Ændringshistorik TB for DRV i henhold til EN 1279, 1. udgave, juni 2014 rev. 1, januar 2016 Dansk



Relaterede dokumenter
Anneks A til de Tekniske Bestemmelser for Dansk Vindues Verifikation (henvisning findes i kapitler om /Glasfyldninger og rudemontering):

GTC CERTIFICERINGSBESTEMMELSER FOR TERMORUDER I HENHOLD TIL EN 1279

Energimærkning. Tekniske Bestemmelser for ruder

Energimærkning. Tekniske Bestemmelser for ruder. Januar 2008

Særlige bestemmelser for DS-certificering af DS/SBC termografiinspektion af bygninger gennemført efter DS/EN

Ændringshistorik for 7. udgave, januar 2008:

Supplerende bestemmelser for. Certificering af indbrudshæmmende produkter til skalsikring af bygninger

CERTIFICERINGSBESTEMMELSER I HENHOLD TIL EN TERMORUDER

Forslag til ændringer i VinduesIndustriens tekniske bestemmelser 7. udgave, rev.1,dec. 2008

Særlige bestemmelser for DS-certificering af tæthedsmåling gennemført DS/SBC efter DS/EN

Side 2. VinduesIndustrien. Sekretariat: Inge Lehmanns Gade Aarhus C. Tlf.:

Information om grundlag og terminologier i forbindelse med Energimærkning af vinduer og ruder

Kloakmestrenes TV-Inspektion

Energimærkning. Tekniske Bestemmelser for vinduer, Juli 2006

DS/SBC 1279 Særlige Bestemmelser for Certificering af juni 2005 termoruders overensstemmelse med EN Side 1 af 6

Energimærkning Tekniske Bestemmelser for vinduer Marts 2008

Energiberegning på VM plast udadgående Energi

FPC-system. Del 3. Arbejds- og kontrolinstruktioner

PRODUKTIONSVEJLEDNING

Energimærkning. Tekniske Bestemmelser for Glasfacader. 1. udkast 2001

Aftale om tilslutning til ordningen

Gulvet Husets vigtigste bygningsdel. Indlæg til FSTA s årsmøde

Temadag om husstandsmøller

Sign: Side 1 af 7 Udg. 1 SUPPLERENDE BESTEMMELSER FOR CERTIFICERING AF FALDUNDERLAG

TERMISK HÆRDET GLAS DS/EN 12150

Tekniske krav til udbud af rør og brønde af beton Materialekrav September DANVA Dansk Vand- og Spildevandsforening

Punkt Rettelse Vedtaget dato Ændres definitioner

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Årlig inspektion af legepladsredskaber iht. DS/EN 1176 og DS/EN 1177

Brugermanual og monteringsvejledning MODEL AEV907EG

Supplerende bestemmelser for certificering af produktionsstyring for grusmaterialer til brug i permeable bærelag

KOMMISSIONENS FORORDNING (EU)

Tørretumblerens tilslutningsmuligheder. Indhold. Anvisninger om installation

Hovedinspektion af legepladsredskaber gennemført hos:

Energimærkning Tekniske Bestemmelser for vinduer Januar 2001

Velkommen Generel information Hvad er Nordic Poly Mark? Hvorfor forlange Nordic Poly Mark? 3

Kravspecifikation Tækkearbejde af bygninger

TERMISK HÆRDET GLAS DS/EN 12150

TJEKLISTE AF HUSETS ENERGITILSTAND

Installation af solvarmeanlæg, VE direktivet. Leon Buhl Teknologisk institut Energi & Klima

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme.

DANSK / EUROPÆISK STANDARD DS/EN 1838

Statistisk proceskontrol

Brandbeskyttelse af bærende stålkonstruktioner

Brugermanual til NaboLink enhederne: BaseLink V02 KeyLink V02 AlarmLink V02 Revision Indholdsfortegnelse:

Jammerbugt Kommune. Periodisk audit, P2. Ledelsessystemcertificering. Kvalitetsstyring - iht. Lov 506 af og Bek af

