O L I K I K I ^ I O I L ^

OiZiiNliZSt'sl: Af / OiZitiLSc! b / O L I K I K I ^ I O I L ^ KsbsnkAvn / dvpekikazsn

?ot" Os)I/smnZSl' OM Os)^3v nsr OZ bk'uzs^srtizkscisr; SS vsniizle vvvwv.l<b.cjl< ^0 «infot'marioli o n cop/k'izkr Lnc! uss«" r^ k ls, pislss consull >wwv.l<b.c!l<

^ ' 6 M M Z Raad 8 (>s)6yoy«s2lllll!

K0 I^6 kl_l6 k 6 I6 I_I01-kK 1.-2.8 11 8

N a s - imod Børnesygdomme, f r a B arnets F o d s e l, af Voetor L. Fr. Frank. Oversat efter Originalens 7de Oplag af H. R ierbye. V eile, 1 8 4 1. Trykt hos og forlagt af S. Hertz.

B srn esy g d o m m e. i. D e N y f o d t e s S k i n d o d. ^ f t c r en meget langvarig Fodsel eller meget heftige Fodselssmerter kommer ofte det nyfodte B arn tilsyneladende dod til Verden, og vilde ofte heller ikke vaagne igjen af sin D odssovn, n aar man ikke anvendte de beksendte Oplivelses-Forsog, for derved at fremkalde et kraftigt Aandedrcet og satte B arnet istand til at leve. Det er Jordemoderens P lig t at foretage disse Oplivelses-Forsog, hvormed hun taalmodig m aa vedblive i flere Timer. Pulserer Navlestrengen endnu, saa maae Oplivelses-Forsogene anvendes ved B a r net, medens det endnu hcenger sammen med M oderen; desuden bliver det, efter at Navlesnoren er bunden til for Enden, bragt i det varme Bad. Her m aa, foruden Jordemoderen, endnu en Anden vare ved Haanden. B arnets Fodder maae vedholdende borstes med en Borste, B arnet selv flittig gnides over hele Legemet med Haanden, det m aa ftrar sattes en Klyfteer af Badevandet, dryppes N aphta-d raaber paa Brystet o. s. v. Skulde nogen Jordemoder vcrre saa letsindig ikke at vedblive med disse Oplivelses-Forsog, saa kunne B arnets Foresatte node hende dertil, iscrr n aar B arnet i B adet faaer en rod Hund-

- 4-7 farve, rode Lcrber, beholder Klyfteren hos sig og de udvortes Lemmer ikke hcrnge for slapt ned; thi Alt dette er T egn, som endnu give H aab for B a r nets Liv. 2. Det nyfodte Barns R sg t og Pleie fra Fodselen af. S a a sn a rt det nyfodte B arn er'taget op a f det forste B ad, bliver det paaklcedt. D ets Linned m aa hvergang ved Hselp af Varmesiafter vcere tilborlig gjennemvarmet. Navlen bliver svobt i et lille Stykke gammelt blodt Linned og omstroet med S trep u l- ver, for at den ikke ftal klcebe sig fast til Linnedet og ved den hurtige Afklædning ftal afrivcs eller strcekkes, fordi der i sidste Tilfcelde let kan opstaae et Navlebrok. Navle- og Livbindet m aa ikke anlcrggcs for fast, hvilket er meget ubeqvemt for B arn et, isar n a a r det har diet, det vil da blive uroligt, ofte kaste den modtagne Ncerillg op igjen, fa kan endog faae K ram pe, fordi den fyldte M ave ved Bindet udenfra sammentrykkes og hindres i sin Forretning. E r B a r net paaklcedt, saa bliver det svobt og lagt i Vuggen, som forinden ved Varmeslafter m aa jevnr og ligeligen opvarm es, da B arnet endnu ikke selv kan frembringe den fornodne Varme. Barselstuen m aa ikke vcere for lille, ikke for heed, men ofte udluftes; man m aa ikke terre B arnetoi i den, eller lade vcere Rog i den, eller kaage i dens Kakkelovn, thi Alt dette fordcerver Luften. D ier Moderen selv B arnet, saa behover man ikke ved de scedvanlige B arnesafter at serge for Udtemmelsen af den forste seige Ureenlighed i dets Tarm e, da den forste valleagtige Modermcelk har en afforende Egenskab, og fuldkommen opfylder denne Hensigt. Om muligt, m aa det nyfodte B arn daglig bades, og desuden om Aftenen endnu engang vådskes forneden, hvilket er meget nodvendigt for Ureenlighedens Skyld, n aar ikke B arnet ftal blive huudlss. Af samme

