Opsætning af nye vindmøller erstatninger til naboer

M.Sc. International Economic Consulting Forfattere: Simon Immersen Jensen Lasse Müller Olsen Vejleder: Jan Bentzen Opsætning af nye vindmøller erstatninger til naboer En undersøgelse af Taksationsmyndighedens afgørelser Business and Social Sciences Aarhus Universitet Marts 2013

Abstract The Danish Energy Agreement from 2008 introduced a new compensation scheme for neighbours harmed by wind turbines. This is a rather unique situation, where owners of wind turbines pay the negative externalities directly to the affected neighbours. The authority Taksationsmyndigheden decides the size of the compensation assigned to neighbours. The compensation is based on a number of individual parameters for each property. The main objectives of this thesis are to investigate how Taksationsmyndigheden determines the rate of compensation and evaluate whether the size of compensation is correct. 527 settlements have been collected to answer these questions. This thesis finds that the average compensation is equal to the average willingness to pay for avoiding the disamenities of wind turbines found in a Danish study from 1995. The generalisability of this result is difficult due to a large time difference where wind turbines have been subject to major development. In order to establish a Tobit model for predicting the rate of compensation, a number of parameters have been tested. Based on these tests only minor differences were found. This suggests that an overall model for predicting the rate of compensation can be used. The established model shows differences in the rates of compensation between east and west Denmark. It also shows that residential properties are given higher rate of compensation than farms. The number of wind turbines, level of noise and existing wind turbines are included in the model as well. The model finds that the most important factors in order to determine the rate of compensation are subjective assessments of visual, noise and shadow disamenities. The results have been tested through different models and have shown robustness throughout these tests, furthermore the findings are in line with the literature. Therefore, the results of this thesis can be seen as robust.

Indholdsfortegnelse 1 Indledning 1 1.1 Problemformulering 2 1.2 Afgrænsning 2 1.3 Metode 3 1.4 Litteratur 4 1.5 Opgavens struktur 6 2 Juridisk baggrund 7 2.1 Lov om fremme af vedvarende energi 7 2.2 Værditabsordningen 8 2.3 Kritik af værditabsordningen 13 2.4 Delkonklusion 14 3 Eksternaliteter 15 3.1 Indirekte omkostninger 15 3.2 Eksternaliteter 15 3.3 Prisfastsættelse af eksternaliteter 16 3.4 Willingness to pay 18 3.5 Udbuds- og Efterspørgselsdiagram 19 3.6 Værditabsordningens effekt på opstiller 22 3.7 Taksationsmyndighedens værdifastsættelse 23 3.8 Delkonklusion 25 4 Datasættet 26 4.1 Dataindsamlingsprocessen 26 4.2 Udeladelse af variable 27 4.3 Udeladelse af observationer 27 4.4 Variable 29 4.5 Afhængige variable 29 4.6 Uafhængige variable 32 4.7 Delkonklusion 44 5 Valg af model og forudsætningstests 45 5.1 Valg af estimationsmetode 45 5.2 Tobit Model 46 5.3 Forudsætninger OLS og Tobit 49 5.4 Forudsætningstests 49 5.5 Opsummering af forudsætninger 55 6 Resultater 56 6.1 Komplette og signifikante modeller 57 6.2 Subjektive og objektive modeller 63 6.3 Afstandsmodeller 67 6.4 Regionsmodeller 69 6.5 Ejendomsmodeller 72 6.6 Test af dummy variable 74 6.7 Endelig subjektiv model 76 1

6.8 Endelig objektiv model 77 6.9 Fortolkning af endelige modeller 77 6.10 Delkonklusion 79 7 Diskussion og perspektivering 81 7.1 Diskussion af datasættet 81 7.2 Robusthed 82 7.3 Opstillers omkostninger 82 7.4 Perspektivering 83 8 Konklusion 85 Litteraturliste 88 Appendiksliste 93 2

Figuroversigt Figur 1: Afgrænsning 3 Figur 2: Diagram over forløb 11 Figur 3: Udbud/Efterspørgselsdiagram med negativ eksternalitet, værditab 21 Figur 4: Værditabsordningens meromkostning for opstiller pr. projekt 23 Figur 5: Udeladelse af observationer 27 Figur 6: Placering af vindmølleprojekter 29 Figur 7a & b: Værditab - alle afgørelser (a) afgørelser tilkendt værditab (b) 30 Figur 8a & b: Ln(værditab) - alle afgørelser (a) afgørelser tilkendt værditab (b) 30 Figur 9a & b: Erstatningsgrad - alle afgørelser (a) afgørelser tilkendt værditab (b) 31 Figur 10a & b: Fordeling af antal afgørelser (a). Erstatningsgrad tilkendt og alle (b) 32 Figur 11: Årligt skyggekast fra vindmølle i timer, totalhøjde 80 meter, 4x og 6x møllens højde 38 Figur 12: Histogram over residualer for signifikant OLS model 51 Figur 13: Residualplot & Breusch-Pagan test 53 Figur 14: Model oversigt 56 3

