Nyhedsbrev for Tendai Danmark

Nyhedsbrev for Tendai Danmark Nr. 12 November 2010 I dette nummer: Lærer/elev forhold - 1 Tendai Randers- 4 Tendai København - 5 Tendai Odense 6 En hilsen fra det nordjyske - 7 Tanker om tilflugt - 7 Efterårets retreat - 11 Shakyo - sutra kopiering som praksis - 12 Jubilæumsfejring og ordinationsceremoni i Tendai Buddhist Institute - 15 Humor - 16 Kontakt: Shomon Pia Trans (shoken@tendai.dk) Redaktion: Senshin Karina Blomkvist (senshin@tendai.dk) Lærer/elev forhold Af Shomon Pia Trans For nogen tid siden var der et spørgsmål på det buddhistiske forum omkring det at have en lærer. Der var en der spurgte til noget i retning af hvordan et lærer/elev forhold konkret fungerede, og om der var nogen der ville dele deres erfaringer. Skønt jeg helt bestemt fandt spørgsmålet vældig relevant og passende, tøvede jeg med at svare, simpelthen fordi jeg slet ikke kunne finde ud af, hvor jeg skulle starte eller ende Min egen søgen efter en lærer har været lang, og til tider ikkeeksisterende. Den første buddhistiske gruppe jeg var involveret i, var Soka Gakkai (en semi-buddhistisk lægorganisation). De lagde meget vægt på mester/discipel forholdet, men tilbød som mester kun deres præsident, Daisaku Ikeda. Eftersom manden sad i Japan, og var overhoved for et ikke-definerbart antal mennesker, gav det ikke meget mening at jeg skulle betro ham at hjælpe mig med min spirituelle søgen... Senere, efter jeg forlod Soka Gakkai, mødte jeg autentiske buddhistiske lærere, men aldrig nogen jeg stolede 100% på. Der var mange der hjalp mig på forskellig måde; lærte mig en masse, og delte gavmildt ud af deres erfaringer, men altså ingen der virkelig var min personlige spirituelle lærer. Jeg mødte også brodne kar; folk der var blevet beruset af den magt de var blevet tildelt, og folk som ikke orkede at være ærlige om deres evner og mangler. Jeg fik mine slag og skuffelser, og da brændt barn som bekendt skyer ilden, var jeg temmelig desillusioneret, da jeg fik kontakt til Monshin sensei. På det tidspunkt havde den gruppe jeg praktiserede i, Lotus Sanghaen, udviklet sig til det vi kaldte Buddha klubben ; en gruppe af buddhistiske praktiserende som i et vist omfang baserede sig på Lotus Sutraen, men ellers ikke definerede sig i forhold til skoler eller traditioner. Vi indbød skiftende lærere til at komme og lede retreats for os, og lærte ellers fra det væld af buddhistisk litteratur der heldigvis er tilgængelig. Dette kan måske i princippet lyde vældig godt, men realiteten var, at vi alle meget tydeligt mærkede den ulmende uro ved ikke at have en fælles baggrundsreference og forståelsesramme. Derfor fortsatte vores søgen efter en skole eller en lærer som kunne være et samlingspunkt. Tendai skolen virkede som et oplagt bud, med dens inkluderende holdning og åbne tilgang til praksis, og jeg tog kontakt til Monshin som foreslog at jeg deltog på den årlige gyo (præstetræning). For nu at være helt ærlig, tog jeg nok først og fremmest derover for at skabe en officiel forbindelse til en skole og søgte vel nærmest en slags blåstempling af vores aktiviteter :) og havde ingen større forhåbninger om at finde en egentlig lærer. Det hører nok 1

