Københavns Kommunes LAR-håndbog Jan Burgdorf Nielsen Dag- och dräneringsvatten, 19-20 oktober 2011 konferens på SLU Alnarp Københavns Kommunes LAR-håndbog Historie Skybrud og LAR Hvor kan LAR anvendes? 1
Hvorfor udarbejde et LAR-katalog? 1. Mindre vand i kloakken 2. Byudvikling, kapacitet på renseanlæg, klimaændringer 3. Værktøj til medarbejdere i forvaltningens forskellige centre der arbejder med vand, rådgivere og entrepanører Hvad indeholder LAR-håndbogen WWW.kk.dk/lar 1. LAR-Metodekatalog 2. GIS-kort og Vurderingsværktøj 3. Baggrundsrapport 4. LAR-relateret lovgivning 5. Yderligere oplysninger 2
Trinvis fremgangsmåde for valg af LAR-metode Metodekataloget og et kortgrundlag udgør to hovedværktøjer Hvad indeholder LAR-håndbogen Metodekataloget beskriver metoderne, mens kortgrundlaget beskriver forhold der har betydning for metodevalget. Trin i LAR-håndbogen Pixi Idé niveau Projekt niveau Skitseprojekt En kort introduktion til LAR Overblik over hvilke metoder, det er relevant, at arbejde videre med i forskellige dele af kommunen Giver brugeren mulighed for, at opveje fordele og ulemper ved de enkelte metoder i det konkrete projekt Giver brugeren mulighed for, at projektere et skitseprojekt 3
Opbygning af LAR-metodekataloget 1. Datablad 2. Generel beskrivelse 3. Anlægsdele 4. Dimensionering 5. Drift og vedligehold 6. Økonomi 7. Referencer Generel beskrivelse 1. Opbygning og funktion 2. Krav for myndigheder 3. Renseeffekt 4. Landskab og beplantning 5. Begrænsninger for anvendelsen 4
Renseeffekt Suspenderet stof Tungmetaller Oliestoffer Pesticider Regnbede Middel-høj Middel Middel-høj Middel-høj http:/www.youtube.com/watch?v= ADGrkhXlc 4 Begrænsninger i anvendelsen Faktor Påvirkning af anvendelse Grundvand Jordbundsforhold Grundvandet skal ligge minimum og gerne lavere under faskinens bund, for at nedsivningen fungerer. Hvis jorden indeholder for meget ler, er vandet meget lang tid om at sive ned. Faskinen skal derfor være større for at kunne magasinere mere vand. Jordens nedsivningsevne kan variere markant fra sted til sted selv inden for små områder. Det kan derfor være vanskeligt at dimensionere faskinen optimalt. Pladsforhold/arealkrav Faskiner kræver arealer uden bygninger. Da faskiner er nedgravede, kan arealet over faskinen bruges til græsplæne, parkeringsplads mv. Ved en 1 meter dyb faskine placeret i sandjord skal der bruges et areal på ca. 3 m 2 pr. 100 m 2 areal, der er tilsluttet. Forurening i jorden Der må ikke anlægges faskiner i forurenet jord. Der er risiko for, at forureningen siver med ned i grundvandet. Oversigt over forhold, der kan påvirke eller begrænse anvendelsen af faskiner 5
Anlægsdele Der indgår følgende anlægsdele i et regnbed: Tilløb Fordybning i terrænet (forsinkelse) Vækstjord Beplantning Nedsivningsområdet Overløb Alle anlægsdele skal have dimensioner og størrelser svarende til de aktuelle vandmængder, der kan løbe til det aktuelle regnbed. Figur 3.1 viser en principskitse af, hvordan et regnbed kan opbygges. Principskitse af anlægsdele og opbygning af et regnbed. Tabel 4.3. Tabellen viser nødvendige permanente volumener af bassinerne for at opfylde ønsket om mindste opholdstid på 20 minutter. Formler og eksempler Dimensionering Nyt dimensioneringsgrundlag på vej Ønsket opholdstid [min] Nødvendigt volumen [m³] Type 1 20 6 Type 2 20 87 Type 3 20 178 6
Drift og vedligehold Aktivitet Hyppighed Jævnligt Tilsyn og rensning af riste i tilløb og afløb Regelmæssigt efter regnvejr Opsamle affald Tilsyn og evt. tømning at sandfang enten før bassinet eller i bassinet Græsslåning på skråninger Tilsyn af tagrør Regelmæssigt 1 gang om måneden Årligt tilsyn. tømning når sandfanget er 75 % fyldt. 2 gange i vækstsæsonen 2 gange årligt Efter behov Oprense sedimenteret materiale fra bunden i bassinet Hvert 10. til 15. år Grødeskæring og/eller plantning af nye tagrør Reparer og efterfyld eroderede skrænter og anden ødelæggelse Tilse, reparere og ordne evt. hegn omkring bassinet. Når nødvendigt Når nødvendigt Når nødvendigt Drift og vedligehold af våde bassiner Økonomi Type 1 Type 2 Type 3 Anlægsudgifter kr. Driftsudgifter kr. pr. år 18.300 108.000 262.000 700 5.000 10.000 Årlig udgift kr. pr. år (levetid 25 år) 1.700 9.300 20.500 Overslag over anlægs- og driftsudgifter til faskiner 7
Spildevandsplan 1. Mål og plangrundlag 2. Sæt så specifikke krav som muligt 3. Ved undtagelser hvor krav kan lempes, skal kommunen eller forsyningsselskabet have det afgørende ord. Beskrivelse af muligheder 1. Til støtte for sagsbehandlere 2. Sagsbehandlere skal undervises i LAR 3. Undervisningsniveau 4. Andre interessenter (Bygherrer, rådgivere, entrepanører og borgergrupper) 8
Proces for implementering i sagsbehandlingen 1. Udarbejdelse af procedurer for implementering i de forskellige sagsområder (Byplanlægning, byggesager, anlæg og udbud, veje) 2. Københavns Ejendomme 3. LAR-Forum Hvordan går det? 1. Færdige Projekter: Mange faskiner og grønne tage, skaterbane, boligforening 2. Igangværende projekter: Flere boligforeninger, 3. De langsigtede: Demonstrationsanlæg i Skt.Kjelds kvarter og Nordhavnen, Plan-B ved Skt. Annæ Plads og vejvandsprojekt i Brønshøj/Husum/Vanløse 4. Borgere og boligforeninger er meget interesserede 5. Nyt borgerorienteret katalog 9
Vejvand i Husum/Brønshøj/Vanløse 10