Tabeloversigt Tabel 1: Omkostningsfordeling ved værditabsordning 22 Tabel 2: Opstillers gennemsnitlige meromkostninger til værditabsordningen 22 Tabel 3: Estimeret WTP 24 Tabel 4: Inkluderede afgørelser 28 Tabel 5: Vindmølleprojekter 28 Tabel 6: Oversigt over værditab 30 Tabel 7: Oversigt over erstatningsgrad 31 Tabel 8: Variabel oversigt 32 Tabel 9: Middelværdier for kontrolvariable fordelt på region 33 Tabel 10: Fordeling af værditab og erstatningsgrad på ejendomstype 34 Tabel 11: Middelværdier for kontrolvariable fordelt på ejendomstype 34 Tabel 12: Vindmøllepark information, fordelt på regioner 35 Tabel 13: Afgørelser fordelt pr. år 37 Tabel 14: Tests for forskelle i middelværdier for oplyste og estimerede skyggeværdier 39 Tabel 15: Tests for forskelle i middelværdier for oplyste og estimerede støjniveauer 40 Tabel 16: Gennemsnitlig værdi af ejendom i tusinde kr. 41 Tabel 17: Gennemsnit for visuelt vurderinger 42 Tabel 18: Gennemsnit for støj vurdering 43 Tabel 19: Gennemsnit for skygge vurderinger 43 Tabel 20: Uobserverede variable 46 Tabel 21: Forudsætninger for OLS og Tobit 49 Tabel 22: Test for endogenitet 52 Tabel 23: Korrelationer mellem udvalgte variable 53 Tabel 24: Komplet og signifikant model for erstatningsgrad og ln(værditab), marginale effekter 58 Tabel 25: Subjektive og objektive modeller for erstatningsgrad og ln(værditab) 64 Tabel 26: Test for relativ afstand større og mindre end 6 68 Tabel 27: Robuste Tobit estimater, afhængig variabel: erstatningsgrad, region med subjektive variable 70 Tabel 28: Robuste Tobit estimater, afhængig variabel: erstatningsgrad, region uden subjektive variable 71 Tabel 29: Robuste Tobit estimater, afhængig variabel: erstatningsgrad, ejendomstype subjektive og objektive modeller 73 Tabel 30: Dummy variable med forklaringsgrad og antal observationer 75 Tabel 31: Endelig subjektiv og objektiv model 78 4

1 Indledning Igennem de senere år har udbygningen af vedvarende energi været et centralt punkt i dansk politik. Alle nyere indgåede energiaftaler har haft udbredelsen af vedvarende energi som et centralt mål. I Danmark udgjorde andelen af vedvarende energi i 2011 21,8 % af det samlede danske energiforbrug. Vindenergi udgjorde 28,1 % af det samlede danske elforbrug i 2011 (Energistyrelsen 2012). Målsætningen for 2020 er, at 50 % af det danske elforbrug skal udgøres af vindenergi (Lidegaard 2012) Dette er et skridt mod målsætningen om i 2050 at være uafhængig af fossile brændstoffer. Dette betyder næsten en fordobling af vindmøllekapaciteten i Danmark. Udbygningen af vindkapaciteten sker igennem havvindmøller og vindmøller på land. Opstillingen af nye vindmøller på land forventes frem til 2020 at udgøre 1.800 MW, heraf er 1.300 MW repowering - udskiftning af ældre vindmøller. Dermed øges kapaciteten af landvindmøller med 500 MW. I takt med det voksende antal vindmøller og den teknologiske udvikling, hvor vindmøller bliver større, berøres omkringliggende ejendomme i højere grad af gener fra vindmøller. Dette ses blandt andet ved, at antallet af protestgrupper mod kæmpevindmøller er mangedoblet de seneste år. Formålet med disse grupper er at reducere urimelige gener fra vindmøller (Stilhed.eu 2013). Gener, der opstår i forbindelse med vindmøller, er ofte i form af visuelle, støj- og skyggemæssig karakter. I Energiforliget fra 2008 blev Lov om fremme af vedvarende energi vedtaget. Loven inkluderer en værditabsordning, hvor naboer til vindmøller kompenseres for de gener, som opstilling af nye vindmøller medfører. Formålet med loven er at fremme accepten af vedvarende energi. Værditabsordningen har siden tilblivelsen medført mere end 550 søgsmål for værditab på fast ejendom. Værditabsordningen har gennem årene været genstand for en del debat. Blandt andet i form af en favorisering af naboer til vindmøller, sammenlignet med naboer, der udsættes for lignende gener. Desuden har erstatningsstørrelsen været et debatemne i medierne, idet kompensationen ikke altid svarer til det forventede. Værditabsordningen er fra et økonomisk perspektiv interessant. En unik situation er indført, hvor opstiller direkte kompenserer for generne fra vindmøllen, som påføres naboer. På baggrund af kritikken og den unikke situation er en undersøgelse af værditabsordningen derfor yderst relevant. 1