med til historien at jeg på det tidspunkt var velsignet klog. Jeg vidste nærmest alt, og det jeg ikke vidste, skulle jeg nok finde ud af på egen hånd, eller via mine universitetsstudier, som jeg havde påbegyndt i samme periode. Der var i hvert fald en ting jeg ikke søgte, og det var en esoterisk mester!!! Jeg havde ingen interesse overhovedet i de esoteriske dele af Tendai traditionen, som jeg nok nærmest så som en slags humbug, eller, hvis jeg virkelig skulle strække mig, som underholdende spirituelt teater. Jeg så første gang Monshin i Albanys lille lufthavn, hvor han var kommet for at hente mig. Vi havde udvekslet et par e-mails, men havde altså aldrig set hinanden før, og alligevel var jeg ikke et øjeblik i tvivl om, hvem han var. Det var meget mærkeligt, og jeg vil ikke engang forsøge mig med en forklaring, men der var tale om en slags umiddelbar genkendelse. Da han trak mig ind i århundredets største bamseknus, følte jeg virkelig at jeg var kommet hjem. Lige der, på stedet, overgav jeg mig fuldkommen, og det har jeg ikke fortrudt et øjeblik siden. Senere fortalte han mig historien om hvordan han mødte sin sensei, Ichishima, første gang, og sagde at vores møde havde mindet ham om den historie: Han havde været i Japan, og havde opsøgt et Rinzai Zen tempel hvor han kunne meditere sammen med andre, da han havde ca.20 års erfaring med Rinzai Zen i USA. Det tempel han havde fundet, havde annonceret et særligt foredrag på engelsk den pågældende aften, og da hans japanske var rudimentært (i bedste fald), havde det forekommet at være det oplagte valg. Han var kommet i god tid, og havde sat sig ind i zendoen. En ældre munk var kommet ind, og Monshin havde straks tilbudt sensei en zabuton at sidde på. De to faldt i snak, og sensei spurgte Monshin hvor længe de to egentlig havde praktiseret sammen. Lidt skuffet indså Monshin at sensei tydeligvis var senil, da de to aldrig før havde mødtes. Da han fortalte sensei at de endnu ikke havde mødtes, lo han stille og sagde: Jeg mente ikke i dette liv.... Monshin gav mig tilflugt samme aften, da vi var kommet hjem til templet, og jeg var lykkelig for at have formaliseret vores forhold. Til trods for min glæde, var der også en smule forvirring, som kun syntes at vokse med tiden. Det var så sjældent at Monshin, eller vores forhold, levede op til mine ideer om hvad et mester/discipel forhold skulle være. Vi sad meget sjældent meditation sammen, og når jeg besøgte ham, gik størstedelen af min tid med simpelt, fysisk arbejde. Skønt jeg havde fuld forståelse for, at det krævede en del arbejde at holde et stort tempel og dharma center kørende, undrede det mig at jeg blev sat til at vaske allerede skinnende rene gulve, i stedet for at få udfordrende meditationsvejledninger og spændende indvielser... Der skulle komme til at gå ganske lang tid før det gik op for mig, at den praksis jeg havde fået ikke bare var udfordrende, men også nødvendig. Mere end noget andet havde jeg brug for at rense mit sind og lære værdig ydmyghed og det hjalp den evindelige rengøring mig med! For hvert enkelt støvfnug jeg fjernede, polerede jeg mit sind; for hvert stykke ukrudt jeg lugede bort, trak jeg stolthed, arrogance og vrede ud, og med tiden blev jeg i stand til at være ét med opgaven. Arbejderen og arbejdet smeltede sammen, og mål og middel blev ét, på en måde jeg aldrig kunne have forudsagt, endsige planlagt for mig selv. Til at begynde med havde jeg slet ikke den selvdisciplin der skulle til for at kunne fremelske den ægte discipel af Buddhaen i mig selv. En hårdnakket tvivler ville helt sikkert more sig over mængden af frivilligt arbejde Monshin fik ud af mig, men i betragtning af at manden har to jobs for at kunne skrabe penge sammen til at køre templet og få lov til at arbejde endnu mere for andre, har jeg det fint med at yde mit simple bidrag. Det er svært at lære en gammel hund nye tricks, og mine dårlige vaner blev ikke udryddet med et slag. Faktisk tror jeg godt jeg kan mønstre en enkelt uhensigtsmæssighed eller to den dag i dag! Jeg har ikke altid været den perfekte elev (!), og jeg kan blive ganske beskæmmet når jeg tænker på alle de bryderier jeg har forvoldt min søde sensei. Jeg har altid været et sandt væld af gode ideer og fremragende ændringsforslag. Jeg har fixer-karma ; vis mig et problem (eller noget der med lidt held kunne udvikle sig til det), og jeg fixer det. Og således også hele den buddhistiske tradition Det er ikke småting stakkels Monshin har måttet lægge øre til, men han har været overmåde venlig og tålmodig med mig, og har som regel været storsindet nok til bare at ignorere mig når jeg boblede over af ideer. Omvendt kan man på ingen måde påstå at han har prøvet at løbe fra sit ansvar, og han har også været sød til at dele sine tanker og følelser når jeg er gået for vidt! Indtil videre har jeg undgået 2

at han har kastet en egentlig forbandelse over mig, selvom han nok har været fristet til at følge min, i øvrigt kærlige og tålmodige, mor som på et tidspunkt i mine allermest charmerende år som teenager svor denne virkningsfulde forbandelse: Jeg håber virkelig at du engang får børn som bliver lige så rædselsfuldt vanskelige som dig selv! Jeg har været rigtig heldig at finde den perfekte lærer på et tidspunkt hvor jeg var holdt op med at lede. Det er ikke alle der er så heldige eller gider at lede så længe så hvis nogen vil hjælpe heldet lidt på vej, er der nogen ting det kan betale sig at tjekke omkring en eventuel potentiel lærer: Hvis du først og fremmest søger en der kan vejlede dig omkring studie og forskellige praksisformer, kan det sjældent gå helt galt. Der er en række ting du med fordel kan undersøge på forhånd, og så kan du ellers lade din sunde fornuft vejlede dig hen ad vejen. Du kan for eksempel se på, om vedkommende underviser ud fra en ren motivation. Der er desværre eksempler på lærere som har været motiveret af mulighederne for rigdom og magt. Tjek en kommende lærers etik, og vær sikker på at vedkommende udelukkende underviser for at hjælpe andre med at lære buddhismen at kende, og at det bliver gjort med venlighed og medfølelse, så ingen bliver skadet i processen. Det er også nødvendigt at vedkommende på den ene side er tålmodig og vedholdende, og på den anden side ikke er knyttet til hvordan eleverne klarer undervisningsforløbet. Hvis en lærer mister tålmodigheden og bliver vred eller giver op ved den mindste modstand, eller omvendt; er overdrevent stolt på egne eller elevernes vegne, kan det skade dine muligheder for at lære i dit eget tempo og på din egen måde. Det er også vigtigt at vedkommende er åben overfor spørgsmål; også de svære eller kritiske af slagsen. Jeg vil til enhver tid foretrække den lærer der åbent vedstår sig sin manglende viden, og måske endda lover at vende tilbage med et svar senere, frem for en der afviser eller undviger spørgsmål. Den bedste lærer kan altid vise dig flere forskellige kilder, så du selv kan undersøge sagen videre. Endelig er det naturligvis vigtigt at vedkommende er grundigt uddannet og trænet, så han eller hun både har det faglige grundlag der er nødvendigt, og de evner til at lære fra sig som gør at du kan få glæde af denne faglighed. Tjek altid en potentiel lærers baggrund; hvor har vedkommende trænet og studeret, hvordan er det gået, bed eventuelt om at se eksamenspapirer, udtalelser, ordinationsbeviser eller andet. Hvis man der imod ønsker den fulde buddhistiske træning, eller har interesse i at arbejde med de esoteriske elementer, må man nødvendigvis indgå i et mere krævende, traditionelt lærer/elev forhold. Forholdet mellem lærer og elev kan enten være en forbindelse fra intellekt til intellekt, eller fra hjerte til hjerte. Når to intellekter mødes, opstår det vi, i vores danske kultur, kender som en forbindelse mellem lærer og elev. Hvis det der imod er et møde fra hjerte til hjerte, er det i oprindelig opstand en forbindelse mellem discipel og mester. I sådan et forhold mellem discipel og mester har man brug for at lægge alle sine forbehold til side (når man har undersøgt læreren så godt man kan), så man kan blive et åbent kar, rede til at modtage en ældgammel transmission. Der tales traditionelt om tre fejlagtige tilgange, som bør undgås: 1) Man skal undgå at være som et kar der er vendt på hovedet. Et kar der er vendt på hovedet kan ikke fyldes man kan vel sige at det modsætter sig at blive fyldt. Det er den elev der er uvillig til at lære, den som er overmåde skeptisk. 2) Man skal undgå at være et lækkende kar. Et lækkende kar kan ikke holde vand; det er ligesom den elev der straks glemmer alt, og ikke viser interesse i at holde på det han eller hun har fået. 3) Man skal undgå at være et forurenet kar. Et forurenet kar vil ødelægge alt der kommer i det, som en fordomsfuld, stolt og bedrevidende elev vil ødelægge alt hvad læreren prøver at videregive, fordi 3

