Integrationsministeriet har anmodet om LO s bemærkninger til forslag til lov omdanskuddannelse

Transkript

1 Sagsnr Vores ref. HBØ/kni Deres ref. 2002/ Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration Holbergsgade København K Att.: Peter S. Willadsen Den 17. januar ULQJRYHUXGNDVWWLOIRUVODJWLOORYRPGDQVNXGGDQQHOVHWLOYRNVQHXGO QGLQ JHPIO Integrationsministeriet har anmodet om LO s bemærkninger til forslag til lov omdanskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. Generelt finder LO det positivt, at der med lovforslaget lægges op til at skabe en forenkling og mere fleksibel ramme for danskuddannelse til voksne udlændinge, og målrette indsatsen for at styrke udlændinges dansk- og samfundsmæssige kompetencer. LO er især glad for, at danskuddannelsen fremover kan etableres i tæt sammenhæng med udlændiges beskæftigelse, og at uddannelsen ses og planlægges i sammenhæng med udlændingens arbejdsliv, sproglige og samfundsmæssige kompetencer. Samlet set tror vi, at lovforslaget kan bidrage til en positiv udvikling af danskundervisningen af voksne udlændinge. Efter LO s opfattelse sikrer lovforslaget imidlertid ikke i tilstrækkelig grad den fleksibilitet og kvalitet i danskundervisningen, som er aftalt med 4-partsaftalen om integration. Dette gælder både danskundervisning til flygtninge og indvandrere omfattet af integrationsperioden, men også flygtninge og indvandrere, der har været i landet i flere år og fortsat ikke taler et tilstrækkeligt dansk for at opnå eller fastholde beskæftigelse. LO har følgende konkrete bemærkninger til lovforslaget. 6LNULQJDIO UHUQHVNYDOLILNDWLRQHURJXGGDQQHOVHQVNYDOLWHW LO finder, at lovforslagets bestemmelser vedr. lærernes kvalifikationer er for vage. Det er meget vigtigt at fastholde og udvikle kvaliteten af undervisningen. Derfor kan LO være betænkelig ved at flere af den nuværende lovs kvalitetskrav ophæves. Det drejer sig om bestemmelserne om kvalificeret ledelse, pædagogisk råd og sprogcenterråd.

2 Ligeledes er det vigtigt at sikre, at den egentlige sprogundervisning gennemføres af undervisere, med mindst det nuværende kompetenceniveau. Lovforslaget bør derfor sikre en lærerkvalificering, der lever op til de tidligere krav på området. Dette gælder især ved åbningen for andre udbydere end sprogcentre, og andre godkendte uddannelsesinstitutioner. Der bør derfor bl.a. stilles krav til kommunerne, som ansvarlige for tilsyn og drift, at disse forpligtes til at sikre, at der i alle aftaler med udbydere er afsat ressourcer til faglig og pædagogisk udvikling og samarbejde m.v. Med hensyn til brug af mere fleksible undervisningsformer, som fjernundervisning, studieværksteder, mv. er det også afgørende at undervisningens kvalitet sikres, så at disse undervisningsformer kommer deltagerne til gode, og ikke sker af hensyn til økonomiske besparelser. 0XOLJKHGHUQHIRUDWPRGWDJHGDQVNXQGHUYLVQLQJHIWHUGHnU Lovforslaget lægger stor vægt på beskæftigelse og selvforsørgelse, som LO også langt hen ad vejen er meget enig i. LO er i den forbindelse glad for, at uddannelse indgår på lige fod med arbejde som målsætning for danskundervisningen. Det er vigtigt at udlændinge som fx har måttet afbryde uddannelsesforløb i utide, får mulighed for at færdiggøre en uddannelse, før de kommer endeligt i beskæftigelse. LO finder dog, at forslaget om en periode på max 3 års danskundervisning er i modstrid med 4-partsaftalen, idet aftalen siger, at danskundervisningen først bør afsluttes, når den enkelte har nået de mulige og nødvendige sproglige kvalifikationer som minimum et basalt dansk. Det har været en præmis i 4-partsaftalen, at flygtninge og indvandrere skulle tilvejebringes et basalt dansk, før de blev sendt ud i virksomhederne, f.eks. som led i et særligt integrationsforløb. Dette skal imidlertid ikke fortolkes, sådan at der altid skal være et intensivt danskundervisningsforløb, jf. bemærkningerne til lovforslaget (s.14), om at danskundervisningen indledes med et intensivt danskundervisningsforløb på normalt op til 6 måneder. Varigheden bør altid være individuel, i forhold til hvad der aftales med den enkelte virksomhed. Målet er, at flygtninge og indvandrere hurtigt kommer ud på virksomhederne. LO har i øvrigt bemærket, at lovforslaget lægger op til, at der i uddannelsen kan indgå praktikforløb i privat og offentlig virksomhed. LO forudsætter, at praktikforløb på virksomhederne etableres indenfor de rammer som er indeholdt i integrationsaftalen, herunder afsnittet om arbejdsmarkedsintegration, indgået af LO, DA, KL og Regeringen. LO ser i øvrigt en fare i, at den lave integrationsydelse kan tvinge udlændinge til at fokusere udelukkende på beskæftigelse og selvforsørgelse og derfor modtage begrænset undervisning, hvorved disse udlændinge efter de 3 år vil stå med store danskundervisningsbehov, som deres hjemkommune ikke vil være forpligtet til at tilbyde dem, uanset hvor lidt undervisning de hidtil har modtaget. 2

