Beretning for DDS Hjortespring Gruppe til grupperådsmødet den 2. april 2016



Relaterede dokumenter
Til efterårets oprykning sendte vi 6 spejdere til minigrenen. Heldigvis er der efterfølgende kommet nye mikrospejdere til så vi p.t. er 12 spejder.

Beretning 2014 fra Skanderborg gruppe

Hjortetakken. Hjortespring Gruppe Hareskov Division Det Danske Spejderkorps. Program for Juni 2015 September 2015

Grupperådsmøde. Kære spejdere og forældre i Ballerup Gruppe

BERETNING FOR 2015 FOR 1. OTTERUP GRUPPE

Referat af. grupperådsmøde i Orion

Lederweekend. 2013_01_11-13 Lederweekend referat 1

Referat fra ordinært grupperådsmøde i DDS, Hjortespring Gruppe den 8. marts 2014

Thistedspejdernes Udviklingsplan for

Gruppeblad - Pionererne 60. årg. August - September - Oktober Nr

Ole har set til containeren mandag, men der var ikke meget at tømme. Der var mere til udsmidning.

D E T D A N S K E S P E J D E R K O R P S. Det Der Sker. Nr

TUPLA GråstenSpejderne September/oktober 2012

Årsberetning Silkeborg Gruppe

TUPLA. GråstenSpejderne Juni-juli-august GraastenSpejderne DDS

Mini program forår 2015

PROGRAM GOD JUL OG GODT NYTÅR TIL JER ALLE

SPEJDERNES ORDBOG. Besnøring Knob bundet med besnøringsreb/sisal. Holder rafter sammen. Skal typisk kunne bære vægten af et byggeprojekt med rafter.

KNUDEN januar 2016 BROAGER DRENGEGRUPPE DET DANSKE SPEJDERKORPS DYBBØL DIVISION KNUDEN

Divisionschefernes beretning

Referat fra Grupperådsmøde i Erik den Røde 2014 Tirsdag d. 25. februar, kl i hytten. Tilstede: 38 stk. (forældre og ledere)

Minilederne Christine og Rune blev gift 1. august. Spejderne stod i espalier udenfor kirken. Stort tillykke til brudeparret.

Bladet Hawerthi-1. Rødovre Jan-marts

D E T D A N S K E S P E J D E R K O R P S. Det Der Sker. Nr

D E T D A N S K E S P E J D E R K O R P S. Sjølund Koks. nr årgang Januar www. vordingborgspejderne.dk TJEK, TJEK, TJEK...

Man skal forandre for at bevare

Referat fra bestyrelsesmøde Broager Drenge 29/ kl

Møder, ture og lejre. Gruppearrangementer. Ledergruppen. Medlemsudvikling BERETNING FRA FORMAND OG GRUPPELEDERE GRUPPERÅDSMØDE 2016

D E T D A N S K E S P E J D E R K O R P S. Det Der Sker. Nr

Velkommen Holstebro Cykle Club af 1960

Grupperådsmøde februar Brabrand Sognegård DAGSORDEN

DET DANSKE SPEJDERKORPS

D E T D A N S K E S P E J D E R K O R P S. Sjølund Koks. nr årgang januar www. vordingborgspejderne.dk TJEK, TJEK, TJEK...

Arrangementskalender. Langesø Spejderne Fasanvej 10, Langesø

Sted / tid: Rudelen, tirsdag 10. maj 2012 kl Tilstede: Ane, Janus, Drejer, Jonas, Carsten, Annie, Bo, (senere Splint, Jacob,..) Fraværende:..

Frank har før været Gruppeleder i 9år og Divisionschef i 2 år og har igennem hele sit liv, været i kontakt med spejderbevægelsen.

Årsberetning 2009 Jubilæumsåret 2010 Vision Vi har brug for dig. Silkeborg gruppe visioner af 8. s målsætning 2011

1. Søborg Gruppe Bestyrelsen

Referat af grupperådsmøde 28. februar Første stop Formandens beretning. S K O V F O L K E T - D E B L Å I H A D E R S L E V

Mødetid på Poulholm 17:15 19:00

Hjortetakken. Hjortespring Gruppe Hareskov Division Det Danske Spejderkorps. Program for Juni 2018 September 2018

Aktiviteter med beboerne

Skriftlig beretning til årsmøde i DGI Sønderjylland 2016!

