30. OKTOBER 2003 17 GRUNDSKOLEN Elevudgifterne på landets folkeskoler svinger mere end de gennemsnitlige elevudgifter blandt alle lande i EU. Udgifterne pr. elev er 80 pct. højere i Karlebo kommune end i Hvorslev. Udgifter til folkeskoleelever svinger kraftigt Top 10 over højeste og laveste elevudgifter Bruttoudgift pr. elev i kommunerne, 2002. 70.000 Top 10 lav 60.000 50.000 40.000 30.000 20.000 10.000 0 Hvorslev Cristiansfeld Holstebro Thyholm GRUNDSKOLEN Top 10 høj Fjends Møldrup Sejlflod Hadsund Nørager Bramming Karlebo Albertslund Hasle Ishøj Maribo Tølløse Høje-Taastrup Se det brogede Danmarkskort over kommunernes udgifter til grundskolen. Side 3 Rudkøbing Hørsholm Bramsnæs Kilde: Kommunale nøgletal, 2003. Elevudgifterne svinger med 30.000 kroner fra den billigste til den dyreste kommune i landet. Det svarer til en udgiftsforskel på over 80 pct. INTEGRATION En betydelig del af indvandrerne uden for arbejdsstyrken er reelt parate til job. Side 5 Hvis alle kommuner brugte det samme beløb pr. elev i folkeskolen som gennemsnittet i de 10 billigste kommuner, kunne kommunerne tilsammen frigøre over fem milliarder kroner, der kunne bruges på at forbedre skolernes kvalitet eller spares bort. Kommunernes udgifter pr. elev i folkeskolen svinger næsten 30.000 kr. fra den billigste til den dyreste kommune. Det er mere end de gennemsnitlige elevudgifter svinger mellem EU-landene. Det viser en beregning foretaget af ArbejdsMarkedsPolitisk Agenda på baggrund af data fra Indenrigsministeriet om kommunernes elevudgifter. Formand for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, vil ikke afvise, at de dyre kommuner kan lære af de billige og spare: Men det vil gå ud over skolernes serviceniveau, siger han. Elevudgifterne i folkeskolen svinger fra 37.000 kr. pr. elev i Hvorslev, der er billigst, til knap 67.000 kr. pr. elev i Karlebo med landets dyreste folkeskole. Se i øvrigt Danmarks-kort over alle kommunerne på side 3. Ifølge forskningsleder Eskil Heinesen fra Amternes- og Kommunernes Forskningsinstitut er det vanskeligt at føre udgiftsforskellene tilbage til én årsag. Nogle af de faktorer, der påvirker udgifterne, er kommunernes velstand og forskelle mellem land og by. Derudover har andelen af tosprogede elever også stor betydning for elevudgifterne, siger han. Mange tosprogede elever er med til at øge kommunernes udgifter, fordi de ofte får modersmålsundervisning, ekstra undervisning i dansk eller andre former for specialundervisning. Og det er dyrt, siger Eskil Heinesen. Dyre kommuner har få tosprogede Det er dog kun et udsnit af sandheden. ArbejdsMarkedsPolitisk Agendas analyse bekræfter, at flere af de dyre kommuner har mange tosprogede elever, men omvendt gælder det slet ikke alle dyre kommuner på top 10 en. Faktisk har seks ud af kongerigets 10 dyreste kommuner ikke flere tosprogede elever end i mange af de billigste kommuner. Kun Karlebo, Albertslund, Ishøj og Høje-Taastrup har både høje udgifter og mange tosprogede - og også mellem disse kommuner er der påfaldende variationer. Renser man tallene for udgifter til lærerlønninger, har den dyreste kommune, Karlebo, nemlig tre gange højere elevud- RÅDIGHED Københavns kommune er tæt ved at have indført borgerløn ad bagvejen. Side 6-7
