Session 6 Priser, afgifter og markedsdannelse Spørgsmål til inspiration for debatten: Hvordan når vi frem til en større fælles forståelse af behovet for og retningen af en justering af de eksisterende økonomiske rammebetingelser og markeder? Hvordan sikrer vi, at dette sker hurtigst muligt og at anbefalingerne bliver helhedsorienterede ud fra opnåelsen af de politiske målsætninger, således at rammebetingelserne og markederne forbedres, opdateres, gentænkes, revitaliseres, forlænges eller suppleres med nye markeder og skatter, afgifter og tilskud m.fl. Hvordan udpeger vi de områder, hvor der skal være særlig fokus og hvordan sikrer vi, at disse områder så faktisk sættes i fokus i den kommende revision? Indledning Udformningen af det fremtidige energisystem og investeringerne i både energibesparelser, fleksibilitet og ny produktion baseret på vedvarende energi styres i en markedsbaseret verden af en række politisk fastlagte rammebetingelser m.v. Det betyder, at når der vedtages nye politiske målsætninger og i øvrigt sker markante ændringer i energipriser m.v. så vil der skulle ske justeringer af rammebetingelser. Hvis dette ikke gøres rettidigt og meget gerne så langsigtet forudsigeligt som muligt, så vil der opstå situationer, hvor de politisk fastlagte rammebetingelser i praksis modvirker de politisk fremlagte målsætninger. For tiden synes det i Danmark som om, at de politiske signaler om store omstillinger af det danske energisystem ikke passer sammen med de eksisterende økonomiske rammebetingelser. Dette er erkendt på det politiske niveau, hvor en af undersøgelserne som følge af energiforliget 22.3.2012 er, at der skal igangsættes en udredning på energibeskatnings- og - afgiftsområdet. Undersøgelsen forventes dog først igangsat og afsluttet i 2014 efter at en række andre undersøgelser er afsluttede.
Udviklingen på energiområdet går imidlertid meget hurtigere end redegørelsen, hvorfor de økonomiske rammebetingelser, som skulle styre omformningen af det danske energisystem med alt for stor fart fjerner sig fra det, som må anses for nødvendigt for, at Danmark kan gennemføre omlægningen af energisystemet på en for samfundet både hensigtsmæssig og omkostningseffektiv måde. Skatter, afgifter og tilskud Som forudsætning for at kunne foretage nødvendige mere omfattende justeringer af det samlede skatte- og afgiftssystem er det vigtigt at kende de nugældende skatter og afgifter m.v. samt skabe et overblik over, hvilke handlinger og investeringer tilstedeværelsen af disse rammebetingelser tilskynder til. Mange af rammebetingelserne er i praksis besluttet ud fra stadig mere forældede energipolitiske målsætninger på baggrund af tidligere økonomiske og energimæssige tilstande i Danmark, i vores nærområder, i EU og globalt. At rammebetingelserne er besluttet for længe siden, gør dem dog ikke nødvendigvis forældede. Den økonomiske krise og den markant øgede globalisering har f.eks. sat de danske virksomheders konkurrenceevne under pres. Dette betyder, at skatter og afgifter og tilskud på det energimæssige område kommer på den politiske dagsorden under hensyn til virksomhedernes konkurrenceevne uden at samtænke denne dagsorden med den brede energipolitiske dagsorden. Solcellesagen er et rigtig godt eksempel på, hvor vigtigt det er at være forudseende når rammebetingelserne her i form af en hastig billiggørelse af solcellerne ændres på meget kort tid. Denne udvikling sker ikke kun i Danmark. F.eks. har Tyskland nu store problemer med de tilskudsomkostninger til strøm fra solceller, som er lovet de næste op til 20 år. Debatten om PSO- betalingen er et beslægtet eksempel, hvor både prisfaldet på elektricitet i det seneste års tid på det nordiske marked og overførslen af solcellerne til en højere grad af PSO- betaling har betydet, at PSO- betalingen pr. kwh nu klart overstiger de økonomiske forventninger, som lå til grund for indgåelsen af