Norges officielle Statistik, Tredie Række, (Statistique officielle de la Norvége, troisième série.) No. 1-85 findes opførte i Fortegnelse over Norges officielle Statistik m. v. 1828-30 Juni 1889, S. 22-27. 86. Strafarbeidsanstalter 188788. (Rapport sur les établissements pénitentiaires.) - 87. Norges Postvæsen 1888. (Statistique postale.) 88. Skiftevæsenet 1886. (Tableaux des successions et faillites.) 89. Fattigstatistik 1886. (Statistique de l'assistance publique.) 90. Den norske Statstelegraf 1888. (Statistique des télégraphes de l'état.) 91. Norges Sparebanker 1888. (Statistique des caisses d'épargne.) 92. Skolestatistik 1886. (Statistique de l'instruction publique.) 93. Norges 1888. (Statistique du commerce.) 94. Kriminalstatistiske Tabeller 1887. (Statistique de la justice criminelle.) 95. Sundhedstilst. og Medicinalforholdene 1887. ( Rapport sur l'état sanitaire et médical.) 96. Uddrag af Aarsberetninger fra de forenede Rigers Konsuler for Aaret 1888. (Rapports consulaires.) - 97. Norges Fabrikanlæg 1885. (Établissements industriels.) - 98. Civil Retspleie 1887. (Statistique de la justice civile.) - 99. Norges Fiskerier 1888. (Grandes pêches maritimes.) -. Folkemængdens Bevægelse 1886. (Mouvement de la population.) - 101. De offentlige Jernbaner 1888,89. (Rapport sur les chemins de fer publics) - 102. Beretninger om Amternes økonomiske Tilstand i Femaaret 1881-1885. Bind I-II. (Rapports sur l'état économique des prefectures.) - 103. Sindssygeasylernes Virksomhed 1888. (Statistique des hospices d'aliénés.) - 104. Norges kommunale Finantser 1884 og 1885. (Finances des communes.) - 105. Norges Skibsfart 1888. (Statistique de la navigation) - 106. Folkemængdens Bevægelse, Oversigt 1866-1885. (Mouvement de la population. -Aperru général.) - 107. Rekruteringsstatistik 1889. (Statistique du recrutement.) 108. Fattigstatisik 1887. (Statistique de l'assistance publique.) 109. Den norske Statstelegraf 1889..(Statistique des télégraphes de l'état.) 110. Folkemængdens Bevægelse 1887. (Mouvement de la population) 111. Norges Sparebanker. 1889. (Statistique des caisses d'épargne.) - 112. Norges kommunale Finantser 1886. (Finances des communes.) 113. Distriktsfængsler 1888. (Prisons départementales) - 114. Skolestatistik 1887. (Statistique de l'instruction publique.) - 115. Norges Postvæsen 1889. (Statistique postale.) - 116. Sundhedstilstanden og Medicinalforholdene 1888. (Rapport sur l'état sanitaire et médical) - 117. Skiftevæsenet 1887. (Tableaux des successions et faillites.) - 118. Norges 1889. (Statistique du commerce.) - 119. Kriminalstatistiske Tabeller 1888. (Statistique de la justice criminelle.) - 120. Norges Fiskerier 1889. (Grandes pêches maritimes) 121. Skolestatistik 1888. (Statistique de l'instruction publique.) 122. Civil Retspleie 1888. (Statistique de la justice civile.) - 123. Norges kommunale Finantser 1887. (Finances des communes) - 124. Uddrag af Aarsberetninger fra de forenede Rigers Konsuler for Aaret 1889. (Rapports consulaires.) - 125. Sindssygeasylernes Virksomhed 1889. (Statistique des hospices d'aliénés.) Fortsættelse se Omslagets 3die Side. 17-
NORGES OFFICIELLE STATISTIK.. Tredie Række No. 132. TABELLER VEDKOMMENDE NORGES HANDEL f / I ARRET (Statistique du commerce de la Norréqe pendant l'année 1890) UDGIVNE AF DET STATISTISKE CENTRALBUREAU. KRISTIANIA. I KOMMISSION HOS H. ASCHEHOUG& Co. 1891.
DET STEENSKE BOGTRYKKERI.
Indhold. Indledning (med Anhang) Side. I XX Tabeller 2-223 Alfabetisk Register over samtlige indførte og udførte Varer med Angivelse af deres Løbenummer i Toldtariffen 224-234 Tabel I. Summarisk Oversigt over den samlede Indførvl og Udførsel 2-2. Mængde, Værdi og Toldbeløb af samtlige indførte Varer 4 3.,Mængde, Værdi og Toldbeløb af samtlige udførte norske og fremmede Varer 29 - Kreditoplags-Beholdningerne i hele Riget ved Udgangen af 1890 60 5. Toldintraderne ved samtlige Toldsteder 61 6. Værdi af de fra de forskjellige udenrigske Steder indførte Varer 62-7. Værdi af de til de forskjellige udenrigske Steder udførte Varer 70-8. Værdi af de til samtlige Toldsteder indførte Varer 78-9. Værdi af de fra samtlige Toldsteder udførte Varer 86 10. Indførselsmængderne af samtlige Varer fra de forskjellige udenrigske Steder 94 I I. Udførselsmængderne af samtlige norske Varer og 'de vigtigste gjenudførte fremmede Varer til de forskjellige udenrigske Steder i51-12. Indførselsmængderne af de vigtigere Varer til de forskjellige Toldsteder i8o 7-- 13. Udførselsmængderne af de vigtigere Varer fra de forskjellige Toldsteder 202
Table des matières. Pages. Introduction (avec appendice) I XX Tableaux 2-223 Table alphabétique des marchandises importées et exportées 224-234 Tableau no. T. Importations et exportations par groupes de marchandises 2 2. Importation par espèce de marchandises 4 3. Exportation par espèce de marchandises 29 4. Quantités en entrepôts au 31 décembre 1890 6o 5. Droits perçus aux différentes douanes norvégiennes 6. Valeurs des, importations par classes de marchandises et par pays de provenance 62 7. Valeurs des exportations par classes de marchandises et par pays de destination 70 8. Valeurs des importations par classes de marchandises et par douanes.. 78 9. Valeurs des exportations par classes de marchandises et par douanes 86-10. Importation des marchandises par pays de provenance 94 - II. Exportation des marchandises par pays de destination 15 Ir - 12. Importation des marchandises principales par douanes i8o - 13. Exportation des marchandises principales par douanes 202
Indledning. Den samlede Vægt af de mellem Norge og Udlandet i 1890 omsatte Varer er beregnet til 3 898 Mill. Kilogram, hvoraf 1 730 Mill. falder paa Indførselen og 2 168 Mill. paa Udforselen. Omsætningens samlede Værdi er beregnet til 339.8 Mill. Kroner, idet Indførselen havde en Værdi af 208.7 Mill. og Udførselen en Værdi af 131.1 Mill., - af hvilken sidste 6.7 Mill. kommer paa gjenudførte fremmede Produkter. Til Sammenligning med disse Opgaver hidsættes følgende Tabel, der viser Vægten og Værdien af vort Lands Hh,ndelsomsætning med Udlandet i hvert af de sidste 10 Aar: Aar. Vægt (Mill. ). Værdi (Mill. ). Indførsel. Udførsel.. Indførsel. Udførsel.. 1881 1882 1883 1884 1885 1886 1887 1888 1889 1890 1 167.6 1 583.2 2 750.8 165.0 120.9 285.9 I 224.4 1 678. 0 2 902.4 160.5 122.9 283.4 1 303.3 1 695.9 2 999.2 161.3 116.1 277.4 1 327.1 2 102.9 3430.o 158.8 112.2 271.0 1 422.6 1 648.4 3 071.0 145.6 101.9 247.5 1 363.6 I 694.5 3 058.1 135.2 102.8 238.0 I 376.5 1 778.3 3 154.8 133.7 106.6 240.3 1 620.2 1 859.6 3 479.8 158.4 122.4 280.8 I 822.2 2 179.9-4002.1 191.6 132.7 324.3 1 730.6 2 167.7 3 898.3208.7 131 i339.8
fl Af disse Tal fremgaar, at Aaret 1890, hvad Mængde angaat, staar noget tilbage for 1889, men over samtlige foregaaende Aar. Værdien er for Indforselens Vedkommende steget betydeligt, medens Udførselen er gaaet lidt tilbage, dog ikke mere end at 1890, bortsect fra 1889, fremdeles viser den største Udforselsværdi, vort Land har havt. Den samlede Omsætningsvaerdi, Indførsel og Udførsel tilsammenta.gne, var 15V2 Mill. større end i 1889 og saaledes den største, som hidtil er bleven beregnet. 1 Forhold til det nærmest forangaaende Aar viser Omsætningens samlede Vægt sig i 1890 at være faldt med 104 Mill. eller med 2.6 Procent, heraf Indførselen med 92 Mill. (5.1 Pct.) og Udførselen med 12 Mill. (0.6 Pct.): Omsætningsværdien viser en Forøgelse af 15.5 Mill. (4.8 Pct.), heraf Indførselen en Fremgang af 17.1 Mill. (9 Pct.) og Udførselen en Tibagegang af 1.6 Mill. (1.2 Pct.). sbalancen, der for Norges Vedkommende, som bekjendt, ikke alene beror paa Vareomsætningen, men for en meget væsentlig Del paa Skibsfartsudbyttet, har, i Henseende til Forholdet mellem de ind- og udførte Værdier, i 1890 stillet sig ugunstigere end i de foregaaende Aar. Medens nemlig Indførselens Værdi i 1885-1889 i Gjennemsnit oversteg Udførselen med 39.6 Mill. aarlig, belob Underskudet sig i 1890 til ikke mindre end 77.6 Mill., hvilket Belo]) neppe opveies ved Udbyttet af Skibsfarten. Metalbeholdningen i Norges Bank er i Aarets Lob faldt fra 47.2 til 38.9 Mill. Med Hensyn til enkelte af de vigtigste Indforselsartikier skal man her fremhæve følgende: Af Kornvarer har Importen i de sidste Aar udgjort: 1886 3 471 000 HI. til Værdi 26 450 300 1887 3 471 000 -- - 24 499 200 1888 4 599 000 30 760 800 1889 1) 4 362 000 33 535 800 1890 1) 3 943 000 33 183 700 I Gjennemsnit for Aarene 1876-1880 indførtes 3 343 000 HI. til en Værdi af 36 892 000, for Aarene 1881-1885 3 439 000 Hl. til Værdi 34 545 000 og for Aarene 1886-1890 3 969 000 Hl. til Værdi 29 686 000 Det 1) 1 de her opførte Tal er af Hensyn til Sammenligningen med de tidligere Aar ikke medtaget Fabrikater af Korn (Tabel 2, Gruppe 3 d), der først fra 1889 af ere henførte under Kornvarer. Paa Grund heraf stemme Tallene ikke ganske med de i Tabel 1 og 2 anførte.
