Beskatning af VE-anlæg vedvarende energi solcelleanlæg, vindmøller m.v. Den forøgede fokus på grøn energi samt stigende el- og varmepriser har betydet større fokus på private parcelhusejeres investeringsmuligheder i VE-anlæg, herunder solcelleanlæg og vindmøller. Regeringen gennemførte i slutningen af 2010 en ændring i skattelovgivningen, som via attraktive skatteregler kan forøge incitamentet til at investere i et vedvarende energianlæg. Reglerne gælder for anlæg, som er tilsluttet det offentlige energinet. I nedenstående notat er kort beskrevet skatte-, afgifts- samt momsregler for private parcelhusejere ved investering i anlæg til vedvarende energi med fokus rettet på investering i solcelleanlæg. Notatet omhandler ikke reglerne for private med blandet benyttet ejendomme, dvs. hvor dele af ejendommen anvendes til erhvervsmæssige formål. Det bemærkes dog kort, at Skatterådet i et bindende svar SKM 2011.560 SR har udtalt, at alene regnskabsmetoden og ikke den skematiske metode kan anvendes, hvis anlægget placeres på en ejendom, der anvendes til såvel private som erhvervsmæssige formål. Notatet omhandler heller ikke sommerhuse.
Skatteregler for VE-anlæg De skattemæssige regler for private, som har investeret i solcelleanlæg kan opdeles i to metoder: 1. Regnskabsmetoden 2. Den skematiske metode Regnskabsmetoden betyder, at den private skal holde styr på samtlige sine indtægter og udgifter ved installation af solcelleanlægget. Anlægget anses som et 100 % erhvervsmæssigt anvendt aktiv, som indebærer, at investeringen kan afskrives med 25 % pr. år. Derudover vil samtlige omkostninger forbundet med anlægget kunne fradrages på selvangivelsen, herunder service-, administrationsomkostninger, forsikringer og renter til investeringen. Da anlægget anses som en erhvervsmæssig virksomhed vil de særlige regler omkring virksomhedsordningen kunne anvendes, hvilket sikrer fuld fradragsret for renterne i opgørelsen af den skattepligtige indkomst fra anlægget. Indtægterne fra anlægget opgøres som værdien af eget forbrug af den producerede strøm fra solcelleanlægget, som derfor skal medtages til den værdi, som den udtagne del kunne have indbragt ved salg til elværket. I lov om fremme af vedvarende energi 47 stk. 3, er der fastsat en markedspris som udgør 60 øre pr. kwh i de første 10 år efter tilslutningen til nettet og 40 øre pr. kwh i de følgende 10 år. Typisk vil anlægget i det første år, som følge af afskrivningsmulighederne give et skattemæssigt underskud, som kan fradrages i den personlige indkomst med en underskudsværdi for en person, der betaler topskat på 51½ %. Da anlægget er afskrivningsberettiget vil der et ved salg af ejendommen skulle opgøres en fortjeneste eller et tab på anlægget, som vil være skattepligtigt for ejeren. I praksis skal der mellem køber og sælger af ejendommen fastsættes en pris for den del af ejendommen, som udgør solcelleanlægget denne pris danner baggrund for en eventuel skattepligtig fortjeneste. Har solcelleanlægget ingen værdi ved salg af ejendommen vil det ikke have betydningen for personens selvangivelse. Den skematiske metode betyder, at anlægget anses for 100 % privat benyttet, og kun den del af bruttoindkomsten ved driften der overstiger 7.000 kr., medregnes med 60 % til den skattepligtige indkomst, hvilket for et anlæg med 6 kw normalt ikke vil have nogen skattemæssig konsekvens for selvangivelsen. Betalte renter på eventuel finansiering af anlægget vil på normal vis kunne fratrækkes på selvangivelsen, som kapitaludgift, med en fradragsret på 32 % i 2012 tal. I forbindelse med