5 G rund' m aa man flittig serge for at loegge reent, tort og varm t Linned under, hvergang B arnet har havt Aabning eller har ladt sit Vand. Uden Svobet, hvori B arnet blev indbundet, tor man i de forste ser til otte Uger ikke boere det omkring, fordi Legemet endnu er for svagt til at kunne boeres uden Understottelse, og det lettelig derved kunde blive kroget. Opam m es et B arn uden Die og taaler det ikke Komoelken, men faaer Durklob derefter, saa give m an det daglig ganske tynd Havresuppe med noget Sukker, hvilken Drik noererbarnet, uden at uleilige dets M ave. M en denne Drik m aa bestandig laves paany, da den meget let bliver suur, og saaledes flader B arnets Fordoielse. Bliver B arnet celdre og forlanger mere Noering, saa kan man blande lidt Wggeblomme i Havresuppen og snart voenne B arnet til Kjodsuppe. Heller ikke afholde man Bornene fra at drikke D l, da O llet er en noerende og endog mavestyrkende D rik, kun m aa det naturligviis voere ganske reent, let, ingenlunde berusende og vel afklaret Godtol. D e rim o d m a a m a n p a a ingen M a a d e give B s r - nene de sæ d v anlig e seigem eelspiser ogv oellinger, hvilke bestandig laegge den fsrfte G r u n d til O v e rfo e rin g, til R irtelsy g d o m, til den engelske S y g e, U fo rd o ielig h ed, T aerin g og D o d. Endelig m aa man ogsaa voere betoenkt p a a, at give B arnet Bevoegelse, da derved ei allene Lemmerne styrkes, men ogsaa Fordoielsen befordres. I et varm t Voerelse loegge man B arnet ubunden paa Sengen og lade ham frit rore sine Lemmer. M en for at jeg ikke skal misforstaaes, erindrer jeg tillige om, at man ikke hermed maa forverle B arnets Vugning, fordi jeg aldrig skal billige en ftoerk gyngende Bevoegelse, da den S o v n, som frembringes ved at Hjernen gynges frem og tilbage, hverken kan voere velgjorende eller styrkende.

W 6 3. Opkastelse af Malk. D et er ncesten hos hvert B arn TLlfcrldet, at det, n aar det har diet, undertiden igjen opkaster noget sammenloben Mcelk, men det er langtfra ikke altid Sygdom. H ar nemlig et B arn faaet for meget D ie, saa kommer der ofte med et mildt Opstod noget overflodig Mcelk tilbage, fordi M aven ikke kan forarbeide det Altsammen. Im od denne Opkastelse hverken kan eller tor man bruge N oget; thi den er til G avn, da den beviser, at B arnet ikke fattes Ncering, og dets M ave ikke overlcesses, men fjerner den unyttige og skadelige Overflodighed. M an siger derfor ogsaa, at flige B orn trives godt. Dog er det ingenlunde altid Tilfceldet. F aaer et spccdt B arn en Amme, som a lt i en lcengere Tid har diet, saa taalcr det ofte ikke Mcelken, fordi den bestandig bliver federe og tungere, men B arnet kaster det kort derefter altsam men op igjen, uden at det Ringeste bliver tilbage deraf. D ette skeer ogsaa mangen G an g, n aar B arnet dier sin egen M oder, og hendes Mcelk er meget fed eller B arnets M ave meget svag. I dette Tilfalde lade Bornene kun lidet deres V and, tage aldeles ikke til i Krcefter, ere meget urolige, skrige uophorligt og ville sandsynligvis, n a ar m an ingen Forandring gjor heri, gaae tilgrunde. M en til Lykke er Helbredelsen meget let. M a n lade B arnet drikke flere Gange om D agen, men altid kun lidet ad G angen og vogte sig for at vugge og ryste det, da dette lettelig volder Opkastelse. Endelig tager m an et l i l l e Stykke Kaneelbark, kommer hedt Vand derpaa, saa det bliver til en sv a g Kaneelthee, og af denne giver man B arnet to fmaae Theefleerfulde ydergang det ftal die og n a a r det har dtet. D et er nemlig et mavestyrkende M iddel for B a rn et, hvilket har det Fortrin for alle andre, at det godt forliges med Mcelken. Ved denne Frem gangsmaade bliver Opkastelsen bestandig sjeldnere, B arnet begynder at fordoie Mcelken og at trives.

T r o d ske hos spade Born er altid en Folge a f Syrlighed i M unden og M aven, som indfinder sig, n a ar M odre eller Ammer lade Dornene sove ind ved Brystet, men end mere, n aar man giver dem en Pattedolk. Trodsten er ikke farlig, men den medforer dog forstjellig S kade, s. E r. at Dornene ere meget urolige, ikke kunne die ordentlig, og tage af, fordi sadvanlig ogsaa den indre Flade af M aven og Tarmene er opfyldt eller besat af den. For meget svage D orn kan den vistnok blive livsfarlig. Helbredelsen er meget simpel. M a n giver B arnet hver Time, naar det vaagner, en Theesseefuld Fennikelthee, hvilket vil befordre Trodstens Helbredelse; men uden Tilsætning af S ukker eller anden Sodm e, hvorved det Onde ikkun bliver vcerre. D erfor bor man heller ikke give B arnet M o r bærsaft, hvad Somme pleie at raade til; derved vil Trosten ikkun vare tangere; thi alle S yrupper frembringe end mere Syrligb ed i M aven. At afgnide B arnets Trodste med en fugtig Blee eller med pulveriseret S u k ker, duer intet, thi derved afgnides dets O verhud; M undhulen bliver ru, B arnet kommer til at lide megen Sm erte, det bliver meget uroligt og tager ligesaa lidet imod D ien som andre Næringsmidler. 5. De NyfsdteS Diebetoendelse. Egentlig skulde man kalde det O ielaag-b etæ n delse; thi D iet feiler intet. D ette Onde begynder med Oielaagenes Rodme og S v u lst, hvorved B arnet skyer Lyset; men Rodmen varer ikke altid lcenge, men taber sig ofte igjen efter nogen T ids Forlob, hvorimod Oielaagenes Svulst foroges og et tykt slimet Flod indfinder sig. Om Natten tilklistrer denne S liim, der som en Skorpe lagger sig for O ielaagene, O i- nene, og hindrer dem i at aabne sig. For at hel-