III i 1890 indførte Kvantum er saaledes noget storre, end hvad der i et Middelsaar tiltrænges, men dog adskilligt mindre end i 1888 og 1889. Værdien er lavere end i 1889, men højere end i de øvrige nærmest foregaaende Aar. Priserne for den vigtigste Kornsort, Rug, har været høiere end i disse Aar, men dog i det hele forholdsvis lave. I Betydning næst efter Kornvarer kommer den store Hovedgruppe af Artikler, der gaar ind under Benævnelsen Manufakturvarer. Indbefatter man herunder foruden Manufakturvarer i snevrere Forstand (Gruppe 9) tillige «Garn og Traad, Rebslagerarbeide etc.» (Gruppe 8), vil man finde, at Indforselen udgjorde : 1886 5 869 000 til Værdi 22 058 300 1887 5 612 000-20 501 900 1888 7 120 000 23 958 400 1889 8 831 000 -- 28 770 500 -- 1890 9 180 000 30 228 -- Den i 1888 indtraadte meget betydelige Stigning i Kvantumet har fortsat sig i 1889 og 1890, og er der i sidstnævnte Aar bleven indfort niere end nogensinde tidligere, hvad Mængde angaar, medens alligevel Værdien var storre i 1874 ( 33 349 200). Den gjennemsnitlige Værdi pr. for samtlige Manufakturvarer underet er gaaet ned fra 5.50 i 1874 til 4.94 i 1880 og videre til '3.26 i 1889, men steg i 1890, skjønt ganske ubetydeligt, nemlig til 3.29. Af Kolonialvarer, soin dernæst er den vigtigste Varegruppe, indførtes: 1886 30 589 000 til Værdi 16 437 500 1887 25 063 000 14 994 300 1888 32 449 000 18 925 400 1889 33 369 000 21 448 600 1890 35 258 000 23 217 900 Indførselen af disse Varer er saaledes i de tre sidste Aar tiltaget ganske betydeligt, baade hvad Mængde og Værdi angaar. Af de enkelte Hovedartikler var Importen i de 5 sidste Aar (angivet i ): Kaffe Sukker Sirup Tobaksblade 1886. 1887. 1888. 1889. 8 814 000 5 285 000 7 940 000 7 714 000 8 094 000 12 044 000 10 947 000 12 511 000 13 606 000 14 951 000 4 794 000 3 863 000 6 756 000 6 508 000 6 918 000 1 842 000 1 676 000 1 542 000 1 844 000 1 722 000 Beregnes det midlere Forbrug pr. Indbygger, kommer man for disse Artiklers Vedkommende til følgende Resultat (jfr. Anhangstabel G nedenfor):
Kaffe. Sukker. Sirup. Tobak. 1876-1880 gjennemsnitlig 3.49 4.91 2.36 1.20 1881-1885 3.74-5.31 2.59-0.85 1886-1890 3.52-6.12 3.01-0.81 1886 3.80 5.78 2.47 0.85 1887 3.15 5.57-2.33 0.85 1888 3.56 5.93-2.95 0.79 1889 3.48 6.31-3.21 0.78 1890 3.63 6.99 4.11-0.80 Iv Næstefter Kornvarer, Manufakturvarer og Kolonialvarer folge i Henseende til Importens Værdi to Grupper af Artikler, som almindeligvis hver for sig repræsentere nogenlunde det samme Værdibelob, nemlig Fedevarer og Metdlvarer. Henfører man under de førstnævnte alt, hvad der i Hovedgruppe 2 betegnes som «Madvarer af Dyr», og under de sidstnævnte alleslags Metaller, saavel raa og halvforarbeidede som i Arbeide, altsaa Hovedgruppe 22 og 23, vil man finde, at Indførselsværdien for hver Gruppe Aar om andet dreier sig om 12 16 Mill. I 1890 har Værdien været ca. 13 4/5 Mill. for Fedevarer og lidt over 16 Mill. for Metalvarer. Blandt Fedevarerne er det igjen Smor, Flesk og "god, som spiller den største Rolle. Importen af Smor har siden 1886 aftaget i Mængde og i en længere Aarrække i Værdi. Den udgjorde: 1886 3 275 000 til Værdi 4 094 1887 3 239 000-4 210 500-1888 3 014 000 3 874 400-1889 2 802 000-3 691 300-1890 2 849 000 - - 3 789 500 -, hvoraf 398 000 Margarinsmør. I denne Forbindelse kan erindres, at der siden 1878 er bleven udfort betydelige Partier norsk Margarinsmør samt endel almindeligt norsk Smør. Exporten heraf udgjorde i 1889 1 610 000 (1 816 700 ) og i 1890 1 545 000 (1 714 300 ), deraf henholdsvis 258 000 og 211 000 almindeligt Smør. Af Flesk og Kjod indførtes i: 1886 7 580 000 til Værdi 4 109 800 1887 8 138 000 4 703 700-1888 8 209 000 5 015 400-1889 10 734 000-5 965 500 -- 1890 15 910 000-7 725 300 - Indførselen af disse Varer er saaledes i 1890 steget ganske betydeligt, baade hvad Mængde og Værdi angaar.
V de senere Aar er imidlertid en Del af de indførte Kvanta, nemlig gjennemsnitlig over 1 1/2 Mill., atter exporteret, hovedsagelig over Trondhjem til Sverige. Af den for 1890 anførte Varemængde udgjorde Indførselen af Flesk 9 746 000 til en Værdi af over 5 1/2 Mill. For Metalv ar ernes Vedkommende udgjorde Importværdien i 1890 16 028, hvoraf 8 091 falder paa raa eller halvforarbeidede Metaller og 7 937 000 paa Metaller i Arbeide. Blandt de første er igjen 5 539 800 beregnet for Rujern, Staal, Stangjern og jernplader, hvoraf Importen udgjorde 46 974 Ton eller endel mindre end i 1889, men omtrent det samme som i 1888. Indførselen af Rujern udgjorde 18 227 Ton, hvilket er henved dobbelt saa meget som Gjennemsnittet for Tiaaret 1876-1885 (9 996 'l'on). Indførselen af Stangjern, der i 1890 udgjorde 17 531 Ton mod 15 663 gjennemsnitlig i 1881-1885, er betydeligt lavere end i 1889 (26 731 Ton). Indførselen af Jernplader (9 034 Ton) har været adskilligt større end sædvanligt, men dog noget mindre end i 1889. Importen af Brændevin og Spiritus, som i en længere Aarrække har været temmelig indskrænket og i det hele aftagende, naar bortsees fra 1888, er i 1890 steget ikke saa ganske ubetydeligt uden dog at naa op til Indførselen i 1888. Samtidig er Exporten ligeledes gaact betydeligt op. Til nærmere Belysning hidsættes følgende Opgave: Aar. Indførsel af Brændevin og Spiritus. Samme omsat til Pct. Styrke. Udførsel af Brændevin og Spiritus. Samme omsat til Pct. Styrke. Overskudsindførsel af Pct. Styrke. Liter. Liter. Liter. Liter. Liter. 1886 1887 1888 1889 1890 727 000 425 000 300 000 245 000 180 000 702 000 409 000 733 000 666 000 257 000 1 004 000 650 000 149 000 108 000 542 000 642 000 371 000 122 000 83 000 288 000 761 000 437 000 536 000 469 000 --:- 32 000 Den indenlandske Produktion, der fra 1875 til 1879 steg fra 2 622 000 til 3 881 000 Liter (A, Pct.), er siden, bortseet fra en liden Stigning i 1882, i det hele taget atter gaaet tilbage, om den end i 1889 og 1890 atter viser nogen Forøgelse. Produktionen udgjorde, angivet i Liter à Pct., i 1887 3 041 000, i 1888 2 471 000 Liter, i 1889 2 881 000 Liter og i 1890 3 110 000 Liter. Det indenlandske Forbrug af Brændevin er for det sidste Aar beregnet til ca. 3 103 000 Liter à Pct. eller 1.56 Liter pr. Indb., hvilket er omtrent det samme som Gjennemsnittet for de nærmest foregaaende 5 Aar.