forårspakken blev det besluttet at nedtrappe fradragsretten på negativ kapitalindkomst, således at denne i 2019 udgør 25 %. Opsummering af forskelle mellem de 2 metoder Hvilken metode, der er den mest fordelagtige at anvende, afhænger af flere forhold, herunder om anlægget anskaffes med lånefinansiering, anlæggets levetid, størrelsen af eget forbrug, anlæggets produktionskapacitet, brugernes skattemæssige forhold m.v. Grundet muligheden for at afskrive på anlægget og dermed få en negativ indkomst til modregning i anden personlig indkomst vil regnskabsmetoden i mange tilfælde være fordelagtig at anvende. Momsmæssige regler ved investering i et VE-anlæg Ved investering i et solcelleanlæg til privat brug vil der ikke skulle ske momsregistrering, da produktionen typisk vil ligge under kr. 50.000, som er grænsen for, hvornår en selvstændig virksomhed skal momsregistreres. Skatterådet har dog i et bindende svar, SKM2012.125.SR, meddelt, at der er mulighed for at lade sig frivillig momsregistrere med et VE-anlæg, hvis der forventes nettoindtægter fra anlægget, dvs. hvor de tilfælde, hvor produktionen af strømmen er større end det private forbrug. Hvis et privat anlæg momsregistreres skal der beregnes udtagningsmoms af den privat benyttede strøm, som skal afregnes med 25 % af fremstillingsprisen, inkl. afskrivning af investering på anlægget (normal levetid må kunne estimeres til 25 30 år). Da det må forventes, at der typisk ikke vil installeres større anlæg end, at produktionen herfra alene vil anvendes til private formål, anses det ikke for sandsynligt, at momsregistrering af privat anvendte anlæg vil få fremtidig praktisk betydning. Afgiftsmæssig betydning ved investering i et VE-anlæg Private der installerer et solcelleanlæg kan blive omfattet af nettomåleordningen, som betyder, at der ikke skal betales energiafgifter af den producerede strøm, hvis: 1. Anlægget tilsluttes det offentlige elforsyningsnet. 2. Anlægget ejes af den private forbruger og forsyner dennes bopæl eller øvrige ikke erhvervsmæssigt benyttet bebyggelse med strøm. 3. Anlæggets produktionskapacitet ligger på maksimalt 6 kw pr. hustand. Ved fritagelse for betaling af elafgifter sparer den private forbruger (79,6 øre pr. kwh i 2011 tal).
Skatteregler - beskatning af solcelleanlæg (Ligningslovens 8P) Regnskabsmetoden Standardmetoden Skatteregelsæt Virksomhedsordningen Personskatteloven Fradrag driftsomkostninger Personlig indkomst Nej Fradrag renter Personlig indkomst Kapitalindkomst Beskatning eget forbrug Ja Nej Afskrivning på anlæg Ja Nej Genvundne afskrivninger Ja Nej Momsmæssige forhold Udgangspunkt - nej Udgangspunkt - nej El-afgifter egen produktion Nej Nej Afregning El tilsluttet el-nettet Nettoafregningsmetode Nettoafregningsmetode Konklusion - Lånefinansieret investering - Topskattebetaling - Egen finansiering - Ikke topskattebetaling Skattesatser beskatning af solcelleanlæg (ved betaling af topskat) Regnskabsmetoden Standardmetoden Fradrag skattemæssigt underskud 1) 51,5 % 32 % Beskatning eget forbrug 51,5 % Nej Beskatning genvundne afskrivninger 51,5 % Nej Beskatning eget forbrug 60 øre pr. kwh i 10 år 40 øre pr. kwh i følgende 10 år Nej Afskrivning på anlæg 25 % Nej Rentefradrag 51,5 % 32 % Konklusion - Lånefinansieret investering - Betaling topskattebetaling - Egen finansiering og - Ikke topskattegrundlag 1) Fradragsretten for renteudgifter nedtrappes med 1 % frem til 2019, således at denne i 2019 udgør 25 %.