I udviklingsplanen for 2013 havde vi tre indsatsområder:

Gruppeblad - Pionererne 61. årg. Maj - Juni - Juli Nr

DDS Skjoldhøj Referat Grupperådsmødet (Lisbjerg hytten)

KORSLØKKE AFDELING APRIL KVARTAL

Indhold: Hej Mikro/mini/junior 4 Postkasser og husnumre 5 Lodsedler 6 Program for mikro/mini/junior 7 Hilsen fra formanden

Referat. Grupperådsmøde 2011 Erik den Røde Det Danske Spejderkorps

Sjølund Koks. nr årgang maj BRYLLUPSNUMMER, se side 6 og 7! Se fotoreportage i næste nummer www. vordingborgspejderne.

Grupperådsmøde 2013 Bent Byg Gruppe. 23. februar 2013

67. årgang august-september

NR. 6 JUNI 2001 ÅRG. 67

MorescoSpejderne. Logo Bruges som udgangspunkt altid MORESCO. Spejderne MORESCO. Spejderne MORESCO MORESCO. Spejderne MORESCO. Spejderne.

PRINS HAMLETS GRUPPE Det Danske Spejderkorps Referat af grupperådsmøde Søndag den 24. februar 2013 kl i Prins Hamlets hytte.

Februar 2013 BESTYRELSEN PÅSKELEJR 2013 SOMMERENS HOLD

D E T D A N S K E S P E J D E R K O R P S

Referat fra ordinært grupperådsmøde i DDS, Hjortespring Gruppe den 28. februar 2015

Referat af bestyrelsesmøde i Bagsværd Gruppe

Et nyt spejderår er startet, og vi ser tilbage på de mange oplevelser fra Spejdernes Lejr. Se billeder på hjemmesiden

Referat af Grupperådsmøde De Vilde Svaner, Nivå Søndag, den 24. februar 2013 kl på Gurredam

UNIVERSET 2015 Medlemsblad for 12. Århus Gruppe

Grupperådsmøde Søndag den 24. februar 2013 kl i Spejderskoven

Vi håber alle har haft en god sommerferie og er klar til at starte igen. Vi starter lige på og hårdt med at gøre klar til Høstmarkedet.

Erfaringer fra aktiviteter til fremme af gode relationer og positivt samvær og fælles oplevelser for socialt udsatte og deres børn

Referat fra Grupperådsmøde, Esbern Snare

Sted / tid: Rudelen, tirsdag 3. maj 2011 kl Tilstede: Jacob, Anders, Janus, Jonas, Drejer, Johanne Ane, Ole, Bo, Kir Fraværende: Resten..

Fredagsbrev uge 24. Endnu en dejlig uge er gået, og vi nærmer os med hastige skridt den sidste uge før børnenes sommerferie.

Generalforsamling i VBK

Februar, Marts, April, 2012

Hjortetakken. Hjortespring Gruppe Hareskov Division Det Danske Spejderkorps. Program for Juni 2016 September 2016

Det Danske Spejderkorps Kongslejre Division

Juni-Juli 2008 Ry Skovmus

Referat af bestyrelsesmøde 17. Marts 2015 kl

D E T D A N S K E S P E J D E R K O R P S

Gruppelederens side...

KNUDEN januar Indkaldelse til grupperådsmøde. Søndag den 22. februar kl i Illerhytten. Broager Drengegruppe - Uglekløften Broager

Nyhedsbrev Uge

Lederbrev omkring divisionsturneringen 2010

Referat fra Mjølners Grupperådesmøde lørdag den 2. marts 2013

SPEJDERNYT. Maj Sommerlejr 2013 Har du sat kryds i kalenderen? Ellers er det på høje tid! Nyhedsbrev fra KFUM-Spejderne, Esbønderup gruppe

Referat af ordinært divisionsrådsmøde mandag d. 15. April Ole Andersen bød på divisionsledelsens vegne divisionsrådet med gæster velkommen

Vi havde også en dejlig arbejdsdag i lørdag og rigtigt mange arbejdsopgaver blev løst. Der er igen arbejdsdag på lørdag i næste uge.