30. OKTOBER 2003 SIDE 2 Store forskelle uanset lærerløn og andel af tosprogede Udvalgte kommuner blandt 10 dyreste og 10 billigste, 2002. Karlebo Maribo Høje-Taastrup Hørsholm Bramsnæs Hadsund Møldrup Holstebro Christiansfeld Hvorslev Udgift pr. elev 66.740 63.932 60.920 59.116 58.949 39.441 39.181 38.286 37.716 36.884 Udgift pr. elev excl. lærerløn 22.627 7.081 7.095 17.184 21.285 4.326 9.060 7.270 4.348 7.521 Kilde: Indenrigsministeriet, Kommunale nøgletal 2003 og Kommunale statistiske meddelelser 2003. Karlebo kommune er fortsat dyrest, når der renses for udgifter til lærerlønninger. Elevudgifterne i Karlebo er tre gange så høje som i Høje-Taastrup, der har lidt flere tosprogede. Der er heller ikke nogen tydelig sammenhæng mellem udgifter og klassekvotienter. 1,4 3,4 5,8 0,8 1,4 Andel af tosprogede 18,8 5,6 19,3 2,3 1,7 Klassekvotient 20,5 18,7 20,9 21,9 15,7 19,0 18,0 20,7 20,9 21,6 --------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- gifter end Høje-Taastrup, der endda har lidt flere tosprogede end Karlebo. Ifølge Eskil Heinesen vil der altid være variationer mellem kommunerne, uanset hvor mange økonomiske og sociale forskelle der korrigeres for. Det kommunale selvstyre betyder jo, at kommunerne har lov til at prioritere ressourcerne, selvom det ikke nødvendigvis fører til de mest effektive resultater, siger Eskil Heinesen. Holstebro: Bevidst politisk prioritering Ole Stride (V), der er formand for børne- og ungeudvalget i Holstebro kommune, mener, at der ligger langsigtet politisk planlægning bag de lave elevudgifter i kommunen: De lave udgifter skyldes en langsigtet politisk prioritering kombineret med en gunstig lokalstruktur. I Holstebro har vi ikke skoler med under 100 elever. Derudover er vi meget opmærksomme på ressourceudnyttelsen. For eksempel har vi lige flyttet rundt på en gruppe børn fra et skoledistrikt til et andet. På den måde har vi undgået at oprette nye klasser og dermed sparet, siger Ole Stride. Kommunens resultat skyldes især lave driftsomkostninger, mens udgifterne til undervisning ifølge Ole Stride ligger omkring niveauet for andre kommuner. Maribo: Små skoler koster dyrt Maribo kommune hører blandt de dyreste i landet. Michael Fagerlund (V), kulturudvalgsformand i kommunen, siger: Når Maribo er dyr, skyldes det dels en teknisk medregning af udgifter til vores amtscenterskole i statistikken, dels at Maribo har valgt at være dyr. En elev på landet koster typisk 50 pct. mere end en elev i byerne, og Maribo har tre mindre landskoler, siger Michael Fagerlund. Han peger på, at kommunen nu planlægger at lægge skolerne sammen til én. Kommunen kan spare ca. 3 mill. kr. ved en sammenlægning. Derudover tror vi på, at lærernes faglighed vil blive styrket i et større lærerkollegium, hvor der er plads til faglig inspiration og erfaringsudveksling. Også eleverne kan ifølge Michael Fagerlund se frem til en gevinst ved en sammenlægning. Vi har erfaret, at dynamikken i klasseværelserne meget let går tabt ved små elevtal. Det kan fx aflæses ved, at større skoler typisk sender færre børn i specialundervisning, siger Michael Fagerlund. Kommuner kan spare Anders Bondo Christensen, er enig i, at små skoler trækker udgiftsniveauet op i kommunerne. Og han vil ikke afvise, at dyre kommuner kan lære af billige og dermed spare penge. Danmarks Lærerforening har ikke protesteret mod sammenlægninger, men problemet er, at sammenlægninger får friskolerne til at blomstre op, siger Anders Bondo Christensen. Han mener desuden, at en væsentlig del af de store udgiftsforskelle i kommunerne skyldes forskellige prioriteringer af serviceniveauet i kommunerne. Det er min klare opfattelse, at kommunerne er blevet bedre til at bruge ressourcerne effektivt. Skal man spare yderligere, bliver det på områder som tolærerordninger, svømmeundervisning, efteruddannelse og lignende, men det vil uundgåeligt gå ud over serviceniveauet, siger Anders Bondo Christensen. - anl