han eller hun selv ved bedst. Dette bliver nogle gange misforstået, så folk tror at en lærer vil overtage det fulde ansvar for elevens liv, og efterlade eleven som en ærbødig og lydig skygge, uden egen mening eller holdning. Ingen kan nogensinde overtage ansvaret for andres liv. Selv hvis man overlader alle beslutninger til andre, er man stadig selv ansvarlig for sine valg også for valget om at overlade ansvaret til en anden! Det en god lærer gør, er at vise dig vej til din egen indre visdom; din egen indre guru, så at sige. Ingen lærer kan give dig noget, men en god lærer kan vise dig hvad du allerede har som så, heldigt nok, er alt hvad du nogensinde vil få brug for. En god lærer inspirerer og guider dig, men hvis du ikke tør åbne dig for din lærer fordi du enten er bange for at komme under lærerens kontrol eller frygter at du bliver for sårbar hvis du overgiver dig, vil du ikke kunne modtage, uanset hvor god læreren er til at give. De forskellige typer af lærere du kan møde i Tendai dækker forskellige behov. Du kan møde - Ajari, som er mestre ; fuldt uddannede lærere med mange mange års træning, erfaring og uddannelse bag sig, - Soryo, som er præster der kan give tilflugt, forestå bryllupper og begravelser med mere. Nogen af dem er endda registreret på Hiei-san i Japan, og kan således forestå ceremonier i Japan (og det bliver der nok brug for!). - Doshu, som er tempel assistenter: de kan bistå Soryo og Ajari, og kan, i særlige tilfælde, få lov til at udføre visse ceremonier, - Kozo, som er novice præster; folk som træner til at blive (i første omgang) Doshu. Kozo kan lede praksisgrupper og vejlede lægfolk i meditation og andre former for praksis, og endelig - Læg ledere. Læg ledere er, som navnet antyder, lægpraktiserende, der fungerer i lederroller. De har gennemgået lægledertræning, hvor de har lært den mest grundlæggende buddhistiske teori, de har en vis erfaring med personlig praksis, og har lært at lede meditationer mm. De kan lede meditationsgrupper i samråd med Soryo, og kan i et vist omfang vejlede andre lægpraktiserende. Brug dem alle sammen; det er det de er der for! Gassho, Shomon. Ekayana Sangha Tendai Randers Af Senshin Karina Blomkvist Ekayana sangha i Randers er nu et år gammel. Vi lagde ud med at mødes en gang om måneden, nu mødes vi hver 14. dag og er flyttet fra offentligt lokale til et privat. Gert og hans familie har gavmildt valgt at lægge stue til og vi mødes nu hver anden lørdag til diskussion og meditationer. Vi er en sangha velsignet med en del faste medlemmer. Derudover er vi en sangha hvor kun fåtallet kommer fra byen, men hvor de fleste kommer langvejs fra. Vi har et enkelt medlem der kommer helt fra København og ellers kommer folk fra Ålborg, Hedensted, Skrive og Århus. Selvom vi tit får god kage, så vil jeg gerne tro at det også er fordi vi er sådan en dejlig gruppe med god dynamik. I 4

