Liberalisering, globalisering og faglige strategier i nordisk telekommunikation

Report No 4:2003 Liberalisering, globalisering og faglige strategier i nordisk telekommunikation En analyse af de faglige organisationers udfordringer og udvikling i Danmark, Norge, Sverige og Finland Christina J. Colclough (red), FAOS Med bidrag af: Bård Jordfald (Fafo), Sofia Murhem (Arbetslivsinstitutet) och Ralf Sund (Löntagarnas Forskningsinstitut) SALTSA JOINT PROGRAMME FOR WORKING LIFE RESEARCH IN EUROPE The National Institute for Working Life and The Swedish Trade Unions in Co-operation

SALTSA is a collaboration programme for occupational research in Europe. The National Institute for Working Life in Sweden and the Swedish confederations of trade unions SACO (the Swedish Confederation of Professional Associations), LO (the Swedish Trade Union Confederation) and TCO (the Swedish Confederation of Professional Employees) take part in the programme. Many problems and issues relating to working life are common to most European countries, and the purpose of the programme is to pave the way for joint research on these matters from a European perspective. It is becoming increasingly obvious that long-term solutions must be based on experience in and research on matters relating to working life. SALTSA conducts problem-oriented research in the areas labour market, employment, organisation of work and work environment and health. SALTSA collaborates with international research institutes and has close contacts with industry, institutions and organisations in Europe, thus linking its research to practical working conditions. Contact SALTSA Labour Market Programme Lars Magnusson, National Institute for Working Life, Tel: +46 8 619 67 18, e-mail: lars.magnusson@arbetslivsinstitutet.se Torbjörn Strandberg, LO, Tel: +46 8 796 25 63, e-mail: torbjorn.strandberg@lo.se Work Organisation Programme Peter Docherty, National Institute for Working Life, Tel: +46 8 619 69 59, e-mail: peter.docherty@arbetslivsinstitutet.se Mats Essemyr, TCO, Tel: +46 8 782 92 72, e-mail: mats.essemyr@tco.se Programme for Work Environment and Health Per Malmberg, National Institute for Working Life, Tel: +46 8 619 67 10, e-mail: per.malmberg@arbetslivsinstitutet.se Anders Schaerström, SACO, Tel: +46 8 613 48 74, e-mail: anders.schaerstrom@saco.se National Institute for Working Life and authors 2003 SE-113 91 Stockholm, Sweden Tel: (+46) 8-619 67 00, fax: (+46) 8-656 30 25 Web: www.arbetslivsinstitutet.se/saltsa Printed at Elanders Gotab ISSN: 1404-790X

Indholdsfortegnelse Forord 6 Rapportens formål og struktur 8 Information om forskningsprogrammet 9 Kontaktadresser 10 Liste over forkortelser 11 Kapitel 1: Internationale udviklingstræk og faglig organisering i telekommunikation 13 Christina J. Colclough, FAOS 1.1 Liberalisering af den europæiske telekommunikationsbranche 13 Frem mod afregulering - EU direktivpakken anno 2002 14 Den verdensomspændende dimension 15 1.2 Internationaliseringens konsekvenser for de faglige organisationer 15 1.3 Union Network International 17 UNI-International 17 UNI og internationalt samarbejde en anderledes model 17 Globale aftaler, multinationale fagforeningsalliancer og virtuelle komiteer 18 Konsekvenserne af UNIs model 20 1.4 Forholdet mellem de internationale aktører, ETUC og UNI 21 1.5 UNI-Europa 22 Forholdet mellem UNI og UNI-Europa 22 1.6 UNI-Telekom 23 1.7 Nordisk Tele Organisation 24 NTO og den sociale dialog 25 Bilateralt samarbejde gennem NTO 26 NTO og UNI-Telekom 26 1.8 Paradokser og konflikter 27 1.9 Opsummering 28 Litteraturliste 30 Interviews 30 Kilder 30 1

Kapitel 2: Faglige strategier og forandringer indenfor den danske telekommunikationsbranche 31 Christina J. Colclough, Malene Nordestgaard & Søren Kaj Andersen, FAOS 2.1 Indledning 31 2.2 Strukturen i telekommunikationsbranchen og ICT erhvervene. 33 Antal virksomheder og beskæftigelse 33 Markedsandele fordelt på virksomheder 33 2.3 De faglige organisationer indenfor telekommunikationsbranchen 34 Arbejdstagerorganisationer nationale/internationale 34 Organisationsgrad 36 Arbejdsgiverorganisationer - nationalt 37 2.4 Branchens udvikling over tid og fagbevægelsens rolle 38 Øget regulering, mere liberalisering salg af Tele Danmark 40 Tele Danmark opsplittes og bliver til TDC 41 Opsummering 42 2.5 Telekommunikationsforbundet i Danmark 43 Fusionen mellem Dansk Tele Forbund og Dansk Tele Samvirke. 43 Privatiseringens konsekvenser for overenskomstforhandlingerne 44 Grænseaftaler 45 Fusion med Dansk Metal 2003 46 2.6 Telekommunikationsforbundets internationale arbejde 47 Organisering af det internationale arbejde i TKF 47 Påvirkning af udviklingen i branchen gennem nationale kanaler 48 Nordisk Tele Organisation 48 NTO og den sociale dialog 48 NFS 49 Det europæiske arbejde hvordan påvirkes det politiske system? 49 Erfaringer med den sociale dialog 50 Europæisk og internationalt samarbejde i UNI-Europa/UNI 51 Etableringen af det europæiske samarbejdsudvalg 51 Det globale koncernfaglige samarbejde 52 2.7 Sammenfattende diskussion og udfordringer i fremtiden 52 Litteratureliste og kilder 54 Litteraturliste. 54 Interviews 55 Kilder 55 Bilag 55 2

