ADVOKATFIRMAET Hviid & Frederiksen Søndergade 26 7830 Vinderup Telefon 97 44 14 44 Telefax 97 44 33 44 CVR -nr. 12752644 Peter Hviid advokat, møderet for Højesteret E-mail: ph@hviid-frederiksen.dk Ministeriet for Flygtninge Indvandrere og Integration Holbergsgade 6 1057 København K Att: SØREN PIND l l ÅBENT BREV l Keld Frederiksen advokat, møderet for Højesteret E-mail: kf@hviid-frederiksen.dk Charlotte Pors advokat, møderet for Højesteret E-mail: cs@hviid-frederiksen.dk Kathrine Ebsen Jensen advokatfuldmægtig E-mail: kj@hviid-frederiksen.dk Kontortid: Mandag-torsdag 9.00 16.00 Fredag 9.00 15.00 www.hviid-frederiksen.dk Dato: 25. august 2011 Journalnr.: 22-45508 Vedr. Klage over afslag på familiesammenføring - Nisanur og Ibrahim Akkayab Som advokat for ovennævnte børn, Nisanur og Ibrahim Akkaya, anmodes ministeren ved nærværende om, at foretage en konkret vurdering af sagsbehandlingen af børnenes sag i forhold til gældende lovgivning. Børnene er meddelt afslag på familiesammenføring senest ved afgørelser af henholdsvis 09.01.2010 og 15.02.2010, og ved by- og landsret af 15.03.2010 og 21.04.2010 begrundet i, at børnene er født i Tyrkiet, hvor de har levet hele deres barndom indtil første ansøgningstidspunkt i januar 2008, at de taler tyrkisk og kurdisk, og at de foruden deres mor har andre familiemedlemmer i Tyrkiet, at de efter det oplyste siden deres fødsel har boet sammen med deres mor, der ikke ses at have nogen tilknytning til det danske samfund, og de således ikke udover, hvad der følger af slægtsskabet med deres far i sig selv har nogen form for tilknytning til her til landet. Afgørelserne vedlægges som bilag 1-4. Nisanur Akkaya i dag er 13 år og Ibrahim er 10 år. Faktum i sagen er følgende: 1) Mine klienters herboende far, Bülent Akkaya, fik meddelt opholdstilladelse i 2001. På tidspunktet for børnenes ansøgning om familiesammenføring havde herboende far haft opholdstilladelse i 8 år. På nuværende tidspunkt har herboende far haft opholdstilladelse i 10 år.
2) Herboende far har været ansat ved samme arbejdsgiver siden 2002 og havde altså på ansøgningstidspunktet været tilknyttet arbejdsmarkedet i 6 år. Faren er fortsat ansat det samme sted nu på 9 år. 3) Herboende far og børnenes mor, Semra Akkaya, traf hinanden mens de begge arbejdede på et hotel. De blev kærester uden deres forældres vidende. Parret fik Nisanur og siden Ibrahim. Da parterne ikke var gift, skjulte de begge over for deres respektive familier, at de havde to børn sammen. Parterne ønskede imidlertid at blive gift, men kunne ikke opnå deres forældres tilladelse hertil. Semra Akkaya valgte da at flytte med børnene til en anden by. Bülent Akkaya forsøgte at finde hende og børnene i mere end 6 måneder, men måtte opgive blandt andet som følge af landets manglende registrering af børnene og børnenes bopæl. Han havde da hørt modstridende oplysninger om, at Semra var blevet gift, og andre oplysninger om, at hun ikke var gift. Bülent Akkaya flyttede herefter til Alanya for at arbejde, og rejste efterfølgende til Danmark. I forbindelse med at Nisanur skulle starte i skole i 2003, og derfor efter tyrkiske regler skulle registreres i hvad der svarer til Folkeregisteret, rejste Bülent Akkaya til Tyrkiet og fik gennem Folkeregisteret kendskab til hvor Semra, Nisanur og Ibrahim boede. Bülent Akkaya genoptog kontakten med familien, Bülent og Semra blev gift, idet parternes respektive familier nu grundet brudeparrets alder ikke ville modsætte sig ægteskabet. Det har hele tiden været herboende fars ønske at blive familiesammenført med sine ægtefælle og børn, men han ønskede også, at børnene skulle lære ham at kende før begæring om visum og siden familiesammenføring blev indgivet der var trods alt mange år, hvor han ufrivilligt ikke havde været en del af deres liv. Herboende far rejste derfor indledningsvist til Tyrkiet for at styrke dette familiebånd indtil familien indrejste her på visum først gang den 27.11.2007. Bülent Akkaya har altså ikke efterladt Nisanur og Ibrahim i Tyrkiet i den hensigt at sikre dem en opvækst i overensstemmelse med hjemlandets kultur og skikke, i stedet for at præge dem med danske normer og værdier. side 2