1.1 Problemformulering Formålet med dette speciale er at undersøge værditabet til naboer ved opsætning af nye vindmøller inden for værditabsordningens rammer. Værditabet opgøres som prisreduktionen i handelsværdien på en ejendom, når nye vindmøller opstilles. Dette vurderes af Taksationsmyndigheden. Målet med opgaven er at konstruere en model til forklaring af Taksationsmyndighedens afgørelser. Dette gøres gennem en analyse af faktorer, der påvirker erstatningsudmålingen. Desuden testes afgørelsernes konsistens på tværs af faktorer. Endvidere vurderes det, hvorvidt erstatningerne fra Taksationsmyndigheden kan antages at være korrekt fastsat. Mere specifikt vil specialet søge at besvare følgende hovedspørgsmål: - Hvordan fastsætter Taksationsmyndigheden værditabet? Til at besvare hovedspørgsmålet opstilles følgende underspørgsmål: - Hvordan fastsættes værditabet økonomisk korrekt og fastsætter Taksationsmyndigheden efter dette? - Hvilke faktorer ligger til grund for Taksationsmyndighedens værditabsfastsættelse? - Hvordan tillægges faktorer betydning på tværs af regioner og ejendomstyper? Til besvarelse af problemformuleringen vil en økonometrisk model opbygges til forklaring af erstatningsgraden. Eksternalitetsteori vil benyttes til at analysere niveauet for Taksationsmyndighedens afgørelser. Data til at besvare problemformuleringen vil blive opbygget omkring 553 indsamlede afgørelser fra Taksationsmyndigheden. 1.2 Afgrænsning Formålet med opgaven er ikke at vurdere Taksationsmyndighedens eksistensberettigelse. Derimod ønskes det at give et objektivt billede af, hvad der lægges vægt på ved afgørelser og sammenholde det med sammenlignelige undersøgelser. Specialet tager udgangspunkt i Taksationsmyndighedens afgørelser offentliggjort frem til 31. oktober 2012. Værditabsordningen i VE-lovens kapitel 2 omhandler ikke havvindmøller samt vindmøller lavere end 25 meter, såkaldte husstandsvindmøller. Derfor inkluderes disse ikke i specialet. Idet specialet koncentrerer sig omkring Taksationsmyndighedens afgørelser, inkluderes frivillige forlig ikke i specialet. 2

Specialet afgrænses til ejendomme, der benyttes til beboelse eller kan anvendes til dette formål. Derfor udelades 26 afgørelser jf. afsnit 4.3. Analyserne skal forklare de privatøkonomiske effekter af værditabsordningen. Derfor afgrænses specialet fra samfundsøkonomiske effekter ved opsætning af vindmøller, dette illustreres ved Figur 1. Figur 1: Afgrænsning Kilde: Egen tilvirkning og Jysk Analyse (2012) På baggrund af specialets tidsmæssige begrænsning og omfang vil der ikke blive foretaget undersøgelser af betalingsvilligheden for gener hos naboer til vindmøller. I stedet vil tidligere undersøgelser af betalingsvilligheden blive benyttet til at analysere niveauet for Taksationsmyndighedens afgørelser. 1.2.1 Definitioner Erstatningsgraden opgøres som værditab i forhold til ejendomsværdi og vil blive angivet som et procenttal. En erstatningsgrad på 0,05 angives som 5%. 1.3 Metode Specialet analyserer et nyt emne, hvor der kun findes få studier omhandlende værditabsordningen. Specialet tager udgangspunkt i en analytisk tilgang, hvor verden ses objektivt og forsøges forklaret igennem en årsags- effektsammenhæng, som findes i Taksationsmyndighedens afgørelser (Arbnor& Bjerke 1997). For at besvare problemformuleringen udføres en empirisk undersøgelse gennem dataindsamling og analyse, med inspiration i Blumberg et al. (2008). En del af processen vil være at etablere et validt datasæt, der ligger til grund for den senere estimering af Taksationsmyndighedens afgørelser. Dataindsamlingen genereres gennem primær- og 3

sekundærdata. Primærdata defineres som informationer, der direkte kan aflæses i Taksationsmyndighedens afgørelser. Sekundærdata defineres som supplerende data udsprunget fra andre kilder, såsom Skat, Totalkredit og Danmarks Meteorologiske Institut. Indsamlingen har været en census metode, hvor alle tilgængelige afgørelser inkluderes (Blumberg et al. 2008). Dataindsamlingsprocessen er nærmere forklaret i afsnit 4.1. Analyserne kan opdeles i tre kategorier: teoretisk fastsættelse af værditab, test af datasættet og estimering af erstatningsgradsmodel. I den første del analyseres Taksationsmyndighedens niveau for udbetaling af værditab. Erstatningsniveauet evalueres ved brug af metoderne Hedonic Pricing og Contingent Valuation/Choice Experiment. Dette gøres for at sammenligne udbetalte erstatninger med betalingsvillighed. Anden del af analysen analyserer det indsamlede datasæts brugbarhed gennem beskrivende statistik af variable og tests for forskelle i middelværdier. I den sidste del af analysen bygges en model til estimering af erstatningsgraden. De økonometriske modeller udspringer af multipel regressions analyse, gennem en analytisk tilgang, hvor modellerne nedbrydes i mindre delelementer og analyseres. Der anvendes Ordinary Least Squares og Corner solution Tobit estimation, med udgangspunkt i Wooldridge (2009). 1.4 Litteratur Ved udmåling af værditabet tillægges afstand, det visuelle, støj- og skyggemæssige gener alle betydning (Pihl-Andersen 2012). Derfor tager denne litteraturgennemgang udgangspunkt i disse faktorer. Litteraturen inden for vindmølleeksternaliteter bærer i høj grad præg af en praktisk tilgang, hvor påvirkning og holdning analyseres. Emnet har de seneste år modtaget større opmærksomhed, især op gennem 00 erne er litteraturen vokset. Den anvendte litteratur kan opdeles i to hovedkategorier: 1) Studier, der gennem Contingent Valuation og Choice Experiments søger at estimere værdien af eksternaliteten gennem holdning. 2) Markedsobserverede data, der sætter værdi på genen i form af prisforskelle på ejendomme. Genen fastsættes gennem Hedonic Pricing (Husprismetoden). Meyerhoff et al. (2010) anvender Choice Eksperiment til at undersøge, hvilke attributter der tillægges størst værdi ved opsætning af vindmøller, i to tyske regioner. Resultaterne viser, at vindmøller medfører negative landskabseksternaliteter samt, at afstan- 4