8 brede dette O nde, m aa man bare sig saaledes ad. S a a la n g e Oielaagene ere betandte, eller rode og smerte, m aa man bruge et ganske mildt Oienvand, der mildner Sm erten; i saa Henseende lader man sig blande paa Apotheket et Lod Q vadefliim, tvende Lod Rosenvand og fem D raaber Laudanum, og drypper deraf hver Time nogle D raaber i B arnets indre Oiekrog. Taber Betændelsen sig, og foreges derimod Sliim afsondringen og Svulsten, saa opbloder man den fremkommende Skorpe med lunken M alk ; thi skeer ikke dette og bliver D iet hele Uger lukket, uden at hiin slimede M aterie kan flyde ud, saa kan vistnok selve D iet blive angrebet og en ulagelig Blindhed paafolge. E r Svulsten og Sliimafsondringen saa stor, a t det er B arnet um uligt, at faae Oielaagene fra hinanden, saa m aa man soge at formindske hine, hvilket skeer med folgende O ienvand: man lade blande paa Apotheket hvid Vitriol, eet G ran, og tvende Lod Rosenvand, og bruge dette Oienvand som det forrige, til O iet bliver bedre. At soge med Vold at faae O iet nogenlunde op, for at lade den under O ielaagene varende slimede M aterie flyde ud, er f a r l i g t. Derimod har i den nyeste Tid Brugen af det friske kolde Vand, daglig gjentagne Gange udvortes anvendt ved H ftlp afen reen Larreds Lap, viist sig meget gavnlig. D e Nyfodtes Oielaagbetandelse opstaaer af forskellige A arsager, forst af altfor skarp Belysning, som man ftrar efter B arnets Fodsel lader falde i dets D in e ; af Ureenlighed, eller den foranlediges ved at vphcenge fugtige B leer i Barnekammeret, ved Forkjolelse, ved usund S tu elu ft og isar Rog i Varmestuen, og endelig ved muddret og ureent Badevand eller Vadskevand, hvilke Foranledninger man maa vogte sig for, n aar man vil undgaae denne ofte langvarige og ingenlunde farelose Sygdom.

s 6. BsrneneS Skrigen, iscrr om Natten. Ofte klage M odrene over, at deres diende B arn skriger usædvanlig meget og vedholdende, uden at man mcerker nogen Sygdom hos dem, eller uden at man er istand til at berolige dem. Iscrr iagttager man hyppig denne Skrigen hos Bornene om N atten, hvorimod de om D agen ere rolige og sove. D a dette ei allene er meget ubehageligt, men Moderen tillige derved beroves den fornodne Ro, saa tillader seg mig her at tale noget udforligere derom. For det Forste lcrgge man Mcrrke til, om B ornene skrige af Hunger, af Sm erte eller fordi de ere forvcente. Skriger B arnet af Hunger, saa putter det Fingeren i M unden, patter strar paa hvad man rakker det, og bliver roligt, n aar man byder det Ncering. Skriger B arnet af Sm erte, saa er Skriget mere gjennemtrcrngende, B arnet bevceger sig med Hcrnder og Fodder, bliver ikke beroliget, hverken naar Moderen rcekker det Brystet eller ved anden Ncering, og bliver ofte tillige ganske morkerodt eller blaaligt paa Overfladen af Legemet. For nu at komme efter, hvor B arnet, som ingen O rd har for sin Lidelse, fornemmer S m erte, klcrde man det ganske af, liggende paa Sengeklceder, i et varmt Vcerelse. Undertiden er et altfor stramt B aand, et for snevert Livbind, der iscrr trykke B ornene, n aar de nylig have taget Ncering til sig, eller en N aal eller noget Lignende Aarsagen til dets S krigen, eller en indvortes Lidelse er G runden, og d a henvende man sig til en Lcege, fordi det er ydcrst vanskeligt for en Ikke-Lcrge at faae Kundskab om ganske smaae B orns indvortes Sygdomme. E r B arnet meget varmt paa Underlivet, trcekker det Laarene op til Brystet og floder Fodderne med K raft fra sig; giver B arnet sig derved pludselig til at skrige, og bliver afverlende igjen roligt, saa uleiliges det af de for spcede B orn saa meget slemme Vinde, der strar maae soges hcrvede ved et varmt Klysteer af Chamillethee, ved at

10 klade B arnet varm t, ved at lagge et varm t Klade paa Underlivet og ved a t gnide dette lemfældigt. Efter hver afgaaende Vind bliver B arnet roligt. Skriger endelig B arnet a f Forvanthed, det vil sige, hverken af Sm erte eller Sygdom, men kun fordi det blev forvant ved bestandig at boeres omkring, gynges og vugges, faa at det vaagent ikke loengere ligger stille, men bestandigt vil beskjeftiges, faa bliver det strar roligt, n aar man tager det op af dets Leie. M eget ubehageligt er det frem deles, n aar B orn sove om D agen og vaage om N atten, som man har meget ondt ved at voenne dem af med. I saa Fald er det raadeligt, at lade dem om Eftermiddagen, n aar Veiret er mildt, komme ud i fri Luft, da denue gjor dem meget sovnig. Endnu virksommere end dette, er det at bade Borneue om Aftenen, hvorefter de sadvanlig sove i flere Tim er i Troek, iscer n a ar de efter B adet endnu bleve lagte til Brystet. E r endelig B arnets Skrig forenet med Feberhede, eller med andre usædvanlige Phcrnomener, f. E r. med Hovedrysten, med Frem- og Tilbagekasten, Hoste, Broekning osv., saa rober det en sygelig T ilstand, der kraver en Lages Hselp. M a n vogte sig for at anvende faakakdte beroligende Safter, der ere meget farlige. 7. Guulsoet. Denne Sygdom er meget almindelig hos nyfodte B orn, n aar de ved Vadstningen eller Badningen blive forkjoledc; men i Regelen er den siet ikke farlig, og gaaer for det meste bort igsen af sig selv efter nogle D ages Forlob. Taabelig er den M ening, at de B o rn, der faae G uulsoet, siden faae en saameget hvidere Hund. D et bedste M iddel derimod, er at holde B arnet ret varm t, lagge det flittig tort og daglig at bade det varmr. Ikkun n aar Guulsoet holder meget lange ved hos nyfodte B orn, disse der-