30. OKTOBER 2003 SIDE 3 GRUNDSKOLEN Nabokommuner ligner ikke altid hinanden Kommunernes årlige udgifter pr. elev i grundskolen svinger med over 30.000 kr. fra kommune til kommune. Dyrest er Karlebo i Nordsjælland - billigst er Hvorslev kommune i Midtjylland. Som et sidste minde er de førhen fem kommuner på Bornholm taget med hver for sig - rent praktisk fordi tallene er fra 2002, inden de fem kommuner blev til én - og fordi øen i sig selv giver en fin illustration af, hvordan beslægtede kommuner ikke altid har lige beslægtede udgifter på folkeskoleområdet. - fla Christiansø 35.000-40.000 kr. 40.000-45.000 kr. 45.000-50.000 kr. 50.000-60.000 kr. 60.000-67.000 kr. Løkken-Vrå Hirtshals Sindal Hjørring Skagen Sæby Frederikshavn Brønderslev Læsø Pandrup Dronninglund Åbybro Hanstholm Brovst Fjerritslev Hals Hørsholm Aalborg Allerød Thisted Nibe Birkerød Løgstør Sejlflod Farum Søllerød Støvring Års Skørping Lyngby-Tårnbæk Morsø Værløse Sydthy SundsøreFarsø Hadsund Gentofte Sallingsund Nørager Arden Ledøje-Smørum Gladsaxe Ålestrup Ballerup Herlev Mariager Thyborøn-Harboør Thyholm Spøttrup Møldrup Hobro Albertslund Frederiksberg Skive Rødovre Nørhald København Tjele Purhus Rougsø Høje Tåstrup Brøndby Lemvig Randers Struer Vinderup Nørre Djurs Fjends Viborg Sønderhald Ishøj Vallensbæk Hvidovre Tårnby Bjerringbro Langå Holstebro Hvorslev Midtdjurs Grenå Dragør Karup HadstenRosenholm Greve Avlum-Haderup Ulfborg-Wemb Kjellerup Hinnerup Rønde Hammel Gjern Ebeltoft Trehøje Ringkøbing Silkeborg Græsted-Gilleleje Ikast Galten Århus Herning Videbæk Them Ry Hørning Helsinge Helsingør Holmsland Skanderborg Nykøbing-Rørvig Fredensborg-Humlebæk Hundested Skjern Åskov Nørre Snede Hillerød Brædstrup Frederiksværk Karlebo Gedved Brande Odder Skævinge Tørring-Uldum Trundholm Jægerspris Egvad Slangerup Horsens Give Samsø Frederikssund Dragsholm Stenløse Grindsted Blåbjerg Jelling Hedensted Ølstykke Ølgod Holbæk Skibby Juelsminde Bjergsted Kalundborg Svinninge Bramsnæs Vejle Gundsø Varde Tornved Roskilde Helle Egtved Hvidebæk Hvalsø Blåvandshuk Billund Børkop Jernløse Lejre Høng Tølløse Holsted Vejen Stenlille Ramsø Fredericia Bogense Gørlev Solrød Otterup Dianalund Esbjerg Brørup Lunderskov Middelfart Skovbo Bramming Kerteminde Ringsted Kolding Nørre Åby Søndersø Munkebo Køge Slagelse Sorø Vamdrup Fanø Vissenbjerg Vallø Ejby Langeskov Rødding Årup Odense Suså Christiansfeld Ullerslev Korsør Hashøj Haslev Stevns Ribe Tommerup Fuglebjerg Rønnede Årslev Holmegård Gram Vojens Assens Glamsbjerg Skælskør Næstved Fakse Broby Ringe Ørbæk Skærbæk Haderslev Hårby Ryslinge Fladså Nørre Rangstrup Gudme Fåborg Egebjerg Præstø Bredebro Rødekro Åbenrå Vordingborg Løgumkloster Svendborg Langebæk Lundtoft Nordborg Tranekær Højer Møn Tønder Tinglev Sundeved Augustenborg Gråsten Ravnsborg Sønderborg Sydals Ærøskøbing Nørre Alslev Bov Broager Marstal Nakskov Maribo Stubbekøbing Sydlangeland Højreby Sakskøbing Rudbjerg Nykøbing Falster Rødby Holeby Nysted Sydfalster Rudkøbing Hasle Allinge-Gudhjem Rønne Neksø Åkirkeby