den til vindmøllen påvirker holdningen. Tilsvarende finder Ladenburg & Dubgaard (2007), Bishop (2002), Stiborek (2008) og Krueger (2007) en positiv holdning i takt med en stigende afstand til vindmøller. Holdningen til vindmølleparkers størrelse undersøges og modsatrettede resultater findes. I Sverige og Skotland finder Ek (2005) og Bergmann et al. (2006), at mindre parker foretrækkes. Modsat finder Navrud & Bråten (2007) i Norge, at større men færre vindmølleparker foretrækkes. Støj og visuelle gener findes som de mest betydende ved vindmøller hos Wolsink (2007), Comer (2007) og Eltham et al. (2008). Desuden finder Meyerhoff et al. (2010) og Wolsink (2000), at landskabet, hvori vindmøller opstilles, har signifikant betydning for holdningen til vindmøller. Ovenstående gennemgang viser, at opbygningen af undersøgelserne har stor indflydelse på resultaterne. Jordal-Jørgensen et al. (1995) undersøger priseffekten af støj og visuelle gener fra vindmøller gennem Contingent Valuation og Hedonic Pricing. Undersøgelserne viser, at flere vindmøller øger den negative påvirkning. Sammenlignes resultaterne mellem de to tilgange i Jordal-Jørgensen et al. (1995) s undersøgelse, findes der store forskelle i værdierne. Dette skyldes, at undersøgelserne bærer præg af få observationer og simplificeret problemstillinger. Sterzinger et al. (2003) forsøger at forklare priseffekten af vindmøller gennem et kontrolgruppeeksperiment. Der findes en prisstigning på ejendomme i nærheden af vindmøller. Lothian (2008) finder ingen sammenhæng mellem afstand og visuel effekt. Begge studier bærer præg af, at store afstande anvendes, og resultaterne er derfor ikke direkte sammenlignelige med dette speciales. For kortere afstande (mindre end 1.6 km) finder Hoen et al. (2011) ingen signifikant påvirkning af ejendomsprisen, baseret på 280 ejendomstransaktioner i USA. Sims & Dent (2007) finder en korrelation mellem afstand og værdi. Studiets detaljeringsgrad er lav, derfor udbygges studiet i Sims et al. (2008). I dette findes der ikke en sammenhæng mellem afstand og huspriser. Derimod findes der tegn på, at både støj og skyggekast kan have negativ påvirkning på ejendomsprisen. Der er ikke direkte lavet undersøgelser af støjpåvirkningen fra vindmøller på ejendomspriser. For vejstøj finder Damgaard (2003) og Duarte & Tamez (2009) gennem Hedonic Pricing en negativ priseffekt. Dette kan til en vis grad sammenlignes med støj fra vindmøller. Orbicon A/S (2008) foretager en forundersøgelse af værditabsordningen for Energistyrelsen. Der estimeres værditab på baggrund af subjektive ejendomsvurderinger, med og uden vindmøller. Forundersøgelsen finder en række faktorer, der påvirker 5

værdien af ejendommen. Specielt nævnes den visuelle effekt, antal vindmøller og tekniske installationer. Særligt vindmøllens dominans viser sig at have en effekt på ejendomsprisen. Undersøgelsen tager ikke højde for støj- og skyggemæssige gener. Der findes et gennemsnitligt værditab på 55.687 kr. for alle undersøgte ejendomme. 1.4.1 Afvigelse fra eksisterende litteratur Dette speciale afviger fra den eksisterende litteratur, idet der gennem specialet analyseres, hvilke faktorer der ligger til grund for et givet værditab. I litteraturen forsøges det at estimere et værditab gennem en række faktorer. Dermed er der ikke direkte sammenlignelige studier, der kan drages paralleller til i konklusionerne. 1.5 Opgavens struktur For at undersøge det opstillede problem og strukturere resultaterne er specialet opbygget på følgende måde. Kapitel 2 indeholder en redegørelse for baggrunden for værditabsordningen og dens virke. Kapitel 3 introducerer eksternalitetsteori, som teoretisk danner grundlag for fastsættelse af værditab. Endvidere sammenholdes værditabet fastsat af Taksationsmyndighedens med historiske resultater. Kapitel 4 opsummerer de indsamlede data og kodning 1, samt præsenterer variable, der danner grundlaget for videre analyse. Kapitel 5 indeholder valg af estimeringsmetode og forudsætningstest. Dette efterfølges af kapitel 6, hvori resultaterne fra analysen af Taksationsmyndighedens værditabsudmåling præsenteres og diskuteres. Den sidste del af specialet indeholder kapitel 7, der diskuterer og perspektiverer specialets resultater. Til sidst opsummerer konklusionen specialet. 1 Kodning betyder, at beskrivelser transformeres til talværdier 6