Sommerlejr Infomøde 4. april 2016 Kongeådalens Efterskole

X 10 eren. Vi ønsker alle vore medlemmer en rigtig god sommer. Vi mangler hjælpere om tirsdagen.

44. årgang oktober - november 2015

Godt nytår alle sammen!

T H I S T E D S P E J D E R N E

KFUM-Spejderne i Danmark Roskilde Gruppe

Dekorationsfremstilling Til julemarkedet. Julemarked 29/11 1/12. Juletræssalg Trop og Juniortroppen

Månedsinformation. Skole og SFO

Skovfolkets grupperådsmøde

Lovring Distrikt REFERAT. 1. Godkendelse af dagsorden. 2. Valg af dirigent. 3. Kandidatliste

Dirigenten konstaterede at generalforsamlingen var indkaldt og annonceret efter gældende vedtægter.

Julehilsen fra gruppelederen

Deltagere: Eskil Borup, Allan Christensen, Dennis Duelund, Robert Iversen, Lis Freisner, Vibeke Hagstrøm, Helle Dyrting, Ingrid Just, Jakob Snedled

D E T D A N S K E S P E J D E R K O R P S

Formandens beretning

Bestyrelsesmøde lørdag d. 22. februar kl

Formandens beretning for 2014

Transkript:

Beretning for DDS Hjortespring Gruppe til grupperådsmødet den 2. april 2016 Der kan stilles spørgsmål til nedenstående beretning ved grupperådsmødet, som afholdes i forbindelse med vores familieweekend den 2. april 2016. Bestyrelsesarbejdet (Jens Ole): Der har i det forløbne år været afholdt 5 bestyrelsesmøder heraf det ene på Lederweeekenden i januar, hvor bestyrelsen sørgede for forplejning og middag lørdag aften. Årets møder er blevet anvendt til at diskutere en lang række initiativer: Gruppens Facebook side, Medie plan, Hytte byggeri og økonomi. Vi har heldigvis en aktiv forældrekreds, og det er lykkes os at få sat gang disse opgaver. Facebook (Anders) Gruppens Facebook side anvendes primært til opslag af billeder fra vores arrangementer. Gruppens ledere og enkelte bestyrelsesmedlemmer har adgang til at lægge billeder og opslag op på siden. Medieplan (Frank, Ole og Leonora) Medieplanudvalget arbejder med, hvorledes vi bedst kan gøre opmærksom på gruppen og alle de aktiviteter, vi tilbyder. Vi vil gerne vise, at Hjortespring spejderne har noget at tilbyde. Hovedformålet er at reklamere efter nye ledere, men vi vil naturligvis også gerne have flere børn. Vi afsætter i første omgang 3000 kr. på budgettet til dette formål. Hytte byggeri (Bo, Peter, Søren, Anette, Frank, Jesper og Jens Ole) Gruppen mangler en erstatning for Rudelen, der grundet råd blev revet ned forrige år. Det er ikke første gang, vi forsøger at sætte gang i et hyttebyggeri, men denne gang skal det lykkes! Der er behov for et stort samlingsrum, køkken og toilet faciliteter. Tanken er, at hytten opføres på samme område som den tidligere hytte. Finansieringen skal dels ske gennem en låne- og afdragsfrit lån på 50% af budgettet (max. 750.000 kr.) fra kommunen, Fondsøgning og egenbetaling. Vi er stadig i den spæde