Tværtimod har herboende far siden børnenes første indrejse i 2007 arbejdet ihærdigt for at integrere dem og tilegne dem danske normer og værdier, herunder det danske sprog jfr. nærmere nedenfor. 4) Mine klienter var henholdsvis 10 og 7 år på ansøgningstidspunktet. 5) Mine klienter har været på visumophold med efterfølgende processuel opholdstilladelse i sammenlagt 2 år og 6 måneder. De indrejste første gang på visum den 27.11.2007 indtil maj 2009, indrejste igen den 15.09.2009-31.01.2010, indrejste igen september 2010 maj 2011. 6) I denne periode har mine klienter gået i skole fra den 07.02.2008-11.05.2009 (15 måneder) og igen fra 16.09.2009-31.01.2010 (4 ½ måned) og igen fra september 2010 til den maj 2011 (8 måneder). 7) Over en periode på 3 år og 9 måneder har mine klienter altså opholdt sig her i 2 år og 6 måneder, hvoraf 2 år og 3 måneder med skolegang. 8) Af vedlagte bilag 5-6 fremgår det af udtalelse fra konsulent for to-sprogede børn og unde, Jonna Rud Jensen, at børnene er meget aktive i skolelivet og i fritidslivet samt at hele familien tager aktiv del i skolens virke og meget aktive i integrationsprocessen. Det fremgår videre, at der har været aktiv forældre inddragelse og ligeledes har forældrene deltaget i de aktiviteter der har været. Desuden har Bülent været meget opsøgende i forhold til, hvad der ville være godt for børnene at deltage i, hvordan de bedst muligt blev en del af samfundet og fællesskabet. Der har og er meget stor interesse for integration. 9) Af vedlagte bilag 7 fremgår det af udtalelse fra Sønderlandsskolen, den 17.06.2009, at Semra og Bülent Akkaya (læs: børnenes forældre) har bakket meget aktivt op om børnenes skolegang og i det hele taget været konstruktive i deres integrationsproces. De sørger for, at børnene hver dag møder veludhvilede og til tiden. Børnene har altid orden i deres ting De deltager i klassens forældremøder, skolens arrangementer, temadage, teater og udflugter uden problemer. Forældrene er meget åbne og samarbejdsvillige. De har f.eks. holdt dansk fødselsdagsfest i klassen med lagkage, de sørger for udklædning til fastelavn og flere gange har vi oplevet, at børnene har været til arrangementer, der blot er blevet omtalt på skolen. Børnene er både flittige og dygtige, og det har været planen, at de begge skal begynde i danske klasser i det nye skoleår. side 3
Altså kan det lægges til grund, at mine klienter og deres forældre, herunder særligt herboende far, har vist og fortsat viser stor integrationsvilje og evne. Som bilag 8-17 vedlægges yderligere udtalelser m.v. der dokumenterer børnenes integrationsvilje og evne. 10) Både Nisanur og Ibrahim taler og skriver dansk så godt, at de er klar til indslusning i en almindelig dansk skoleklasse. På trods heraf er Nisanur og Ibrahim blevet meddelt afslag på familiesammenføring adskillige gange. Af Udlændingelovens 9, stk. 1, nr. 2 fremgår følgende: der kan efter ansøgning gives opholdstilladelse til 2) et ugift mindreårigt barn under 15 år af en i Danmark fastboende person eller dennes ægtefælle, når barnet bor hos forældremyndighedens indehaver og ikke gennem fast samlivsforhold har stiftet selvstændig familie, og når den i Danmark fastboende person a) Har dansk indfødsret b) Har statsborgerskab i et af de andre nordiske