Kapitel 3: Norsk telekommunikasjon 56 Bård Jordfald, Fafo 3.1 Innledning 56 3.2 Norsk telekommunikasjon 1855-2003 fra telegraf til Delta4 57 3.3 Arbeidstakerorganisasjonene i Telenor 61 Samarbeid og kryssende interesseområder nasjonalt 63 Representasjon i styrende organer og medbestemmelse 63 Lønnsforhandlinger 64 Konkurranseflater 64 Lokal organisering av klubbene 65 Samarbeidsavtaler internasjonalt 65 ESU 65 Bilateralt samarbeid 65 Konsernfaglige samarbeid- utenfor Norden 66 3.4 Arbeidsgiverorganisering og arbeidstakerforbund i telekommunikasjonsbransjen 66 Arbeidsgiversidens organisering NAVO 66 Arbeidstakersidens organisering - forbundsnivå 68 EL&IT forbundet 68 Kommunikasjonsforbundet 68 Norsk ingeniørorganisasjon og Norske sivilingeniørers forening 69 3.5 Internasjonalt arbeid på forbundsnivå 69 Forbundenes organisering av det internasjonale arbeid 71 Samarbeid med norske fagforbund 72 Internasjonalt solidaritetsarbeid 72 Telekommunikasjon - forbundsnivå 72 Allianseavtalen 73 3.6 Sammenfatning 74 Litteratur 76 Vedlegg 77 3

Kapitel 4. Telekomservice i Sverige 78 Sofia Murhem, Arbetslivsinstitutet/Uppsala universitet 4.1 Inledning 78 4.2 Telekom i Sverige 78 Telia 79 Telias organisation 81 Branschstrukturens utveckling i Sverige 81 4.3 Industriella relationer 83 Fackföreningar 83 SEKO 84 Sif och SACO-förbunden 85 Arbetsgivarorganisationer 86 Avtal och anställningsformer 87 4.4 Förändringar inom sektorn under 1990-talet 90 Omreglering, konkurrensutsättning och globalisering 90 Svenska företag med verksamhet i utlandet och utlandsägda teleföretag 90 Utvecklingen inom olika områden inom telekom 92 4.5 Fackliga strategier för att möta förändringarna 92 Bolagiseringen av Telia 93 Arbete över gränser 94 Norden 95 Europa och världen 95 Koncernfackligt arbete 96 Solidaritet och fackligt bistånd 98 Medlemmarnas åsikter om fackligt samarbete i Europa 99 Facklig inställning till samgåendena Telia-Telenor och Telia-Sonera 99 4.6 Sammanfattande diskussion 100 Branschstrukturens utveckling 101 Omreglering, konkurrensutsättning och globalisering 102 Fackliga strategier för att möta förändringarna 102 Arbete över gränser 103 Facklig inställning till samgåendena mellan Telia-Telenor och Telia-Sonera 105 Käll- och litteraturförteckning 106 Lagstiftning 106 Statistiska källor 106 Pressmeddelanden 106 Intervjuer 106 Tidningsartiklar 106 Webb 106 Litteratur 106 4

Kapitel 5: Telekommunikationen i Finland fackföreningsrörelsens utmaningar 108 Ralf Sund, Löntagarnas Forskningsinstitut i Helsingfors 5.1 Inledning 108 5.2 Översikt över telekommunikationsbranschens struktur 109 Historien 109 5.3 ICT -branschen 110 5.4 Telekommunikationsbranschens visioner 113 5.5 Fackliga organisationer och avtalsfrågor inom ICT -sektorn 114 5.6 Förändringar under 1990-talet inom telekommunikationsbranschen 116 ICT -företagens strategier 116 Konsekvenser för anställda 116 5.7 Fackliga strategier 117 5.8 Det nordiska samarbetet och fackliga strategier för internationaliseringen 120 5.9 Fackets förväntningar i framtiden 120 Käll- och litteraturförteckning 122 Intervjuade personer 122 Litteraturförteckning 122 Kapitel 6: Sammenlignende analyse og diskussion - strategiske udfordringer 123 Christina J. Colclough, FAOS 6.1 Ændringer i den faglige struktur i de nordiske lande 123 Ligheder og forskelle mellem de nordiske lande 124 Det lokale niveau central-decentraliserings tendenser i de nordiske lande. 125 Arbejdsgiverorganisering 126 Er der en Nordisk Model i telekommunikationsbranchen? 127 6.2 Internationaliseringen af det faglige arbejde 128 Nordisk samarbejde og europæisk integration 128 Koncernfagligt samarbejde og Europæiske Samarbejdsudvalg 129 Er UNIs model for strukturen i det internationale faglige arbejde realistisk? 130 6.3 Fremtidens udfordringer for de nordiske forbund 132 5