- 11 hos blive svage og usle, ingen Fode ville tage til sig og have en hvid S toelgang, saa kan man formode, at de have en indvortes Sygdom, isser Leversygdom,/ her fordrer en Lages Bistand. Tcrring. 8. Svindsoet. Bornettes H entaren er altid en Folge a f en daarlig Opfostring, isser naar de Nyfodte opfedes uden M odermalk og derhos paa en upassende M aade. O fte troe Foroeldrene, at n aar B arnet kun faaer ret meget B allin g, saa m aa det blive rigtig stcerkt og faae Kfod paa Kroppen, men undres meget, n aar B arn et bestandigt bliver uslere og hentccres. Netop Overfodringen med saadanne tykke og for et B arn s M ave endnu ufordoielige Næringsmidler er det forfte T rin til Fordserv og er den sædvanligste Foranledning til Tcering. E t nyfodt B arn m aa kun nyde tynde N æringsm idler; thi B arnets M ave er oprindelig kun bestemt til at fordoie den svage M odermælk. Rummet forbyder mig at opregne her alle de Næringsm idler, der ere tfenlige for de Nyfodte, som ikke faae Bryst; thi det samme Fodemiddel passer ikke til alle B orn, et f. E r. har godt af Komcelk, et andet befinder sig ilde derved. D et vil derfor i saa Henseende vare bedst at raadfore sig med en duelig Lage. 9. Hikke. Patteborn betages ofte af Hikke, der er en O val for de stakkels B srn, og som desuden endnu medforer den Skade, at de, naar de hikke, ofte kaste Alting op igjen, som de have nydt. Aarsagen hertil er altid Forkjolelse, Ureenlighed eller at de drikke altfor hurtigt og begjarligt. Undersoger man et

12 B arn, som lider af Hikke, saa finder man, at det enten ligger vaadt etter at det er bleven koldt, etter endelig, at det har faaet noget Koldt at drikke. S o ger man at forebygge dette, saa vil B arnet heller ikke lide af Hikke. D ette Tilfalde gaaer sadvanlig igjen hurtig over af sig selv, men snarest, n a ar m an kloeder B arnet varm t og giver det D ie. O gsaa Vorne komme ikke sjeldent til at hikke efter Nydelsen a f meget kolde Drikkevarer, isser n aar de nydes meget hastigt. Ved at gnide M aven gaaer det sædvanligt snart over. Komme Bornene til at hikke, n aar de altfor graadig fluge Melken, saa m aa man et Oieblik tage dem fra Brystet. Kirtelsyge. 10. Scrophler. Denne er for det meste en medfodt Sygdom. S a d v a n lig ere da Kirtlerne over hele Legemet syge. Forst er M aven oppustet og ofte haard, de skrophulose B orn have blonde H a ar og blaa D in e, fremstaaende Laber og en bleg Ansigtsfarve, som vare de hovne. Ved den mindste Forkfolelse opsvulme Halskirtlerne, satte endog M aterie, forblive i hele M aaneder aabne og efterlade afskyelige Arr, der fordetmeste aldrig forsvinde. M en ikke altid er K irtelsygdommen medfodt, ofte opstaaer den forst senere, og ister hos B orn, der opholde sig i usunde Vcerelser, komme lidet i Luften og fore en uhensigtsmæssig D ia t. Landsbyboen, der fra tidlig om M orgenen til silde om Aftenen ere ude i den fri Luft, ere sjelden scrophulose, men destomere rige Folks og fattige Kfobftadfolks B o rn, der boe sammen i Sm aavarelser, uden Reenlighed, og som ikke komme i fri Luft. Helbredelsen er altid langsom; dog m aa m an ikke lade sig nogen Umag fortryde, da vigtigere Sygdomme, Lungesyge osv. kunne komme deraf. M a n lade B ornene drikke Agernkaffe, vare meget i fri Luft, gjore sig megen Bevagelse, lade dem daglig bade sig (smaa

