vigtigt med opfølgning til den efterladte ægtefælle eller samlever. Kvalificeret og tilstrækkelig smertedækning Ikke at dø alene med mindre det er et specifikt ønske Afklarende og nærværende samtaler om den sidste tid Opfølgning til den efterladte ægtefælle eller samlever I arbejdet med den værdige afslutning på livet vil der blive fokuseret på en udvidelse af det palliative arbejde, ligesom der vil være fokus på flere varme hænder i den terminale fase. Det er vigtigt for Thisted Kommune at tilstræbe nærvær og tilstedeværelse i den terminale fase, samt at sikre en god opfølgning til de efterladte. Thisted Kommune vil øge indsatsen i det terminale forløb, således at borgere, med mindre de ønsker det, ikke dør alene eller uden den rette pleje. KONKRETE TILTAG Besøg til efterladte ægtefælle eller samlever En øget palliativ indsats Uddannelse af plejepersonalet i den svære samtale om livets afslutning 9