Montage Loft- gavl- & tagventilatorer

Godkendt januar 2016 TB for DVV, 7. udgave Rev. 5 januar 2016

Emhætte Type: STANDARD W

Vedr. Tekniske Bestemmelser for DVV, 7. udgave Rev. 7 januar 2018

DS/EN Fabrikskontrol og CE-mærkning af stål og aluminium konstruktionselementer

version 15

AFGØRELSER OG BESLUTNINGER KOMMISSIONEN

Beslutning 14 ruder Rudeværdier under vinduer udgår = vindue 8, 9, 10, 11, 12, følgende 6 rudeværdier tilføjes

Regler vedr. brug af varmtvandskedler

Lavt forbrug. Højt forbrug

Bygninger over 1600 m 2

Brugervejledning for SCANNER 410SMD

Betjeningsvejledning Elma HBF 410 Fugtmåler

Kravspecifikation. Særlige vilkår for certificering af virksomheder der udfører

Indholdsfortegnelse 1.

Egenskaber Test/Standard Beskrivelse. mat (0-35) Flammepunkt ISO 3679 Method 1 16 C beregnet VOC-US/Hong Kong. US EPA method 24 (testet)

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder

SUPPLERENDE BESTEMMELSER FOR PRODUKTCERTIFICERING AF SVEJSTE SAMLINGER

Energimærkning. Adresse: Vejlby Klit 85 Postnr./by:

November 2010 ATEX INFO Kennet Vallø. INFO om ATEX

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT

KOMMISSIONENS DIREKTIV 2003/94/EF

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER

Kvalitetshåndbog. for. Åbybro Maskinfabrik A/S Limfjordsgade 61, Gjøl DK-9440 Aabybro

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

VEJLEDNING GÆLDENDE FRA 1. JANUAR 2018

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Bekendtgørelse om udstedelse af godkendelser for byggevarer i kontakt med drikkevand

Årsrapport Standardiseringsgruppen

BRUGSANVISNING. Gas Booster Unit. Customer ref.: HYTOR ref. no.: Ref. dok.; Revision history:

PL LED rør 6,5W. Erstatning for 11-13W lysstofrør. Produktblad. Gælder for sokkeltyperne: 2G7, G23H, G24D, G24G. Billede af DF-PL5W30-2G7

Energikonsulentens kommentarer Bygningen er nyopført i 2009 med isoleringstilstand iht. gældende regler dvs. det opfylder kravene i BR08.

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Ved det nuværende pris- og renteniveau kan det ikke betale sig at gennemføre energiforbedringer.

Vejledning til transport, installation, opstart og vedligeholdelse af radial ventilator KBT og KBR.

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder

1. Indledning. August 2014 Side 2

Gasmåle- og alarmsystemer. ExDetector HC Katalytisk gasdetektor. Betjenings-og installationsvejledning

Årlig inspektion af legepladsredskaber iht. DS/EN 1176

Manual DK EMHÆTTE TYPE S-X

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme.

MÅLETEKNISK VEJLEDNING (MV nr , udg. 4)

Bekendtgørelse om markedsføring og salg af byggevarer i kontakt. med drikkevand

Proceduren Proceduren for en given vare eller varetype fastlægges ud fra:

Vejledning om PCB i byggematerialer. Gladsaxe Kommune By- og Miljøforvaltningen Rådhus Allé Søborg Tlf

Kravspecifikation FSO certificering

By- og Landskabsstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljøanalyser NOTAT

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Ved det nuværende pris- og renteniveau kan det ikke betale sig at gennemføre energiforbedringer.

Metode 1. El-termografisk måling af fejlsted, som viser temperaturforskellen mellem normal og afvigende leder eller komponent med samme belastning.

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 0,42 MWh fjernvarme

Palleløfter Højtløfter

Strækning: Entreprenør: Udgave: 1.0. Entreprise: Arbejde: Transparente støjskærmskassetter Dato: Hvornår kontrolleres og frekvens

RENGØRINGSMANUAL LISA 07

Transkript:

Opdateret 010714 Opdateret januar 2016 Tekniske bestemmelser for Rude Verifikation, DRV, i henhold til EN 1279. 1. udgave, juni 2012 Tekniske bestemmelser for Rude Verifikation, DRV, i henhold til EN 1279. 1. udgave, rev. 1, januar 2016. Opdateret 010714 Opdateret januar 2016 3.9 MÆRKNING 3.9 RYDDELIGHED 3.10 MÆRKNING 8.8 Sporbarhed Bilag 5. Intern kontrol: Proces kontrol af.. At de tilsluttede virksomheder efterlever kravene i EN 1279-3 og EN 1279-6 3. Krav til produktion 3.1 Glas Bilag 3. Intern kontrol: Fejltyper og min. krav Bilag 5. Intern kontrol: kontrol af.. Bilag 7. Måling af gasfyldning At de tilsluttede virksomheder efterlever kravene i EN 1279-2,3,4,5,6 og nærværende bestemmelser. Virksomheder tilsluttet produktcertificeringen skal sikre tilstrækkelige lager- og produktionslokaler, der på ingen måde forringer råvarers, delkomponenters eller de færdige ruders kvalitet som anført i afsnit 3 Krav til produktion. Belægninger Såfremt glasset er med bløde belægninger, skal belægning i forseglingszonen fjernes før sammenbygning til termorude, såfremt dette anbefales/ forlanges af leverandøren. 3.2 Afstandsprofiler Afstandsprofiler skal opbevares tørt og beskyttet mod støv og vejrlig, således at snavs og korrosion/ anløbning undgås. Afstandsprofiler med indbygget tørstof skal desuden beskyttes således, at kvaliteten af tørstoffet ikke påvirkes. 3.5 Gasfyldning 3.6 Sprosser Indbygning af sprosser må ikke påvirke I-indekset (målt i henhold til EN 1279-2) negativt. Det skal desuden sikres at anvendelse af de pågældende komponenter er i overensstemmelse med virksomhedens typegodkendelser. 3.7 Øvrige komponenter 3.9 Ryddelighed Belægninger Såfremt glasset er med bløde belægninger, skal belægning i forseglingszonen fjernes før sammenbygning til termorude. Afstandsprofiler skal opbevares tørt og beskyttet mod støv og vejrlig, således at snavs og korrosion/ anløbning undgås. Gasfyldningen skal være i overensstemmelse med systembeskrivelsen og EN 1279-6. Den målte gasfyldningsgrad skal være mellem 85 % og 100 %, nominelt 90 % eller nominelt efter interne systembeskrivelser med en max. variation på -5 %. Bliver gasfyldningen målt for lav skal produktionen stoppes, indtil årsag og konsekvenser er analyseret (se bilag 7). Note: Ved 3-lags ruder kan der laves en test-rude til kontrolmåling. Indbygning af sprosser må ikke påvirke I-indekset (målt i henhold til EN 1279-2) negativt. visuelle kvalitet. Note: Ved persienneruder kan det ikke forventes at I-indekset lever op til kravene for normale ruder. Produktionsområdet skal være ryddeligt, og der må ikke på gulve forefindes løse glasskår, tørstof, fugemasser m.v. som kan påvirke produktionen.

3.9 Mærkning 3.10 Mærkning synlig og mindst angive: synlig og mindst angive: Produktcertificeringens logo eller mærke. Producentens ID nr. som tildeles af certificeringsorganet. Produktcertificeringens logo eller mærke. Producentens certifikat nr. som tildeles af certificeringsorganet. Med synlig menes også fx brug af lyskilder, mærkning med QR- eller stregkoder, hvis scanning er mulig med en smartphone eller lign. 4. Krav til mekaniske egenskaber 4.1 Glasdimensionering Ved glasdimensionering skal SBI anvisning 215:2008 eller egnede Eurocodes anvendes. 4.2 Tolerancer Som angivet i virksomhedens systembeskrivelse, men må max. være som angivet i EN 1279. Dog minimum er der fastsat følgende for rudetykkelser: Nominel tolerance for en 2-lags rude ±1.0 mm. Nominel tolerance for en 3-lags rude ±1,5 mm. 5.1 Produktbeskrivelse Ved glasdimensionering skal SBI anvisning 215 eller egnede Eurocodes anvendes. Som angivet i virksomhedens systembeskrivelse, men maksimalt som angivet i EN 1279 og nærværende bestemmelser. Producenten skal, ved at begrænse addition af tolerancer fra udskæring og samling af ruden, sikre at ruden er anvendelig til montering ved vinduesproducenten. L eq-værdi. Ækvivalent varmeledningsevne af kantkonstruktionen, herunder angivelse af typebetegnelse, evt. kun serienummer, jf. liste fra ift Rosenheim. LT g-værdi. Sollystransmittans. g g-værdi. Total solenergitransmittans. Produktbeskrivelsen kan foreligge i form af et dokument eller i elektronisk form. Ved brug af ornamentglas eller andre typer, hvor det ikke er muligt, at angive fx en g g-værdi jf. en anerkendt metode, skal der ikke oplyses eller mærkes jf. punkt 3.10 og 5.3.1. Ved opgørelse af energispareaktiviteter i Danmark jf. energistyrelsens standardværdikatalog http://svk.teknologisk.dk er der fx ved rudeudskiftninger blevet fastsat 3 standardværdier på baggrund af følgende intervaller: Værdi 1: E gref < 25 kwh Værdi 2: E gref 25 kwh < 50 kwh Værdi 3: E gref 50 kwh Beregning af E gref skal udføres efter følgende formel: E gref = 196,4 x g g - 90,36 x U g Ved g g og U g skal der benyttes 2 decimaler. 6. Lydreducerende egenskaber Angivelse af lydreducerende egenskaber skal ske i henhold til EN 12758:2011. Angivelse af lydreducerende egenskaber skal ske i henhold til EN 12758.