2 Juridisk baggrund For at kunne analysere, hvordan et værditab ved opsætning af nye vindmøller fastsættes, er forståelsen af de lovbestemte forudsætninger vigtige. Dette afsnit giver en kort introduktion til de juridiske bestemmelser, der danner grundlag for fastsættelse af værditabet. Bestemmelser vedrørende erstatning til naboer ved opsætning af nye vindmøller, findes i Lov om fremme af vedvarende energi (VE-loven) kapitel 2, der findes i appendiks 1. De følgende afsnit klarlægger og redegør for erstatningsbestemmelserne, processerne omkring erstatningssager og beskrivelse af, hvordan Taksationsmyndigheden opererer. Relevante paragraffer vil kort blive gennemgået og dernæst vil dele af bestemmelserne for værditabsordningen blive uddybet. 2.1 Lov om fremme af vedvarende energi VE-loven indgår i Energiforliget fra 2008, der med et bredt flertal blev vedtaget i Folketinget i december 2008 (Klima-, Energi- og Bygningsministeriet 2008). Formålet med VE-loven er, under hensyntagen til samfundsøkonomiske, klima- og miljømæssige forhold, at udbrede produktionen af vedvarende energi. Derigennem ønskes udledningen af CO2 og drivhusgasser reduceret, samt at nedbringe afhængigheden af fossile brændstoffer. VE-loven skal ses som et virkemiddel til at sikre opfyldelsen af internationale og nationale mål for produktion af vedvarende energi (Basse 2011). Centralt i VE-loven er fire ordninger: en grøn ordning, køberetsordningen, garantiordningen og værditabsordningen. Disse skal være med til at fremme accepten af vindmøller i lokalbefolkningen. Alle fire ordninger skal tages i betragtning for at kunne give et samlet billede af VE-loven (Olsen & Anker 2011). I dette speciale lægges hovedvægten på værditabsordningen, da denne danner grundlag for Taksationsmyndighedens virke og afgørelser. De øvrige tre ordninger vil kort blive præsenteret. 2.1.1 Grøn ordning Den grønne ordning giver kommuner incitament til at planlægge flere områder til opstilling af vindmøller mod et økonomisk tilskud. For hver opstillet MW kan kommunerne søge et tilskud på 88.000 kr. Tilskuddet skal anvendes til kulturelle initiativer, projekter der styrker landskabet og rekreative muligheder, til fremme af accepten af vedvarende energi. 7

2.1.2 Køberetsordning Køberetsordningen foreskriver, at mindst 20 % af et vindmølleprojekt skal udbydes som ejerandele til borgere i den pågældende kommune. Borgere inden for en radius af 4,5 km har forkøbsret til udbudte ejerandele, som opstiller er forpligtiget til at udbyde. Opstiller skal annoncere i lokalaviser vedrørende udbud af ejerandele, til dette skal opstiller udarbejde udbudsmateriale. Overstiger antallet af efterspurgte ejerandele udbuddet, fordeles ejerandele ligeligt blandt købere. Udnyttelse af køberetsordningen fraskriver ikke retten til værditab. Køberetsordningen har ved enkelte projekter givet anledning til problemer med vindmøllenomader. Vindmøllenomader er personer, der skifter folkeregisteradresse for at blive berettiget til at købe ejerandele. Dette har været genstand for kritik fra opstiller og lokalbefolkningen (Rothenborg& Andersen 2012). 2.1.3 Garantiordningen Garantiordningen muliggør, at vindmøllelaug og initiativgrupper med mindst ti medlemmer kan søge om garanti på op til 500.000 kr. til optagelse af lån, i forbindelse med finansiering af forundersøgelser af nye vindmølleprojekter. Dette kan eksempelvis være undersøgelse af placering af vindmøller, tekniske og økonomiske vurderinger, redegørelser for vurdering af virkninger på miljøet (VVM-redegørelser) o. lign. I garantiordningen var der afsat 10 millioner kr. til dette formål. Pr. 27. februar 2013 var restbeløbet på 100.000 kr. (Energinet.dk 2013). 2.2 Værditabsordningen Værditabsordningen er fastlagt i 6-12 i Lov om fremme af vedvarende energi og gælder kun for vindmøller opført efter loven trådte i kraft (Energinet.dk 2010). Denne ordning udgør det lovmæssige grundlag for værditabsudmåling. For at kunne redegøre for de nuværende bestemmelser vedrørende erstatning til naboer er det relevant at opridse situationen, som den så ud inden værditabsordningen trådte i kraft. 2.2.1 Naboret Værditabsordningen tager erstatningsafgørelser vedrørende gener fra vindmøller et skridt videre end naboretten. Naboretten opererer med tålegrænser. Dette betyder, at domstolene kan bringe gener til ophør eller ned til et acceptabelt niveau, hvis tålegrænsen er overskredet. Kan disse gener ikke forbydes, kan der tilkendes kompensationserstatning for de gener, der i væsentlig grad overstiger områdets sædvanlige ka- 8

