Underretningspligt Hvornår Hvordan og hvorfor?
Hvem skal underrette: Almindelig underretningspligt (servicelovens 154) : Omfatter alle privat personer som får kendskab til, at et barn/en ung udsættes for vanrøgt, nedværdigende behandling, lever under forhold, der kan bringe dets sundhed eller udvikling i fare Skærpede underretningspligt (servicelovens 513) : Omfatter personer der udøver offentlig tjeneste eller offentligt hverv. Der er tale om en personlig pligt, og den enkelte fagperson er ansvarlig for at reagere og handle på egen bekymring
Hvornår skal der underrettes: Når jeg får kendskab til eller grund til at antage, at der er behov for støtte - uanset hvad der er årsag til behovet Det er ingen forudsætning, at barnet rent faktisk kan opnå særlig støtte Når barnet eller den unge har vanskeligheder ud over, hvad der er almindeligt for alder og udviklingstrin med hensyn til leg og indlæring og socialt i samlivet med andre børn og voksne Når forældrene har vanskeligheder med f.eks. misbrug, psykisk lidelse eller svære sociale belastninger, som har konsekvenser for barnet/den unge også det ufødte barn Når barnet eller den unge er ude i misbrug, kriminel adfærd eller har andre svære sociale vanskeligheder Når barnet eller den unge er truet på sin sundhed eller udvikling eller udsat for omsorgssvigt, vold eller andre overgreb
Hvad skal en underretning indeholde: Bør være skriftlig og underskrevet af den, der underretter Indeholde barnets data og oplysning om forældremyndigheds-indehaver Baggrund for underretningen Beskrivelse af det, der giver anledning til bekymringen Hvad giver anledning til bekymring for barnets udvikling og trivsel Hvor længe har jeg været bekymret Barnets ressourcer Barnets familieforhold Forældrenes indstilling (er de bekymrede, vil de samarbejde mv.) Undlad at gætte på årsager til barnets vanskeligheder Undlad at pege på foranstaltninger til afhjælpning af problemerne Skriv på linjerne og ikke imellem linjerne Det kan være lige præcist din underretning, der sikrer barnet/familien hjælp
Hvad sker der: Underretningen registreres ved modtagelse i kommunen og videresendes til den familierådgiver, der skal behandle den Familierådgiveren påbegynder en afdækning af barnets/familiens forhold Der rettes henvendelse til familien, som indkaldes til møde Underretningen gennemgås, og forældrene har ret til en kopi Der foretages vurdering af, hvorvidt der skal foretages en børnefaglig undersøgelse Undersøgelsens løber maximalt 4 måneder og inddrager relevante samarbejdspartneres viden Undersøgelsens konklusion giver grundlag for beslutning om iværksættelse af støtte/foranstaltninger Flytter familien til en anden kommune, sender Familieafdelingen en tværkommunal underretning til ny kommune
Omsorgsvigt og overgreb kategoriseres ofte på følgende måde: Aktiv mishandling eller omsorgssvigt: Fysisk f.eks. knoglebrud, sår, brandsår, blå mærker, hævelser Psykisk f.eks. trusler om vold eller indespærring, krænkende tale til barnet, barnet, ignoreres, barnet får at vide at det er værdiløst, ikke elsket eller uønsket Passiv omsorgsvigt: Fysisk f.eks. utilstrækkelig ernæring, hygiejne, påklædning, mangel på opsyn Psykisk f.eks. mangel på omsorg, tryghed og kærlighed (evt. som følge af misbrugsproblemer), overværelse af vold mod mor, barnets interesser og behov registreres ikke
Signaler, der kan være tegn på svigt eller fysiske overgreb (ikke udtømmende): Virker angst/skræmt Har koncentrationsvanskeligheder i skole eller institution Er ude af stand til at modtage indlæring bliver meget påvirket af uro fra omgivelserne Har problemer med at kontrollere impulser (f.eks. hyppige raserianfald, manglende kontrol over sin vrede) Har en ændring i adfærd, som ikke kan henføres til almindelige udviklingsområder (søvnforstyrrelser, tab af glæde ved ting og aktiviteter, selvdestruktion, traumatiseret/tvangsagtig leg) Mangler nysgerrighed og interesse for omgivelserne. Fx kontaktproblemer, angst for berøring/øjenkontakt. Holder sig meget for sig selv eller bliver holdt uden for af andre. Er ude af stand til at etablere sociale kontakter med jævnaldrende kammerater. Klæber til de voksne eller tager afstand fra voksne Har fysiske tegn på omsorgssvigt (forsømt mht. mad, bad, søvn, påklædning, uplejet mv.) Viser tegn på fysisk vold eller overgreb (f.eks. blå mærker uden plausibel forklaring) Har mange fysiske klager (hovedpine, mavesmerter, underlivssmerter) Har spiseforstyrrelser (stærkt over- eller undervægtig) Forsømmer tit skolen Har misbrugs- og alkoholvaner, der slår negativt igennem på hverdagen Usynlig adfærd: Flittige stille børn, måske indadvendte, ængstelige eller med tendens til at isolere sig. En adfærd de voksne som regel værdsætter. Virker depressiv, ulykkelig og/eller socialt isoleret, skyldfølelser. Det er vigtigt at bemærke, at mange af ovennævnte symptomer og signaler også kan optræde i andre sammenhænge eksempelvis ved psykiske lidelser.