3 Desuden finder LO det vigtigt, at loven giver mulighed for at deltagerne kan tage et eller dele af et modul flere gange, for at sikre at udlændinge med særlig baggrunde, familiemæssige forhold mv. har mulighed for at gennemføre en fuld danskuddannelse. Der kan derfor være et problem i forhold til, at uddannelsesudbyderne ikke kan få tilskud til undervisning i de tilfælde, hvor udlændingen har behov for at deltage i dele af et modul to gange. LO finder det betænkeligt, at statens tilskud til kommunens danskundervisning til personer, der ikke enten er omfattet af integrationsloven eller er henvist fra AF, bortfalder fra Dette vil desværre betyde, at kommunerne fremover ikke vil have det samme økonomiske incitament til at tilbyde danskundervisning til f.eks. familiesammenførte, kontanthjælpsmodtagere og allerede beskæftigede. Det fremgår af 4-partaftalen om integration, at de offentlige myndigheder afholder alle udgifter til sproglig opkvalificering i virksompraktik og i integrationens 2. fase, som enten kan være et forløb med løn- og ansættelsesvilkår anvist af overenskomstparterne eller et forløb med løntilskud. LO forventer derfor, at den foreslåede finansiering imødekommer aftalen så det sikres, at der er tilstrækkelige midler til at sikre, at integration i højere grad kan ske via arbejde og sprog ude på arbejdspladserne. 0RGXODIUHJQLQJVV\VWHPHW Da økonomien er baseret på afsluttede moduler, er der en fare for, at enkelte udbydere vil slække på kravene, og oprykke til det næste modul, før de faglige krav er indfriet. Da nogle udbydertyper kan undlade at udbyde nogle af trinene, fx sluttrinnene, kan det ske, at udbydere af sluttrin, står med en gruppe udlændinge som på papiret har gennemført de forudgående moduler hos andre udbydere, men som reelt ikke lever op til de faglige krav. Det er derfor afgørende, at alle udbydertyper følges tæt, således at det sikres, at der leves op til den faglige standard og modulkravene. Desuden er det vigtigt, at det foreslåede modulafregningssystem sikrer en ordentlig økonomi for undervisningstilbud for udlændinge med særlige behov. I det hele taget er det LO s holdning i forhold til. til lovforslagets ønske om en styrket markedsgørelse og konkurrence på danskuddannelsesområdet, at den konkurrence som vil finde sted mellem udbyderne, sker på kvalitet, effektivitet og fleksibilitet og i ringe grad på pris. Endelig vil LO anbefale, at omkostningsniveauet på de enkelte moduler analyseres nærmere med henblik på en mere differentieret takstmodel, da de hidtidige erfaringer peger på, at omkostningsniveauet på de forskellige moduler i den samme danskuddannelse kan være ret forskellige. Fx vil det ofte være sådan, at der er stort behov for lærerstøtte også på spor 2, i de første moduler, og der således her skal bruges flere ressourcer end på spor 3. 3