30. OKTOBER 2003 SIDE 4 LIGESTILLING Danske småbørnsforældres tidsforbrug på arbejde og i hjemmet er mere lige end i andre europæiske lande. ArbejdsMarkedsPolitisk Agenda Udgives af Dansk Arbejdsgiverforening Vester Voldgade 113 1790 København V Telefon 33 38 90 00 Telefax 33 15 73 98 Ansvarshavende redaktør: Flemming Andersen Redaktion: Anders Lau Lise Lester Administration: Birgit Rasmussen E-mail: agenda@da.dk Internet: www.da.dk Årsabonnement på trykt udgave: 450 kr. ekskl. moms for ikke-medlemmer - 300 kr. ekskl. moms for medlemmer og studerende (løssalg 25 kr.). Agenda udgives også i en gratis e-mail udgave, der bestilles under abonnement på: www.da.dk Oplag: 4.500 ISSN: 0909-9077 Mænd og kvinder mere lige i Danmark Danske forældre fordeler opgaverne i huset mere lige end forældre i mange andre europæiske lande. Det betyder, at danske mødre bruger mere tid på erhvervsarbejde end andre europæiske mødre, og at danske fædre bruger mere tid på husholdningsarbejde end fædre i andre europæiske lande. Det viser en undersøgelse fra Socialforskningsinstituttet, der er udarbejdet på baggrund af dagbøger fra 6.000 danskere udfyldt i 2001. Undersøgelsen viser, at der i alle lande bliver større forskel på kønnenes tidsforbrug, når der kommer børn i familien, men at danske forældres tidsforbrug stadig er mere lige end i andre lande. Danske mødre til børn under syv år arbejder i gennemsnit to timer længere på arbejdsmarkedet end hollandske mødre og en time længere end engelske. Det kan lade sig gøre, fordi danske En arbejdsmarkedspolitik for hele Danmark Mere ligestilling i Danmark Husarbejde blandt beskæftigede mænd og kvinder med børn under 7 år i Europa, timer. 07:00 06:00 05:00 04:00 03:00 02:00 01:00 00:00 Kvinders husholdningsarbejde Holland Norge England Ungarn Finland Frankrig Danmark Kilde: Socialforskningsinstituttet, oktober 2003. Mænds husholdningsarbejde mænd bruger mere tid på husholdningsarbejde og mindre tid på erhvervsarbejde end de fleste af deres europæiske kønsfæller. Kun i Norge arbejder fædre lige så meget i huset som de gør i Danmark - men her letter de tilsyneladende ikke mødrenes arbejdsbyrde i hjemmet. - lil A RBEJDSMARKEDS ARKEDSPOLITISK Af Jørn Neergaard Larsen, L E D E R Dansk Arbejdsgiverforening Det danske arbejdsmarkeds forandringsevne og fleksibilitet bliver afgørende faktorer for samfundets velstand i de næste årtier, hvor konkurrencen fra f.eks. USA, Østeuropa og Kina vil sætte dansk konkurrenceevne under voldsomt pres. Skal vi ligge i top med velstand, må vi også ligge i top med udviklingen af kompetencer og sikre, at kompetencerne anvendes netop der, hvor der er mest brug for dem. Det er, hvad moderne arbejdsmarkedspolitik bør handle om. Vi uddanner ikke til snævre lokale behov, og allerede i dag er det sådan, at akademikere skal stå til rådighed for ledige job på deres fagområde i hele Danmark. I øjeblikket er behovet for at udvikle en moderne, enstrenget arbejdsmarkedspolitik blevet viklet ind i arbejdet med at skabe en mere enkel kommunal struktur, men det er grundlæggende en helt forkert tilgang. Uanset om der skal være 275, 150 eller 50 kommuner, vil disse enheder være for små som afsæt for samfundets uddannelses- og arbejdsmarkedspolitiske satsning. Vi har ikke en chance for at fastholde landets konkurrenceevne over for de næste årtiers udfordringer, hvis vi ikke anlægger en helhedsbetragtning for udvikling og anvendelse af arbejdsmarkedets menneskelige ressourcer og kompetencer. Derfor skal vi have et statsligt forankret arbejdsmarkedssystem. Arbejdsmarkedspolitikken er blevet så vigtig en del af den samlede økonomiske politik, at det nødvendigvis må være Folketinget og den ansvarlige minister, der tager ansvaret for, at arbejdsmarkedssystemet kan leve op til de langsigtede strukturpolitiske udfordringer, som f.eks. globalisering og den demografiske udvikling stiller os