lande c) Har opholdstilladelse efter 7 eller 8 eller d) Har tidsubegrænset opholdstilladelse eller opholdstilladelse med mulighed for varigt ophold Denne bestemmelse opfylder både Nisanur og Ibrahim fordi de på ansøgningstidspunktet var henholdsvis 10 og 8 år jfr. ovenfor, og fordi herboende far har tidsubegrænset opholdstilladelse eller opholdstilladelse med mulighed for varigt ophold. Af 9, stk. 13 fremgår: Opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 2 kan i tilfælde, hvor ansøgeren og en af ansøgerens forældre er bosiddende i hjemlandet eller et andet land, kun gives, såfremt ansøgeren har eller har mulighed for at opnå en sådan tilknytning til Danmark, at der er grundlag for en vellykket integration her i landet. side 4
Nisanur og Ibrahim er omfattet af denne bestemmelse eftersom deres mor, Semra Akkay er bosiddende i Tyrkiet. På baggrund af det ovenfor anførte jfr. de medfølgende udtalelser må det lægges til grund, at begge børn har og har mulighed for en sådan tilknytning til Danmark, at der er grundlag for en vellykket integration her i landet. Denne vurdering er naturligvis konkret og skal være konkret begrundet samtidig med, at der skal være lighed for loven. Til støtte for, at Nisanur og Ibrahim opfylder betingelserne for meddelelse af familiesammenføring henvises til følgende praksis: Som bilag 18-21 vedlægges afgørelse fra Integrationsministeriet og fra Udlændingeservice vedørende en pige født i 1998, som på klagetidspunktet var 9 år gammel. Hendes herboende far havde haft opholdstilladelse siden 1999 på ansøgningstidspunktet i 8 år indrejst i en alder af 32 år. Herboende far havde været tilknyttet arbejdsmarkedet siden 2000 inden for rengøring m.v. Omhandlede pige havde været tilmeldt modtageklassen på Sønderlandsskolen i sammenlagt mere end 12 måneder alene afbrudt af hjemrejser til Tyrkiet som følge af udløbet visum. Senest opholdt pigen sig på processuelt ophold fra januar 2009 indtil meddelelse af opholdstilladelse den 25.06.2009. Det ses ikke af afgørelsen, at der er lagt særlig vægt på pigens faglige kundskaber og integrationsmulighed, men primært varigheden af hendes ophold i Danmark. Det er således heller ikke lagt særlig vægt på påvirkning af danske normer eller værdier under opvæksten. Bilag 22 omhandler en afgørelse om en ansøger på 8 år, der meddeles opholdstilladelse alene med henvisning til ansøgers alder og den herboende forælders tilknytning til Danmark i kraft af varigheden og karakteren af forælderens ophold i landet, hvilke to forhold imidlertid ikke er specificeret nærmere i afgørelsen. Det ses således ikke af afgørelsen, at der er lagt særlig vægt på ansøgers faglige kundskaber og integrationsmulighed, men primært herboende forælders tilknytning til Danmark. Heller ikke i dette tilfælde ses der at være lagt særligt vægt på påvirkning af danske normer eller værdier under opvæksten. side 5
Samme type afgørelse ses i bilag 23. Det fremgår dog i denne afgørelse specifikt, at herboende forælder under ansøgers ophold i Danmark har vist evne og vilje til at sikre ansøger en effektiv integration i Danmark. Heller ikke af denne afgørelse ses der at være lagt særlig vægt på ansøgers faglige kundskaber og integrationsmulighed, men primært herboendes forælders evne og vilje til integration, og ikke overhovedet om der har været påvirkning af danske normer eller værdier under opvæksten. Nisanur og Ibrahims tilfælde svarer fuldstændig til ovenstående praksis, hvorfor de bør meddeles opholdstilladelse. Afslagene på familiesammenføring er således truffet i strid med både gældende lovgivning og det forvaltningsretlige ligebehandlingsprincip, idet de dokumenterede faktiske og tilnærmelsesvist identiske forhold i sagerne ikke