4 3U YHWLOEXGRJUHVXOWDWVW\ULQJ LO vil anbefale, at der gives tilbud om prøver mere end 2 gange årligt, da det erfaringsmæssigt er utilfredsstillende, når prøveaflæggelse ikke sker i forbindelse med afslutningen af undervisningen. LO kan tilslutte sig forslaget om at afholde prøver efter hvert spor. Men det er samtidig vigtigt at sikre, at prøverne ikke får central placering i undervisningen, således at undervisningen indsnævres til at blive prøveforberedende. Som det også er påpeget i bemærkningerne til lovforslaget, er der tale om at deltagerne skal tilegne sig både flere og mere job- og virksomhedsspecifikke kompetencer, herunder såkaldte bløde, personlige kompetencer, som ikke kan evalueres ved en centralt stillet prøve. 'HOWDJHUEHWDOLQJ LO finder det problematisk, at udlændinge som ikke er omfattet af integrationsloven eller aktivering, vil blive pålagt en deltagerbetaling. Det er LO s opfattelse, at deltagerbetaling i mange tilfælde udgør en barrierer for kortuddannedes evne og vilje til at deltage i en uddannelse. Det vil i særlig grad gå ud over familiesammenførte, og den gruppe af indvandrere, der har boet i Danmark i lang tid, men som ikke har tilegnet sig et tilstrækkeligt sprogligt niveau til at sikre sig en stabil tilknytning til arbejdsmarkedet. LO betragter dette som en unødig barriere for danskundervisning for beskæftigede, barrierer der skal fjernes, jf. 4-partsaftalen. Indføres der deltagergebyr, kan det bidrage til en manglende lyst til at søge bedre danskkundskaber. Danskkundskaber, som kan være afgørende for beskæftigelse. Derfor bør undervisningen være vederlagsfri og fortsætte indtil de nødvendige kvalifikationer for at opnå eller fastholde beskæftigelse er nået. 2SGHOLQJDIGHOWDJHUHSnEDVLVDIXGGDQQHOVHVEDJJUXQG LO kan være lidt betænkelig ved at opdelingen af deltagere på de 3 spor, udelukkende angives på baggrund af deltagernes uddannelsesbaggrund. Andre faktorer, som alder, motivation, psykisk sundhedstilstand, familiære forhold mv. kan i nogle tilfælde have stor indflydelse på dansklæringen. Det må derfor overvejes, at udelade parameteren uddannelsesbaggrund i loven og i stedet, som hidtil, henvise til bekendtgørelse eller vejledning..odjhdgjdqjyhguxqghuylvqlqj Ifølge lovforslaget kan der indgives klager over lærer og censors afgørelser i forbindelse med prøveafholdelse. Lovforslaget har derimod ingen bestemmelser over adgangen til at klage over forhold vedrørende undervisningen og andre pædagogiske forhold. Dette er en væsentlig mangel, set i forhold til at der med lovforslaget åbnes op for undervisning forestået af private initiativtagere, der ikke ifølge lovforslaget skal kunne dokumentere voksenpædagogisk erfaring mv. 4

5 Afslutningsvist finder LO, at den forventede ikrafttrædelse af loven pr. 1. januar 2004 er for sen, idet det videre arbejde med 4-partsaftalen om integration også ude på arbejdspladserne afventer lovforslagets udmøntning. Det bemærkes endvidere, at der i en lang række tilfælde gives hjemmel til Ministeren for Flygtninge, Indvandrere og Integration til at fastsætte nærmere regler. LO går ud fra også at blive hørt i forslag til udmøntning heraf. P.F.V 5