overfor. Der er grund til at advare imod at gøre en fremtidig arbejdsmarkedspolitik til gidsel i de magtkampe, der i øjeblikket kører mellem kommuner af forskellig størrelse og politikere af forskellig observans og forankring. Uanset hvilke politiske valg der vil blive truffet i forlængelse af strukturkommissionens rapport om den kommunale struktur, vil kommunerne være for små til at sikre den rolle, som arbejdsmarkedspolitikken skal spille. Arbejdsmarkedspolitikken er for vigtig for samfundets fremtid til at havne som gidsel eller lokkedue i det politiske spil om kommunernes fremtid.
30. OKTOBER 2003 SIDE 5 INTEGRATION Hver anden indvandrer i den erhvervsaktive alder er i dag uden for arbejdsstyrken - selv om mange af dem er parate til et job ifølge professor i integration Michael Rosholm. Jobparate indvandrere ikke i arbejdsstyrken En ikke uvæsentlig del af de ca. 90.000 indvandrere, der i dag er helt uden for arbejdsstyrken, er parate til at påtage sig et job, vurderer Michael Rosholm, der er professor i integration og marginalisering ved Institut for Økonomi på Århus Universitet. En stor del af indvandrerne uden for arbejdsstyrken ville formentlig kunne passe ind i en eller anden form for job, siger Michael Rosholm. Hvor den største udfordring tidligere var at få bugt med indvandrernes høje overledighed, er den store udfordring nu at få indvandrerne ind i arbejdsstyrken og dermed tættere på et job. For mens indvandrernes ledighed er svundet kraftigt de senere år, og beskæftigelsen er steget, er der en næsten uændret stor gruppe, der er helt uden for arbejdsmarkedet på kontanthjælp, integrationsydelse eller andre former for passiv forsørgelse. Hver anden indvandrer er i dag placeret uden for rækkevidde af AF og virksomhederne. Det fremgår af en ny DA-analyse, der viser, hvordan integrationsproblemerne i Danmark har skiftet karakter gennem de sidste 20 år - i retning af flere uden for arbejdsmarkedet på passive ydelser. Hver anden er udenfor Efter mange år med faldende beskæftigelse har indvandrerne oplevet stor jobfremgang de senere år. Alene fra 1997 til 2002 er 35.000 flere indvandrere kom- Flere indvandrere uden for arbejdsstyrken Indvandrere i arbejdsstyrken, 16-66 år, i pct. 100 80 60 40 20 Uden for arbejdsstyrken Ledige Beskæftigede 0 1981 1983 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999 2001 Kilde: Danmarks Statistiks udlændingedatabase og statistikbanken. Siden 1990 erne er indvandreres ledighed faldet markant og beskæftigelsen steget, men andelen af indvandrerne uden for arbejdsstyrken har aldrig været højere end i disse år. met i job. Det svarer til en beskæftigelsesfremgang på knap 75 pct. for indvandrere mod tre pct. i resten af befolkningen. Langt størstedelen af jobvæksten er sket i den private sektor. Jobvækst og fald i ledighed har imidlertid ikke ændret på, at indvandrernes erhvervsdeltagelse efter flere års fald har ligget på et stort set konstant lavt niveau siden midten af halvfemserne. Analysen viser, at den lave erhvervsdeltagelse bl.a. hænger sammen med et skifte i indvandringen: I 1970 erne og starten af 80 erne kom mange indvandrere til landet for at arbejde. Siden midten af 80 erne har Danmark imidlertid modtaget mange flygtninge og familiesammenførte, der ikke i samme omfang er drevet af et ønske om at arbejde. Beskæftigelsesvækst på 75 pct. Ifølge Michael Rosholm har mange indvandrere nydt godt af de senere års opsving, men ændringer på arbejdsmarkedet har også betydet, at indvandrere med ingen eller beskeden