Nyhedsbrev Oktober November 2015 Fritidshjemmet Dronen Gammeltoftsgade 19, opgang. 27, 1355 KBH K E-mail: nicoju@dronen.kk.dk www.dronen.kk.dk TLF: 33 13 61 41 # 4 Efterårsferien: Mandag var vi i Tigerbutikken og købe cirkusdekorationer og lyskæder, som pynter i 3. Klasses-rummet og i legerummet til glæde for både børn og voksne. Tirsdag kom der en flok studerende fra universitetet, som gerne ville låne nogle børn til et spil, der omhandlede økonomi. Det ene var et bombespil, (sandsynlighedsregning) og det andet handlede om, at bygge med Lego (logistik og hurtighed). De børn, der havde deltaget fik et lille stykke legetøj. Onsdag tog vi på tur i Hareskoven, for at sanke til juledekorationer. Vi fik samlet en masse kogler, lidt gran og nogle svampe. Derudover legede vi gemmeleg og andre lege omkring bålet. Vi skulle også have haft snobrød, men ak heller ikke i år lykkedes snobrødsbagningen. Nicola havde lavet en rigtig lækker dej, men Denize og Jonas må i en eller anden søvngængeragtig bevægelse have mistet poserne med dej, for da vi skulle lave brødene, var poserne væk. På hjemturen fandt vi en af poserne ved Farimagsgade. I stedet lavede vi boller af dejen derhjemme. Kommende begivenheder: 29-10-2015 Lygtefest 20-11-2015 Frittens Julefest Bag for en sag TUSIND TAK til alle, der støttede børnetelefonen og kom og købte vores kager! Vi kender endnu ikke det samlede beløb vi har solgt for? Det får vi først at vide, når vi modtager vores diplom for deltagelse fra Børns Vilkår. Dukketeateret har holdt flyttedag og bor nu for en tid ude i køkkenet.
Torsdag tog vi i svømmehallen. Denne gang prøvede vi Valby vandkulturhus, som var en fed, fed, fed svømmehal med klatrevægge, hvirvelstrøm og rutsjebane. Ungerne syntes dog at Frederiksberg svømmehal er bedre, for der er rutsjebanen både længere, vildere og sjovere. Det var en god dag og vi var alle godt udkørte da vi kom hjem. Fredag blev vi hjemme på Dronen. Vi trængte til at få koblet lidt af og bare hygge i en rolig stund. Glemte ting og tøj Tjek venligst op på det, da det trænger til at blive ryddet op. Glemt tøj ligger på hylden eller hænger på knagerne under Find- Holger-billedet i gangen. Det, der ikke er hentet inden 1. december, vil blive givet videre til genbrug. Hver dag har vi fået lækker mad. Jon og Nicola lavede blandt andet boller i karry og pastasalat. Ud over det, har vi fået burger, stegt flæsk med persille sovs og et lækkert pålægsbord. Vi har spillet spil og hørt god musik og børnene har hygget sig på kryds og tværs af alle aldre. De voksne som ikke har været med på tur, har været praktiske grise ;) I den anledning er børnenes garderober blevet gennemgået og i de Skrot og Skrald værker, som har boet i garderoben i flere uger, er blevet ryddet op. Værkerne er nu blevet samlet på et bord og det, der ikke er blevet hentet, vil blive skilt ad og genbrugt til nye Skrot og Skrald ting. For fremtiden vil det være en stor hjælp, hvis I vil huske at tage jeres børns værker og tegninger med hjem, da det er svært at få rengjort gangarealerne ordentligt i det daglige. Denize, Jon, Jonas og Nicola
Teaterforestillingerne som skal vises til julefesten er skrevet færdige og børnene har siden sidst fået uddelt roller. Vi bruger tiden til at øve replikker og arrangement på scenen med børnene. Det ville være dejligt om I forældre vil huske børnene på, at få øvet sig derhjemme og for 3.klasses vedkommende få de ting med, de har lovet at medbringe. Vi har tre gange tilbage, så det er vigtigt de lærer deres replikker og placeringer på scenen udenad. Vi er også gået i gang med at sy kostumer, optage stemmer, billeder og lave dekorationer. Denize og Nicola På plænen har vi bevæget os og det har været sjovt og spændende. Vi valgte at dele børnene op så alle drengene var sammen den ene gang og alle pigerne den anden gang. Det blev til både makkerbold, stratego, Julefest på fritten er i år allerede fredag den 20.november klokken 18.00. Vi håber selvfølgelig på stor