8.2 Generelt af FPC-systemet. Har virksomheder et dokumenteret og implementeret kvalitetsstyringssystem som EN ISO 9001 tilpasset rudeproduktion, eller et andet certificeret kvalitetsstyringssystem, anses dette for at være tilstrækkeligt. 8.6 Produktprøvning og evaluering 8.8 Korrigerende handlinger: Der skal udarbejdes en skriftlig procedure, der sikrer, at årsagen til afvigende produkter og klager fra kunder analyseres, og det skal registreres,samt Prøvning eller inspektion skal udføres og evalueres i henhold til en af virksomheden fastlagt prøvningsplan, der også skal indeholde frekvens og kriterier og hvordan evt. korrigerende handlinger igangsættes. hvilke korrigerende handlinger der iværksættes for at imødegå gentagelser. 8.8 Sporbarhed Sporbarhed skal, ved hjælp af rudens mærkning, sikres fra slutbruger til leverandører af råvarer via produktionspapirer, de i produktionsperioden gennemførte kontroller, og de modtagne råvarer (glas, butyl, forsegling og afstandsprofiler). Arkiveringstiden for dokumenter med relation til sporbarhed er 12 år. 9.1 Mærkning af færdigvarer Enhver virksomhed, der er med i Certificeringsordningen har ret til at mærke typegodkendte ruder med det for certificeringsordningen autoriserede mærke. Sporbarhed skal, ved hjælp af rudens mærkning, sikres fra slutbruger til leverandører af råvarer via produktionsoplysninger, de i produktionsperioden gennemførte kontroller, og de modtagne råvarer (glas, butyl, forsegling og afstandsprofiler). Arkiveringstiden for informationerne med relation til sporbarhed er 10 år. Enhver virksomhed, der er med i Certificeringsordningen har ret til at mærke typegodkendte ruder med det for certificeringsordningen autoriserede mærke. Mærkningen på rudernes afstandsprofil skal være læsbar og permanent. 10.2 Kontrolbesøg Evt. kan der foreskrives særligt lys når koden skal læses. Mærkning med QR- eller stregkoder er tilladt, hvis scanning er mulig med en smartphone eller lignende. Producenten skal 1 gang årligt indsende produktionsmængde til kontrolorganet. Oplysningerne for det forgange år sendes elektronisk og senest ved udgangen af januar måned i det nye år. 10.2.3 Reduceret ekstern kontrol Type A samt reduceret prøveudtagning Ved reduceret kontrol halveres frekvensen, dog minimum 2 besøg årligt. Besøgene vil være type A, samt type B hvis der ikke er fremsendt kontroldokumentation. hvert kvartal. Ved reduceret kontrol halveres frekvensen, dog minimum 2 besøg årligt. Besøgene vil være type A, samt type B hvis der ikke er fremsendt kontroldokumentation. 10.5 Fejlbehandling 1. Kritiske fejl Der finder ikke en egentlig måling sted, idet der kun gives to muligheder: godkendt eller kasseret. Findes en kritisk fejl i stikprøven afvises denne, og der iværksættes skærpet kontrol (jvf. pkt. 10.8). 10.8 Skærpet kontrol Ved gentagne afvigelser, vil virksomheden kunne komme under skærpet kontrol, og opretholdelsen af mærkningsretten vil blive taget op til vurdering. 2. Kritiske fejl Findes en kritisk fejl i stikprøven afvises denne, og der iværksættes ekstra kontrol (jvf. pkt. 10.7). Ved gentagne afvigelser, jf. afsnit 10.7, vil virksomheden kunne komme under et yderligere kontrolbesøg af Type A, og opretholdelsen af mærkningsretten vil blive taget op til vurdering.