opstartsperiode, men forventer snart af have et oplæg til et nyt hyttebyggeri. Økonomi Gruppens aktiviteter hviler i det store dele i sig selv, men er stærkt afhængig af salget fra de 4 årlige loppemarkeder. Der har desværre været vigende deltagels fra forældrekredsen til disse. Ole er vores primusmotor på loppemarkedsaktiviteterne, og han har stærkt brug for assistance, og det vil være dejligt, hvis der er 1 eller flere forældre, der ville være med i et loppemarkedslaug, så vi kan fordele opgaverne på flere hænder. Det drejer sig f.eks. om årlige møder i loppemarkedsforeningen, deltagelse i fælles salgsdage, tømning af container på genbrugspladsen. Vi har besluttet fremover at sende sedler med børnene hjem i stedet for kun at have den elektroniske invitation for derigennem at skabe større synlighed omkring behovet. Den manglende opbakning til loppemarkederne er medvirkende til, at vi foreslår en mindre kontingentstigning på 50 kr. pr. halvår. Kontingentet har ikke været justeret siden 2011. Som et alternativ til Loppemarkederne, har vi på seneste bestyrelsesmøde drøftet, om vi skulle starte Juletræssalg til december. Det virker umiddelbart som en god ide, der vil kunne skabe en større indtægt med en indsats svarende til indsatsen ved loppemarkederne. Formålet med at skabe øget indtægt er at skabe et solidt grundlag for vores hyttebyggeri og derudover at give spejderne muligheder for deltagelse i arrangementer til en favorabel pris.

Revisor Da vores tidligere revisor har måttet melde forfald, har bestyrelsen på et møde i juni 2015 udpeget Nicolai Bjørnelund til revisor. Forældreklanen Mange af de øvrige opgaver, som bestyrelsen traditionelt har taget sig af, er det seneste år blevet varetaget af forældre klanen, hvor mange fra bestyrelsen også er med. I beretningen fra Forældreklanen vil I således kunne læse mere om Hyttevedligeholdelse, Spejderfesten (oprykning) og Familieweekenden. Gruppen (Bo): Gruppen består nu af ca. 75. spejdere og ledere. Siden sidste grupperådsmøde har vi fået etableret en familiespejd gruppe for børn fra 3 år og op til BH-klassealderen, det er blevet rigtig godt. Vi er en stabil ledergruppe om end, den er lidt tyndt besat, og vi vil meget gerne have den suppleret. Det er et indsatsområde, som vi har oppe på leder- og bestyrelsesmøderne. For at det til stadighed skal være sjovt at være spejder og leder i gruppen, vægter vi kvalitet frem for kvantitet, dvs. at der skal være leder- og voksenkapacitet og faciliteter til et godt spejderarbejde frem for f.eks. blot at have fokus på at blive mange spejdere i gruppen. Resultatet af det fokus ses blandt andet ved, at alle grenene har stabilt fremmøde til møder og ture. En tak til forældreklanen for igen i år at have stået for denne weekend og også tak til alle I forældre, som deltager aktivt og støtter vores arbejde i dagligdagen. Det er med til at gøre lederindsatsen mere spændende, at der er opbakning til det, vi gør (nævnte jeg, at vi kan bruge lidt mere hjælp i loppemarkedsugerne? ). Vi er i Hjortespring gruppe del af Hareskov division, hvor vi er 9 grupper fra Ballerup, Værløse og Herlev, der samarbejder om det gode spejderarbejder og arrangerer fælles møder og ture. I år er der blandt andet en fælles divisionsturnering, hvor alle grenene (mini, junior og trop) deltager sammen med de andre grupper. Det bliver et stort arrangement. I gruppen har vi hvert år en række arrangementer og aktiviteter for hele gruppen som f.eks. denne familieweekend. Her forsøger vi at arrangere dem, så der er noget for alle aldre, og når vi inviterer forældre med, så skal

der også gerne være noget af interesse for dem (ud over at bidrage med arbejdskraft, kørsel og lignende ). Sammen med de aktiviteter, der gennemføres i grenene giver det en god balance mellem at være sammen i en mindre gruppe af jævnaldrene og så have følelsen af at være med i en større gruppe. De fælles arrangementer var sidste år i kronologisk rækkefølge: Samt Lederweekend i januar, hvor det kommende års program fastlægges Familieweekend og Rådsmøde på Høbjerghus Sct. Georgs arrangement Skt. Hansbål Sommerlejr (mini og junior sammen og trop for sig) Blå Uge, hvor temaet var MEGA Vandkamp, og hvor vi var til spejdermøde 3 gange på en uge.. og Spejderfest med oprykning om lørdagen Skumringsaften Fælles juleweekend Loppemarkeder Vedligeholdelsesdag og -aftener Divisionsarrangementer M.m.