er behandlet ens. Dog har man i de refererede afgørelser ikke tillagt det betydning overhovedet, om børnene under deres opvækst er blevet præget af danske normer og værdier. Muligheden for en vellykket integration og integrationsmulighed vil altid bero på en prognose. I nærværende sag har man dog et godt grundlag for en fremtidig prognose for en vellykket integration nemlig utallige udtalelser om både børnenes og forældrenes allerede udviste vilje til integration både sprogligt og kulturelt dokumenteret ved børnenes langvarige ophold her i Danmark. Hverken Udlændingeservice eller Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration har betvivlet udtalelsernes rigtighed, men har alligevel med henvisning til generelle betragtninger afvist familiesammenføring. Der ses ikke at være foretaget en egentlig tilbundsgående og konkret vurdering af sagen. P.t. ligger sagen hos Udlændingeservice, der har afvist at behandle en ansøgning om familiesammenføring, idet der ikke foreligger nye oplysninger i sagen med henvisning til, at børnene fortsat ikke er blevet påvirket af danske normer og værdier under deres opvækst jfr. bilag 24-25. Denne afgørelse er begæret revurderet med henvisning til, at børnene for hvert visumophold og hvert skoleforløb integrerer sig i Danmark og hele tiden tilegner sig danske normer og værdier. Derved bygges der hele tiden videre på integrationen. Der foreligger derfor en ny situation med nye oplysninger, som skal underkastes en konkret vurdering. side 6
Supplerende er det gjort gældende, at Nisanur og Ibrahim skal meddeles opholdstilladelse i medfør af Associeringsaftalen af 12.09.1963 og efterfølgende tillæg. Kerneområdet for nævnte aftale er at styrke den økonomiske og handelsmæssige forbindelse mellem EU og Tyrkiet ved gradvist at gennemføre arbejdskraftens fri bevægelighed. Som det er anført ovenfor har herboende ægtefælle og far, Bülent Akkaya, opholdt sig her i landet i 10 år og har været beskæftiget i den samme stilling i 9 år. Afvisning af realitetsbehandling og afvisning af familiesammenføring på det foreliggende grundlag vil faktisk hæmme udøvelse af de rettigheder, der er tildelt de tyrkiske statsborgere nemlig etableringsretten og arbejdskraftens frie bevægelighed, og være en indirekte begrænsning af udøvelsen heraf og i strid med associeringsaftalen, hvoraf fremgår, at der ikke må indføres begrænsninger for så vidt angår vilkårene for adgang til beskæftigelse for arbejdstagere og deres familiemedlemmer. Det siger sig selv, at etableringsretten og arbejdskraftens fri bevægelighed alene er interessant og attraktiv, hvis familien kan følge alt som det også er muligt for andre EU-borgere. Eftersom assoceringsaftalensformål er at stille tyrkiske arbejdstagere på samme måde som andre arbejdstagere i EU har det formodningen for sig, at også tyrkiske statsborgere kan medbringe/blive familiesammenført med deres ægtefælle og børn. Alt andet vil være i strid med det grundlæggende formål med assoceringsaftalen. Til sammenligning kan henvises til notat af Integrationsministeriet af 07.04.2011 pkt. 12.1.2 sagen C-242/06 Sahin, hvor der ikke kunne stilles krav om indvandringsprøve over for en udlænding, der søger om familiesammenføring med en herboende tyrkisk statsborger, der er økonomisk aktiv som arbejdstager. Som direkte konsekvens heraf bør styrken af kravet om tilknytning til Danmark og integrationsmulighed lempes væsentligt i omhandlede tilfælde, og familiesammenføring meddeles. Sammenfattende gøres det gældende, at mine klienters sag er blevet afgjort i strid med gældende lovgivning og praksis, hvorfor Ministeren anmodes om at rette op herpå ved at meddele børnene familiesammenføring. Med venlig hilsen Charlotte Pors side 7