VI Af Lysolier (Petroleum og Paraffinolie) indførtes i 1890: 14 068 000 til en Værdi af vel 1 4/5 Mill. Indførselstolden af denne Artikel tidgjor ca. 1 2/5 Mill. Det indenlandske Forbrug er beregnet, som følger: 1876 5 160 000 1881 8 087 000 1886 10 603 000 1888 12 042 000 1889. 13 467 000 1890 13 150 000 Af Stenkul er der i 1890 bleven indført 9 585 000 Hl. til en Værdi af 11 501 900 Dette er i Henseende til Kvantum omtrent "4/4 Mill. Hl. mindre end i 1889, men forøvrigt mere end nogensinde for. Indkjøbet af Fartoier har i de senere Aar og navnlig i 1889 og 1890 tiltaget betydeligt, saaledes som det fremgaar af følgende Opgave for de sidste 9 Aar: Dampskibe. Sejlskibe. Antal. Reg.-Ton. Værdi (). Antal. -Ton. Værdi ()...--,..., 431882..33 14657 963 279 000 79 2 808 000 1883.. 23 8 701 3 344 000 1884.. 19 5 592 2 078 000 1885... 7 2 834 953 000 1886... 4 937 328 000 1887. 14 11 772 1 816 000 1888... 25 15 564 3 446 000 1889... 38 25 813 6 919 000. 42 26 525 9 604 000 113 96 76 49 91 136 171 204 61 664 54 718 46 844 26 470 56 073 88 768 102 147 114 823 3 767 000 3 666 000 2 331 000 1 105 000 1 948 000 3 570 000 7 762 000 9 284 000 Angaaende det indenlandske Skibsbyggeri henvises til Skibsfartsstatistiken. Fordeler man samtlige Indførselsartikler paa de to store Hovedgrupper: Indførsel til Forbrug og Indførsel i Produktionsoiemed, bliver Resultatet for de 5 sidste Aar følgende (jfr. de i Anhanget til nærværende Indledning under B givne detaillercde Opgaver). Absolute Tal (Mill. ). Procenter. Aar. Indførsel til Forbrug. Indførsel i Produktionsøjemed.. Indførsel til Forbrug. Indførsel i Produktionsøiemed.. 1886... 1887... 1888... 1889... 1890.. 96.5 92.2 108.1 122.8 131.1 38.7 41.5 50.3 68.8 77.6 135.2 133.7 158 4 191m 208.7 71.4 69.0 68.2 641 62.8 28.6 31.0 31.8 35.9 37.2
VII Som det i tidligere Aargange af sstatistiken nærmere er paavist, giver Forholdet mellem den Del af Indforselen, der er bestemt for det daglige Forbrug, og den, der er bestemt til at anvendes i Produktionens Tjeneste, et ikke uvigtigt Bidrag til Bedømmelsen af Næringslivets Udvikling, idet et stigende eller synkende Procentforhold af den i Produktionsøiemed stedfundne Del af Indforselen i Regelen antyder en voxende eller aftagende Foretagsomhed paa Næringslivets Omraade. Det er af Interesse at iagttage, hvorledes heromhandlede Forhold fremtræder paa en i det hele mærkelig overensstemmende Maade i Norge, Sverige og 1), og man hidsætter derfor for Aarene 1875-1890 nedenstaaende Talrække: Procentforhold af Indførsel i Produktionsøiemed: til Norge. til Sverige. til.... --,...--,--...,...,--, 1875 29.7 Pct 35.8,Pct. 43.3 Pct. 1876 26.6 35. 0-41.5 1877 26.8 30.8 36.8 1878 25.8 28.9 33.2 1879 25.3 27.9 32.4 1880 24.7 29.7-36. 0 1881 25.8 30.5 38.2 1882. 30.9 31.7 40.o 1883 29.2 30.8 40.3 1884 30.4 31.8 41.4 1885 30.1-30.3 40.6 1886 28.6 31.6 39.3 1887 31. 030.9 39.1 18,88 31.8 34.1 40.6 1889 35.9 34.4 41.8 1890 37.2 Der viser sig altsaa for alle tre Lande et aftagende Procentforhold fra Midten af Syttiaarene til Slutningen af samme; derefter bedredes Forholdet i Begyndelsen af Ottiaarene, først i, saa i Sverige og Norge, men gik i de følgende 4 A 5 Aar i det hele taget atter tilbage, medens der fra 1887 af i Norge og fra 1888 af i Sverige og igjen viser sig en Stigning. Medens det for Indforselens Vedkommende er hensigtsmæssigst ved Klassifikationen af de forskjellige Artikler væsentlig at lægge Vægt paa de Behov, som de tilfredsstille, er det ved UaYorselen i flere Henseender af størst Interesse 1) For Sveriges Vedkommende er Beregningen udført efter Uddrag af den officielle Statistik over «Utrikes och Sjiifart», hvorved man i det væsentlige har befulgt den i den norske sstatistik anvendte Inddeling. For forefindes direkte officielle Opgaver over Indførselen i Produktionsøiemed, saa man her alene har udført Procentberegningerne.
VIII at inddele Varerne efter Beskaffenheden af de Næringsveie, der levere Produkter til Afsætning. Efter dette Hensyn kan Værdien af vort Lands Udførselsartikler i Aarene 1886-1890 henføres under følgende Hovedgrupper (jfr. Anhangstabel B): Aar. Andre norske Artikler. Produkter af Skovdrift og Træindustri. Fiskeriprodukter. Gjenudforte fremmede Varer.. Mill. Mill. Mill. Mill. Mill. 1886 37.05 36.96 24.91 3.92 102.84 1887 37.23 38.93 25.69 4.78 106.63 1888 43.67 44.66 28.30 5.73 122.36 1889 50.28 44.14 31.49 6.76 132.67 1890 44.17 46.92 33.35 6.66 131.10 Vore to fornemste Udførselsprodukter, Trævarer og Fiskevarer, der i Midten af Sextiaarene udgjorde henimod 9ho af den hele Udforsel, har i de senere Aar kun udgjort omkring 7/io. Deres absolute Værdi er vistnok, sammenlignet med hint Tidsrum, steget ikke ubetydeligt, men Exporten af andre norske Varer er i det hele forøget i et endnu stærkere Forhold. Procentvis beregnet udgjorde de forskjellige Hovedgruppers Andel i Exporten : Trælast Andre og Fiskevarer. Produkter. Gjenudforsel.. Pct. Pct. Pct, Pct. 1886 72.0 24.2 3.8 1887 71.5 24.0 4.5 1888 72.2 23.1 4.7 1889 71.1 23.8 5.1 1890 69.5 25.4 5.1 Af den ovenfor angivne Værdi af de i 1890 udførte norske Trævarer, 44 172 000, falder 30 983 000 paa den egentlige Trælast, 10 466 000 paa Træmasse og Cellulose, 2 028 000 paa Fyrstikker samt 161 200 paa Trmsneller og drejede Trævarer.