tilslutning og glæder os til at holde en hyggelig julefest med jer alle sammen. Der er flere, der har spurgt om det er hele Dronens julefest, og til dette kan vi svare, at det er det ikke. Det er kun fritidshjemmets julefest. Til gengæld vil vi selv påstå, at det plejer at være årets hyggeligste julearrangement! Så husk at tilmelde jer, samt at betale ude i køkkenet. fodbold, frisbee, fri leg m.m. I makkerbold skulle alle være sammen med en fra en anden klasse, på den måde lærte alle nogle at kende som de måske ikke lige leger med til hverdag. Det virker til, at de nyder, at kunne bevæge sig og lege sammen, så det er en stor succes. Denize og Jon
Lygtefest med 0.U. Det blev traditionen tro et rigtigt, rigtigt hyggeligt arrangement. Det var en dejlig tur rundt om søen. Som vanligt var der småproblemer med at holde ild i lanternerne, men pyt, det hygger alt sammen. Ingen faldt i søen og Helles kartoffel-porresuppe var fantastisk. Var der mon bacon nok? I år var der indkøbt 1 kg mere end sidste år Tak fordi I deltog. Jonas, Helle og Toni Skrot og skrald maskerne er ved at være klar til at blive malet. Derefter skal de udstilles på gangen. Der bliver malet i mange forskellige farver og nuancer. Det er sjovt, at se hvordan de forskellige aldersgrupper går til det. 3.klasse er blevet mere fokuseret på detaljen, hvor det for de yngre årgange handler meget om, at stå med en malerpensel og smøre på. Udgangspunktet har været heksemasker, men alle maskerne er blevet forskellige og en del er blevet djævlemasker med horn. Jonas I Stærkt samarbejde har vi kørt et grønlandstema. Vi har hørt historien om ånden i fjeldet, tegnet figurer fra den grønlandske åndeverden, lavet Tupilakfigurer i ler, som nu er ved at blive glaseret og brændt. Vi har set tegnefilmen om drengen, der ville gøre det umulige. Alt i alt et spændende forløb, som vi håber, at kunne videreføre, da vi håber, på et senere tidspunkt, at kunne lave et dukketeaterværksted og en boplads i forbindelse med projektet. Nicola og Jonas
I værkstedet er det nu laaaaaaangt om læææææænge lykkes mig at få børnene til at holde op med at sy puder! I stedet har jeg over de sidste tre uger haft dem bænkede i den snaskede afdeling, hvor vi tilsammen har produceret ca. 1 milliard små efterårsophæng i støbeporcelæn. Faktisk er det helt utroligt så produktive den flok børn er! puder, ler-dimser Det er nærmest ligegyldigt hvad jeg præsenterer dem for, så åbner de straks en fabrik I den våde afdeling har der været mulighed for at lave forskellige blade og ikke mindst de velkendte dødningehoveder og hugtænder. At arbejde med støbeler (flydende ler), kræver, ligesom de fleste andre opgaver i ler-værkstedet, både stor akkuratesse og styr på finmotorikken, fordi man både skal styre kanden med det dyre porcelæn og holde øje med at det ikke løber over kanten på gipsstøbeformen, når man fylder den op. I sidste uge gik vi i gang med at glasere ikke at forveksle med kageglasur For en sikkerheds skyld har jeg forklaret de mindste fabriksarbejdere, at glasur kan betyde to forskellige ting. Vi ser jo nødigt at en af dem tager en slurk af den lyserøde spand! Når vaserne i køkkenet er gået hjem, hvilket de meget gerne må nu! udstiller vi 3. klasses flotte tupilakker. Kort derefter starter det hemmelige juleværksted, som alligevel aldrig bliver helt hemmeligt. Helle. Lyden er stadig i fokus på lyd, så derfor har vi leget en leg med 0.klasse, hvor man skal kommunikere uden lyd. De skulle bygge et legohus, ud fra bestemte regler, f.eks. at alle klodserne på den ene etage skulle være røde. De blev delt ind i grupper og efter 10 min. Byttede de og skulle således fortsætte på et hus som en anden gruppe havde startet. De blev hurtigt bevidste om, hvor meget kropssprog betyder og enkelte skulle også lige vænne sig til, at de ikke kunne give instrukser mere. Samtidig blev ordet samarbejde sat i et nyt lys. Til slut snakkede vi om, hvad der var svært og let ved denne måde at lege på. Denize og Jon