Så der var mange muligheder for at lufte spejderuniformen sammen med hele gruppen. Familiespejd (Mia/Bo): Som det givet er gået op for jer alle, har vi etableret en familiespejdergren for børn fra 3 år og til BH-klassen med deres forældre. Første møde var i slutningen af august 2015 og det har været en succes lige fra start. Der bliver med stor entusiasme sunget familiespejdersangen (en lettere omskrivning af Tudekiks af Tines Tønder Tøser eller Korpslejr Sangen fra Blå Sommer 2004) og råbt mikroberåb. Vi hejser flag, finder brænde til bålet, og så er der ellers aktiviteter og hygge et par timer søndag formiddag. Vi har Vi har fisket i søen, lavet insekthotel, set snegle spise banan på en glasplade, været på opdagelse i en fiskekrop, været på skattejagt og på krokodilleløb og selvfølgelig leget, tændt bål og lavet mad. Det er foreløbigt en gang om måneden. Vi vil gerne mødes oftere men har ikke kunnet finde mulighed for det. Hver gang er en fornøjelse, og I vil kunne se billeder fra alle møderne på Facebook. Mini (Ukrudt): Vi er i minigrenen 17 børn og fem ledere Ninka, Sommer, Termit, Tudse og Ukrudt. Siden sommerferien har vi været på rejse rundt i verden. I september var vi i Kenya, i oktober var vi i USA (her havde vi et møde sammen med minierne fra Ballerup gruppe), og i november var vi i Rusland. I 2016 har vi været i Grønland og i Australien, og senest var vi i Kina. Vi har gjort meget ud af at holde en fast struktur på de enkelte møder, så vidt det har været muligt. Gennem hele efteråret har alle spejderne være super gode til at komme til alle møderne, vi har haft helt utroligt få afbud. Det er rigtig dejligt, og det giver os mulighed for at planlægge og gennemføre nogle gode aktiviteter, når alle børnene er der på alle møderne.

Spejderne har fået muligheden for at få god kammerat mærket her til sommer. Betingelsen er, at de i løbet af året skal vise lederne, at de gør sig umage for at være søde ved hinanden og ikke slås med og forstyrre de andre. Indtil videre går det rigtig godt, vi ser en klar bedring i deres omgang med hinanden. Vi glæder os til, at de forhåbentligt alle sammen modtager mærket, inden vi tager på sommerlejr. Sommerlejren går i år til Arresø Centret i uge 31. Vi er stadig ved at planlægge, men én ting er helt sikker: vi får en rigtig god uge! Juniorberetning (Drejer): Juniorgrenen er det sidste år blevet væsentlig mindre. Efter at have sendt en flok på 12 børn op til troppen samtidig med, at en mindre gruppe børn er rykket ind i juniorgrenen, er vi gået fra at være 16 juniorer til at være 9 juniorer hen over sommerferien 2015. En dynamisk vækst har medført, at vi i skrivende stund er 10 juniorspejdere. Vi har valgt i juniorgrenen at arbejde mere på at fastholde de juniorer, der allerede var i gruppen frem for at forsøge at rekruttere nye spejdere. Vi ser selvfølgelig gerne en dynamisk vækst i grenen, men finder det mere hensigtsmæssigt at bruge energi på at lave aktiviteter, der kan hjælpe til at fastholde de eksisterende spejdere. Vi oplever på de daglige møder en stor stabilitet. Af de 10 aktive juniorer, vi har, ser vi oftest 8-10 spejdere på møderne, og de, der ikke møder op, husker oftest at melde afbud. Vi tolker dette som et godt tegn på, at juniorerne gider møderne og er opmærksom på at deltage, ligesom at det indikerer, at forældregruppen for tiden er engagerede i deres børns spejder. Med hensyn til ledersituationen er vi lige nu to aktive juniorledere i form af Jonas og Drejer. Tiger som tidligere har været juniorleder i Hjortespring er stoppet for at kunne bruge mere energi på klanen. Det at være to juniorledere fungerer lige nu, men er lige i underkanten. Jonas har længe