IX Af den egentlige Trælast har det exporterede Kvantum i de sidste 5 Aar udgjort: 1886 1887 1888') 1889 1) 1890 1) 1888. 1889 1890 Aar. Høvlet Last. Reg.-Ton. 249 830 220 804 239 993 256 471 227 733 Kbm. 551 984 589 883 523 785 Skaaren Last. Huggen Last. Reg.-Ton. Reg.-Ton. 197 711 48 515 202 374 53 728 235 495 49 748 224 263 39 421 204 397 42 666 Kbm. Kbm. 541 639 104 470 515806' 82 785 470 114 89 598 Rund Last. Reg.-Ton. 249 010 268 252 304 099 363 883 348 518 Kbm. Stav. Reg.-Ton. 516 969 87 775 618 601 109 352 592 480 92 602 Splitved, Brænde etc. Reg.-Ton. 40 518 39 167 44 583 48 611 38 163 41 073 47 544 45 702 40 262 41 718 Kbm. Kbm.. Reg.-Ton. 824 751 838 352 908 571 977 284 905 294 Kbm. 94 469 1 897306 105 114 2021 541 95 951 1864530 Trælastexporten var altsaa i sidste Aar adskilligt lavere end i 1889, men stod omtrent paa samme Hoide som i 1888 og var større end i Aarene 1885-1887. En ikke ubetydelig Del af den fra Norge udførte Trælast er af svensk Oprindelse, nemlig foruden de i Tabel 2, S. 18, Anm. 2 anførte 191 766 Kubikmeter tillige adskilligt Tømmer, der fra Sverige føres over i det fredrikshaldske og andre Vasdrag. Udførselen af saget og høvlet Last tilsammentagne holdt sig i Aarene 1883-1885 paa noget over 480 000 Reg.-Ton, efter i 1882 at have været oppe i 502 500 Reg.-Ton (den største Udforselsmængde siden 1873 og 1874). Den er nu efter endel Svingninger gaaet ned til 432 000 'Reg.-Ton. Udskibningen af huggen Last, d. e. Bjælker m. m., der i det hele taget viser Nedgang og i de sidste Aar har været mindre end Halvparten af Gjennemsnitsudforselen 1876-1880 og under Tredieparten af Gjennemsnitsudførselen 1871-1875, er, efter i 1889 at være gaaet end yderligere ned, steget noget i 1890, nemlig til 42 666 Reg.-Ton mod 39 421 Reg.-Ton i 1889. Udskibningen af Pitprops, Minetømmer og anden rund Last udgjorde i 1890 348 500 Reg.-Ton, hvilket er betydeligt mere end i de foregaaende Aar med Undtagelse af 1889. Udførselen af Stav har været som almindelig. De for Trælasten opnaaede Priser var i 1890 overhovedet omtrent 10 Procent lavere end i det foregaaende Aar. i) Beregnet efter de officielle Forholdstal, der ere fastsatte ved kgl. Resol. af 7de Febr. 1888, hvorefter 1 Ton ansættes af: 1. Trælast, skaaren og huggen: a. skaaren Last, herunder høvlet Last, men ikke skaarne Bjælker, 2.3 m 3. b. huggen Last samt skaarne Bjælker, 2.1 m 3. 2. Trælast, rund, hvorunder Baandstager og Brændeved, 1.7 m 3. «Splitved, Brænde etc.» er ansat til samme Forholdstal som for skaaren Last, nemlig 2.3 m 3. b
X Udførselen af Træmasse og Cellulose, som endnu i 1875 alene androg til 8 540 Ton, beregnet til en Værdi af 683 000, har i de 5 sidste Aar udgjort : 1886 99 660 'Eon til Værdi 5 520 000, 1887 131 651 7 335 000 1888 162 455-9 172 000 1889 178 140 10 739 000 1890..... 188 947 10 466 000 Disse Tal indbefatte ikke svensk Træmasse og Cellulose, hvoraf der i 1890 over norske Havne udførtes tilsammen 20 850 'l'on. Særskilt af Cellulose udførtes 25 637 Ton af norsk og 945 Ton af svensk Tilvirkning. I Henseende til den anden store Hovedgren af Landets Exporthandel, Fiskehandelen, kan Udviklingsgangen i de senere Aar overhovedet karakteriseres paa følgende Maade: I 1882 og 1883: Stor Nedgang i Udforselsmængderne, men hoie Priser. I 1884-1887: Forøgelse i Mængde, lave Priser. I 1888: Forøgelse i Mængde og noget højere Priser. I 1889 : Forøgelse i Mængde men noget lavere Priser. I 1890 : Mængde omtrent uforandret, men noget højere Priser. Af Kilpfisk, der udgjør Hovedproduktet af disse Fiskerier, var Exporten : 1886 41 491 000 til Værdi 10 788 000 1887...... 42 208 000 13 929 000 1888. 42 818 000 15 414 000 1889 47 479 000 16 618 000 1890... 55 577 000 17 785 000 -- Sammenlignet med 1889, er saaledes Kvantumet steget med ca. 8 Mill. og Værdien med ca. 1 1/6 Mill. Af Totyisk exporteredes: 1886 15 869 000 til Værdi 5 387 000 1887 17 477 000 5 884 000 1888.... 20 434 000 6 720 000 1889 18 347 000 6 095 000 1890 18 566 000 6 703 000 Af Rogn exporteredes i 1890 87 700 HI. til en Værdi af 1 052 500 mod 52 000 Hl. værd 802 000 i 1889. Efterspørgselen efter denne Artikel var indskrænket og Priserne lavere end i 1888 og 1889. Ogsaa for 7', an have Konjunkturerne i 1890 ligesom i de nærmest foregaaende Aar stillet sig meget uheldig, særlig for de finere Sorter. Medens damprenset Medicintran i 1883 gjennemsnitlig blev betalt med 180 pr. HI., var den i 1886 gaaet ned til 53 og i 1890 endog til 36 1/2 pr. HI., ligeledes blank
XI Tran fra 60 til 32 og 29 o. s. v. Mængden var derimod i 1890 større end i noget tidligere Aar. Af samtlige Sorter exporteredes : 1886 169 000 Hl. til Værdi 5 141 000 1887 160 000-4 616 000 1888 202 000 5 610 000 1889 207 000 5 727 000 1890 237 000 6 812 000 I de anførte Tal er indbefattet Hval- og Sæltran, hvoraf der i 1890 udførtes 51 736 HI. til en Værdi af 1 578 000. Udførselen af saltet Sild udgjorde : 1886 811 000 HI. til Værdi 9 626 000 1887 1 126 oob 9 777 000 1888 888 000 11 218 000 1889 1 055 000 10 865 000 1890 829 000 10 314 000 Exportmængden var saaledes i 1890 betydeligt mindre end i 1889, men paa Grund af de høiere Priser var der kun liden Nedgang i Værdien. Af de øvrige Fiskevarer fremhæves fersk Laks 1 138 000, fersk Makrel 209 000, fersk Sild 404 000, anden fersk Fisk 233 000, roget Sild 395 000, Ansios 321 000, Hummer 429 000, Fiskeguano 1 079 000, m. m. De 33.4 Mill., som ifølge det ovenfor Oplyste udgjør den samlede Værdi for 1890 af andre norske Udforselsvarer end Fiskeprodukter og Trævarer (hvorunder ogsaa Træmasse med 10 1/2 Mill. og Fyrstikker med 2 Mill.), er fordelt paa en stor Mængde tildels meget forskjelligartede Gjenstande, hvoraf ingen endog kun tilnærmelsesvis kan maale sig med de nævnte to Hovedartikler, men som dog for hvert Aar voxe baade i Antal og Betydning. Idet man angaaende disse Udførselsvarer henviser til de i Tabelværket indeholdte Oplysfinger, skal man her indskrænke sig til at meddele en Fortegnelse over samtlige de Artikler, hvis Exportværdi i et af Aarene 1889 og 1890 har oversteget en halv Million Kroner. Disse vare følgende: 1889. Søm og Spiger '2 956 000 3 333 000 Uldne Varer 2 955 000 2 674 000 Skind 2 547 000 2 527 000 Melk, kondenseret 1 812 000 2 011 000 Papir og Pap 1 245 000 1 778 000 Smør, almindeligt 464 000 380 000 kunstigt (Margarin) 1 353 000 1 334 000 Bomuldsvarer 1 179 000 1 316 000 Ertser og Malme 1 617 000 1 273 000
XII 188y. 189e. Is 875 000 1 271 000 Kobber, raffineret og gammelt Metal 705 000 1 067 000 Apatit 927 000 1 001 000 Sten, huggen 647 000 819 000 Affaldsmel 296 000 709 000 Saalelæder 580 000 641 000 Glasvarer 606 000 591 000 Heste 877 000 557 000 Maskiner 1 008 000 535 000 Faar og Lam 660 000 425 000 Af mindre Udførselsartikler, der dog i 1890 udgjorde et Belob af over 000, kan mærkes: Bøger, Hornkvæg, Fugle- og andet Vildt, Hermetik, Havre, 01, Bomuldsgarn, Rebslagerarbeide, Lin-, Hampe- og Jutevarer, Hatte og Huer, Hvalbarder, -Bundtmagerarbeide, Lin- og Rapsolie, Oxalsyre, Lin- og Oliekager, Feltspat, Jod, Rujern og gammelt Jern, Nikkelsten, Skibe (332 000 ), Pianoforter, Lamper samt Bøger (487 000 ). Blandt de ovenfor særskilt nævnte Varer er, som det vil sees, en betydelig Del Indus/rifrembringelser. Idet man for disses Vedkommende henviser til de i Aargangen 1888 angivne Kilder samt derhos til nogle i «Statistik over Norges Fabrikanlæg ved Udgangen af 1885» indtagne Opgaver for Aarene 1883-1888, hidsættes nedenstaaende Oversigt over den samlede Udførsel af norske Industrifrembringelser (iberegnet bl. a. Træmasse, men ikke høvlet Trælast og heller ikke Medicintran eller andre Transorter): 1866-1867 gjennemsnitlig 1 477 000 1876-1877 10 215 000 1885 20 097 400 1886 21 159 500 1887 23 450 1888 26 684 300 1889 30 797 000 1890 32 394 200 Forøvrigt henvises til Anhanget til nærværende Indledning samt til Tabelværket. Det Statistiske Centralbureau, Kristiania den 6te Juni 1891. A. N. '<leer. Aug. C. Mohr.