Forord Telekommunikationsbranchen i Norden har i løbet af de sidste 10 til 15 år gennemgået en rivende udvikling både hvad angår de økonomiske og konkurrencemæssige konsekvenser af internationaliseringen af kapital- og tjenestemarkederne, og hvad angår den teknologiske karakter af branchen. Fælles for de nordiske lande er, at tidligere statsmonopoler er blevet helt eller delvist privatiseret som følge af nationale og europæiske politiske beslutninger om en gennemgribende liberalisering af markedet. Den europæiske integrationsproces og indførelsen af det indre marked i begyndelsen af 1990 erne, åbnede således op for en øget konkurrence mellem udbydere af teletjenester på de respektive nationale markeder, hvilket i alle landene har ført til en rationalisering og omstrukturering af branchen. Samtidigt har den teknologiske udvikling medført, at grænsefladerne mellem telekommunikationsbranchen, medie- og underholdningsbranchen og IT-branchen er blevet mindre tydelige. Konvergensen mellem disse brancher kan ses på især tre områder; en teknologisk konvergens; en tjenestekonvergens og en markedskonvergens, som tilsammen har stor betydning for den politiske regulering og faglige organisering indenfor det, der samlet set betegnes ICT-sektoren. 1 Med andre ord har udviklingen i sektoren ført til en høj grad af kompleksitet i de politisk-regulatoriske forhold, i konkurrenceforholdene og i de internationale og nationale arbejdsmarkedsrelationer. Et fællestræk for de fire nordiske lande Sverige, Norge, Finland og Danmark er udviklingen i de nationalpolitiske strategier, som er gået fra at være statsinterventionistiske og protektionistiske til at være præget af en større international åbenhed og politiske rammestyring. Reguleringsgraden af markederne er i alle landene steget markant i takt med den øgede liberalisering, men overgangen fra statslige monopoler med direkte politisk styring til et system med konkurrence og en adskillelse af de tidligere tæt sammenvævede funktioner har ført til, at statens rolle i dag er at sikre de optimale rammebetingelser for de respektive nationale markeder. Statens rolle i de fire nordiske lande er dog også varierende, idet det kun er i Danmark, at staten har solgt samtlige sine aktier i det tidligere monopol. Den norske stat ejer 80 procent af Telenor, den svenske stat ca. 70 procent af Telia og den finske stat ca. 60 procent af Sonera. De svenske og finske staters aktieandel 1 Betegnelsen ICT dækker over 1) produktionsvirksomheder og 2) servicevirksomheder indenfor informations og kommunikationsteknologiske erhverv. Under 2) hører tre hovedgrupper: ICT engroshandel, telekommunikation og ICT-konsulentvirksomhed. (kilde OECD). 6

er til dags dato ikke forandret i det nye teleselskab TeliaSonera, der er en fusion af de to selskaber. Staternes position som majoritetsaktieejere får selvsagt indflydelse på graden og typen af regulering af branchen, og på hvordan de forskellige nationalstater skal implementere og følge de europæiske rammebetingelser for branchens fremtidige udvikling. Tillige har de nordiske lande forskellige udgangspunkter, hvad angår erhvervsstruktur, hvilket også spiller ind på de konkrete rammebetingelser i landene. Således er produktionsvirksomhed i forbindelse med telekommunikation mere betydningsfuld i både Sverige og Finland end i Norge og Danmark, hvor de fleste ansatte i branchen er beskæftiget indenfor service. I takt med, at markeder er blevet åbnet, er der også sket en ændring i de konkurrencebetingelser, som teleselskaber må operere under, hvilket har ført til en betydelig fragmentering men også centralisering indenfor branchen. Fragmenteringen kan især ses i den strukturelle opbygning af virksomhederne, der for at minimere risikofaktoren i den intensiverede konkurrence, har udskilt forskellige tjenester og ydelser til mere eller mindre økonomisk uafhængige datterselskaber. De traditionelle teleselskaber har desuden ekspanderet deres services til også at omfatte tilknyttede brancher såsom internet, informations- og kommunikations konsulentvirksomhed, databehandling og medierelateret services, der alle fungerer som autonome enheder under moderselskabets paraply. Centraliseringsprocessen er tydelig når der kigges på ejerskabsforholdene i branchen, både indenfor Norden men også bredt i Europa. Samtlige af de tidligere nordiske monopolvirksomheder, med undtagelse af Telenor i Norge, er nu ejet enten af hinanden eller af multinationale selskaber, der igen ejer andre teleskaber rundt om i verdenen. Tendensen er således den, at der kommer få men store og globale spillere på markedet, der hver for sig opererer med underafdelinger, som ofte er specialiseret indenfor et bestemt område f. eks mobil, bredbånd, fastnettelefoni og/eller internet. I takt med, at ejerforholdene og strukturen i telekommunikationsbranchen ændredes, skete der en gennemgribende rationalisering i de tidligere monopolselskaber og en kvalitativ såvel som en kvantitativ ændring i kravene til medarbejderne. De nye kvalitative behov går på en radikal ændring i kravene til medarbejdernes kvalifikationer, der med den tekniske udvikling i branchen har betydet en voldsom ændring i jobprofiler. Således har nedgangen i beskæftigelsen for de traditionelle faggrupper såsom teknikerne været stor, mens beskæftigelsen for servicemedarbejdere, specialister og konsulenter har været stigende. Den kvantitative ændring skal ses i lyset af udliciteringen og fragmenteringen af de tidligere monopolselskaber og indførelsen af fri konkurrence. Dette har medført et skærpet fokus på omkostningsminimering og ressourceoptimering og derfor også på personalenedskæringer. 7

