Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold August 2015 Juli 2016 Favrskov Gymnasium stx Filosofi C Maria Schaldemose Kristensen (MK) 3fiC Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel 1 Stater, retfærdighed og rettigheder (efterår 15) Titel 2 Hvad kan vi vide? (efterår 15 og forår 16) Titel 3 Logik og argumentation (forår 2016) Titel 4 Den gode handling (forår 16) Side 1 af 6
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb Titel 1 Stater, retfærdighed og rettigheder Indhold Michelsen K., Politisk filosofi, Gyldendal, 1999: Hobbes: Naturret, Naturtilstand og samfundspagt 1, side 34-40 John Locke: Naturtilstand og samfundspagt 2, side 41-44 Menneskerettighedserklæringen (1789), side 55-57 Platon, Staten. KBH, 1990: Den retfærdige stat, bog 3: s.150 linie 415 s. 151 linie 416, bog 4: s. 164 linie 427d s.177 linje 436 c Politisk filosofi s. 108-111 Platon: s. 113-117 og s. 120-121 Hobbes: s. 121-127 John Rawls: s. 128-135 Rollespil om naturtilstanden Tankeeksperiment bag uvidenhedens slør 16 Blokke a 95 min. I samfundsfilosofi beskæftiger vi os primært med den praktiske filosofi. Det vil sige mennesket som et handlende, aktivt væsen. Vi ser på de ideer og tanker der igennem tiden har været om samfundet og menneskets placering i samfundet. Centrale omdrejningspu er magt, retfærdighed, samfundspagter, naturret og styref. Der skabes et overblik over de berørte samfundsmæssige ideers- og problemstillingers sammenhæng og udvikling gennem tiden. Ideen om menneskerettighederne undersøges både i deres ophav og i dag, ligesom antikkens ideer om retfærdighed sammenlignes med nutidige ideer. Klasseundervisning, gruppearbejde, mundtligt og skriftligt arbejde, par-arbejde. Side 2 af 6
Titel 2 Indhold Hvad kan vi vide? Madsen K. og Werner R., Cogito - erkendelsesteori, Gyldendal, 1993: Descartes: Meditationer, side 50-55 Hume: En undersøgelse af den menneskelige erkendelse, side 64-73 Madsen K. og Werner R., Viden, videnskab, virkelighed. Gyldendal, 1990: Karl Popper: Gisninger og gendrivelser, side 37-41 Descartes: 78-83 (øverst) Popper: s. 45-54, 56 Kuhn: s. 57-65 Skouvig, A. Viden og Vished, systime, 2003 Carl Sagan: Der bor en ildsprudende drage i min garage s. 25-27 Artikel: http://videnskab.dk/sporg-videnskaben/lever-vi-i-matrix Film: The Matrix 1999, The Wachowski Brothers 11 Blokke a 95 min I emnet Hvad kan vi vide? arbejder vi med filosofiske problemstillinger der tager udgangspunkt i mennesket som et erkendende væsen. Vi beskæftiger os med spørgsmål som hvordan erkender vi? og hvad kan vi erkende? Her bruger vi filmen The Matrix som perspektiv til Descartes. Vi undersøger desuden forskellige videnskabsteoretiske retninger idet disse sættes i idéhistorisk sammenhæng med teorierne om erkendelse. Vi spørger til hvad videnskab er? og hvilke metoder videnskaberne bruger? Fokuspune er rationalisme/empirisme, a priori/ a posteriori erkendelse, sikker viden, induktionsproblemet, videnskab/pseudovidenskab og paradigmer. Klasseundervisning, gruppearbejde, mundtligt og skriftligt arbejde, par-arbejde, film, elevoplæg. Side 3 af 6
Titel 3 Logik og argumentation Indhold Iversen S. M., Logik og argumentationsteori en introduktion, Systime, 2010 s. 33-37 om fejlslutninger og s.41-44 om etikkens argumenter. Argumentation: s. 6-11 Dideriksen et al., AT-Håndbogen, Systime, 2009: Metode i filosofi s.36-38 TV-klip med Mette Frederiksen og Clement i Vi ses hos Clement : https://www.youtube.com/watch?v=xvt2cwj7yus 3 blokke Vi arbejder med logikken og syllogismer i forhold til gyldighed og holdbarhed. Dernæst ser vi på forskellige argumenttyper og fejlslutninger. Klasseundervisning, gruppearbejde, mundtligt og skriftligt arbejde, par-arbejde. Side 4 af 6
Titel 4 Indhold Den gode handling Troelsen B., Moralen og dens begrundelse, Systime, 1997: Bentham: En indføring i principperne for moral s. 39-44 Kant: Grundlæggelse af moralens metafysik s. 47-53 Pligtetik: s. 12-19, 22-23 Konsekvensetik: s. 23-25, 28-30 Dydsetik: s. 30-39 Skirbekk G. og Gilje N., Filosofiens historie 2 Fra Oplysningstiden til Modernismen Oplysningstiden fornuft og fremskridt: s. 9-12 Artikler: Kan det være dyreplageri at gøre en rotte lykkelig? af Caroline Schaffalitzky, Information 20. juni 2010 http://www.information.dk/236967 Projektarbejde og fremlæggelse i grupper med selvvalgt etisk problemstilling 12 blokke a 95 min Forløbet tager udgangspunkt i det handlende menneske. I lyset af overskriften den gode handling stifter vi bekendtskab med dydsetikken, utilitarismen og pligtetikken. Vi stiller spørgsmål til hvordan vi bør handle, hvad det gode liv er og hvad lykke er? Fokuspu er morallov, dyder, lykke/smerte, fornuft og følelse, motiv og konsekvenser. Afslutningsvis arbejdes der med et selvstændigt projektarbejde i grupper, hvor etiske dilemmaer belyses ud fra forskellige etiske teorier. Der holdes oplæg på baggrund af selvvalgte cases. Klasseundervisning, gruppearbejde, mundtligt og skriftligt arbejde, par-arbejde, elevoplæg. Side 5 af 6
Side 6 af 6