overvejet at skære ned på den tid, der bliver brugt på at være daglig leder. Specielt i perioder, hvor Jonas også er aktiv med at lave teater, rammer dette os hårdt på leder-resurserne. Drejer har ligeledes også begrænset tid til at være leder for tiden og har eksempelvis valgt at træde ud af bestyrelsen for at have mere tid til at være leder i stedet. Vi har behov for på sigt at få mere lederkapacitet men er samtidig opmærksomme på, at det er en generel udfordring for hele gruppen og ikke kun for juniorgrenen. Grundet antallet af aktive ledere, har vi i juniorgrenen ikke haft meget overskud til at lave andre aktiviteter end de daglige møder. Vi har således valgt at deltage i fælles aktiviteter i gruppen eller divisionen og vil ligeledes fremadrettet basere store dele af vores program på fælles aktiviteter. Målsætningen for den kommende periode er at have 0,75 weekendtur om måneden, hvor den kommende periode vil komme til at byde på familieweekend, juniordivi, en kano-hike og sommerlejren. Vores aktiviteter baserer sig i stor grad på patruljerne, hvor børnene skal lære at arbejde med deres patruljer, og de ældste børn som patruljeledere og assistenter skal være med til at give deres viden videre til de yngre medlemmer af patruljerne. Dette er til tider en udfordring, da vi ikke har så mange 2. års juniorer, men vi mener, at det generelt fungerer tilfredsstillende. Trop (Camilla/Anders): I løbet af det sidste spejderår har troppens to patruljer for det meste haft løse tøjler til at planlægge deres eget program. Hver patrulje har skullet lægge et halvårsprogram med ansvarspersoner for hvert møde således at alle får mulighed for at planlægge og gennemføre et patruljemøde. Emnerne har gerne strakt sig over et par møder og har eksempelvis dækket over emner som koder, førstehjælp og bål samt meget andet. Senest har den ene patrulje haft travlt med at bygge en svævebane, mens den anden har gang i planlægning af et løb for juniorspejderne. Af arrangementer, som er foregået uden for normal mødetid, kan listes sommerlejr, diverse spejderløb og Plan kurser i efterårsferien. I

sommers var vi på grenlejr på Forlev spejdercenter, som både bød på slagtning og tilberedning af kaniner, hjemmelavet spabad og meget andet. I efterårsferien havde vi igen et par spejdere afsted på PLan kurser, hvor man får sig en masse redskaber i forhold til ledelse og ideer til, hvordan man kan planlægge møder eller andre spejderarrangementer. Vi opfordrer kraftigt til, at man tager afsted som minimum en gang på PLan, da det som regel er en kæmpe succes, der både udvikler en fagligt og socialt. Inden for den seneste tid har vi haft en patrulje med på spejderløbene Dinizuli og Ragnarok, som begge ligger i starten af året. Vi håber selvfølgelig, at det har givet blod på tanden efter mere, og at vi kan få patruljer afsted på endnu flere løb. Ser man lidt ind i fremtiden har vi også et par arrangementer på programmet. I april holder vi en trops-weekend med flygtningetema. I maj bliver der afholdt divisionstur, hvor både trop-, junior- og minigrenen deltager. Sidst men ikke mindst holder vi selvfølgelig også sommerlejr i år, 2.-9. juli på Gurredam spejdercenter, som igen i år kommer til at være en grenlejr. Klanberetning (Tiger): Det har været et stille år for klanen. Vi har været to medlemmer, så mulighederne for dette år har været begrænset. Men imens tingene har stået stille, har vi begge to haft god tid til at tænke over seje og vildt nice ting, vi kan lave efter sommer, hvor vi bliver flere. Som alt ser ud lige nu, skulle vi meget gerne blive ca. 7 mennesker, og det giver os mulighed til at lave en masse seje ting. Lige pludselig bliver det muligt for klanen at lave weekender, hvor vi laver fede ting for os selv eller for andre grene, lave større og vildere projekter eller anderledes og spændende ting. Mulighederne bliver kun begrænset af vores fantasi (og loven), og det tegner til at blive et virkelig fedt år at være i klanen. Alt i alt ser det ud til, at klanen er på vej tilbage. Og stilheden er ved at gå væk i klanen på gammelgårdsvej 60A. Forældreklan (Frank): Ja, sådan ser det ud, nogle gange når forældreklanen arbejder, andre gange er det mere fredeligt. Vi har i 2015 stået for 2 vedligeholdelsesdage, 1 familieweekend, spejderfesten efter Blå Uge og hjulpet til på diverse