Rapportens formål og struktur Den følgende rapport vil kigge nærmere på, hvordan disse strukturelle forandringer har påvirket de nordiske fagforbunds strategier og arbejdsvilkår. Rapporten indledes med en gennemgang af de internationale politiske og faglige forhold og beskriver således, hvordan kompleksiteten i de faglige relationer er vokset som følge af udviklingen i både branchen og den politiske regulering. Derefter følger de enkelte landestudier, der med afsæt i ønsket om at beskrive hvordan udviklingen har været i de respektive lande, vil koncentrere sig om de nationale forbunds udfordringer og strategiske målsætninger. Slutteligt vil landestudierne trækkes sammen og sammenlignes med de internationale faglige organisationers mål og visioner for fremtiden for det faglige arbejde i branchen. Udgangspunktet for projektet har ligget i et sæt fælles problemstillinger og temaer, som har været diskuteret på flere workshops undervejs. Vi har dog lagt vægt på at give spillerum for forskellige udformninger af de nationale landestudier, for dermed at åbne op for en beskrivelse af de særlige nationale karakteristika og forhold. Metodisk bygger rapporten dels på semi-strukturerede interviews med repræsentanter fra nationale fagforbund, Nordisk Tele Organisation, UNI-Europa, UNI-International og UNI-Telekom og dels på skriftligt materiale fra organisationerne, EU og offentlig branchestatistik. På de deltagende forskeres vegne skal der lyde en stor tak til de medvirkende forbunds- og organisationsrepræsentanter for deres tid, interesse og opbakning til udførelsen af denne rapport. Rapporten er udarbejdet som del af forskningsprogrammet Globalisering, regionalisering og arbejdsmarkedsorganisering: Ændringer i de nordiske faglige organisationers nationale vilkår og internationale strategier som Fafo, Institut for arbeidsliv-og velferdsforskning, organiserer i samarbejde med Arbetslivsinstitutet i Stockholm (ALI), Löntagarnas Forskningsinstitut i Helsingfors, og FAOS Forskningscenter for arbejdsmarkeds og organisationsstudier ved Sociologisk Institut, Københavns Universitet. Der skal lyde en stor tak til Jon Erik Dølvik fra Fafo for kommentarer til de indledende og afsluttende afsnit. København, august 2003 Christina J. Colclough, FAOS (koordinator) 8

Information om forskningsprogrammet Globalisering, regionalisering og arbejdslivsorganisering: Ændringer i de nordiske fagorganisationernes nationale handlingsvilkår og internationale strategier Deltagende forskningsinstitutter: Fafo, Institutt for arbeidsliv-og velferdsforskning, Arbetslivsinstitutet i Stockholm (ALI), Löntagarnas Forskningsinstitut i Helsingfors, og FAOS Forskningscenter for Arbejdsmarkeds og Organisationsstudier ved Universitetet i København. Økonomiske bidragsydere: Norges Forskningsråd (NFR), Nordiska Nämnden för Samhällsforskning (NOS-S), SALTSA (LO, TCO og SACO s program for arbeidslivsforskning i Europa), Nordisk Metal og medlemsorganisationer i Nordens Faglige Sammenslutning (NFS). Rapportering: I løbet af 2003/2004 publiceres en serie delrapporter på Arbetslivsinstitutet/ SALTSA s rapportserie Working Life Research in Europe (http://www.arbetslivsinstitutet.se/saltsa) Delrapporterne bygger på komparative landestudier og omhandler bl.a. følgende tema: Publicerede rapporter: * Globalisering og regional integrasjon utfordringer for lønnsforhandlinger og kollektivavtaler i de nordiske land (Jon Erik Dølvik og Juhana Vartiainen, 2002) * EU og det nordiske spil om lov og aftale - De nordiske lande og de europæiske aftaler/direktiver om deltid og tidsbegrænset ansættelse (Søren Kaj Andersen, red, 2003) * Fackliga strategier för att möta globalisering och regionalisering inom metallindustrin. En jämförande studie av fyra nordiska länder (Paula Blomqvist & Sofia Murhem red., 2003) Kommende rapporter: * Surveyundersøgelse af nordiske forbunds internationale arbejde (Ansvarlig: Kristine Nergaard, Fafo) * Fagorganisationernes internationale arbejde i - Landtransport (Koordinatorer: Espen Løken og Jon Erik Døvik, FAFO.) * De nordiske hovedorganisasjonenes internasjonale faglige arbeid (Ansvarlig: Jon Erik Dølvik, Fafo) En sammenfattende slutrapport er planlagt, samtidig med at notater og artikler vil blive lagt ud på programmets hjemmeside (http://www.fafo.no/pro/sip-g-ap.htm), med links til de medvirkende institutters hjemmesider. Kontaktadresser Et vigtigt mål for programmet er at styrke samarbejdet mellem nordiske arbejds- 9