energiforliget den 22.3.2012. Indførslen af en forsyningssikkerhedsafgift for varme er et tredje eksempel. Den blev vedtaget med energiforliget 22.3.2012 og havde til formål at kompensere statskassen for de omkostninger, som fremkommer ved omstilling fra beskattet kul til ubeskattet biomasse på de centrale kraftvarmeværker i form af tabte afgifter på kul på varmesiden og forøgede tilskud til biomasse. Men samme skat betyder også, at konkurrencesituationen for de naturgasfyrede decentrale kraftvarmeværker er blevet yderligere forringet. Dette er uholdbart, da det synes sandsynligt, at der er brug for en stor del af disse værker i det fremtidige energisystem baseret på naturgas i den nærmeste fremtid, men dernæst baseret på biogas, syntesegasser m.v. Der er da også allerede bestræbelser på at erstatte eller supplere disse værker med biomassekedler, som efter de gældende rammebetingelser er den økonomisk rigtige løsning på selskabsniveau. Et fjerde eksempel er, at den nødvendige indsats for at reducere det danske energiforbrug i 2050 til under halvdelen af dagens energiforbrug. Herved vil statskassen tabe en række - 2 -
indtægter især fra energibeskatning fra husholdninger og det offentlige, men også fra reduceret varmeforbrug og benzin og dieselforbrug i virksomheder m.v. Hidtil har de relativt høje danske afgifter på energiforbrug i husholdninger kun medført, at energiforbruget er holdt nogenlunde konstant samtidig med, at vi er blevet rigere. Den hidtidige spareindsats har derfor været for lille til at det har haft nævneværdig betydning for skatteprovenuet til statskassen. Sådan vil det ikke være fremover, hvis ambitionerne om markante absolutte reduktioner i energiforbruget bliver gennemført. Det er således nødvendigt med en samlet forståelse af de eksisterende rammebetingelser i form af skatter, afgifter, PSO- betalinger, tariffer, pristillæg og feed in betalinger m.v. som i dag findes på energiområdet. Uden denne basisforståelse af eksisterende regulering og økonomiske rammebetingelser er det svært at vurdere arten og omfanget af nødvendige justeringer. Der er formentligt behov for helhedsorienterede markante justeringer, som kan bringe den økonomiske virkelighed og den politisk ønskede udvikling på linje igen, så der ikke kun sker justeringer på delniveau. Herved kan imødegås uhensigtsmæssige virkninger på nogle områder fra justeringer, som blev gennemført for at skabe de rette virkninger på andre områder. Markeder og aktører i energisektoren Energisektoren er karakteriseret ved, at der eksisterer mange forskellige markeder allerede såsom nationale, regionale og internationale markeder for olie, biomasse, naturgas, biogas og syntesegasser, fjernvarme, lagre, systemydelser, transmissionsydelser, CO2 m.fl. En del af disse markeder er fuld udviklede og kan ikke ændres gennem nationale beslutninger. Andre af markederne er endnu ufuldkomne eller direkte uhensigtsmæssige i forhold til de danske og ofte også mere gennerelle energipolitiske ambitioner om øget indsats for energieffektivitet og omstilling til vedvarende energi. En lang række aktører agerer på disse markeder, nogle blot som energikøbere, andre som energisælgere, atter andre som investorer og yderligere andre fungerer udelukkende på de finansielle markeder for energi. Det er vigtigt at skabe sig et overblik over eksisterende aktører og markeder og deres påvirkning af især investeringsbeslutninger på energiområdet, således at justering af markeder og indimellem også af de tilhørende rammebetingelser og skabelse af nye nødvendige markeder kan ske. Uden denne forståelse for hvordan markedet virker vil den fastlagte politiske opgave med en revision af det danske skatte- afgifts- og tilskudssystem, som opstartes i 2014 blive vanskeligt og mangelfuldt. Sessionen vil derfor bidrage med en gennemgang af eksisterende markeder, funktionen af disse, prisdannelser og aktører m.v. Der sigtes yderligere mod en debat af kommende behov på disse områder set i lyset af den faktiske udvikling og de fremlagte og vedtagne mål om en omlægning af det danske energisystem. - 3 -