IL B srn i varm t B a d, store om Som m eren i Vandet under Tilsyn) og give dem en sund Fode og meget Frugt. Meelspiser og Bselgfrugter tor flet ikke nyd es, men Kjodmad og god Kjodsuppe, isser n aar disse, som overhovedet ogsaa den ovrige M ad ttl saadanne B orn, ere bravt krydrede. 11. Den engelske Syge. Dobbelte Lede. D en engelste Syge er ssedvanlig en Folge af Scrophler, ja kan paa en vis M aade gjelde for en hoiere G rad af denne. Symptomerne af Scrophler, som de nys bleve anforte, ere ei allene forhaanden, men der indfinder fig ogsaa endnu en paafaldende Blodhed i alle B een, saa at B arnet ikke vel kan ftotte sig paa Fodderne. J a Benene begynde ogsaa, isser i Egnen af Ledemodene, at trsede frem, og saaledes fremkomme der ogsaa mangeflags andre Vanstikkelser og Krumninger ved Legemet. Helbredelsen skeer, som ved Scrophler, mere ved et godt og p a s sende Forhold, end ved Medikamenter. En god, ikke tungt fordoielig, nserende og styrkende Diset, at drikke reent Humleol, en sund Bolig og flittig Bevsegelse i fri Luft bevirke, at Patienten ikke bliver aldeles sengeliggende, men at Sygdommen tager meer og meer af. Ogsaa Badning er nyttig, og isser i Begyndelsen, da Underlivet er meget tykt og spsendt, Bade med venetiansk Ssebe, senere derimod, naar det er bleven bedre med Fordoielsen, Urtebade. T il Urtebade tager man M erian, M alu rt, M elisse, Calmusrod, P e ber- og Krusemynte, Nellike, vild Thymian og lignende. T il at ende Curen med er det godt, at lade B arnet faae nogle kunstige eller naturlige S ta a l- bade, hvilket man dog m aa overlade en Lcege at bestemme, da ikke hvert Legeme, isser ikke hvert barnligt, taaler dem. O gsaa paa Legemets Forkrumninger m aa man i denne Periode vsere sserdeles opmærksom, fordi alt den vante stjceve M aade at bsere

14 Kroppen paa kan have en betydelig Forkrumning, og det i kort Tid, til Folge. For at undgaae dette Sidstnævnte, sorge man for, at Bornene ikke bestandig bares paa een og samme Arm. M an sind er endelig, at B orn, der have den engelske S yge, toere meget seent at gaae, hvortil Aarsagen ikke allene ligger i en stor Svaghed i Fodderne og Ledemodette, men ttoeften mere endnu i Krydset. D isse B orn soette deres Fodder meget ubehoendigt, vakle med Bagen, n aar de prove paa at gaae, fra den ene S ide til den anden, og krybe hellere omkring p aa G ulvet. Af utrolig Nytte er i saadanne T ilfalde ncrvestyrkende Jndgnidninger. M an lade nemlig blande paa Apotheket Nervesalve og O rem arv, ligemeget af begge D ele, gnide deraf to G ange om D agen Saam eget som et Fingerbol fuldt ind i Krydset, gnide denne Egn endnu i nogen Tid vedholdende med Fingrene og loegge derpaa et Flonels-Bind, der i Forveien var tilstrækkeligt gjennemvarmet, omkring Lrvet. D ette I ia a stee regelmæssigt M orgen og Aften, og snart vil B arnet faae saamegen Styrke i Fodderne, at det kan stotte sig vaa dem. Endnu burtigere naaer m an M aalet, n aar man, ved samtidig Svaghed i Fodderne, ligedan indgnider Foddernes Ledemode. 12. Huudloshed. Huudlosheden er en meget ubehagelig Fornemmelse, som isar hjemseger smaae B orn ved alle Ledemode og ved alle Hudens Folder, og som gjor, at de kun med Sm erte kunne bevage sig. J o federe B arnet er og jo narm ere Kjodpartierne berore hinanden, des snarere er B arnet udsat for at blive huudlost. En Hovedgrund til at Born saa let blive huudlose, ligger vel i den fine Huud og i den Omstan- dighed, a t de ved Ureenlighed saa tidt gjore Huden fugtig. I gamle D age pleiede man at ftroe Bleg-

15 hvidt paa de huudlose S ted er; men det maa man ikke gjore, da det er skadeligt. Bedre er det at bruge Stroepulver, som under denne Benævnelse faaes paa ethvert Apothek. Endnu bedre er det daglig at vccde de omme S teder med et stcrrkt aromatisk U rte-paagyd, f. E r. med M erianthee. Undertiden bliver Navlen huudlos og vil paa ingen M aade leeges. I dette Tilfcrlde ftro man ganske fiint stodt hvidt Leer paa S te d et; dette trcekker Fugtigheden til sig og befordrer derved Helbredelsen. Leret pleier man ogsaa a t blande med pulveriserede Rosenblade, hvorved ei allene Huden torres, men ogsaa det omme S ted lceges. I Ledemodene maa man ikke stroe denne jordagtige Substants; thi ved Bevægelsen vilde de omme S teder da snart gnides blodige. 13. M edoedere. S aaledes kalder man de sorte Punkter i Huden, som man kan trykke ud af samme ligesom M addiker, og hvilke man ogsaa tilforn ansaae for D yr, der udsugede Nceringen. D e B orn, som ikke flittig vadskes og bades, som have Anlceg til Kirtelsygdomme og nyde upassende Næringsm idler, iscer Rugbrod og Meelspiser, angribes meest deraf og blive magre. Medcrderne bestaae a f forhcerdet S liim, der tilstopper Svedehullerne, forhindrer den legemlige Uddunstning og derved flader Sundheden. Helbredelsen er let; man bader nemlig B arnet hver D ag, og indgmder de S teder paa Huden, hvor mange Medcedere findes, med S y ru p, hvorefter man vådsker dem med Hvedeklid og et lille Stykke Flonel, hvorved de vadfles ud med, og saaledes bliver den legemlige Uddunstning igjen tilvejebragt.