forskningsmiljøer og fagorganisationer. Tag derfor gerne kontakt til os. Vi kan findes på følgende adresser: Fafo, Institutt for arbeidslivs-og velferdsforskning Postboks 2924 Tøyen, N-0608 Oslo, Norge Tlf: +4722088660 Fax: +4722088700, Jon Erik Dølvik (projektleder), jed@fafo.no Kristine Nergaard (surveystudie), kne@fafo.no Bård Jordfald (telekommunikation), bjo@fafo.no Mona Bråten (metalsektoren), mob@fafo.no Espen Løken (landtransport), elo@fafo.no Arbetslivsinstitutet (ALI) 113 91 Stockholm, Sverige Tlf: +4686196700 Fax: +4686563025 Jan Ottosson (projektansvarlig), jan.ottosson@arbetslivsinstitutet.se Paula Blomqvist (metal), Paula.Blomqvist@ekhist.uu.se Sofia Murhem (metal, telekommunikation), sofia.murhem@ekhist.uu.se Malin Junestav (landtransport), malin.junestav@arbetslivsinstitutet.se FAOS Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier, Sociologisk Institut, Linnésgade 22, 1361 København K, Danmark Tlf: +4535323299 Fax: +4535323940 Søren Kaj Andersen (projektansvarlig), ska@faos.dk Christina Jayne Colclough (metal, tele, landtransport), col@faos.dk Malene Nordestgaard (metal, tele, landtransport), man@faos.dk Löntagarnas forskningsinstitut Pitkänsillanranta 3 A, 6. krs, 00530 Helsinki Tlf: +358-25357330 Fax: +358-25357332 Ralf Sund (metal, landtransport, telekom), Ralf.Sund@labour.fi Juhana Vartiainen c/o Fackföreningsrörelsens Institut för Ekonomiskt Forskning (FIEF), Wallinggatan 38, SE-111 24 Sverige, Tlf: +46-8-240450, fax +46-8-207313, juhana.vartiainen@fief.se Desuden har Niklas Bruun og Kerstin Ahlberg, Arbetslivsinstitutet, og Asløg Rask, Hanken, bidraget til delrapporten om europæiske aftaler/direktiver. Delrapporter fra programmet kan bestilles via Arbetslivsinstitutet. S- 113 91 Stockholm, Sverige, Tlf: +4686196700 Fax: +4686563025, www.arbetslivsinstitutet.se/saltsa Fafo, Postboks 2947 Tøyen N-0609 Oslo, Norge, Tlf: +4722088600, Fax: +4722088700, http://www.fafo.no, eller fafo@fafo.no. 10

Liste over forkortelser AC AF DA CEEP CI DEF DH&S DI EF EGF EL EL&IT EMF ESU ETNO ETUC EU FDIH FIET FTF GATS GPRS HK HK ICFTU ICT ILO IT ITB ITEK ITK KF KFO KTAS KTTL LO LO Stat MNS NAF NAS NAVO Akademikernes Centralorganisation (Danmark) Akademikernes Fellesorganisasjon Dansk Arbejdsgiverforening European Centre of Enterprises with Public Participation and of Enterprises of General Economic Interest Communications International Dansk El Forbund Dansk Handel og Service Dansk Industri Det Europæiske Fællesskab European Graphical Federation (nu nedlagt) Embedmennenes Landsforbund EL&IT forbundet Europæisk Metalføderation Europæisk samarbejdsudvalg European Public Telecommunication Network Operators Association European Trade Union Confederation Europæisk Union Foreningen for Dansk Internethandel White collar and Services Grouping (nu nedlagt) Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd General Agreement on Trade and Services General Packet Radio Service Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund, Danmark Handel og Kontor i Norge International Confederation of Free Trade Unions Information Communication Technologies International Labour Organisation Informations Teknologi IT-Brancheforeningen (Danmark) Branchefællesskabet for IT-, Tele-, Elektronik- og Kommunikation (hører under DI/Danmark) Foreningen for InformationsTeknologi og Kommunikation (under DH&S/Danmark) Kommunikasjonsforbundet Kommunalt ansattes Fellesorganisasjon Københavns Telefonselskab Kommunikasjons- og Teleansattes Landsforbund Landsorganisationen i Danmark, Sverige og Norge LOs hovedsammenslutning i statlig sektor og NAVO Multinational selskab Norsk Arbeidsmandsforbund Norsk Akademikersamband Arbeidsgiverforeningen NAVO 11