Anhang.
XIV A. Norges s- Aar. væ g t. Indførsel.Udførsel. Kilogram. Kilogram. 2 3 4 5 Indførsel Udførsel. Kilogram. og Indførsel. Kroner. vaerdi. Udførsel. Kroner. 1866-1870 gj.snitlig 649 563 000 1 247 238 000 1 896 801 000 410 000 73 280 000 1871-1875 - I 826 856 000 1 398 836 000 2 225 692 000 153 679 000 106 218 000 1876-1880') 1 016 355 000 1 338 564 000 2 354 919 000 156 123 000 103 368 000 1881-1885 1 289 012 000 1 741 663 000 3 030 675 000 158 237 000 114 833 000 1886-1890 1 582 600 000 1 936 009 000 3 518 609 000 165 505 000 119 119 000 1881 1 167 651 000 1 583 180 000 2 750 831 000 164 997 000 120 934 000 1882 1 224 417 000 1 677 961 000 2 902 378 000 160 475 000 122 955 000 1883 1 303 287 000 1 695 887 000 2 999 174 000 161 315 000 116 139 000 1884 1 327 113 000 2 102 860 000 3 429 973 000 158 795 000 112 199 000 1885 1 422 594 000 1 648 427 000 3 071 021 000 145 605 000 101 938 000 1886 1 363 566 000 1 694 552 000 3 058 118 000 135 169 000 102 844 000 1887 1 376 483 000 1 778 297 000 3 154 780 000 133 691 000 106 628 000 1888 1 620 223 000 1 859 586 000 3 479 809 000 158 397 000 122 356 000 1889 1 822 149 000 2 179 929 000 4 002 078 000 191 608 000 132 669 000 1890 1 730 581 000 2 167 681 000 3 898 262 000 208 659 000 131 096 000 ') Fra og med 1876 er benyttet den,, tilstedeværende» Folkemængde og for tidligere Aar den.11j emmehorende» B. Indførselsværdi og Aar. I I 2 3 1 4 5 j 6 j 7 8 A. In dførselsværdi en fordelt efter Beskaffenheden af de Behov, der søges tilfredsstillede a b. c. d. e. f. g. h. Indførsel: For- Beklæd- Husnings- tilbehør tærings- Og og Udg en _ Toilet- styrsgjen-gjen stande. stande. stande. Samlet Indførsel (Guld, Sølv og rede Penge undtaget). Kunstgjenstande, Boger, Papir etc. Produktions- Skibsfornodenhedefor- (Raa- nodenstoffe etc.). heder. Skibe. Maskiner, Redskaber og lignende Produktionsmidler. til Forbrug (a-d). i Produk- tions- øiemed (e-h). Absolute Tal: 1866-1870 gj.sn. 51 880 13 750 5 650 760 1871-1875 67 800 24 409 11 010 1 650 1876-1880 78 311 22 841 12 590 1 960 1881-1885 71 285 26 195 11 923 2 566 1886-1890 67 769 26 787 13 020 2 581 1886 59 743 23 526 10 844 2 418 1887 56 682 22 016 11 131 2 375 1888 67 834 25 614 12 233 2 417 1889 74 840 30 600 14 686 2 701 1890 79 749 32 177 16 204 2 995 moo moo moo moo moo moo Kr moo moo moo moo Procent: Pct. Pct. Pct. Pct. 1866-1870 gj.sn. 51.7 13.7 5.6 0.7 1871-1875 - 44.1 15.9 7.2 1.1 1876-1880 50.2 14.6 8.1 1.3 1881-1885 45.0 16.6 7.5 1.6 1886-1890 40.9 16.2 7.9 1.6 1886 44.2 17.4 8.0 1.8 1887 42.4 16.5 8.3 1.8 1888 42.8 16.2 7.7 1.5 1889 39.0 16.0 7.7 1.4 1890 38.2 15.4 7.8 1.4 20 580 30 790 28 781 33 950 39 685 31 612 33 053 37 768 47 116 48 878 Pct. 20.5 20.0 18.5 21.5 24.0 23.4 24.7 23.9 24.6 23.4 2 080 3 230 2 350 1 747 1 048 781 711 1 067 1 189 1 492 Pct. 2.1 2.1 1.5 1.1 0.6 0.6 0.5 0.7 0.6 0.7 3 540 9 180 4 750 6 054 9 157 1 433 3 765 7 016 14 681 18 888 Pct. 3.5 6.0 3.0 3.8 5.5 1.1 2.8 4.4 7.7 9.1 2 170 5 610 4 540 4 518 5 458 4 812 3 958 4 448 5 795 8 276 Pct. 2.2 3.6 2.8 2.9 3.3 3.5 3.0 2.8 3.0 4.0 72 040 104 869 115 702 111 969 110 157 96 531 92 204 108 098 122 827 131 125 Pct. 71.7 68.3 74.2 70.7 66.6 71.4 69.0 68.2 64.1 62.8 28 370 48 810 40 421 46 269 55 348 38 638 41 487 50 299 68 781 77 534 Pct. 28.3 31.7 25.8 29.3 33.4 28.6 31.0 31.8 35.9 37.2 I000 410 153 679 156 123 158 238 165 505 135 169 133 691 158 397 191 608 208 659 Pct.
omsætning med Udlandet. XV 6 11 8 9 I0 Indførsel og Udførsel. Kroner. Middelfolkemengde. Værdi pr. Indbygger. Indførsel. Indførsel og Udførsel. Udførsel. Kroner. Kroner. Kroner. Aar. 173 690 000 1 723 000 58.30 42.50.80 gj.snitlig 1866-1870. 259 897 000 1 774 000 86.60 59.90 146.50 1871-1875. 259 491 000 1) 1 866 000 83.70 55.40 139.10 1876-1880. 273 070 000 1 921 000 82.40 59.80 142.20 1881-1885. 284 624 000 1 972 000 83.90 60.40 144.30 1886-4890. 285 931 000 1 915 000 86.20 63.20 149.40 1881. 283 430 000 1 913 000 83.90 64.30 148.20 1882. 277 454 000 1 914 000 84.30 60.70 145.00 1883. 270 994 000 1 923 000 82.60 58.30 140.90 1884. 247 543 000 1 938 000 75.10 52.60 127.70 1885. 238 013 000 1 954 000 69.20 52.60 121.80 1886. 240 319 000 1 967 000 68.00 54.20 122.20 1887. 280 753 000 1 975 000 80.20 62.00 142.20 1888. 324 277 000 1 980 000 96.80 67.00 163.80 1889. 339 755 000 1 985 000 105.10 66 00 171.10 Folkeimengd e. Udførselsværdi.. 213 '4-15 16 17 18 7-- 19 20 21 22 B. Udførsel sv xrdi en fordelt efter de Næringsveie, der afgive Gjenstande til Udførsel: a, b. c. d. e.! f. g. h. Udførsel: dukter af Jordbrug og Fædrift Pro- Pro- Pro- Produkter af dukter at Fiskeri - (lukter af Sæl- Mineralriget, Skovdrift og` produkter. uforar- Hvalfangst og; Tra, etc. industri. samtjagt. beidede., Produkter af Mineralriget, halv-eller helfor. ædlede, samt Metaller. Pro" kteraf Pro - dukter af (Ilikter spinde_,. andre og Væveindustrieii. Industrigrene. '- af norske Varer. Samlet af Udforsel (Glad, -Solv fremmede og rede Varer. Ptemle taget). A ar. moo moo moo moo moo moo, moo moo moo. moo Kr: moo 1 970 3 860 31 038 44 951 660 1 020 33 328 41 791 1 999 3 860 1 770 580 1 090 3 220 2 610 2 350 72 435 103 662 845 2 556 73 280 186 6-70. 106 218 187 1-75. 4 880 38 801 1 180 43 140 2 830 3 500 3 060, 3 670 ' 101 061 2 307 103 368 1876-80. 7 340 42 859 1 910 42 920 4 802 4 480 4 070 3 483 111 864 2 969 114 833 188 1-85. 8 902 7 442 7 482 42 482 37 055 37 232 2 366 1 614 2 213 42 320 36 956 38 925 2 925 2 722 2 904 6 497 5 483 5 914 4 325 3 731 3 652 3 997 3 523 3 652 113 548 98 921 101 845 5 571 3 923 4 783 119 119 1886-90. 102 844... 1886. 106 628... 1887. 8 549 10 475 10 563 43 668 50 280 44 172 2 791 2 557 2 657 44 661 44 135 46 920 3 046 2 918 3 037 6 539 7 017 7 529 4 147 5 128 5 177 3 229 3 400 4 377 116 630 125 910 124 432 5 726 6 759 6 664 122 356... 1888. 132 669... 1889. 131 096... Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. 2.7 3.6 4.8 6.4 7.5 42.4 42.3 37.3 37.3 35.7 0.9 1.0 1.1 1.7 2.0 45.5 39.4 41.9 37.2 35.6 2.7 3.6 2.7 4.2 2.4 2.4 3.0 3.4 4.0 5.5 0.8 2.5 3.0 3.5 3.6 1.5 2.2 3.6 3.1 3.1 98.9 97.6 97.8 97.4 95.4 1.1 2.4 2.2 2.6 4.6 186 6-70. 187 1-75. 187 6-80. 188 1-85. 188 6-90. 7.2 7.0 7.0 7.9 8.1 36.0 35.0 35.7 37.8 33.7 1.6 2.1 2.3 1.9 2.0 36.0 36.5 36.5 33.3 35.8 2.6 2.7 2.5 2.2 2.3 5.3 5.5 5.3 5,3 5.7 3.6 3.9 3.3 3.4 3.4 2.6 3.9 2.6 4.0 3.3 96.2 95.5 95.3 94.9 94.9 3.8 4.5 4.7 5.1 5.1... 1886.... 1887.... 1888.... 1889.