rakter eller overstiger den samfundsmæssige udvikling (Olsen & Anker 2011). Tålegrænsen er ikke fast defineret, men afhænger af det pågældende område. Højesteret har fastslået, at erstatning efter naboretten ikke opnås i situationer, hvor reglerne for vindmøllestøjbekendtgørelsen og vindmøllecirkulæret er overholdt (Basse 2011). Centrale punkter i disse er afstand: en minimumsafstand på fire gange møllens højde til nærmeste ejendom og støjgrænserne på 42 og 44 db(a) ved hhv. 6 og 8 m/s. Er disse præcise krav overholdt, vurderer Højesteret, at der ikke kan udbetales erstatning under naboretten. Erstatningskrav under naboretten vurderes først efter genens indtræden, og derefter udmåles erstatningskravet ved domstolene. Værditabsordningen tager gener i forbindelse med vindmøller skridtet videre således, at der kan udbetales værditab, hvor reglerne i vindmøllestøjbekendtgørelsen og vindmøllecirkulæret ikke nødvendigvis er overtrådt. 2.2.2 Anvendelse af værditabsordningen Værditab under VE-loven vurderes modsat naboretten, før genen indtræder og igennem en mere tilgængelig myndighed end domstolene (Olsen& Anker 2011). Bestemmelserne omkring værditab finder anvendelse for vindmøller på land, der er højere end 25 meter. Endvidere gælder betingelserne, der er fastsat i vindmøllestøjbekendtgørelsen og vindmøllecirkulæret. I VE-lovens 6 fastsættes det, at den, der ved opstilling af en eller flere vindmøller forårsager værditab på ejendom, skal betale herfor. Erstatningen for værditabet kan bortfalde, hvis ejeren af den faste ejendom selv har medvirket til tabet. Eksempelvis, hvis en jordejer har frasolgt eller udlejer jord til vindmølleopstillere og derigennem allerede har opnået en økonomisk gevinst. For at udbetalingen af erstatning kan foretages, skal værditabet udgøre mindst 1 % af ejendommens værdi, dvs. markedsprisen vurderet ved Taksationsmyndighedens besigtigelse. Denne bagatelgrænse betyder, at to ens gener kan få vidt forskelligt udfald, idet udbetaling af erstatning er afhængig af ejendommens værdi. Formand for Taksationsmyndigheden i Midtjylland Birgitte Egelund Olsen skriver, at særligt store eller værdifulde ejendomme kan komme i den situation, at de i modsætning til naboer på mindre (eller mindre værdifulde ejendomme) ikke kan opnå erstatning for sammen gene (Olsen& Anker 2011). 2.2.3 Taksationsmyndigheden Taksationsmyndigheden træffer afgørelser om erstatning for værditab på ejendomme, der påvirkes af nye vindmøller, efter gældende bestemmelser i VE-loven. Denne myn- 9

dighed har eksisteret siden indførelsen af VE-loven, og de første afgørelser fandt sted i juli 2009. Taksationsmyndigheden er en uafhængig, offentlig myndighed, der består af seks formænd, fordelt på fem regioner, samt en række sagkyndige i vurdering af fast ejendom. Alle er udpeget af Klima-, energi- og bygningsministeren. Formændene har de juridiske kompetencer til at vurdere værditabet og opfylder alle betingelserne for at kunne udnævnes som dommere. De sagkyndige er statsautoriserede ejendomsmæglere. For at mindske interessekonflikter i vurderingen må sagkyndige ikke drive virksomhed i lokalområdet, men skal have kendskab til lokalområdets priser og prisudviklingen på ejendomme i området (Olsen& Anker 2011). Afgørelsen om værditabet træffes ud fra en individuel vurdering af ejendommen, hvor de lokale forhold indgår i vurderingen. I tilfælde af uenighed mellem formand og sagkyndig er formandens stemme afgørende. I Jyllands Posten 9. november 2012 fortæller formand for Taksationsmyndigheden Birgitte Egelund Olsen, hvilke faktorer myndigheden lægger vægt på i forbindelse ved udmålingen af værditabet. vi foretager en selvstændig vurdering i hvert enkelt tilfælde hvor flere ting spiller ind: Afstand til møllerne, det visuelle, støj, skygge, ejendommens karakter og den markedsmæssige vurdering af området. (Pihl-Andersen 2012). Af citatet fremgår, at der lægges vægt på både subjektive og objektive variable. Dette bakkes op af formand for Taksationsmyndigheden i Nordjylland Søren H. Mørup (Hansen 2013). Taksationsmyndighedens afgørelser kan ikke ankes, men kan indbringes for domstolene som et civilt søgsmål mellem opstiller og ejeren af den berørte ejendom. 2.2.4 Tidsmæssigt aspekt Ønskes en vindmølle opstillet, der er omfattet af VE-loven og kræver en VVM-tilladelse ud fra lov om planlægning, gælder følgende procedure, der ses illustreret i Figur 2. Ansøgning om opstilling af vindmøller fremsendes til kommunen, der tager stilling til retningslinjer, planlægning for det konkrete projekt og udarbejder en VVMredegørelse, der sendes i offentlig høring (Energistyrelsen 2010). Senest fire uger inden høringsfristens udløb skal der afholdes et offentligt møde, hvor der redegøres for projektet og dets konsekvenser. Det offentlige møde skal annonceres igennem lokale aviser med rimelig varsel. Energinet.dk står for godkendelse af det orienteringsmateriale, der præsenteres på det offentlige møde. På orienteringsmødet 10