16 14. Angaaende Tungebaandet. Ikke saa sjelden er Tungen paa nyfodte B srn ved et altfor bredt Tungebaand groet fast ved den nederfte Flade ligetil Spidfen. D en forste Skade, det volder, er at B arnet ikke saa vel kan dle, men skriger stcrrkt, n aar det lcrgges til Brystet. At T ungen er groet fast, kjendes derpaa, at B arnet ikke kan fore den hen imellem Lcrberne, hvilket man ftrar moerker, n aar man feer ind i M unden. D ette Onde kan let afhjcelpes ved et lille S n it, som flet ikke smerter, m e n dette Snit maa gsores af en ovet Ha and. En Linie for vidt, kan man trceffe Aaren under Tungen, og B arnet er tab t; thi Blodtungen kan ikke mere standses, og et altfor lrlle S n it hjelper ikke, men foreger kun O perationens Vanskelighed, naar den endnu engang stal foretages. At stfcere ftorre B orn for Tungebaandet er vanskeligere, og er dog undertiden nodvendigt, fordi det hindrer r at tale, og derfor lader man denne O peration hellere foretages i deres spcedeste Alder. 15. H a r e s k a a r. Ved dette forstaaer m an en medfodt Feil ved M undens D annelse; der gives to g ra d e r deraf, nemlig det enkelte H arestaar og det dobbelte, -.enne Feil sticemmer ei allene Ansigtet, men forhindrer ogsaa B arnets O pfostring., Ved Brystet kan et saadant for det meste ikke die, fordi den klovede M und qjor, at Brystvorten ikke fuldstændig kan indesluttes. E r ogsaa G anen klovet, hvor da M isdannelsen kaldes Ulvesvcelg, saa kan B arnet ikke engang synke, hvad man giver det i M unden, men det kommer for det meste ud igjen igjennem Noesen. ^mod dem Ulykke gives der intet andet M iddel, end en O peration, angaaende hvilken man itide m aa henvende sig til en duelig Chirurg.

16. Hovedets Svulst og dets Fortrykning. N aturen har truffen den Indretning ved B arnet, a t Hovedets Been under Fodsclen nogenlunde kunne skydes frem for hinanden og over hinanden, for at Hovedet mere kan lempe sig efter det Rum, det stal passere. Af denne Aarfag er B arnets Hoved efter Fsdselen altid noget fortrykt. M an tillade paa ingen M aade, hvad eenfoldige Iordemodre endnu stundom gjore, at der gjores Forsog paa at trykke Hovedet lige, da B arnets Liv derved lettelig kan scettes paa S p il. Efter fire og tyve Tim ers Forlob har ialmindelighed Naturen selv og uden Vold jevnet det. Sam m e Beskaffenhed har det med den Hcevelse, som viser sig paa Hovedet af de Nyfodte, og som kaldes Forhoved- eller Hovedfvulst. O gsaa denne hcever N aturen fuldkommen i de forste D age efter Fodselen, og m an tillade derfor aldrig, at der paalcrgges et O m flag af Viin eller endog BrcendeviiN, hvorved Bornene lettelig kunne beruses, hvilket virker meget skadeligt paa de fine barnlige Nerver. Kun i meget sjeldne Tilfcrlde finder der en virkelig Blodsudgydelse Sted undet Huden, og saa hjelpc dog ikke flige O m flag, men man m aa henvende sig til en duelig Lcege, naar i faa Dage Hovedsvulsten ikke er forsvunden, eller idetmindste betydeligt er aftaget, da Hovedets Been kunne angribes af den paa deres Overflade vcrrende Flydenhed og der kan opstaae Beenedder. Faaer B arnet Krampetrækninger, et Beviis p a a, at Hjernen trykkes, faa m aa der'hurtig soges Hjelp hos en Lcege. 17. Vinde. Disse kjendes hos Born paa deres bestandige Skrigen, hvorved de trcekke Fodderne iveiret og stode dem igjen fra sig. I Ansigtet blive de smaa P atien-

L8 ter hoirode og under deres Skrigen nasten blaae. G aaer der en Vind, saa paafolger der Rolighed, men efter faa M inutters Forlob skrige Bornene igjen. Ethvert Tryk paa M aven foreger Besværlighederne, derfor blive Bornene ofte paa Oieblikket rolige, n aar m an tager Liv- og Navlebindet af dem, hvilket natu rlig v is kun m aa stee i et varmt Varelse. D e t er isar Pleieborn og de, som opfedes ved Flaske, der lide meest af Vinde, fordi al anden Fode og ofte fornemmelig Komalken, foraarsage Vinde. M an vogte sig for at give Bornene tyk.b alling, kold M ad og Drikke, men gnide lemfaldig deres Underliv, lagge et varm t K lade om samme, og give dem en Klysteer af Chamillethee. E r alt dette ikke tilstrækkeligt, saa kan m an daglig give B arnet tvende af folgende P u l vere, oploste i Fenkel- eller Anisthee. E t G ran Calomel blandes med et halvt Q vintin Fenkelfro og halvtredie Q vintin Sukker til et fiint P u lv e r, og dette deles i ser lige store Dele. O gsaa det beksendte Huusmiddel, ar indgnide B arnets Liv med Chamilleolie, er ikke at forkaste; dog m aa denne O lie ikke vare kold, da alt Koldt paa Underlivet volder end flere Vinde. - - Efter Jndgnidningen tildakke man Underlivet med noget F lonell, hvorved ei allene Livet holdes varm t, men ogsaa Linnedet skaanes for Fidtpletter. 18. Bsrnenes Bugvrid, er nasten det samme som Vinde, men sadvanlig bruges det om en skjarende Sm erte i Livet ved Durklob. Kolde Drikke og alt Andet, som kan volde Durklob, m aa undgaaes; iovrigt behandles denne Sygdom fom Vinde. M en er Durklobet derved meget starkt eller havde det alt varet i nogle D age, uden at standse, saa henvende m an sig til en Lage, da der ikke horer meget til at udtomme et svagt B arns K rafter.