uddannelse har fået det sværere: I dag stilles der større krav til medarbejdernes sproglige færdigheder end tidligere. Det kan medvirke til at forklare, hvorfor så mange indvandrere er uden for arbejdsstyrken, siger han. Ifølge Michael Rosholm er det imidlertid en stor og vigtig opgave at få identificeret de indvandrere, der er jobparate, og få sluset dem ud i arbejdsstyrken. I det omfang at indvandrere er uden for arbejdsmarkedet på grund af dårlige danskkundskaber, er der en ide i at give arbejdsgiverne mulighed for at se arbejdskraften an. En løsning kan være en jobprøvetidsperiode med løntilskud. Michael Rosholm mener desuden, at det vil gavne integrationen, hvis indvandrere i højere grad fik vurderet deres uddannelse fra hjemlandet og fik gjort uddannelsen anvendelig her: Indvandrerne skal fx have let adgang til at opgradere deres medbragte uddannelse til dansk niveau, siger han. - anl
30. OKTOBER 2003 SIDE 6 RÅDIGHED Her i landet har vi ikke borgerløn, og kommuner har ikke ret til at indføre borgerløn, lyder SFI-forskers kommentar til en pjece fra Københavns kommune. København svigter rådighedstilsyn I København kan man tilsyneladende få kontanthjælp uden hverken at have sociale problemer eller stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Loven siger, at man skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet for at få kontanthjæp - medmindre man har sociale, psykiske eller andre betydelige problemer, der umuliggør arbejde. I hovedstaden kan man imidlertid også få kontanthjælp, hvis man er 55 år og synes, at man har taget sin tørn - eller hvis man nødigt taler dansk og hellere vil passe sine børn derhjemme. Det står skrevet i en pjece, som Københavns kommune i sommer udgav op til en konference om udsatte personers tilknytning til arbedsmarkedet (se boks). Pjecens beskrivelse giver ny næring til kritikken af kommunens forvaltning af kontanthjælpsreglerne, der i sidste uge kulminerede med, at bygge- og teknikborgmester Søren Pind (V) meldte sin kommune til Indenrigsministeriet for at betale kontanthjælp til indvandrere, der ikke søger job. Ved den lejlighed bedyrede familie- og arbejdsmarkedsborgmester fra SF, Bo Asmus Kjeldgaard, til Berlingske Tidende: Vi ligner alle andre kommuner i denne sammenhæng. [...] Vi gør meget mere, end loven siger, at vi skal. Ny rapport vakte Pinds mistanke Grundlaget for Søren Pinds anklage er en ny rapport fra SFI, der viser, at 50 pct. af indvandrermændene på kontanthjælp og 80 pct. af indvandrerkvinderne i København ikke har søgt job inden for den seneste måned. Jobsøgning er et af de kriterier, man skal opfylde for at stå til rådighed for arbejdsmarkedet. I undersøgelsen begrunder indvandrerne den manglende jobsøgning med bl.a. Jeg ønsker ikke at arbejde, Familien ønsker ikke, at jeg arbejder, og Jeg tror ikke, at jeg kan finde arbejde - begrundelser, der - ifølge arbejdsmarkedsforsker ved SFI, Henning Bjerregård Bach - ikke er lovlige og accepterede i aktivloven som begrundelse for ikke at stå til rådighed. ARBEJDS RBEJDSMARKEDS ARKEDSPOLITISK F A K T A De fem arketyper i København Ifølge København kommunes pjece Fra udsat til ansat er der i København cirka 10.000 kontanthjælpsmodtagere, der i årevis har været uden job. De fordeler sig på fem arketyper : Mænd fra etniske minoriteter, der har mange psykiske problemer, De lidt ældre, der efter års arbejde synes, at de har taget deres tørn og oplever aktivering som sur pligt, Mødre fra etniske minoriteter, der helst ikke taler dansk, men gerne vil passe