gruppen er både nye og erfarne til buddhismen, helt unge og vi der er gamle nok til at have halvvoksne børn og alle dem ind i mellem, og jeg tror vi er lige mange mænd og kvinder, måske endda med et lille overtal af mænd. Af og til får vi besøg af enten Shomon eller Chizen og ved forrige møde lavede vi sanghamødet om til en ekskursion, da Chosei holdt et arrangement i Ålborg. Det var en dejlig tur og jeg var glad for at vi kunne bakke op om det gode initiativ. Selvom jeg vil savne at se Chosei i Randers så ofte, så håber jeg meget at Ålborgenserne vil tage lige så godt i mod en Tendai der, som der er blevet her i Randers. Formen for vores møder har ændret sig siden starten. Vi mødes i to timer og laver hver gang en shikan meditation. Derudover vil der hver gang blive lagt op til en snak og diskussion om et buddhistisk emne (som man kan læse om på forhånd) mens vi drikker en kop te. Her kan eventuelle spørgsmål også stilles og man kan få vendt sine praksis. Jeg er rigtig glad for hvordan vores sangha ser ud her efter et år. Jeg er især glad for at så mange kommer igen og kommer jævnligt og så synes jeg det er helt utrolig dejligt at folk kommer så langt fra. Jeg ønsker at vi fortsat vil være en sangha som er inkluderende og som folk fra andre skoler altid kan komme og sidde med hos. Jeg ønsker at vi skal være en sangha der udvikler nye traditioner men også holder fast i gode gamle velafprøvede Tendai traditioner. Og så ønsker jeg ikke mindst at vi som dharmasøskende fortsat og endnu mere vil støtte op om hinanden og vores praksis, inspirere og hjælpe hinanden uanset hvor vi er på Buddhaens vej. Det er det sangha er til for. Tak til alle sanghamedlemmer for et dejligt første år og velkommen til nye og kommende! Gassho, Senshin. Tendai København Af Chizen Bjarne Maschoreck I februar / marts i år forsøgte vi at etablere en gruppe i København. Da vi ikke havde nogle lokaler, lånte vi stuer og rum ved deltagerne, hvilket også for så vidt gik fint de gange vi forsøgte. Men optimalt var det ikke. Den evige ændring af sted betyder svære vilkår og skaber ikke mindst forvirring for nye interesserede - for hvor er det nu næste gang? Vi holdt derfor en pause for at finde noget mere permanent - og derefter starte igen. Jeg vil ikke sige at vi lykkedes med at finde noget helt permanent, men i hvert fald et sted vi kan være så længe vi har lyst og økonomisk mulighed for at leje lokalet. Søndag den 10. oktober 2010 startede vi således igen i indre København i lejede lokaler ved Teosofisk Fellowship København. Vi har intet samarbejde med eller relation til denne gruppe og deler for så vidt heller ikke samme verdensbillede. Men selv om deres tro inkluderer et miks af religioner, er der stærke buddhistiske aspekter med fokus på Maitreya. Med, et til formålet, opsat alter og vores zafuer på række, danner deres rum en rigtig god basis for vore Tendai aktiviteter; der er stille, fredfyldt og næsten hondo stemning. Efter det første møde blev det klart hvordan vore 3 intensive timer skal forløbe de næste gange. Vi 5

vil naturligvis have vores Shikan meditation med en skiftende indsigtsmeditation (f.eks. de fem klassiske meditationer). Herudover vil jeg annoncere en tekst ca. en uge før mødet, som vi så vil gennemgå og diskutere. Endelig vil vi lave en kontemplation på f.eks. et vers. Vi vil resten af året have et møde per måned, men jeg undersøger muligheden for at kunne lave arrangementer hver 14. dag i det nye år. Næste gang er søndag den 7. november 2010 kl. 18.30. Vel mødt! Tendai Odense Af Kosei Rasmus Storm Så fik vi startet gruppen i Odense op! Vi mødtes første gang hos Viggo og Eva til frokost og planlægning af vores 1. møde en uges tid før det løb af stablen. Mødet blev afholdt 28. august. Forud for dette møde gik måneders mail korrespondance frem og tilbage fra polarcirklen, hvor jeg opholdt mig, over Solbjergvej til Viggo og Eva, og over det sydfynske til Solbjørg. Jeg lavede en søgning i mit mailprogram og Solbjørg og jeg startede rent faktisk kontakten d. 29. januar 2009. I mellemtiden har vores veje slået diverse knuder, så det har taget sin tid. De sidste 6 måneder har Viggo og Eva hængt på, og det var med nervøsitet og lidt sommerfugle i maven vi alle mødtes 1. gang. På dette første møde brugte vi en masse tid på at snakke planlægning af mødet og endnu mere om hvordan vi skulle få folk til at dukke op. Det indholdsmæssige have Shomon lovet at tage sig af pyha, stor lettelse! Vi hængte sedler op og Viggo kontaktede pressen og så skete det.der dukkede nogen op!! Nogen vi ikke kendte! Og vi var fuldstændig uforberedte. Vi havde slet ikke tænkt på hvordan vi skulle følge det op udover vi havde en dato for vores næste møde. Vi samlede mailadresser ind set i bakspejlet måske lidt ivrigt men vi ville jo bare så gerne have de kom igen! Alt i alt blev det dog en rigtig fin dag med meditation leddet af Shomon og god opbakning fra Senshin og Chizen. Herefter har vi holdt møder hver 2. torsdag. Første møde var en endnu større succes og det kneb rent faktisk med at være i lokalet. Dette takket været Viggos indsats med indrykning i aviser, Solbjørgs indsats på Facebook og de opslag vi havde sat op i Odense. Chizen kom over og ledede mødet og vi have en super aften. Til vores andet møde kom Shomon her var det tyndet lidt ud i tilslutningen, men vi var dog fortsat flere end os 4 ivrige der skød projektet i gang. Endnu en gang en dejlig aften med meditation og snak om buddhisme, kombineret med diskussion. Sidste møde var vi så 4. Viggo, Eva, Solbjørg og undertegnede! Rent faktisk var jeg lettet da jeg skulle lede og jeg var mildest talt rystende nervøs med 6 maskinskrevne sider jeg stort set kunne læse op. Så det var nu dejligt trygt med kendte ansigter og der kom en fin snak og en god meditation ud af det. Der er sikkert ikke mange der vil synes det, men jeg synes vi har succes! Vi er rent faktisk startet ud med 4 dedikerede sangha medlemmer og der har endnu ikke været en af os der måtte blive hjemme. Der vil helt sikkert i femtiden komme og gå mange - og med tiden vil vi sikkert også vokse i størrelse. Men skal jeg komme med en konklusion og sige noget, bare lidt, fornuftigt jeg har lært så er det at vores lille dedikerede Sangha giver mig langt bedre mulighed for at vokse som menneske og buddhist, end hvis der kom tusinder strømmende til vores møder. 6