NEKF NFS NHO NIF NITO NJF NTL NTO NTTF OME-OTE OTE PROSA PTTI SAMAK SAN SBC SEKO Sif STTK TCO TD TDC TKF TMLF TS UNI UNI-Europa UNI-Telekom UNICE WCL WTO WWC YS YS-Stat Norsk Elektriker og Kraftstasjonsforbund Nordisk Faglige Sammenslutning Næringslivets Hovedorganisasjon Norske Sivilingeniørers Forening Norges Ingeniørorganisasjon Norsk Jernebaneforbund Norsk Tjenestemannslag Nordisk Tele Organisation Norsk Telegraf- og Telefonforbund Græsk hovedorganisation Greek Telecommunications Organization, Grækenland Forbundet af IT-professionelle, Danmark Postal, Telegraph and Telephone International (nu nedlagt) Arbejderbevægelsens Nordiske Samarbejdskomite Sammenslutningen av akademikerorganisasjoner i NAVO SBC Communications, amerikanske ejer af TDC Facket för Service og Kommunikation (LO), Sverige Svenska industritjänstemannaförbundet (TCO), Sverige Tjenestemændenes centralorganisation, Finland Tjenestemændenes centralorganisation, Sverige Tele og dataforbundet Tele Danmark Communication Telekommunikationsforbundet (LO), Danmark Telegrafmennenes landsforbund Telenor Sivilingeniørene Union Network International (Global Union) Europæisk kontor i UNI Brancheafdeling i UNI Union of Industrial and Employer s Confederations in Europe World Confederation of Labour World Trade Organisation World Work s Council Yrkesorganisasjonenes Sentralforbund YSs hovedsammenslutning i statlig sektor 12

Kapitel 1: Internationale udviklingstræk og faglig organisering i telekommunikation Christina J. Colclough, FAOS Kapitlet her vil først og fremmest beskrive, hvordan ideologiske forandringer i det politiske system har haft afgørende indflydelse på branchens udvikling. Derefter vil de internationale, europæiske og nordiske faglige organisationer indenfor telekommunikation blive præsenteret sammen med deres individuelle og fælles strategier og ønsker for fremtiden. 1.1 Liberalisering af den europæiske telekommunikationsbranche EU har spillet en afgørende rolle i liberaliseringen og udviklingen af telekommunikationsbranchen siden slutningen af 1980erne. Allerede i 1987 udarbejdede Kommissionen en grønbog 2 om, hvordan de nationalregulatoriske forhold indenfor telekommunikationsindustrien kunne ændres for at tilgodese det indre marked. Efter flere supplerende tiltag udkom hvidbogen Growth, Competitiveness and Employment i 1993, der for alvor satte liberaliseringen af telekommunikationsbranchen på den politiske dagsorden. Det blev således besluttet af Ministerrådet i 1993, at alle offentlige telefontjenester skulle være liberaliseret senest den 1. januar 1998. I løbet af 1990erne vedtog EU flere direktiver og resolutioner, der blandt andet skulle sikre en harmonisering af erhvervet i medlemslandene, fri og åben konkurrence, takstfastsættelsesregler baseret på reelle omkostningsniveauer og liberalisering af samtlige telefonitjenester. 3 I takt med, at de europæiske telekommunikationsmarkeder gradvist blev liberaliseret, blev den teknologiske konvergens mellem telekommunikations-, medieog IT-brancherne forstærket. EU kommissionen udgav derfor i 1997 en grønbog om konvergensens betydning for reguleringen af de respektive brancher, 4 som konkluderede, at der var behov for en tilpasning af reglerne. Tilpasningen gik på, 2 Towards a dynamic European economy: Green paper on the development of the common market for telecommunications services and equipment, COM(87) 290 final, 30.07.1987 3 For en gennemgang af udviklingen i de europæiske politisk-regulatoriske tiltag se Commission staff working document Europe s Liberalised Telecommunications Market A Guide to the Rules of the Game 4 Green Paper on the Convergence of the Telecommunications, Media and Information Technology Sectors, and the Implications for Regulation, COM(97)623, Brussels, 03.12.1997. 13

at brancherne skulle reguleres af de samme love og regler på de områder, hvor der var sammenfaldende interesser. Kommissionens opmærksomhed over for den teknologiske konvergens betydning for, hvordan de tre brancher (IT, telekommunikation, og medie og underholdning) udnyttede den samme teknologi til diverse formål fik også indflydelse på, hvordan forskellige tjenester fik lov til at udvikle sig som sideløbende og nye tjenester som supplement til den traditionelle telefoni. Da liberaliseringen af telekommunikationsbranchen således var gennemført i EU i 1998, havde mange nye typer af virksomheder etableret sig på de loka-le markeder enten som støttevirksomheder eller direkte konkurrenter til de gamle monopolselskaber. Frem mod afregulering - EU direktivpakken anno 2002 Den 4. maj 2002 vedtog Kommissionen en ny direktivpakke for teleområdet, der skal virke som en overbygning på direktivet om liberaliseringen af branchen fra 1993. Den endnu branchespecifikke lovpakke har flere formål og skal ses som næste skridt på vej mod fuld konkurrence indenfor telekommunikationsbranchen. Målet er, at behovet for en branchespecifik lovgivning skal mindskes på sigt, fordi telekommunikationsbranchen da vil være tilstrækkelig afreguleret og liberaliseret til, at den kan høre ind under EUs generelle konkurrencedirektiv. Netop i en erkendelse af, at de konvergerende brancher burde være omfattet af fælles rammebetingelser, og at der i medlemsstaterne findes forskellige grader af fri konkurrence, åbner lovpakken op for en fleksibilitet i den nationale regulering, der har til formål at skabe fuld konkurrence indenfor hvert land. Den nationale regulering, og omfanget af samme, skal fremover defineres udfra årlige markedsanalyser, der udfærdiges af de nationale telestyrelser. Den nye lovpakke består af et rammedirektiv som ledsages af fire særdirektiver. Rammedirektivet skal bl.a.: fastlægge specifikke politiske målsætninger for medlemsstaterne; sikre forbrugernes rettigheder (f.eks. procedurer til bilæggelse af tvister, alarmopkaldsnumre, øget åbenhed og gennemsigtighed, adgang til information osv.); sikre en passende grad af interoperabilitet mellem kommunikationstjenester og -udstyr; fastslå de nationale myndighedsorganers rettigheder og ansvar samt de beføjelser og procedurer, der gælder for beslutningsprocessen; oprette og fastlægge reglerne for det nye kommunikationsudvalg og kommunikationsgruppen på højt niveau. De fire særdirektiver, der ledsager rammedirektivet, er: direktivet om tilladelser og licenser (bl.a. med regler om effektiv 14