spejdermøder. De 2 vedligeholdelsesdage, ændrede vi lidt på i 2015, og det så ud til, at rigtigt mange spejdere og forældre syntes godt om vores koncept og derfor mødte op. Vi har på de 2 vedligeholdelsesdage nået rigtigt meget, og vi ser frem til, at ligeså mange møder op i 2016. I skrivende stund har I alle modtaget invitation til familieweekenden, og her er Hjortespringforældreklan en stor del af planlægningen. Vi glæder os til at se alle spejdere lige fra familiespejderne til klanspejdere og andet godt folk. Nogle af medlemmerne er nu begyndt at arbejde målrettet i diverse hytteudvalg, således at vores ekspertise kan komme gruppen bedst muligt til gavn. Målet er en ny spejderhytte på 160 kvm indenfor 5 år. Så kort sagt er vi de praktiske grise, som hjælper ledere og spejdere med forskellige opgaver i dagligdagen, og vi ser gerne flere fædre og mødre, der har lyst og tid til at deltage 1. onsdag i hver måned klokken 18.00-19.30, og der er som minimum altid kaffe og kage til møderne. Vi ses!!

JOBOPSLAG!!!! På vegne af Hjortespringspejderne DDS søges flere energiske spejderforældre M/K til vores forældreklan. Vi forventer ad dig: Godt humør og lyst til at bidrage med det du kan og har overskud til. Vi kan tilbyde: Nye og spændende arbejdsopgaver hver gang og altid i et hyggeligt miljø, hvor ingen bliver overbelastet. Er du interesseret, så kontakt os på nedenstående mail eller kom forbi den første onsdag i hver måned mellem 18.00-19.30 frank@troldklov.eu eller frankk@kongsbak-lassen.dk

Regnskab (Ole): Indtægssiden; Kontingent er normalt, men vi kæmper stadig med periodesvingninger pga. udmeldelser, som ikke meddeles kasseren (brug info@hjortespringspejder.dk). Tilskudsblokken er lidt mindre end budgetteret. Det skyldes primært at refusion af hytteleje er direkte afhængigt af de udgifter, vi har haft. Vi har fået fuldt tilskud til hvidevarer i Mosehyttens køkken fra 2014. Ekstra omsætning på Klausdal loppemarked samt modtagelse af seniorernes kasse bidrager væsentligt til vores overskud i år. Øvrige indtægter er som forventet. Udgiftssiden er stort set som forventet, dog er lokaleleje større i år, da vi i dette regnskab bl.a. har betalt Høbjerghus for både 2015-2016. Året udfordring har været opsigelse af forsikringsforhold i Codan og etablering gennem DDS og Tryg. Forsikringen er endnu ikke på plads. Vi har endnu ikke modtaget faktura, som forfaldt 1. december. Den skal opkræves af korpskontoret (se bl.a. gæld til DDS). I april 2015 forfaldt vores afdragsfrie lån fra Herlev Kommune på 243.000 kr. for vores tilbygning til Rudelen til indfrielse straks. Bestyrelsen har i januar bedt Herlev Kommune om eftergivelse af lånet, eller hvis det ikke kan lade sig gøre, så at der sker en forholdsmæssig nedskrivning af værdien ift. tilbygningens reelle værdi og en forlængelse af lånetiden på de nuværende betingelser, så den følger det kommende lån til en ny hytte eller alternativt blot, at der sker en udsættelse af beslutningen til efter en afklaring af det kommende byggeprojekt. Vi har ikke hørt fra Herlev Kommune efterfølgende. Lånet for den del af Rudelen, som er nedrevet, er eftergivet af Herlev Kommune. //