Rammebetingelser og markeder, som understøtter en omkostningseffektiv omstilling af det danske energisystem frem mod 2050 For at have et godt udgangspunkt for en omfattende justering af de danske skatte-, afgifts- og tilskudssystemer på energiområdet er det især vigtigt at fokusere på de områder, hvor der enten kan identificeres ufuldstændige eller helt fraværende markeder. Det er vigtigt at fokusere, hvor der er en utilstrækkelig aktørkreds, og hvor der kan identificeres rammebetingelser for handlinger på disse markeder, som objektivt set vil trække i en uønsket retning for sammensætning og funktion af det fremtidige energisystem. Her præsenteres nogle eksempler på områder, hvor fokus er påkrævet i forhold til justering eller nyudvikling af både markeder og rammebetingelser: Rammebetingelser og markeder for energibesparelser Via energiselskabernes forpligtelser til at gennemføre dokumenterede energibesparelser og muligheden for at få denne indsats finansieret via tarifferne er der opstået et nyt marked for energibesparelser. Udviklingen er således gået fra, at disse energibesparelser i høj grad blev gennemført via vejledning og rådgivning fra de berørte energiselskaber eller deres partnere, til i dag i langt de fleste tilfælde at omfatte en eller anden form for aftalt tilskud eller køb af dokumenterede energibesparelser. For at skabe et så simpelt system som muligt har man i Danmark vedtaget, at kun besparelsen i det første år kan medregnes. Herved undgås en masse problemer med fastlæggelse af levetid af besparelser samt krav om, hvordan nye besparelser ikke må indregne allerede forventede og indregnede besparelser. Og der er udviklet et standardværdikatalog, hvor man for alle mindre og standardiserede sparetiltag blot kan indtaste et allerede aftalt sparet antal kwh uden at skulle foretage beregninger af før- og- efter forbrug. Den danske måde at agere på har naturligvis favoriseret energibesparelser med lave kontakt omkostninger og kort tilbagebetalingstid. Omkring halvdelen af besparelserne findes således i større erhvervsvirksomheder. Yderligere besparelser findes via justering og udskiftning af tekniske anlæg m.v. Og i 2012 også gennem opsætning af vedvarende energi på private og offentlige bygninger især solcelleanlæg. Energiforliget af 22.3.2012 omfattede også en aftale om, at energispareindsatsen skulle fokuseres mere på bygninger. Dette er dog ikke sket i den efterfølgende aftale om forøgelse af sparekravet og justering af standardværdikataloget. Der er således behov for at identificere tiltag, der fremover kan skabe større økonomiske incitamenter for bygningsrenoveringer, som både forbedrer bygningens kvalitet og reducerer bygningens energiforbrug. - 4 -
CO2- markedet Tilstanden af EU s kvotesystem for CO2 er et stort problem for omstillingen af det danske energisystem på en omkostningseffektiv måde. EU s kvotesystem var tænkt at skulle have to effekter: Ved at sætte en pris på udledning af CO2 i et markedssystem skulle EU s kvotesystem i teorien både sikre, at reduktionsmålene blev nået til lavest mulige omkostning og at der fremkom en betydende pris på udledningen af CO2, så både energibesparelser og omlægning til vedvarende energi blev økonomisk rentabelt. Desværre blev kvotehandelssystemet opstartet med et rimeligt lavt reduktionsmål på 20 % for 2020. Her kunne omkring de 10 % endda hentes ved reduktioner i lande uden for EU. Hertil kommer at kvotehandelssystemet i praksis blev opstartet uden tilstrækkelig mulighed for regulering af prisen, da enhver stramning kræver en meget høj grad af enighed blandt landene. Situationen er derfor, at den pris, som fastlægges for udledning af CO2 i EU er faldet til omkring 5 Euro