Tak til alle der gør det muligt fra Tendai.dk! Men også kæmpe tak til mine dharmasøskende i Odense uden os alle var det vi gør ikke muligt. En hilsen fra det nordjyske Af Chosei Jennifer Elbæk D. 9. oktober mødtes vi en solskins formiddag på Trekanten Bibliotek og kulturhus i Aalborg Øst. Mange fra det nordjyske var vi ikke - vi var vel faktisk i undertal - men det var rigtig rart at så mange havde taget turen herop og nogle fik oveni købet også set Nibe på vejen ;) En stor tak til Shomon, der sørgede for at arrangementet, så småt som det nu var, blev meget givende for os, der var til stede. På et par små timer kom vi forbi Buddhismens forhold til andre religioner, "grundlæggende Buddhisme", Etik, Meditation og Visdom, Samatha og Vipassana meditation. Det var en rigtig god dag og der var rigeligt med småkager, kaffe, te og kakao :) og vi heroppe blev en lille smugle klogere, også på hvad vi vil gøre næste gang, vi afholder et lignende arrangement. For der bliver naturligvis et næste gang og der håber vi bare at kunne dele den gode oplevelse med endnu flere. Hvis jeg lige skal komme med nogle af de erfaringer, jeg har gjort mig heroppe i det nordjyske, så tror jeg måske ikke, at vi har været helt gode nok til at komme ud hvor folk er; på institutioner, skoler, daghøjskoler osv. og så er det nok en god idé at lave et større arrangement i samarbejde med andre, der kommer bredt ud med deres arrangementer. Vi mødes fortsat et par stykker til meditation om tirsdagen og det er jo det, der er det vigtige for os; at have andre at praktisere med. Gassho, Chosei Tanker om tilflugt Af Kosei Rasmus Storm For over 2 år siden fik jeg et pludseligt indfald en aften jeg skulle begynde at meditere! Selvfølgelig skulle jeg det. Som barn mediterede begge mine forældre. Det gjorde de fordi de så hvad der skete med min mormor da hun begyndte, fortalt de mig. Min mormor som ikke var normal men f.. heller ikke kedelig. Sådan siger vi i min familie. 35 år tog det mig. Jeg har hørt om det hele mit liv. Meditation altså. Og så pludselig en dødssyg aften jeg sad i sofaen med min Mac på skødet og skrev meditation i Google søge feltet og trykkede Enter. Jeg begyndte herefter en systematisk søgen og har man søgt på meditation går der ikke længe inden ordet buddhisme dukker op. Det blev klart at de to ting kunne hænge tæt sammen. Jeg fandt mp3 er på nettet med vejledte meditationer og gik ubevidst efter de buddhistiske. Noget dæmrede i min hukommelse om min mormor og buddhisme jeg elskede min lidt skøre mormor og måske var det derfor. Min søgen fortsatte og forvirring over de mange skoler blev ikke mindre hen af vejen, men der gik ikke længe inden jeg faldt over Shoken (nu Shomon). Vi begyndte at skrive mails og jeg kunne mær- 7

ke det var rigtigt. Det er sådan noget finurligt noget, bare en fornemmelse af at man trækker samme vej. Uden at gå i detaljer, havde jeg nok lidt mere indre modstand end jeg selv var klar over. Jeg havde meldt mig til retreat, men gik helt i panik og da jeg ikke var nået så langt fik jeg vendt mine frustrationer godt og grundigt ud ad. Det var Tendai den var gal med, ikke mig! Alt er nemt at se i bagklogskabens lys og den store strålende (selv)indsigt var nok ikke noget jeg kunne prale af på det tidspunkt, så tingene trak ud. Jeg kiggede lidt på Theravada og skrev hid og did inden det gik op for mig at jeg hørte hjemme i Tendai. Det var der jeg forstod hvad der blev sagt og hvor tonen var tilpas seriøs og med selvironi til mit temperament. Jeg skrev en mail til Shomon og jeg husker intet af ordene. Jeg husker bare hvor let hun gjorde det for mig at lægge alt bag mig og starte på en frisk. Et skridt var taget, men man når dårligt at få fodfæste før det næste dukker op. Tilflugten!! Aj, tænkte jeg, jeg er vist ikke helt ren nok til at blive buddhist. I mine tanker skulle jeg nok helst være oplyst, men som minimum være kronraget, kun eje en orange kappe, en skål og bo i skoven. Mine forventninger til det at være buddhist var høje og jeg satte en standard jeg ikke kunne leve op til. En dag faldt jeg over en tekst (jeg har ledt men kan ikke finde den igen) Det stod noget i retning af at hvis man synes dharmaen giver mening og man forsøger at leve op til den så er man buddhist. Lige der gik det op for mig at det var det jeg stort set havde gjort siden den dødssyge vinteraften i sofaen, med TV 4 slået over på De unge mødre hvor jeg søgte på Meditation i google-feltet og endte på diverse buddhistiske sider. Jeg skal ikke dømme andre i mit eget bagklogskabs lys, og vi har helt sikkert alle forskellige bevægegrunde, men for mig var alt mit udenomssnak i mit hoved et udtryk for min egen panik og manifestation af hindringerne. De var langt mere indgribende i mit liv end når de manifesterer sig i meditationen. Hvor langt jeg er nået gik op for mig da jeg opdagede jeg ikke var bekymret over mit dharmanavn en frygt nogen har brugt imod mig flere gange. I sjov heldigvis. Jeg glædede mig så meget til selve tilflugten, at kunne kalde mig buddhist at det blev uden betydning om jeg fik et cool navn. Og det var lige her jeg faldt over den tekst jeg har oversat og ønsker at dele. Den ramte lige ned i de følelser jeg sidder med lige her før tilflugten. Den skal ikke tages bogstaveligt, men som et billede og udtryk for forventningen. Den er oversat hovedsageligt fra bogen Buddhas budskap af K. Lie. Jeg vil ikke sige så meget mere end jeg håber dem der læser den vil få glæde af den eller bare et indtryk af min glæde og forventning over det som skal komme. Længslen efter at blive munk 1. Hvornår, åh hvornår skal jeg leve fjernt fra verdenen, i bjergenes huler og opnå indsigt, gnistrende klar i den flygtige tilværelse? 2. Hvornår, åh hvornår skal jeg vandre i vismandens lasede, gule kappe 8