19 19. Durklob. Dette Onde m aa man hos smaa B orn voere mere opmoerksom paa, end det ellers scedvanlig ffeer, fordi det lettelig kan blive meget farligt. Ikkeloegen er ikke istand til at bedomme, om Durklsbet staaer i Forbindelse med Tandkomme. Indfinder det fig kun fjeldent, saa kan et Afkaag af Salep anbefales fom det bedsto Middel. M en bliver det beftigere, saa raadfore man fig med en Loege. M atter det Dornene meget, saa give man Bornene flere Gange om D a gen Klysterer af Stivelsemeel, hvoraf man oplofer en Spiseffeefuld i ligesaameget koldt Vand og derefter kommer en Kopfuld hed Chamillethee derpaa. 20. Tandkomme. D et er ganske ubestemt, paa hvilken Tid B orn faae de forstc Tcender; fom Regel antager man, at den forste Tand kommer frem efter et halvt A ars Forlob; men ofte forlober der et heelt Aar. J o oeldre B arnet er og jo triveligere det er, desto lettere bryde scedvanlig Teenderne igjennem; men saa har m an ofte den Ubehageligbed, at mange Toenher komme frem paa eengang, hvorved B arnet lider meget. E n ubetydelig Hoste og et maadeligt Durklob ved Tandbrudet vcere man ikke bange for; tvertim od, det er godt; dog maa det ikke angribe B arnet for stcerkt. Indfinder Durklsbet fig for ofte, saa give man B a r net daglig et Klysteer af Havresuppe; n aar ikke dette faaer B ugt dermed, saa sporge man en Loege tilraad s. Ulige farligere ere Nervetilfoelde ved T andkommet, iscer Krampetilfcelde, thi ofte doer B arnet under Tilfoeldet, og af den Grund er det hvergang nodvendigt at raadfsre sig med en Loege. For at befordre Toendernes Gjennembrud er det godt at lade Bornene bide og tygge paa V iolrod, som man m aa

hange om B arnet. Gjennembrudet a f de forfte For«? tander er sjelden farligt, hvorimod Oien-Hjorne- og K indtandernes Frembrud oste foranlediger farlige T ilfalde. At anfore M idler mod Tandfeber, finder jeg ikke raadeligt, fordi Forceldre udlede enhver Feber fra Tandkommet og sgaledes kunne give B arnet falste M idler. Lider et B arn under Tandkommet af Feber, saa bliver det sikkrest at bede en Lage om et R aad, der bedst vil vide at bedomme og fjerne S y g dommen. 21. Vådske bag Orene. D et er hos smaa B s rn, isar n a a r de ere scrophulose, og navnlig paa den T id, d" faae T ander, intet Usadvanligt, at der bag Orene indfinder sig en H uudloshed, ifolge bvilken disse S teder bestandigt vadste, ja denne Vadste endog udbreder sig videre, f. E r. over en Deel af Ansigtet eller Halsen. Uagtet det for det meste seer flemt ud, ja forekommer Lagm anden, at det er forenet med Forstyrrelser, saa har det dog flet ingen F a re, og m a n m a a meget vogte sig for at terre det hen ved Blymidler eller sammentrakkende Bark-Afkaag. Felgerne af en saadan Frem gangsm aade ere nemlig heist sorgelige; det kan snart bevirke ondartede Oienbetandelser, der kunne blive farlige for S ynet, snart Hjernebetaudelser og Vand i Hovedet, og som Felge deraf endog Konvulsioner, der kunne medfore D sden. Undertiden forsvinder ogsaa dette Onde pludselig af sig selv og kaster sig paa adlere D ele. I sidste T ilfalde lagge man bag O ret, hvor det vadstende S ted var henterret, et spansk Flueplafter, hvorved det gamle Onde igjen frembringes paa det gamle S ted. Im od O ndet selv gjore man intet Andet, end afklippe de H aar, som klabe fast ved S te det, rense det ved a t afvadste det nogle G ange om D agen med varm t Vand og en Svam p og lagge

ø r r e d s S trim ler derpaa, hestrogne med Druepomade^ over hvilke man kan lagge endnu et Larreds Bind^ for at befaste Forbindingen. E r Forbindingen klabet fast, saa rive man den ikke af med M agt, men man fugte ogsaa denne med varm t Vand, og losne Pen sagteligen paa denne M aade. 22. N a v l e b r o k. Navlebrokket opstaaer snart ved Fodselen, n aar nforsigtige Jordemodre trakke ftcerkt i Navlestrengen, snart n a ar Bornene strige stcerkt, iscer n aar de uleiliges af Vinde. Helbredelsen er ikke meget vanskelig, men kraver stor Taalmodighed; thi ved det bedste Forhold varer det ofte et halvt Aar og derover forend det forsvinder. G sor man siet intet derimod saa forstorres det bestandig mere og mere og volder, m angeflags Besværligheder. M en man kan stole paa, at et Navlebrok vil blive fuldkommen lag t, naar m an bringer det tilbage, ved en Compresse bestandig soger at forhindre Brokkets gjentagne Frem trangen, og omsagger et ta t tilsluttende Livbind, som fastholder Compressen paa det fornopne S ted. O gsaa a t paabinde en halv M ustatnod, som man har foreslaaet, er hensigtsmassigt, n aar den nemlig paalagges saaledes, at den halvrunde Flade trykkes i Navlen og dens Afgliden forhindres. O gsaa pleie somme Lager at holde Compressen, som stal holde Navlebrokket tilbage, paa sit S ted ved et Hefteplaster, der lagges derover, ^ / v 23. Arampe. Trykninger. B orns K ram petilfalde, der meget let falde i O inene, kunne komme af forstjellige Aarsager; de hyppigste ere Forstoppelse, Forkjolelse, et Fald paa Hovedet, Skrak, Betandelse i Hsernchuden osv., ligesom ogsaa af T and komme, som ovenfor er sagt,