pr. ton på grund af alt for mange udledningstilladelser. Det var forventet, at prisen skulle nærme sig 30 Euro pr. ton frem mod 2020. Den nuværende pris er alt for lav til at gøre det økonomisk rentabelt at udbygge med vedvarende energi i stedet for kul og naturgas. Problemet kan ikke løses ved interne danske beslutninger, hvorfor eneste mulighed for om muligt at rette op på dette er, at Danmark arbejder aktivt for at EU strammer op. 2030- mål i EU må have mål for EE, VE og GHG I perioden fra vedtagelsen af klima- og energipakken i 2008 med de såkaldte 20 20 20 mål, har det vist sig, at det stærkeste mål har været kravet om at 20 % af EU s energiproduktion skulle komme fra vedvarende energi i 2020. Kravet om at energiforbruget skulle reduceres med 20 % i forhold til en baseline blev ikke direkte styrende for energibesparelserne, men har dannet grundlag for, at energieffektivitetsdirektivet kunne vedtages i 2012 med krav om en lang række tiltag for at øge indsatsen for energibesparelser. Det er derfor afgørende vigtigt som støtte for den danske energiomstilling, at der også for 2030 vedtages et sæt med tre mål i EU. Marked for transmissionskapacitet Udlandsforbindelserne og brugen heraf til balancering af elektricitet gennem import og eksport styres i høj grad af den danske transmissionssystem operatør Energinet.dk, som har ansvaret for at el- systemet balancerer hvert eneste sekund. - 5 -
Energinet.dk gennemfører dette ved i høj grad at reservere transmissionskapacitet på udlandsforbindelserne til Norge, Sverige og Tyskland, således at import og eksport kan foretages efter behov. Denne måde har været en rimelig billig måde at balancere det danske system på, men dette varer måske ikke ved. Vi ser tendenser til at kapaciteten på udlandsforbindelserne bliver mindre, især på tidspunkter, hvor vi af hensyn til vindproduktionen har brug for eksport. Især de tyske forbindelser har en tendens til at bliver reduceret ved grænsen, idet Tyskland naturligt prioriterer at løse egne balanceproblemer før man påtager sig også at løse de danske balanceproblemer. Vi ser endvidere en tendens til at den norske vandkrafts balancekapacitet anvendes direkte i el- markederne i Holland. Der arbejdes med udbygningsplaner til England og Tyskland og yderligere kabler mellem Norge og Holland. Dette vil efter al sandsynlighed gøre denne anvendelse betydeligt mere omkostningsfuldt for Danmark og dermed forringe den danske mulighed for billigt at anvende den norske vandkraft til balancering. Det er derfor vigtigt at se på transmissionskapacitetsmarkedet på følgende områder: 1. Vil fremtiden bringe ændrede forhold, således at det danske behov både vil blive sværere at få opfyldt gennem transmissionsforbindelserne og vil dette i givet fald blive væsentligt dyrere? 2. Reserveres der for megen kapacitet fra Energinet.dk s side, således at andre energiaktører begrænses i anvendelsen? 3. Skal der satses aktivt på at supplere transmissionskapaciteten via udlandsforbindelserne med forbedrede muligheder for at skabe fleksibilitet og balancekraft internt i Danmark? Fleksibilitet og balancekraft Skabelse af forbedrede danske markeder for fleksibilitet og balancekraft vil på én gang kunne reducere den danske afhængighed af udlandsforbindelserne og medvirke til, at den danske rigelige el- produktion, når vinden blæser (og solen skinner) vil kunne få en større salgsværdi, hvis den kan anvendes intelligent til andre formål og kan gemmes til perioder, hvor el- produktionen fra vedvarende energi er lav. Markedsmuligheden i dag er stort set kun tilstede for meget store forbrugere, som kan indgå aftale med Energinet.dk om at levere mindst 10 MW kapacitet, som kan afbrydes. Men da anvendelsen af udlandsforbindelserne kun nødvendiggør dette i helt særlige situationer, så er prisen for denne ydelse ikke ret høj. I princippet kan forbrugere med et fleksibelt forbrug også indgå