klarlægges, hvilke ejendomme der ligger inden for seks gange vindmøllens højde, idet der gælder særlige regler for disse. Skønnes det, at opstilling af vindmøller vil forårsage værditab på fast ejendom, skal der senest fire uger efter afholdelsen af det offentlige møde fremsendes en anmeldelse om værditab. Denne tidsfrist kan kun overskrides ved særlige omstændigheder, som ved længere tids bortrejse eller sygdom (Olsen& Anker 2011). Fire uger efter fristen for anmeldelse videregives sagen til Taksationsmyndigheden, såfremt der ikke i mellemtiden er indgået forlig. Efter høringsfristen planlægger kommunen det endelige plangrundlag for vindmølleprojektet. Taksationsmyndigheden afventer vedtagelsen af den endelige lokalplan, før besigtigelsen af de ansøgte ejendomme planlægges (Olsen& Anker 2011). Anmelder får besked om besigtigelsen senest fire uger inden denne. Efter besigtigelsen offentliggøres afgørelsen pr. brev og på Taksationsmyndighedens hjemmeside. Opstiller og anmelder kan gennem hele processen indgå forlig omkring værditab. Værditabet skal udbetales, såfremt projektet gennemføres. Undlader opstiller at opfylde sine forpligtigelser, kan Energinet.dk undlade at udbetale pristillæg, jf. 54 i VEloven. Figur 2: Diagram over forløb Kilde: Egen tilvirkning 2.2.5 Forlig Det er vidt forskelligt, hvordan værditabssituationen takles af opstillere. Olsen & Anker (2011) opsummerer dette meget præcist; nogle opstillere har helt afvist at indgå sådanne aftaler, almindeligvis med henvisning til, at det er vanskeligt at fastlægge det rigtige niveau for værditabet, og at man derfor hellere vil overlade opgaven til Taksa- 11

tionsmyndigheden. ( ) Andre opstillere har været rundt ved alle berørte i området med det særlige mål for øje at opnå aftale uden Taksationsmyndighedens mellemkomst. De opstillere, der umiddelbart ser ud til at have størst succes med denne fremgangsmåde, er ofte opstillere med en stærk lokal forankring. En vurdering foretaget af Taksationsmyndigheden er kun aktuel, hvis vindmølleopstilleren og naboen ikke har indgået en frivillig aftale. Dette betyder, at der kan være flere generamte ved vindmøller, end dem Taksationsmyndigheden vurderer og som er indeholdt i denne analyse. 2.2.6 Afholdelse af omkostninger Af VE-loven fremgår det, at for afgørelser af ejendomme inden for seks gange møllens højde afholdes sagsomkostningerne af Energinet.dk. Ved afgørelser, hvor afstanden er større end seks gange møllens højde, betales et gebyr på 4.000 kr. I afgørelser, hvor der tilkendes erstatning, afholder opstiller alle sagsomkostninger uanset afstand. Energinet.dk afholder omkostninger, der overskrider gebyret, hvis der ikke tilkendes erstatning. Gebyret på 4.000 kr. er medtaget for at nedsætte lysten til at fremsætte grundløse krav (Mørup 2009). 2.2.7 Visualiseringer Opstiller anmodes om at udarbejde visualiseringsmateriale samt støj- og skyggeberegninger for hver enkelt ejendom. Lovmæssigt er opstiller ikke forpligtet til at udarbejde dette materiale, derfor afviser nogle opstillere at udarbejde dette materiale og henviser til VVM-redegørelsen. I disse tilfælde bygger vurderingen i højere grad på skøn af gener end ved individuelt udarbejdede visualiseringer og beregninger (Olsen& Anker 2011). 2.2.8 Vurdering Ved besigtigelsen inddrages faktorer som afstand til vindmøllen, dens højde og de forventede genevirkninger. Der foretages desuden en vurdering af den visuelle betydning med udgangspunkt i udsynet til møllerne fra de primære opholdsarealer såvel inde i boligen som udenfor på terrasse eller i have (Olsen& Anker 2011). Vurderingen tager udgangspunkt i visualiseringer udarbejdet af opstiller. Desuden skal der tages hensyn til de muligheder og restriktioner, der gælder for ejendommen i medfør af det kommunale plangrundlag samt tinglysningsbladet for ejendommen (Olsen& Anker 2011). I vurderingen tages der også højde for skygge- og støjmæssige gener. Endvidere lægges der vægt på områdets karakter, herunder tekniske installationer såsom eksiste- 12