forvaltning af og adgang til knappe ressourcer); direktivet om forsyningspligtydelser med elementer fra bl.a. de nuværende direktiver om taletelefoni og samtrafik; direktivet om netadgang og samtrafik (baseret på de nuværende direktiver om samtrafik og tv-standarder); direktivet om beskyttelse af personoplysninger og privatlivets fred i telebranchen, som skal ajourføres og tydeliggøres for at tage højde for den tekniske udvikling. Lovpakken skal være implementeret i national lov senest den 25. juli 2003, dog med undtagelse af direktivet om beskyttelse af personoplysninger, der på grund af nye reguleringstiltag taget på baggrund af 11. september, har fået udskudt implementeringsfristen til oktober 2003. Den verdensomspændende dimension På telekommunikationsområdet har GATS-aftalen fra 1997 (General Agreement on Trade and Services), som er udarbejdet i WTO-regi, også haft betydning for afviklingen af de nationale protektionistiske reguleringer af branchen. 67 lande fra hele verdenen tilsluttede sig aftalen om en progressiv liberalisering af branchen. Dette svarer til at ca. 90 procent af den totale omsætning i branchen er tilsluttet aftalen om fri og åben konkurrence og fuld liberalisering. Ministerrådet tilsluttede sig aftalen på vegne af hele EU i 1997. GATS-aftalen har stor betydning for de multinationale virksomheders muligheder for at investere i og operere på tværs af kloden. Den øgede mobilitet og internationale virke, som er muliggjort af aftalen, har således ikke blot ført til en høj grad af udenlandsk investering i de nationale telekommunikationsbrancher i Europa, men har også haft stor betydning for, hvordan nationale love og kollektive aftaler har måtte tilpasse sig de internationale forhold. 1.2 Internationaliseringens konsekvenser for de faglige organisationer De faglige organisationer indenfor telekommunikationsbranchen har i høj grad været påvirket af de politiske, økonomiske, teknologiske og reguleringsmæssige forandringer, der er sket i løbet af de sidste 10 til 15 år. De nationale fagforbund/fagforeninger har for det første måttet ændre fokus fra hovedsageligt at være beskæftigede med nationale forhold til at være langt mere orienteret mod internationale forhold. For det andet har internationaliseringen og de ændrede konkurrenceforhold ført til en udvikling i kompleksiteten i relationerne til andre fagforbund, internationale faglige organisationer og multi- 15

nationale virksomheder, som har nødvendiggjort en reorganisering i både struktur og ressourceprioritering for fortsat at kunne varetage medlemmernes interesser. Figur 1 nedenfor viser de komplekse relationer i den internationale fagforeningsverden med udgangspunkt i telekommunikationsbranchen i Europa. Som det ses, har de nationale fagforbund/fagforeninger i dag et væld af mulige kanaler, som de kan arbejde igennem på hhv. nordisk, europæisk og globalt niveau. De nationale fagforeninger kan foruden påvirkningen via de europæiske og internationale/globale faglige organisationer også arbejde på direkte at påvirke de politiske processer i de nationale regeringer og EU. Figur 1: Oversigt over de komplekse relationer mellem aktørerne i den internationale fagforeningsverden i telekommunikationsbranchen. Forkortelser: ICFTU (International Confederation of Free Trade Unions), WCL (World Confederation of Labour), UNI (Union Network International), ETUC (European Trade Union Confederation), NTO (Nordisk Tele Organisation), NFS (Nordisk Faglige Sammenslutning). Globalt ICFTU UNI WCL Regionalt/ Europæisk UNI-Africa UNI-Europe UNI-Americas ETUC EU- Kommissionen UNI-Asia & Pacific EU- Parlamentet Nordisk NTO NFS Nationalt Hovedorganisation Multinationale selskaber (MNS) National regering Nationale karteller, fagforbund og fagforeninger I de næste afsnit, vil de vigtigste internationale faglige organisationer for telekommunikationsbranchen blive præsenteret sammen med en gennemgang af deres indbyrdes forhold og eventuelle problemområder. Som der ses på figur 1, er der 3 hovedniveauer hvorigennem de nationale fagforbund kan agere: det inter- 16