Bilag 1. Konsekvens af afvigelser Tabel B1.1: Konsekvens af afvigelser fundet ved kontrolbesøg Type A. 3) Hvis der under en Type B gennemgang af den interne kontrol findes mere end 3 afvigelser, vil det medføre et ekstra Type A kontrolbesøg. Bilag 3. Intern kontrol: Fejltyper og min. krav Bilag 4. Intern kontrol: Produktionskontrol minimumskrav X - Kravene til klassificering af de forskellige fejltyper skal fremgå af typeprøvningen og virksomhedens egen systembeskrivelse. Andre krav kan aftales mellem rudeleverandør og vinduesproducent. Det anbefales fx når der anvendes kontrast farver fx mellem afstandsskinner og butyl. Bilag 5. Intern kontrol: Proces kontrol af gasfyldte termoruder minimumskrav Tabel B5.1: ProcesFærdigvarekontrol gasfyldning Ved en produktion under 100 enheder pr. skift udføres minimum 1 prøve om dagen. Virksomheder som kun anvender sondefyldning kan vælge at få kontrollen udført af ekstern kontrol minimum 2 gange årligt. udføres minimum 1 prøve om dagen. Ved overskridelser af fejlgrænser jf. afsnit 10.3, tildeles en kritisk fejl. Intern kontrol: Proceskontrol af energiegenskaber minimumskrav Tabel B5.2: Proceskontrol energiegenskaber ruder Komp onent/ Proces Glas Omhandler Afstandsskinner Slibning af energi glas. Overensstemmels e mellem foreskrevet glas og faktisk glas. Mærkning i afstandsskinne. Kantkonstruktione n i overensstemmels e med ordresp en. Meto de Målin g lt lt lt Krav Systembe skrivelse Hyppighe d Kontrollen kan udføres ved skærebordet eller på linjen.

Bilag 6. Færdigvarekontrol (eksempel baseret på en tænkt systembeskrivelse og produktion) Bilag 7. Måling af gasfyldning Forslag til systembeskrivelse 1. Non destruktiv måling: Stærkstrøms målere (ex. Gas Glass): Da afstandsprofilet i termoruden ofte er metallisk eller indeholder metal, vil afstandsprofilet ofte hjælpe gnisten til at antænde. Derfor anbefales det at målingen foretages tæt på afstandsprofilet. - Termoruden placeres i lodret position. - Målinger foretaget 0-2 timer efter produktion er ikke valide. - Ved målinger foretaget 2-4 timer efter produktion, anbefales det at der foretages 5 målinger, en måling i hvert hjørne 5 cm fra indvendige side af afstandsprofilet og en i center af ruden. Middelværdien udregnes og noteres som gældende måling. - Ved målinger foretaget > 4 timer efter produktion tages 5 målinger, 5 cm fra indvendige side af afstandsprofilet et hvilket som helst sted på ruden. Middelværdien udregnes og noteres som gældende måling. 2. Destruktiv måling: (ex. Helox) Målinger foretages altid > 4 timer efter produktionen. Inden målingen foretages, kalibreres enheden efter leverandørens forskrifter. Termoruden placeres lodret, der måles 7 cm ned fra overkant af glasset, og før et 2-4 mm hul bores, undersøges det i hvilke sider tørstoffyldningen er. Boringen foretages i modsatte side. Kanylen skal være placeret tæt i det borede hul for at undgå falsk luft. Der pumpes med kanylen 2-3 gange for at fjerne evt. luft i kanylen. Gasarten trækkes op i kanylen og pumpes ind i Helox analyser. En aflæsning på displayet viser fyldningsgraden, som registreres i skema. Alle gasfyldte termoruder måles på lageret. Bilag 910. Historik TB for DRV i henhold til EN 1279. 1. udgave, opdateret 010714 TB for DRV i henhold til EN 1279. 1. udgave, rev. 1, januar 2016