ydmyg, uden tanke for mig selv? Hvornår skal forvirring, begær og had Knuses og slås til døde? Af mig selv i mit kølige hjem i skoven? 3. Hvornår skal jeg se min krop en rede af gift og råddenskab med strålende indsigt og fri for frygt? Sådan, leve uden dødsangst i skovens skygge? 4. Hvornår, åh hvornår skal jeg gribe sværdet smedet af skarpsind! Hugge det slyngende, grufuldt blomstrende begær ved roden derefter leve i fred! 5. Hvornår, åh hvornår tager jeg pludselig fat i de vises skarpslidte, mægtige sværd og knuser Mara og hele hans hær fra Løvetronen, mit gyldne sæde? 6. Hvornår, åh hvornår skal jeg blive set i selskab med de agtværdige og gode som viser læren respekt og rolig skuer verdenen i sandhedens lys? 7. Hvornår, åh hvornår skal plagerne lindres? På Giribbaja søger jeg målet men pines af vind og hede af tørst og træthed, insekter og kryb! 9

8. Hvornår, åh hvornår skal jeg i visdom og koncentreret opmærksomhed se Buddhas fire sandheder som er så vanskelige at finde? 9. Hvornår, åh hvornår skal jeg i samlet ro og visdom se verdens mageløse syner dens lyde, dufte, smag og berøring som sindets flammende bål af fænomener? 10. Hvornår, åh hvornår skal onde ords slag prelle af uden at såre? Og hvornår skal rosende ords kærtegn passere uden at røre mig? 11. Hvornår, åh hvornår skal jeg se alle ting eksistensens indre og ydre elementer dele af min personlighed, sindets fænomener som tørre strå og døde kviste? 12. Hvornår, åh hvornår skal de blåsorte skyer tunge af forfriskende regn slippe sin dyrebare last ud over mig hvor jeg vandre kappeklædt i skoven? 10

13. Hvornår, åh hvornår skal jeg fra grotten i bjerget høre den glødende påfugls skrig og rejse mig, lyttende, fordybet i tanker om udødeligheden og vejen dertil! 14. Hvornår, åh hvornår skal jeg krydse de mægtige floder Ganges, Yamuna, Sarasvati og det storslåede, skræmmende hav uden at synke; ved åndens kraft? 15. Hvornår, åh hvornår skal jeg bryde lystens lænker ja, som en elefant sprænge sansernes fængsel? Og lukke øjnene for verdens skønhed i hengiven, dyb meditation.. 16. Hvornår, åh hvornår skal jeg juble i fryd over at have vundet vismandens lære som en fattig mand, tynget af gæld til de rige jubler når han finder en skat? Efterårets retreat Af Senshin Karina Blomkvist Jeg er netop kommet hjem efter dette års efterårsretreat. Jeg er meget træt men også meget glad, som altid efter et retreat. Det var et stort retreat med mange deltagere. Og der var mange der var på deres første retreat og af dem var der hele 4 der tog tilflugt, så retreatet fik en rigtig god start. Rasmus fik dharma navnet Kosei som betyder Strålende Livsmod, Christel fik navnet Seiren som betyder Fredfyldt Lotus, Michael fik navnet Junshin som betyder Rent Hjerte og Lars fik navnet Gokai som betyder Modig For- 11

ståelse. Tillykke til jer alle fire. Det var dejligt at være tilstede ved ceremonien! Weekendens hovedpraksis var den shikan meditation. Vi brugte vers fra ceremonibogen til kontemplationer. Og så var der som ved de sidste retreats sat god tid af til personlig praksis. Var man i tvivl om hvad man skulle lave eller trængte til ny inspiration var der undervisning i Shodo (kalligrafi), shakyo (sutra kopiering) og kokorodo (udendørs gående meditation). Og der var undervisning til de som gerne vil være lægledere. Det blev en intens weekend synes jeg. Den var alt for hurtigt ovre. Der var mange nye mennesker at lære at kende, hvoraf en var fra Tendai sanghaen i England, der var velkendte ansigter som det var skønt at se igen og så var der god stemning og hygge i kaffestuen om aftenen. Med god kage naturligvis. Endnu et dejligt personligt udfordrende retreat i Slagslunde. Tak til Shomon og hendes familie for at lægge hjem og hjerterum til. Tak til Shomon og Chizen for deres store arbejde og tak til nye og gamle sanghamedlemmer for at have gjort dette års efterårsretreat helt særligt. Shakyo sutra kopiering som praksis Af: Chizen Bjarne Maschoreck Shakyo betyder skrivning med spirituel koncentration. Det er en meditativ proces, som altid udføres som formel praksis og i stilhed. Shakyo er ikke at skrive hvad som helt, men derimod kopiering af buddhistiske belæringer, herunder sutraer. I gammel tid var sutra kopiering en stor nødvendighed for at kunne sprede læren skriftligt. Mange munke har således haft som fornemste opgave at kopiere f.eks. Lotus Sutraen og dermed sikret et større kendskab til den. Shakyo har altid været meget anvendt som praksis i Japan og specielt Lotus Sutraen og Hjertesutraen var tekster anvendt til shakyo. Udover det praktiske ved at få kopieret tekster til andres færden på den buddhistiske vej, fandt munkene motivationen i Lotus Sutraen, som mange steder beskriver de gavnlige fortjenester ved at kopiere sutraer. Blandt andet: "Anyone who copies, keeps, reads, and recites this sutra, makes offerings to it, and expounds it to others after my extinction, will be covered by my love." - Kap. 10 The Teacher of the Dharma "Anyone who keeps, reads and recites the Lotus Sutra, memorizes it correctly, studies it, and copies it, should be considered to see me, and hear this sutra from my mouth." - Kap. 28 Universal -Sage Bodhisattva I det 21. århundrede er selve det at kopiere tekster for at andre læse dem mindre vigtigt. Vi har let adgang til bøger og mange tekster i elektronisk form. Men shakyo er stadig en enorm karmisk god handling. Sutraer kopieres ofte i kanji, men kan også være oversættelser, som vi er i stand til at læse under kopieringen. Vælges en oversat tekst, vil det give en gevinst ved enhver kopiering af teksten, da din forståelse for den bliver bedre og bedre. Da en shakyo praksis betyder kopiering af den samme tekst mange gange, er der en rigtig god mulighed for at få en meget dyb forståelse for en tekst. 12