Signaler, der kan være tegn på svigt eller fysiske overgreb (ikke udtømmende): Hos det 0-2 årige barn skal du også være opmærksom på om barnet er: Er anspændt eller passivt, stille og tilbagetrukket Har vanskeligt ved at regulere søvn, mad, opmærksomhed og stimulation Udforsker omverdenen uden at søge støtte og anerkendelse fra voksne Er i særlig grad klynkende og virker utrygt
Sociale og adfærdsmæssige tegn og reaktioner på, at et barn / en ung kan være udsat for seksuelle overgreb (ikke udtømmende): Små børn: Ændring i adfærd Seksualiseret adfærd Overdreven/tvangspræget onani Usædvanlig interesse i og viden om seksualitet ud over alders- og udviklingsmæssigt niveau Koncentrationsvanskeligheder Leg med dukker, hvor seksuelle overgreb illustreres Regredierende adfærd, babysprog Udadreagerende, aggressiv adfærd, sparke, slå, bide Hyperaktivitet Følelse af frustration og vrede Frygt for og modvilje mod bestemte personer eller steder Umotiveret gråd Koncentrationsvanskeligheder ift. leg og samvær med andre Tavshed Påførelse af selvforskyldt smerte, banke hovedet ind i ting, trække i hår, skære i sin krop eller billeder Vær opmærksom på rødme eller rifter omkring mund, vagina eller endetarm
Sociale og adfærdsmæssige tegn og reaktioner på, at et barn / en ung kan være udsat for seksuelle overgreb (ikke udtømmende): Mellemstore børn: - Det samme som små børn og der udover: Indlæringsvanskeligheder, manglende koncentration Udviser voksen seksuel adfærd, går forførende, flirtende Påfaldende påklædning Begyndende selvdestruktiv adfærd Tab af kompetencer Begyndende udvikling af beskyttelsesstrategier Mobning Begyndende selvmordstanker
Sociale og adfærdsmæssige tegn og reaktioner på, at et barn / en ung kan være udsat for seksuelle overgreb (ikke udtømmende) : Teenagere: - Det samme som små og mellemstore børn, og der udover: Selvskadende adfærd, cutting, selvmordstanker- og forsøg Spiseforstyrrelser Alkohol og stofmisbrug Udvise pseudomodenhed Hemmelighedsfulde, skamfulde Udvikling af specielt kropssprog, kropsholdning, gangart
Inddragelse af forældre: Information om bekymring og underretning. Forældrene skal ikke være enig og har ikke indsigelsesret overfor din faglige vurdering Forsøg at opnå forældrenes samarbejde i forhold til at skaffe hjælp til barnet I akutte tilfælde: Hvis du har viden eller mistanke om fysisk eller psykisk mishandling, seksuelt misbrug eller andre strafbare forhold, betragtes situation som akut. Forældrene må ikke informeres af hensyn til barnets sikkerhed og politiets efterforskning. Kontakt Familieafdelingen og aftale forløbet herunder fremsendelse af skriftlig underretning. Det er Familieafdelingen, der afgør det videre forløb herunder anmeldelse til politiet
Hvad har jeg som underretter krav på: Kvitteringsskrivelse indenfor 6 arbejdsdage Oplysning om underretningen har foranlediget undersøgelse eller foranstaltning, når jeg selv henvender mig til Familieafdelingen
Hvis ikke forholdende bedres: Henvendelse til familierådgiveren har underretningen afstedkommet nogen handling? Ny underretning sendes hvis bekymringen øges/forholdene forværres Henvendelse til Ankestyrelsen
OBS: SISO hjemmeside link til Den professionelle tvivl. Tegn og reaktioner på seksuelle overgreb mod børn. Et fagligt vejledningsmateriale Kontakt familierådgiver/faglig koordinator i Familieafdelingen ved tvivl. Benyt muligheden for at fremlægge en sag anonymt og få rådgivning i, hvordan du skal handle