børn, Enlige mødre, der har bøvl med kærester og rygge og ikke har søgt job i fem år, og De 35-44-årige, der vil lades i fred af kommunen og falder i store sorte huller. Læs hele kommunens beskrivelse af de fem typer i den elektroniske udgave af AMP Agenda på www.da.dk. Her i landet har vi ikke borgerløn Ifølge Henning Bjerregård Bach tyder også kommunens egen pjece på, at hovedstaden har problemer med at fastholde indvandrere og andre kontanthjælpsmodtagere på, at de skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet: Her i landet har vi ikke borgerløn, og kommunerne har ingen ret til at indføre borgerløn. Pjecens eksempler tyder imidlertid på, at der er en gruppe af kontanthjælpsmodtagere, der har held til at bevilge sig selv borgerløn, siger han. Pjecens arketyper er ikke grebet uforpligtende ud af luften. Tværtimod understreger pjecen, at typerne er skitseret på baggrund af en omfattende analyse fra 2001 om kontanthjælpsmodtagere i Københavns kommune - og at de fem typer giver et samlet billede af de ca. 10.000 kontanthjælpsmodtagere i København, der i årevis ingen eller kun sporadisk beskæftigelse har haft. Svigter afprøvning af rådighed Det undrer Henning Bjerregård Bach, at kommunen selv beskriver noget, der ligner en recept på at få kontanthjælp, men han pointerer samtidig over for Arbejds- MarkedsPolitisk Agenda, at man ikke fra pjecen kan afgøre, hvorvidt kommunen i konkrete tilfælde bryder reglerne for
30. OKTOBER 2003 SIDE 7 kontanthjælp: Kommunen skal afprøve, om de pågældende reelt står til rådighed ved at tilbyde dem job eller aktivering - og man kan ikke af pjecen se, hvilke tilbud kommunen giver, siger han, men fortsætter så: Eksemplerne tyder dog på, at kommunen kan vejlede sine kontanthjælpsmodtagere bedre om, hvilke job de pågældende er forpligtede til at søge og tage imod. I praksis vil det sige stort set alle ledige job, som deres helbred og evner tillader dem at bestride. Samtidig ser det ud til, at kommunen savner enten instrumenter eller ressourcer til at gennemføre en reel afprøvning af personernes rådighed. Det er selvfølgelig svært at finde job til personer, der ikke vil have ét eller er helt uengagerede, men i de tilfælde bør kommunerne bruge aktiveringstilbud til løbende at afprøve deres rådighed og dermed retten til kontanthjælp, siger Henning Bjerregård Bach. - fla ARBEJDS RBEJDSMARKEDS ARKEDSPOLITISK F A K T A Rådighedsbekendtgørelsen 3 Ved rådighed forstås i denne bekendtgørelse, at en person søger at udnytte sine arbejdsmuligheder bl.a. ved aktivt at søge arbejde og ved at tage imod tilbud om arbejde og tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. 4 En person kan kun få hjælp efter 11 i lov om aktiv socialpolitik, hvis den pågældende står til rådighed for arbejdsmarkedet. 7 En person skal kunne og ville overtage arbejde med dags varsel. 8 En person skal kunne overtage rimeligt arbejde med op til fuld sædvanlig arbejdstid. Rimeligt arbejde er alt arbejde, som den pågældende skønnes at kunne klare. 10 En person skal være aktivt arbejdssøgende. Personen skal søge rimeligt arbejde, jf. 8. 15 En person skal ikke stå til rådighed [...], hvis tilbuddet ikke er rimeligt, sygdom, urimelig transporttid, ret til fravær p.g.a. graviditet, barsel og adoption, pasning af børn uden pasningstilbud, værnepligt mv. (forkortet, red.). 