XVI C. Den udenrigske Omsætning 3 4 I. Værdi. Lande. I Gjennemsnit: I hvert af 187 6-1880 1 881--1 885.1 1886- I888. ikr, A. Indforsel. I. 41 985 600 41 459 48 035 700 44 223 800 2. 43 061 200 45 942 400 43 722 600 42 590 700 3. Sverige 13 034 700 17 435 19 600 800 19 443 600 4. Rusland og Finland 16 946 200 5. Lande udenfor Europa 4 565 400 13 922 500 5 625 700 17 654 500 7 521 700 20 551 600 6 413 700 6. 16 875 400 14 552 900 9 190 600 8 977 000 7. Nederlandene 6 427 900 5 560 500 6 200 400 5 751 400 S. Belgien 2 474 700 2 665 4 963 400 4 411 500 9. Frankrige 6 955 000 6 233 900 4 148 000 3 222 000 R. Udfrrsel. 1. 32 766 700 38 186 400 38 845 600 39 768 200 2. Sverige 11 675 13 828 17 202 500 17 022 600 3. 16 839 000 15 337 000 15 647 500 16 327 900 4. Spanien 9 874 600 11 825 400 10 496 000 10 498 700 5. Frankrige 8 208 900 8 929 000 7 809 300 8 885 700 6. Nederlandene 5 898 6 007 300 5 730 500 5 700 700 7. Lande udenfor Europa 1 813 200 2 887 600 4 751 800 4 536 200 8. Belgien 2 438 500 3 417 300 5 381 300 5 664 600 9. 5 216 800 6 053 700 5 030 6 001 600 1 0. Italien og østerrige 3 283 200 3 267 500 4 065 4 481 000 II. Rusland og Finland 3 400 800 4 166 600 3 205 300 2 827 800 C. Samlet Om petning. I. 74 752 300 79 645 500 86 881 300 83 992 000 2. 59 900 200 61 279 400 59 370 58 918 600 3. Sverige 24 709 800 31 263 200 36 803 300 36 466 200 4. Rusland og Finland 20 347 000 5. Lande udenfor Europa 6 378 600 18 089 8 513 300 20 859 800 12 273 500 23 379 400 10 949 900 6. 22 092 200 20 606 600 14 220 700 14 978 600 7. Nederlandene 12 326 000 11 567 800 11 930 900 11 452 8. Frankrige 15 163 900 15 162 900 11 957 300 12 107 700 9. Spanien 10 663 400 12 895 800 11 051 400 10 941 700 IO. Belgien 4 913 200 6 082 400 10 344 700 10 076 I I. Italien og Østerrige 3 676 900 3 733 600 4 650 600 4 798 000
med de vigtigste Lande. XVII,1, 1 6 1 8 1 9 IO 1 II 12 II. Procentforhold. Aarene: I Giennemsnit: 1 hvert af Aarene: No. 1889. 1890. 1876-1880. 1881-1885. 1886-1888. 1889. 1890. Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. 59 985 900 66 128 300 26.9 26.2 29.0 27.9 31.3 31.7 1. 48 048 200 54 985 000 27.6 29.0 26.4 26.9 25.1 26.4 2. 21 763 000 23 124 700 8.4 11.0 11.8 12.3 11.4 11.1 3. 20 188 700 20 726 200 10.9 8.9 10.7 13.0 10.5 9.9 4. 8 077 700 9 611 400 2.9 3.6 4.5 4.0 4.2 4.6 5. 9 212 400 9 377 800 10.9 9.2 5.6 5.7 4.8 4.5 6. 7 475 700 8 054 900 4.1 3.5 3.7 3.6 3.9 3.9 7. 6 162 800 6 519 900 1.6 1.7 3.0 2.8 3.2 3.1 8. 4 705 5 833 200 4.3 3.9 2.5 2.0 2.5 2.8 9. 43 600 900 42 250 000 31.7 33.3 32.6 32.5 32.9 32.2 1. 20 648 300 19 631 300 11.3 12.0 14.4 13.9 15.6 15.0 2. 17 047 700 18 227 000 16.3 13.3 13.1 13.3 12.8 13.9 3. 11 773 200 11 974 9.6 10.3 8.8 8.6 8.9 9.1 4. 8 004 000 7 087 500 7.9 7.8 6.6 7.3 6.0 5.4 5. 6 319 500 6 223 5.7 5.2 4.8 4.7 4.8 4.7 6. 6 128 700 5 845 400 1.8 2.5 4.0 3.7 4.6 4.5 7. 6 020 400 5 328 700 2.4 3.0 4.5 4.6 4.5 4.1 8. 4 759 800 5 305 800 5.0 5.2 4.2 4.9 3.6 4.0 9. 3 701 500 4 459 500 3.2 2.8 3.4 3.7 2.8 3.4 10. 3 682 900 3 095 300 3.3 3.6 2.6 2.3 2.8 2.4 11. 103 586 800 108 378 300 28.8 29.2 30.5 29.9 31.9 31.9 1. 65 095 900 73 212 000 23.1 22.4 20.9 21.0 20.1 21.6 2. 42 411 300 42 756 000 9.5 11.4 12.9 13.0 13.1 12.6 3. 23 871 600 23 821 500 7.8 6.7 7.3 8.3 7.4 7.0 4. 14 206 400 15 456 800 2.5 3.2 4.3 3.9 4.4 4.6 5. 13 972 200 14 683 600 8.5 7.5 5.0 5.3 4.3 4.3 6. 13 825 200 14 278 000 4.8 4.2 4.2 4.1 4.3 4.2 7. 12 709 12 920 700 5.8 5.5 4.2 4.3 3.9 3.8 8. 112 685 400 12 618 800 4.1 4.7 3.9 3.9 3.9 3.7 9. 12 183 200 11 848 600 1.9 2.2 3.6 3.6 3.7 3.5 10.. 4 547 5 574 200 1.4 1.4 1.6 1.7 1.4 1.6 11.