22 Lider et ganske lidet B arn under et halvt Aar af Krampe eller Trykninger, og er tillige Hundnddunstningen undertrykt, saa scrtte man B arnet i et varmt B ad. Desuden indsvober man det i et varm t Kloede, giver det et eller flere Klysterer af Chamillethee og hver tredie til fjerde Time eet af folgende Pulvere: E t G ran Calomel blandes med eet Q vintin Sukker til et flint Pulver og dette deles i ser ligestore Dele. Ophore efter dette endnu ikke Trykningerne, saa henvende man sig hurtig til en Lccge, da de i faa Tim er kunne medfore Doden. Ved Trockninger efter yt stcerkt Fald eller S to d paa Hovedet soge man strar Laegens Hjelp, thi da er Faren trcengende. S rorre B orn over et Aar giver man paa eengang to af hine P ulvere, borster, n aar Traekningerne varer laenge, Fodsaalcrne ffarpt med en Borste, og laegger i Nodsfald endnu paa hver Laeg et Senopsplaster, saa ftort som en Specie, hvilket man lader ligge et Q v arteer, og derefter renser Huden igjen med varm t Vand eller lunken M alk. O phorer efter dette endnu ikke Krampen, saa loegge man Senepsplasterne tiere p a a, men-ikke p aa samme S ted, hvor de laae tilforn, men man skifte dermed, for ikke at trakke nogen Blcere. S a a - ledes kan man laegge et saadant Senepsplaster i Nakken, ja i Nodsfald endog paa Brystet. 24. Vandbrok ved B o rn s Pung. D er indfinder sig ofte hos Drengeborn i de forste M aaneder af Livet en Opsvulmen af Pungen, hvorved Hudens Farve aldeles ikke er forandret, og hvor det oieblikkeligt er ioinefaldende, at den hidrorer af samlet Vand. Den opstaaer uden tydelige soeregne Aarsager og er ikke farlig. M ange ere endnu bestandig af den M ening, at m an ved et Stik m aa tomme dette Vand, men det er til ingen Nytte, da Vandet soedvanlig i to Dage har samlet sig igjen.

M an tage noget Uld eller H o r, danne deraf en lille Nede, ftroe fiint aromatisk Urtepulver deri og lcegge den omkring Pnngen. Ene og alene derved vil sikkert Svulsten svinde; men derhos er det nodvendigt, at give Barnet en saadan ny Indretning igjen, hvergang det har gjort den gamle ureen. E r derimod P u n gens Svulst rod og haard, saa henvende man sig til en Loege, i dette Tilfalde er det en anden smertelig og hoist farlig Sygdom. M an har ogsaa Tarmebrok, som trceder ned i Pungen, isccr n aar Bornene ssrige heftigt og naar de stcerkt uleiliges af Vinde. E t saadant Pungbrok udkroever snarest muligt en Indretning, som hindrer dets Frem tråden, og derom m aa man henvende sig til en Chirurg. Forsommes det, saa bliver Brokket ofte livsvarig. 25. Kighoste. En meget siem og pibende Kramvehoste, som er saa heftig, at Bornene under Hosten ganske tabe Veiret,^faae et blaarodt Ansigt og ikke sjelden angribes af Stikflod. Den har endnu den Ubehagelighed, at den bestandig holder lange ved, ofte otte til ti Uger, og om den end ikke bliver dodelig, dog ofte saaledes angriber Brystet, at farlige Brystsygdomme blive Folgen. Kighostpn forekommer enten epidemisk, eller som Folge af M aslinger, naar Bornene altfor tidlig komme ud igjen i fri Luft. S a a sn art Hoften viser sig, henvende man sig til en Lage, thi den udkroever meget kraftige M idler, der hvergang maae passe til B arnets Legemsforfatning, og som man derfor ikke tor anbetroe Jkkelagens H ander og Forgodtbefindende. M en for dette m aa Enhver sorge, at det af Kighoste lidende B arn altid forbliver l et overalt lige opvarmet Varelse, ikke drikker noget Koldt, har fornoden Aabning og kun nyder let fordoiellg M ad.

D e omhandlede Sygdomme. P ag. De N yfsd tes Skindod....... 4... 3. D et nyfsdte B arns R sgt og Pleie fra Fodselen af.. 4. Opkastelse af Moelk......... 6. L r o d s k e... 7. D e Nyfodtes Diebetoendelse... Dornenes Skrigen, isser oni N atten....... 9. Guulsoet... 10. L å rin g. Svindsot............ 11. H i k k e... K irtelsyge. Scrophler... 12. Den engelske S y g e. Dobbelte Lede....... 13. Huudlsshed............... 14. Medsedere... 15. Angaaende Tungebaandet.......... 16. Hareskaar...... Hovedets Svulst og dets Fortrykning...... 17. Binde...... Dornenes B u g v rid... 18. Durklob................ 19. Landkomme... Bcedste bag Drerne............ 2 0. N a v l e b r o k......... 21. Krampe. Lrcekninger.......... Landbrok ved D orns Pung 22. Kighoste... 23.