aftaler med de balanceansvarlige el- selskaber, således at fleksibiliteten kan anvendes til at balancere disse selskabers ubalance mellem indmeldt køb og salg og faktisk køb og salg. For at danske markeder og aktører for anvendelse af de små lokale fleksibiliteter kan skabes, så må der fastlægges en egentlig strategi for dette, således at markedsplads, aktører og standardaftaler med forbrugere kan udvikles. Ellers kan det forventes, at de fortsat lave priser for denne ydelse, vil blokere en markedsdannelse helt frem til, hvor dette marked bliver tvingende nødvendigt af hensyn til forsyningssikkerheden. Og da det kan forventes at tage - 6 -
nogen tid at opbygge et sådant marked, så er det nok ikke tilrådeligt at vente så længe af hensyn til den fortsatte danske forsyningssikkerhed. Også på produktionssiden vil omlægningen af det danske energisystem formentlig betyde, at udlandsforbindelserne ikke kan klare hele opgaven med at balancere den fluktuerende produktion fra en stigende anden vindkraft. Balanceringskapacitet baseret på gas Her vil være behov for dansk produktionskapacitet efter al sandsynlighed baseret på gas, som har både lagringskapaciteter i eksisterende gaslagre og tilstrækkelig fleksibilitet i produktionen til at kunne balancere især vindproduktionen. Denne produktionskapacitet er til stede i dag, men de økonomiske signaler især for naturgasbaseret kraftvarmeproduktion er ret ringe efter 2018, hvor det PSO- finansierede grundbeløb står til at ophøre, hvorfor en del (eller alle) kraftvarmeværker på gas kan forventes at lukke, hvis ikke der findes løsninger. Yderligere anvendelse af lagerkapaciteten for methanbaseret gas i det danske energisystem vil formentlig også kræve, at levering af balancekraft hen over året bliver prissat højere. Især den mulige anvendelse af rigelig el fra især vind i perioder til produktion af methan og opgradering af biogas til biomethan vil formentlig kræve markant bedre økonomiske betingelser via betydelig bedre prissætning for balancering af en stadig stigende fluktuerende energiproduktion. Udvikling af markedet med (højere) rimelige priser for levering af balancekraft i et fremtidig energisystem er muligvis en nødvendighed, hvis det danske energisystem både i en omlægningsfase og især på længere sigt skal kunne levere en rimelig forsyningssikkerhed med en fornuftig selskabsøkonomi især på el- siden. Timepriser for el Udrulning af fjernaflæste el- målere på timebasis er allerede i gang. Omkring halvdelen af de danske el- forbrugere har i dag teknisk mulighed for at blive afregnet efter en timepris. Og det forventes, at den såkaldte hub som skal håndtere målinger og timepriser m.v. snart vil være klar til anvendelse. Muligheden for timepriser er en forudsætning for at disse forbrugere med et forbrug under 100.000 kwh/år kan deltage i et muligt kommende marked for anvendelse af fleksibilitetsmuligheder f.eks. i form af individuelle varmepumper eller el- biler. En mulig måde hvorpå man kan fremme dette, er ved indførelse af dynamiske tariffer og afgifter på elektricitet. Timepriser for fjernvarme - 7 -
Fjernvarmen derimod afregnes fortsat oftest med to simple elementer en fast betaling pr. opvarmet kvadratmeter og en variabel betaling med samme enhedspris året rundt efter forbrugte MWh. Produktionen af fjernvarme vil dog i stigende grad afkobles fra den tidligere tankegang om at varmen er et overskud fra el- produktionen. Fjernvarmen skal i stigende grad produceres, hvilket kan ske på principielt tre forskellige måder: 1. Fjernvarmen anvender rigelig el fra især vind til varmeproduktion via store varmepumper 2. Fjernvarmen etablerer varmegrundlast via affaldsforbrænding, geotermi, biogas, overskudsvarme fra industriel produktion samt afbrænding af biomasse til varmeformål. 