rende vindmøller, elmaster og større infrastrukturelle anlæg (Olsen & Anker 2011). Desuden vil ejendommens placering i forhold til andre genekilder, såsom svinefarme, industri o. lign. tillægges betydning. Endvidere tages der højde for landskabets karakter, afskærmning og orientering, hvilket fremgår af Taksationsmyndighedens afgørelser, jf. vedlagte afgørelse i appendiks 2. For at vurdere ejendommens markedsmæssige værdi benyttes specialviden fra sagkyndige, der tager højde for ejendommens stand, omsætningshastighed og salgspriser i lokalområdet (Olsen& Anker 2011). På baggrund af disse informationer træffer Taksationsmyndigheden en afgørelse for ejendommens værditab. 2.3 Kritik af værditabsordningen Værditabsordningen er genstand for meget kritik fra naboer, opstiller og industrien. Dette afsnit vil opridse væsentlige kritikpunkter af værditabsordningen. Et centralt kritikpunkt er bagatelgrænsen på 1 %, hvor samme gene hos flere ejendomme ikke nødvendigvis udløser samme erstatning. Dette kan betyde, at selv store erstatninger ikke udbetales på grund af ejendomsværdien. Ud fra høringsforslaget (Klima-, Energi- og Bygningsministeriet 2012) til ændring af VE-loven fremgår det, at denne praksis ønskes ændret. Det foreslås, at værdien af ejendommen opgøres i forhold til beboelsesejendommens værdi frem for hele den faste ejendomsværdi. Dette betyder, at ejendomme med store landarealer ikke påvirkes af landarealernes værdi. Derved kommer bagatelgrænsen til sin ret vedrørende mindre beløb. Værditabsordningen omfatter udelukkende værditab vedrørende vindmøller. Dette kan skabe en følelse af forskelsbehandling, da gener fra infrastruktur, industri og lignende ikke underlægges samme retslige vilkår og må nøjes med erstatninger i form af naboretten. Afgørelser er i bredt omfang baseret på subjektive skøn. Derfor kan der opstå problemer på tværs af afgørelser. Dette fremhæves af Olsen & Anker (2011) samlet set er den endelige afgørelse i høj grad skønspræget og afhængig af, at de forskellige vurderinger, der indgår i afgørelsen er retvisende. Dette gør, at samme skade ikke nødvendigvis vurderes ens, hvilket kan give anledning til stridspunkter. Specielt i afgørelser, hvor der ikke foreligger individuelle visualiseringer, men kun VVM-redegørelse, kan dette være problematisk. I høringsforslaget anbefales det, at Taksationsmyndigheden kan pålægge opstiller at tilvejebringe individuelle målinger (Klima-, Energi- og Bygningsministeriet 2012). Endvidere argumenterer Mørup (2009) for, at det kan være hen- 13

sigtsmæssigt at vente med besigtigelsen til møllerne er opført, for at sikre en så nøjagtig vurdering af værditabet som muligt. Orienteringsmødets annoncering gennem lokale aviser kritiseres for, at kun læsere af disse orienteres. Under den nuværende version af VE-loven skal opstiller på orienteringsmødet fremhæve, hvilke ejendomme der ligger inden for en radius af seks gange møllens højde. I høringsforslaget foreslås, at ejere af disse ejendomme orienteres skriftligt. Dette betyder, at de potentielt mest genepåvirkede ejendomme altid bliver underrettet. En række aktører med Vindmøllebranchen og Dansk Industri i spidsen anbefaler, at ordningen bør afskaffes. Disse aktører opfatter ikke ordningen som fremmende for opstilling af vindmøller. Der opstår usikkerheder omkring beløbet, der skal udbetales i erstatning, da der ikke er faste rammer for udmålingen. Samtidig mener disse, at ordningen er med til at give vindmøller et dårligt ry. Modsat anbefaler Kommunernes Landsforening, at ordningen fortsættes, da de vurderer, at ordningen fremmer opsætningen af vindmøller (Klima-& Energiministeriet 2011). Disse modsatrettede holdninger kan til dels skyldes økonomiske incitamenter for værditabsordningen og kan dermed ikke ses som objektive vurderinger. Klima- og Energiministeriet vurderer, at der under VE-loven er nemmere at finde egnede opstillingspladser, hvor tilfældige grundejere ikke påføres et økonomisk tab ved opsætning af vindmøller. Hvilket efter deres opfattelse gør værditabsordningen berettiget. 2.4 Delkonklusion Med indførelsen af VE-loven følger fire ordninger, der har til formål at fremme vedvarende energi. Værditabsordningen har gjort det lettere for naboer til nye vindmøller at søge og opnå erstatning for vindmøllegener. Taksationsmyndigheden foretager en mere nuanceret vurdering, da der ikke anvendes faste grænser. Værditabsordningen har stået mål for en del kritik fra forskellige sider. Særligt at der ikke kan opstilles faste kriterier for erstatning, så det er muligt for opstiller at beregne denne. Bagatelgrænsen på 1 % er kritiseret, idet samme gener kan medføre forskelligt udfald. Dette kapitel har opridset forudsætningerne for værditabsordningen og diskuteret anvendelsen af denne. Fokus i resten af specialet vil på baggrund af værditabsordningen være, om værditabet fastsat af Taksationsmyndigheden kan antages at være korrekt, og der opbygges en model til estimering af erstatningsgraden. 14