Dermed ikke sagt, at vi som vesterlændinge ikke kan få glæde af at kopiere tekster skrevet i kanji, eller bedre, bonji (oprindeligt indisk skriftsprog, som siges at være perfekt til buddhistiske tekster). Kopiering af disse tegn kræver den største koncentration og meditativ disciplin. Helt perfekt udført bør tegnene skrives som kalligrafi med pensel og blæk. Det er en kunstart i sig selv, men man kan sagtens praktisere shakyo med kuglepen. Det visuelle resultat er ikke vigtig for praksissen. Ånden i praksissen er ikke at have forventninger til resultatet og da slet ikke blive skuffet over resultatet. Shakyo er en perfekt harmoni mellem krop (her via hånden) og sindet. Udfører du shakyo med den påkrævede koncentration, opnår du et fredfyldt sind og bliver et med Buddhaen. Sådan kan du praktisere shakyo Shakyo skal som nævnt foretages meditativt og som en formel praksis. Så derfor sætter du dig ikke bare ned i sofaen mens TV'et er tændt; den skal udføres lige så formelt som en meditation og med forberedelser og en formel afslutning. Men det gør det ikke til en uoverkommelig opgave. Her er en fremgangsmåde, som du kan bruge: Sutraer kopieres normalt med pensel på kvalitetspapir - f.eks. rispapir. I denne danske udgave kan du anvende blankt papir (ej tern/linjer) og en kuglepen. Hav gerne en god kuglepen reserveret til formålet. God behøver ikke at betyde dyr, men blot en du holder af, ikke klatter og som du syntes du kan bruge til at kopiere noget så værdifuldt som en buddhistisk tekst. Hav kun ting på bordet, som du skal bruge til din shakyo. Alt andet vil forstyrre dit sind. Sid med rank ryg og spredte ben. Dette er for at sikre bedst mulig energi til dit arbejde. 13

Du er nu klar til at gå i gang. Start med at rense kroppen ved at vaske hænder og skylle munden. Følg åndedrættet nogle minutter for at rense ud i tanker og følelser. Denne lille meditation skal give dig koncentrationen til din shakyo. Gassho (buk) for sutraen og lyset den reflekterer. Læs nu teksten kontemplativt ved at lade ordene komme til dig mens du læser dem. Koncentrer dig om nuet, bandlys alle tanker og følelser, som måtte opstå. Præcis som i en meditation; du anerkender at tanket og følelser kan og vil opstå, men du giver dem ikke energi og lader dem passere. Tag pensel eller kuglepen med fuld opmærksomhed og start med at kopiere teksten. Teksten skal kopieres fra hjertet. Kopier teksten med ro og dedikation. Fokuser på dit arbejde - og lad det tage den tid det tager. Hvert pennestrøg skal kunne betragtes som en meditation i sig selv. Når teksten er kopieret, gassho for teksten og lyset den reflekterer. Hvis din shakyo var med henblik på at hjælpe andre, kan du nu dedikere teksten til din modtager eller dit formål. Hvis du har udført din shakyo for en anden person, kan du nu give kopien til denne. Udførte du din shakyo som en velsignelse, f.eks. for dit hjem, kan du indramme teksten og hænge den op i dit nye hjem. Uanset hvad formålet med din shakyo, skal kopien (som alt andet buddhistisk materiale) behandles med respekt. Skulle du af en eller anden grund ønske at smide kopien (eller arbejdskopier, øveeksempler og lignende) væk, skal dette gøres med lignende respekt. Krøl ikke papiret sammen og efterlad det sammen med dit andet affald. Du bør i stedet samle papirerne med respekt, gerne tænde lidt røgelse og kontemplere over den gavnlige effekt teksten har bragt eller den gavn du havde ved at skrive den meditativt. Herefter brænder du papirerne og fjerner asken med respekt. Alle, som har arbejdet med shakyo over en tid, rapporterer om et roligere sind både under og efter en shakyo session. Under forberedelserne fortæller man sit sind, at det skal falde til ro og har man kopieret den samme tekst en del gange, vil du kunne se din sindstilstand i det skrevne; et mere roligt sind resulterer i en mere præcis og flot kopi. Men husk at det ikke er præsentationen der er det essentielle. Som en japansk præst udtrykte det: "You should observe the characters with your eyes, and write each one as neatly as possible, as if you were taking Buddha into your mind. That way, you will realize that you are in fact synonymous with Buddha." 14