3. Fjernvarmen etablerer sæsonafhængig (og fluktuerende) produktion af varme fra vedvarende energi, især via store solvarmeanlæg. Behovet for fjernvarme fordeler sig ikke jævnt over året varmebehovet er naturligvis størst om vinteren, ligesom kølebehovet, som kan etableres via anvendelse af overskudsvarme om sommeren, naturligvis er størst om sommeren. Disse forhold tilsiger, at fjernvarmen i en fremtidig situation formentlig vil skulle tilpasses en markedssituation, således at varmeprisen afspejler en kombination af efterspørgsel efter varme og omkostning ved at producere denne. Ligeledes vil der formentlig skulle indpasses en fast tarif for måleren i lighed med tariffen for el- målere, samt en betaling for den kapacitet, som den enkelte forbruger via sit maksimale behov for varmeeffekt lægger beslag på både i produktion og ledningsnet. Kapacitetsmarkeder Adskillige lande i EU møder den forandrede virkelighed på energimarkedet. På trods af politiske skåltaler om samarbejde og internationalisering ses en tendens til at landene etablerer nationale kapacitetsmarkeder for at sikre national forsyningssikkerhed. Især i perioder, hvor der kan blive knaphed på elektricitet på grund af en stigende mængde fluktuerende energi fra sol og vind. Det må forventes, at der i en overgangsperiode også bliver behov for et kapacitetsmarked i Danmark, således at de værker, som er nødvendige for at opretholde forsyningssikkerheden i det danske energisystem, fortsat vil kunne være i drift, selv om de giver økonomisk underskud. Konstruktionen af et sådant kapacitetsmarked skal snarest muligt igangsættes. Opbygningen af et kapacitetsmarked skaber en risiko for at energisystemet stivner i sin eksisterende struktur, idet et kapacitetsmarked så at sige holder hånden under en række tabsgivende værker, således at de fortsat kan fungere selv om det økonomiske fundament egentlig ikke er til det. Det er derfor vigtigt at skabe et kapacitetsmarked, som skaber mindst mulig inerti og dermed også mindst mulige omkostninger for det danske samfund i omlægningen af det danske energisystem frem mod de vedtagne politiske mål for 2020 og de udmeldte mål for 2035 og 2050. - 8 -
PSO systemet Begrebet Public Service Obligation (PSO) dækker over de betalinger, som er nødvendige for at opfylde en række krav til produktionsmåde og forsyningssikkerhed i det danske energisystem. PSO betalinger dækker således tilskud til især vedvarende energi, når den markedsbestemte el- pris er lavere end den aftale feed in tarif. Betalingerne dækker udgifter til balancering af energisystermet og køb af de nødvendige kvaliteter i el- systemet såsom spændingssikring. Til dækning af dette opkræves en betaling pr forbrugt kwh, dog således at de helt store el- forbrugere får en kompensation i form af en lavere PSO- tarif. I den senere tid har der været en del debat omkring størrelsen af den danske PSO- betaling holdt op imod virksomhedernes konkurrenceevne. Dette skyldes, at el- prisen i det sidste stykke tid har været rimeligt lav, hvorfor der naturligvis skal løftes en større omkostning til at dække forskellen mellem el- pris og aftalt feed in betaling. Denne omkostning har i denne tid klart overskredet den forventede omkostning, som lå til grund for energiforliget. Især konkurrenceevnen over for det tyske marked har været debatteret, idet Tyskland igennem 10 år har haft en markant højere reduktion for betaling af PSO for deres virksomheder, hvilket så har resulteret i en ganske høj PSO- omkostning for husholdninger og andre mindre forbrugere. Imidlertid har EU- Kommissionen for kort tid siden fortalt tyskerne, at denne markante reduktion må betragtes som ulovlig statsstøtte til nationale virksomheder, hvorfor den må ændres og allerede given støtte muligvis tilbagebetales. Dette udspil ændrer den danske debat idet det vil forbedre de danske virksomheders konkurrenceevne over for tilsvarende tyske, men også fordi tilsvarende danske stærkere rabatordninger ikke er mulige. Rammebetingelser og markeder for