XVIII 189 ' D. De vigtigste norske Byers udenrigske Omsætning. 23 4 5 6 I Gjennemsnit: I hvert af Aarene: Byer. 1876-188o i88i-i885 1886-1890 1888. 1889. K r. _ 1. Værdi. A. indfrrsel: Kristiania 2. Bergen 3. Trondhjem 4. Suns at disse Byer 5. De øvrige Byer... 6. 66 244 500 27 465 600 12 391 500 106 101 600 50 021 300 156 122 900 73 741 000 26 901 300 10 727 400 111 369 700 46 867 600 158 237 300 84 231 200 27 808 000 12 483 300 124 522 500 40 982 200 165 504 700 79 842 200 29 212 800 11 752 120 807 97 848 700 31 185 800 14 086 300 143 120 800 37 589 600 48 487 300 158 396 700 191 608 105 994 000 33 065 300 16 026 000 155 085 300 53 573 600 208 658 900 1)). Udfifrsel: T. Kristiania 2. Bergen 3. Trondhjem 4- Sum af disse Bytr 5. De øvrige Byer 6. C. Samlet Omsætning: I. Kristiania 2. Bergen 3. Trondhjem 4. Sum af disse Byer 5. De øvrige Byer... 6. 21 238 300 18 107 3 007 800 42 353 200 61 015 400 103 368 600 25 691 000 16 998 4 206 200 46 895 300 67 937 800 114 833 87 482 800 99 432 000 45 572 700 43 899 400 15 399 300 14 933 600 148 454 800 158 265 000 111 036 700 114 805 400 259 491 500 273 070 400 28 844 900 19 959 800 7 318 700 56 123 400 28 739 31 727 800 20 647 500 20 636 400 9 007 900 8 577 600 58 394 500 60 941 800 62 995 600 63 962 71 727 300 119 119 000 122 356 600 132 669 113 076 47 767 800 19 802 000 180 645 900 103 977 800 284 623 700 108 581 300 129 576 500 49 860 300 51 822 200 20 760 000 22 663 900 179 201 600 204 062 600 101 551 700 120 214 600 280 753 300 324 277 200 32 949 700 21 666 800 8 332 62 948 600 68 147 900 131 096 500 138 943 700 54 732 24 358 218 033 900 121 721 500 339 755 400 11. Procentforhold. Pct.,-1. InaWrsel: Pct. I. Kristiania 2. Bergen 3. Trondhjem 4. Sum af disse Byer 5. De øvrige Byer.. 6. 42.5 17.6 8.0 68.1 31.9 46.6 17.0 6.8 70.4 29.6 Pct. 50.9 16.8 7.5 75.2 24.8 Pct. 50.4 51.1 18.5 16.3 7.4 7.3 76.3 74.7 23.7 25.3 Pct. 50.8 15.8 7.7 74.3 25.7 Udførsel: I. Kristiania 2. Bergen 3. Trondhjem 4. Sum af disse Byer 5. De øvrige Byer. 6. 20.6 17.5 2.9 41.0 59.0 22.4 14.8 3.6 40.8 59.2 24.2 16.8 6.1 47.1 52.9 23.5 23.9 16.9 15.6 7.3 6.4 47.7 45.9 52.3 54.1 25.1 16.5 6.4 48.0 52.0 C. Sandet Omsætning. i. Kristiania 33.7 2. Bergen 17.6 3. Trondhjem 5.9 4. Sum af disse Byer. 57.2 5, De øvrige Byer. 42.8 6. 36.4 16.1 5.5 58.0 42.0 39.7 16.8 7.0 63.5 36.5 38.7 39.9 17.7 16.0 7.4 7.0 63.8 62.9 36.2 37.1 40.9 16.1 7.2 64.2 35.8
XIX E. Toldforandringer. Vareslags. Toldsatser. A. In(i'fri'sel. Cacao-Bønner og Skaller Maismel Lugtende Vande, andre Cikorierødder etc Sirup, almindelig (og Melasse) 189o-3 /6 1891. IV, I889--"/6 Kroner. Kroner. 0.05 pr. 0.50 pr. mo 0.50 pr. 0.05 --» fri 0.12 pr. 0.15» a. v. 10 Pct. 0.07 pr. 0.-04» E. Udforsel. Tømmer og Trælast af alle Slags : i Stykker over 19 dm.s Længde... 0.20 pr. M3 0.33 pr. m3 Anm. Ina'forscl: «Kobber, Retorter, Telegrafhatte» er tilføjet «Kar til galvaniske Elementer og Akkumulatorer», «Arb. af Jord eller Ler : Digler etc.» er tilføjet «Krybber eller aabne Render», «Klæder og Pynt, gjennemtrukne etc.» er tilføjet «ligeledes med Overdrag af Celluloid», «Lugtende Vande: b. andre» er tilføiet «hvorunder Vande til Toiletbrug», «Mandler og Mandelklid«er tilføjet ((hvorunder Aprikoskjerner», ((Maskiner etc., hvorunder Maskinpakning etc.» er tilføjet (<Maskintouge», (<Tapeter etc.» er tilføiet «Spolehylser og Sneller», «Surbrønds- eller mineralske Vande» er tilføjet «hvorunder Kulsyre», «Telegrafapparater etc.» er tilføjet «og andre e!ektriske Apparater, derunder ogsaa galvaniske Elementer og Akkumulatorer samt Dele dertil etc.». Kreditoplag-sret er ophævet for: «Korinter», <<Figen» og 0Mandler. F. Toldindtraderne for de i fiskal Henseende vigtigste Artikler. Vareslags. 2 3 4 I Gjennemsnit : 5 6 7 8 I Aarene : 18 72-74 1875-77 1878-80 ISM 83 1884-86 1887-89 1889 0 l000 -woo i000 I000 i000 i000 l000 464 Kornvarer 651 827 842 930 1 233 1 455 1 562 Kaffe 1 980 2 172 2 515 2 801 2 972 2 688 2 766 2 457 The 92 118 110 122 119 143 173 146 Sukker, alle Slags. 2 536 3 026 3 400 3 904 4 485 4 785 5 062 5 525 Sirup, almindelig.. 228 303 280 335 328 287 255 186 Tobak 1 416 1 636 2 200 2 032 2 205 2 588 2 920 2 996 Andre Kolonialvarer 272 337 343 391 422 459 495 503 Brændevin og Spiritus 1 504 3 032 1 280 730 656 719 624 748 Vin 280 315 270 281 187 196 255 293 Manufakturvarer.. 1 764 1 797 1 516 1 868 2 150 1 988 2 367 2 461 Paraffinol., Petroleum 229 289 634 854 1 036 1 215 1 347 1 315 Salt (Kogsalt).... 420 402 352 402 295 368 403 331 Samlet Indførselstold efter Toldregnskaberne*) 12 888 15 858 15 230 16 554 17 946 18 878 20 906 21 086 *) Aaret regnet fra Iste Februar til 31te Januar.
XX G. Beregnet Forbrug pr. Indbygger af Kaffe, Sukker, Sirup og Tobak. 2 3 4 Aar. Kaffe. Sukker. Sirup. Tobak. Kilogram. Kilogram. Kilogram. Kilogram. 1866-1870 gjennemsnitlig 3.25 3.45 1.55 1.00 1871-1875 3.30 4.40 1.90 1.15 1876-1880 3.49 4.91 2.36 1.20 1881-1885 3.74 5 31 2.59 0.85 1886-1890 3.52 6.12 3.01 0 81 1886 3.80 5.78 2.47 0.85 1887 3.15 5.57 2.33 0.85 1888 3.56 5.93 2.95 0.79 1889 3.48 6.31 3.21 0.78 1890 3.63 6.99 411 0.80 H. Beregnet Forbrug af Brændevin af Pct.s Styrke samt deraf erlagt Told- og Tilvirkningsafgift. 3 4 Aar. Middelfolkemængde. Forbrug'). Forbrug pr. Indbygger. Told- og Tilvirkningsafgift. Liter. Liter. Kroner. 1866-1870 gjennemsnitlig 1 723 000 4 176 000 2.42 2 908 000 1871-1875 1 774 000 5 037 000 2.84 3 931 000 1876-1880 1 866 000 4 546 000 2.44 4 630 000 1881-1885 1 921 000 3 293 000 1.71 3 767 000 1886-1890 1 972 000 3 004 000 1.52 3 835 000 1886 1 954 000 2 953 000 1.51 3 430 000 1887 1 967 000 2 784 000 1.42 3 143 000 1888 1 975 000 3 013 000 1.53 3 895 000 1889 1 980 000 3 169 000 1.60 4 448 000 1890 1 985 000 3 103 000 1.56 4 257 000 1) Gjennemsnitsstyrken for indført Brændevin og Spiritus saint den indenlandske Produktion har i de sidste 5 Aar udgjort 23 4 Aar. For Brændevin Indenlandsk For Brændevin. For Spiritus. og Spiritus Produktion overhovedet. (a. ',Do Pct.). Pct. Pct. Pct. Liter. 1886 56.1 1887 1888 57.4 55.5 1889 55.4 1890 55.1 90.6 89.9 91 6 89.9 89.9 58.4 2 773 000 58.3 3 041 000 64.7 2 471 000 57.8 2 881 000 57.4 3 110 000
Tabeller.