Jubilæumsfejring og ordinationsceremoni i Tendai Buddhist Institute (oversat af Kosei Rasmus Storm) Tredive munke rejser fra Japan til Tendai Buddhist Institute, Tendai-Shu New York Betsuin i Canaan, NY, til 5 års jubilæumsfejring og ordinations ceremoni lørdag den 23. oktober. Den følgende dag, søndag den 24. deltager de i en kort forelæsning og shomyo- fremførsel, efterfulgt af en Goma (ild-) ceremoni på Museum of Fine Arts i Boston. Arrangementet kl. 10.30 på Tendai buddhistiske Institut er en højtideligholdelse af indvielsen af vores Hondo (Jiunzan Tendai-ji Hovedtempel bygningen, der oversat betyder Medfølende Bjergsky Tendai Temple ) fem år tilbage, samt femten årsdagen for grundlæggelsen af Karuna Tendai Dharma Center, det officielle navn på Tendai buddhistiske Institute, Tendai-Shu New York Betsuin (den godkendte New York Filial af Enryaku-ji Templet). Denne ceremoni vil blive udført af Kanda-sensei fra Kanei-ji, hovedettemplet i Tokyo, Japan. Ved middagstid vil vi servere frokost for alle. Vi vil fortsætte med at fejre om eftermiddagen, startende kl. 13 med formel Tokudo (ordination) af seks Betsuin Soryo og Doshu, nemlig Seishin Fitterer, Ryushin Karapasas, Shoshin Jacon, Mushin Press, Shomon Trans og Koyo Spang. Alle har de gennemført mindst seks års formel uddannelse og har tidligere modtaget Tokudo som Betsuin præster. En formel Tokudo kræver at et vist antal præster af en vis status er vidne til den, for at blive registreret i Japan. Da vi vil have et antal af højt rangerende præster her på grund af de øvrige aktiviteter, er det en god anledning til at disse seks personer bliver anerkendt for deres mange bidrag til Dharmaen. Tokudo ceremonien vil blive ledet af Kanda-sensei. I Boston bliver der en mindebegivenhed for 125-året for ordinationen af William Sturgis Bigelow og Ernest Fenollosa, henholdsvis grundlæggeren og den første kurator på Boston Museum of Fine Arts. Disse to var de første nordamerikanerne der modtog Tendais buddhistiske ordination. Begge var bemærkelsesværdige mennesker, der havde opnået en hel del i tillæg til deres ordinationer. Der vil komme et indlæg på Tendai¹s internationale web-side i den kommende tid, der giver en vis indsigt i disse farverige personligheder. Boston arrangementet starter kl. 11:30 med en kort forelæsning og shomyo (en type af chanting der ligner gregoriansk sang) på museet og derefter vil vi gå udenfor til et Goma ritual udført af en højtstående præst fra Enryaku-ji templet, Mt. Hiei, Japan. Gomaen forventes afsluttet ca kl 14:30. Når jeg ser på disse begivenheder, vækker det flere tanker. For det første, er dette en vidunderlig mulighed for de mennesker, der udgør Tendai Buddhist Institute, sammen med vores japanske venner at vise vores dedikation til dharmaen. Men dette er ikke blot en mulighed for tværkulturel interaktion. Munkene der kommer fra Japan gør det for egen regning, som en måde at vise deres vedvarende støtte af Dharma og af vores indsats uden for Japan. De fleste af dem er vokset op i tempelfamilier. Dharmaen og dens manifestationer er lige så meget en del af deres liv som det at trække vejret. De fleste af os, der bor i Vesten, har adopteret denne tradition, og der er aspekter, som virker meget asiatiske og derfor mærkelige eller besynderlige. Alligevel er der noget, der tiltrækker os. Der er en sandfærdighed, der er universel for dét at være 15

menneske. Disse begivenheder er en vidunderlig lejlighed til at integrere vores krop, tale og sind i forfølgelsen af Dharmaen og dens praksis. Det er en tid til glæde og dedikation. Nyd det. Gassho... Monshin. Jeg havde den store fornøjelse at deltage i de ovenfor beskrevne begivenheder, og det var i sandhed en fornøjelse! Det var også benhårdt, og på mange måder overvældende. At have tredive japanske præster til at komme et smut forbi er på mange måder som at være vidne til en af en af Egyptens plager (ingen sammenligning i øvrigt!!): Man overraskes af en sværm som slår ned, drager videre før man egentlig har opdaget hvad der ramte én, og efterlader alt afgnavet :) Vi knoklede virkelig med at få alt til at hænge sammen. Når man skal modtage ca. 100 gæster i templet, og dagen efter omkring 400 på Boston Museum of Fine Arts, er der mange ting der bare skal falde i hak. Det giver nok også sig selv at ikke alle ting rent faktisk falder i hak... Det værste grus i maskineriet var nok at Boston museet pludselig fandt ud af at de da havde glemt at få godkendelse fra brandtilsynet til det telt, vi skulle holde Gomaen i. Noget af en bøvs, ikke mindst da det begyndte at regne, straks ceremonien tog fart. Vi tænkte hurtigt, og bevægede os endnu hurtigere, og snart var både den 200 år gamle Gomadan (altret, som i parentes bemærket er lavet af lakeret træ), taiko trommen OG de tredive munke dækket af indsamlede paraplyer. Det var en stor oplevelse, og jeg fandt i hvert fald kræfter, jeg ikke anede at jeg havde. Det er faktisk temmelig tungt at håndtere to store paraplyer... Det var også specielt at skulle følge munkene under deres procession ud fra ceremonien, balancerende med paraplyerne, uden at hverken at ramme dem eller komme bagefter så de blev våde. 16

Vi havde andre logistiske udfordringer, som f.eks. da japanerne blev fire timer forsinket på flyveturen så den planlagte festmiddag for 50 måtte aflyses, og et nyt arrangement for 20 måtte stables på benene i en by der i forvejen var belastet til det yderste af den årlige filmfestival. I tilbageblik blev vi dog hurtigt enige om at det bare var hvad man kunne forvente af bump på vejen, og at det vigtigste måtte være at vi klarede det hele. Selve Tokudo ceremonien var helt fantastisk. I næste nummer af bladet vil jeg skrive om den, og om de belæringer der gik forud for den. Gassho, Shomon. Om Tendai Danmark Tendai Danmark er den danske gren af den japanske Tendai tradition, som er en af de større traditioner inden for buddhisme. Se mere på www.tendai.dk. Tendai Danmark støtter arrangementer for sanghaer og enkeltpersoner. Uanset hvor du bor, kan du få støtte og hjælp til praktisering af buddhisme, især efter Tendai traditionen. Ønsker du at støtte Tendai Danmark økonomisk, kan du overføre beløb til: EIK Bank. Reg. 6610, Konto 2779097. 17