udbygning med VE Hvis den danske energiomstilling skal gennemføres omkostningseffektivt, så skal niveauet for støtte via feed in tariffer til vedvarende energi hele tiden justeres, så det økonomiske incitament fastholdes på en fornuftigt niveau - ikke for godt og heller ikke for dårligt. Som et ret nyt element har ordningen med oprindelsescertifikater på el- produktion som grundlag for fastlæggelse af CO2 udledningen medført, at markedet for enten el med oprindelsescertifikater eller bare for oprindelsescertifikaterne er formentlig blevet en betydende faktor for investeringer i ny vedvarende energiproduktion. Dette marked for oprindelsescertifikater har haft en lidt omtumlet tilværelse, idet allerede bygget og betalt vedvarende energiproduktion især fra stor vandkraft, men også fra gamle - 9 -
vindmøller, nu kunne sælge oprindelsescertifikaterne herfra uden at dette salg havde nogen som helst positiv indflydelse på omstillingen af energisystemet. Dette sker i store dele af EU, men i Danmark er det delvist lykkedes at etablere en noget anden måde at tanke på. Via arbejdet med udformningen af Branchedeklareringen for strøm med klimavalg er det lykkedes at sætte nogle minimumskrav til markedet for el suppleret med oprindelsescertifikater. Via en aktiv indsats er det endvidere lykkedes at få både de danske el- handlere og de danske el- forbrugere til at efterspørge en række (især vindbaserede) el- produkter, hvor der kan fastslås en mere eller mindre fornuftig additionalitet dvs. at køb af produkter på dette marked giver positive effekter for klima og/eller udbygning med vedvarende energi. Rammebetingelser for transporten En lille del af transporten er nu omfattet af energispareaftalen. Registreringsafgiften er under pres via favoriseringen af små energieffektive biler. De meget lave afgifter på små, relativt energieffektive biler udhuler indtægten til statskassen, samtidig med at de forøger det samlede bilsalg og dermed modvirker CO2- reduktionen. Dertil kommer, at der anvendes misvisende målinger af kilometer/liter (g CO2/km) via EU's testsystemer og bilindustriens håndtering heraf. Derfor opnås ikke reelt den forøgede energieffektivitet, som de teoretiske tests angiver. Her er dog nye regler for beregning af g CO2/kilometer på vej på EU- niveau, som vil reducere problemet. Elbilerne er fritaget for registreringsafgift og grøn ejerafgift frem til og med 2015. Men det har ikke medført et gennembrud. I Norge fritages også for moms og for bompenge m.v. ligesom der er ret til at benytte busbaner, hvilke der er flere af i Norge end i Danmark. Anvendelse af (bio)methangas til tung transport er i sin vorden. Men der er behov for en midlertidig reduktion i brændstofafgiften for biogas til tung transport, idet indkøb af gasbaserede køretøjer stadig er dyrere end de dieseldrevne. Indfasning af biobrændsler sker via EU krav, som for øjeblikket favoriserer billig 1G biobrændstof. Hvordan sikres økonomiske incitamenter for 2G og 3G? Endelig er der brug for virkemidler til at reducere omfanget af bilkørsel. Dette kræver en kombination af pisk og gulerod at det bliver dyrere at køre i bil og at der tilvejebringes bedre alternativer i form af bedre kollektiv trafik og bedre forhold for cykling, herunder elcykler. Road pricing er i princippet et af de bedste virkemidler. Men hverken simpel kørselsafgift eller roadpricing har hidtil vist sig politisk muligt at få vedtaget. Det risikerer derfor at blive en sovepude at vi konstant står over for at indføre roadpricing om 5-7 år, men det udskydes hele tiden. Det er vigtigt at se på de øvrige benefits ved indgreb over for biltrafikken. Sådanne indgreb beregnes altid til at være dyre i kr/t CO2- reduktion. Men indgreb vil samtidig forbedre luftkvalitet, bymiljø samt sundhedstilstanden som følge af øget motion og dermed reduktion i de folkesygdomme, som er knyttet til mangel på motion. - 10 -
- 11 -