20 Kommunen skal undersøge og vurdere en persons rådighed, hvis der opstår tvivl om rådigheden for arbejdsmarkedet. RÅDIGHED Især mange ledige kvinder på kontanthjælp er reelt ikke til rådighed. Store rådighedsproblemer i kommuner Kun 43 pct. af kontanthjælpsmodtagerne, der får ydelsen på grund af ledighed, er reelt til rådighed for arbejdsmarkedet. Det vurderer de selv, når de under anonymitet bliver interviewet af Danmarks Statistik i forbindelse med den kvartals- Især mange kvinder er ikke reelt til rådighed Reel rådighed blandt kontanthjælpsmodtagere. 3. kvartal 2002-2. kvartal 2003, pct. Mænd 100 Vil have arbejde? Ja Nej 74 26 Har inden for de sidste 4 uger søgt Ja Nej aktivt? 53 21 Kan begynde på et nyt arbejde Ja Nej 52 0 inden for 2 uger? I alt ledige, der reelt står til rådighed Note: For at stå reelt til rådighed for arbejdsmarkedet, skal man kunne svare ja til alle tre anførte spørgsmål - definitionen er fastsat af ILO. Kilde: Specialkørsel fra Danmarks Statistik, (aku). Ifølge en særkørsel fra Danmarks Statistik er det kun 37 pct. af de ledige kvindelige kontanthjælpsmodtagere og 52 pct. af de mandlige, der både ønsker, søger og kan tiltræde job - og dermed ifølge den officielle definition står reelt til rådighed for arbejdsmarkedet. 100 43 Kvinder 100 Ja Nej 72 28 Ja 38 Nej 34 Ja Nej 37 1 vise såkaldte Arbejdskraftundersøgelse (AKU). Det viser en ny særkørsel, som Danmarks Statistik har udarbejdet for DA. Til sammenligning er 71 pct. af de ledige, der er på dagpenge og får deres rådighed afprøvet af AF, reelt til rådighed for arbejdsmarkedet, viser undersøgelsen. For at være reelt til rådighed efter den anvendte definition skal man ville have et arbejde, man skal have søgt aktivt efter arbejde inden for de sidste fire uger - og man skal, hvis man får tilbudt et job, kunne tiltræde inden for to uger. Ifølge undersøgelsen fra Danmarks Statistik er det især kommunernes kvindelige kontanthjælpsmodtagere, der har problemer med rådigheden. Som det fremgår af figuren, vil flere end hver fjerde af dem slet ikke have et arbejde - og blandt dem, der gerne vil have et job, søger flere end hver tredje ikke aktivt. - fla
30. OKTOBER 2003 SIDE 8 NOTA BENE Flere kvindelige ledere i Østeuropa Flere kvinder besidder lederstillinger i de nye EU-lande end i de nuværende 15 medlemslande. 38 pct. af lederstillingerne i de nye EU-lande er besat af kvinder, mod 34 pct. i de gamle EU-lande. Samtidig er andelen af kvinder i arbejdsstyrken - 46 pct. - højere i de nye medlemslande, idet andelen i det nuværende EU er på 42 pct. Det viser en ny rapport fra Dublin-Instituttet. Europæisk sygesikringskort i 2004 Den 1. juni 2004 indføres der et fælles sygesikringskort i EU, der erstatter de nuværende blanketter for adgang til lægehjælp ved midlertidigt ophold i et andet EU-land. Forslaget er et led i EU s bestræbelser på at fjerne hindringer for geografisk mobilitet for at fremme fri bevægelighed. Dermed får vandrende arbejdstagere adgang til lægehjælp i alle EU-lande på en administrativ enklere måde. Stigning i sygedagpenge Udgifterne til sygedagpenge nåede i 3. kvartal 2003 9,5 mia. kr. Det er en stigning på 3,5 pct. i forhold til 3. kvartal 2002. Det viser nye tal fra Arbejdsdirektoratet, der også viser, at 70.400 helårspersoner modtog sygedagpenge i 3. kvartal 2003. Over en kvart million danskere er blevet berørt af sygedagpenge inden for det seneste år. Fire ud af fem somaliere udenfor Fire ud af fem somaliere står uden for det danske arbejdsmarked. Somaliere har, som samlet gruppe, en erhvervsfrekvens på 21 pct. mod 52 pct. for øvrige indvandrere fra tredjelande og 80 pct. for danskere. Det viser en ny undersøgelse fra Socialforskningsinstituttet. - lil