Illustrering af skattemæssig effekt ved investering i et solcelleanlæg Til illustrering af forskellen mellem anvendelse af regnskabsmetoden og standardmetoden er opstillet følgende eksempel: 1. Der investeres i et solcelleanlæg til kr. 135.000, som finansieres med et banklån på følgende vilkår: a) Variabel rente på 5,95 %. b) Ydelsesprofil på i alt 15 år låneomkostninger er estimeret til kr. 0. 2. Anlægget producerer 5.473 kwh om året og har et produktionsfald på 0,5 % pr. år. 3. Personen betaler topskat hvilket indebærer en marginalskat på 51½ % ved underskud og 56½ % ved eventuelt overskud. 4. El-prisen andrager 2,00 kr. pr. kwh og den privat anvendte andel af den producerede strøm udgør 5.473 kwh. 5. Der er forudsat, at der ved monteringen af anlægget kan opnås et service / boligjobfradrag på anslået kr. 20.000. Dette er primært relevant ved anvendelse af den skematiske metode. 6. Der indregnes en forventet prisstigning i el-prisen på 2½ % p.a. 7. Anlægget forventes at have en teknisk levetid på 30 år. 8. Co2-kvote forventes at kunne sælges for kr. 1.500. Økonomi for solcelleanlæg - Regnskabsmetoden år Elproduktion Service og forsikring Beskatning eget forbrug Renter Skattemæssigt grundlag BoligJob fradrag Skatteeffekt Sparet El Årlig besparelse Investering kwh kr. kr. kr. kr. kr. kr. kr. kr. kr. År 0-135.000 2012 5.473-1.500 3.284-8.033-39.999-20.599 12.446 33.045-111.487 2013 5.446-1.500 3.267-7.686-31.231-16.084 11.164 27.248-93.426 2014 5.418-1.500 3.251-7.319-24.552-12.644 11.385 24.030-78.215 2015 5.391-1.500 3.235-6.930-19.434-10.008 11.612 21.620-65.025 2016 5.364-1.500 3.219-6.518-15.478-7.971 11.842 19.814-53.229 2017 5.338-1.500 3.203-6.082-12.388-6.380 12.078 18.458-42.353 2018 5.311-1.500 3.187-5.619-9.939-5.119 12.318 17.437-32.036 2019 5.284-1.500 3.171-5.129-7.964-4.101 12.563 16.664-22.001 2020 5.258-1.500 3.155-4.610-6.334-3.262 12.812 16.074-12.036 2021 5.232-1.500 3.139-4.060-12.557-6.467 13.067 19.534 1.938 2022 5.205-1.500 2.082-3.477-2.895-1.491 13.327 14.818 11.778 2023 5.179-1.500 2.072-2.860-2.288-1.178 13.592 14.770 22.189 2024 5.154-1.500 2.061-2.206-1.644-847 13.862 14.709 33.192 2025 5.128-1.500 2.051-1.512-961 - 495 14.137 14.632 44.811 2026 5.102-1.500 2.041-778 -237-122 14.418 14.540 57.074 2027 5.077-1.500 2.031 0 531 - -273 14.705 14.432 70.005 2028 5.051-1.500 2.020 0 520 - -268 14.997 14.729 83.234 2029 5.026-1.500 2.010 0 510 - -263 15.295 15.032 96.767 2030 5.001-1.500 2.000 0 500 - -258 15.599 15.341 110.608 2031 4.976-1.500 1.990 0 490 - -253 15.909 15.657 124.765 2032-2041 48.410-15.000 19.364-4.364 - -2.247 177.562 175.314 285.079 Sum 152.823-45.000 71.832-72.819-180.987-93.208 444.690 537.898 285.079 Eksemplet illustrerer, at investeringen ved anvendelse af regnskabsmetoden har en tilbagebetalingstid på ca. 10 år herefter er den resterende driftsindtjening overskud. Over 30 år, som forventes at udgør den teknisk levetid på de nuværende anlæg, vil investeringen indbringe kr. 285.079.