nationale/globale, det europæiske og det nordiske niveau. Den følgende gennemgang af disse niveauer, vil tage udgangspunkt i de respektive organisationers opbygning, mål, strategier og indbyrdes relationer. 1.3 Union Network International På det globale niveau er telekommunikationsorganisationer repræsenteret i Union Network International (UNI). UNI blev dannet i januar 2000 som en fusion af organisationer fra IT, telekommunikation og medie- og underholdningsbrancherne. 5 I dag repræsenterer UNI flere end 900 fagforeninger fra 140 lande svarende til ca. 15 millioner medlemmer. UNI-Europa er den europæiske afdeling af UNI. UNI-Europas rolle er blandt andet at fremme arbejdet med europæiske samarbejdsudvalg (ESU), den sociale sektordialog og at påvirke sager i ETUC. UNI-International Stiftelsen af UNI er ifølge vice-generalsekretæren i UNI Philip Bowyer foranlediget af to væsentlige faktorer, de teknologiske forandringer i branchen og privatiseringen af tidligere statsvirksomheder. De mere flydende grænseflader mellem brancherne gjorde det tydeligt, at et tættere samarbejde mellem sekretariaterne ville kunne styrke deres gennemslagskraft på det internationale niveau. UNI består i dag af 13 brancheudvalg: Casino - Commerce - Electricity - Finance - Graphical - Hair & Beauty Care - IBITS (Industry, Business Services & I.T.) - Media, Entertainment & Arts - Postal & Allied Services - Property Services - Social Insurance & Private Health Care - Telekom og Tourism. UNI og internationalt samarbejde en anderledes model UNIs mål er at udvikle et verdensomspændende netværk af faglige organisationer, der kan sikre arbejdstagernes rettigheder i en globaliseret økonomi. UNI advokerer derfor for en model, hvor paraplyorganisationen International Confederation of Free Trade Unions (ICFTU) skal forhandle generelle rettigheder for arbejdstagere globalt og UNI sammen med andre globale sektororganisationer (eller global unions som de også kaldes) forhandle selskabsspecifikke aftaler sammen med de nationale fagforeninger, der har aftaler i branchen. Aftalerne skal indgås direkte med de multinationale selskaber, som har divisioner i flere lande. Med denne model (se figur 2 nedenfor), mener UNI, at man bedre vil kunne danne modpart til de multinationale selskaber, samt sikre at de respektive natio- 5 De fire oprindelige fagsekretariater var: The Communications International, FIET (the white collar and services grouping), the International Graphical Federation og the Media and Entertainment International. 17

nale fagforbund på tværs af landegrænser kan kæmpe for, at alle arbejdstagere i en given virksomhed er sikret nogenlunde ens vilkår. Globale aftaler, multinationale fagforeningsalliancer og virtuelle komiteer Hidtil har UNI formået at underskrive to globale aftaler indenfor telekommunikation, som begge har til formål at implementere ILOs minimumsrettigheder 6 for arbejdstagere i dagligdagen på virksomhederne og forbedre en række områder som sikkerhed, sundhed og miljø. 7 Den første aftale blev underskrevet mellem UNI, de spanske hovedorganisationer CC.OO og UGT og det spanske Telefónica i 2000 og den anden med det græske telefonselskab OTE i 2001 sammen med den nationale hovedorganisation OME-OTE. Aftalen med OME-OTE dækker, udover de nævnte ILO konventioner, følgende områder: organisationsret, fagforeningsret til løbende at udgive informationsmateriale; uddannelse; miljøhensyn og endelig sikring af arbejdsbetingelser. Aftalen dækker alle selskaber indenfor OTE-koncernen og giver fagforeningerne ret til at mødes med ledelsen mindst en gang om året. Netop retten til at mødes med ledelsen kan siges at være første skridt på vej mod etableringen af egentlige World Works Councils, der bygger på nogenlunde samme fundament som de europæiske samarbejdsudvalg. Dog skal det nævnes, at de globale rammeaftaler ikke er retslig bindende de udtrykker først og fremmest en moralsk forpligtigelse for koncernledelsen til at følge op på de aftalte retningslinier og procedurer - hvilket rejser mange spørgsmål knyttet til håndhævelse af aftalerne og løsning af eventuelle tvister (Gunnes og Tørres 2002). Både aftalen med Telefónica og OTE bygger på det, man indenfor UNI kalder multinationale fagforeningsalliancer, som er alliancer mellem de respektive fagforeninger i de lande, hvor virksomheden har en afdeling. Formålet med alliancerne er at koordinere de enkelte fagforeningers arbejde og forbedre dette ved at udnytte den ekspertise, viden og erfaring de hver især har i forhold til den pågældende virksomhed. Til dags dato findes der ikke nogle globale aftaler, som er underskrevet af ejerne af de nordiske telekommunikationsselskaber, selvom UNI og Telekommunikationsforbundet i Danmark kan bekræfte, at der har været diskussioner i gang med SBC, ejeren af det danske teleselskab TDC. Et andet vigtigt element i UNIs strategi for at sikre rettighederne for medarbej- 6 ILOs konventioner og rekommandationer indeholder følgende principper: beskæftigelse skal være et frit valg; ingen diskrimination i arbejdet, ingen brug af børnearbejdere, tvungen eller bundet arbejde, organisationsret og respekt for kollektive aftaler, tilstrækkelige lønudbetalinger, arbejdstiden må ikke være urimelig, arbejdsforholdene skal være rimelige og arbejdsbetingelserne skal være fastsatte. 7 I maj 2002 estimerer the European Works Councils Bulletin (EWCB), at der i alt findes 24 multinationale selskaber, der har indgået i alt 31 globale aftaler. 18