Tabel 1. Summarisk Oversigt over den,m 1111MNIMMEN Varegrupper. Indførsel af fremmede Varer. Kilogram. 2 3 Varemængder. af norske Varer. Kilogram. Udførsel: af fremmede Varer. Kilogram. I. Levende Dyr 2. Madvarer af Dyr 3. Kornvarer 4. Kolonialvarer 5. Frugter, Havevæxter etc 6. Spirituosa og andre Drikkevarer 7. Spindestoffe 8. Garn og Traad, Rebslagerarbeide etc 9. Manufakturvarer af Spindestoffe 10. Haar, Fjxr, Skind, Ben, Horn og andre dyriske Stoffe I I. Fabrikater af Haar, Skind, Ben, Horn etc. - 12. Talg, Olie, Tjære, Gummier og lignende Stoffe 13. Fabrikater af Talg, Olie, Gummier etc. Trævarer, uforarbe' idede eller balvforarbeidede 15. Trævarer, forarbeidede 16. Farvestoffe og Farver 17. Forskjellige andre Plantestoffe IS. Papir og Arbeider al Papir 19. Andre Fabrikater af Plantestoffe 20. Mineralier: Raastoffe 21. Mineralier: Fabrikater 22. Metaller, raa og halvforarbeidede 23. Metaller i Arbeide 24. Skibe, Vogne, Maskiner etc 25. \Tarer, som ikke kunne henføres til nogen af de foranstaaende Grupper 1890 4 178 938 23 439 015 278 031 515 35 257 599 7 358 808 3 268 117 9 094 320 2 990 689 6 189 162 9 669 531 205 695 27 874 979 898 766 120 160 511 24 957 387 4 675 196 11 466 955 4 131 172 354 117 927 501 752 16 229 405 52 026 091 16 851 424 142 596 894 1 974 816 177 089 826 3 572 143 2 532 1 650 871 1 514 185 1 706 194 694 876 1 302 398 33 902 610 16 8:32 2:3 759 350 227 264 1 026 174 877 195 747 441 380 641 11 553 169 8 325 022 20 345 551 452 715 68 371 753 5 458 107 10 220 432 4 617 092 1 169 190 261 357 1 :30 580 82S 2 129 996 S4S 3 000 3 051 005 1 243 788 1 775 763 15 245 27 216 20 323 17 922 58 474 849 613 892 1 415 328 13 690 521 058 20 905 692 1:3 4:37 143 728 434 210 78 6 502 848 130 336 332 011 78 992 106 033 23 253 3: 683 935 1889 1888 1887 1886 1885 1884 1883 188 9 1881 1 822 148 719 2 147 249 143 32 680 342 1 620 223 315 1 833 891 828 25 694 589 1 376 483 029 1 761 469 967 16 826 560 1 363 566 310 1 680 938 373 13 613 682 1 422 593 654 1 632 871 187 15 556 817 1 327 113 295 2 091 210 253 11 649 651 1 303 286 727 1 675 762 226 20 125 474 1 224 416 905 1 661 466 646 16 493 976 1 167 650 825 1 574 714 959 8 464 575 ') Desuden Mynt og Myntmetal: 1889. 1888. 1887. 357 Indførsel 400 239 700 391 000 ' 4 236 300 Udførsel 2 900-418 500-361 600-749 400 Anm. I Krone s Reichsmark 0.055069 ct I fr. 39 cent.
, samlede Indførsel og Udiorse l. 5 6 7 8 9 Værdi. Toldbeløb. Indførsel af fremmede Varer. Kroner. Udførsel: af"fremmede af norske Varer., Varer. Kroner. Kroner. Indførselstold, Indtørselstold,,.. lidførselstold, : beregnet efter de, beregnet efter de ifolge Tabel beregnet,net efter de 2, ifocge Tabel 2 kfr. 3 og 4, ifølge Tabel 3 indforteudførte forbrugte Varemamgder. Varemængder. Varemamgder. Kroner. Kroner. Kroner. No. 1 754 900 1 185 200 2 500 1 13 847 900 43 885 500 1 425 300 309 308 308 190 2 33 557 400 488 800 184 700 1 547 018 1 561 867 23 217 900 6 700 1 699 900 12 805 542 11 813 072 4 2 825 500 184 400 18 900 750 056 761 033 5 3 838 800 390 000 40 700 1 134 310 1 149 742 6 7 704 SOO 263 10 200 7 6 099 500 599 700 42 000 188 944 188 525 8 24 128 600 4 356 200 127 600 2 473 114 2 461 456 9 6 614 700 6 791 900-1 098 467 769 344 986 10 1 530 400 174 6 900 106 559 105 768 11 7 801 500 7 332 200 246 800 1 777 451 1 678 207 12 1 048 200 63 900 23 200 125 830 132 687 13 3 774 800 31 014 18 500 4 259 4 259 321 243 14 2 258 600 12 904 300 1 118 52 037 51 494 15 1 072 SOO 213 300 4 600 81 803 77 438 16 2 253 600 938 600 13 900 12 170 10 870 17 1 781 500 1 777 600 70 200 96 856 96 788 18 305 200 59 600 25 020 25 010 19 16 126 500 3 036 800 163 900 353 136 338 519 20 2 513 500 1 829 600 45 170 378 162 716 21 8 091 1 537 600 50 300 10 10 22 7 937 000 3 626 900 42 212 315 210 804 23 26 033 400 1 061 500 110 000 97 121 96 863 24 2 540 800 710 500 800 124 880 123 674 25 b2os 65S 900 1) 124 432 6 664 400 22 915 8S6 21 704 008 321 243 1890 191 608 125 910 400 6 758 700 22 764 819 21 179 468 416 489 1889 158 396 700 116 630 500 5 726 20 493 632 19 460 993 411 562 1888 133 691 300 101 845 SOO 4 782 600 16 716 794 16 914 182 513 839 1887 135 168 500 98 921 600 3 922 600 18 944 097 17 933 309 556 472 1886 145 604 600 97 760 900 4 177 200 17 815 167 17 935 899 576 516 1885 158 795 600 109 583 000 2 615 800 19 711 284 18 098 970 627 742 1884 161 314 600 1.13 013 500 3 125 500 18 234 503 17 424 371 635 349 1883 160 474 600 119 855 3 500 17 085 431 17 198 720 670 827 1882 164 996 900 119 107 800 1 826 300 17 345 878 15 174 026 673 912 1881 1886. 1885. 1884. 1883. 1882. 1881. 1 813 900 1 011 ' 344 600 689 300 210 200 257-865 800-396 000-803 000-180 600-961 600-932 200
tiandel 1 8 9. Tabel 2. Mængde, Værdi og Told- 2 a r es I a g s. Antagen Va2g0).Værdi pr. Vxrdi2). Toldbelob 3). 7'"( 1. Levende Dyr. Eeste og Føl 649 Stkr. flornkvxg 14 862 - Faar og Lam 5 050 - Svin 15 730 -- A ndre Dyr 324 500 2 972 400 * 75 750 * 786 500* 19 788 * 4) 400.00 4) 80.00 4 ) 10.00 4) 15.00 1.00 259 600 1. 189 000 50 500 236 000 19 800 64 65 65 65 65 falt 1 1; S 93ti 1 7:i-1 900 r. Madvarer af Dyr. 3 Kjod, røget 334 0.70 2 300 363 74 ellers Flesk, røget 6 160 340 0.35 2 156 75 12 548 1.50 18 800 1 931 74 - ellers 9 733 570 0.57 5 548 75 Rullepolser 95 1.00 75 Føler og Tunger 112 760 1.20 135 300 7 015 73 Corned Beef etc., bermetisk ned lag t Andre Konserver af Dyr (llermetik) Posteier og indkogt Kj odsuppe (Bouillon) Kjø(lpulver Fisk, fersk saltet eller tørret syltet, krydret ( Sardeller og Ansios eller nedlagt anden Ost. Smør, almindeligt 38 802 0 75 29 3 627 67 41 907 1.40 58 600 13 853 68 3 446 6.00 20 700 1. 364 71 867 7.00 6 72 855 653 *0.30 256 700 70 1 685 010 0.17 286 400 70 27 311 1.40 38 200 3 139 66 3 072 1.00 3 772 69 397 760 1.20 477 300 67 410 365 2 451 030 1.40 3 431 400 171 640 444 - kunstigt (Margarin) 397 860 0.90 358 38 194 444 Smult og Ister Melk, frisk Æg 870 630 0.55 478 800 87 5 000 *0.08 400 550 638 020 0.85 542 300 547 I 23 439 015 13 S47 900 309 308 1 ) 2) 3 ) 4) Ved Opgaverne over Vægt forstaaes paa enkelte Undtagelser nær Varernes Nettovægt ; for de med * betegnede Opgaver er Vægten beregnet i det statistiske Centralbureau. Ved Opgaverne over Værdi forstaaes Varernes beregnede Værdi i norsk Havn uden Tillæg af indforselstold. Toldbclobet er beregnet ved at sammenholde de opgivne Indforselsmængder med Tarifsatserne, hvorved der er taget Hensyn til de i visse Tilfælde (navnlig for Indforselen fra Sverige) bestemte lavere Satser samt til de i Aarets Lob foregaaede Toldforandringer. pr. Stk.