Økonomi for solcelleanlæg - den skematiske metode år Elproduktion Service og forsikring Beskatning eget forbrug Renter Skattemæssigt grundlag BoligJob fradrag Skatteeffekt Sparet El Årlig besparelse Investering kwh kr. kr. kr. kr. kr. kr. kr. kr. kr. År 0 - - - - - - - - - -135.000 2012 5.473-1.500 - -8.033-8.033-20.000 8.970 12.446 21.416-123.116 2013 5.446-1.500 - -7.686-7.686-2.383 11.164 13.546-118.756 2014 5.418-1.500 - -7.319-7.319-2.196 11.385 13.581-113.994 2015 5.391-1.500 - -6.930-6.930-2.010 11.612 13.621-108.803 2016 5.364-1.500 - -6.518-6.518-1.825 11.842 13.668-103.153 2017 5.338-1.500 - -6.082-6.082-1.642 12.078 13.720-97.015 2018 5.311-1.500 - -5.619-5.619-1.461 12.318 13.779-90.355 2019 5.284-1.500 - -5.129-5.129-1.282 12.563 13.845-83.139 2020 5.258-1.500 - -4.610-4.610-1.153 12.812 13.965-75.284 2021 5.232-1.500 - -4.060-4.060-1.015 13.067 14.082-66.762 2022 5.205-1.500 - -3.477-3.477-869 13.327 14.196-57.544 2023 5.179-1.500 - -2.860-2.860-715 13.592 14.307-47.597 2024 5.154-1.500 - -2.206-2.206-551 13.862 14.413-36.889 2025 5.128-1.500 - -1.512-1.512-378 14.137 14.515-25.386 2026 5.102-1.500 - -778-778 - 195 14.418 14.613-13.051 2027 5.077-1.500-0 0 - -0 14.705 14.705 153 2028 5.051-1.500-0 0 - -0 14.997 14.997 13.651 2029 5.026-1.500-0 0 - -0 15.295 15.295 27.446 2030 5.001-1.500-0 0 - -0 15.599 15.599 41.545 2031 4.976-1.500-0 0 - -0 15.909 15.909 55.954 2032-2041 48.410-15.000 - - - - - 177.562 177.562 218.516 Sum 152.823-45.000 - -72.819-72.819-20.000 26.645 444.690 471.335 218.516 Ved anvendelse af den skematiske metode vil anlægget have en tilbagebetalingstid på ca. 16 år. Ved summarisk sammenligning af de to metoder, fås: Oversigt over økonomi ved investering i et VE-anlæg REGNSKABSMETODEN STANDARDMETODEN Betalte renter Restgæld lån til anlæg Akkummuleret likviditet fra anlægget Tilbagebetaling investering Skattebesparelse Skattebesparelse Betalte renter Restgæld lån til anlæg Akkummuleret likviditet fra anlægget Tilbagebetaling investering År 0-135.000-135.000 År 1 20.599 8.033 129.178 17.691-111.487 8.970 8.033 129.178 6.062-123.116 År 5 67.308 36.486 102.213 48.984-53.229 17.384 36.486 102.213-940 -103.153 År 10 92.637 61.986 58.440 60.378 1.938 23.936 61.986 58.440-8.322-66.762 År 15 96.770 72.819-0 57.074 57.074 26.645 72.819-0 -13.051-13.051 År 20 95.456 72.819-0 124.765 124.765 26.645 72.819-0 55.954 55.954 År 25 94.269 72.819-200.495 200.495 26.645 72.819-132.870 132.870 År 30 93.208 72.819-285.079 285.079 26.645 72.819-218.516 218.516 Årsagen til den længere tilbagebetalingstid ligger i, at der ved anvendelse af den skematiske metode ikke opnås fradrag for afskrivninger samt driftsomkostninger. Skatteværdien af afskrivninger på anlægget udgør 51½ % af kr. 135.000, svarende til ca. kr. 70.000 i nutidskroner.